Markant nr. 4, 2016 by YMCA-YWCA Denmark

Lav kaffe-smuglerløb

Smugl, kværn og bryg kaffen – Se hvordan du gør i Guiden

”Alle konflikter er opstået, fordi mennesker ikke har villet snakke sammen”

Tema:

– Özlem Cekic. #dialogkaffe

2245-2346

Mød den nye hovedbestyrelse

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

Kaffepause 240

liter kaffe drikker hver dansker i gennemsnit om året

#4 DEC 2016

Mød redaktionen

Hvorfor be g du at drik yndte ke kaffe?

Markant nr. 4 Årgang 6 · december 2016 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Marianne Saugmann munksaugmann@live.dk ”Hej, vil du have en kop kaffe?” sådan lød velkomstspørgsmålet ofte, når jeg var ude at interviewe mennesker i forbindelse med mit studie. Jeg følte at det var uhøfligt at sige ”Nej ellers tak”. Det var som om, at jeg ikke var blevet voksen nok, at alternativet til kaffe var et glas saftevand. Det var aldrig den bedste start på et interview. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville lære at drikke kaffe for høflighedens skyld. Sidenhen er det også blevet for hyggens skyld og for samtalernes skyld.

Arne Hørlück Høeg arne-hoeg@live.dk Jeg er vokset op med kaffe og har lige siden jeg var meget lille været i stand til at indtage den varme væske som mange ellers finder ulækkert i den alder. Min mor fortæller mig, at det var af egen fri vilje at både mig og mine søskende begyndte at drikke kaffe som små. Jeg tror vi allerede dengang vidste at kaffe er altafgørende for at komme gennem voksenlivet.

Pia Smith Baun pia_s_baun@hotmail.com Jeg har af flere gange prøvet at lære mig selv at drikke kaffe – når jeg skulle terpe til eksamen, holde ”døgnere” eller andet, som krævede at holde mig vågen. Jeg lærte dog først rigtigt at drikke kaffe, da jeg arbejde som natarbejder på Vestas. Alle nattearbejdere må kende de forskellige stadier af træthed, man kommer igennem på sådan en nat. Har var kaffe altafgørende. Sidenhen er jeg blevet rigtig glad for kaffe og kan godt være en smule morgensur, før jeg får min kaffe.

Kathrine Kjærsgaard kathrinerk@hotmail.com Jeg startede med at drikke kaffe, da jeg blev ansat som pædagogmedhjælper i Skjern. Jeg var kommet i en personalegruppe hvor der udelukkende blev drukket kaffe, så det var det eneste der stod på bordet i personalerummet når der var pause. En af de første dage blev spurgt om hvad jeg drak, og jeg kunne ikke få mig selv til at sige the som den eneste, så jeg sagde ”kaffe er så fint” også var der kun en vej – ”tilvendingsvejen”

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline Teamet for næste Markant er ’Gyldne øjeblikke’. Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk inden 17. december Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Nybæk Grafisk Oplag 4.800 Forside John Shin Hansen KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk I gymnasiet var der nogle stykker, som havde installeret en kaffemaskine bagerst i kælderen. På skift sørgede de for at sætte frisk bryg over, så der altid var sorte dråber at tanke op med i frikvartererne. Det var gode folk, som man kunne kende på, at de altid gik rundt på gangene med en kaffekop i hånden. Det fællesskab ville jeg gerne være en del af. Og så måtte jeg jo lære at drikke kaffe.

Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Hanne Roj-Larsen hrl@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

Casper Lykkegaard casperlykkegaardpedersen@gmail.com Jeg lærte faktisk at drikke kaffe allerede, da jeg var 10-11 år gammel. På daværende tidspunkt handlede det om at være forud for sin tid og være sej, fordi man kunne lide noget, som de andre ikke kunne lide - Også selvom det kun sev ned med en ordentlig spandfuld mælk til. Men når jeg lærte at kæmpe mig igennem kaffen dengang, så var det også fordi, jeg vidste, at jeg skulle have det lært før eller siden. Kaffe er nemlig et socialt fundament!

camilla.boegelund@ hotmail.com Jeg havde set ”voksne” sidde på fortovscaféer i solen og drikke latte med et smukt hjerte i den varme mælk. Det måtte jeg bare prøve – og det var kærlighed fra første sip. Det kan stadig gøre mig helt lykkelig at tage på café med en veninde for at få en øko-latte brygget af fantastiske kaffebønder fra eksotiske steder i verden. Smagen og hyggen vil altid være bare lidt bedre end det, jeg kan trylle frem derhjemme.

Sva n

Camilla Bøgelund

rke

Mia Vogntoft Vad miavad@hotmail.com Jeg må være ærlig og sige, at kaffe ikke var noget, jeg kunne lide i starten. Tværtimod. Jeg synes, det smagte hæsligt! Jeg havde bare hårdt brug for at lære det på DKG stævne, så jeg kunne holde mig vågen hele natten til spil og hygge. Siden har jeg lært virkelig at sætte pris på en god kop kaffe, og der næsten ikke noget så godt som duften af kaffebønner. Og som journaliststuderende ville jeg nok næsten føle mig helt udenfor, hvis ikke jeg drak kaffe!

Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 09.0016.00. Fredag 10.00-15.00

t tr y k s a g 5 0 4

Noter

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Aarhus Børnehøjskole gør verden større for de mindste I 2017 åbner et nyt initiativ for børn af KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus. Aarhus Børnehøjskole er for alle - uanset hvem man er, eller hvad man tror på. På Børnehøjskolen skabes et frirum med plads til nysgerrighed over, hvad det vil sige at være menneske skabt i verden – hver for sig og sammen med andre. Aarhus Børnehøjskole vil tilbyde kreative kurser og aktiviteter omkring f.eks. kunst, musik, videnskab, teater, kroppen, samfund, mad og religion – og ikke mindst have det sjovt sammen! Distrikt Aarhus søger lige nu en forstander, der vil være med til at gøre verden større for de mindste – er det dig, eller en du kender?

Læs mere www.børnehøjskole.dk

European YWCA har vedtaget erklæring om flygtninge

Børnefestival kommer til Haderslev i 2018 KFUM og KFUK i Haderslev har meldt sig som vært for Børnefestival 2018. Børnefestival er KFUM og KFUK’s største børneevent, som afholdes hvert andet år. I 2016 stod Distrikt Nordvestjylland for festivalen, hvor over 1.500 børn, ledere og frivillige deltog. Festivalchef bliver Peter Vibe, der i mange har stået i spidsen for Distrikt Syds MOK-lejr på Philipsborg.

I slutningen af oktober var en delegation fra KFUM og KFUK med til European YWCA’s generalforsamling i Nordirland. Forud for mødet havde nogle af de danske deltagere været med til at formulere en fælles erklæring om YWCA’s ansvar i forhold til flygtninge, som blev vedtaget på generalforsamlingen. Her lyder det bl.a., at European YWCA bør vise solidaritet med dem, som søger tilflugt i vores lande og modsætte os den diskrimination, de møder.

”Det er hårdt arbejde, men også fantastisk at skabe noget sammen: At se en idé udvikle sig, hvor mange mennesker byder ind, opleve energien i et rigtig godt arbejdsfællesskab og føle glæden ved at se det hele lykkes. Og samtidig vide, at det hele er til gavn for en masse børn, unge, voksne og os selv,” siger Peter Vibe.

”As a worldwide movement of women and girls committed to upholding peace and human rights, we believe that the YWCA movement should stand in solidarity with those seeking refuge in our home countries and oppose the discrimination that they face.” – Uddrag fra erklæringen

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/nyhedsbrev

Nyt formål vedtaget KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv. Sådan lyder KFUM og KFUK’s formål efter Landsmøde 2016 på Hotel Nyborg Strand den 4.- 6. november. Maja Nees motiverer forslaget til formålsformulering fra KFUM og KFUK i Aarhus Midtby og på Frederiksbjerg. Forslaget blev vedtaget med 73 % af stemmerne.

Velkomstmedlemskab med fælles kontingentsats På Landsmødet blev vedtaget et nyt velkomstmedlemskab for unge under 30 år med fælles landsmødefastsat kontingentsats. Denne sats blev bestemt til at være på 125 kr. årligt, som medlemmet betaler til den lokale forening. Velkomstmedlemskabet skal sikre en ensartet kommunikation om, hvad medlemskab af KFUM og KFUK koster, til nysgerrige, der gerne vil deltage på et af vores events.

321 deltagere fra i alt 60 foreninger 180 delegerede fra i alt 70 foreninger (nogle havde sendt fuldmagt)

Strategi 2016-18 Hovedbestyrelsens forslag til strategi for de kommende to år blev vedtaget. Det samme gjorde en tilføjelse fra KFUM og KFUK i Skjern-Astrup-Rækker Mølle, der foreslog et fjerde punkt om sammenhængskraft i KFUM og KFUK. De 4 fokusområder i Strategi 2016-18: • Lokale aktivitetsmiljøer • Østdanmark • Frivillighed • Sammenhængskraft

OLFERTPRIS: Ildsjælen Kim Andreasen fik ’Ildsjælen’ for sit mangeårige engagement som kasserer i KFUM og KFUK i Vildbjerg.

LANDSMØDE 2016

Noter

OLFERTPRIS: Lokalforeningen KFUM og KFUK i Aarhus Midtby blev kåret som ’Lokalforeningen’, der tjener som inspiration for os andre – bl.a. for sin succes med at tiltrække unge til foreningen og skabe synlighed i bybilledet.

Gennemsnitsalder for alle deltagere: 32 år Internationale gæster fra 6 lande

OLFERTPRIS: Den nye idé

På landsmødet deltog 12 gæster fra vores internationale partnere i YMCA og YWCA. Under programmet blev der oversat simultant til engelsk, så de internationale deltagere også havde mulighed for at følge med ved hjælp af hovedtelefoner.

Foto: Liv Kastrup

Ally McGeever fra YWCA Ireland roser KFUM og KFUK for at have så mange unge kvinder, der deltager aktivt i debatten og stiller forslag fra talerstolen.

Frederik Kongsgaard Hansen, Jacob Damsgaard, Mads Vammen Damgaard, Mikkel Førrisdahl og Mathias Bøndergaard var tovholdere for Tree Houseprojektet til Wonderful Days ’16. Det modtog de Olfertprisen for ’Den nye idé’ for.

Unge aktive i debatten 30 unge i alderen 16-19 år deltog i 'Brug din stemme'. Her kunne de sidde samlet i salen og blive klædt på til at deltage aktivt og selv stille forslag.

Læs mere på hjemmesiden: www.kfum-kfuk.dk/lm16_beslutninger

Indholdsfortegnelse Kaffens historie....................................................................side 8 Skal vi tage en kop dialogkaffe?...................................... side 10 Pauserummet: Hvilken betydning har pausen? ............. side 12 Tidsfordriv.......................................................................... side 14 Guide: Kaffe (pausen)....................................................... side 17 Andagten: Taizéandagt.................................................... side 21 Debatten: Gudstjeneste - skal/skal ikke........................ side 22 Præsentation af Hovedbestyrelsen................................. side 24 Klummen: Den første vigtige kop.................................... side 25 Foto: Plads til pauser........................................................ side 26 International....................................................................... side 28 Når rejsen går indad.......................................................... side 30

Kaffepause: En stille flugt i hverdagen Ordet ’kaffepause’ får skuldrene til at falde lidt ned og væk fra ørerne. I kaffepausen er der tid til at træde væk fra arbejde eller opgaver. En pause med pusterum. Kaffepausen giver plads til socialt samvær, hvor verdenssituationen bliver vendt, og hvor alle de gode ideer tit popper frem i uformel stemning. Kaffe er også efterhånden blevet en fast del af KFUM og KFUKs DNA. Til møder, klubaftener og familieudflugter følger kaffen trofast med – sammen med kagen selvfølgelig. Ved kaffen bliver der hygget, snakket og skabt relationer. Det er hele essensen af kaffepausen – at der skabes rum for at komme tættere på vores medmennesker. I denne udgave af Markant er kaffepausen i fokus. Læs om Özlem Cekics tanker bag det såkaldte ’dialogkaffe’. Du kan også læse Henrik Højlunds debatindlæg om pros and cons for at tage til gudstjeneste eller om Vesterbros MindfulnessGudstjenester. Hvis du i stedet bare har brug for noget til tidsfordriv under din kaffepause, kan du løse vores kryds og tværs eller sudoku. God læselyst! På vegne af redaktionen Pia Smith Baun

Omkring år 500 En arabisk gedehyrde i Etiopien opdager, at hans geder begynder at springe vildt omkring, efter de har spiste nogle røde bær fra en plante. Han fortæller det til en munk, som prøver at hælde kogende vand over bærerne. Drikken får ham til at føle sig frisk i timevis, og snart drikker hele klosteret kaffe for at opnå samme effekt.

År 1660 År 1450 En sheik fra Arabia var i Etiopien. Han opdagede kaffens opkvikkende effekt og beordrede de religiøse til at drikke kaffe, så de kunne holde sig vågen om natten og bede.

Omkring år 1500 Indtil dette tidspunkt er kaffedyrkning relativt sjældent, men nu starter kaffedyrkning for alvor i et område omkring Yemen.

Kaffen kommer til Norden, men der går meget lang tid, før det bliver almindeligt at drikke det. Danskerne drikker forholdsvis te og øl og har svært ved at vænne sig til den beske smag. Finere herrer tager dog drikken til sig, og den finder plads i danske overklassehjem.

KAFFENS OPRINDELSE Omkring år 1000

År 1470

År 1615

Rygtet om den lille brune bønnes egenskaber spredes, og kaffen bliver kendt som drik. Den sydvestlige del af Etiopien, hvor bønnen blev opdaget, hed Kaffa. Man regner med, at det er deraf, navnet er kommet.

Det første kaffehus åbner i den hellige by Mekka. Flere steder i Østen dukkede kaffehusene op, og der opstod en kultur, hvor man mødtes for at drikke kaffe og dele meninger og holdninger.

Kaffen kommer til Europa via Italien. Venedig er den første by i Europa, som får sit eget kaffehus, men i 1715 har London 2000 kaffehuse, som bliver mødested for intellektuelle.

Kaffens historie 8

Tidslinjen er udarbejdet af Camilla Bøgelund

År 2016

Omkring år 1900 Madam Blå, den blå kaffekande, bliver et symbol på de kaffedrikkende danskere.

År 1945 Danskerne får flere penge og begynder at købe kaffemaskiner, der hurtigt og nemt kan lave en god kop kaffe.

Kaffemaskiner, stempelkander, mælkeskummere og espressomaskiner findes i så godt som alle danske hjem. Danskerne drikker i gennemsnit 4 kopper kaffe om dagen. På en café koster en caffe latte omkring 40 kroner. ”At mødes over en kop kaffe” er blevet en gængs term, fordi kaffen sætter rammer om vores sociale liv.

KAFFENS INDTOG I DANMARK Omkring år 1700

År 1940 -1945

År 2007

Kaffeforbruget øgedes i Europa, og hollænderne begynder at dyrke kaffe i deres kolonier. I 1714 har hollænderne planten med til Marinique, hvilket har startet den omfattende dyrkning af kaffe i Latinamerika. Den lange transporttid fra gør, at kaffen fortsat er dyr i Danmark.

Krigen gør det umuligt at opstøve kaffe i Danmark. Både logistik og prisen på kaffe gør det for dyrt og svært at få den efterhånden meget populære drik.

Starbucks, verdens største kæde af kaffebarer, åbner sin første skandinaviske butik i Kastrup Lufthavn. Sammen med Starbucks følger muligheden for at vælge mellem flere forskellige typer espressodrikke og kulturen med at drikke ”kaffe på farten” opstår. I dag er der 18 Starbucks kaffebarer i Danmark.

Kilde: Kaffen.dk

Skal vi tage en kop dialogkaffe?

Tekst: Mia Vognstoft Vad Foto: Martin Hove

Samtalen og evnen til at lytte er det allervigtigste i et demokratisk samfund. Det er Özlem Cekic ikke i tvivl om, og derfor har hun stiftet Foreningen Brobyggerne, som inviterer på ’dialogkaffe’ rundt omkring i Danmark. Det hele startede med Özlems egne oplevelser med had, fordomme og uenighed.

Det er en ganske almindelig onsdag eftermiddag. Det er kaffetid. På biblioteket Dokk1 i Aarhus inviterer tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic på kaffe. Dialogkaffe. Hun får ikke lov til at stå i fred. Alle kommer forbi og vil hilse, også selvom de ikke kender hende. Özlem siger hej til dem alle, på samme åbne og venlige måde, som hvis hun rent faktisk kendte dem. Hun småsnakker, inden det går i gang. Og om lidt skal hun tale om netop dét – samtalen. En ansat fra Dokk1 kommer rullende med en vogn fyldt med kaffekander. For der er naturligvis gratis kaffe til et arrangement, man kalder ’dialogkaffe’. Men det er tydeligt, at det ikke er derfor, rækkerne bliver fyldte. Nej, menneskerne på de fyldte rækker vil være med til at sætte fokus på dialog. Hvem er racisten? For en del år siden begyndte Özlem Cekic at få hademails. ”Perker.” ”Terrorist.” ”Luder.” Og sådan fortsatte det i flere år. I starten lagde hun alle mailsene i en mappe for sig. Hun ville have dem som bevis, hvis det blev nødvendigt. Det var mails fra racistiske danskere, tænkte hun. ”Men det er jo dig, der er racist,” sagde hendes gode ven, Jacob Holdt, en dag til hende. ”Hvor mange kender du måske fra højrefløjen?” Özlem var chokeret. Men det var jo rigtigt. Hun

ville faktisk helst ikke snakke med dem, som havde en markant anden holdning end hun selv. For hun vidste jo, at de ikke kunne forstå hinanden og blive enige. Senere huskede hun noget, hendes far engang havde sagt: ”Man skal ikke brokke sig over noget, før man selv har gjort noget for at ændre det.” Uenighedskaffe Derfor tog Özlem en dag mod til sig. Hun skrev en mail til Ingolf. Ingolf var en af de mest ihærdige; han skrev med jævne mellemrum en mail indeholdende ”perker” eller andre nedladende ord. ”Skal vi ikke drikke en kop kaffe sammen en dag?” spurgte Özlem ham i mailen. Og jo. Det ville Ingolf gerne. I mødet med ham blev Özlem rykket. Ingolf var sådan set en venlig, ældre mand, og han havde et hyggeligt hus med græsplæne omkring. Han havde sågar det samme kukke-ur som Özlems egen mor. Og mest overraskende – så havde de begge fordomme om den anden, som lignede hinanden ekstremt. Og siden den første gode oplevelse med, hvad der blev starten på ”dialogkaffe”, har Özlem Cekic drukket utallige kopper kaffe med folk, som er uenige med hende. ”Jeg er ofte blevet konfronteret med en ide om, at hvis jeg mødes og drikker kaffe og snakker med folk af en bestemt holdning – så siger

jeg god for deres holdning. Men det mener jeg bestemt ikke,” siger Özlem. ”Man kan godt tage afstand fra en holdning, uden at tage afstand fra mennesket bag.” Gensidig accept ”Nu skal vi have kaffe! Det duer jo ikke, at jeg holder dialogkaffe uden kaffe,” griner Özlem. For hende er kaffen et omdrejningspunkt, og så alligevel ikke. For det er som regel dét, hun mødes til, med de mennesker, som er uenige med hende – men kaffen er ikke central. ”Kaffen er bare en undskyldning. En god undskyldning for at mødes og lære et menneske at kende. Når jeg møder nogen til dialogkaffe, er det for at lære, hvem de er, hvad de kan lide, osv. For at få ansigt på og menneskeliggøre den person, som har andre meninger end mig. Så har jeg nemmere ved at forstå,” siger Özlem. Da Özlem var ung, oplevede hun at blive spyttet på og hevet i tørklædet, da hun gik med det. Sammen med de utallige hademails fik det hende til at opfatte danskerne som racister. Før i tiden ville hun derfor eksempelsvis helst ikke give hånd til medlemmer af Dansk Folkeparti. Lige indtil hun blev klogere. Indtil hun gennem de mange kaffemøder opdagede, hvordan hun selv dæmoniserede andre mennesker for deres holdninger og kultur og gav dem samme behandling, hun selv var blevet så ked af.

”Man kan godt tage afstand fra en holdning uden at tage afstand fra mennesket bag.”

Netop derfor er dialogen så vigtig for Özlem Cekic. Efter hendes mening er det så utroligt vigtigt at prøve at forstå dem, der er anderledes end en selv – og at acceptere deres syn på verden, selvom det ikke er magen til ens eget. For først dér kan man prøve at løse problemer. Det vigtigste i et samfund Efter Özlem Cekics mening er mødet med mennesker, man er uenig med, helt essentielt i et demokratisk samfund. Hun mener, det er godt, at der findes uenighed i et samfund – men hvis man lukker af og ikke vil lytte til andre holdninger, end dem man selv kan tilslutte sig, så bliver det et problem. ”Alle konflikter er opstået, fordi mennesker ikke har villet snakke sammen,” siger Özlem Cekic. For hende er det en oplevelse og en læring, hver gang hun mødes med et menneske, hun er uenig med. I mødet sker der nemlig mirakler, mener hun. Ved at lytte og oprigtigt prøve at forstå, rykker man gensidigt ved hinanden. Det handler om også at se mennesket bag, mener hun. For måske er man DF’er, måske er man SF’er – men først og fremmest er vi alle sammen mennesker.

af det på, mener Özlem Cekic. Og det er ved at spørge. ”Når I møder folk, som har en anden holdning end jer selv, så skal man have mod til at spørge, indtil man forstår. Og husk at lytte. Ikke for at overbevise, men for at forstå, hvad det andet menneske mener og tror på,” siger hun. For alle mennesker tror på noget, og de tror på det af en grund. Så kære læser – her er en opfordring: ”Gå ud og gør noget konkret for dialogen,” der det fra Özlem Cekic til sidst. Og det kunne være over en kop kaffe. God fornøjelse!

ly-

”Jeg prøver altid at fokusere på det, vi har til fælles og er enige om, i stedet for det der skiller os ad. For der er altid meget mere, end man tror,” siger Özlem Cekic. At tro på noget ”Hvilke fordomme har I? Kom så, jeg ved I alle sammen har nogen, skyd løs!” siger Özlem til det store dialog-publikum på Dokk1 i Aarhus. Og ganske rigtigt. Publikum har mange fordomme – og ingen, man ikke har hørt før. Men ved vi, om fordommene holder i virkeligheden? Der er kun én måde at finde ud

Læs mere om Foreningen Brobyggerne og Özlem Cekics dialogkaffe på Facebooksiden ”Foreningen Brobyggerne”.

A f A rn e H ø rl

üc k H

ø eg

T: Hvilke E M M nb U R et E S y U

u s e a n p ? r a h g n i n d

I en hverdag, som for mange mennesker er fyldt med stress og jag, kan det være svært at orientere sig. Hvor er jeg på vej hen, og hvad vil jeg i grunden med mit liv? Med hovedet dybt begravet i de mange gøremål, kan det være svært at løfte blikket og reflektere over sådanne spørgsmål. Her kommer pausen ind som den faste klippegrund der giver mennesket mulighed for at skue livets vidder. Filosoffen Anne Marie Pahuus har flere bud på, hvilken betydning pausen har i hverdagen.

P A 12

Anne Marie Pahuus har lavet en række små filosofiske bøger i serien ”Tænkepauser”

Det ensidige arbejdsliv Hvad enten man arbejder eller går i skole, er det vigtigt at man er bevidst om hvornår en tid starter og slutter. Det er kernen i vores arbejdsliv, at vi kan overholde de tider der bliver sat for os. Hvis ikke vi kan det, vil vores hverdag slet ikke kunne fungere. For Anne Marie Pahuus, som er filosof og prodekan på Aarhus universitet, udgør vores arbejdsmæssige livsform kun én ud af flere og i pausen åbnes der op for noget helt andet. ”Pausen bryder med en ensidighed som har føjet sig ind i vores liv. For mange af os handler det om at vi skal være fokuseret og præstere. I pausen kan man have noget hvor man ikke skal være præsterende, men der er plads til at være menneske på en anden måde. I vores arbejdsliv kan vi komme til at afgrænse rummet så meget at vi ikke har tid til at kigge op. Pausen kan være en lejlighed til at rummet vidder sig ud, hvor man hæver blikket og ser bredere ud på horisonten. Her kan man opnå noget hvor tiden flyver for en, hvor man forsvinder i det man sidder med på en sådan måde at man ikke sidder og gør tiden op.” Der er dog ikke nogen bestemt måde man skal holde pause på, understreger Anne Marie Pahuus. ”Det er forskelligt, hvad det er man hver i sær forsvinder lidt i. Nogen kan måske falde ind i sig selv og sine egne tanker, mens andre giver sig hen i snak med gode venner, hvor der er en god ping pong uden at man skal anstrenge og tænke over, hvad man siger, og om det nu også forholder sig rigtigt.” Den aktive pause De fleste af os forstår pausen som det tidspunkt, hvor man afstår fra at lave noget. Tit holder vi pause efter at have ydet et stykke arbejde. Pausen er altså en slags restitution

”Det er forskelligt, hvad det er, man hver især forsvinder lidt i. Nogen kan måske falde ind i sig selv og sine egne tanker, mens andre giver sig hen i snak med gode venner.” fra arbejdet og tjener alene det formål at blive klar til de næste anstrengelser. Men pausen er ikke kun et tidspunkt, hvor man puster ud efter hårdt arbejde, pausen kan ifølge Anne Marie Pahuus rumme også noget meget aktivt. ”Når man stopper op, kan man se at travlheden er en meget god side af livet, men der er også en måde at være involveret på, hvor man ikke er travlt optaget, men hvor man er mere i hengivelsens modus. I det travle kan man være optaget af sig selv, og pludselig ser man ikke, hvordan andre mennesker har det. Der er en sindsmæssig eller sjælelig overfladiskhed, som godt kan komme i travlheden, når vi bare bruger det første og det bedste ord, der falder os ind. Pausen giver mulighed for at stoppe op og spørge sig selv ’mener jeg egentlig det jeg siger’. Pausen indeholder altså en moralsk grundkarakter, hvor man åbner op for samvittighedens stemme, som giver anledning til at overveje, hvilken rolle man ønsker at spille i andre menneskers liv.” Navlepilleri eller egenomsorg? I mange sammenhænge bliver der diskuteret, om Danmark er blevet et mere individualistisk samfund, hvor det enkelte individ i højere grad end før forsøger at realisere sine egne visioner og drømme. Det fører selvfølgelig også til en diskussion, om det er ren navlepilleri at trække sig væk fra hverdagen for at søge indad i en form for terapeutisk hvile, hvor man falder ind i sig selv i en slags meditation. Men Anne Marie Pahuus opfatter det ikke som en selvrealisering, men mener at det kan være en nødvendighed for at vende sig mod verden. ”Hvis man forstår at trække vejret lidt længere ned i mellemgulvet, bliver der plads til lidt andet end en selv og alle ens ideer om, hvad der skal lykkes og hvad man skal nå. Her kan lidenskaben komme som et frisk pust, hvor man tænker ’det her skal jeg bare lære at kende’ og i takt med at man lærer noget helt nyt at kende og åbner sig for verden, så lærer man også sig selv bedre at kende. Den gode pause får en til at falde ind i sig selv og opleve verden som et meget fortroligt sted at være, hvor man ikke altid skal være på vagt, men hvor man kan falde ind i en form for tryghed og fortrolighed.”

Ved at tillade sig selv at trække vejret dybere og komme ind i en form for pause som er tryg og fortrolig, giver det ikke kun en bedre idé om hvem man selv er, men det åbner også op for ens omgivelser. Anne Marie Pahuus forklarer, hvordan fortrolighed kan åbne op for omverdenen med et billede, som Karen Blixen bruger om ægteskabet. ”Karen Blixen kalder det gode ægteskab for det parallelle liv, hvor man er skulder ved skulder. Her følges man ad og har en dyb fortrolighed, skulder ved skulder, men bruger den fortrolighed til at vende sig ud mod verden og tage verden ind. ” Fortroligheden er altså en måde at omfavne verden på. Det er en måde at rette blikket væk fra sig selv og ud mod verden. På den måde er det ikke selvrealiserende at søge ind i sig selv, men en måde at åbne sig mod det nye og det fremmede som verden består af. Din indre vejrhane Pausen er altså rummet, hvor man ikke gør tiden op i minutter. Det er stedet hvor man trygt og fortroligt kan falde ind i sig selv, eller falde i snak med gode kammerater. Der er plads til eftertænksomhed og refleksion. En samvittighedens stemme som får dig til at overveje, hvem det egentlig er, du vil være. Her åbnes der op for kreativitet, og der er plads til at forelske sig spontant i en idé. Det er også her, man kan lade sig fascinere af verden og tage den i sin favn og måske endda lære noget nyt om sig selv. I en travl hverdag kan sådan en pause være meget afgørende. Vi har brug for at kunne trække os væk fra travlheden og det agtpågivende, for at finde retning i vores liv. Pausen er dit personlige udkigspunkt, som lader dig se et større billede af dig selv og verden. Som vejrhanen lader sig korrigere af vinden. Nok er pausen ikke hurtig og smart, men den rummer en visdom som kan være svær at undvære. For det handler ikke om, hvor meget og hvor hurtigt vi gør ting, men det handler om at være nærværende i ens gøremål.

En pause kan forbedre handling og arbejde og kan virke forbyggende mod stress.

Pauseaktiviteter ”Lad være med at drikke kaffe om morgenen. Det vil holde dig vågen hele formiddagen” (ukendt)

”Om jeg gerne vil have kaffen sort? Findes det i andre farver?” (ukendt)

Sundhedsråd Kaffe uden fløde – skal man ikke blive fed af. Kaffe uden sukker – får Ens vægt til at gå nedad. Kaffe uden kaffe – det er ganske særlig sundt. Men man føler sig lidt fjollet, når man sidder og rør rundt. Peit Hein

”Jeg ville gerne stoppe med at drikke kaffe, men jeg er ikke typen, der giver op så let” (ukendt) ”Kaffe: Fundamentet for bevidsthed” (ukendt)

”Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen” (Isak Dinesen)

”Kaffe gør os seriøse, alvorlige og filosofiske” (Jonathan Swift) ”Kaffe dufter som friskmalet himmel” (Jessi Lane Adams)

Kaffesange

Coffee – Sylvan Esso Black coffee – Peggy Lee Cigarettes and coffee – Otis Redding The coffee song – Frank Sinatra One more cup of coffee – Frazey Ford No sugar in my coffee – Caught the ghost

“Kaffe virker oplivende på tænkeevnen, styrker fantasien, skærper sanserne, iagttagelsesevnen og omdømmet, øger skabertrangen og tillader de gennemtænkte tanker at antage en fast skikkelse”. Opfindelsernes bog (1880)

”Hvis jeg var en kvinde, ville jeg bruge kaffe som parfume” (John Van Druten)

LandsmĂ¸de 2016

Tak til de frivillige fotografer: Daniel Roved Langgaard

Redigeret af Kathrine Raabjerg KjÃ¦rsgaard

M AR K A NTS GUIDE TIL

(Kaffe) Pausen 17

markant guide

Intro til PAUSE

Pauseaktiviteter

til dig sel Sæt noget musik på som får dig til at slappe af, lav en kop kaffe og sæt dig godt til rette i lænestolen. Forslag til sange: ”Still” – Christel Alsos ”Breathe me” – Sia “I´m getting ready” – Michael Kiwanuka “England” – The National “Better together” – Jack Johnson “Ambre” – Nils Frahm

Gå en tur og medbring en mønt Slå plat eller krone om, hvilken vej du skal gå næste gang, du har mulighed for at dreje. Plat=højre Krone= venstre.

Det at holde pause betyder, at vi standser noget, at der er et tidsrum, hvor en aktivitet er ophørt og midlertidig ligger stille. Man kan tale om pauser i en samtale, i en håndboldkamp, i et forhold, på jobbet eller i hverdagen generelt osv. Og måske er pauser højaktuelt at tage fat på netop i vor tid, hvor alt er i konstant forandring, og vi løber afsted for at nå det hele. Vi skal være omstillingsparate og fleksible, og man er næsten unormal, hvis man ikke har en diagnose med titlen ”stress”. Vi har alle brug for en pause ind i mellem for at koble af, trække vejret og finde ny energi. Men hvad vi vælger at fylde vores pauser ud med, og hvilken længde, vi har behov for, er vidt forskellig fra person til person. Nogle finder det rart at være helt alene, mens andre helst ser pausen afholdt sammen med andre. Nogle foretrækker en aktiv pause, hvor andre derimod ønsker den rolig. Sådan fortsætter modsætningerne. Markant vil i denne guide forsøge at give forskellige bud på, hvad du kan fylde din egen eller pausen i klubben ud med. God fornøjelse.

Læg puslespil På nettet kan man få lavet puslespil med ens egne billeder. Tag evt. et fællesbillede af børnene i klubben og få lavet jeres personlige puslespil.

Lyt til

res pauser” af ”Poesien er i vo d og Per Vers Niels Hausgaar på YouTube) (Du kan finde den

Lav et v ar fodbad mt

markant guide

elv eller klubben markant guide

markant guide

Find en bog og læs

Læs digtet

Hvis du ikke allerede er i gang med en eller ikke ved, hvad du skal læse, så har Markant et par forslag til dig.

En stille dans Ukendt kunstner

Forslag 1: Englestøtte. Er en coffee-table-bog med filosofisk dybde formidlet med meget få ord. Perfekt til en pause fra hverdagen og som lægger op til eftertanke over hverdagens travlhed. Bogen handler om en skytsengle og menneskers ligegyldighed, der på tværs af geografi, tid og genrer taler til den æstetisk bevidste, voksne læser. Handlingen formidles med meget få ord og billederne er små kunstværker, der bærer fortællingen. Hver side er fyldt med fotografier, illustrationer og en magisk, stille skønhed.

En stille dans Har du nogensinde set på børn på en karrusel? Eller lyttet til regnen, der slår mod jorden? Nogensinde fulgt en sommerfugls elegante leg? Eller kigget på solen, mens den gik mod nat?

Forslag 2: Eksistensens reformationsserie består af en række korte bøger af forfattere med forskellige faglige baggrunde, der skriver om reformationens virkningshistorie indenfor deres felt. Perfekt til at have med i lommen til kaffepausen, togturen eller ventetiden ved tandlægen. Bøgerne kan downloades gratis de tre første måneder fra udgivelsesdagen. Der er planlagt ca. 14 titler i serien. Et godt sted at starte er med den første bog i serien, ”Hvorfor er vi så enestående?” som handler om reformationen og individet af Christian Hjortkjær.

Hoppe-pause

Tag en stille dans, men Ikke så hurtigt. Livet er kort. Musikken varer ikke ved. Farer du gennem dine dage meget hurtigt? Når du spørger 'Hvordan går det?' Hører du så svaret? Når dagen er forbi, ligger du så i din seng med de næste hundrede opgaver kørende i hovedet? Tag en stille dans, men Ikke så hurtigt. Livet er kort. Musikken varer ikke ved. Har du nogensinde sagt til dit barn, vi gør det i morgen? Og nåede du ikke at se, hvor det sårede? Har du nogensinde mistet overblikket, mistet gode venner, fordi du ikke havde tid til bare at ringe og sige 'hej'? Tag en stille dans. Ikke så hurtigt. Livet er kort. Musikken varer ikke ved. Når du farer sådan af sted, mister du halvdelen af glæden ved at nå det. Når du bekymrer og skynder dig hele dagen, er det som en uåbnet gave - Bare smidt væk. Livet er ikke et væddeløb. Tag det med ro. Hør musikken inden sangen er forbi.

Tag en ”hoppe-pause” i KFUM og KFUK´s hoppeborg. Hoppeborgen kan benyttes af alle KFUM og KFUK´s foreninger og distrikter, se mere på KFUM og KFUK´s hjemmeside under ”inspiration”.

Prop høretelefonerne i ørene og find KFUM og KFUK´s podcast ”Ord på tro” på www.kfum-kfuk.dk/ordpaatro, smid dig på sofaen og gør intet andet end at lytte. Du kan også lytte til den uofficielle Medlemsradio, som udkommer med nye afsnit ca. hver måned: www.medlemsradio.dk

Slå op på side 14-16 i denne udgave af Markant og lav nogle af aktiviteterne der.

markant guide

En sjov aften i klubben/foreningen ”KAFFEPAUSE” Det er et must, at det er mørkt udenfor, når denne aften skal afholdes. Bed børnene om møde op i praktisk tøj denne afmarkant markant ten. Start aftenen med en sang (eks. ”Svantes lykkelige dag”) efterfulgt af en bøn eller fadervor, og introducer derefter guide børnene/medlemmerne til løbet. guide

markant guide

Det store kaffe-smuglerløb Dette smuglerløb handler om at få sine kaffebønner malet til kaffe, for derefter at få det brygget det til kaffe. Der er 3 stationer i dette smuglerløb Station 1: Hvor bønnerne kan købes Station 2: Hvor bønnerne kan males Station 3: Hvor de malede bønner brygges til kaffe Der skal bruges 3 handlere – en ved hver station. Så skal der være nogle ”kaffejægere” – vurder selv hvor mange der er brug for i forhold til deltagere. Alle deltagere starter med at få udleveret 2 pakker med kaffebønner + ”100 kroner”, som de nu skjuler et sted på kroppen (lommer, sokker, handsker, huen osv.) Alle deltagere starter ved station 1. Løbet fløjtes i gang. Det gælder nu for deltagerne om at komme til station 2, hvor de kan få malet deres bønner, dog uden at blive fanget af ”kaffejægerne” som

kan fratage deres kaffebønner, hvis de kan finde dem. Når man kommer til station 2, kan man sælge sine bønner for ”50 kroner” og få dem malet. Man modtager altså her 50 kroner for hver pakke med kaffebønner + får udleveret en pakke med malet kaffe. Deltageren skal nu til station 3, hvor han/hun kan få brygget sit kaffe og derved få udleveret ”150” kroner. Bliver deltageren ”røvet” for alle sine varer eller penge, kan de trække ”klippekortet”. Klippekortet kan bruges 3 gange i hele smuglerløbet. Er man i den situation, hvor man mangler penge for at komme videre, kan man vise sit ”klippekort” ved post 3, hvor man får udleveret en lille kop kaffe, som skal drikkes, for derved at indkassere 50 kroner. Løbet slutter, når fløjten lyder. Bestem selv, hvor lang tid I vil bruge på det. Men der skal være nok tid til at løbet kan komme i gang (ca. 40 min). Deltageren, som har flest penge når løbet er slut, har vundet.

I skal bruge: • Kaffebønner (vurder selv hvor mange poser i har brug for) • 1 kaffekværn • 1 kaffemaskine • En form for pengesedler (som der skal handles med) • Små ZIP poser til at lave små pakker med kaffebønner i og med malet kaffe (Put 10 bønner i hver pakke) • Evt. forlængerledninger til station 2. • Klippekort med 3 klip HA`ET GODT LØB Slut aftenen af med en sang og en andagt. Brug evt. Andagten her i bladet.

Station 2 "Jæger" "Jæger" Station 3

Station 1

"Jæger"

"Jæger" Foreningslokale

ANDAGT

I hvert nummer af Markant vil du få inspiration til andagter, du frit selv kan bruge. Andagten tager udgangspunkt i temaet og kan ofte bruges i sammenhæng med Guiden til at forme en klubaften i lokalforeningen eller andre steder.

Sådan holder du en Taizéandagt Af Johanne Nørtoft, teologistuderende og tidligere rejseleder på Taizé-rejser med KFUM og KFUK i uge 42.

En taizéandagt er relativt nem at afholde, da fokus er på det meditative aspekt, og elementerne er simple. Hvis ikke du har prøvet det før, kommer her en udførlig guide. Hvad er Taizé? Taizé er et kloster i Frankrig, som er kendetegnet ved stilhed, tid og plads til eftertænksomhed og så selvfølgelig fællesskabet, som skabes af brødrene samt de tusindvis af unge, der besøger klosteret hvert år. Fællesskabet i Taizé blev opstartet i 1940 af Broder Roger og var til at begynde med en husningsmulighed for krigens flygtninge. Efter krigen blev klosteret et tilflugtssted for unge mænd, som tilsluttede sig fællesskabet og lagde deres liv i klosteret. Fællesskabet i Taizé er stadig i dag besøgt af unge fra hele verden. Klosterets formål er at ”mødes mod en ny solidaritet” og fremme et fællesskab i en splittet verden. Alle i klosteret går til messe tre gange om dagen, og disse er bygget op efter en helt fast skabelon. Taizéandagterne herhjemme følger samme elementer.

Andagtens rammer: Elementerne, som indgår i en typisk taizéandagt er: sange, læsninger, bøn og stilhed. Sangen er det bærende og kendetegnende element og bør derfor prioriteres højest. Det er vigtigt i en taizé-andagt at rummet er ”sat” til den stemning, andagten skal foregå i. Forsøg at finde et rum, hvor du kan dæmpe lyset (evt. slukke det helt), tænde stearinlys, og hvor der ikke er for megen baggrundsstøj til at forstyrre deltagerne undervejs. I Taizé sidder alle deltagere til messen på gulvet – jeg plejer at lægge op til det samme, da jeg synes det giver en anden oplevelse af fællesskab at sidde sammen end afgrænset på hver sin stol. Sæt evt. afdæmpet musik på indtil andagten holdes (dvs. imens deltagerne går ind i rummet) det giver en andægtig og rolig stemning.

Et eksempel til en opsætning af elementerne: • Sang • Sang • Læsning • Sang • (evt. refleksion) • Stilhed • Bøn • Sang • Sang Sangene: I PULS findes fire taizésange: nr. 160a,b,c og d. Det er kendetegnende for sangene at de ofte kun har ét vers og en simpel melodi. De synges igen og igen og fungerer dermed som meditation. Hvis du styrer andagten, kan du synge ”amen” hen over den sidste linje, når du ønsker at sangen skal slutte igen. Alternativt kan du også understrege inden, hvor mange gange I synger verset eller aftale et stop på anden vis. Lad gerne sangen gentage sig mange gange for at opnå den meditative effekt (denne kommer først, når deltagerne er nogenlunde sikre i melodien). Udover sangene i PULS, kan du finde både tekst og noder til mange flere sange, som synges i Taizé på deres hjemmeside: www.taize.fr/da Læsning: Brugt i andagter herhjemme giver det mening at vælge skriftsteder ud, som understøtter det tema, du vælger for andagten (fx. tilgivelse eller skabelse). Hvis der ikke er noget tema, er det oplagt at vælge fra Salmernes Bog, fx kap. 49, 71 eller 23. Vælg et stykke som vækker til eftertanke over menneskets forhold til Gud. Refleksion: Efter læsningen kan der være en refleksion. Det er ikke en kendt ting fra Taizé, men ønsker du, at andagten skal indgå i en temaaften, eller at deltagerne skal have noget ekstra med, så kan den lægges ind. Den fungerer som en almindelig refleksion over noget i bibelteksten eller dine egne tanker, der binder bibelteksten sammen med det tema, I har haft for aftenen. Stilheden: Stilheden er en stor del af messerne i Taizé og varer her flere minutter – op til 10. Det kan være svært at holde stilhed længe, men forsøg det. Det giver noget ekstra. Lad den gerne vare i hvert fald 4 min. - du kan evt. tage tid. Nogle gange føles stilheden som om den har varet længere, end hvad tilfældet er.

Er du interesseret i at opleve Taize, er KFUM og KFUK medarrangør på rejser derned i uge 42. Du kan finde mere på www.kfum-kfuk.dk/taize

Debatten

Markant er et navn, der lægger op til holdninger og debatter. Derfor vil vi her i magasinet bringe emner på banen, som kan tåle at blive diskuteret. Måske du er enig, og måske du ikke er. Lige meget hvad, håber vi, at du har fået noget at tænke over.

GUDSTJENESTE

– SKAL/SKAL IKKE Skulle jeg gå i kirke på søndag, eller skulle jeg mon hellere lade være? Der er mange gode grunde til ikke at gå ofte i kirke. Der er lige så mange gode mod-grunde. Lad mig nævne nogle stykker af begge slags. Pro og contra. Ingen læsere vil være i tvivl om, hvad jeg hælder til. Måske kan læseren gøre argumenterne for ikke at gå til gudstjeneste meget bedre. Prøv. Eller bliv overbevist om, at argumenterne for at komme af sted er bedst…

Fri fra hverdagens pligter

Stærk tro

IMOD: Det er søndag morgen, helt fri for at skulle noget - i forhold til hverdagen fyldt med pligter og stress.

IMOD: Jeg behøver ikke at bevise min tro ved at gå i kirke.

God tid til at sove længe, meget længe. God tid til rundstykkerne og avisen. FOR: Ja, en god, lang frisøndag er en gave. Men den bliver ikke mindre god og fri af gudstjenesten. Der kommer sådan en egen livfuld og vid horisont ind over fridagen, når gudstjenesten tages med. Og der er såmænd god tid til lang søvn, kaffe, rundstykker og avis - både før eller efter gudstjenesten. Og mange steder finder du med lethed en eftermiddags- eller aftengudstjeneste. Tænke på Gud hjemmefra IMOD: Det er da bedre at sidde hjemme og tænke på Gud end at sidde i kirken og tænke på… FOR: Ja, tænke på hvad? Selvfølgelig flyver tankerne også i kirken. Ligesom de gør alle andre steder. Men jeg tillader mig at betvivle, at mennesker generelt tænker mere og bedre på Gud ved at blive hjemme. Jeg vil endda mene, at der kommer færre tanker om Gud ved at blive hjemme. Og mange af tankerne bliver nok mere hjemmebryggede. Hvorimod tankerne om Gud i kirken - i salmer, bibeltekster, bønner, prædiken – gør tankerne langt større.

FOR: Nej, og det kender jeg heller ikke nogen andre, der gør. Derimod kender jeg en del, der går i kirke, netop fordi de har for lidt tro i sig selv. Som min nyligt afdøde onkel, Niels Højlund, sagde: ”Jeg går i kirke hver søndag, for jeg har kun tro til en uge ad gangen”. Udvise tro hjemmefra IMOD: Jeg behøver ikke gudstjenesten for at tilbede Gud. Det er vel lige så godt at gøre det med bøn og bibel derhjemme. FOR: Ja, bøn og bibel hjemme anbefales! I helt særlige situationer kan det endda være den eneste ”gudstjeneste”, man kan finde. Men her til lands vil det for de allerfleste være muligt at finde en rigtig og god gudstjeneste at deltage i. Og at sige nej tak til det til fordel for hjemme”gudstjenesten” svarer til, at man sagde nej tak til at spise med familien i huset, fordi man synes, det er rarere at sidde med pizzaen på sit eget værelse.

Desuden giver kun gudstjenestens fællesskab noget helt afgørende: Jesu nådefulde, næsten fysiske nærvær gennem nadverens sakramente. Gudstjeneste er ikke moderne IMOD: Gudstjenesten er så stiv og gammeldags. FOR: Nej og ja. Nej - den behøver på ingen måde være stiv. Man vil blive overrasket over, hvor levende den kan være, hvor meget lidenskab der kan investeres i alle dele af den. Hvor bevægelig og bevægende gudstjenesten kan være med sine mange faste, velkendte led. Og er den uhjælpeligt stiv, der hvor du bor, så find et andet sted at gå. Rigtig mange menigheder ud over hele landet er i praksis ”valg”-menigheder. Og ja – den er også gammel. Ikke gammeldags, men gammel. Ældre end oldemor. Meget ældre. Det gør den tidløs. Den har holdt til tidens tand. Det er ikke hip-hop smart, som kun holder et par år. Den har en slidstærk form, der holder i generationer.

I gudstjenestens fællesskab vil man mange gange opleve sig båret i troen på en anden måde end i det private ”bederum”. Digteren Søren Ulrik Thomsen skriver et sted: ”Den blotte deltagelse i gudstjenesten er kongevejen til troen”.

Skrevet af Henrik Højlund, som er sognepræst i Løsning-Korning og formand for Evangelisk Luthersk Netværk.

EKSPERTPanelet KFUM og KFUK arbejder for at styrke børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Derfor har Markant selvfølgelig også bedt om netop børn og unges mening i forhold til temaet i dette nummer.

Hvad siger børnene om kaffe?

Josefine 12 år

Barbara 11 år

Hvorfor, tror du, voksne holder kaffepause? Er det ikke fordi de er trætte?

Hvorfor tror du, voksne holder kaffepause? De holder en pause for at få kaffe, hvis de er trætte.

Ved du, hvordan kaffe smager? Ja, det smager i hvert fald ikke godt. Hvad drikker du selv? Jeg drikker ikke noget specielt – jeg går bare i seng.

Ved du, hvordan kaffe smager? Jeg har prøvet at smage kaffe, det smager godt. Hvad drikker du selv? Ingenting.

Lukas 8 år

Emil 7 år

Hvorfor, tror du, voksne holder kaffepause? De drikker kaffe, fordi de ikke skal få ondt i halsen. Det er ligesom te - bare med en anden smag.

Hvorfor, tror du, voksne holder kaffepause? Fordi de gerne vil ha’ en pause fra børnene.

Ved du, hvordan kaffe smager? Nej Hvad drikker du selv? Sodavand

Ved du, hvordan kaffe smager? Næ. Hvad drikker du selv? Det ved jeg ikke. Jeg drikker nok saftevand.

Ekspertpanelet består af deltagere på KFUM og KFUK´s efterårslejr for bedsteforældre og børnebørn på Tommerup Efterskole.

På Landsmødet i begyndelsen af november blev en ny hovedbestyrelse valgt for de kommende to år. Markant præsenterer her den nye hovedbestyrelse og spørger:

Hvordan fo retræ du din kaff kker e?

Den nye Hovedbestyrelse svarer Cappuccino eller macchiato – hvis bare det kan udtales med fake italiensk accent Annelene Højvang Larsen Medarbejderrepræsentant

Gennemsigtig, kold og absolut uden smag af kaffe Steffen Krøyer KFUM og KFUK i Thisted

Brygget på Peter Larsens øko/fairtrade friskkværnede bønner i stempelkande Henriette Lynderup Kirkeskov, formand KFUK og KFUM’s Hovedforening

Sort Rune Hoff Lauridsen KFUM og KFUK i Ikast

Med mælk – og helst også kage til Maria Klaris Søgaard KFUM og KFUK på Frederiksbjerg

Stærk stempelkaffe i skummet minimælk Jens Christian Kirk, næstformand KFUM og KFUK i Snejbjerg

Sort Maria Haahr Jensen KFUM og KFUK på Frederiksbjerg God sort Signe Madsen KFUM og KFUK i Vildbjerg

Nespresso med Envido Lungo-kapsel Jesper Damgaard, kasserer KFUM og KFUK i Aalborg

Sort Nina Frøjk Hansen KFUM og KFUK i Aarhus Midtby

Den rene vare uden tilsætning – sort! Torben Kristensen Y’s Men repræsentant

Café latte med double shot til morgenstunden, senere på dagen sort med mælk Michael Bager KFUM og KFUK i Næstved

Læs mere om den nye hovedbestyrelse: www.kfum-kfuk.dk/hb2016

Klumme

Af Abdel Aziz Mahmoud

Journalist og tv-vært. Debuterede tidligere i år med sin selvbiografiske debatbog

Den første vigtige kop Uddrag fra ”Hvor taler du flot dansk!” Vores første rigtige bolig i Danmark var et rækkehus i Greve Strand, som vi fik anvist i 1985, og på kort tid var der vendt op og ned på vores liv: nyt land, nyt sprog, nyt hjem, nyt barn – min bror kom nemlig til verden dagen efter, vi flyttede ud af asylcentret. Og nyt job, i øvrigt, for min far havde lige fået et halvt års vikariat som forskningsassistent på Landbohøjskolen. Til at begynde med gik min mor hjemme med to små drenge, uden sprogfærdigheder, og set udefra var der på mange måder lagt i kakkelovnen til den klassiske kvinde-integrationskatastrofe; den etniske minoritetskvinde, som tusser rundt alene i sit eget lille parallelsamfund og ser MBC (Middle East Broadcasting Center) gennem burkasprækken. Min mor passede bare ikke helt ind i den ligning – eller i en burka, for den sags skyld. Hun slæbte i stedet min bror og mig med ind til København, hvor jeg kom i Dansk Flygtningehjælps børnehave, som hun også selv blev frivillig i, når hun ikke tog undervisning på deres sprogskole (…) Hun fik det råd af en underviser på sprogskolen at gå rundt på vejen og invitere naboerne på kaffe. Det ville være en god måde at få trænet alt det, hun lærte i sprogskolen, at tale en masse hverdagsdansk. Ikke at det nogensinde har været fremmed for min mor at drikke kaffe med folk, tværtimod. Men underviseren vidste nok godt, at det ikke var helt let i Danmark. Så den gode Souad travede forhåbningsfuldt ind til vores nærmeste nabo, som ovenikøbet havde fået et barn for nylig – det var en oplagt anledning, og hun havde en gave med. Naboen blev da også glad for gaven, så min mor spurgte, om hun ikke havde lyst til at drikke en kop kaffe en dag. Men det var naboen ikke interesseret i, og Aziz Mahmoud, f. 1983, har det blev min mors førsteAbdel nederlag i Danmark. palæstinensisk baggrund og kom til Danmark i 1984. Han er udviklingsMåske lyder det langt ude, for mine forældre redaktør på Nordisk Film TV, er uddannet journalist fra Danmarks Jourhavde levet som nomader i landet i et år uden nalisthøjskole, tidligere reporter i DR og vært på enså række programmer at ane, hvordan deres fremtid ud. De havde – bl.a. nyhedskanalen DR Update og liveprogrammet boet på asylcenter, og hun havdeAftenshowet. født et barn i det nye land uden at kunne sproget. Alligevel var en nabos afvisning og en lukket dør det største chok hidtil. Omslagsfotos: Jakob Mark Det er ikke til at vide, hvilken forskel det ville have gjort, hvis naboen havde sagt ja. Havde

min mor lært sproget lidt hurtigere? Fået et job tidligere? Jeg aner ikke, om naboen bare ikke kunne overskue det eller havde en virkelig dårlig dag. Min pointe er ikke, at naboen var et dumt svin, og min mor et stakkels offer. Men de er sgu så skrøbelige, de første forsøg. Den udstrakte hånd, som bliver afvist eller aldrig givet. I forvejen var min mor overrasket over, at kontakten ikke var sket allerede, for i Libanon ville det være kommet helt af sig selv. Folk på gaden ville ikke kunne lade være med at stikke hovedet nysgerrigt ind hos nye naboer (…) Da vi året efter flyttede til Middelfart, hvor min far endelig havde fået fast job som fjerkrækonsulent, skulle kaffeforsøget gøres igen, selvom min far faktisk frarådede det: ”Har vi ikke prøvet det én gang? Du bliver bare skuffet.”  Men Souad insisterede, og de første, der fik et bank på døren, var Edna og Erik, vores naboer på Merianvej. Og heldigvis for min mor og for os og for rigtigt meget siden, ville Edna vældigt gerne drikke den første af mange kopper kaffe (…) Engang kom Edna ind til os for at høre, hvad i alverden det var, der duftede så fantastisk fra vores hus og helt over i hendes køkken. Det var falafel, kunne min mor forklare, mens hun anrettede tallerken Edna, der allerede Jeg taleren dansk, engelsk,tiltysk, fransk, spansk og sat arabisk. Det eneste, jeg ikke taler,hun er det,havde da havde sig ved køkkenbordet; som folk forventer af mig: perkerdansk. lige godt aldrig smagt noget SÅ lækkert før! Så da Edna senere på året holdt fødselsdag, Abdel Aziz Mahmoud er journalist, tidligere tv-vært – og muslimsk måtte tarteletterne flygtning. Han ville egentlig se baresig have udmanøvreret lov at være dansk. Have en som plads i flokken, men nu kan han ikke længere holde sin mund. forret, og min mor accepterede med stolthed Hvor taler du flot dansk! er et humoristisk og bevægende inddobbeltrollen som delvis gæst, delvis kok. Jeg spark i den skarpladte debat om udlændinge og integration. Abdel fortæller om sinvild mors desperate forsøg på at få danske Falafel venhar altid været med den historie. ner, sin universitetsuddannede fars bunker af jobafslag og om forcerer ligusteren, og sød duft opstår. Sværere selv at lægge ansigtet i de rette folder, når han bliver rost for sin fine udtale. tankevækkende om, hvordan det er at elske er det ikke,Enog mad er bog altid en sikker samtaleDanmark – og alligevel føle, at man aldrig kan blive dansk på starter (…)måde. Men det er også en fortælling om, at integraden rigtige tion kan lykkes, og at det kræver hårdt arbejde, nysgerrighed samt en god portion humor fra begge sider af ligusterhækken i kulturmødet mellem vestlige og arabiske traditioner.

Til gengæld lærte Edna min mor om alt fra duge, stearinlys og servietfoldning til at sidde i solen med en sirligt udformet krans af sølvpapir under hagen, så solen kunne skinne dobbelt op i ansigtet. Mens Erik hjalp min far med at beskære roserne, sad damerne der og brankede (…)

Abdel Aziz Mahmoud, f. 1983, har palæstinensisk baggrund og kom til Danmark i 1984. Han er udviklingsredaktør på Nordisk Film TV, er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, tidligere reporter i DR og vært på en række programmer – bl.a. nyhedskanalen DR Update og liveprogrammet Aftenshowet.

Jeg tør ikke garantere, at min mor ikke havde haft andre arabere som førsteprioritet, hvis der havde boet nogen i vores kvarter. Det er bare en lille smule lettere at drikke kaffe med folk, som kan bede om sukkeret på ens eget sprog. Men der var ikke andre, og hvor er jeg lykkelig Omslagsfotos: Jakob Mark for det (…) Hverdagen er både den største mulighed og den største trussel for integration. Vi mennesker er nok bare indrettet sådan, at hvis det ikke lykkes i første hug, så er det lettere at lade være. Stolthed og usikkerhed har ingen religion og race.

Dengang valgte min mor at tage det første skridt en gang til, og i dag hjælper hun andre flygtninge med at gøre det samme. Det betyder ingenting, hvem der starter. Det betyder alt for vores land, hvordan det her slutter. Hvis du allerede har taget det første skridt uden held – så tag det igen. Der er falafel og servietfoldning på den anden side.

(...) lige fr anvej, ins skulle spi boer kun var spor f syntes jeg at sidde u tiggede o spise ind almindel mors opt gæstfrihe på fire sa forhaven eneste ga kede ivrig Det skete Murad og på vejen pitabrød. end at rin med en h syntes jeg pinligt, s end at vo godt mod helt ekstr sushi elle ler i dag. var bagef kunne vi

ABDEL AZIZ MAHMOUD

HVOR TALER

DU FLOT DANSK!

Titlen på Abdel Aziz Mahmouds bog henviser til, at Bertel Haarder på et tidspunkt sagde ”Hvor taler du flot dansk” til ham. Abdel svarede ”Tak, i lige måde”.

Plads til ...

... pauser

Billederne er taget i Bruxelles af Martin Hove. Til hverdag læser han til lærer i Aarhus, og når han har fri, bruger han tid på at tage billeder.

Tag en "Kaffepause" i Cameroun Af Emilie Gad og Jana Thomsen Praktikanter i YMCA Cameroun

Fortællinger fra livet som Praktikanter i YMCA Cameroun

ONSDAG DEN 24. AUGUST 2016 forlod to spændte piger det kolde og regnfulde Danmark for at starte et fire måneders eventyr som praktikanter hos YMCA i Cameroun. Da vi trådte ud af flyet og den varme, tropiske luft ramte vores trætte og udmattede ansigter, begyndte det at gå op for os, at det vi indtil da kun havde drømt om, planlagt og forestillet os, nu pludselig var virkelighed og bogstaveligt talt befandt sig lige for næsen af os.

I lufthavnen blev vi mødt af folk fra organisationen, der med smilende ansigter og varme håndtryk bød os velkommen til Cameroun. Efter en kort køretur befandt vi os i det hjem, vi skulle tilbringe de næste 4 måneder af vores liv i. Vi blev budt velkommen af vores værtsforældre med en traditionel middag klokken 2 om natten. Efter en lang rejse fra den danske muld til de Afrikanske himmelstrøg faldt to trætte og overvældede danske piger i søvn den nat. De første dage i Cameroun var fyldt med nye indtryk, og tiden havde en mærkelig form for os, som den så ofte kan have, når man rejser eller blot befinder sig i et ukendt miljø. En dag føltes som en uge, og vi sugede til os af alle de nye indtryk. Når vi kørte gennem Yaoundés kaotiske og farverige gader, sad vores sanser uden på tøjet, og vi prøvede ihærdigt og med nysgerrige blikke at få det hele med. Da vi i foråret havde sagt ja til praktikstillingen, havde ingen af os været i Cameroun før, så mødet med en så anderledes kultur og måde at leve på, var eksotisk og fascinerende og slog fra første dag benene væk under os. En unik chance Da vi hver især sad i Danmark og prøvede at beslutte, hvilken praktikplads der ville være den rette for os både fagligt og personligt, blev vi begge draget til praktikopslaget hos KFUM og KFUK i Danmark. Muligheden for at tage del i en videre udvikling af et nyopstartet samarbejde mellem Cameroun YMCA og KFUM og KFUK i Danmark, og som de første praktikanter at være med til at definere indholdet, var for os begge en stor motivation for at søge stillingen. Det betød også meget for os, at vi kunne identificere os med organisations

Man ved aldrig, hvad der kan ske i en kaffepause i Cameroun og gudskelov for det. værdisæt og arbejde. Vi var derfor ikke i tvivl om, at Cameroun-YMCA var en ideel mulighed. Vi kunne begge i høj grad identificere os med visionen om at styrke camerounske børn og unges rettigheder. Det at skulle være de første praktikanter for Cameroun-YMCAs var for os begge et stort privilegium, og vi så her en mulighed for at få en helt unik erfaring. Det følges meningsfuldt for os begge at prøve kræfter med organisationsarbejde i en afrikansk kontekst, og vi er overbeviste om, at det både vil være relevant for vores faglige baggrunde, i henholdsvis antropologi og sociologi, samt være med til at udvikle os personligt. At se det positive og ikke lade sig begrænse Frivillige i Cameroun-YMCA arbejder på højtryk med at styrke børn og unge ved hjælp af forskellige aktiviteter og projekter, der har til formål at give dem ressourcer til at blive gode og ansvarlige samfundsborgere. Det er både imponerende og inspirerende at opleve den gejst, høje arbejdsmoral og det fantastiske engagement, der er blandt de frivillige i organisationen. Her er der ikke fokus på bekymringer eller de begrænsede antal muligheder, men snarere på den positive indstilling til det

arbejde, man kommer for at udføre. De lokale lader sig ikke trodse af knaphed i forhold til hverken tid eller ressourcer, men springer ud i både arbejdet og livet med åbent sind og hjerte. Den måde at anskue livet på kunne måske give stof til eftertanke i en kaffepause i Danmark. Det kunne være, at vi kunne lære lidt af den tankegang i vores ofte så kontrollerede og planlagte hverdag, hvor vi sommetider er lidt for gode til at bekymre os. Mulighed for at skabe forandring Nu er vi så her, og vores praktikophold er i fuld gang. Arbejdsopgaverne på kontoret er mange og spænder vidt fra projektudvikling og administrativt arbejde til organisering af skole-klubber. To særligt spændende projekter er "Grønne Ambassadører" og "Et Godt Liv", der henholdsvis har til formål at skabe miljøbevidsthed blandt børn og unge og forbedre forholdene for udsatte grupper, som for eksempel flygtninge og fængselsindsatte. Derudover er vi med til at planlægge en række forskellige events, som for eksempel "The African Youth Day.” Selvom mange af projekterne stadig er under udvikling, og det ind imellem kan føles som om, der er langt fra idé til implementering, føler vi alligevel, at vi er med til at skabe mulighed for

forandring i det større billede, ved at sætte børn og unges rettigheder og behov på dagsordenen. Vi er stolte af, sammen med de andre frivillige, at kunne skabe mulighed og grundlag for forandring, og således klæde børn og unge på til at blive aktive og ansvarlige borgere i deres lokalsamfund, land og kontinent. Der er ingen tvivl om, at Cameroun-YMCA er en organisation med mange inspirerende drømme og ambitioner for fremtiden. Kulturel udveksling Når man tager i praktik i et land som Cameroun og får en hverdag, der er så fundamentalt anderledes end Danmark, bliver den kulturelle udveksling en stor del af oplevelsen. Vi har haft mange sjove, udfordrende og ikke mindst uforudsigelige oplevelser på baggrund af både sprogbarrierer og kulturforskelle. Vores liv her er fyldt med overraskelser, og vi nyder alt lige fra at studere forskellige typer af falsk hår til ihærdige forsøg på at bevæge os på afrikansk manér til traditionel dans til bryllupper. Vores hverdag bærer præg af nysgerrighed og entusiasme og vi nyder at blive inspireret af alt lige fra små snakke med vores taxichauffør om

morgenen på gebrokkent fransk til arbejdsrelaterede konferencer og besøg hos andre ungdomsorganisationer. Status so far – halvanden måned inde i eventyret Der er nu gået halvanden måned siden vi kørte gennem natten fra lufthavnen, mødte de smilende ansigter fra organisationen, så vores nye hjem for første gang og mærkede den tropiske luft ramme vores ansigter. Vi har vænnet os til at folk råber "Madame Blanche" efter os på gaden, og til de 4 timers lange søndagsgudstjenester på fransk. Vi har fået en hverdag her i Yaoundé, der er fyldt med kaos, uforudsigelighed, spændende arbejdsopgaver, eventyr, sprogbarrierer, mærkelig mad, masser af grin, kulturudveksling, frisk frugt, falsk hår og lyden af cikader hver aften, før vi trygt lukker vores små øjne. Et praktikophold hos YMCA i Cameroun byder på lidt af hvert og vi nyder vores eventyr og glæder os til det, der venter os bag det næste hjørne. Man ved aldrig, hvad der kan ske i en kaffepause i Cameroun og gudskelov for det.

FAKTA • MindfulnessGudstjenesterne holdes i Sct. Matthæus kirke på Vesterbro hver onsdag kl. 17:00 fra september til april. • MindfulnessGudstjenesterne er udviklet med afsæt i flere af de afgørende megatrends, som kommer buldrende i de kommende år. • MindfulnessGudstjenesterne er særdeles populære og er eksporteret til flere kirker rundt omkring i Danmark. • MindfulnessGudstjenesterne er liturgisk bløde, og der er altid et tema, som går igennem gudstjenestens meditationer, salmer, bønner og refleksioner. • MindfulnessGudstjenesterne kan følges på Facebook under “MindfulnessGudstjenester Vesterbro”.

MindfulnessGudstjenester:

Nu går rejsen

INDAD I Sct. Matthæus kirke på Vesterbro følger vi udviklingen. Vi observerer, lytter, analyserer, sætter sammen, følger udviklingen og udvikler derefter selv. Hvor er det moderne menneske på vej hen….? Og hvordan kan vi skabe værdi og mening på den rejse?

Det er mindfulnessterapeut Christin Illeborg og sognepræst Birgitte Kragh Engholm, der er gået sammen og har skabt MindfulnessGudstjenesterne.

Fremtidsforskning peger på, at flere og flere mennesker i fremtiden vil ændre rejsen, så den ikke længere går ud, men i stedet går ind. Af Birgitte Kragh Engholm I de seneste mange årtier er mennesker i alle aldre rejst ud i verden. Lige fra charterrejser på Mallorca til bjergbestigning på Mont Blanc, fra campingferier ved Lidoen til cruises i Caribien, fra exclusive get-aways i Paris til backpackture i Australien. Det handlede om at rejse ud. Men en ny rejsetrend er på vej. Fremtidsforskning peger på, at flere og flere mennesker i fremtiden vil ændre rejsen, så den ikke længere går ud, men i stedet går ind. Væk fra stresset hverdag Den moderne tilværelse og den almindelige hverdag med arbejde, familie, venner og fritidsaktiviteter er blevet tiltagende presset, krævende og stresset. Vi skal hver dag både ude og hjemme præstere, levere og leve op til, og vi vil derfor ikke længere have behov for og lyst til at rejse ud på flere krævende og stressende oplevelser. Tværtimod, så har vi i fremtiden brug for at rejse ind og finde pauser. Både kroppen og sindet har nemlig brug for pauser, og derfor vil rejsen i stigende grad gå indad. Trenden fra rejsen udad til rejsen indad er desuden en reaktion på, at vi er blevet så mætte på oplevelser og aktiviteter, at den store luksus, og der hvor vi kan signalere status, er der, hvor vi går offline og finder øjeblikke & stunder, hvor der er ro, nærvær og tid til langsomhed & eftertanke. Megatrenden fra rejsen udad til rejsen indad er altså en modreaktion på en hurtig, uoverskuelig og krævende hverdag fyldt med et højt aktivitetsniveau og et højt tempo, og derfor har det moderne menneske brug for pauser til at koble fra og lade op.

Folkekirkens vigtige rolle Som folkets kirke er det vigtigt, at vi altid forstår vigtigheden i at lytte højere til folks behov. Både de behov de har og de behov, de ikke ved, de har. Og historisk set har folkekirken jo altid været leveringsdygtige i netop at skabe ikkekrævende og langsomme øjeblikke fyldt med plads til eftertanke, ro og nærvær. På Vesterbro lyttede vi for få år tilbage højere og vi kunne derfor høre, at moderne mennesker har behov for pauser til siden og dermed langsomt begynder at rejse indad. Og vi forstod også, at hvis ikke vi greb udfordringen og lavede et rejsemål, der gik indad, ja så ville de åndeligt søgende og spirituelt åbne, de stressede og pressede moderne mennesker, søge andre steder hen, for at finde svar, for at finde pauser til sindet. Resultatet af vores lytten højere var, at vi for tre år siden for første gang slog kirkedørene op og inviterede til MindfulnessGudstjeneste i Sct. Matthæus kirke. Efter et større forarbejde, der bestod i observationer af moderne menneskers behov, ønsker, forventninger og krav til rejsen og overvejelser over, hvordan vi i kirken kunne opfylde og møde dem, gik udviklingen af selve MindfulnessGudstjenesten igang. MindfulnessGudstjenesten blev skabt Med et helt klart blik for, hvad jeg kan, som jo er alt det teologiske og kirkelige, og det jeg ikke kan, hvilket er mindfulnessdelen, gik jeg på jagt efter en god mindfulnesspartner. Det må næsten betegnes som et hole-in-one, da jeg ringede til mindfulnessterapeut Christin Illeborg, og vi straks klikkede og begge kunne se og var enige i, hvordan rejsen indad skulle

tilrettelægges. Vi mødtes, skrev, ringede, udviklede, sendte, justerede og bouncede idéer frem og tilbage. Og efter kort tid var MindfulnessGudstjenesten klar. Og vi var klar. Og heldigvis var der rigtig mange mennesker, der også var klar. Mellem 40-60 mennesker i alle aldre og af begge køn har siden vi begyndte at holde MindfulnessGudstjeneste, hver gang mødt op for at få en pause til sindet. MindfulnessGudstjenesten er en liturgisk blød gudstjeneste, hvor jeg ikke har præstekjole på, og hvor jeg ikke går på prædikestolen. Til gengæld sidder Christin Illeborg og jeg på to stole i koret. Kirken er fyldt med levende lys og kun et svagt lys fra pendlerne sikrer, at vi kan se teksten i salmebogen. For der synges to salmer, altid af de nye, der bedes en bøn, som skrives af mig fra gang til gang, så den passer og følger gudstjenestens tema og røde tråd. Der er fadervor og velsignelse, en kort refleksion uden manuskript skrevet på et konfirmandord, og så er der to guidede meditationer, som Christin Illeborg står for, plus musik og stilhed. MindfulnessGudstjenesterne er blevet Vesterbroernes helle midt i larmen, deres pause til sindet og et yndet rejsemål, der går indad. Hvis vi også i fremtiden vil være folkekirke, folkets kirke, så er vi nødt til at lytte højere til folks behov, til deres ønsker og til deres forventninger. Så er vi nødt til at komme deres krav om kvalitet, værdi og mening i møde, for ellers ender det med, at deres rejse går udenom folkekirken.

Sognepræst Birgitte Kragh Engholm er også fremtidsforsker og udkommer i slutningen af året med bogen “Den fremtidsgodkendte Folkekirke”.

SKITUR 2017

VI PAKKER JERES BAGAGE MED TRYGHED OG MULIGHEDER

Foto: Tourismusverband Saalbach Hinterglemm

VÆLG IMELLEM UDVALGTE SKIDESTINATIONER I

Sverige

Norge

Tjekkiet*

Østrig

Tyskland*,**

Italien

fra kr. 1.155

fra kr. 1.455

fra kr. 1.720

fra kr. 1.945

fra kr. 2.275

fra kr. 2.375

*inkl. forplejning, **inkl. skileje og liftkort

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste grupperejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Conni, Niels, Kim og Patrick Gruppeafdelingen

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

Hvad skal du vælge - højskole eller rejse? Hvorfor ikke vælge en løsning med begge dele?

F Vest 25.-28. maj

Øst 9.-11. juli 2017

www.kfum-kfuk.dk/familiefestival Læs om mulighederne for at kombinere et højskoleophold med en eventyrlig rejse på: silkeborghojskole.dk/rejse

Navne Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Ny økonomimedarbejder Nye informationsi administration medarbejdere i Aarhus og Aalborg

Jørgen Skov-Østergaard er ansat som ny økonomimedarbejder i Landskontorets administrationsafdeling per 1. oktober. Han er ansat på fuldtid og vil bl.a. være ansvarlig for DKG og IT.

Jørgen er 64 år og glæder sig til at udøse af sine store IT- og regnskabsfaglige kompetencer. I sin fritid er han bl.a. forretningsfører for Marmorkirkens Sognearbejde. Han kommer fra en stilling som ledende økonomimedarbejder hos Mermaid, et børsnoteret aktieselskab, der producerer infoskærme og indhold til digital skiltning. Jørgen afløser Ingrid Dehlsen, der har valgt at gå på pension.

Ny udvekslingskonsulent Ina Andreasen, 26 år, tiltræder per 1. december stillingen som udvekslingskonsulent. Ina er nyuddannet cand.scient. MSc in Global Health. Hun har erfaring som frivillig i DKG, FDF og hos os, hvor hun også havde 4 ugers erhvervspraktik i efteråret. Ina afløser Maria Bierbaum Oehlensläger.

Konsulent til Tween og Ten Sing Lene Nørby er ansat som ny konsulent for Tween Sing og Ten Sing. Hun er 48 år og bor i Risskov uden for Aarhus sammen med sin kæreste Henrik. Lene er folkeskolelæreruddannet og har taget et modul i mediepædagogik. Derudover var hun med i Ten Sings opstart i 1989 og har siden på flere områder været ansat i KFUM og KFUK i Danmark – først som Ten Sing-medhjælper og siden som Ten Sing-konsulent.

Mathilde Brødsgaard (tv) er ansat som informationsmedarbejder i KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus. Hun er 24 år og læser en kandidat i Virksomhedskommunikation på Aarhus BSS. Mathilde har tidligere været aktiv i KFUM og KFUK i Bording. Maria Slot Jacobsen (th), 25 år, er ansat som informationsmedarbejder i KFUM og KFUK i Aalborg. Hun har været aktiv i foreningen siden efteråret 2011, hvilket bl.a. har budt på en periode i bestyrelsen, en del konfirmandlejre og engagement i Unge Voksne. Maria læser til ingeniør med speciale i industriel design.

”Ny” kristendomskonsulent

”Arbejdet i Ten Sing har altid ligget mit hjerte nært, så da denne mulighed bød sig, hoppede jeg ombord, velvidende at organisationen har udviklet sig. Det glæder jeg mig til at være en del af – og forhåbentlig kommer både Tween Sing og Ten Sing også til at udvikle sig lige så meget.”

Ny bemanding på Efterskolefestival ’17 Christina Lykkegaard og Morten Ahle udgør det flotte lederteam af Efterskolefestival ´17. For at styre og støtte deres arbejde er Peter Sørensen fra den 1. august tiltrådt i en deltidsstilling. Peter bor i Mårslet og er kendt fra sit frivillige engagement i KFUM og KFUK. Jobmæssigt har han været både landmand, konsulent i Haderslev Kommune og fuldmægtig i erhvervsstyrelsen. Velkommen til Peter med at planlægge, organisere og samle op på den viden og erfaring, som vi som organisation er i gang med at få med denne type af festivaler.

Morten Hougaard Sørensen, 36 år, er per 1. november tiltrådt som kristendomskonsulent, en stilling han tidligere har bestridt i et barselsvikariat, ligesom han har stået for KFUM og KFUK’s kursusvideoer ’Mellem Linjerne’. Morten bor i Aarhus, er uddannet teolog og tidligere sogne- og hospitalspræst. Han glæder sig i særlig grad til én af sine nye arbejdsopgaver: At udvikle et nyt kristendomskursus for KFUM og KFUK’s frivillige.

Tak for indsatsen til Marianne Saugmann, der har forladt redaktionen.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

December 2016 - februar 2017 Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM OG KFUK-ARRANGEMENTER International nytårskur 7. januar Traditionen tro inviterer Udvalget for Globale Fællesskaber til nytårskur. Temaet i år er fremtiden for KFUM og KFUK's internationale partnerskaber. Kursusdag for lokalansættelser 14. januar En dag for arbejdsgivere og ansatte, hvor de sammen får inspiration til arbejdet i foreningerne.

Landsstævne for voksne 20.-22. januar Voksenstævnet er altid en stor succes, hvor tilmeldingerne strømmer ind fra første tilmeldingsdag. I 2017 er temaet 'Kristendom til tiden', og det bliver en weekend med hyggeligt samvær og spændende oplæg om fx etik, livsglæde og livsmod. Tilmeldingsfrist den 31. december. www.kfum-kfuk.dk/voksenstaevne17 TeenEvent 17 24.-26. februar En weekend fyldt med sport, krea, musik og performance – for 13-19-årige. www.kfum-kfuk.dk/teenevent

EKSTERNE ARRANGEMENTER BESTEM 2017 28. januar – 6. maj 2017 DUFs lederuddannelse målrettet nyere bestyrelsesmedlemmer, udvalgsformænd og andre ledertalenter, der arbejder på nationalt niveau og er under 30 år. Uddannelsesforløbet knyttes sammen af fire intensive undervisningsdage: En opstartsdag, to døgns internatkursus og en udviklingsdag. Pris: 1.950 kr. Tilmeldingsfrist den 9. december. www.duf.dk/bestem/

TeenEvenT 2017

Tag afsted sammen med dine klubunger, Ten Singere eller efterskoleelever på TeenEvenT 17. Det gør en forskel, at du er med! Vi ses i Nr. Nissum den 24-26. februar! Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/teenevent P.S. Du kan også blive frivillig på TeenEvenT. Skriv en mail til Anders formand_teenevent17@kfum-kfuk.dk, så finder vi den rette opgave til dig.

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender Har du et arrangement, der skal i kalenderen, så skriv til ahl@kfum-kfuk.dk

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Tak for kaffe SMP ID-nr. 46678