4 Efterårsferie på det kongelige teater
Hold efterårsferie på scenekanten Godt for børn
Læs mere om den nye sæson på kglteater.dk
Bamse balletter igen Peter og ulven
Tegn og vind
Danmarks sødeste Bamse er tilbage på Gamle Scene
Lær alle instrumenterne at kende
Det er efterhånden en efterårstradition, at Bamse rykker ud af sin hemmelige skov og ind på Gamle Scene, fordi han har lovet sine bedste venner Kylling og Ælling, at de skal lære at danse ’bamlet’. Dén mission udvikler sig til et sandt eventyr for de tre venner, hvor de møder fortryllende Sylfider, seje Aske-drenge, søde Luna-piger, frække Snupser, smækre Kylletter og de bløde, dunede Svaneællinger. Snyd ikke børn og børnebørn for’Bamlet’ på Gamle Scene.Når Det Kongelige Teaters Balletskole endnu engang byder børn og deres voksne på den charmerende børneballet, hvor dans, ’molodier’ og sjov forener Bamses kendte verden med ballettens magi.
Prokofjevs Peter og ulven er et musikalsk eventyr, der giver en medrivende introduktion til alle orkestrets instrumenter. Skuespilleren Henrik Koefoed fortæller den spændende historie om Peter og ulven, hvor alle dyrene i fortællingen har hver sin helt særlige lyd og instrument. Den listige kat er en klarinet med bløde poter, fuglen en fløjte og anden en snerrende obo. Peters spejderglade tema bliver spillet af strygerne, og ulvens uhyggelige tema af tre horn. Allerede fra en time før koncerten kan børn og forældre møde alle musikerne fra Det Kongelige Kapel ude i Operaens store foyer og høre dem fortælle om orkesterinstrumenterne og ikke mindst selv prøve at spille på dem.
Forestillingen anbefales fra tre år.
FORESTILLINGEN ANBEFALES FRA FEM ÅR.
Ballet: Kom Bamse, nu balletter vi! Gamle Scene, 12.-16. okt. 2012
koncert: peter og ulven Operaen, Store Scene, 19. – 20. okt. 2012
Tegn uddrag fra historien om Peter og ulven og få chancen for at vinde fire billetter til sæsonens store, spektakulære børneopera Den fiffige lille ræv. Udvalgte Peter og ulventegninger vil blive vist på storskærm bag orkestret under koncerten. Læs mere om konkurrencen på kglteater.dk