1 minute read

Andagt

fOTO : KFUM og KFUK i Danmark

Som de første forårsdage

indlEdning

Dette forår har for mange været særligt tiltrængt. Vi har glædet os til forandring mht. både solskinstimer og smittetryk. Selvom sangen Som de første forårsdage af Iben Krogsdal er en forårssalme, kan vi måske kende følelsen af, at verden og vi selv springer ud og blomstrer igen. Syng sangen sammen i jeres forening eller læs teksten for dig selv. Sangen har nr. 286 i den nye højskolesangbog.

sAng

1. Som de første forårsdage hvor man får sit liv tilbage og man bliver ført og fundet af en sol der kun har blundet

2. Som den første kvidretone fra en fugl der fandt sin trone selv få vinger! Selv få stemme! Føle man er rigtigt hjemme

3. Som den stille vind mod huden sol der flakser ind ad ruden strejfet af en andens drømme nåderegn i stride strømme

4. Sådan kommer du fra siden og fra oven hele tiden! Selv den mest forladte livsegn viser små men stærke livstegn

5. Der hvor vi var vinterdøde lægger du dit stævnemøde tvivlen vi gik rundt og havde siver gennem lyse blade 6. Åh, vi krammer, klemmer, favner dem vi elsker, dem vi savner! Når du sådan forårsfrister kan vi leve skønt vi mister

7. Gud, du milde dyneløfter! Plant os ud i dine grøfter lad os vokse vildt og roligt ud i alt der er utroligt

rEflEksiOn

Udvælg en linje eller en strofe fra sangen, du særligt godt kan lide.

Hvorfor taler netop den linje til dig?

I sidste strofe beder vi Gud om, at vi må vokse uden at miste rod- og fodfæste i en verden, vi ikke er herre over, når vi synger “Plant os ud i dine grøfter / lad os vokse vildt og roligt / ud i alt der er utroligt”. Hvad er vigtigt for dig at holde fast i, i en verden der forandrer sig?

bibElvErs

Jesus siger: “jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”

bøn

Kære far Du gør alting nyt. Tak fordi vi ved, at du er med os i enhver forandring; både dem, der giver os nyt livsmod og dem, der gør os bange. Hjælp os til at se dem, vi kan være en positiv forandring for. Amen

KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Afsender:

SMP ID-nr. 46678

This article is from: