10
interview: elisabeth jansson
meget passioneret, understreger hun. "På en svensk måde, hvis du forstår." "Jeg har en ordentlighed i mig, så jeg farer ikke op og bliver aggressiv. Medmindre nogen gør min søn noget altså," siger hun efter en lille pause. Hun har et stort behov for at være sig selv. Have sit helt eget rum. "Passionen i stemmen er fra det rum, den er inde i mig. Jeg er en anden Carmen end en sydeuropæisk operasanger, fordi jeg har den fysik og baggrund, jeg har, og det påvirker min sceneoptræden og stemme. Jeg kan ikke være en lille energisk og hurtig Carmen, når jeg er høj med et lavt blodtryk. Den man er, kommer altid til udtryk på scenen."
Jeg er meget passioneret. På en svensk måde. En svensk passion Skrønen om operasangere som "the fat lady who sings" er ikke gangbar i dag, hvor sangere som Elisabeth Jansson ofte er i fremragende fysisk form. Hun investerer da også hårdt i at træne sin krop op med en personlig træner og daglige løbeture på strandene omkring Malmø, hvor hun bor med sin søn. Ellers kan hun ikke levere en kraftfuld optræden i hver eneste forestilling. "At synge opera kræver en stærk krop, fordi det er en ekstrem præstation for kroppen at synge på den måde. Man skal have en stærk overkrop for at hente stemmen helt nede fra maven, samtidig med at man både løber,
danser og spiller skuespil. At synge og spille opera kræver indlevelse, og alle mine roller, udgår fra mig. Det er en meget personlig ting at stå på scenen for mig," siger hun og holder en lille pause. Men hvor meget har den Stockholmske, høje og elegante Elisabeth Jansson til fælles med Carmen, den kompromisløse og iltre sigøjnerkvinde, når alt kommer til alt? Hun tager hænderne, der indtil nu har hvilet pænt ovenpå hinanden på skødet, og laver nogle ganske rolige bevægelser rundt om hinanden som en lille dans, for at illustrere ordene. "Jeg har en mere langsom energi, kan vi sige det sådan," siger hun med et smil. "Men jeg er
Elisabeth Janssons stemmetype Elisabeth Jansson er mezzosopran. Det er den mellemste kvindestemme. Den højeste er en sopran, og den dybeste er en alt. Stemmetyperne kan underopdeles i flere grupper – for eksempel koloratur-mezzosopran, lyrisk mezzosopran og dramatisk mezzosopran. Mezzosopranen er karakteriseret ved en varm og blød klangfarve med en god højde og dybde. Mezzosopraner synger tit roller som unge drenge - såkaldte bukseroller. Elisabeth Jansson er lyrisk-dramatisk mezzosopran og synger så forskellige partier som den forførende sigøjner Carmen, teenagedrengen Octavian og dronning Caroline Mathilde.
Mor og far som nat og dag I mange år troede hun faktisk, at hun var den hektiske og energiske type. Hun for rundt og var stresset, og hun kunne mærke, at hun aldrig var lykkelig eller tilfreds med sig selv. Det var der en god grund til. Hendes mor. Som for så mange andre kvinder, har også Elisabeth Janssons mor præget hendes selvforståelse op igennem opvæksten og hertil, hvor hun står, som en moden kvinde og mor. Hun er født og opvokset lidt uden for Stockholm i et hus med have, mor og far og tre søskende. Hendes forældre har opfordrede børnene til at synge og spille på instrumenter, og Elisabeth Jansson sang fra hun var ganske lille. Som nummer to ud af søskendeflokken på fire, måtte hun gøre sig umage for at blive set. Som for eksempel ved at stå op om morgenen og bage friskbagte boller til familien. Eller sørge for aftensmaden. Eller stå på scenen og synge, som to af hendes andre søskende også gjorde. Forældrenes personlighed var som nat og dag, og i mange år troede Elisabeth Jansson, at hun skulle være som sin lille, og energiske mor. "Jeg havde nok overtaget min mors energi. Det er hendes livseliksir altid at være i gang. Da hun fyldte 67, gik hun på pension, men hun havde så meget energi i kroppen, at hun tog en ny uddannelse, og i dag arbejder hun i en alder af 72 år i en bank, og er friskere end nogen af os børn. Hendes arbejdskammerater er 25 år og snakker med hende som en jævnaldrende. Hun fødte fire børn på fem år uden hjælp til børnepasning, og hun har altid været både indlevende og nærværende i vores liv, samtidig med at hun har fyldt og overstrålet os alle sammen i alle tænkelige sociale sammenhænge," siger Elisabeth Jansson.