Det Kongelige Teaters sæsonbog 2012 / 2013

Skuespil Ballet Opera Koncert Repertoire 2012 /2013

kglteater.dk

Skuespil Ballet Opera Koncert Repertoire 2012 /2013

VELKOMMEN Kære publikum Det er en stor glæde at kunne byde velkommen til endnu en sæson på Det Kongelige Teater, hvor der også i sæson 2012/13 er et bredt og varieret udvalg af forestillinger at vælge imellem for enhver, der er afhængig af godt teater, eller som er i fare for at blive det.

Der er opera, ballet, skuespil og koncerter i alle størrelser og for alle aldre. Der er klassikerne, som vi kender dem, og klassikere, som vi ikke har set dem før. Der er forestillinger, vi glæder os til et gensyn med, og der er forestillinger, vi skal sætte på scenen for allerførste gang.

Som abonnent på Det Kongelige Teater nyder man godt af en lang række fordele og har adgang til eksklusive arrangementer, som kun udbydes til abonnenter. Find i bogen inspiration til hvilke forestillinger, du ønsker, dit abonnement skal bestå af.

På gensyn i Det Kongelige Teater

Erik Jacobsen, Teaterchef

5

Skuespil 6 — 59 Skuespil BALLET 60 — 101 OPERA 102 — 139 KONCERTer 140 — 153 Abonnementsfordele 154 — 161 Introduktioner 162 — 163 R estaurant Ofelia 164 — 165

Restaurant Bojesen 166 — 167

Kalender 168 — 182 Sponsorer 184

7

8

9

Birthe Neumann

Bodil Jørgensen

Helle Hertz

Helle Fagralid

Morten Suurballe

Kirsten Olesen

Maria Rossing

Ghita Nørby

Mikkel Arndt

Benedikte Hansen

Henning Jensen

Thomas Hwan

Anne Birgitte Lind

Tom Jensen

Søren Sætter-Lassen

Danica Curcic

Ole Ernst

Sofie Gråbøl

Mikael Birkkjær

Nicolai Dahl Hamilton

Sonja Richter

Anders Hove

Peter Plaugborg

Merete Voldstedlund

Julie Agnete Vang Christensen

Henrik Jandorf

Marie Dalsgaard

Meike Bahnsen

Rasmus Bjerg

Lars Ranthe

Peter Gilsfort

Søs Egelind

Johanne Louise Schmidt

Jens Albinus

Kirsten Peuliche

Nicolaj Kopernikus

Anders W. Berthelsen

Rikke Bilde

Johan Olsen

Skuespil

Lulu En monstertragedie af Frank Wedekind Danica Curcic • Jens Albinus • Marie Dalsgaard • Peter Gilsfort • Henrik Jandorf • Henning Jensen • Bodil Jørgensen • Kirsten Olesen • Peter Plaugborg • Søren Sætter-Lassen • Morten Suurballe • Niklas Kristoffer Bentzen m.fl.

Iscenesættelse: Katrine Wiedemann • Scenografi og kostumedesign: Christian Friedländer • Lysdesign: Åsa Frankenberg • Oversættelse: Peter Dupont Weiss • Bearbejdelse: Katrine Wiedemann og Solveig Gade

Premiere: Skuespilhuset, Store Scene, 11. september 2012 Spilleperiode: 11. sep. – 26. nov. 2012 Abonnementsserier: 11 / 14 / 15 / 23 / 24 / 25 / 27 / 31 / 33 / 41 / 42 / 45 / 47 / 54 / 56 / 61 / 6 valgfri

24

”Hvis hun ikke er, som du ønsker, så lav hende om!”

L

ulu kan opfylde dine hedeste drømme, men hun kan også sende dig direkte i døden. Spørgsmålet er, om hun er ”en slange sat i verden til at lokke, forføre og myrde” eller et forsvarsløst offer for andres erotiske fantasier. Eller om hun er det hele på én gang? I første del af Frank Wedekinds skandaleombruste monstertragedie lægger den gudeskønne og rige Lulu den ene ægtemand efter den anden i graven, mens hun grådigt drikker champagne af livets kalk.

I anden del styrtdykker hun i kurs, mens lurvede lykkeriddere og sataniske kvindehandlere slås om at sælge hende til højstbydende.

Indtil hun en dag står overfor sin morder Jack the Ripper.

Frank Wedekinds tragedie fra 1894 om forholdet mellem sex, død og kapital bragte forfatteren adskillige retssager på halsen, og det originale manuskript til Lulu blev med henvisning til dets ”utugtige karakter” beslaglagt. Mere præcist blev det gemt forsvarligt af vejen i en bankboks, mens forskellige omskrivninger og versioner af manuskriptet – spændende fra Wedekinds egne forsøg på at omgå censuren over Leopold Jessners stumfilm Jordånden (1923) og Alban Bergs ufuldendte opera Lulu (1937) til Kadidja Wedekinds bearbejdelse af Lulu fra 1950´erne – gik over scenerne og filmlærrederne op igennem det 20. århundrede. Først i 1988 kunne ur-versionen af det, der i mellemtiden havde antaget status som en moderne klassiker, trykkes og opføres frit.

For instruktør Katrine Wiedemann er det en gammel drøm at give sig i kast med denne ur-Lulu og med Wedekinds forunderlige skildring af seksualiteten som en kraft på godt og ondt. Vi kan se på den som en gave eller en forbandelse, et mysterium eller en akilleshæl, men sætte os ud over Lulu-kraften er der ingen af os, der kan! Den nyuddannede og debuterende Danica Curcic spiller rollen som Lulu og vil på Skuespilhusets Store Scene være omgivet af et stjernebestrøet hold med blandt andre Jens Albinus, Henning Jensen, Bodil Jørgensen, Kirsten Olesen, Peter Plaugborg, Morten Suurballe og Søren Sætter-Lassen.

25

Skuespil

Kollektivet Af Thomas Vinterberg og Mogens Rukov Mikael Birkkjær • Benedikte Hansen • Julie Agnete Vang Christensen • Lars Ranthe m.fl.

Iscenesættelse: Emmet Feigenberg • Scenografi: Kim Witzel • Kostumedesign: Camille Espen-Hansen • Lysdesign: Ulrik Gad

Danmarkspremiere: Skuespilhuset, Store Scene, 11. oktober 2012 Spilleperiode: 11. okt. 2012 – 26. jan. 2013 Abonnementsserier: 11 / 15 / 23 / 24 / 27 / 31 / 32 / 42 / 45 / 52 / 55 / 56 / 57 / 61 / 111 /112 / 6 valgfri

26

M

akkerparret Thomas Vinterberg og Mogens Rukovs nye stykke Kollektivet havde urpremiere på Burg Theater i Wien i efteråret 2011. Tidligere har de skrevet Begravelsen, hvor familien fra Festen mødes 10 år efter den skæbnesvangre fest. Denne gang tager Vinterberg udgangspunkt i sin egen opvækst i et kollektiv, hvor han oplevede sine forældres skilsmisse. Som i Festen sættes der fokus på patriarkatet, men denne gang i en tid, hvor de traditionelle samfundsstrukturer for alvor kom under pres.

Vi er i midten af 1970´erne. Erik har arvet en villa efter sin far og beslutter sammen med sin kæreste Anna, deres teenagedatter Freja og vennen Ole at starte et kollektiv i tidens ånd. Nu skal der gøres op med de traditionelle patriarkalske strukturer. Under møder med potentielle indflyttere indser de, at de ikke har tænkt ideen helt igennem og for eksempel ikke taget stilling til noget så grundlæggende som husregler. Ikke så snart kollektivet er etableret med sine nye beboere, som også tæller de garvede kollektivister Steffen og Ditte, samt singlerne Mona og Virgil, må Eriks ejendomsret helt uproblematisk vige for flertalsbeslutninger.

Kollektivet, som bygger på sammenhold og tolerance, bliver sat på prøve, da Erik indleder et forhold til den unge Emma og endda insisterer på, at hun skal flytte ind, uden at Anna af den grund behøver at flytte ud. Nu er flertalsbeslutninger pludselig ikke længere så indlysende brugbare, og Erik træder i karakter som husets ejer.

Datteren Freja tvinges til at træffe de smertelige valg, som hendes forældre er ude af stand til.

Kollektivet er på én gang et humoristisk tidsbillede og en barsk historie om mennesker, der bliver fanget i konflikten mellem kærligheden og idealerne. De kollektive bevægelser skildres i stykket som et krævende alternativ, hvor selvrealiseringen tilsyneladende sejrer på bekostning af fællesskabet.

I hovedrollerne ses Mikael Birkkjær og Benedikte Hansen i Emmet Feigenbergs iscenesættelse.

Montana er eksklusiv forestillingssponsor for Kollektivet.

27

Skuespil

Fanny og Alexander Af Ingmar Bergman Jens Albinus • Mikael Birkkjær • Ole Ernst • Peter Gilsfort • Sofie Gråbøl • Benedikte Hansen • Henrik Jandorf • Bodil Jørgensen • Ghita Nørby • Søren Sætter-Lassen • Søs Egelind • Anne Birgitte Lind • Kirsten Peuliche • Sonja Richter m.fl.

Iscenesættelse: Emmet Feigenberg • Scenografi og kostumedesign: Karin Betz • Lysdesign: Mikael Sylvest • Oversættelse: Niels Brunse » Elegant, sublim og yderst vellykket. «

» Godt gammeldags teater. «

» En rent ud sagt dejlig udgave. «

Børsen

Jyllands-Posten

Berlingske

Repremiere: Skuespilhuset, Store Scene, 24. november 2012 Spilleperiode: 24. nov. – 22. dec. 2012 Abonnementsserier: 14 / 27 / 32 / 47 / 54 / 55 / 6 valgfri

28

N

u er der igen mulighed for at opleve sidste sæsons store succesforestilling, instrueret af skuespilchef Emmet Feigenberg, med et stærkt hold af skuespillere på scenen. Bergmans film fra 1982 er en hyldest til teatret, fantasien og ikke mindst til barnet i os alle. Skildringen af den livlige Ekdahlske familie er et overflødighedshorn af fantastiske figurer og situationer. Bagved lurer Shakespeares historie om prins Hamlet, der med tabet af sin far opildnes til hævn af hans genfærd. Året er 1907. Julen fejres hos den store, farverige og teatertossede familien Ekdahl, hvor fru Helena er overhovedet. Hendes ældste søn, den godmodige Oscar og hans hustru, den smukke Emilie, har børnene Fanny og Alexander. Under en prøve på deres lille teater falder Oscar om og dør. Faderens død ændrer alt i de to børns tilværelse.

Emilie lader sig charmere af den strenge biskop Edvard Vergerus, som hun gifter sig med, og sammen med Alexander og Fanny flytter hun til den fængselslignende bispegård. Med brutal nidkærhed overtager Edvard opdragelsen af børnene, og især Alexander lider i det religiøse jerngreb. Emilie må have hjælp af familien og i særdeleshed den gamle pantelåner Isak.

Produktionen af Fanny og Alexander er muliggjort med støtte fra Bikubenfonden.

29

Skuespil

Frankenstein genskabt Af Kasper Hoff og Kenneth Thordal Johan Olsen • Anders W. Berthelsen Nicolaj Kopernikus • Danica Curcic m.fl.

Iscenesættelse: Heinrich Christensen • Scenografi: Palle Steen Christensen • Musik og sangtekster: Kenneth Thordal • Lysdesign: Ulrik Gad • Musikere: Las Nissen, Bent Clausen

Urpremiere: Skuespilhuset, Store Scene 12. januar 2013 Spilleperiode: 12. jan. — 4. apr. 2013 Abonnementsserier: 11 / 14 / 15 / 23 / 24 / 25 / 31 / 32 / 33 / 41 / 42 / 45 / 47 / 52 / 53 / 54 / 56 / 57 / 61 / 111 / 112 / 6 valgfri

30

M

yten om Frankenstein er 200 år gammel. Han dukkede første gang op i en roman af Mary Shelley i 1812. Frankenstein genskabt fortæller en ny historie om videnskabsmanden, der vil trodse naturens orden og skabe et nyt og bedre menneske.

Forsanger i rockbandet Magtens Korridorer Johan Olsen spiller stykkets syngende fortæller, Anders W. Bertelsen er Frankenstein, mens Nicolaj Kopernikus spiller vennen Albert. Danica Curcic, nyuddannet fra Statens Teaterskole, er en forførende russisk beundrerinde.

I dag skal et kunstigt menneske ikke længere syes sammen af kropsdele fra skumle kirkegårde og mørke lighuse. Det kan skabes i et laboratorium. Victor Frankenstein var engang universitetets gulddreng, men er nu midaldrende og middelmådig. Sammen med sin ven og assistent Albert arbejder han som lille underleverandør på et stort internationalt forskningsprojekt. Desillusioneret og på randen af selvmord opsøges han af den dejlige Elena. Hun kommer i en papkasse med posttoget fra Minsk og har rejst i ugevis hele vejen fra det fjerneste Rusland. Hun vil kun en ting: møde sit idol, Frankenstein. Hun ved alt om ham, og hun ved, hvad han bør udrette: skabe det første kunstige menneske i verden. Albert er mere end skeptisk.

Hvem er Elena, og hvad er hun ude på? Har nogen sendt hende, og hvem er den onkel, der pludselig stiller et fuldt udstyret laboratorium til rådighed på sit slot?

Produktionen af Frankenstein genskabt er muliggjort med støtte fra Bikubenfonden.

31

Skuespil

Vildan Vildanden

Af Henrik Ibsen

Søren Sætter-Lassen • Morten Suurballe Peter Gilsfort • Bodil Jørgensen • Waage Sandø m.fl.

Iscenesættelse: Thomas Bendixen • Scenografi og kostumedesign: Karin Betz

Premiere: Skuespilhuset, Store Scene, 22. februar 2013 Spilleperiode: 22. feb. – 8. maj 2013 Abonnementsserier: 11 / 14 / 15 / 23 / 24 / 25 / 27 / 31 / 32 / 33 / 41 / 42 / 45 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 61 / 6 valgfri

32

P

å loftet hos familien Ekdal lever en skamskudt vildand blandt høns og kaniner. Vildanden, der bliver federe for hver dag, er familiens stolthed og elskes af alle, især af den 14-årige datter Hedvig. Hun drages af sin far Hjalmar og bedstefar Gamle Ekdal ind i den fantasiverden, de har etableret på loftet, hvor Gamle Ekdal ynder at gå på ’jagt’. Livets barske realiteter trænger sig imidlertid på, da Gregers Werle, søn af den skruppelløse grosserer Werle, efter 15 års fravær vender hjem. I gensynet med barndomsvennen Hjalmar tager Gregers det på sig som sin livsopgave at fortælle ham sandheden. Det er på tide, at der bliver luftet ud i gemmerne, og at Hjalmar indser, at han lever på en løgn. For Hjalmar er sandheden ikke en forløsning, men derimod en bombe under hans verdensbillede. Og det får fatale følger.

nden

I Vildanden sættes kravet om sandhed op overfor livsløgnen. ”Tager du livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, tager du også lykken fra det,” siger en af stykkets personer, doktor Relling, som er modpolen til Gregers og dennes filosofi om den ideale fordring. Mellem disse to yderpoler ligger dog stykkets egentlig kerne – evnen til tilgivelse.

Ibsen ville med Vildanden have os til at åbne øjnene for livets muligheder og det enkelte menneskes ret til at realisere sit eget liv, uden moralsk indblanding fra andre.

Med Vildanden fra 1884 bevægede Henrik Ibsen sig over i en mere symbolmættet dramatisk form, end den vi for eksempel finder i Gengangere, som kunne opleves i sidste sæson i Skuespilhuset. Dramaet kan betegnes som en tragi-komedie, idet det både er komisk og tragisk at følge skildringen af personerne i dette komplekse stykke.

Forestillingen iscenesættes af instruktøren Thomas Bendixen, der i de sidste sæsoner har stået bag de succesfulde opsætninger af Molières komedier, Misantropen og Den Gerrige. Søren Sætter-Lassen er Hjalmar Ekdal og spiller her sammen med stærke kræfter som Morten Suurballe, Peter Gilsfort, Waage Sandø og Bodil Jørgensen.

33

Skuespil

Hovedløs sommer Af Erling Jepsen Meike Bahnsen • Marie Dalsgaard • Henrik Jandorf • Tom Jensen • Anne Birgitte Lind • Anders Hove • Merete Voldstedlund m.fl.

Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul • Scenografi og kostumedesign: Marianne Nilsson

Urpremiere: Skuespilhuset, Lille Scene, 29. december 2012 Spilleperiode: 29. dec. 2012 – 9. feb. 2013 Abonnementsserier: 25 / 33 / 53 / 6 valgfri

34

I

Hovedløs sommer fortæller Erling Jepsen en historie, som både er genkendelig og grotesk. Han giver os et troværdigt billede af en almindelig dansk familie i et hus på landet. Men er det virkelighed eller mareridt, når han bringer os ned i ukendte rum, dybt nede under familiens store have?

Emilie går på Kunstakademiet og har fernisering på sin første udstilling. Det bliver et chok for hendes forældre. Kollagerne på akademiets vægge rummer udklip af gamle familiefotos fra en bestemt sommer for 10 år siden. Moderen finder sit ansigt sat ind i et billede af en kvinde, der har sex på badeværelset med en gartner. I en anden kollage med titlen Gerningsstedet genkender hun familiens hus på Sydsjælland. Hvorfor hedder udstillingen Forældreopdragelse, og hvorfor taler Emilie om blod? Hvad er det, hun forestiller sig om sin barndom? En professor fra akademiet spørger Emilie om det samme, og hun bestemmer sig for at vise ham, hvad der virkelig skete den hovedløse sommer, hvor hun var kun 14 år gammel og blev brændende forelsket i Anders på 24. Anders ydede mange slags tjenester i morens hus blandt andet som gartner, men samtidig lærte han også Emilie, hvad forældreopdragelse går ud på.

Erling Jepsen debuterede som dramatiker i 1977, som 21-årig.

Han skrev til teater, radio og tv og blev kendt som en af Danmarks førende dramatikere - i aviserne udråbt til en ny Panduro. I 2002 opnåede han sit andet gennembrud med romanen Kunsten at græde i kor, der blev første del af en trilogi om det Sønderjylland, Jepsen voksede op i. Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig blev begge filmatiseret, mens den tredje sønderjyske roman, Med venlig deltagelse, blev dramatiseret til Det Kongelige Teater i 2007. I begyndelsen af 2012 var der biografpremiere på Undskyld jeg forstyrrer, som bygger på Jepsens roman Biroller.

Hovedløs sommer er også titlen på en roman udgivet på People’s Press i 2011. Handlingen i romanen og i teaterstykket er dog ikke identisk.

35

Skuespil

Helt enkelt kompliceret Af Thomas Bernhard Med Henning Jensen Iscenesættelse: Rune David Grue • Oversættelse: Karen-Maria Bille

Danmarkspremiere: Skuespilhuset, Lille Scene, 12. april 2013 Spilleperiode: 12. apr. – 4. maj 2013 Abonnementsserier: 6 valgfri

36

E

n gammel mand ligger på knæ og sømmer fodpanelet fast i sin stue. Musene skal holdes ude, men det er ikke nemt, for de kommer i massevis, og det har de gjort i 20 år - lige siden hustruen døde.

Helt enkelt kompliceret af den østrigske forfatter Thomas Bernhard (1931-89) er et kammerspil på Skuespilhusets mindste scene, et tæt portræt af en både blid og bidsk gammel mand, der ser tilbage på sit liv. Henning Jensen spiller den store rolle som den 82-årige pensionerede skuespiller, der stadig gemmer på Shakespeare-kongen Richard IIIs kongekrone - en gang om måneden tillader han sig selv at bære den. Han lever i selvvalgt isolation, men alligevel siger han: Vi eksisterer kun, når vi så at sige er verdens midtpunkt. Hele sit liv har han kæmpet for at være en ener og har stødt alle fra sig, men to gange om ugen får han trods alt besøg fra verden udenfor lejligheden. En niårig pige kommer tirsdag og fredag. Hun hedder Katharina ligesom hans afdøde hustru, og hun bringer ham en kande mælk fra sin mor. Han drikker slet ikke mælk, men han tager meget gerne imod besøg fra Katharina.

En anmelder i New York Times udnævnte for nylig Thomas Bernhards værker til den betydeligste litterære bedrift siden 2. verdenskrig. Bernhards forfatterskab nyder særdeles stor respekt internationalt, men er også kontroversielt ikke mindst for sin skarpe og skånselsløse kritik af det østrigske samfund. Det Kongelige Teater spillede i 1992 Bernhards Mens freden sænker sig. På dansk er senest udkommet den monumentale og monomane erindringsbog Årsagen. En antydning (Sisyfos forlag, 2011). Med Helt enkelt kompliceret skabte han en stor og psykologisk nuanceret rolle til en af Tysklands største skuespillere i sidste århundrede, Bernhard Minetti. Stykket har ikke tidligere været opført i Danmark.

37

Skuespil

Dukkelise Af Jokum Rohde Birthe Neumann • Kirsten Olesen Iscenesættelse: Elisa Kragerup

Urpremiere: Skuespilhuset, Lille Scene, 11. maj 2013 Spilleperiode: 11. maj – 1. jun. 2013 Abonnementsserier: 6 valgfri

38

D

er er lagt op til gys og grum nostalgi, når Birthe Neumann og Kirsten Olesen indtager scenen som afdankede filmstjerner i Elisa Kragerups iscenesættelse. Jokum Rohde har skrevet denne version af historien om de rivaliserende søstre, som stadig har en kamp at kæmpe – mod omverdenens urimelige krav og mod hinanden.

Den nu aldrende barnestjerne Lise og hendes invalide søster Dorte bor sammen i forældrenes barndomshjem i udkanten af filmbyen.

Deres relation er tynget af gensidig jalousi. Lise fik som barnestjernen Dukkelise al sin fars kærlighed på bekostning af Dorte, mens Dorte som voksen blev en feteret skuespillerinde, mens Lise blev glemt. Jalousien var også skyld i den mystiske trafikulykke, som invaliderede Dorte og satte en brat stopper for hendes strålende karriere. Dorte og Lise er ved at nå til et skæringspunkt i deres liv sammen. Dortes afhængighed af Lise går begge på nerverne. Og Lise begynder at drømme sig tilbage til fortidens meritter og får den groteske ide, at hun efter 50 års pause vil genoptage sin karriere.

Imens lægger Dorte planer, som ikke indbefatter Lise.

Livet som barnestjerne er ikke uden omkostninger. Mon det i fremtiden bliver nødvendigt at indrette særlige hjem for fallerede barnestjerner?

39

40

Velkommen i det røde. Det Røde Rum er syv talentfulde skuespillere, to prisvindende instruktører, en visionær scenograf og en knivskarp lysdesigner med fast scene og frie rammer. Her får du store fortællinger, små koncerter, indblik i teaterprocessen og teater, der altid serveres med blussende kinder og følelserne uden på kostumet.

41

Skuespil

Macbeth Af William Shakespeare Mikkel Arndt • Johanne Louise Schmidt Nicolai Dahl Hamilton • Maria Rossing Thomas Hwan Iscenesættelse: Rune David Grue • Scenografi og kostumedesign: Palle Steen Christensen • Lysdesign: Jonas Bøgh • Oversættelse: Niels Brunse

Danmarkspremiere Skuespilhuset, Det Røde Rum, 21. september Spilleperiode 21. sept. – 13. dec. 2012 Abonnementsserier: 55 / 6 valgfri

42

A

llerede begyndelsen på Shakespeares berømte tragedie er blodig. Den skotske adelsmand Macbeth hyldes af kong Duncan for mod og tapper handling – han har sprættet en fjende op fra navle til hals med sit bloddryppende sværd. Og denne heltegerning er kun begyndelsen på hans karriere. Macbeth vinder magten, men ikke æren, ved hjælp af mord på den samme kong Duncan og ved en række andre velberegnede voldshandlinger. For enden af den vej, han betræder, står hans bratte fald fra kongetronen - og hans død.

Macbeth er ikke kun en historie om et individs hensynsløshed og magtsyge. Bag ham og ved hans side står Lady Macbeth, der har indset, at hun må bekæmpe sin mands svaghed. Han er, siger hun, alt for fyldt af menneskelig ømheds mælk. Macbeth kender til følelser som skyld og svaghed, men hans hustru er i stand til at hjælpe ham på vej, når han for en kort stund vakler og glemmer sit mål.

Det Røde Rums opførelse af Macbeth er ikke en bredt malet historisk freske fra de skotske sagnkongers tid, men et tæt og mættet drama, blodigt og beskidt – spillet af blot fem skuespillere på Skuespilhusets mellemstore scene. En forestilling om manden, der kæmper sin kamp og sejrer fatalt, og en historie om kvinden, der står sin mand bi i kampen mod ynkværdig svaghed - og går til grunde. Men mere end det: Macbeth er også et billede af et helt samfund, der bærer på en forestilling om manden som en hensynsløs, ambitiøs og brutal arketype.

I engelsk teaterliv hersker en overtro, som forbyder teaterfolk at udtale titlen Macbeth. Forbandelserne fra stykkets berømte hekse kan ifølge traditionen ramme den, som tager det forbudte ord i sin mund, og derfor omtaler man helst tragedien som The Scottish Play.

Den overtro eksisterer ikke i dansk teaterliv eller hos skuespillerne og instruktøren i Det Røde Rum. Men når de opfører det skotske stykke, opsøger de en anden magi og forbandelse – nemlig den, der hviler over Macbeth, manden som sejrer over sin svaghed, men netop derfor mister sin menneskelighed.

43

Skuespil

Sonetter – frit efter Shakespeares kærlighedsdigte Helle Fagralid • Maria Rossing • Johanne Louise Schmidt • Thomas Hwan og Peter Plaugborg Iscenesættelse: Elisa Kragerup • Scenografi og kostumedesign: Palle Steen Christensen • Lysdesign: Jonas Bøgh » En sublim tour de force i ordets kraft og teaterkunstens svimlende muligheder. «

»Det er instruktøren Elisa Kragerup, der genialt, men også dristigt, har leget / eksperimenteret / provokeret sig frem til det færdige resultat.«

Jyllands-Posten

Børsen

Repremiere: Skuespilhuset, Det Røde Rum, 10. oktober Spilleperiode: 10. okt. – 15. nov. 2012 Abonnementsserier: 6 valgfri

44

S

hakespeare er store dramaer på hundredvis af sider – men Shakespeare er også digte om kærlighedens væsen på kun 14 linjer. Det Røde Rum har gravet i Shakespeares guldgrube af kærlighedssonetter og udvalgt de bedste til at fortælle om kærlighedens væsen. Shakespeare kan som få beskrive de mangfoldige følelser, som findes hos den forelskede – fra den uskyldige, nærmest selvforelskede tilstand til de destruktive og sorte følelser, når forelskelsen forvandles fra længsel til jalousi og bedrag. Vi genkender alle disse følelser, der får liv og mening i mødet mellem de fem skuespillere og publikum. Nu er der igen mulighed for at opleve det, der fik Informations anmelder til, i sin meget begejstrede anmeldelse, at skrive en ægte kærlighedssonet dedikeret til instruktøren.

45

Skuespil

Madame Bovary Af Tine Rahel Völcker efter Gustave Flauberts roman Mikkel Arndt • Rasmus Bjerg • Helle Fagralid • Nicolai Dahl Hamilton • Thomas Hwan • Maria Rossing • Besøg af Helle Hertz Iscenesættelse: Elisa Kragerup • Scenografi og kostumedesign: Palle Steen Christensen • Lysdesign: Jonas Bøgh • Oversættelse: KarenMaria Bille

Premiere: Skuespilhuset, Det Røde Rum, 1. december Spilleperiode: 1. dec. 2012 – 16. mar. 2013 Abonnementsserier: 47 / 52 / 53 / 6 valgfri

46

”Jeg ved ikke, om jeg er en kvinde, der overhovedet bliver lykkelig.”

D

en unge Emma længes efter at spille den dramatiske, passionerede heltinde i sit eget liv, inspireret af de romaner hun sluger.

Hendes mand, den middelmådige landsbylæge Charles Bovary, forguder hende over alt på jorden, men stræber ikke efter andet end at have den smukke Emma ved sin side. Men Emma drages som et insekt mod lyset efter alt, som kan rive hende ud af borgerlighedens middelmådighed. Hendes svimlende forbrug af mode, smukke . kjoler og ting sætter den uvidende Charles i dyb gæld. Da Emma føder datteren Berthe, prøver hun at finde meningen med sit liv i moderrollen, men Berthe viser sig at være en klods om benet. Uanset, hvor hårdt Emma prøver at leve op til rollerne som hustru, mor, husholderske, opleves hendes liv ufrit og kvælende. Da hun er mest desperat dukker adelsmanden Rodolphe op som kaldet. De indleder et forbudt forhold, og Emma kan nu skrive elskerinde i rækken af roller. Men heller ikke dette eventyr tilfører livet mening. Tværtimod bliver hun mere og mere urimelig. Følelsen af storhed og frihed udebliver – ikke mindst når hun er alene. Emma er kun noget, hvis andre ser hende. Emma ved ikke, hvem hun selv er.

Da Gustave Flaubert i 1856 fik udgivet Madame Bovary som føljetonroman, udløste det et ramaskrig. Datiden kunne ikke tolerere denne skildring af udenomsægteskabelige forhold på en så realistisk måde og uden moralske skrupler overhovedet. Der blev anlagt en retssag for usædelighed, men Flaubert blev ikke dømt. Tværtimod blev romanen, da den udkom som bog i 1857, en bestseller i sin nybrydende form, der lagde grunden til den efterfølgende naturalistiske bølge i litteraturen.

Sceneversionen af romanen er skabt til Maxim Gorki Teatret i Berlin af den tyske forfatter Tine Rahel Völcker. Det var samme teater, der skabte den sceneversion af Goethes Den unge Werthers lidelse, som dannede grundlaget for Elisa Kragerups Reumertvindende forestilling på Det Kongelige Teater i 2010 / 11.

47

Skuespil

Kagefabrikken Af Christian Lollike Mikkel Arndt • Rasmus Bjerg • Helle Fagralid • Nicolai Dahl Hamilton • Thomas Hwan • Maria Rossing • Besøg af Rikke Bilde Iscenesættelse: Elisa Kragerup • Scenografi og kostumedesign: Palle Steen Christensen • Lysdesign: Jonas Bøgh

Urpremiere: Skuespilhuset, Det Røde Rum, 22. marts 2013 Spilleperiode: 22. mar. – 11. maj 2013 Abonnementsserier: 41 / 57 / 6 valgfri

48

K

an man opfinde en kage, der slanker? Kan kager fortælle noget – måske endda noget farligt? Og kan man undgå at sælge hele butikken til kineserne? Det stadig stigende sundhedshysteri bliver en del af markedsstrategien på den traditionsrige danske kagefabrik Borgsø Cookies, der i et forsøg på at geare sig til den nye globale konkurrencesituation allierer sig med en træningsfanatisk konsulent og en muslimsk kvinde med adgang til opskriften på de hellige kager. I starten går den nye strategi strygende for kagefabrikant Niels Borgsø, men da konen begynder at ligge i med konsulenten, og regnskabsassistenten trodsigt bliver ved med at tage på trods fabrikkens kilo-politik, begynder glansbilledet at krakelere. Helt galt går det dog først, da kagen med den hellige opskrift sendes ud på det internationale marked …

Christian Lollike har siden sin debut i 2002 med Operation Luise og Ferdinand markeret sig som en af de mest markante og uafrystelige stemmer i den ny danske dramatik. I en form, der udforsker, udfordrer og ofte sprænger de dramatiske konventioner, er han kendt for at tage livtag med aktuelle og ofte sprængfarlige emner. Som for eksempel massevoldtægt, klimakatastrofer og terrorisme. Senest vakte han stor debat med sin planlagte dramatisering af uddrag fra Anders B. Breiviks manifest. Lollike debuterede på Det Kongelige Teater i 2009 med stykket Fremtidens historie, som han selv instruerede. Hans nye farce er lagt i hænderne på den succesfulde unge instruktør Elisa Kragerup, der sammen med Det Røde Rum glæder sig til at servere en god dansk kage, hvori hovedingredienserne er sundhedsfanatisme, global konkurrence og kampen for ytringsfriheden.

49

Skuespil

Kældermennesket Af Fjodor Dostojevskij Med Rasmus Bjerg Iscenesættelse: Rune David Grue • Scenografi og kostumedesign: Palle Steen Christensen • Lysdesign: Jonas Bøgh • Bearbejdelse: Rune David Grue • Oversættelse: Ole Husted Jensen - Romanen er udgivet af Nansensgade Antikvariat & Forlag (2007)

» Skræmmende og tankevækkende teater.«

Jyllands-Posten

Repremiere: Skuespilhuset, Det Røde Rum, 19. april 2013 Spilleperiode: 19. apr. –15. maj 2013 Abonnementsserier: 6 valgfri

50

E

n mand kommer op til os fra sin kælderlejlighed i Petersborg for at rase over den verden, vi lever i. Rasmus Bjerg spiller kældermennesket, en mand der umiddelbart ligner en taber, men også besidder en kampgejst af olympiske dimensioner!

Dostojevskijs fortælling om manden fra kælderen er på en gang monoman og morsom, grusom og rørende. Indtil for et år siden henslæbte manden en tilværelse som ubetydelig embedsmand i et betontungt bureaukrati. Men fordi han arvede en lille sum rubler, kunne han befri sig for det almindelige liv. Nu laver han ikke andet end at gøre regnskab over sit liv – og over hele verden omkring sig.

Han øser ud af sine mange idiosynkrasier og sin brændende, men besværlige længsel efter en bedre tilværelse. Især husker han sit fejlslagne møde med den prostituerede Lisa, der viste ham både kærlighed og medfølelse.

Instruktøren Rune David Grue har bearbejdet Dostojevskijs roman fra 1864 Kældermennesket, optegnelser fra en undergrund. Han har tidligere bearbejdet og instrueret samme forfatters Forbrydelse og straf. Sidste sæson blev Kældermennesket en enorm succes, som mange måtte gå forgæves til. Nu er der en ny mulighed for at opleve Rasmus Bjergs kamp med mægtige Dostojevskij.

51

Skuespil

DNA Af Dennis Kelly Oplev afgangseleverne fra Statens Teaterskole: Joachim Fjelstrup • Sicilia Gadborg Høegh • Esben Smed Weinholt Jensen • Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet • Christopher Læssø • Carl-Christian Riestra Rasmussen • Siir Tilif • Sofie Ancher Vea. 3. års studerende: Patrick Baurichter • Rikke Eberhardt Knudsen • Natalie Wolfsberg Madueño.

Iscenesættelse: Geir Sveaass • Scenografi og kostumedesign: Martin Eriksson • Lysdesign: Jonas Bøgh • Oversættelse: Peter Dupont Weiss • Produktion: 3. års studerende fra Statens Teaterskole

Danmarkspremiere: Skuespilhuset, Lille Scene, 27. september 2012 Spilleperiode: 27. sept. – 24. okt. 2012 Abonnementsserier: 6 valgfri

52

M

ed DNA fortsætter Det Kongelige Teater sit samarbejde med Statens Teaterskole. Oplev morgendagens stjerner, når afgangseleverne fra Statens Teaterskole sammen med instruktør Geir Sveaass omsætter Dennis Kellys rystende stykke DNA til scenen.

Det begynder som en manddomsprøve: for at komme med i gruppen skal Adam spise blade. Dernæst bliver han banket og får skoddet cigaretter på sig. Til sidst skal han balancere hen over en dyb skakt.

Adam gør, som han får besked på af de andre unge, men da de kaster sten på ham, mister han balancen og falder ned i skakten. At han overlever er yderst usandsynligt. For at dække over deres udåd opdigter de unge ikke blot en beskrivelse af en fiktiv gerningsmand – de sørger også for at udstyre Adams efterladte sweater med falske DNA-spor. Da politiet stik imod al forventning finder og arresterer en mand, der matcher såvel beskrivelsen som DNA-sporene, kan gruppen ånde lettet op. Tror de.

Den engelske dramatiker Dennis Kellys skildring af en gruppe afsondrede unges brutale gerninger er blevet sammenlignet med William Goldings klassiker Fluernes herre. Tilsyneladende parate til hvad som helst, blot de kan bevare deres plads i gruppen, lader de unge sig gradvist afskrælle for menneskelighed. Indtil en hidtil ukendt og, i forhold til den nøje udtænkte plan, fuldstændig uhensigtsmæssig samvittighedsfølelse begynder at røre på sig.

Dennis Kelly (f. 1968) er en af de mest interessante og succesfulde dramatikere i den bølge af ny britisk dramatik, der op igennem 00´erne og 10´erne er fulgt i kølvandet på 1990´ernes In-yer-FaceTheatre. Han har en stribe internationalt berømmede dramaer bag sig, blandt andet Love and Money (2006) Taking Care of Baby (2007) og Orphans (2009).

53

Skuespil

Det kroniske liv Besøg af Odin Teatret Kai Bredholt • Roberta Carreri • Jan Ferslev • Elena Floris • Donald Kitt • Tage Larsen • Sofia Monsalve • Fausto Pro • Iben Nagel Rasmussen • Julia Varley Dramaturgi og instruktion: Eugenio Barba • Tekst: Ursula Andkjær Olsen og Odin Teatret • Dramaturg: Thomas Bredsdorff • Litterær konsulent: Nando Taviani • Lysdesign: Odin Teatret • Lysrådgiver: Jesper Kongshaug • Scenisk rum: Odin Teatret • Scenisk rum-rådgivere: Jan de Neergaard, Antonella Diana • Musik: Traditionelle og moderne melodier • Kostumer: Odin Teatret, Jan de Neergaard

Premiere: Operaen, Takkelloftet 18. september 2012 Spilleperiode: 18. sep. – 22. sep. 2013 Abonnementsserier: 6 valgfri

54

O

plev Odin Teatrets seneste, gribende forestilling, der er tilegnet Anna Politkovskaya og Natalia Estemirova: russiske forfattere og menneskerettighedsforkæmpere, som blev myrdet af ukendte gerningsmænd i 2006 og 2009 på grund af deres modstand mod krigen i Tjetjenien.

Handlingen foregår samtidigt i forskellige lande i Europa i 2031, efter den tredje borgerkrig. Mennesker og grupper med forskellig baggrund udfordrer hinanden på grund af omvæltninger, rodløshed og mangel på arbejde. Hvad sker der, når folk på flugt ønsker at slå rod i fremmed jord og blive en del af en nation, der anser sig selv for at have solide kulturelle rødder? Hvordan lever folk i et krigsførende land, hvor soldater først bliver synlige i det øjeblik, de vender hjem langvejs fra i kister?

En dreng ankommer fra Latinamerika til det feberagtige karneval i Europas civiliserede lande. Han søger efter sin far. Som det barn han er, opfatter han ikke, hvad alle er klar over: at livet er en kronisk sygdom, som vores planet med sin historie ikke kan blive kvit. Alle ved, at tusinde døre fører til frihed og bekræfter denne viden ved at æde uden sult og drikke uden tørst. Borgerne besvarer venligt den fremmede drengs spørgsmål og lærer ham at undgå den værste af alle laster - håbet. “Hold op med at lede efter din far”, hvisker de, mens de ledsager ham i hans søgen fra dør til dør. Det er hverken viden eller uskyld, der redder drengen. Alene opdager han sin dør.

Og vi bliver slået med forundring - vi, som ikke længere tror på det utrolige: at ét eneste menneske, som bliver et offer, er mere værd og større end alt andet. Større end Gud. Odin Teatret blev grundlagt i 1964 i Oslo, Norge. I 1966 flyttede teatret til Holstebro og skiftede navn til Nordisk Teaterlaboratorium/Odin Teatret. Teaterinstitutionens medarbejdere kommer i dag fra 12 forskellige lande og tre kontinenter under kunstnerisk ledelse af italieneren Eugenio Barba. De turnerer bredt over hele Europa og har navnlig opdyrket et nyt teaterfelt i Sydamerika. Det er med stor glæde, at Det Kongelige Teater igen byder Odin Teatret velkommen og byder publikum på et teatermøde ud over det sædvanlige.

55

Skuespil

Tre forestillinger af Agnès Limbos Internationale gæster giver publikum fra 7 – 100 år mulighed for at opleve teater af kunstnere, der skaber forestillinger af høj kunstnerisk kvalitet.

Forestillinger, der rører det små i det store og det store i det små. Første gæst er Agnès Limbos, der er inviteret af instruktør og billedkunstner Catherine Poher.

Agnès Limbos og la Compagnie Gare Centrale ”Ind i mellem opstår miraklet! Teatret skaber levende nærvær, vækker undren over livet og spejler vores menneskelig ufuldkommenheden.

Sådanne exceptionelle øjeblikke skaber Agnès Limbos og la Compagnie Gare Centrale, der med sit objekt-teater har været med til at revolutionere fortællekunsten.

Kom med jeres forældre, gamle tanter og teenagere til de tre forestillinger – jeg lover, I aldrig vil glemme dem.”

– Catherine Poher, kurator

56

Forstyrrelser: Åh!..Ih!..Ah!

Fra 13 til 100 år | 27. – 28. oktober 2012 Skuespilhuset, Lille Scene Ægteskabelig tragikomedie. De havde ellers planlagt alt! Åh!: På toppen af en skyskraber i New York, ved midnat, imellem cigaretrøg og natlig dis, går et nygift par, Jack og Darling, ombord i en lang, perfekt bryllupsnat.

Ih!: Lyserødt bliver til gråt, når en ulv med røde øjne inviterer sig selv med til bords i deres hus og styrter dem i afgrunden.

Ah!: Fuldstændig svimle over opgaven, hvor frygt strejfer absurditet, prøver Jack og Darling at genoprette balancen, så godt de kan - i medgang og modgang.

Små fortællinger

Fra 8 til 100 år | 29. – 31. oktober 2012 Skuespilhuset, Lille Scene En skarp kniv er ledemotivet i disse fabler, der fortæller om smerte, glæde, blod og kærlighed og viser, livet som det er: Nogle gange går det godt, nogle gange ikke, overhovedet ikke! Fire fabler fra fremmede egne, hvor man møder jægere, som ingen skrupler har. De bærer tit knive, der bruges til at skære. Snittet efterlader et ar. Dette ar forhindrer ikke solen i at skinne. Når solen skinner, svulmer hjerterne op. Hjerter, der er svulmet sådan op, er meget stærke. Denne styrke kan bruges med snedighed til at være snu mod jægerne, som tit er bevæbnede. Bevæbnede med knive, der bruges til at skære…

Skrid, pomfrit!

Fra 7 til 100 år | 1. – 3. november 2012 Skuespilhuset, Lille Scene Hvem har ikke prøvet at føle sig som en grim ælling, der dør en smule, hver gang man får en sårende bemærkning? Og hvor er det dog svært at være mor til et grimt barn! Her fortælles, frit efter H.C. Andersens Den grimme ælling, med en lampeskærm som kjole, en rulle papir som vej, en guldfiskebowle som bjergsø, med skarpe ord, finurlige dansetrin og klovnens lune, den tragiske og pragtfulde historie om at være anderledes og forstyrre normalitetens orden.

57

Skuespil

Skæve historier Besøg af Teater Patrasket (6 – 10 år) Thomas Danielsen • Maria Myrgård • Ivan Perard Iscenesættelse: Dirck Backer • Scenografi: Annika Nilsson • Komponist: Ivan Perard • Konsulenter: Paul Oertel, Nancy Spanier, Giulia Pataro

Premiere: Skuespilhuset, Lille Scene 26. februar 2013 Spilleperiode: 26. feb. – 2. mar. 2013 Abonnementsserier: 6 valgfri

58

Egentlig hedder forfatteren Kim Fupz Aakeson, men det er som om, det er nok med det korte: FUPZ! – som noget, der rammer præcist, på en sjov og svuppende måde.

For sådan er Fupz’ historier: fortællinger, som med deres skæve vinkler, finurlige sprog og anarkistiske moraler efterhånden er blevet til nyklassikere i godnatlæsningen for både børn og voksne.

Med forestillingen Skæve historier giver Teater Patrasket fem af Fupz’ de allerbedste liv på teatret. Det sker i en form, der er tro over for historiernes poetiske og humoristiske frihedstrang: med hjælp fra en overheadprojektor, fem stole og en spillende wii-controller, fremfører de to spillere Maria Myrgård og Thomas Danielsen og musikeren Ivan Perard de fem historier, som er: Drengen, der ikke kunne lyve, Kong Gulleroth, Hr. Wilders stjerne, Mor og Pigen der huskede det hele.

Det forgår i et fysisk og afvekslende teatersprog, der udfolder hver enkelt fortælling på sin helt egen måde. Tilsammen skabes et puslespil af historier, der vrider og vender op og ned på det hele, så selv de voksne til sidst risikerer at blive helt frie oveni pæren…!

Scenografien er skabt af Annika Nilsson, Dirck Backer har stået for iscenesættelsen.

“Teater Patrasket forvandler fem små Kim Fupz Aakeson-historier til en fin frise af teater, leveret med et dejligt fysisk skuespil af Thomas Danielsen og Maria Myrgård, der bringer tekstens klogskabskalorier til live, så vi morer os og får gødet eftertanken.”

Kirsten Dahl, Børneteateravisen Teater Patrasket er et københavnsk turnerende teater, der skaber scenekunst for børn og mennesker i et visuelt og fysisk udtryk - og gerne med humoren som salt. Teater Patrasket er støttet af Statens Kunstråd og gæstespiller med Skæve historier for første gang på Det Kongelig Teater.

59

Skuespil Vi fejrer Wagner 200 år

Rhinguldet Musikteater efter Richard Wagner Besøg af Staatsschauspiel Dresden Wellgunde: Cathleen Baumann • Klaver: Jan Czajkowski • Freja: Mila Dargies • Fricka: Olivia Grigolli • Fasolt: Stefko Hanushevsky • Wotan: Max Hopp • Alberich: Benjamin Höppner • Loge: Yelena Kuljic • Fafner: Wolfgang Michalek • Cello / Live-Elektronik: Martin Schütz • Flosshilde: Yuka Yanagihara Iscenesættelse: David Marton • Dirigent: Christopher Homberger, Jan Czajkowski, Martin Schütz • Scenografi og kostumer: Alissa Kolbusch • Lysdesign: Michael Gööck • Dramaturgi: Felicitas Zürchner

Premiere: Skuespilhuset, Store Scene 20. april 2013 Spilleperiode: 20. – 21. apr. 2013 Abonnementsserier: 6 valgfri

60

I

grænseområdet mellem musikteater og skuespil omsættes Wagners musik til alt fra jazzede og rockede musikalske partier til spinkle a capella-fremførelser. Det er Wagner med et absolut twist. En charmerende, humoristisk og rørende undersøgelse af, hvordan man kan fremtrylle Rhinguldet.

Den ungarske instruktør David Marton (f. 1975) regnes i dag for et af de største instruktørtalenter i det europæiske teaterlandskab.

Det danske publikum kunne i 2009 stifte bekendtskab med hans anmelderroste forestilling Insomnia på Skuespilhusets Portscene (i dag Det Røde Rum). Nu kan hans helt særlige teaterunivers igen opleves for fuld udblæsning på Store Scene med forestillingen Rhinguldet. En teateraften, der smelter de tyske guldhorn om og åbner for Wagners dragende fortælling.

Rhinguldet handler om at blive forført. Af smukke kvinder, af rigdom, af magt – og af musikken. Vi ser ind i Wagners verden som ind igennem Valhals vinduer: i kælderen smeder den hæslige, onde dværg Alberich en ring, mens rhindøtrene leger uskyldigt i gården; på første sal kæmper Freia og Fricka med Wotan mod det uundgåelige ragnarok, mens det lokale Wagner-selskab holder møde i rummet ved siden af og stiller det evindelige spørgsmål: Hvem skal have lov til at dirigere Wagner?

Instruktøren David Marton undersøger myten Wagner, hans fascination og musikkens magt. De medvirkende er skuespillere og deciderede ikke-Wagner-sangere. En jazz-sangerinde og en lyrisk tenor og i stedet for et stort orkester er der kun to musikere: pianisten Jan Czajkowski, cellisten og improvisatoren Martin Schütz. ”Martons eksperiment - at opføre Wagner uden stort orkester og store stemmer – drager, fordi det er teater. Det hverken vil, kan eller skal erstatte operaen. Dét gav stort bifald.”

– Neue Presse

Produceret af Staatsschauspiels Dresden og Dresdner Musikfestspiele i samarbejde med Wiener Festwochen og Kunstfestspielen Herrenhausen.

61

62

63

Femke Mølbach Slot, solist

Morten Eggert, solist

Marcin Kupinski, solodanser

Diana Cuni, solist

Tina Højlund, solist

Mads Blangstrup, solodanser

Alban Lendorf, solodanser

Amy Watson, solodanser

Christina Michanek, solist

Alexander StĂŚger, solist

Ulrik BirkkjĂŚr, solodanser

Jodie Thomas, solist

Alexandra Lo Sardo, solist

Lena-Maria Gruber, solist

Gudrun Bojesen, solodanser

J’aime Crandall, solodanser

Sebastian Kloborg, solist

Tim Matiakis, solist

Thomas Lund, solodanser

Gitte Lindstrøm, solodanser

Nicolai Hansen, solist

Fernando Mora, solist

Susanne Grinder, solodanser

Gregory Paul Dean, solist

Kizzy Matiakis, solist

Karakterdansere Mette Bødtcher Lis Jeppesen Eva Kloborg Mogens Boesen Poul-Erik Hesselkilde Korpsdansere Amalie Adrian Caroline Baldwin Josephine Berggreen Maria Bernholdt Josee Bowman Elisabeth Dam Holly Jean Dorger Laure Dougy Kristine Drewsen Shelby Elsbree Oda Grøner Hilary Guswiler Sascha Haugland Camilla Ruelykke Holst Emma Håkansson Rebecca Labbé Birgitta Lawrence Louise Midjord Alba Nadal Stephanie Sahlgren Tara Schaufuss Carling Talcott Esther Lee Wilkinson Louise Østergaard Charlotte Aamand

Charles Andersen Gábor Baunoch Alexander Bozinoff Benjamin Buza Jonathan Chmelensky James Clark Eliabe D’Abadia Jón Axel Fransson Christian Hammeken Cédric Lambrette Byron Mildwater Christopher Rickert Julien Ringdahl Julien Roman Bryant Steenstra

79

Ballet

Den gyldne hane Alexei Ratmansky Koreografi og iscenesættelse: Alexei Ratmansky • Scenografi: Richard Hudson efter Natalia Gonchavora • Musik: Nikolaj Rimskij-Korsakov • Lysdesign: Anders Poll • Dirigent: Graham Bond • Orkester: Det Kongelige Kapel

Premiere: Operaen, Store Scene, 15. september 2012 Spilleperiode: 15. sep. – 26. okt. 2012 Abonnementsserier: 11 / 15 / 25 / 27 / 31 / 32 / 41 / 42 / 52 / 53 / 101 / 102 / 103 / 112 / 6 valgfri

80

Af Erik Aschengreen, ballethistoriker

A

lexei Ratmansky er på vej til Kongens Nytorv. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Første gang, Ratmansky kom til København, var i 1997, hvor han blev ansat som danser i Den Kongelige Ballet. En karismatisk kunstner med stor interesse og forståelse for den danske Bournonville-tradition, som han tog med i bagagen, da han i 2004 blev balletmester på Bolsjoj Teatret i Moskva. I dag er han bosiddende i New York som huskoreograf for American Ballet Theatre, men i øvrigt en international og meget efterspurgt koreograf. Og nu er det lykkeligvis blevet vores tur til igen at få en Ratmansky-ballet: Den gyldne hane.

Forhistorien er lang. Et Pusjkin-digt fra 1834 blev inspirationen til en humoristisk opera af Rimskij-Korsakov i 1909. I 1914 satte Mikhail Fokin Den gyldne hane op for Diaghilevs Ballets Russes, men nu som en opera-ballet med sangerne nede i orkestergaven, mens danserne indtog scenen. Det brød Rimskij-Korsakovs enke sig ikke om og forbød Diaghilev at opføre værket. I 1937 forsvandt sangerne så helt, da Mikhail Fokin skabte en ren balletversion for Oberst de Basils balletkompagni med premiere på Covent Garden i London. Begge Fokinopsætninger havde en vidunderlig, farvestrålende og folkloristisk scenografi af Natalia Goncharova, mens den prisvindende Richard Hudson skaber nyt udstyr til Ratmanskys version.

Den gyldne hane er først og fremmest en eventyrballet, men også en krigssatire om den klodsede Kong Dodon, der vil angribe nabolandets dronning Shemakha, fordi han tror, hun forbereder krig mod ham. Den synske gyldne hane råber: ”Fare, pas på”, og den smukke sensuelle dronning forfører kongen, som bliver taget slemt ved næsen. Alexei Ratmansky hører til de sjældne koreografer, som foruden begavelse, historisk interesse og evne til at skabe trin også har et humoristisk glimt i øjet. Det er ikke overraskende, at han har haft lyst til at give sig i kast med Den gyldne hane. Vi venter spændt.

Tak til Annie & Otto Johs. Detlefs´ Fonde OJD – Eksklusiv forestillingssponsor på Den gyldne hane.

81

Ballet

Kom Bamse, nu balletter vi !

Thomas Lund Med: Elever fra Det Kongelige Teaters Balletskole • Koreografi: Thomas Lund • Iscenesættelse: Katrine Hauch-Fausbøll og Thomas Lund • Scenografi: Christian Tom-Petersen • Musik: David Firman m. fl.

• Lysdesign: Jørn Melin • Dirigent: David Firman • Orkester: Det Kongelige Teaters Solsikkeorkester »To meter tromletyk Bamse for fuld skrue med benspjæt, svævning og hele molevitten.«

❤❤❤❤❤ Politiken

Repremiere: Gamle Scene, 12. oktober 2012 Spilleperiode: 12. okt. – 16. okt. 2012 Abonnementsserier: 6 valgfri

82

Af Erik Aschengreen, ballethistoriker

E

n god succes skal man ikke kimse af. Derfor indtager Bamse, Kylling, Ælling og Balletskolens elever endnu en gang Gamle Scene i efterårsferien.

Og der skal nok blive fuldt hus. I Katrine Hauch-Fausbølls og Thomas Lunds kærlige og muntre Kom Bamse, nu balletter vi! er det nemlig lykkedes at gøre en af tv’s mest populære børneserier til et teaterhit for selv de mindste balletgængere.

Hvordan er det gået til? Hemmeligheden er nok, at de elskede dyr er til stede sådan lyslevende lige for øjnene af os. Vi er sammen om at være sammen med dem. Vi er i rum med dem, mærker nærværet - og hér kan teatret faktisk noget, som tv og film ikke har samme adgang til.

Bamse har lovet sine venner Kylling og Ælling at lære dem at danse ’bamlet’, og selv om han ikke ligefrem er nogen danseur noble, så har han masser af sceneudstråling, muntre benspjæt, kejtede hop og en smittende charme i tilgangen til den svævende kunst. Det er simpelthen en frydefuld forestilling, hvor eleverne fra Det Kongelige Teaters Balletskole yder deres til stemningen og munterheden som sylfider, Aske-drenge, Luna-piger, snupser og kylletter.

Det kan ikke diskuteres, at det yngste publikum er vilde med Bamse i ballettens verden. Og som voksen overgiver man sig også. Dels fordi børnene lever sig så meget med i denne meget veloplagte forestilling.

Så det kan høres. Dels fordi forestillingen har humor og en kejtet poesi, som slet ikke er til at stå for.

Produktionen af Kom Bamse, Nu balletter vi! er muliggjort med støtte fra Bikubenfonden.

83

Ballet

La Bayadère Marius Petipa Koreografi: Marius Petipa • Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe og Eva Draw • Scenografi: Richard Hudson • Musik: Ludvig Minkus • Lysdesign: Anders Poll • Dirigent: Anu Tali Orkester: Det Kongelige Kapel

Premiere: Gamle Scene, 10. november 2012 Spilleperiode: 10. nov. 2012 – 15. mar. 2013 Abonnementsserier: 14 / 24 / 31 / 32 / 33 / 45 / 47 / 52 / 55 / 61 / 101 / 102 / 103 / 111 / 6 valgfri

84

Af Erik Aschengreen, ballethistoriker

L

a Bayadère på Gamle Scene … En russisk-indisk klassiker. Jeg er både overrasket og nysgerrig. Faktisk har jeg frarådet flere balletmestre at give sig i kast med Marius Petipas ballet fra 1877. Den kræver blændende virtuosdansere og et scenisk udstyr, der nok kan tvinge et teater i knæ. Men Nikolaj Hübbe er ikke bange. Han iscenesætter selv sammen med instruktør Eva Draw, og som ved sine tidligere opsætninger af Bournonville-klassikere rykker Hübbe balletten frem i tid. Ikke af mangel på respekt for traditionen, men i et forsøg på at forny den og lege med det kendte for at se, hvad det rummer.

La Bayadère udspilles i Hübbes version på dronning Victorias tid i slutningen af 1800-tallet, hvor Indien er en engelsk koloni. Ballettens rajah bliver i Hübbes version til den engelske vicekonsul mr. Roger, og krigeren Solor forvandles til den engelske løjtnant William. Men kernen er stadig et trekantsdrama, hvor løjtnanten kommer i klemme mellem vicekonsulens datter Emma og tempeldanserinden Nikija.

William svigter sin brud (Emma) og borgerligheden for at følge tempeldanserinden til de døde bajaderers rige.

Som i alle romantiske balletter modstilles virkeligheden med en anden verden, og højdepunktet i enhver opsætning af La Bayadère er akten I skyggeriget. Alene bajaderernes entré er magisk. I hvide tutu’er kommer de én ad gangen ned ad en skjult rampe i scenens baggrund. De standser i en strakt stilling – en arabesque penchée – før de bevæger sig videre. Det virker som en endeløs åbenbaring af hvide drømmeskikkelser, der langsomt fylder scenen i en serpentineformation, indtil de når helt ned til proscenium. Så begynder dansene.

La Bayadère kom sent til Vesten. På gæstespil med russiske kompagnier i 1960’erne og blev senere sat op på de store vestlige scener af Natalia Makarova og Rudolf Nurejev. Mange har i årenes løb fortalt mig, at La Bayadère er et uhyrligt kunstværk, og de har ret. Men det forhindrer ikke, at Nurejevs opsætning fra 1992 nærmest er blevet Pariseroperaens varemærke. Og nu forsøger Nikolaj Hübbe og Den Kongelige Ballet sig. Det er da modigt!

Tak til Annie & Otto Johs. Detlefs´ Fonde OJD – eksklusiv forestillingssponsor på La Bayadère

85

Ballet

Tornerose Christopher Wheeldon Koreografi: Christopher Wheeldon efter Petipa • Scenografi: Jérôme Kaplan • Musik: Pjotr Tjajkovskij • Lysdesign: Mary Louise Geiger • Dirigent: Vello Pähn • Orkester: Det Kongelige Kapel » Det bedste af det bedste på internationalt plan.«

»Der er virkelig smæk for skillingen.«

Børsen

Berlingske

Repremiere: Gamle Scene, 30. november 2012 Spilleperiode: 30. nov. – 16. dec. 2012 Abonnementsserier: 41 / 54 / 56 / 57 / 61 / 101/ 102/ 103/111 / 112 / 6 valgfri

86

Af Erik Aschengreen, ballethistoriker

E

gentlig troede jeg, at jeg var færdig med Tornerose. De traditionelle opsætninger, som jeg har set et utal af, siden Den Kongelige Ballet i 1957 for første gang dansede Tjajkovskijs eventyrballet, keder mig efterhånden, mens et par utraditionelle af John Neumeier og Mats Ek har fascineret mig. Men i efteråret 2010 skabte den engelske wonderboy-koreograf Christopher Wheeldon en ny Tornerose til Den Kongelige Ballet. Den holdt jeg af, og den glæder jeg mig til at se igen.

Wheeldon ville ikke skabe en kopi af den traditionelle engelske opsætning, der har klassikerstatus i den vestlige balletverden, men han ville heller ikke sparke til traditionen. Han lovede ikke, at han ville stille Tornerose på hovedet. Det skuffede nogen. Ikke mig. Wheeldon ville leve sig ind i Tjajkovskij-balletten og få den til at leve som et eventyr for publikum. Hans prins er der fra begyndelsen. Ikke som en kedelig balletprins, der kommer ind i anden halvdel af balletten, giver prinsessen et kys og gifter sig med hende. Wheeldons prins dukker op allerede under ouverturen. Som en dreng på et museum, der betages af romantikkens malerier. Som voksen ung mand går han en dag i bogstaveligste forstand ind i malerierne. Ind i en anden verden. I eventyrets. I denne tolkning, som virker meget personlig, rammer Wheeldon faktisk min egen opfattelse af teatret som ’en anden verden’.

Wheeldon har skabt en dansk Tornerose, hvor han giver de fremragende danske karakterdansere store udfoldelsesmuligheder, men udstyret er fransk. Jérôme Kaplans overdådige scenografi er inspireret af Ludvig 14.’s Versailles. Skabt som et kobberstik i sort og hvidt med ambassadørernes pompøse trappe i baggrunden og masser af skyformationer, som akkompagnerer handlingen og svæver op og ned i scenerummet, netop som det var tilfældet i 1600-tallets barokteater. Prinsesse Aurora fremstilles som en pige i udvikling, og balletten handler stadig om det godes kamp mod det onde, men med den pointe, at Wheeldon ikke tror på en løsning, hvor man bliver ondskaben kvit ved at sende den ud i kulissen.

87

Ballet

HĂźbberiet Tre aftener med uddrag fra balletter og gĂŚster udefra

Premiere: Gamle Scene, 15. december 2012 Spilleperiode: 15. dec. 2012 17. apr. 2013 Abonnementsserier: 6 valgfri

88

Af Erik Aschengreen, ballethistoriker

N

ikolaj Hübbe var en karismatisk danser. Han er en krævende balletmester. Men han er også et legebarn, en søgende kunstner og et nysgerrigt menneske. Han dementerer alle fordomsfulde meninger om, at dansere kun har det i benene. Hübbe bruger i høj grad hovedet. Det opdagede jeg første gang, da jeg i 1980’erne havde ham i ballethistorie på Det Kongelige Teaters Balletskole. Han ville gerne vide noget om balletter og dansere, fra før han selv trådte ind på scenen. Han ville kende sin baggrund og sin historie. Og mere end det.

Nikolaj Hübbe har forstand på arkitektur og kunsthistorie, og så kan han synge gamle revyviser. Hans bagage er med andre ord stor, og i sine talkshows på Gamle Scene vil han gerne trække tråde til andre kunstarter, til videnskaben og til, hvad der rører sig i tiden for sammen med ballettens folk at gennemspille temaer og blive klogere på ting og sager. Det må gerne være morsomt og underholdende, men det skal i hvert fald sparke døre ind og lukke verdener op.

Hvad forårets tre Hübberi-aftener præcis kommer til at handle om, ved ingen i skrivende stund. Men det er da morsomt at have en balletmester, der spænder fra tv-underholdning til Selma Lagerlöf. Et gammelt mundheld siger ’Skomager bliv ved din læst’. Det kunne Nikolaj Hübbe ikke drømme om. Han vil hellere stikke i ’lykkens galocher’ og flyve ud i verden. Og han inviterer os med. Jeg glæder mig.

Program og gæster opdateres løbende på kglteater.dk

89

Ballet

Dans2Go José Límon, Wayne McGregor, Patrick Delcroix The Uns ung – Koreografi: José Límon Chroma – Koreografi: Wayne McGregor • Scenografi: John Pawson • Musik: Joby Talbot og John White Ukendt titel – Koreografi: Patrick Delcroix • Scenografi: Kees Tjebbes

Repremiere: Gamle Scene, 15. februar 2013 Spilleperiode: 15. feb. – 1. mar. 2013 Abonnementsserier: 6 valgfri

90

Af Erik Aschengreen, ballethistoriker

H

vordan får man flere mennesker i teatret for at se ballet? Det er spørgsmålet, enhver teaterchef, balletmester og såmænd også balletanmelder må stille sig selv. Vi holder af kunstarten, og vi vil gerne, at den kommer ud. Det Kongelige Teater opfandt for nogle sæsoner siden et godt koncept: Dans2Go – med billige billetter og et spændende program. Det virkede. De unge strømmede til, men også de ældre ville se forestillingen.

Sæsonens Dans2Go-forestilling byder på tre balletter. Først er der lykkeligvis et gensyn med den mexicansk-amerikanske José Limons The Unsung, som kun fik ganske få opførelser i Danseur Noble-programmet for et par sæsoner siden. Dén fortjener et gensyn. The Unsung er en hyldest til indianernes styrke, vitalitet og skønhed. Et machoværk danset af otte mænd. Den danses uden musik, på bare fødder. Et moderne danseværk, men flot forløst af vores klassisk trænede dansere.

Et værk om lidelse og en kulturs undergang, men også om kraft og selvsikkerhed.

The Unsung er fra 1970. Aftenens anden ballet, Wayne McGregors Chroma, er fra 2006 og blev skabt til The Royal Ballet i London.

Chroma er et udfordrende moderne værk. I et farveløst rum til en voldsom, nærmest fysisk musik bevæger danserne sig i en akrobatisk, kraftfuld, morsom, overraskende og indimellem lyrisk koreografi. Der er ingen handling, men der er ekstreme kropsudtryk, smidighed og fantastiske kontraster.

Wayne McGregor er et hot navn i moderne, europæisk dansekunst.

Det samme er Patrick Delcroix, der står for aftenens tredje og sidste ballet, som vi først ved mere om efter Sidste skrig-premieren i 2012.

Franske Patrick Delcroix har en lang karriere som danser hos Nederlands Dans Theater og som selvstændig koreograf. Med disse tre stærke koreografer tegner Dans2Go 2013 til at blive en forestilling, der kan få os til at rykke lidt i stolene. Og det er jo kun godt.

91

Ballet

Romeo og Julie John Neumeier Koreografi: John Neumeier • Musik: Sergej Prokofjev • Scenografi: Jürgen Rose • Dirigent: Graham Bond • Orkester: Det Kongelige Kapel

» Et passioneret og gribende dansedrama.«

»Et af kompagniets allerstærkeste og smukkest iscenesatte dramatiske værker.«

Jyllands-Posten

Berlingske

Repremiere: Gamle Scene, 22. marts 2013 Spilleperiode: 22. mar. – 7. maj 2013 Abonnementsserier: 11 / 23 / 27 / 33 / 47 / 54 / 57 / 101 / 102 / 103 / 6 valgfri

92

Af Erik Aschengreen, ballethistoriker

D

et sker, at venner spørger mig, hvor de skal begynde, hvis de vil finde ud af, om ballet nu er noget for dem. Svaret er enkelt: ”Gå ind og se John Neumeiers Romeo og Julie, hvis den er i repertoiret.”

Og det er den igen i denne sæson.

Romeo og Julie er balletten, der åbner øjne og hjerter. Historien er let at følge. Om de to forelskede unge fra de fjendtligsindede familier i Verona, der bliver ofre for forældrenes hadefulde strid. Denne historie har alle ingredienser for at fænge: de stærke følelser i had og kærlighed; den romantiske drøm om den eneste ene; lynnedslaget, når vi står over for den person, der kan blive vores skæbne, og den fatale afslutning, når tragedien følger skæbnen til dørs. I Romeo og Julie folder den store lidenskab sig ud, inden døden sætter en stopper for den grænseløse lykke. Det kan ikke andet end at betage os, som sidder ude i det mørke tilskuerrum, og Sergej Prokofjevs melodiske, storladne og dramatiske musik er med til at løfte os over i en anden verden.

Vi er i Verona, genialt fremtryllet af scenografen Jürgen Rose.

Shakespeares skuespil har været sat i dans af et utal af koreografer, helt fra Vincenzo Galeotti skabte sin Romeo og Giulietta på Det Kongelige Teater i 1811. Jeg har jo ikke set dem alle, men mange nok til at erklære John Neumeiers version for den mest vellykkede og medrivende. På ganske enkel vis lykkes det koreografen gennem menneskers kropssprog at fortælle om deres indre.

Det var en oplevelse at være i Det Kongelige Teater den aften i 1974, da Neumeiers Romeo og Julie havde premiere, og det forunderlige er, at balletten i dag – 38 år senere – stadig får hjertet til at banke, blodet til at rulle og tårerne til at presse på. For selv om Neumeiers ballet er blevet danset igen og igen, er der ikke gået slid af mesterværket.

Romeo og Julie holder os fast. Vi lever med de elskende fra Verona, og selv om vi ved, hvordan det ender, sidder vi alligevel aften efter aften og håber, at munken når frem i tide til Romeo i Mantua, så tragedien kan afværges.

93

Ballet

La Ventana / Kermessen i Brügge August Bournonville La Ventana – Koreografi: August Bournonville • Iscenesættelse: Gudrun Bojesen Kermessen i Brügge – Koreografi: August Bournonville • Iscenesættelse: Ib Andersen • Scenografi: Jérôme Kaplan • Dirigent: Graham Bond • Orkester: Det Kongelige Kapel

Repremiere: Gamle Scene, 30. april 2013 Spilleperiode: 30. apr. – 21. maj 2013 Abonnementsserier: 15 / 23 / 24 / 25 / 45 / 56 / 101 / 102 / 103 / 6 valgfri

94

Af Erik Aschengreen, ballethistoriker

D

er findes meget få morsomme balletter. Bournonville skabte kun en enkelt: Kermessen i Brügge, der handler om flamsk munterhed på torvet i Brügge, hvor de unge kærestepar har deres skærmydsler, og hvor nogle fortryllede gaver skaber uro. Ikke mindst basfiolen, der får borgerskabet til danse over stok og sten.

Det er længe siden, vi rigtig har moret os over Kermessen i Brügge.

Men Ib Andersen, der er hentet hjem fra Arizona, hvor han i dag er balletmester, har et godt kort på hånden i forhold til traditionen. I 1979 dansede han Carelis med basfiolen i Hans Brenaas medrivende opsætning, som i mange år var munterheden selv. Ved Den Første Bournonville Festival i 1979 var netop Brenaas gendigtning af Kermessen i Brügge højdepunktet. Jeg har aldrig moret mig så godt. Hele salen klukkede og lo. Men i løbet af den næste snes år gik der slid på munterheden. Vi oplevede flere sympatiske redningsforsøg, som ikke rigtig lykkedes. Men jeg tror stadig på Kermessen i Brügge, og jeg giver Ib Andersen alle chancer sammen med den franske Jérôme Kaplan, der skabte et overdådigt udstyr til Tornerose, og nu lover realistiske scenebilleder fra Brügge.

Ikke mindre spændende er det, at Nikolaj Hübbe samme aften præsenterer solodanser Gudrun Bojesen, der debuterer som Bournonville-iscenesætter. Hun er sin generations mest bedårende Bournonvilledanser. Hun har sindet til Bournonville, og hun kender stilen. Nu skal hun iscenesætte Bournonvilles spanske La Ventana fra 1856, en bagatel med charme, en glitrende pas de trois og Bournonvilles opfattelse af den temperamentsfulde, spanske dans, der i 1800-tallet gik som en ild over Europas scener. Er der stadig ild i trinene? Det glæder vi os til at se.

95

Ballet

Jeg ved hvor din hus den bor Besøg af Åben Dans (Fra 6 – 100 år) Ide, koncept og scenografi: Catherine Poher og Thomas Eisenhardt • Koreografi: Thomas Eisenhardt • Instruktion: Catherine Poher • Dans og koreografi: Ole Birger Hansen, Jean-Hugues Miredin, Pierre Enaux og Antoinette Helbing • Musik: Jenno • Video: Jakob Thorbek, Jens Koudahl og Spild af tid • Lysdesign: Kisser Rosenquist

Premiere: Skuespilhuset, Lille Scene, 7. marts 2013 Spilleperiode: 7. mar. – 12. mar. 2013 Abonnementsserier: 6 valgfri

96

Å

ben Dans er et af Danmarks flittigst turnerende, moderne dansekompagnier. Nu gæster de Skuespilhuset med en visuel danseforestilling om mennesker, møder, mure og medmenneskelighed.

I den sanserige forestilling Jeg ved hvor din hus den bor trækkes, flyttes og overskrides grænser, når tre muskuløse mænd konstant er i gang med at opbygge, nedbryde og gennemtrænge mure i et univers af brune flyttekasser. Det er et ekko fra vores verden fyldt af usynlige mure mellem mennesker og synlige mure af stål og beton, der adskiller folk og nationer. Det er en hyldest til de millioner af mænd, kvinder og børn, der bliver lukket inde og gemt væk, bagved deres drømme om et bedre liv – og en hyldest til os, der har friheden til ikke at lukke os inde bag mure af frygt …

Ved premieren i efteråret 2010 var anmelder Anne Middelboe Christensen begejstret og gav forestillingen fem stjerner og følgende ord i Børneteateravisen: ”Her samler dansen og flyttekasserne sig til et politisk indspark, der løfter sig op over fnidret partipolitik og tvivlsom fremmedpolitik. Her skaber Thomas Eisenhardt og Catherine Poher en ny slags politisk dans, der hverken er et manifest eller en fortælling. En dans, som i sin abstraktion skaber humanismebilleder med kroppen. Med en tilgangsvinkel til det almentmenneskelige opråb i dansen, som det f.eks. også i øjeblikket ses hos dansekompagnierne Mute Comp. og Recoil Performance Group. Men her altså for børn med sans for skolegårdsmuskler.”

97

Ballet

New York City Ballet Besøg af New York City Ballet Balanchine: Serenade, De fire temperamenter og Symfoni i C Premiere, Operaen 4. og 6. april kl. 20, 7. april kl.12 og 8. april kl. 20

Moderne NYCB: NY Export: Opus Jazz af Jerome Robbins, Les Carillons af Christopher Wheeldon, Concerto DSCH af Alexei Ratmansky samt nyt vĂŚrk af Peter Martins Premiere, Operaen 5. april kl. 20, 6. april kl.12 og 7. april kl. 20 Orkester: Det Kongelige Kapel

Abonnementsserier: 14 / 42 / 55 / 101 / 102 / 103 / 6 valgfri

98

D

et er mere end 50 år siden, New York City Ballet sidst gæstede Det Kongelige Teater, men nu er de endelig tilbage. Med to blandede programmer, der på hver sin måde med både signaturværker og nye kreationer viser det danske publikum, hvorfor New York City Ballet er et af verdens førende balletkompagnier.

For balletmester Nikolaj Hübbe er det en helt særlig fornøjelse at kunne byde velkommen til det amerikanske kompagni. Det var nemlig i New York City Ballet, han selv dansede som solodanser i 16 år. ”Jeg har inviteret New York City Ballet inden for på Det Kongelige Teater, fordi det er et af de skelsættende og mest toneangivende balletkompagnier i verden. De har en fuldstændig særegen dansestil og en genial ballettradition, som balletmester Peter Martins har varetaget med stor, kunstnerisk forståelse og indsigt. Derudover rummer kompagniet nogle af de allerbedste og mest suveræne dansere i hele verden.”

Det klassiske balletkompagni New York City Ballet blev etableret i 1948 med George Balanchine som kunstnerisk leder. I 1949 blev Jerome Robbins meddirektør og sammen med Balanchine etablerede han en eftertragtet og anerkendt ballettradition bygget på både neoklassiske værker og mere showprægede balletter. I dag har New York City Ballet for længst cementeret sin plads i toppen, og siden 1983 har kompagniet haft danske Peter Martins som balletmester.

99

Ballet

Love Songs Besøg af Dansk Danseteater Koncept og koreografi: Tim Rushton • Musik: Caroline Henderson • Dans: Dansk Danseteater • Lysdesign: Thomas Bek • Kostumedesign: Charlotte Østergaard ”En powercocktail.”

❤❤❤❤❤❤ Politiken

Repremiere: Gamle Scene, 24. maj 2013 Spilleperiode: 24. maj – 26. maj 2013 Abonnementsserier: 53, 101, 102, 103, 6 valgfri

100

D

en firedobbelte Reumert-vindende koreograf Tim Rushton er tilbage på Gamle Scene med succesforestillingen Love Songs, der spillede for udsolgte huse i 2011.

I Tim Rushtons sanselige Love Songs fyldes rummet med energi, og gamle klassikere forvandles til nutidige og nærværende kærlighedssange. En forførende sammensmeltning af jazz, romantik og dans, som såvel publikum som anmeldere var vilde med. Oplev Dansk Danseteaters internationale dansere, jazzdivaen Caroline Henderson og nogle af Danmarks mest anerkendte jazzmusikere swinge på Gamle Scene.

Politikens anmelder Monna Dithmer gav sjældne seks hjerter og begrundede blandt andet med ordene: ’Love Songs’ er en powercocktail med superækvilibristiske dansere on the loose. Lige til at få låget til at lette. Som en af de gamle Tuborgreklamer lød: ’Natten er sort som guld’.

Weekendavisens Majbrit Hjelmsbo skrev: ”Rushtons Love Songs er en hyldest til det romantiske møde. Skildret underholdende og ligetil, men i en hvirvlende, swingende, hæsblæsende og akrobatisk koreografi, der demonstrerer, at Dansk Danseteaters dansere er helt i verdensklasse.”

Tim Rushtons Love Songs er en gennemmusikalsk jazzet forestilling, der leger med kærlighedens væsen. En intim, varm og moderne danseforestilling om individets livslange kærlighedsrejse. Caroline Henderson står for det dragende lydtæppe, der består af et bredt udvalg af elskede jazzklassikere som Come Rain or Come Shine, To Lay Me Down og My Funny Valentine.

101

Ballet

Desh Besøg af Akram Khan Koreografi og iscenesættelse: Akram Khan • Scenografi: Tim Yip • Musik: Jocelyn Pook • Lysdesign: Michael Hulls • Tekst: Karthika Nair

Premiere: Skuespilhuset, Store scene, 5. juni 2013 Spilleperiode: 5. jun. – 6. jun. 2013 Abonnementsserier: 101, 102, 103, 6 valgfri

102

F

å lyser så meget op på den internationale stjernehimmel lige nu, som Akram Khan gør. Den britiske danser og koreograf har vundet et utal af priser og er blevet verdenskendt for sin fængslende moderne dans, der konstant ophæver grænsen mellem tradition og fornyelse. Akram Khan (f. 1974) har danset, siden han var syv år gammel og begyndte hos den anerkendte khatak-danser Sri Pratap Pawar. Som koreograf trækker han ofte paralleller mellem østen og vesten. Det gør han også i sit nyeste værk Desh, der betyder hjemland på bengali og netop tager udgangspunkt i hans egne rødder i Bangladesh.

Ved premieren i efteråret 2011 roste de engelske anmeldere Desh, og flere hyldede forestillingen som hans bedste til dato. Også den danske balletmester Nikolaj Hübbe var begejstret. Han overværede premieren sammen med viceballetmester Silja Schandorff og skrev bagefter en eksalteret mail hjem til teatret: ”(…) I går var Silja og jeg i London og se Akram Khan i hans soloforestilling Desh. I vores mange år i branchen har vi aldrig set noget lignende! Det er nok een af de smukkeste teateroplevelser, vi begge nogensinde har haft, og jeg erindrer ikke, hvornår jeg sidst har siddet i et teater og er blevet så løftet og bevæget.

Akram har skabt en dybt personlig og lyrisk-poetisk historie, der løst er baseret på hans barndom i Bangladesh, med ham selv på scenen i næsten 1 1/2 time. Det er det mest geniale, rørende, smukke og innovative stykke danseteater, jeg har set i mands minde. Humor, politik, kultursammenstød, generationskløft, kunstnerdrømme, tortur, globalisering er kun få af de emner, han behandler og så smukt fortæller om. Pointen er bare, at disse emner og mange andre bliver berørt på en dybt original måde, hvor han aldrig er belærende, flad eller dogmatisk. Hans forestilling er gennemsyret af en nærmest barnlig fantasi.

Det eneste, der er tilbage hos os, når han slutter sin forestilling, er to små render af indtørret salt på vores kinder og trangen til at være stille med lukkede øjne i håbet om at forblive i Akrams danseunivers, for der er så smukt og vederkvægende at være.

Og så danser Akram, så man tror det er løgn!

Vi MÅ og SKAL have denne forestilling til DKT!!!”

103

104

105

John Lundgren, baryton

Susanne Resmark, mezzosopran

Gitta-Maria Sjรถberg, sopran

Peter Lodahl, tenor

Tina Kiberg, sopran

Johan Reuter, baryton

Sten Byriel, bas

Tuva Semmingsen, mezzosopran

Inger Dam-Jensen, sopran

Ylva Kihlberg, sopran

Michael Kristensen, tenor

Elisabeth Halling, mezzosopran

Johnny van Hal, tenor

Hanne Fischer, mezzosopran

Elisabeth Jansson, mezzosopran

Gert Henning-Jensen, tenor

Niels Jørgen Riis, tenor

Djina Mai-Mai, sopran

Bengt-Ola Morgny, tenor

Palle Knudsen, baryton

Stig Fogh Anderen, tenor

Sine Bundgaard, sopran

Gisela Stille, sopran

Johanne Bock, mezzosopran

Anne Margrethe Dahl, sopran

Randi Stene, mezzosopran

IrĂŠne Theorin, sopran

Opera

120

Det Kongelige Operakor Charlotte Meldgaard Pernille Bruun Tine Grønbæk Anna Rydberg Helle Charlotte Pedersen Cille Ebling Mette Grosbøl Camilla Paulsson Annika Isgar Louise Bothmann Karen Dinitzen Hanne Bremholm Cecilia Hjortsberg Pia Rose Hansen Anne Kleinstrup Trunte Aaboe Tine Bye Sandorff Sasse Flodgaard Anna Julie Brønholt

Thomas Peter Koppel Ernst Sondum Dalsgarð Søren Hossy Imre György Michael B. Schou Peter Arnoldsson Thomas Poulsen Kragh Mogens Gert Hansen Jan-Erik Sääv Peter Steen Andersen Torleif Steinstø Carl Rahmqvist Lars Bo Ravnbak Rudi Sisseck Hans Lawaetz Jens Fruergaard Otte Bo G. Nandfred Ole Jegindø Norup Henrik Lund Petersen Jens Bruno Hansen Stefan Cushion Morten Kramp Simon Schelling

121

Opera

Messias Georg Friedrich Händel

Maria: Inger Dam-Jensen | Hanne Fischer • Maria Magdalena: Sine Bundgaard | Elisabeth Jansson • Tenor: Johannes Chum • Bas: Florian Plock • m.fl.

Dirigent: Lars Ulrik Mortensen • Iscenesættelse: David Freeman • Scenografi: David Roger • Kostumedesign: Louise Whitmore • Lysdesign: Wolfgang Göbbel • Animation: Shuang Zou • Orkester: Concerto Copenhagen • Kor: Det Kongelige Operakor

Premiere: Gamle Scene, 12. september 2012 Spilleperiode: 12. sept. – 30. sept. 2012 Abonnementsserier: 53 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 111 / 112 / 6 valgfri

122

D

e fleste kender Händels Messias fra traditionsrige julekoncerter i december måned, men Messias er faktisk ikke et juleoratorium eller et påske-ditto. Händels mageløse bibelfortælling handler om hele Kristi liv fra fødsel til død, og det er den historie, der sættes dramatisk i scene af den engelske instruktør David Freeman. Händel skrev Messias på bare 24 dage, og alligevel er det nok det af alle hans værker, der indeholder flest kendte og elskede numre, blandt andet Hallelujah-koret.

David Freeman er en teaterinstruktør, der arbejder på en helt speciel måde med opera ved at lade de medvirkende finde frem til deres karakterer gennem improvisationer. Han har været det verdensberømte instruktør-ikon Peter Brooks assistent, og det mærkes: Hans opsætninger kendetegnes af en kraftfuld og dynamisk udvikling af den menneskelige historie bragt til veje gennem prøveforløb, der fra begyndelsen er præget af en helt særlig energi. Meget lidt er forudbestemt, og det meste ligger åbent og udvikles først i løbet af arbejdsprocessen. Kostumerne fremstilles først et stykke henne i prøvearbejdet, når spillerne har fundet ind til deres karakterer, og rekvisitter afprøves undervejs og udvælges efter det, der virker rigtigst og stærkest.

Imponerende videoprojektioner og en effektfuld lyssætning spiller en vigtig rolle i opsætningen både som med- og modspiller til den sceniske handling.

Freeman lader i denne opsætning konkrete bibelske personer spille og synge bibelteksterne fra Messias; Jesus, Maria Magdalena og Jomfru Maria. Historien fortælles i to tidslinjer: en historisk og en nutidig.

Derfor er der to Maria Magdalenaer og to Jomfru Mariaer. Med Lars Ulrik Mortensen i spidsen for solister, Det Kongelige Operakor og barokorkestret Concerto Copenhagen sættes musikken i klingende, vibrerende kontakt med den dramatiske understrøm, der løber gennem hele Händels fantastiske oratorium.

Messias synges på engelsk med danske overtekster.

Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera.

Concerto Copenhagens medvirken i Messias er muliggjort med støtte fra Augustinusfonden.

123

Opera

Madame Butterfly Giacomo Puccini

Cho-Cho-San: Maria Luigia Borsi | Hui He | Anne Margrethe Dahl • Suzuki: Elisabeth Jansson | Johanne Bock | Elisabeth Halling • Pinkerton: Héctor Sandoval • Sharpless: John Lundgren | Palle Knudsen • m.fl.

Dirigent: Steven Sloane/Joana Mallwitz • Iscenesættelse: Lars Kaalund • Scenografi: Christian Friedländer • Kostumedesign: Pernille Egeskov • Lysdesign: Ulrik Gad • Orkester: Det Kongelige Kapel • Kor: Det Kongelige Operakor » Eventyret kommer til sin ret.«

» Madame Butterfly er endnu en triumf. «

Berlingske

Fyens Stiftstidende

Repremiere: Operaen, Store Scene, 14. oktober 2012 Spilleperiode: 14. okt. – 4. dec. 2012 Abonnementsserier: 14 / 23 / 25 / 27 / 32 / 33 / 41 / 42 / 53 / 54 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 111 / 112 / 6 valgfri

124

E

r der nogen, der kan holde tårerne tilbage, når Madame Butterflys lille, uskyldigt tillidsfulde dreng løber ind til sin mor, netop som hun skal til at begå harakiri? Det er i hvert fald ikke nemt, for som publikum mærker man kraften fra sopranens fortvivlede stemme slå én næsten fysisk omkuld. Puccini har bygget fortællingen så sikkert op mod dette dramatiske højdepunkt, at der ikke er nogen vej udenom medfølelsens forløsning. Musikken har langsomt men sikkert fået os til at identificere os stadig stærkere med denne purunge japanske sommerfugle-geisha, der tror fuldt og fast på, at kærligheden mellem hende og den amerikanske søofficer Pinkerton er evig og hævet over alt andet.

Kærlighedsfortællingen står i centrum i Lars Kaalunds romantiske iscenesættelse af Puccinis tragiske kærlighedsdrama, og operaen er i Kaalunds optik meget mere end en sentimental tåreperser. ”Madame Butterfly er ofte blevet beskyldt for at være sentimental, men når det gøres så overlegent og med så god smag, kan man ikke klage. Melodierne kommer gavmildt, og sammenhængen med librettoens indhold er gennemført til perfektion. Jeg elsker den musik – den er dramatisk, dynamisk, mørk og impressionistisk”, fortæller Lars Kaalund.

Scenograf Christian Friedländer og billedkunstner og kostumedesigner Pernille Egeskov har skabt en æstetisk smuk og enkel opsætning med gulvlange silkekimonoer i stil med den vestlige verdens drøm om fjernøsten og en scenografi inspireret af den berømte japanske kunstner Hokusais træsnit Den store bølge ud for Kanagawa.

Den amerikanske dirigent og sangstemmespecialist Steven Sloane debuterer i Danmark, og han vil, sammen med et stort internationalt sangerhold, sikre en musikalsk oplevelse af ekstraordinær høj kvalitet. Italienske Maria Luigia Borsi vender tilbage i titelrollen alternerende med blandt andet kinesiske Hui He, der har Butterfly som sin signaturrolle overalt i verden. Det er desuden for første gang muligt at opleve den mexicanske tenor Héctor Sandoval i rollen som Pinkerton.

Madame Butterfly synges på italiensk med danske overtekster.

Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera.

125

Opera

Semiramis Gioachino Rossini

Semiramis: Henriette Bonde-Hansen • Arsace: Stephanie Houtzeel • Assur: Wojtek Gierlach • Idrenus: Barry Banks m.fl.

Dirigent: Rani Calderon • Iscenesættelse, scenografi og kostumedesign: Nigel Lowery • Lysdesign: Lothar Baumgarte • Orkester: Det Kongelige Kapel • Kor: Det Kongelige Operakor

Premiere: Operaen, Store Scene, 22. november 2012 Spilleperiode: 22. nov. 2012 – 16. jan. 2013 Abonnementsserier: 15 / 41 / 47 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 6 valgfri

126

R

ossini er først og fremmest kendt for sine komiske operaer Barberen i Sevilla og Askepot, men han skrev faktisk hele 39 operaer, hvoraf halvdelen var opera seriaer. I de senere år har mange operahuse verden over fået øjnene op for kvaliteten i de tidlige, seriøse 1800-talsoperaer, og Semiramis er en af dem.

Semiramis – eller Semiramide, som operaen hedder på originalsproget, er en sangerfest uden sidestykke. Der er historisk set ikke dén berømte dramatiske koloratursopran, der ikke har brilleret i titelrollen. Rossini skrev rollen direkte til sin hustru, Isabella Colbran, og han har utvivlsomt ladet sig inspirere af hendes særlige, dramatiske udtrykskraft. Operaen indeholder, ud over titelrollens showstopper, Bel raggio lusinghier, noget af Rossinis bedste kor- og orkestermusik.

Semiramis sættes op med en sangerbesætning på højt internationalt niveau. Danske Henriette Bonde-Hansen synger titelpartiet, den polske Rossini-bas Wojtek Gierlach synger Assur og den engelske bel canto-tenor Barry Banks, der til daglig synger på the Met, tager sig af partiet som Idreno. Det Kongelige Operakor og Kapel ledes af Rani Calderon, en ung israelsk dirigent stærkt på vej mod stjernestatus.

Operaen bygger på Voltaires tragedie Sémiramis, der på sin side bygger på den ældgamle armenske legende om Semiramis af Babylon. Handlingen er højdramatisk med paralleller til Ødipus-myten og Shakespeares Hamlet. Forhistorien er den, at dronning Semiramis sammen med sin elsker prins Assur har slået sin mand Kong Nino ihjel, og hendes lille søn Arsace er flygtet for ikke at lide samme skæbne. Han vender nu tilbage som en voksen mand, hvis identitet ingen kender. Semiramis forelsker sig i sin egen søn, men da hun erklærer, at hun vil gifte sig med ham, viser den gamle kong Ninos genfærd sig, og sandheden om fadermordet afsløres. Morderen Prins Assur plages af hallucinationer, og han er fast besluttet på at slå Arsace ihjel. Det ender med en konfrontation inde i Kong Ninos gravmonument, og der er én, der aldrig kommer levende ud derfra igen.

Co-production med Vlaamse Opera.

Semiramis synges på italiensk med danske overtekster.

Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera.

127

Opera

Den fiffige lille ræv Leoš Janácˇek (Familieforestilling fra 6 år)

Den lille ræv: Gisela Stille • Hanræven: Randi Stene • Skovfogeden: John Lundgren | Per Høyer • Skovfogedens kone: Elisabeth Halling | Johanne Bock • Harašta: Jens Bruno Hansen • Skolelæreren: Bengt-Ola Morgny • Præsten: Sten Byriel • m.fl.

Dirigent: Thomas Søndergård • Iscenesættelse: Francisco Negrin • Scenografi: Es Devlin • Kostumedesign: Carol Bailey • Lysdesign: Bruno Poet • Koreografi: Ana Yepes • Nyoversættelse: Ursula Andkjær Olsen • Orkester: Det Kongelige Kapel • Kor: Det Kongelige Operakor

Premiere: Operaen, Store Scene 15. december 2012 Spilleperiode: 15. dec. 2012 – 3. feb. 2013 Abonnementsserier: 6 valgfri

128

D

en fiffige lille ræv er en usædvanlig smuk og poetisk familieforestilling, som kan ses af børn fra seks år. Den handler om en lille klog og fræk ræveunge, der bliver fundet ude i skoven af en skovfoged, som tager den med hjem. Men ræveungen føler sig ikke godt tilpas i menneskenes verden. Den laver ballade, bliver straffet og flygter tilbage til skoven, hvor den på godt og ondt bliver en del af naturens mægtige og forunderlige livscyklus. Historien ender, ligesom mange af H. C. Andersens eventyr, ikke entydigt lykkeligt, men den har på samme måde en dyb og menneskeklog indsigt i livets både skønne og barske realiteter.

Operaen bygger på en novelle, der, sammen med en række komiske dyretegninger, blev bragt som føljeton i en tjekkisk avis i 1920.

Janácˇek omarbejdede novellen til en operalibretto i tre akter. Den fiffige lille ræv havde premiere i Brno i 1924, og den fik sit internationale gennembrud, da den berømte, østrigske instruktør Walter Felsenstein med stor succes satte den op i sit eksperimenterende operahus Komische Oper i Østberlin i 1956.

Scenografien er skabt af ingen ringere end britiske Es Devlin, hvis kæmpemæssige, visuelle shows med hiphop-, pop- og rockbands som Kanye West, Take That, Lady Gaga og Pet Shop Boys foreløbig har ført til, at hun er blevet engageret til at stå for slutceremonien ved De olympiske lege i London, 2012. I Den fiffige lille ræv arbejder hun med hele scenerummets højde og bredde og med alle Operaens tekniske muligheder. Visuelt fokuserer hun på kampen mellem en farvestrålende, mikrobiologisk dyreverden over for en kantet, teknologisk menneskeverden. Dyrenes verden er inspireret af østeuropæisk papirklip med videoprojektioner i årstidernes farveskalaer, hvorimod menneskenes verden er automatiseret helt ud i det robotagtige. Hele Operaens store maskineri er sat ind for at gøre forestillingen så eventyrlig som mulig - i stil med film som Det gyldne kompas og Harry Potter.

Den fiffige lille ræv synges på dansk med engelske overtekster.

Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera.

Produktionen af Den fiffige lille ræv er muliggjort med støtte fra OAK Foundation Denmark.

129

Opera

Carmen Georges Bizet

Carmen: Anna Caterina Antonacci | Stella Grigorian | Hanne Fischer | Elisabeth Jansson • Don José: Andrew Richards | Joachim Bäckström | Gert Henning-Jensen • Escamillo: Levente Molnár • Michaëla: Inger DamJensen | Gisela Stille | Cecilia Hjortsberg • m.fl.

Dirigent: Vello Pähn / Alexander Prior • Iscenesættelse: David McVicar • Scenografi: Michael Vale • Kostumedesign: Sue Blane • Lysdesign: Paule Constable • Koreografi: Andrew George • Orkester: Det Kongelige Kapel • Kor: Det Kongelige Operakor, Det Danske Drengekor og Gentofte og Jægersborg Kirkers Pigekor • Dansere: Pantomimeteatret » En barsk og flot Carmen. «

» En flot og traditionel Carmen på Operaen.«

❤❤❤❤❤

Politiken

Berlingske

Repremiere: Operaen, Store Scene, 7. januar 2013 Spilleperiode: 7. jan. – 20. mar. 2013 Abonnementsserier: 11 / 23 / 31 / 33 / 42 / 55 / 56 / 57 / 61 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 111 / 6 valgfri

130

D

et er tre år siden, den højtestimerede, skotske instruktør David McVicars Carmen-opsætning havde premiere på Det Kongelige Teater, og da havde den allerede haft bragende succes ved Glyndebourne Festivalen. Instruktøren David McVicar er uddannet skuespiller, og hans personinstruktion er så rå og direkte, at man suges ind i den sceniske virkelighed med hud og hår og kun rives ud af den, når Don Josés vrede bliver så virkelighedstro, at man begynder at frygte, at sangerne vil komme rigtigt til skade.

Det er verdens måske mest berømte Carmen i øjeblikket, Anna Caterina Antonacci, der skal synge titelpartiet til premieren og de følgende tre gange. Det gør hun over for karismatiske Andrew Richards, der blandt andet har sunget Don Josés parti på La Scala i Milano. Kostumerne er i spansk 1800-talsstil, og de oser af sex, nøjagtig som den cigar Carmen tager sig kærligt af i Habaneraen i denne opsætning.

Det har ellers lige siden urpremieren været kutyme at udstyre de medvirkende med cigaretter, men Carmen og de andre kvinder i byen arbejder ifølge Prosper Mérimée – der skrev den franske novelle, som ligger til grund for operaen – faktisk på en cigarfabrik, og det er netop foræringen af en cigar, der får Don José til at fortælle hele historien om hans fatale møde med den egensindige, frække sigøjnerpige. Så instruktøren har lagt cigaretterne på hylden og genindført cigaren.

Bizets Carmen er et mesterværk, der pirrer publikum med æggende danserytmer, melodiske numre og glødende instrumentation. Synd at Bizet skulle dø i løbet af de få måneder, der gik mellem Carmens totale fiasko ved urpremieren på Opéra-Comique i Paris og dens storslåede triumf på Wieneroperaen.

Carmen synges på fransk med danske overtekster.

Co-produktion med Glyndebourne Festival Opera.

Genopsætningen af Carmen er muliggjort med støtte fra Hempel Fonden.

Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera.

131

Opera

Djævlene fra Loudun Krzysztof Penderecki

Jeanne: Ylva Kihlberg | Tina Kiberg • Grandier: Louis Otey • Fader Mignon: Michael Kristensen • Adam: Graham Clark • Mannoury: Markus Butter • Fader Barré: Adrian Clarke • Fader Rangier: Sten Byriel • Baron de Laubardemont: Johnny van Hal m.fl.

Dirigent: Lionel Friend • Iscenesættelse: Keith Warner • Scenografi: Boris Kudlicˇka • Kostumedesign: Kaspar Glarner • Lysdesign: Marc Heinz • Orkester: Det Kongelige Kapel • Kor: Det Kongelige Operakor

Premiere: Operaen, Store Scene, 12. februar 2013 Spilleperiode: 12. feb. – 26. mar. 2013 Abonnementsserier: 24 / 25 / 45 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 6 valgfri

132

K

om til verdenspremiere på en helt ny version af den uhyggelige avantgardeopera Djævlene fra Loudun. Den polske komponist Krzysztof Penderecki har, i anledning af sin 80-års fødselsdag, revideret sin banebrydende opera fra 1969, og han har valgt at lade Det Kongelige Teater præsentere verdenspremieren. Denne enestående begivenhed iscenesættes af Det Kongelige Teaters tidligere operachef Keith Warner.

Mange kender formentlig allerede Pendereckis tonesprog bedre, end de aner, for det er ham, der har skrevet musikken til en række gyserog horrorfilm, blandt andet William Friedkins Eksorcisten og Stanley Kubricks Ondskabens hotel. Operaen bygger på John Robert Whitings dramatisering af Aldous Huxleys roman Djævlene fra Loudun. Handlingen er inspireret af virkelige hændelser i Frankrig i 1634, hvor præsten Urbain Grandier blev brændt på bålet. I handlingens centrum står en priorinde ved navn Jeanne, der har seksuelle fantasier om fader Grandier. Da han afviser hendes tilnærmelser, afslører Jeanne sine erotiske visioner for sin skriftefader, og derefter varer det ikke længe, før rygterne har bredt sig som en løbeild til de øvrige nonner i klostret. Der iværksættes en offentlig djævleuddrivelse, og Grandier udsættes for tortur og dømmes til døden på kætterbålet.

Penderecki skrev Djævlene fra Loudun, mens han boede i Warszawa under det kommunistiske regime, og værket er en protest mod undertrykkelsen af den polske befolkning, han var vidne til i den periode.

Penderecki lægger vægt på historiens tidløse dimension og viser, hvor galt det kan gå, når fanatisme, uanset om den er religiøst eller politisk betinget, får frit spil til at undertrykke og pine anderledes tænkende mennesker.

Djævlene fra Loudun synges på engelsk med danske overtekster.

Co-produktion med Teatr Wielki - Opera Narodowa, Warszawa og Litauens Nationale Opera og Ballet, Vilnius.

Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera.

133

Opera

Il Trittico

Kappen – Søster Angelica – Gianni Schicchi Giacomo Puccini Kappen — Michele:

Johan Reuter | Roberto Frontali • Luigi: Niels Jørgen Riis • Giorgetta: Gitta-Maria Sjöberg Søster Angelica — Søster Angelica: Maria José Siri | Tamar Iveri • Fyrstinden: Susanne Resmark | Randi Stene • Abbedissen: Hanne Fischer • Den opsynshavende: Ylva Kihlberg Gianni Schicchi — Gianni Schicchi: Johan Reuter | Roberto Frontali • Lauretta: Sine Bundgaard • Zita: Susanne Resmark | Randi Stene • Rinuccio: Peter Lodahl | Gert Henning-Jensen Dirigent: Carlo Rizzi / Ivan Anguélov • Iscenesættelse: Damiano Michieletto • Scenografi: Paolo Fantin • Kostumedesign: Carla Teti • Lysdesign: Allesandro Carletti • Orkester: Det Kongelige Kapel Kor: Det Kongelige Operakor og Det Danske Drengekor Premiere: Operaen, Store Scene, 18. marts 2013 Spilleperiode: 18. mar.– 11. maj 2013 Abonnementsserier: 11 / 14 / 15 / 31 / 32 / 45 / 47 / 52 / 61 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 112 / 6 valgfri

134

I

l trittico er hele tre Puccini-operaer på én aften, og det er første gang, Det Kongelige Teater opfører dem alle tre samlet. Operaerne afspejler tre meget forskellige sider af den menneskelige natur; i Kappen seksualiteten, i Søster Angelica religiøsiteten og i Gianni Schicchi grådigheden.

Kappen udspiller sig i et parisisk havnearbejdermiljø. Skipperen Michele og hans kone Giorgetta har for nyligt mistet deres barn, og Giorgetta nærer ikke længere de samme følelser for sin mand. Hun og hendes hemmelige elsker planlægger at flygte sammen, men de afsløres, og historien ender frygteligt.

Søster Angelica tager også afsæt i et mistet barn. Angelica, der er af adelsslægt, har født en søn uden for ægteskabet, som blev taget fra hende umiddelbart efter fødslen, hvorefter hun blev anbragt i et kloster for at sone sin synd. Her får hun besøg af sin tante, der uden medfølelse fortæller, at sønnen er død. I fortvivlelse tager Angelica sit eget liv.

Gianni Schicchi bygger på en række vers fra afsnittet om Helvede i Dantes Guddommelige Komedie. En norditaliensk families stenrige onkel er netop afgået ved døden, og han har til alles fortrydelse testamenteret hele sin formue til et kloster. For at få testamentet lavet om aftaler familien at lade den snu Gianni Schicchi spille rollen som onklen over for en notar. Situationen udvikler sig til operahistoriens måske allermest morsomme farce.

Den berømte arie O mio babbino caro er bare et af de mange træfsikre øjeblikke i de tre små mesterværker, der viser Puccinis geniale evne til at skabe musikalske billeder og stemninger. Iscenesættelsen skabes af den unge og allerede verdensberømte, italienske instruktør Damiano Michielletto. Han tager et moderne livtag med de tre operaer i en imponerende scenografi.

Co-produktion med Theater an der Wien.

Il trittico synges på italiensk med danske overtekster.

Nykredit er eksklusiv forestillingssponsor for Il trittico.

Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera.

135

Opera

Vi fejrer Wagner 200 år

Tannhäuser Richard Wagner

Tannhäuser: Stig Fogh Andersen | Johnny van Hal • Elisabeth: Ann Petersen | Anne Margrethe Dahl • Venus: Susanne Resmark | Tina Kiberg • Wolfram: Palle Knudsen • Hermann: Sir Willard White m.fl.

Dirigent: Roland Böer • Iscenesættelse: Kasper Holten • Scenografi og kostumedesign: Mia Stensgaard • Lyskoncept: Åsa Frankenberg • Lysdesign: Mikael Sylvest • Koreograf: Signe Fabricius • Orkester: Det Kongelige Kapel Kor: Det Kongelige Operakor • Dansere: Pantomimeteatret

» Forestillingen forfører med sceniske effekter. «

» Tannhäuser er en overvældende musikalsk oplevelse.«

» Tannhäuser er kommet i rigtig gode hænder.«

❤❤❤❤❤

Børsen

MetroXpress

Politiken

Repremiere: Operaen, Store Scene, 28. april 2013 Spilleperiode: 28. apr. – 7. juni 2013 Abonnementsserier: 24 / 27 / 52 / 54 / 55 / 56 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 6 valgfri

136

Å

r 2013 er 200-året for Richard Wagners fødsel, og for den, der aldrig har oplevet oplevet en Wagner-opera før, så er dette geniale ungdomsværk et oplagt sted at begynde.

Kasper Holtens iscenesættelse af Tannhäuser er højt berømmet både herhjemme og i udlandet, og Mia Stensgaards overdådige kostumer og storslåede, surrealistiske scenografi er et visuelt mesterstykke.

Musikalsk er det en opera med det fulde udtræk - med stort kor, fuldfed orkesterklang og sangere med stemmer af overvældende kraft.

En opera, der bør opleves eller genopleves, nu hvor flere nye sangere debuterer i rollerne.

Kasper Holten lader operaen udspille sig i Wagners egen tid og sætter fokus på en kunstner, der prøver at finde balancen mellem det virkelige liv og sin kunst. ”Wagner selv kendte, som Tannhäuser, til at være hjemløs i alle verdener, til at stræbe efter samfundets accept, efter det lykkelige og harmoniske liv, efter kærlighed, penge og berømmelse. Men også til igen og igen at ødelægge sine egne muligheder med sin umulige opførsel, sit storhedsvanvid og sit geni. Det er således i høj grad med et blik på Wagner selv, at vores Tannhäuser har taget form.” fortæller Kasper Holten.

Scenografien, der til at begynde med ligner Wagners egen dagligstue, ændres i takt med Tannhäusers sindstilstand til et fuldkomment irrationelt indre univers med trapper, der går i alle mulige og umulige retninger, meget lig M. C. Eschers berømte litografi Relativitet fra 1953.

Ouverturen til Tannhäuser er i sig selv et kompositorisk mesterværk, og i koreografen Signe Fabricius’ hænder visualiseres orkestermusikkens sanselighed, når dansere kropsliggør Tannhäuser-figurens kunstneriske fantasier i en smittende erotisk ekstase. Wagners forrygende musik fortolkes af den internationalt efterspurgte tyske dirigent Roland Böer og internationalt berømte samt helt nye Wagnersangere.

Tannhäuser synges på tysk med danske overtekster.

Bikubenfonden er eksklusiv forestillingssponsor for Tannhäuser.

Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera.

137

Opera

Besøg af Den Jyske Opera

Figaros bryllup Wolfgang Amadeus Mozart

Grev Almaviva: Daniel Hällström | Gianpiero Ruggeri • Grevinde Almaviva: Elsebeth Dreisig | Kari Postma • Susanna: Ditte Højgaard Andersen | Klara Ek • Figaro: Andrea Patucelli | Jørn Pedersen • Cherubino: Trine Bastrup Møller | Andrea Pellegrini m.fl.

Dirigent: Per-Otto Johansson • Iscenesættelse: Jan Maagaard • Scenografi: Peter Schulz • Kostumer: Lars Andersen • Lysdesign: Ib Asp • Kor: Den Jyske Operas Kor • Orkester: Sjællands Symfoniorkester Mozarts bittersøde komedie har fokus på selve kærlighedens væsen.

Den udspiller sig i løbet af bare et enkelt døgn, hvor en intrige spreder sig som ringe i vandet og ender ude af kontrol. ”Ualmindelig sjov.”

”Smuk og livlig Figaro.”

Berlingske

Fyens Stiftstidende

Premiere: Gamle Scene 4. december 2012 Spilleperiode: 4. dec. – 5. dec. 2012 Abonnementsserier: 91, 92, 93, 94, 95, 6 valgfri

138

Besøg af Den Jyske Opera

Tosca Giacomo Puccini

Tosca: Ingela Brimberg | Victoria Nava Cavaradossi: Misha Didyk | Rafael Rojas Scarpia: Robert Hyman | Jørn Pedersen m.fl.

Dirigent: Giordano Bellincampi • Iscenesættelse: Elisabeth Linton • Scenografi: Herbert Murauer • Lysdesign: Torben Lendorph • Kor: Den Jyske Operas Kor • Orkester: Sjællands Symfoniorkester Tosca er indbegrebet af klassisk opera – fuld af drama, passion, jalousi, lidenskab, mord og masser af fantastisk musik. Ingen opera er som den i stand til at fængsle og fascinere både den helt uerfarne og den garvede operagænger. Og ingen som Puccini har skrevet musik, der går så rent ind – både i skønhed og dramatisk og lidenskabelig udtrykskraft. Hans enestående evne til at skrive melodier har gjort ham til den mest populære af alle operakomponister.

Den danske Puccini-specialist, Giordano Bellincampi, dirigerer den opera, der står hans hjerte allernærmest, Puccinis udødelige Tosca.

Iscenesættelsen er lagt i hænderne den begavede, svenske instruktør Elisabeth Linton og den konsekvente, østrigske scenograf Herbert Murauer.

Premiere: Gamle Scene, 5. marts 2013 Spilleperiode: 5. mar. – 6. mar. 2013 Abonnementsserier: 91, 92, 93, 94, 95, 6 valgfri

139

Operaakademiet opfører

Bjørnen & Satyricon Operaen, Takkelloftet 20. – 24. marts 2013

Operakoncert med Operaakademiet Gamle Scene 25. og 27. januar 2013 Operaakademiet er stedet, hvor morgendagens operastjerner udklækkes. I løbet af sæsonen er der mulighed for at høre de nye, friske stemmer ved to operakoncerter på Gamle Scene og en operaproduktion på Takkelloftet. Ved operakoncerterne opfører eleverne fra Operaakademiet sammen med Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Symfoniorkester uddrag fra en lang række berømte operaer. Årets operaproduktion er de to sjældent opførte kammeroperaer: Bjørnen af William Walton baseret på et skuespil af Tjekhov og Bruno Madernas musikalske collage Satyricon.

Abonnementsserier: 6 valgfri

140

CARMEN - en kammeropera

Georges Bizet

Carmen: Andrea Pellegrini • Don José: Niels Jørgen Riis | Gert Henning-Jensen • Escamillo: Guido Paevatalu • Michaëla: Anne Margrethe Dahl m.fl.

Iscenesættelse og scenografi: Guido Paevatalu • Musikalsk arrangement: Torben Petersen • Musikere: Kapelmester Svenn Skipper m.fl.

Det Kongelige Teater besøger i løbet af denne sæson en lang række byer i Danmark med en intens kammerudgave af Carmen, og turnéen rundt i landet skydes i gang på Takkelloftet med to forestillinger.

Carmen er iscenesat af Guido Paevatalu, der kender operaen indefra gennem sin lange karriere som operasanger på Det Kongelige Teater, hvor han selv har sunget rollen som tyrefægteren Escamillo i Carmen.

Carmen er blevet til i samarbejde med GuidOpera.

Premiere: Operaen, Takkelloftet, 4. oktober 2012 Spilleperiode: 4. – 6. okt. 2012 Abonnementsserier: 6 valgfri

141

142

143

SYMFONIKONCERTER - med Det Kongelige Kapel Symfonikoncert #1 21. september 2012 kl. 19.30 Operaen, Store Scene Abonnementsserier: 131 / 6 valgfri Læs om program og medvirkende på kglteater.dk

Symfonikoncert #2 1. marts 2013 kl. 19.30 | Operaen, Store Scene Abonnementsserier: 131 / 6 valgfri Læs om program og medvirkende på kglteater.dk

Symfonikoncert #3 Wagner: Uddrag af Valkyrien 12. april 2013 kl. 19.30 | Operaen, Store Scene Abonnementsserier: 131 / 6 valgfri

Vi fejrer Wagner 200 år

Siegmund: : Stig Fogh Andersen Sieglinde: Ann Petersen Hunding: Sir Willard White Brünnhilde: Tina Kiberg Wotan: Wolfgang Koch Fricka: Randi Stene

Dirigent: Kirill Petrenko

Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Kapel fejrer Wagners 200 - års fødselsdag med en koncertopførelse af uddrag fra operaen Valkyrien med et sangerhold i særklasse.

Koncerten dirigeres af Kirill Petrenko, der er et af de helt store, internationale dirigentnavne og nyudnævnte musikchef for Bayerische Staatsoper i München.

144

Symfonikoncert #4 10. maj 2013 kl. 19.30 | Operaen, Store Scene Abonnementsserier: 131 / 6 valgfri Læs om program og medvirkende på kglteater.dk

Nytårskoncert 31. december kl. 17.45 | Gamle Scene Dirigent: Perry So Det Kongelige Kapel

Traditionen tro indbyder Det Kongelige Kapel til en festlig og sprudlende koncert på tærsklen til det nye år.

SONNINGPRISKONCERT – med Sir Simon Rattle 2. februar 2013 kl. 19.30 | Koncerthuset DR Byen Abonnementsserier: 131 / 6 valgfri Jean Sibelius: Symfoni nr. 7 Hans Abrahamsen: Dobbeltkoncert Carl Nielsen: Symfoni nr. 4

Carolin Widmann, violin Tanja Zapolski, klaver Dirigent: Sir Simon Rattle Det Kongelige Kapel

Sir Simon Rattle er årets modtager af Léonie Sonnings Musikpris 2013. Den adlede og højt berømmede leder af Berliner Filharmonikerne har gennem de sidste årtier markeret sig som en af tidens allerstørste dirigenter. Simon Rattle har lagt vægt på, at aftenen med Det Kongelige Kapel skal være nordisk, og han har selv sammensat programmet for priskoncerten.

145

FOYERKONCERTER – med Det Kongelige Kapel Franske farver Det Kongelige Kapel har sat fransk musik i alle klangfarver og musikalske nuancer på programmet ved sæsonens kammerkoncerter i Operaen.

Impressionismens stemningsmættede og farverige musiklandskab løber som en rød tråd gennem mange af værkerne i koncertrækken, der præsenterer en rig palet af komponister fra den franske musiks storhedstid. Der er sat særligt fokus på komponisten Debussy, hvis 150-års fødselsdag fejres i 2012.

Foyerkoncert #1 7. oktober 2012 kl. 15| Operaens foyer Abonnementsserie: 6 valgfri Debussy: Sonate for fløjte, harpe og bratsch Messiaen: Kvartet til tidens ende

Foyerkoncert #2 4. november 2012 kl. 15 | Operaens foyer Abonnementsserie: 6 valgfri Poulenc: Trio for obo, fagot og klaver Ravel: Tombeau de Couperin (arr. Hans Abrahamsen) Debussy: Strygekvartet

146

Foyerkoncert #3 17. marts 2013 kl. 15 | Operaens foyer Abonnementsserie: 6 valgfri Poulenc: Sekstet for blæserkvintet og klaver Ravel: Chansons madécasses Massenet: Meditation fra Thaïs Caplet: Conte fantastique

Foyerkoncert #4 12. maj 2013 kl. 15 | Operaens foyer Abonnementsserie: 6 valgfri Bozza: Sonatine for messingkvintet Gallay: Grand Quartet for horn Fauré: Klaverkvartet nr. 1 i c-mol opus 15

Foyerkoncert #5 26. maj 2013 kl. 15 | Operaens foyer Abonnementsserie: 6 valgfri Debussy: En fauns eftermiddag (arr. Arnold Schönberg) Ravel: Introduktion og Allegro Ibert: Capriccio Fauré: Pavane for en afdød prinsesse (arr. Jan van Duffel) Jean Françaix: Dixtuor for blæserkvintet og strygekvintet

147

PETER OG ULVEN – koncert for børn Operaen, Store Scene 19. oktober 2012 kl. 14 20. oktober 2012 kl. 12 og 14 Abonnementsserier: 6 valgfri I efterårsferien inviterer Det Kongelige Kapel børn og deres forældre i Operaen til en koncert med et musikalsk eventyr, der giver en medrivende introduktion til alle orkestrets instrumenter. Skuespilleren Henrik Koefoed fortæller den spændende historie om Peter og ulven, hvor alle dyrene i fortællingen har hver deres helt særlige lyd og instrument.

GITTA-MARIA SJöBERG 25-års jubilæumskoncert Operaen, Store Scene 20. januar 2013 kl.15 Abonnementsserier: 6 valgfri Gitta-Maria Sjöberg, sopran Orsi Fajger, klaver Medlemmer af Det Kongelige Kapel

Sopranen Gitta-Maria Sjöberg synger uddrag fra højdepunkterne i sin lange karriere på Det Kongelige Teater.

148

Det Kongelige Kapel Koncertmestre Lars Bjørnkjær Tobias Durholm Mikkel Futtrup Sigrun Edvaldsdottir (K) Violin 1 Anton Lasine Anna Gwozdz Anne Egendal Tanja Savery Clas Göran Sjöberg Rikke Yde Sara Wallevik Tina Træholt Alina Komissarova Michala Kisselhegn Maria Klingsholm Patrick Mårtensson Charlotte Rafn Linda Arburto Hernandez Signe Ane Andersen Violin 2 Louise Bebber Anna Zelianodjevo Ane Marie Öberg Kenneth McFarlan Per Lund Madsen Kristoffer Lund Madsen Grit D. H. Westi Vladimir Landa Inge Andersen Flemming Andersen Inkeri Vänskä Helena Højgaard Nielsen Bratsch Gert-Inge Andersson Iben B. Teilmann Tomas Kvæde Sune Ranmo Lotte Wallevik Anne Lindeskov Stine Hasbirk Brandt Hidekazu Uno Nanna Rasmussen Jens Balslev Alexander Øllgaard Ida Speyer Grøn

Cello Anders Öberg Mihai Fagarasan Ingemar Brantelid Kristian Nørby Nina Reintoft Emilie Eskær Juliane van Hahn Elen Lure Haakensen Terese Åstrand Radev Kontrabas Mette Hanskov Meherban Gillett Nicholas Franco Leif Jensen Yonas Ben-Hamadou Jeppe Mørch Sørensen Ramsey Harvard Fløjte Anna Dina Schick Nikolaj von Scholten Fløjte/Piccolofløjte Lene Beaver (K) Obo Henrik Goldschmidt Joakim Dam Thomsen Pelle Gravers Nielsen Obo/Engelskhorn Sven Buller Rixon Thomas Klarinet Lee Morgan John Kruse Tore O. Poulsen

Fagot/Kontrafagot Sabine Weinschenk Klaus Frederiksen Horn Ola Nilsson Claudio Flückiger Allan Bendsen Anna Lingdell Pall Solstein Johannes Undisz Gustav Carlsson Trompet Ketil Christensen Nikolaj Viltoft Jonas Wiik Bjarne K. Nielsen Lars Husum Lásló Molnár Basun Torbjörn Kroon Kasper Thaarup Tobias Biörs Basun/basbasun Lars Haugaard Jan Mortensen Tuba Lars Holmgaard Pauke Søren Monrad Henrik Thrane

Klarinet/Basklarinet Adam Simonsen Bertil Andersson

Slagtøj Per Jensen Mads Drewsen Marcus Wall Patrick Raab Henrik Malmgreen Mathias Friis-Hansen

Fagot Jacob Dam Fredens Jørgen Bracht Nielsen

Harpe Nina Schlemm Frederike Wagner (K) = kontrakt

149

150

151

STJERNEKONCERT med

Nikolaj Znaider D

en danske verdensviolinist Nikolaj Znaider giver koncert på Gamle Scene. Han kan opleves i samspil med den sublime palæstinensisk-israelske pianist Saleem Abboud Ashkar, som han gennem flere år har haft et frugtbart koncertsamarbejde med. Sammen spiller de sonater af Beethoven, Schubert og Richard Strauss samt Anton Weberns sofistikerede ungdomsværk Four Pieces. ”Den danske violinist Nikolaj Znaider spillede, som var han en besat mand – og ikke blot besat af musikkens følelsesmæssige kraft og lyriske skønhed, men også af ånden fra Kreislers tid og af styrken og betydningen af ​​det instrument, der er genstand for hans geniale teknik.”

The Times Medvirkende: Nikolaj Znaider, violin Saleem Abboud Ashkar, klaver

Znaider spiller på en Guarneri del Gesù, “Ex Kreisler”, som er udlånt til ham af Det Kongelige Teater. Teatret har fået det kostbare instrument i donation af Veluxfonden, Villum Kann Rasmussen Fonden samt Knud Højgaards Fond.

Koncert: Gamle Scene 10. december 2012 kl. 19.30 Abonnementsserier: 91, 92, 93, 94, 95, 6 valgfri

152

juleKONCERT med

Anne Sofie von Otter

G

å ikke glip af en uforglemmelig julekoncert med en af verdens største operastjerner i Gamle Scenes smukke og stemningsfulde omgivelser.

Anne Sofie von Otter er blandt de mest efterspurgte og hyldede operasangere i sin generation. Men hun er meget mere end operasanger. Med stor indsigt har hun krydset musikalske grænser og udforsket en lang række forskellige genrer gennem sin karriere. Hun har sunget jazz, rock, pop, franske sange og mere til. I julekoncerten Home for Christmas tager hun publikum med hele spektret rundt fra traditionelle julesalmer til berømte jule-pophits.

Medvirkende: Anne Sofie von Otter, mezzosopran The Merry Swedish Gentlemen, ensemble

Koncert: Gamle Scene, 20. december 2012 Kl. 19.30 Abonnementsserier: 91, 92, 93, 94, 95, 6 valgfri

153

154

Det Kongelige Teater på Rosenborg og Skamling Pak picnickurven og oplev opera, ballet og skuespil under åben himmel. Hundredvis af kunstnere fra Det Kongelige Teater skyder sæsonen i gang med højdepunkter fra den kommende sæson.

Medvirkende: Den Kongelige Opera, Den Kongelige Ballet, Det Kongelige Skuespil og Det Kongelige Kapel

Rosenborg Eksercerplads, København Lørdag 18. august kl. 18

Skamlingsbanken, Kolding Søndag 19. august kl. 15

Nykredit er eksklusiv sponsor for Det Kongelige Teater på Rosenborg og Skamling.

155

Skuespil Tag del

i magien Tegn abonnement på Det Kongelige Teater

Med et abonnement til Det Kongelige Teater kan du se frem til en varieret og spændende teatersæson. Du er sikker på at få billetter til de forestillinger, du gerne vil se, før billetsalget åbner for alle andre. Og med et abonnement er du sikker på at komme af sted.

Som abonnent nyder du godt af en lang række fordele: Rabat på abonnementsbilletter og de ekstra billetter, du ønsker at købe i løbet af sæsonen. Tilbud om at deltage i seminarrækken En forestilling bliver til, hvor vi inviterer inden for bag scenetæppet, rabat i Café og Restaurant Ofelia i Skuespilhuset, adgang til særarrangementer, som bliver til i samarbejde med udvalgte samarbejdspartnere som for eksempel Statens Museum for Kunst og meget meget mere.

Læs mere om de mange fordele på den følgende side og se i abonnementshæftet for yderligere information om de forskellige serier og vilkår for abonnementstegning.

158

Fordele for abonnenter • 15% rabat på alle forestillinger

i de faste abonnementsserier

• 10% rabat på alle forestillinger

i den valgfri abonnementsserie

• 10% rabat på alle de billetter,

du køber i tillæg til dit abonnement gennem hele sæsonen

• Lukket forsalg til alle sæsonens

forestillinger, før salget åbner for alle i august

• Invitation til at deltage i seminarrækken

En forestilling bliver til

• Invitation til at deltage i særarrangementer,

som bliver til i samarbejde med blandt andet Statens Museum for Kunst

• 20% rabat på rundvisninger • 10% rabat i Café og Restaurant Ofelia

i Skuespilhuset

• 50% rabat i Q-Parks parkeringshuse i Magasin

på Kgs. Nytorv og i Dronningens Tværgade

• Mulighed for at bytte dine abonnementsbilletter

til en anden spilledato uden gebyr frem til tre dage før

• 15% rabat på merchandise i

Det Kongelige Teaters billetsalg på Kgs. Nytorv 159

Bliv abonnent og kom med bag scenetæppet Som abonnent får du mulighed for at komme helt tæt på, når kunsten skal på scenen. I seminarrækken En forestilling bliver til inviterer vi vores abonnenter til en række eksklusive arrangementer for at se de arbejdsprocesser, der foregår på og bag scenen.

Du kan for eksempel komme med i Produktionshuset og se, hvordan vi skaber vores spektakulære kulisser, du kan tage med på skræddersalen og få et smugkig på kostumerne til sæsonens premierer eller få et indblik i kunstnernes arbejde i prøvesale og på scenen.

Læs mere på kglteater.dk/seminarer.

Seminarrækken er kun for abonnenter.

Jeg er selv kommet jævnligt i teatret siden jeg var fire år gammel og har set rigtig meget ballet og opera. Men det har givet min teateroplevelse nye dimensioner at få øjnene op for hvor langvarig og super specialiseret en proces det er at sætte så store forestillinger op. Og hver gang jeg øjner en blomst på scenen, tænker jeg nu på den ene mand, som sidder og syr dem alle i hånden efter traditionsrige metoder.

– Sofia K, abonnent

160

Nyhedsbrev Som abonnent modtager du hver måned vores abonnementsnyhedsbrev. Her kan du få endnu mere viden om, hvad der foregår bag og på scenen, få smugkig på scenografier og kostumer, læse interview med kunstnerne og meget mere. Det er også i det nyhedsbrev, vi løbende sender dig tilbud kun til abonnenter.

Hvis du ønsker at få glæde af alle dine abonnementsfordele, er det derfor nødvendigt, at du opdaterer din profil på kglteater.dk

163

Skuespil

Gratis oplevelser Det Kongelige Teater er også store oplevelser, der ikke kræver billet. Der er fri adgang til en lang række afslappede kunstneriske oplevelser. Der er litterære saloner, musik, sang, jazzbrunch, afternoon tea, mød kunstnerne og meget mere. Alt sammen krydret med kaffe og kage i de historiske omgivelser på Gamle Scene, et godt glas og en snack i Operaens spektakulære foyer eller en sofistikeret cocktail i Skuespilhuset med fantastisk udsigt over havnen.

Find de gratis arrangementer på kglteater.dk

Bliv klogere på kunsten Mange mennesker oplever, at jo mere de ved om en forestilling på forhånd, jo bedre bliver deres oplevelse i salen. Derfor tilbyder vi gratis introduktioner til alle ballet- og operaforestillinger i Operaen og på Gamle Scene.

Operaintroduktioner begynder 30 minutter, før tæppet går.

Balletintroduktioner begynder 45 minutter, før tæppet går.

Introduktionerne varer 15 minutter, og der er gratis adgang for alle med billet til forestillingen.

Introduktionerne foregår i foyeren.

Spørg din kontrollør, hvis du er i tvivl.

164

kglteater.dk Besøg Det Kongelige Teaters hjemmeside. Her kan du købe og printe dine billetter, og du kan se præcis, hvor i salen der er ledige pladser. Du kan også se videoer og billeder fra forestillingerne, læse handlingsreferater, finde praktiske oplysninger om teateret, og så er det muligt at dele sine oplevelser på teatret med andre.

Introduktioner til sæsonens operapremierer Få endnu mere ud af dit besøg i Det Kongelige Teater med en grundig introduktion til sæsonens operapremierer. Hør historien bag værkerne, få indsigt i musikken og bliv klogere på den aktuelle iscenesættelse. Operaintroduktionerne finder sted på Takkelloftet, Operaen kl. 18 og varer en time.

Billetter à 75,- kr. kan købes på kglteater.dk, i Det Kongelige Teaters Billetcenter eller på tlf. 33 69 69 69.

Messias: Mandag 3. september 2012 Semiramis: Mandag 19. november 2012 Den fiffige lille ræv: Mandag 10. december 2012 Djævlene fra Loudun: Mandag 4. februar 2013 Il trittico: Mandag 11. marts 2013

165

restaurant ofelia

166

Bordbestilling Se månedens menu og bestil bord online på kglteater.dk/ofelia Åbningstider Mandag til lørdag fra kl. 10 – 23.

Ved søndagsforestillinger på Store Scene fra kl. 10 – 17.

Priser

Frokost i 3 akter kr. 199 kr.

Aften:

2 retters menu kr. 289 kr.

3 retters menu kr. 329 kr.

For abonnenter (for op til 4 gæster) I forbindelse med køb af middag i Ofelia serveres et gratis glas sprudlende Cava som velkomstdrink.

Abonnenter får desuden 10% rabat på hele regningen ved køb af frokost og middag i Restaurant Ofelia.

Abonnenter bedes forevise abonnementskortet ved ankomst.

Pauseservering på Gamle Scene og i Skuespilhusets pausebar ( gælder ikke i Ofelia eller i Operaen)

Kaffe og kage kr. 40,1 glas vin og 1 kildevand kr. 55,-

Bojesen i Operaen

168

På øverste etage i Operaen ligger restauranten med en skøn udsigt over byens tage og tårne.

Her kan du koble fra efter en travl dag og nyde et afslappet måltid.

Her er god tid, fordi vi har gjort det nemt for dig.

Rasmus Bo Bojesen og hans hold serverer en enkel og delikat menu, der består af fem eller syv retter. Friske, grønne retter med fisk og kød i forskellige kombinationer – samt danske oste og dessert.

5 retter: 295 kr.

7 retter: 385 kr.

Se månedens menu og bestil bord online på bojesen.dk/operaen Særlige fordele for abonnenter: Ved servering af menu i restauranten på 3. og 4. sal får du gratis kaffe og hjemmelavede chokolader.

Abonnements-kort skal vises ved middagens begyndelse og er gældende for fire personer pr. kort.

170

10 Man. S Lulu | Forpremiere

Ss

11 Tir. S Lulu | Premiere

Ss

12 Ons. O Messias | Premiere | 19.30

Gs

12 Ons. S Lulu

Ss

13 Tor. S Lulu

Ss

14 Fre. O Messias | 19.30

Gs

15 Lør. B Den gyldne hane | Premiere

Os

15 Lør. S Lulu

Ss

16 Søn. O Messias | 15.00

Gs

16 Søn. K Foyerkoncert | kl. 15.00

Of

17 Man. S Lulu

Ss

18 Tir. O Messias | 19.30

Gs

18 Tir. B Den gyldne hane

Os

18 Tir. S Lulu

Ss

18 Tir. S Det kroniske liv | Premiere

Ot

19 Ons. S Det kroniske liv

Ot

19 Ons. S Lulu

Ss

19 Ons. S Macbeth | Forpremiere

Sr

AUGUST

20 Tor. O Messias | 19.30

Gs

18 Lør.

DKT på Rosenborg | 18.00

20 Tor. S Macbeth | Forpremiere

Sr

19 Søn.

DKT på Skamlingsbanken | 15.00

20 Tor. S Lulu

Ss

20 Tor. S Det kroniske liv

Ot

21 Fre. K Symfonikoncert #1 | 19.30

Os

21 Fre. S Det kroniske liv

Ot

03 Man. O Messias | 18.00 | Introduktion Ot

21 Fre. S Lulu

Ss

04 Tir. B Den gyldne hane |

21 Fre. S Macbeth | Premiere

Sr

22 Lør. O Messias | 19.30

Gs

22 Lør. B Den gyldne hane

Os

Kalender S B O K

Skuespil Ballet Opera Koncert

Gs Gamle Scene Ss Skuespilhuset, Store Scene Sr Det Røde Rum Sl Skuespilhuset, Lille Scene Os Operaen, Store Scene Ot Operaen, Takkelloftet Of Operaens Foyer Dr Koncerthuset DR Byen

•

Pris kat. 1 (895 – 195 Kr.) Pris kat. 2 (795 – 195 Kr.) Pris kat. 3 (695 – 195 Kr.) Pris kat. 4 (595 – 145 Kr.) Pris kat. 5 (495 – 145 Kr.) Pris kat. 6 (395 – 95 Kr.) Enhedspris (200 – 75 Kr.) Nytårskoncert (1250 – 195 Kr.) Sidste dag

September

Ot

Introduktion

08 Lør. S Lulu | Forpremiere

Ss

172

22 Lør. S Lulu

Ss

04 Tor. O Carmen – en kammeropera

Ot

Premiere

22 Lør. S Det kroniske liv •

Ot

25 Tir. O Messias | 19.30

Gs

05 Fre. S DNA

Sl

25 Tir. S Lulu

Ss

05 Fre. S Macbeth

Sr

26 Ons. S Lulu

Ss

05 Fre. S Lulu

Ss

26 Ons. S DNA | Forpremiere

Sl

06 Lør. S DNA

Sl

26 Ons. B Den gyldne hane

Os

06 Lør. S Macbeth | 17.00

Sr

27 Tor. S DNA | Premiere

Sl

06 Lør. O Carmen en kammerkoncert

Ot

27 Tor. S Macbeth

Sr

06 Lør. B Den gyldne hane

Os

28 Fre. O Messias | 19.30

Gs

07 Søn. K Foyerkoncert #1 | 15.00

Of

28 Fre. B Den gyldne hane

Os

08 Man. S Lulu

Ss

28 Fre. S Macbeth

Sr

08 Man. B Den gyldne hane

Os

28 Fre. S DNA

Sl

09 Tir. S DNA

Sl

29 Lør. S DNA | 17.00

Sl

09 Tir. S Kollektivet | Forpremiere

Ss

29 Lør. S Macbeth | 17.00

Sr

10 Ons. S Kollektivet | Forpremiere

Ss

29 Lør. S Lulu

Ss

10 Ons. S DNA

Sl

30 Søn. O Messias | 15.00 •

Gs

10 Ons. S Sonetter | Repremiere

Sr

11 Tor. S Sonetter

Sr

11 Tor. S DNA

Sl

Oktober 02 Tir. B Den gyldne hane

Os

11 Tor. S Kollektivet | Premiere

Ss

02 Tir. S DNA

Sl

11 Tor. B Den gyldne hane

Os

03 Ons. S DNA

Sl

12 Fre. B Kom Bamse, nu balletter vi! | Gs

03 Ons. S Lulu

Ss

04 Tor. S Lulu

Ss

04 Tor. S Macbeth

Sr

04 Tor. S DNA 04 Tor. B Den gyldne hane

Repremiere | 17.00

13 Lør. B Kom Bamse, nu balletter vi!

Gs

Sl

13 Lør. B Den gyldne hane | 14.00

Os

Os

13 Lør. B Kom Bamse, nu balletter vi!

Gs

| 12.00

| 14.00

173

13 Lør. S DNA | 17.00

Sl

22 Man. S Lulu

Ss

13 Lør. S Sonetter | 17.00

Sr

23 Tir. S DNA

Sl

13 Lør. S Kollektivet

Ss

23 Tir. S Kollektivet

Ss

14 Søn. B Kom Bamse, nu balletter vi!

Gs

24 Ons. S Lulu

Ss

24 Ons. S DNA •

Sl

24 Ons. B Den gyldne hane

Os

25 Tor. O Madame Butterfly | 19.30

Os

25 Tor. S Lulu

Ss

25 Tor. S Macbeth

Sr

12.00

14 Søn. B Kom Bamse, nu balletter vi!

Gs

14.00

14 Søn. O Madame Butterfly

Os

Repremiere | 15.00

14 Søn. S Kollektivet | 15.00

Ss

26 Fre. S Sonetter

Sr

15 Man. B Kom Bamse, nu balletter vi!

Gs

26 Fre. S Kollektivet

Ss

26 Fre. B Den gyldne hane •

Os Sr

12.00 | 14.00

15 Man. S Lulu

Ss

27 Lør. S Sonetter | 17.00

16 Tir. B Kom Bamse, nu balletter vi!

Gs

27 Lør. S Forstyrrelser: Åh!...Ih!... Ah! Sl

16 Tir. S Lulu

Ss

27 Lør. O Madame Butterfly | 19.30

Os

16 Tir. S DNA

Sl

27 Lør. S Kollektivet

Ss

17 Ons. S DNA

Sl

28 Søn. S Forstyrrelser: Åh!...Ih!... Ah! Sl

17 Ons. S Kollektivet

Ss

18 Tor. S DNA

Sl

12.00 | 14.00 •

| Premiere | 17.00

|15.00 •

29 Man. S Små fortællinger

Sl

Premiere 10.00

18 Tor. B La Bayadére | Introduktion

Gs

19 Fre. K Peter og ulven | 14.00

Os

29 Man. S Små fortællinger | 19.00

Sl

19 Fre. S DNA

Sl

29 Man. O Madame Butterfly | 19.30

Os

20 Lør. K Peter og ulven | 12.00 |

Os

29 Man. S Kollektivet

Ss

30 Tir. S Små fortællinger | 10.00

Sl

14.00 •

20 Lør. S DNA | 17.00

Sl

30 Tir. S Små fortællinger | 19.00

Sl

20 Lør. O Madame Butterfly | 19.30.

Os

30 Tir. S Lulu

Ss

22 Man. O Madame Butterfly | 19.30

Os

31 Ons. S Små fortællinger | 10.00

Sl

174

31 Ons. S Lulu

Ss

10 Lør. S Sonetter | 17.00

Sr

31 Ons. O Madame Butterfly

Os

10 Lør. B La Bayadère | Premiere

Gs

10 Lør. S Lulu

Ss

11 Søn. O Madame Butterfly | 15.00

Os

12 Man. B La Bayadère

Gs

12 Man. S Lulu

Ss

November 01 Tor. S Skrid, pomfrit! | Premiere |

Sl

10.00

01 Tor. S Skrid, pomfrit! | 19.00

Sl

13 Tir. O Madame Butterfly

Os

01 Tor. S Sonetter

Sr

13 Tir. S Lulu

Ss

01 Tor. S Kollektivet

Ss.

14 Ons. S Kollektivet

Ss

02 Fre. S Skrid, pomfrit! | 10.00

Sl

14 Ons. B La Bayadère

Gs

02 Fre. S Skrid, pomfrit! | 19.00

Sl

15 Tor. B La Bayadère

Gs

02 Fre. S Kollektivet

Ss

15 Tor. S Kollektivet

Ss

02 Fre. S Macbeth

Sr

15 Tor. S Sonetter

Sr

03 Lør. S Skrid, pomfrit! | 15.00 •

Sl

16 Fre. S Macbeth

Sr

03 Lør. S Macbeth | 17.00

Sr

16 Fre. S Kollektivet

Ss

03 Lør. S Lulu

Ss

16 Fre. O Madame Butterfly | 19.30

Os

03 Lør. O Madame Butterfly

Os

17 Lør. B La Bayadère | 12.00

Gs

04 Søn. K Foyerkoncert #2 | 15.00

Of

17 Lør. S Lulu

Ss

05 Man. S Lulu

Ss

17 Lør. S Macbeth | 17.00

Sr

05 Man. O Madame Butterfly

Os

18 Søn. O Madame Butterfly | 15.00

Os

06 Tir. S Kollektivet

Ss

19 Man. O Semiramis | Introduktion |

Ot

18.00

07 Ons. S Lulu

Ss

07 Ons. O Madame Butterfly

Os

19 Man. S Lulu

Ss

08 Tor. S Kollektivet

Ss

20 Tir. B La Bayadère

Gs

08 Tor. S Macbeth

Sr

21 Ons. B La Bayadère

Gs

09 Fre. O Madame Butterfly | 19.30

Os

21 Ons. S Lulu

Ss

09 Fre. S Sonetter

Sr

22 Tor. O Semiramis | Premiere | 19.00

Os

09 Fre. S Kollektivet

Ss

22 Tor. S Kollektivet

Ss

175

22 Tor. S Macbeth

Sr

02 Søn. S Fanny og Alexander | 15.00

Ss

23 Fre. O Madame Butterfly | 19.30

Os

02 Søn. B Tornerose | 17.00

Gs

23 Fre. S Macbeth

Sr

03 Man. O Semiramis | 19.00

Os

23 Fre. S Kollektivet

Ss

04 Tir. O Figaros bryllup | Premiere

Gs

24 Lør. S Fanny og Alexander |

Ss

04 Tir. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

Repremiere | 15.00

| 19.30

24 Lør. B La Bayadère

Gs

04 Tir. O Madame Butterfly •

Os

24 Lør. S Macbeth | 17.00

Sr

05 Ons. O Semiramis | 19.00

Os

25 Søn. S Fanny og Alexander | 15.00

Ss

05 Ons. O Figaros bryllup | 19.30 •

Gs

25 Søn. O Semiramis | 15.00

Os

05 Ons. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

26 Man. S Lulu •

Ss

06 Tor. S Madame Bovary

Sr

27 Tir. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

06 Tor. S Kollektivet

Ss

27 Tir. O Madame Butterfly

Os

07 Fre. B Tornerose | 19.30

Gs

28 Ons. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

07 Fre. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

29 Tor. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

07 Fre. S Madame Bovary

Sr

29 Tor. S Madame Bovary | Forpremiere Sr

08 Lør. B Tornerose | 13.00

Gs

29 Tor. O Madame Butterfly

08 Lør. S Fanny og Alexander | 15.00

Ss

30 Fre. B Tornerose | Repremiere | 19.30 Gs

08 Lør. S Macbeth | 17.00

Sr

30 Fre. S Madame Bovary | Forpremiere Sr

08 Lør. B Tornerose | 17.00

Gs

30 Fre. S Kollektivet

09 Søn. B Tornerose | 13.00

Gs

09 Søn. S Fanny og Alexander | 15.00

Ss

09 Søn. B Tornerose | 17.00

Gs

10 Man. O Den fiffige lille ræv

Ot

10 Man. K Stjernekoncert –

Gs

Os

Ss

December 01 Lør. B Tornerose | 13.00

Gs

01 Lør. S Fanny og Alexander | 15.00

Ss

01 Lør. S Madame Bovary

Sr

01 Lør. B Tornerose | 17.00

Gs

10 Man. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

02 Søn. B Tornerose | 13.00

Gs

12 Ons. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

Premiere | 17.00

Introduktion | 18.00

Nikolaj Znaider | 19.30

176

12 Ons. S Macbeth

Sr

13 Tor. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

13 Tor. B Tornerose | 19.30

Gs

13 Tor. S Macbeth •

Sr

14 Fre. B Tornerose | 19.30

28 Fre. S Hovedløs sommer |

Sl

Forpremiere

29 Lør. S Hovedløs sommer

Sl

Gs

29 Lør. O Den fiffige lille ræv | 19.00

Os

15 Lør. B Tornerose | 12.00

Gs

31 Man. K Nytårskoncert | 17.45

Gs

15 Lør. S Madame Bovary | 17.00

Sr

15 Lør. O Den fiffige lille ræv

Os

Premiere | 19.00

Premiere | 17.00

Januar 02 Ons. S Hovedløs sommer

Sl

15 Lør. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

02 Ons. S Kollektivet

Ss

15 Lør. B Hübberiet

Gs

03 Tor. S Madame Bovary

Sr

16 Søn. B Tornerose | 13.00

Gs

03 Tor. S Hovedløs sommer

Sl

16 Søn. S Fanny og Alexander | 15.00

Ss

04 Fre. S Hovedløs sommer

Sl

16 Søn. B Tornerose | 17.00

Gs

04 Fre. S Madame Bovary

Sr

17 Man. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

05 Lør. O Den fiffige lille ræv | 12.00

Os

18 Tir. O Den fiffige lille ræv | 19.00

Os

05 Lør. S Madame Bovary | 17.00

Sr

18 Tir. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

05 Lør. S Hovedløs sommer | 17.00

Sl

19 Ons. S Kollektivet

Ss

05 Lør. S Kollektivet

Ss

20 Tor. O Den fiffige lille ræv | 19.00

Os

06 Søn. O Semiramis | 15.00

Os

20 Tor. K Julekoncert –

Gs

06 Søn. S Kollektivet | 15.00

Ss

07 Man. O Carmen | Repremiere | 19.00

Os

Anne Sofie von Otter 19.30

21 Fre. S Fanny og Alexander | 19.30

Ss

07 Man. S Kollektivet

Ss

22 Lør. O Den fiffige lille ræv | 12.00

Os

08 Tir. O Den fiffige lille ræv | 12.00

Os

22 Lør. S Fanny og Alexander | 19.30 • Ss

08 Tir. S Hovedløs sommer

Sl

27 Tor. O Den fiffige lille ræv | 19.00

Os

09 Ons. O Carmen | 19.00

Os

27 Tor. S Hovedløs sommer |

Sl

09 Ons. S Hovedløs sommer

Sl

09 Ons. S Kollektivet

Ss

10 Tor. O Semiramis | 19.00

Os

Forpremiere

177

10 Tor. S Madame Bovary

Sr

17 Tor. S Frankenstein genskabt

Ss

10 Tor. S Hovedløs sommer

Sl

18 Fre. S Frankenstein genskabt

Ss

10 Tor. S Frankenstein genskabt

Ss

18 Fre. S Hovedløs sommer

Sl

18 Fre. S Madame Bovary

Sr

Forpremiere

11 Fre. O Carmen | 19.00

Os

19 Lør. S Kollektivet | 15.00

Ss

11 Fre. S Frankenstein genskabt

Ss

19 Lør. S Hovedløs sommer | 17.00

Sl

19 Lør. S Madame Bovary | 17.00

Sr

Forpremiere

11 Fre. S Hovedløs sommer

Sl

20 Søn. S Kollektivet | 15.00

Ss

11 Fre. S Madame Bovary

Sr

20 Søn. K Gitta-Maria Sjöberg - 25 års

Os

12 Lør. O Den fiffige lille ræv | 12.00

Os

12 Lør. S Hovedløs sommer | 17.00

Sl

21 Man. S Frankenstein genskabt

Ss

12 Lør. S Frankenstein genskabt

Ss

22 Tir. S Hovedløs sommer

Sl

23 Ons. S Hovedløs sommer

Sl

Premiere

jubilæumskoncert | 15.00

12 Lør. S Madame Bovary | 17.00

Sr

23 Ons. S Kollektivet

Ss

13 Søn. O Semiramis | 15.00

Os

24 Tor. S Hovedløs sommer

Sl

13 Søn. S Kollektivet | 15.00

Ss

24 Tor. S Kollektivet

Ss

14 Man. O Den fiffige lille ræv | 18.00

Os

25 Fre. O Operaakademiet | 19.30

Gs

14 Man. S Frankenstein genskabt

Ss

25 Fre. O Den fiffige lille ræv

Os

15 Tir. O Carmen | 19.00

Os

25 Fre. S Hovedløs sommer

Sl

15 Tir. S Kollektivet

Ss

25 Fre. S Frankenstein genskabt

Ss

15 Tir. S Hovedløs sommer

Sl

26 Lør. S Hovedløs sommer | 17.00

Sl

16 Ons. O Semiramis | 19.00

Os

26 Lør. O Carmen | 19.00

Os

16 Ons. S Hovedløs sommer

Sl

26 Lør. S Kollektivet •

Ss

16 Ons. S Kollektivet

Ss

27 Søn. O Den fiffige lille ræv | 15.00

Os

17 Tor. O Den fiffige lille ræv | 12.00

Os

27 Søn. O Operaakademiet | 19.30 •

Gs

17 Tor. O Carmen | 19.00

Os

28 Man. S Ukendt titel | Forpremiere

Sr

17 Tor. S Madame Bovary

Sr

28 Man. S Frankenstein genskabt

Ss

17 Tor. S Hovedløs sommer

Sl

29 Tir. S Ukendt titel | Forpremiere

Sr

178

29 Tir. S Hovedløs sommer

Sl

06 Ons. S Frankenstein genskabt

Ss

29 Tir. S Frankenstein genskabt

Ss

07 Tor. S Ukendt titel

Sr

30 Ons. O Carmen | 19.00

Os

07 Tor. S Hovedløs sommer

Sl

30 Ons. S Hovedløs sommer

Sl

08 Fre. O Carmen | 19.00

Os

30 Ons. S Ukendt titel | Premiere

Sr

08 Fre. S Hovedløs sommer

Sl

30 Ons. S Frankenstein genskabt

Ss

08 Fre. S Madame Bovary

Sr

31 Tor. S Frankenstein genskabt

Ss

09 Lør. S Madame Bovary | 17.00

Sr

31 Tor. S Ukendt titel

Sr

09 Lør. S Hovedløs sommer | 17.00 •

Sl

31 Tor. S Hovedløs sommer

Sl

09 Lør. S Frankenstein genskabt

Ss

10 Søn. O Carmen | 15.00

Os

11 Man. S Frankenstein genskabt

Ss

12 Tir. O Djævlene fra Loudun |

Os

Februar 01 Fre. S Hovedløs sommer

Sl

01 Fre. S Ukendt titel

Sr

01 Fre. S Frankenstein genskabt

Ss

13 Ons. O Carmen | 19.00

Os

02 Lør. S Ukendt titel | 17.00

Sr

14 Tor. O Djævlene fra Loudun

Os

02 Lør. S Hovedløs sommer | 17.00

Sl

14 Tor. S Frankenstein genskabt

Ss

02 Lør. K Sonningpriskoncert

Dr

15 Fre. O Carmen | 19.00

Os

15 Fre. B Dans2Go | Repremiere

Gs

Ss

15 Fre. S Frankenstein genskabt

Ss

03 Søn. O Den fiffige lille ræv | 15.00 • Os

16 Lør. S Frankenstein genskabt

Ss

04 Man. O Djævlene fra Loudon

16 Lør. B Dans2Go

Gs

19.30

02 Lør. S Frankenstein genskabt

Ot

Introduktion | 18.00

Premiere

17 Søn. S Frankenstein genskabt| 15.00 Ss

04 Man. O Carmen | 19.30

Os

19 Tir. B Dans2Go

Gs

05 Tir. S Hovedløs sommer

Sl

20 Ons. B Dans2Go

Gs

05 Tir. S Frankenstein genskabt

Ss

20 Ons. S Vildanden| Forpremiere

Ss

06 Ons. O Carmen | 19.30

Os

21 Tor. S Vildanden | Forpremiere

Ss

06 Ons. S Hovedløs sommer

Sl

21 Tor. S Madame Bovary

Sr

06 Ons. S Ukendt titel

Sr

22 Fre. B Dans2Go

Gs

179

22 Fre. S Ukendt titel

Sr

01 Fre. S Frankenstein genskabt

Ss

22 Fre. S Vildanden | Premiere

Ss

02 Lør. S Skæve historier | 15.00

Sl

23 Lør. S Ukendt titel | 17.00

Sr

02 Lør. S Skæve historier | 17.00 •

Sl

23 Lør. B Dans2Go

Gs

02 Lør. S Madame Bovary | 17.00

Sr

23 Lør. S Vildanden

Ss

02 Lør. B La Bayadère

Gs

25 Man. S Vildanden

Ss

02 Lør. S Vildanden

Ss

26 Tir. S Skæve historie

Sl

03 Søn. O Carmen | 15.00

Os

04 Man. S Vildanden

Ss

Premiere | 10.00

26 Tir. S Skæve historier | 12.00

Sl

05 Tir. O Tosca | Premiere | 19.30

Gs

26 Tir. B Dans2Go

Gs

05 Tir. O Djævlene fra Loudun

Os

26 Tir. S Vildanden

Ss

05 Tir. S Frankenstein genskabt

Ss

27 Ons. S Skæve historier | 10.00

Sl

06 Ons. O Tosca | 19.30 •

Gs

27 Ons. S Skæve historier | 12.00

Sl

06 Ons. O Carmen | 19.30

Os

27 Ons. O Djævlene fra Loudun

Os

06 Ons. S Frankenstein genskabt

Ss

27 Ons. B Dans2Go

Gs

07 Tor. B Jeg ved hvor din hus den bor Sl

27 Ons. S Frankenstein genskabt

Ss

28 Tor. S Skæve historier | 10.00

Sl

28 Tor. S Skæve historier | 12.00

Sl

28 Tor. S Ukendt titel

Sr

07 Tor. S Madame Bovary

Sr

28 Tor. B Dans2Go

Gs

07 Tor. B La Bayadère

Gs

28 Tor. S Frankenstein genskabt

Ss

07 Tor. S Frankenstein genskabt

Ss

Premiere | 10.00

07 Tor. B Jeg ved hvor din hus den bor Sl 12.00

08 Fre. S Jeg ved hvor din hus den bor Sl 10.00

Marts 01 Fre. S Skæve historier | 10.00

Sl

08 Fre. S Jeg ved hvor din hus den bor Sl

01 Fre. S Skæve historier | 19.00

Sl

01 Fre. K Symfonikoncert #2 | 19.30

Os

08 Fre. S Vildanden

Ss

01 Fre. B Dans2Go •

Gs

08 Fre. S Madame Bovary

Sr

01 Fre. S Madame Bovary

Sr

08 Fre. B La Bayadère

Gs

19.00

180

09 Lør. S Jeg ved hvor din hus den bor Sl 15.00

17.00

Gs

09 Lør. S Ukendt titel | 17.00

Sr

09 Lør. S Vildanden

Ss

11 Man. S Jeg ved hvor din hus den bor Sl 10.00

11 Man. S Jeg ved hvor din hus den bor Sl 12.00

11 Man. O Il trittico | Introduktion |

Ot

18.00

11 Man. O Carmen | 19.30

Ss

15.00

09 Lør. S Jeg ved hvor din hus den bor Sl

09 Lør. B La Bayadère

16 Lør. S Frankenstein genskabt |

16 Lør. S Madame Bovary | 17.00

Sr

17 Søn. K Foyerkoncert #3 | 15.00

Of

17 Søn. S Frankenstein genskabt |

Ss

15.00

18 Man. O Il trittico | Premiere | 19.30

Os

18 Man. S Vildanden

Ss

19 Tir. S Vildanden

Ss

19 Tir. O Djævlene fra Loudun

Os

20 Ons. O Carmen | 19.30 •

Os

20 Ons. O Bjørnen & Satyricon |

Ot

Premiere

Os

12 Tir. B Jeg ved hvor din hus den bor Sl 10.00

12 Tir. B Jeg ved hvor din hus den bor Sl 12.00 •

20 Ons. S Kagefabrikken | Forpremiere

Sr

20 Ons. S Vildanden

Ss

21 Tor. O Il trittico | 19.30

Os

21 Tor. O Bjørnen & Satyricon

Ot

21 Tor. S Kagefabrikken |

Sr

Forpremiere

12 Tir. O Djævlene fra Loudun

Os

12 Tir. S Frankenstein genskabt

Ss

21 Tor. S Vildanden

Ss

13 Ons. S Frankenstein genskabt

Ss

22 Fre. S Frankenstein genskabt

Ss

13 Ons. B La Bayadère

Gs

22 Fre. S Kagefabrikken | Premiere

Sr

14 Tor. O Carmen | 19.30

Os

22 Fre. B Romeo og Julie | Repremiere

Gs

14 Tor. S Ukendt titel

Sr

23 Lør. O Il trittico | 12.00

Os

14 Tor. S Frankenstein genskabt

Ss

23 Lør. S Kagefabrikken | 17.00

Sr

15 Fre. S Frankenstein genskabt

Ss

23 Lør. O Bjørnen & Satyricon

Ot

15 Fre. S Madame Bovary

Sr

23 Lør. B Romeo og Julie

Gs

15 Fre. B La Bayadère •

Gs

23 Lør. S Frankenstein genskabt

Ss

181

24 Søn. S Frankenstein genskabt |

Ss

15.00

07 Søn. B New York City Ballet

Os

08 Man. B New York City Ballet •

Os

24 Søn. O Djævlene fra Loudun | 15.00

Os

09 Tir. S Vildanden

Ss

24 Søn. O Bjørnen & Satyricon •

Ot

10 Ons. S Vildanden

Ss

25 Man. O Il trittico | 19.30

Os

10 Ons. B Romeo og Julie

Gs

25 Man. S Frankenstein genskabt

Ss

10 Ons. S Kagefabrikken

Sr

26 Tir. S Vildanden

Ss

10 Ons. S Helt enkelt kompliceret |

Sl

26 Tir. O Djævlene fra Loudun •

Os

27 Ons. B Romeo og Julie

Gs

27 Ons. S Frankenstein genskabt

Ss

Forpremiere

11 Tor. B La Ventana / Kermessen i

Gs

11 Tor. S Helt enkelt kompliceret

Sl

Brügge | Introduktion

Forpremiere

April 02 Tir. S Vildanden

Ss

11 Tor. S Kagefabrikken

Sr

03 Ons. S Vildanden

Ss

11 Tor. S Vildanden

Ss

03 Ons. S Ukendt titel

Sr

12 Fre. S Vildanden

Ss

04 Tor. S Kagefabrikken

Sr

12 Fre. S Kagefabrikken

Sr

04 Tor. B New York City Ballet |

Os

12 Fre. S Helt enkelt kompliceret

Sl

Premiere

Premiere

04 Tor. S Frankenstein genskabt •

Ss

12 Fre. B Hübberiet

Gs

05 Fre. S Vildanden

Ss

12 Fre. K Symfonikoncert #3 / 19.30

Os

05 Fre. B New York City Ballet

Os

13 Lør. S Helt enkelt kompliceret

Sl

05 Fre. S Kagefabrikken

Sr

06 Lør. B New York City Ballet | 12.00

Os

13 Lør. S Ukendt titel | 17.00 •

Sr

06 Lør. S Kagefabrikken | 17.00

Sr

13 Lør. O Il trittico | 19.30

Os

06 Lør. B New York City Ballet

Os

13 Lør. S Vildanden

Ss

06 Lør. S Vildanden

Ss

15 Man. O Il trittico | 19.30

Os

07 Søn. B New York City Ballet | 12.00

Os

15 Man. S Vildanden

Ss

07 Søn. S Vildanden | 15.00

Ss

16 Tir. S Vildanden

Ss

17.00

182

16 Tir. B Romeo og Julie

Gs

25 Tor. S Vildanden

Ss

16 Tir. S Helt enkelt kompliceret

Sl

26 Fre. S Vildanden

Ss

17 Ons. O Il trittico | 19.30

Os

26 Fre. B Romeo og Julie

Gs

17 Ons. B Hübberiet

Gs

26 Fre. S Helt enkelt kompliceret

Sl

17 Ons. S Helt enkelt kompliceret

Sl

26 Fre. S Kagefabrikken

Sr

17 Ons. S Vildanden

Ss

27 Lør. S Kagefabrikken | 17.00

Sr

18 Tor. S Helt enkelt kompliceret

Sl

27 Lør. S Helt enkelt kompliceret

Sl

18 Tor. B Romeo og Julie

Gs

19 Fre. O Il trittico | 19.30

Os

27 Lør. O Il trittico | 19.30

Os

19 Fre. S Helt enkelt kompliceret

Sl

27 Lør. S Vildanden

Ss

19 Fre. S Kældermennesket

Sr

28 Søn. O Tannhäuser | Repremiere |

Os

Repremiere

17.00

15.00

20 Lør. S Kældermennesket | 17.00

Sr

29 Man. O Il trittico | 19.30

Os

20 Lør. S Helt enkelt kompliceret

Sl

29 Man. S Vildanden

Ss

30 Tir. B La Ventana | Kermessen i

Gs

30 Tir. S Vildanden

Ss

17.00

Brügge | Premiere

20 Lør. B Romeo og Julie

Gs

20 Lør. S Rhinguldet | Premiere

Ss

21 Søn. S Rhinguldet | 15.00 •

Ss

21 Søn. O Il trittico | 15.00

Os

22 Man. B Romeo og Julie

Gs

01 Ons. O Tannhäuser | 19.00

Os

23 Tir. S Helt enkelt kompliceret

Sl

01 Ons. S Helt enkelt kompliceret

Sl

23 Tir. S Vildanden

Ss

01 Ons. S Kagefabrikken

Sr

24 Ons. O Il trittico | 19.30

Os

01 Ons. S Vildanden

Ss

24 Ons. S Helt enkelt kompliceret

Sl

02 Tor. O Il trittico | 19.30

Os

24 Ons. S Vildanden

Ss

02 Tor. S Helt enkelt kompliceret

Sl

24 Ons. S Kældermennesket

Sr

02 Tor. S Kagefabrikken

Sr

25 Tor. S Helt enkelt kompliceret

Sl

02 Tor. S Vildanden

Ss

25 Tor. S Kældermennesket

Sr

03 Fre. S Vildanden

Ss

MAj

183

03 Fre. S Kældermennesket

Sr

12 Søn. K Foyerkoncert #4 | 15.00

Of

03 Fre. S Helt enkelt kompliceret

Sl

14 Tir. O Tannhäuser | 18.30

Os

03 Fre. B La Ventana | Kermessen i

Gs

14 Tir. B La Ventana | Kermessen i

Gs

04 Lør. S Helt enkelt kompliceret

Sl

14 Tir. S Dukkelise

Sl

15 Ons. S Dukkelise

Sl

Brügge

Brügge

17.00 •

04 Lør. S Kældermennesket | 17.00

Sr

15 Ons. S Kældermennesket •

Sr

04 Lør. S Vildanden

Ss

16 Tor. S Dukkelise

Sl

04 Lør. B La Ventana| Kermessen i

Gs

16 Tor. B La Ventana | Kermessen i

Gs

06 Man. O Il trittico | 19.30

Os

16 Tor. S Kagefabrikken

Sr

06 Man. B La Ventana | Kermessen i

Gs

17 Fre. O Tannhäuser | 18.30

Os

17 Fre. S Dukkelise

Sl

Brügge

Brügge

Brügge

06 Man. S Vildanden

Ss

17 Fre. S Kagefabrikken

Sr

07 Tir. S Vildanden

Ss

18 Lør. S Dukkelise | 17.00

Sl

07 Tir. B Romeo og Julie •

Gs

18 Lør. B La Ventana | Kermessen i

Gs

08 Ons. S Kældermennesket

Sr

08 Ons. S Vildanden •

Ss

18 Lør. S Kagefabrikken | 17.00 •

Sr

08 Ons. S Dukkelise | Forpremiere

Sl

21 Tir. B La Ventana | Kermessen i

Gs

09 Tor. S Kældermennesket

Sr

10 Fre. K Symfonikoncert #4 | 19.30

Os

21 Tir. S Dukkelise

Sl

10 Fre. S Dukkelise| Forpremiere

Sl

22 Ons. O Tannhäuser | 18.30

Os

10 Fre. S Kagefabrikken

Sr

22 Ons. S Dukkelise

Sl

11 Lør. S Kagefabrikken | 17.00

Sr

23 Tor. S Dukkelise

Sl

11 Lør. S Dukkelise | Premiere | 17.00

Sl

24 Fre. B Love Songs | Repremiere |

Gs

11 Lør. O Il trittico | 19.30 •

Os

11 Lør. B La Ventana | Kermessen i

Gs

Brügge

Brügge

Brügge •

19.30

24 Fre. S Dukkelise

Sl

25 Lør. S Dukkelise | 17.00

Sl

184

25 Lør. O Tannhäuser | 18.30

Os

25 Søn. B Love Songs | 19.30

Gs

26 Søn. B Love Songs | 15.00 •

Gs

01 Lør. S Dukkelise | 17.00 •

Sl

26 Søn. K Foyerkoncert #5 | 15.00

Of

03 Man. O Tannhäuser | 18.30

Os

28 Tir. O Tannhäuser | 18.30

Os

05 Ons. B Desh | Premiere |19.30

Ss

28 Tir. S Dukkelise

Sl

06 Tor. B Desh | 19.30 •

Ss

29 Ons. S Dukkelise

Sl

07 Fre. O Tannhäuser | 18.30 •

Os

30 Tor. S Dukkelise

Sl

31 Fre. O Tannhäuser | 18.30

Os

31 Fre. S Dukkelise

Sl

Juni

Skuespil Foto

Kristian Djurhuus, Isak Hoffmeyer, Miklos Szabo, P.Victor / ArtcomArt, Photoclub Poliziano,Henrik Stenberg, Per Morten Abrahamsen, Nikolai Linares Martin Mydtskov Rønne, Casper Balslev, Natascha Thiara Rydvald, Lars Schmidt, Jens Lindhe, Peter Funch, J C Carbonne, George Lange, David Baltzer, Christoph Marthaler og Anna Viebrock m.fl.

Produktion

Det Kongelige Teater, Kommunikationsafdelingen.

Tryk

Rosendahls – Schultz Grafisk a/s

Hovedsponsorer /

Annie og Otto Johs. Detlefs´ Fonde OJD

Det Kongelige Teater

Bikubenfonden Nykredit Hempel A/S

Hovedsponsor /

Den Danske Forskningsfond

Den Kongelige Opera Øvrige sponsorer og

Hempel Fonden

forestillingssponsorer

Augustinusfonden H. Lundbeck A/S Scandinavian Tobacco Group CSC - Computer Sciences Corporation Canon Schneider Electric Danmark A/S Montana OAK Foundation Danske Bank Knud og Dagny Gad Andresens Fond Rosendahl Rosendahls Schultz-Grafisk Østjysk Vinforsyning

Energipartner

DONG Energy

Mediesponsor:

Clear Channel

Det Kongelige Teater tager forbehold for trykfejl m.v.

Det Kongelige Teater August Bournonvilles Passage 2 – 8 Postbox 2185 DK — 1017 København K 33 69 69 33

Skuespilhuset Sankt Annæ Plads 36

Billetcenter August Bournonvilles Passage 1 Postbox 2185 DK — 1017 København K 33 69 69 69

Gamle Scene Kongens Nytorv

kglteater.dk

Operaen Holmen