Klumme: Forandringer

Da Danmark i marts 2020 lukkede ned, blev de flestes hverdag forandret drastisk fra den ene dag til den anden. Pludselig måtte vi ikke gå i skole og på arbejde, ikke kramme, ikke mødes med familie og venner på samme måde som før.

Af: Karen Hertz Holm fOTO: Christian Blom-Bloch og Laura Damgaard

Der er gået snart halvandet år med restriktioner, og selvom det på mange måder er en forandret verden, har jeg aldrig prøvet en hverdag med så lidt forandring. Dagene har lignet hinanden, med hjemmeskole, gåture, støt lokalt, håndsprit og ”i disse coronatider…”. Fra marts 2020 måtte vi pludselig indstille os på at være begrænsede i vores frihed på en måde, vi ikke har prøvet det før, og sådan blev det. Nu, i skrivende stund, i slutning af april, ser tiderne lysere ud, og man hører mere om genåbning end nedlukning – heldigvis.

Jeg tænker oftest på forandringer som noget, der hænger sammen med valg, men corona har gjort det tydeligt for mig, at nogle gange, måske endda ofte, opstår de som en uundgåelig del af livet. Normalvis forbinder jeg forandringer med noget stort: Valg der skal træffes, muligheder der skal gribes, og derfor har jeg egentlig også altid forbundet ordet med noget, der var en smule skræmmende. Men jeg har aldrig oplevet at hige mere efter forandring, end imens Danmark var lukket ned, og jeg ikke kunne komme i skole eller være sammen med særligt mange af mine venner, fordi hverdagens små ændringer pludselig var meget begrænsede. Jeg længtes efter hverdagens forandring og forskellighed.

Jeg tror, det blev tydeligt for mig, at det kan være farligt at leve for uforanderligt. Det blev hurtigt lidt for nemt og lidt for trygt at blive derhjemme, og jeg har taget mig selv i at tænke, at det måske var nemmere at tingene fortsatte sådan. Når først man er tryg et sted, er det svært at ønske det forandret. Men i trygheden udvikler vi os ikke; ”magien opstår uden for din comfortzone” fik jeg engang at vide af en sød dame. Forandring fryder, forandring frygtes. Fordi den er uden for tryghedszonen.

Sådan kender vi det måske også fra vores forening. Det er altid nemmere at gøre, som man plejer. Men også her har vi jo brug for forandringer for at blive ved med at være aktuelle. Netop derfor er dette også det sidste Markant-magasin, som vi kender det. Jeg ved ikke med dig, men jeg vil forsøge at opsøge forandringer mere. Forsøge at forankre forandring i hverdagen. 