3 minute read

News you can use

Bliv journalist på KFUM og KFUK’s nye magasin

KFUM og KFUK’s nye medlemsmagasin bliver inspirerende læsning for alle aldersgrupper, og du kan være med til at skrive magasinet.

Af: Sara Amos Olsen fOTO: Caroline Schjødt-Pedersen og Rune Kløve Junge

Du vidste det nok ikke, men du sidder med det sidste nummer af Markant i hænderne. Fremover udgiver KFUM og KFUK ét magasin, der både kan læses af børn, unge og voksne. Magasinet udkommer to gange om året, og i hvert magasin vil du kunne gå på opdagelse i spændende artikler om Fællesklang, VK Raptus, Kursus 21, Unge Voksne og alt det andet, der fylder i hverdagen hos dig.

Det første magasin udkommer allerede efter sommerferien. Og vi søger frivillige, der vil være med til at skrive det. Drømmer du om at kaste dig ud i rollen som journalist, så tilmeld dig KFUM og KFUK’s nye Journalistkorps, og vær med til at skrive det fedeste magasin på ungdomsfestivalen Wonderful Days.

Derudover kommer KFUM og KFUK til at være endnu mere til stede de på sociale medier, hvor vi blandt andet vil fortælle om foreningslivet i små film. 

Vær med!

sådAn TilmEldEr du dig

Har du spørgsmål, så skriv endelig til KFUM og KFUK’s kommunikationskonsulent Sara Amos Olsen på sao@kfum-kfuk.dk eller skriv i Facebook-gruppen ‘Journalistkorps i KFUM og KFUK’.

I Facebook-gruppen bliver der delt informationer om nye kurser, redaktionsmøder og artikel-opgaver. Det er også her, du kan give andre journalister feedback på deres artikler eller selv efterspørge ris og ros.

vær mEd frA sTArTEn

Det første magasin bliver produceret på Wonderful Days, hvor journalisterne i samarbejde med Fotokorpset vil skabe et magasin fra bunden. Du vil modtage undervisning, der klæder dig på til at træde ud på festivalpladsen som journalist. Du lærer både at lave interviews med spændende personer, vinkle din historie, skrive artikler og undervejs vil du modtage feedback på dit arbejde. Du kan hurtigt se dine artikler få liv som webnyheder, opslag på sociale medier, i nyhedsbreve, lokalaviser og ikke mindst KFUM og KFUK’s nye medlemsmagasin.

Du kommer både til at arbejde selvstændigt med dine egne artikler, men der er også stort fokus på, at du er en del af et team, så du kan sparre og samarbejde med de andre journalister og fotografer undervejs.

skriv vidErEEfTEr fEsTivAlEn

Efter Wonderful Days får du mulighed for at træne og vedligeholde dine skrivefærdigheder, som journalist der rapporterer fra din forening, distrikt, lejr eller den del af KFUM og KFUK, som du brænder for.

Du kommer til at interviewe seje ildsjæle fra hele landet og være den første til at fortælle om nye aktiviteter. Journalistkorpset skriver også om, hvad fællesskabet og troen betyder for børn og unge, og hvad de bliver gode til ved at deltage i vores aktiviteter. Du kommer derfor til at besøge spændende aktiviteter i KFUM og KFUK. Det kan eksempelvis være en af børnehøjskolerne, ungdomskoret Fællesklang, volleyklubben VK Raptus, lederuddannelsen Move eller noget helt fjerde.

åbEnT rEdAkTiOnsmødE på kursus21

I efteråret mødes du igen med de andre journalister, når vi samler Journalistkorpset, Fotokorpset og Videokorpset til et åbent redaktionsmøde og undervisning på Kursus 21. Det er en weekend, der summer af liv, fællesskab, inspiration, viden og frivillige. Kurset danner derfor de perfekte rammer for at idéudvikle indhold til årets anden magasinudgivelse.

Dette magasin udkommer i slutningen af året, og vil derfor både indeholde artikler om alt det, der er sket i løbet af året, men også fortælle om alt det, børn og unge kan opleve i KFUM og KFUK i 2022.

This article is from: