Hope 2 2025

Nr. 2 | Oktober 2025 | ISSN 2794-2236

2

Måske

s u h

u d d e n r e ? k s

KFUM og KFUK har fået en ny vision, som lyder: Børn og unge skal have grund til at tro, have håb for i morgen og vide, at der er brug for dem i dag.

Den blev vedtaget på Landsmødet sidste år. Men allerede nu, bare ét år efter, kan man se, at visionen lever, inspirerer og fungerer i KFUM og KFUK, præcis som en vision skal gøre det. Det, at visionen får lov til det – nemlig at blive brugt og påvirke – viser, at visionen er relevant og værdifuld for KFUM og KFUK. Hvis visionen bare lå et sted uden at blive brugt, ville den være ligegyldig. Men som du vil se i denne udgave af Hope, er visionen heldigvis alt andet end ligegyldig.

I dette magasin kan du blandt andet møde Karsten og Anders fra KFUM og KFUK i Ikast, som har startet et Vegetarværksted, der lærer mænd at lave vegetarisk mad. Idéen opstod på Landsmødet som følge af arbejdet med den nye vision og de nye Toårsmål, og i dag er konceptet blevet til virkelighed.

Rigtig god læselyst!

På vegne af redaktionen, Marius Henneberg Josiassen Foto: Theresa Engelst Lassen

3

HISTORIER FRA FORENINGERNE

Indho 6

12

Vegetarværkstedet

Børnemagasin

10

14

Ny generalsekretær

16

20

Glæd dig til

Toårsmål 1

Solidaritets 10'eren fylder 25 år

Toårsmål 2

26

Fairhuset

28

Toårsmål 3

22 Små og store fællesskaber

4

Hope nr. 2 2025 Årgang 5 · oktober 2025 Hope er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for medlemmer.

Udgiver KFUM og KFUK i Danmark Abonnement 200 kr.

Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk

old 30

Børnenes grundlovsfejring

32

70 unge på Folkemøde

18

Åbningsgudstjeneste på Wonderful Days

KOrt nyt

34

Tryk Sangill Grafisk ApS Oplag 6.500 stk Forsidefoto Daniel Luther Diemer KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Landskontoret har åbent mandag-fredag kl. 10.00-12.30 eller efter aftale Generalsekretær Gritt Rhinstrøm grk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Kim Fredsted Nielsen kfn@kfum-kfuk.dk Formand Thomas Østergaard thomas@kfum-kfuk.dk Afmeld HOPE Får I for mange eksemplarer i husstanden? Så kan du afmelde et eller flere eksemplarer.  Gå til www.kfum-kfuk.dk og klik på menupunktet “Min side” Log ind i medlemssystemet  Klik på “Vælg fra” ud for HOPE, som findes nederst i din profil Klik “OK” Du kan altid ændre dit valg. Du kan også afmelde Hope for din ægtefælle og andre familiemedlemmer.

Kort nyt og navne

44

N VA

EM ÆRK

E T

Bagsiden

S

TRO

Redaktør Sara Amos Olsen sao@kfum-kfuk.dk

Tryksag 5041 0411

5

I Vegetarværkstedet lærer mænd at lave klimavenlig mad

6

Hvordan laver man vegetarisk mad?

Svaret kan du finde i KFUM og KFUK i Ikast, hvor Anders Haug Immersen og Karsten Fyhn har startet Vegetarværkstedet.

Af Marius Henneberg Josiassen Foto Theresa Engelst Lassen

7

Vegetarværkstedet er baseret på Toårsmålene, da det er derfra, det udspringer. Det er med ønsket om at kunne leve mere bæredygtigt og lave et fællesskab ...

Karsten Fyhn og Anders Haug KFUM og KFUK i Ikast

Idéen til et Vegetarværksted opstod på Landsmødet, hvor Anders og Karsten diskuterede den nye vision og de nye Toårsmål. Da de tog hjem, var det med et mål om at lære at lave mere vegetarisk mad, så de både selv kunne spise mere klimavenligt og samtidig hjælpe børnene i foreningen med at passe bedre på Jorden og gå forrest i den grønne omstilling.

Vil I forklare, hvad Vegetarværkstedet er?

“Vegetarværkstedet er en åben vegetarisk madklub for mænd. Vi mødes én gang om måneden i et skolekøkken i Ikast. Vi er som regel mellem ni og atten deltagere i alderen 35 til 60 år. Karsten og jeg, Anders, har arrangeret de første to aftener, hvorefter det har været deltagerne, der har budt ind med, hvad vi skulle lave. Vi har typisk lavet tre forskellige retter i grupper. Når vi alle er færdige, sætter vi os sammen til bords, synger en sang og spiser maden sammen. Vi snakker også om maden og om hvilke oplevelser, vi har haft med at lave maden.”

Hvem kommer og laver mad?

“Vi er en blandet flok mænd med forskellige baggrunde. Nogle er meget bekendt med KFUM og KFUK, mens andre ingen kendskab har. Der er ingen af os, der har nogle særlige forudsætninger for at lave vegetarisk mad, men alle byder ind med det, de kan, og vi lykkes som regel med at få lavet noget superlækkert mad.”

8

Hvorfor valgte I at starte Vegetarværkstedet?

“På Landsmødet var Anders i inspirationsrummet “Skabt med ansvar – tro, klima og handling”. Her blev der snakket bæredygtighed, og Anders gav input til, at det som familiefar kunne være svært at overskue at starte med at leve mere vegetarisk. Da Anders gik derfra, kom idéen, hvorefter den straks blev pitchet til Karsten. Derfra gik det hurtigt, og i forbindelse med udarbejdelsen af actionpunkter til Toårsmålene satte vi os målet om at mødes senere på året og starte det op det følgende år.”

Hvad har den nye vision og de nye toårsmål betydet for Vegetarværkstedet?

“Vegetarværkstedet er baseret på Toårsmålene, da det er derfra, det udspringer. Det er med ønsket om at kunne leve mere bæredygtigt og lave et fællesskab, hvor man kan få det gjort mere konkret og ‘jordnært’. Det skal erfares, at det ikke er besværligt at lave vegetarmad – og der kan laves meget lækker mad uden nogle særlige evner i et køkken.”

Hvilken respons får I fra dem, der deltager i Vegetarværkstedet?

“Generelt rigtig god respons. Deltagerne er rigtig gode til at være med til at sprede budskabet og prikke til deres egne naboer og venner. De byder altid ind med godt humør, og udfordringerne går de på med krum hals.

At det allerede fra tredje gang var deltagerne, der tog teten med at lave menuen, handle ind og så videre var virkelig godt.”

Miniguide fra Grønt Netværk KFUM og KFUK’s Grønt Netværk har samlet fem gode råd til dig, der gerne vil sætte et grønt aftryk i foreningen.

Så kan du fx starte med at kigge på: f Tjek foreningens forbrug Er der sparepærer i lamperne og hvor kommer jeres varme fra? f Genbrug materialer Hvad har I liggende, som I kan genbruge af materialer, når I laver aktiviteter (lav evt. en lagerliste).

Hvis I har brug for at købe noget, så køb gerne i god kvalitet, så det holder længere. f Plant noget nyt Hvis I har et udendørs areal, kan I plante træer eller lave et vildt bed. f Hold en tøjbyttedag Er der én der er god til at sy, kan I også reparere tøj. f Skab oplevelser i naturen Sådan minder vi os selv på, hvad vi skal værne om.

9

“Børn og unge skal være definerende for alt det, vi gør i KFUM og KFUK”

Gritt Rhinstrøm er ny generalsekretær i KFUM og KFUK. Hun vil skabe meningsfulde fællesskaber for børn og unge, som sætter aftryk i deres liv.

Af Sara Amos Olsen Foto Christian Blom-Bloch

Den 1. august fik KFUM og KFUK ny generalsekretær. Når Gritt Rhinstrøm overtager posten fra Jørgen Kvist, har hun fokus på, at KFUM og KFUK skal være en organisation, der skaber meningsfulde fællesskaber for børn og unge, som sætter aftryk i deres liv.

“Det er nemt at sige, at alle er velkomne i KFUM og KFUK, men i praksis kan det være svært. Vi skal arbejde med, at vores fællesskaber bliver reelt åbne for flere børn og unge end i dag. Også dem, der ikke ligner dem, vi er dag,” siger Gritt.

“Børn og unge skal være definerende for alt det, vi gør i dag i KFUM og KFUK. Vi har en vigtig opgave med at give børn og unge taletid og lytte til deres svar. Vi skal tage afsæt i deres behov, når vi udvikler nye initiativer,” fortæller Gritt Rhinstrøm.

Betydningsfuld kristendom

Det er en arbejdsmetode, som Gritt har haft stort fokus på i sin tidligere stilling som Projektchef for Fairhuset, og en erfaring, som hun tager med ind i rollen som generalsekretær, hvor hun har fokus på at finde indgange til foreningslivet, også for de børn og unge, der ikke allerede bevæger sig hjemmevant i foreningslivet.

10

En af Gritts ambitioner er, at børn og unge, der møder KFUM og KFUK, også møder kristendom på en let og betydningsfuld måde.

“Vi kan godt gøre kristendommen tydelig ved at sørge for, at alle kender deres bibelhistorier eller slå et stort kors op på vores bygninger. Jeg vil hellere tale om betydningsfuld kristendom. Hvad betyder det for vores aktiviteter? Hvad betyder det i børn og unges liv, som de kan bruge til noget? Hvad betyder det for de liv, vi skal leve med hinanden? Det drømmer jeg om, at KFUM og KFUK vil tage lead på,” fortæller Gritt og fortsætter:

“Det er vigtigt, at vi får skabt et sprog for, hvad kristendommen betyder på tværs af vores mange forskellige aktiviteter. Dét sprog må meget gerne være hverdagsdansk og let at forstå. Når spørgsmålet om, hvordan kristendommen kommer til udtryk i en aktivitet bliver stillet, vil svaret se ud på én måde for et Fællesklang-kor og en anden måde i en børneklub. Det skal der være plads til,” forklarer Gritt.

Gritt har været en central del af arbejdet med KFUM og KFUK’s nye vision, og mener, at den vil bringe KFUM og KFUK godt ind i fremtiden: “Vores nye vision tager fat i de behov, som børn og unge i dag har. Den giver os en fælles retning og en stor opgave. I verden i dag er der i dén grad brug for mennesker og organisationer, der vil levere hverdagseksempler på tro, håb og handlekraft.”

Sammen synger vi fremtiden KFUM og KFUK’s nye generalsekretær, Gritt Rhinstrøm, er vært for en højskolesangaften – som krydres med brownies, bobler, lykkehjul og en god snak om KFUM og KFUK’s fremtid.

Tilmelding er ikke nødvendig!

4. NOVEMBER KL. 19.30 KOLDING 18. NOVEMBER KL. 19 AARHUS 19. NOVEMBER KL. 19 KØBENHAVN 20. NOVEMBER KL. 19 HOLSTEBRO

På turné i rundt i landet Selvom Gritt allerede kommer med et stort kendskab til KFUM og KFUK, glæder hun sig til at bruge den første tid som generalsekretær på at møde frivillige og medlemmer bredt i organisationen.

“Min sommer blev skudt godt i gang på med at møde mange unge og seje frivillige på Wonderful Days. Festivalen er et godt bud på en aktivitet for teenagere, men vi skal også se på målgruppen i et bredere fokus.

Jeg glæder mig meget til at følge med i landsudvalget Festivaler og Lejres videre arbejde med at sætte retning og udvikling af, hvordan fremtidens festivaler skal se ud for, at de er et sted, hvor unge får lyst til at holde deres sommerferie,” fortæller Gritt.

I efteråret tager Gritt på turné med arrangementet ‘Sammen synger vi fremtiden’, hvor hun besøger lokalforeninger rundt i landet til højskolesang og en snak om, hvad frivillige og medlemmer er optaget af lokalt.

“Jeg glæder mig blandt andet til at høre, hvad vi skal kigge på for at komme til at stå endnu stærkere i de mindre byer, hvor vi måske skal finde nye formater, der kan give endnu flere børn og unge lyst til at være med.

Vi står overfor en vigtig opgave, hvor vi skal finde ud af, hvordan vores nye åbne konceptaktiviteter og et mere klassisk foreningsliv kan løfte hinanden. Det, tror jeg, er vigtigt – både for sammenhængskraften i vores organisation, og for at vi også i fremtiden kan være stolte af et stærkt dansk civilsamfund,” afslutter Gritt.

11

Børnemagasin nr. 1 2025 | ISSN 2794-9672

E D N I F U D K AN SKAT TEN 12

1

Nyt magasin med fortællinger og opgaver til børn KFUM og KFUK har fået et nyt børnemagasin, der erstatter indstikket i Hope. Magasinet kan både læses af børn selv, sammen med forældrene eller i foreningen.

Nyt børnemagasin Alder: 6-12 år Udkommer: Januar og august Tema: Hvert magasin handler om én aktivitet i KFUM og KFUK. Næste gang skal Fiona og Otto besøge Børnefestivalen.

Vil du have magasiner liggende i foreningen?

Kontakt kommunikation@kfum-kfuk. dk og fortæl, hvor mange eksemplarer, I vil have tilsendt.

Feedback på magasinet Redaktionen hører meget gerne fra dig – og allerhelst dine børn – hvis der er noget, I synes vi gør godt eller kan forbedre til næste magasin. Skriv til kommunikation@kfum-kfuk.dk

Af Sara Amos Olsen Illustrationer Josephine Kyhn

I august landede det første nummer af KFUM og KFUK’s nye børnemagasin i postkassen hos 1000 børn i alderen 6-12 år. Formidlingen til børn er gentænkt fra ende til anden, og det ligner ved første øjekast mere en børnebog end et klassisk medlemsmagasin, og det er der en særlig grund til.

“Vi har ønsket at skabe et magasin, som tager det bedste fra de bøger og opgavehæfter, som mange børn bruger timer på at læse og kigge i. Derfor er magasinet bygget op som en fortælling, hvor de to tegnede figurer Otto og Fiona oplever, hvordan det er at være barn i KFUM og KFUK. Figurerne går igen i hvert magasin, og det skaber en genkendelighed hos læseren, der løbende lærer figurerne bedre at kende,” fortæller Stine Hjul Johannessen.

Hun er frivillig i børnemagasin-redaktionen og har været Forandringsagent på Aarhus Børnehøjskole, mens magasinet blev udviklet. Hun har derfor erfaring med at formidle til børn og samtidig en stor forståelse for børns interesser og forskellige måder at gå til nye opgaver på, som er blevet brugt til at forme de to karakterer.

åbnet op for en snak om, hvordan kristendommen fylder på Børnehøjskolen.

Det første magasin hedder ‘Kan du finde skatten på Aarhus Børnehøjskole?’, og magasinet skildrer en dag på kurset ‘Skattejægerne’. Her bliver Otto og Fiona budt velkommen af frivillige, inden de tager på skattejagt på Børnehøjskolen og i byen. Otto og Fiona er ret forskellige, og de kan kun finde skatten ved at samarbejde og bruge deres forskellige styrker. Undervejs bliver de gode venner, og da kurset afsluttes med fadervor, bliver der

“I børnemagasinet har vi fokus på at formidle, hvordan KFUM og KFUK’s aktiviteter opleves fra børnenes perspektiv. Fiona og Otto oplever blandt andet frivillige, der tager imod dem og rammesætter et fællesskab omkring en aktivitet, som de selv kan være med til at forme,” fortæller Stine og fortsætter: “Den nye vision og toårsmålene er en central del af fortællingen. Vi arbejder med at give børn og et sprog for, hvordan kristendommen sætter aftryk på KFUM og KFUK’s aktiviteter, et indblik i store og små fællesskaber, hvor både børn og voksne er der for hinanden. Børnemagasinet giver børn en tydelig stemme i KFUM og KFUK, og de hører om, hvordan børn er med til at sætte aftryk på aktiviteter og i samfundet,” forklarer Stine Hjul Johannessen.

Magasinet er skrevet i et letlæseligt sprog, der lægger op til at børnene kan læse magasinet selv. Men der er også taget højde for de yngste, der kan fordybe sig i de mange illustrationer, mens de får læst historien højt.

Der er lagt op til, at børnene kommer til at sætte deres eget aftryk på magasinet, efterhånden som de kommer igennem historien.

Undervejs skal læseren nemlig løse mange af de opgaver, som Fiona og Otto møder på Børnehøjskolen.

6

7

På den første side bliver læseren en del af fortællingen ved at skrive navn på sin egen klemme - ligesom Fiona og Otto har gjort på Børnehøjskolen. Læseren skal også gennemføre skattejagten og skrive sit eget fadervor. Det skaber sjove oplevelser for børnene, samtidig med at de får en fornemmelse af, hvordan det vil være selv at gå på Børnehøjskolen.

13

Toårsmål 1

Vi skal have et sprog for, hvad kristendommen betyder for vores aktiviteter Landsmødet vedtog nye Toårsmål. Hovedbestyrelsen har arbejdet med Toårsmålene og lægger op til at spørgsmålet om Toårsmål 1 bliver stillet i alle bestyrelser, udvalg og øvrige arbejdsgrupper i KFUM og KFUK. Af Sara Amos Olsen Illustrationer Josephine Kyhn

Toårsmål 1: Tro Vi kan sætte ord på, hvad kristendommen betyder for vores aktiviteter.

14

Lav en kort og præcis beskrivelse Når I har snakket om, hvordan kristendommen fylder I jeres aktivitet, kan I prøve at lave en kort og præcis beskrivelse på fem bullets. Skriv her: 1.

2.

3.

4.

5.

Få inspiration fra Fairhuset I Fairhuset skal unge have en fair chance.

Med inspiration fra kristendommen betyder det, at: f Alle er skabt med stor og lige værdi, og at alle unge skal mødes med åbenhed. f Ingen er eller skal være perfekte. f Håb er Fairhusets pejlemærke i mødet med afmagt og bekymring. f Fairhuset skaber rammer for samtaler om det at eksistere, finde mening og livsmod. f Verden er skabt og åben og inviterer unge til at tage ansvar.

Har du brug for hjælp?

Kontakt KFUM og KFUK’s Kristendomsudvalg (KU) på ku@kfum-kfuk.dk eller 22 27 23 11

15

Solidarite olidaritet Solidaritets 10’eren fylder 25 år De fleste kan genkende den lettere overvældende følelse, man kan blive ramt af på sin fødselsdag.

Pludselig er man centrum for opmærksomheden fra familie og venner, der kærligt sætter sig selv til side og dig i fokus. Pludselig er der gået endnu et år. Man stopper op, kigger tilbage og skuer forsigtigt fremad.

Af Magnus Juul Johansen, Landsudvalget for Globale Fællesskaber (GF) Illustration Laura Sofie

I år kan vi i KFUM og KFUK fejre Solidaritets 10’erens 25 års fødselsdag, og som netop fastslået er det en god anledning til at dvæle ved puljens første kvarte århundrede og gøre tanker om de år, der kommer. Hip hip hurra og lad os så få mindet fødselaren om, hvorfor vedkommende hører til og er værdsat i netop vores familie.

Til de få, der, her midt i festen, akavet må erkende, at de ikke er klar over, hvad vi fejrer, kommer her lidt kontekst. En skabelsesberetning om man vil. Solidaritets 10’eren blev til på Landsmødet i år 2000, hvor det blev vedtaget, at alle lokale foreninger årligt skal indbetale 10 kroner pr. medlem til puljen.

Formålet var, og er, at synliggøre og understøtte solidariteten mellem KFUM og KFUK’s foreninger i Danmark og YMCA’s og YWCA’s indsats i andre lande. Siden da har vi som organisation støttet en lang række projekter i solidaritet med venner og familie i det globale fællesskab med afsæt i vores kristne værdigrundlag.

Ingen kan hjælpe alle på én gang. Nogle har et særligt hjerte for de unges klimakamp i Sydeuropa, andre for etniske mindretals

16

rettigheder i Mellemamerika. Men udgangspunktet må altid være, at alle mennesker er lige meget værd. Netop det menneskesyn praktiserer vi i KFUM og KFUK gennem Solidaritets 10’eren.

Særligt stolte kan vi være på fødselarens vegne over, at solidaritet i vores organisation ikke kun er en tankegang, en samtale eller et udtryk for bekymring. Det er en handling.

Projekterne, der støttes, kan indstilles af alle medlemmer; børn som voksne. Det betyder, at de midler, der sendes afsted, altid har afsæt i et oplevet ønske om at yde hjælp og give fra sig. Husker vi dette, bliver Solidaritets 10’eren til langt mere end den enkelte pengeoverførsel. Det bliver et instrument, der kan bruges til at tage samtaler om det små i det store, verdens uretfærdigheder og behovet for at gøre noget ved dem.

Lad det være en opfordring til alle læsere om at benytte sig af muligheden for at indstille donationer og følge med i dem, der bliver givet. Vi kan inspirere hinanden til at tænke som globale i det lokale, række ud fra os selv og ind i verden. Var der nogen, der sagde GF?

ets10’ere ts10’eren Udvalgte projekter, der har fået gavn af Solidaritets 10’eren YMCA Myanmar (naturkatastrofe)

f Akut støtte til YMCA Myanmar, der yder hjælp til fordrevne familier efter jordskælvet i foråret.

EJ YMCA (krig og konflikt)

f Støtte til East Jerusalem YMCA’s fortsatte indsats for børn og unge på Vestbredden under eskaleringen af konflikten.

Green Future YMCA Cambodia (YMCA-projekt) f Støtte til YMCA Cambodias projekt Green Future, hvor børn og unge gennem træplantning lærer om klima og bæredygtighed.

I Landsudvalget for Globale Fællesskaber (GF) varetager vi administrationen af Solidaritets 10’eren. Til det formål har vi udviklet en række principper, der fastsætter, hvad der lægges vægt på, når der udvælges projekter og gives støtte. Det betyder blandt andet, at vi hvert år konsekvent afsætter den største del af puljen til akutte donationer i forbindelse med større humanitære kriser såsom krig, naturkatastrofer eller hungersnød. En vis del af puljen går dog også til internationale projekter af anden karakter. Senest har vi støttet et træplantningsprojekt i Cambodja, der var ved at løbe tør for midler, til børn og unges uddannelse i bæredygtighed. Projektet kører nu igen, og Tommerup Efterskole deltog ved en træplantning i foråret. Mulighederne er mange!

Hip hip hurra. Tillykke til Solidaritets 10’eren og tillykke til os. Som medlemmer af KFUM og KFUK er vi med til at vise verden noget af den kærlighed, som den til tider mangler.

17

Meningen med livet er at elske og elskes

Den første aften på Wonderful Days var der åbningsgudstjeneste. Sangene smeltede sammen med bønner, fortælling og prædiken, som handlede om intet mindre end meningen med livet.

Af Ida Schaumburg-Müller, præst og kristendomskonsulent i KFUM og KFUK Foto Christian Blom-Bloch

Efter gudstjenesten talte Ida SchaumburgMüller, præst og kristendomskonsulent i KFUM og KFUK, med nogle af dem, der var med: Nicoline og Noa fra Blåkilde Efterskole og Anton fra KFUM og KFUK i Vorbasse.

Hvordan oplevede du gudstjenesten?

Noa: “Jeg syntes, det var meget nede på jorden. Nogle gange kan man godt føle, at man skal være på en bestemt måde, når man træder ind i en kirke til gudstjeneste, men her var det mere åbent. Det virkede mere loose.”

Hvad tænkte I om den der cykeltur?

Nicoline: “Det var meget specielt, men også hyggeligt.”

Anton: “Jeg kan godt lide, at der skete noget til gudstjenesten, og de ting, du sagde, også der med cyklen, det var ret fint.“ Ida: “Tanken med cykelturen som indledning var, at den skulle spejle den vandring de to mænd til Emmaus er på: at vi allesammen er på vej i livet og kan blive mødt af én, som sætter vores liv i et nyt lys. Jeg havde valgt musik og sange, som mange kender og føler sig godt tilpas i.“

18

Hvad syntes I om sangene?

Anton: “De var gode. Det var fint, at det ikke bare var sange, man hørte, men det var fællessang. Der var masser af musik, og det var dejligt at komme op at stå. Festivalsangen er god, og den var nem at lære. Jeg kendte ikke alle sangene, men de fleste.“ Noa: “Vi har sunget alle sangene på Blåkilde.

Sanne Salomonsens ‘Hjem’ handler om noget, alle kan relatere til: det med at finde hjem. Vi har på en måde fundet et nyt hjem på Blåkilde. Det er noget, man kan relatere til, og det følger gennem hele gudstjenesten - med den der cykeltur for eksempel, at vi er på hver vores rejse som menneske, og alting tager sin tid. Det tidspunkt, du skal dreje af på, kommer, når du har brug for det. Det behøver ikke være, når alle andre gør det.“ Ida: “Prædikenen handlede om, at meningen med livet er at elske og elskes.“

Kunne I høre, at det var en Aphaca-reference?

Nicoline og Noa: Ja!“ Noa: “Jeg tænker over, hvad meningen er med, at jeg er sat på jorden. Det med at prøve at finde meningen med livet har også givet mig inspiration til at komme ud og møde nogle mennesker. Det med at elske og blive elsket er noget, vi gerne vil en dag eller allerede bliver. Det er noget, man kan relatere til og se ske i fremtiden.“

Ida: “I virkeligheden har kærlighed mange former. Jeg kender mange, som har et kæledyr, som betyder meget for dem.

Kærligheden til dem, vi har omkring os, var dét, jeg forsøgte at få frem i prædiken. Efter prædiken sang vi Lukas Grahams ‘When you love someone’.“

Satte sangen nogle tanker i gang hos jer?

Noa: “When you love someone, you open up your heart - det med at elske og blive elsket man kan mærke, at vi har fået én eller anden form for: vi elsker hinanden på Blåkilde. Det her med, at det er rart at elske andre, men også at blive elsket tilbage. Vi er blevet mere åbne, fordi vi har givet plads til hinanden og lært at elske de forskellige måder vi er på.“

Tænker du over meningen med livet?

Anton: “Nej, ikke så tit, men temaet med kærlighed og næstekærlighed til familie og venner gav god mening.“

Hvad gør en gudstjeneste god for dig?

Anton: “Prædiken er en stor del af det. Det er vigtigt, at den er god, og sangene passer til, og det er noget, de fleste kender, så er det fedt, for så skaber det en god stemning.

For eksempel hvis en prædiken er meget fængende, eller man kan se sig selv i den, så er det nemmere at holde koncentrationen.“

Hvad skal gudstjenesten kunne? f Åbningsgudstjenesten skal opleves som meningsfuld og relevant for alle deltagere og frivillige.

Sproget skal være moderne og temaet relaterbart. Musik og fællessange er pop, man kender, og derved føler sig tryg i at synge med på. f Den skal være fællesskabs-konstituerende: Vi skal lægge mærke til dem, vi er omkring. For eksempel slutter velsignelsen med, at man giver den ved siden af én et kram. f Den må også gerne overraske – derfor er der en anderledes indledning, som bryder med fordommene omkring en gudstjeneste. Derved opnår vi måske større åbenhed.

19

Toårsmål 2

Vi skaber små og store fællesskaber med fokus på, hvad vi kan gøre for hinanden og for Jorden

Toårsmål 2: Håb Vi skaber små og store fællesskaber med fokus på, hvad vi kan gøre for hinanden og for Jorden.

20

Kom godt i gang På DUF’s hjemmeside kan du finde en ressourceside for samvær i foreningslivet.

I disse artikler vil du finde gode råd og vejledninger til, hvordan du kan arbejde med at skabe trygge rum for børn og unge i foreningslivet.

Vil du gøre en forskel i verden? Så bliv en del af Ukrainenetværket eller Palæstinanetværket på gf@kfum-kfuk.dk

Hør alle Fællesklang kor synge Oplev det store fællesskab i KFUM og KFUK, når alle Fællesklang kor mødes til en fælles koncert lørdag den 25. april i Aarhus.

det gode værtsskab Det gode værtskab handler om meget mere end blot at sørge for praktiske foranstaltninger; det er essensen af, hvordan børn og unge føler sig velkomne, trygge, værdsatte og som en del af fællesskabet i foreningen. Det er en kultur som skal være tydelig i alt hvad vi laver.

Det er vigtigt for børn og unges trivsel og selvværd, at de oplever at have værdi for fællesskabet. Derfor spiller værtskabet en afgørende rolle i vores aktiviteter, hvor målet er at skabe et inkluderende, positivt og trygt miljø for børn og unge.

Find den nye folder om Det gode værtskab på intranet for frivillige.

21

På Wonderful Days bliver det store fællesskab trygt, fordi det består af små meningsfulde relationer 22

Personlig beretning

Når jeg skal beskrive, hvad Wonderful Days er, står den overvældende og bevægende følelse af at være en del af noget større frem. Af at være en del af et kæmpe stort og stærkt fællesskab. Men i år på Wonderful Days gik det op for mig, at jeg har overset en måske lige så vigtig del af Wonderful Days.

Af Stine Hjul Johannessen, Forandringsagent på Aarhus Børnehøjskole og International Guide på Wonderful Days Foto Christian Blom-Bloch

23

Jeg ser det over det hele: Deltagere og frivillige, der hopper i takt til koncerterne. Når alle har armene om hinanden, og vi synger ”Må din vej gå dig i møde”. Når spiseteltet er proppet til technobingo. Det kæmpestore fællesskab, der kan rumme alle. Det bobler i mig af glæde og stolthed, når jeg ser, at deltagerne også kan mærke det. Men i år har jeg også lagt mærke til noget, jeg ikke har haft blik for før. I det store, boblende og berusende fællesskab blomstrer små og trygge fællesskaber op over det hele.

I år på Wonderful Days var jeg international guide. Der var igen i år et stort hold af internationale deltagere, der i denne omgang kom fra syv forskellige lande. De ankom med fyldte kufferter direkte fra lufthavnen, og de fleste af dem vidste ikke ret meget om, hvad Wonderful Days egentlig var for noget. De gik ind i en uge fyldt med dansk humor, mærkelige aktiviteter og et noget koldere sommervejr, end mange af dem var vant til. Og så kunne de se frem til en uge i telt. For manges vedkommende var det første gang, de skulle sove i telt. Det må have været ret overvældende.

Da de ankom, blev de delt ind i mindre grupper, som vi mødtes i to gange om dagen. Her havde vi tid til at se hinanden i øjnene. Vi hørte, om alt var, som det skulle være, vi gennemgik programmet, og vi legede. Jeg var totalt imponeret over, hvor seje de var. Jeg havde på forhånd regnet med, at de i løbet af hele ugen skulle tages meget mere i hånden, men de dukkede op med en kæmpe portion

24

gåpåmod, og der gik ikke lang tid, før de med lys i øjnene fortalte om alt det, de havde oplevet i dagens løb. De deltog i aktiviteterne og var lige så meget en del af festivalen som alle andre. Og det undrede mig faktisk lidt, hvordan de lykkedes så godt med det.

Små fællesskaber overalt Det handler selvfølgelig i høj grad om, at det var nogle virkelig seje og søde deltagere.

Men på et tidspunkt opdagede jeg noget af det, Wonderful Days er så god til, men som jeg ikke rigtig har haft øje for før. Jeg mødte en af dagene to internationale deltagere i krea-teltet. De sad i sofaen sammen med tre danske deltagere og var i gang med at strikke på den seksarmede blæksprutte, som fik længere og længere arme i ugens løb. De danske deltagere forsøgte at vise de to piger fra Ukraine, hvordan man holder på strikkepindene, mens de to ukrainske piger fortalte om YMCA i deres hjemland. Dér gik det op for mig, at det er i sådan nogle situationer, man får mod til at være en del af det store fællesskab. Det er, når man sidder en lille håndfuld rundt om en strikket blæksprutte, at man får forudsætninger for bagefter at gå ud og opføre sig tosset i det store fællesskab.

Da jeg først havde fået øje på det, var det overalt. Ikke kun blandt de internationale, men blandt alle deltagere. Både dem, der kendte en hel masse på forhånd og dem, som deltog med et par enkelte venner. Wonderful Days er stort og kaotisk, og der er brug for de små pusterum.

Et stort og stærkt fællesskab I sportsteltet kunne man sidde i en hule af presenninger og se Tour de France. I Treehouse kunne man sidde under trækronerne på små reposer, og hos outdoor kunne man sætte sig om bålet og glemme tiden, mens man kiggede ind i flammerne. Man var til stede og tog del i festivalprogrammet og kunne i mindre grupper have nogle samtaler, der ikke var mulige at have under rundbold.

Rundt om bålet kunne man i små grupper få jordforbindelse, inden man gik ud i det store fællesskab og lettede.

Når jeg skal beskrive, hvad Wonderful Days er, står den overvældende og bevægende følelse af at være en del af noget større frem.

Af at være en del af et kæmpe stort og stærkt fællesskab. Efter i år vil jeg også at beskrive den magi, der opstår i det små.

Wonderful Days er en festival, hvor man får følelsen af at være en del af noget større.

Wonderful Days er en festival, hvor man efter en uge tager tårevædet afsked med dem, man lærte at kende i ugens løb. Wonderful Days er stort og overvældende, og det er muligheden for at sætte sig rundt om et bål med fem andre og fordybe sig i at snitte en ske.

Wonderful Days er ét stort fællesskab, og det er mange små fællesskaber. Wonderful Days er en festival, hvor det store fællesskab bliver trygt, fordi det består af små, meningsfulde relationer.

Når jeg skal beskrive, hvad Wonderful Days er, står den overvældende og bevægende følelse af at være en del af noget større frem. Af at være en del af et kæmpe stort og stærkt fællesskab.

Stine Hjul Johannessen Forandringsagent på Aarhus Børnehøjskole og International Guide på Wonderful Days

25

I Fairhuset skal det være let at tage ejerskab over fællesskabet Som Forandringsagent har Lykke Pedersen været med til at skabe gode rammer for at unge kan bidrage til fællesskabet i Fairhuset Aarhus ved at løse små opgaver som frivillig.

Af Lykke Pedersen, Forandringsagent Fairhuset Aarhus 2025 Foto Theresa Engelst Lassen

Noget af det mest inspirerende ved at have været Forandringsagent i Fairhuset er at se, hvordan unge langsomt vokser med opgaverne – og går fra at møde op til at tage ejerskab over fællesskabet. Ikke fordi vi beder dem om det, men fordi vi gør det nemt og trygt at tage det første lille skridt.

Jeg oplever tit, at det begynder med noget helt lavpraktisk. Vi spørger: “Har du lyst til at tage imod i døren?” eller “vil du hjælpe med at lave mad?”

Det lyder måske som små ting, men det er faktisk her, magien sker. De her opgaver er overskuelige – og netop derfor bliver det en oplagt måde at få ansvar på, uden at det føles overvældende for dem, som aldrig har prøvet at være frivillige før. For mange er det en lettelse, at man ikke behøver melde sig som frivillig for et halvt år ad gangen. Man kan bare tage én lille opgave. Og når man gør det, begynder man også at føle sig som en del af huset – ikke bare som gæst, men som en, der hører til. En af de unge piger, sagde det ret fint for nyligt:

26

Personlig beretning

“Det er rart, at man kan hjælpe lidt til uden at skulle stå med det hele. Jeg føler mig mere som en del af fællesskabet, når jeg bare lige kan tage en opgave og være med på den måde.”

Jeg kunne ikke være mere enig. For mig handler det ikke om at få praktiske ting gjort – det handler om, at nogen får en oplevelse af at kunne bidrage og blive set. Og lige dér opstår følelsen af ejerskab.

Unge tør tage ansvar Det hele hænger tæt sammen med den måde, vi arbejder med værtskab på i Fairhuset. Det er ikke kun én persons ansvar at skabe en god stemning – det er noget, vi deler. Når nogen stiller op til fællesspisning og bagefter hjælper med opvasken uden at blive spurgt, er det et tegn på, at de føler sig hjemme. At de tør tage ansvar, fordi de ved, de er velkomne. Jeg er så stolt af, at Fairhuset har opbygget et sted, hvor vores deltagere føler sig trygge nok til at tage ejerskab.

For værtskabet virker, når man ikke længere spørger: “Hvem har ansvaret for det her?”, men i stedet tænker den enkelte: “Hvordan kan jeg være med til at gøre det rart at være her i dag?”

Jeg elsker, at vi har skabt et sted, hvor det er helt okay både at være deltager og frivillig – og hvor man må bevæge sig frit mellem de to. Det gør det muligt at tage ansvar, når man har overskud, og bare være med, når man ikke har. Jeg har sagt ja til frivillig-opgaver, som jeg faktisk for alvor ikke havde overskud til, og det resulterede nogle gange i et resultat, som jeg ikke er stolt over. Men her i Fairhuset har vi mange forskellige niveauer af frivillighed og et mere nuanceret syn på, hvad det vil sige at være lidt frivillig og lidt deltager på samme tid. Og for mig er det netop dét, der gør Fairhuset til noget særligt: Vi gør plads til, at folk kan vokse med opgaven.

Med små skridt – men med stor betydning.

27

Toårsmål 3

Unge skal sætte aftryk på foreningsdemokratiet Landsmødet vedtog nye Toårsmål. Hovedbestyrelsen har arbejdet med Toårsmål 3 og vil fokusere på at nytænke generalforsamlinger og demokratisk dannelse med henblik på, at unge bliver klædt på til at sætte aftryk og gør det.

Af Sara Amos Olsen Illustrationer Josephine Kyhn

Toårsmål 3: Handling Børn og unge har en tydelig stemme, som sætter aftryk på vores aktiviteter og i samfundet.

28

Sådan styrkes unges demokratiske dannelse På Landsmødet 2026 afholder KFUM og KFUK for anden gang en Masterclass i demokrati og ledelse for unge under 25 år.

Her vil være fokus på, at: f Øve sig på holdninger i forhold til aktuelle forslag. f Blive fortrolig med Landsmødets spilleregler. f Deltagerne møder Hovedbestyrelsesmedlemmer og generalsekretær i øjenhøjde. f Alle prøver kræfter med mikrofon, talerstol og demokratiske afstemninger i mødet med en dirigent.

Har du brug for hjælp?

Få inspiration fra KFUM og KFUK i Aulum Nogle gange kan det være godt med et eksempel til inspiration. Det kommer her. KFUM og KFUK i Aulum havde succes med at inddrage unge til foreningens seneste generalforsamling.

Kontakt KFUM og KFUK’s Udvalg for Uddannelse og Udvikling (UU) på uu@kfum-kfuk.dk eller 60 21 44 02

Det gjorde de ved at: f Invitere til pizza og generalforsamling. f Lade unge få mere taletid end ældre. f Spørge unge direkte, og ikke vente på, at hånden rækkes op. f Skabe en stemning, hvor alle kunne sige noget, uden det skulle være perfekt. For eksempel ved at sige, at vi bare kommer med ideer til bunken.

Stil de rigtige spørgsmål Inden I sender invitationen til næste generalforsamling ud, kan I sætte fokus på, hvordan jeres generalforsamling skal nytænkes, så den bliver relevant for unge.

Her er et par spørgsmål, I kan stille til foreningens medlemmer under 30 år: f Hvad skal tidspunktet være for, at I kan deltage? f Hvad skal der være ud over dagsordenen? f Overvej, hvordan punkter præsenteres: Billeder, tekst, powerpoint. Hvordan gøres for eksempel regnskabet spændende? f Hvad ville gøre det sjovt eller spændende at deltage?

29

Børnene lære bruge deres s På Amager Børnehøjskole har børnene en tydelig stemme, som sætter aftryk på aktiviteterne og i samfundet.

Når Børnehøjskolen fejrer Grundlovsdag, lærer de, hvordan de bruger deres stemme – resten af året lærer de, at de har en stemme.

30

er at stemme

Af Stine Hjul Johannessen Foto Christian Blom-Bloch

Det var en solskinsfyldt dag. Amager Børnehøjskole var rykket ud til Sundby Kirke på Amager og havde gjort klar med bannere, tuscher, sangbøger og en popcornmaskine.

De var helt klar til Grundlovsdag i Børnehøjde. Børnene ankom – mange af dem – og arrangementet gik i gang.

Dagen handlede blandt andet om rettigheder. For hvordan forklarer man, hvor vigtige rettigheder er, når de for os i Danmark virker så selvfølgelige?

Til Grundlovsdag i børnehøjde blev det blandt andet forklaret ved den klassiske leg ’frugtsalat’. Børnene sad i en cirkel og skulle rejse sig op, hvis de kunne nikke genkendende til det pågældende udsagn. Måske havde børnene oplevet, at deres søskende gik ind på deres værelser uden at have fået lov. Måske gik nogle af dem til en fritidsaktivitet. Gennem små hverdagseksempler blev rettighederne koblet på noget, børnene kunne genkende fra deres egne liv. Man skal banke på døren, inden man går ind på en andens værelse, for vi har ret til privatliv.

Man må gerne gå til fritidsaktiviteter, for vi har forsamlingsfrihed, og man må gerne være uenig med dem, der bestemmer, for vi har ytringsfrihed. ”Forestil jer, at I har en pose i hånden. I posen ligger jeres rettigheder,” forklarede forstanderen på Amager Børnehøjskole, Rie Brodersen og fortsætter: ”Dem er der ingen, der må tage fra jer.”

Demokratisk dannelse Til grundlovsdagsarrangementet blev der selvfølgelig også talt om grundloven. Der blev talt om, hvad der egentlig står, og hvad der skulle stå, hvis børnene måtte bestemme. Her blev mange forskellige mærkesager præsenteret - alt lige fra mere fredagsslik til at passe bedre på Jorden. På et af bannerne, som børnene malede, prydede teksten ”Mindre Trump” også.

Grundlovsdag i børnehøjde var et arrangement med fokus på demokratisk dannelse. Børnene fik et talerør og en mulighed for at tilkendegive deres holdninger. Og selvom der desværre ikke var nogen, der kunne love dem hverken mere fredagsslik eller mindre Trump, blev børnene klogere på en af forudsætningerne for demokratiet; det at ytre sine holdninger er meningsfuldt, selvom det ikke nødvendigvis resulterer i øjeblikkelige forandringer.

Da jeg tog til Amager på bagkant af grundlovsdag for at snakke med Rie om arrangementet, troede jeg, vi skulle snakke om, hvordan Toårsmålet kom til udtryk på grundlovsdag. Her lærte jeg dog, at selvom de snakkede om rettigheder, demokrati og udtrykte deres holdninger, er det først og fremmest i det daglige arbejde på børnehøjskolen, at børnene får en tydelig stemme. For selvom de på grundlovsdag blev klogere på, hvordan de bruger deres stemme, er det resten af året, de lærer, at de har en stemme.

På Amager Børnehøjskole bliver børnene altid mødt med værdighed. Her er voksne, der tager dem alvorligt. Det kommer blandt andet til udtryk hver gang børn og voksne er nysgerrige sammen, og når børnenes tanker, idéer og spørgsmål ikke bliver mødt med færdige svar. Når de oplever, at deres perspektiver er værd at lytte til, lærer de, at de har en stemme, og at den er værd at bruge.

31

KFUM og KFUK bruger unge som eksperter på unges liv 70 unge fra KFUM og KFUK deltog i Folkemødet. Flere af dem fik taletid på scenerne, da der blev afholdt debatter og oplæg.

32

70 unge fra KFUM og KFUK deltog i Folkemødet.

Flere af dem fik taletid på scenerne, da der blev afholdt debatter og oplæg.

Af Adam McMillan Mikkelsen, talsperson for KFUM og KFUK og medlem af Hovedbestyrelsen Foto Folkemødedelegationen 2025

På en af scenerne stod Alfred fra KFM og KFUK i Haderslev, Maria fra KFUM og KFUK i København og Farah fra Fairhuset Aarhus.

De talte om det at være ung; om TikTok, kærlighed og venskaber, og om hvordan man “hypotetisk” kan bruge ChatGPT til at snyde til eksamen. De var eksperter på eget liv. I Folkemøde-sprog ville andre nok have kaldt de tre noget i retningen af “ungdomseksperter” eller “youth-advisory consultants”.

I KFUM og KFUK plejer vi vist bare at kalde dem medlemmer.

Men det er ikke en selvfølge, at børn og unge bliver givet muligheden eller ansvaret for at stå forrest, hverken i samfundet, i civilsamfundet, på Folkemødet eller sågar i vores egen organisation. Det er blandt andet derfor, at vi i KFUM og KFUK har valgt at arbejde for at børn og unge skal kunne sætte aftryk.

Ikke bare på vores aktiviteter og fællesskaber, men også i samfundet.

Min analyse er, at vi som organisation faktisk er toptunet til at lykkedes med lige præcis “den dobbelte opgave”, at kunne sætte aftryk på både aktiviteter og samfundet. Og det skyldes faktisk udelukkende den måde, vi ser på vores “youth advisory consultants”.

Børn og unge skaber aktiviteterne Når det kommer til vores aktiviteter, adskiller vi i KFUM og KFUK os faktisk fra mange af de andre organisationer, der arbejder med børn og unge. Vi er ikke en sportsklub.

Vi er ikke en spejdergruppe. Vi er ikke en organisation, der er bundet op på et koncept eller en bestemt type aktivitet. Hos os er aktiviteterne ikke defineret på forhånd. Det står faktisk også i vores formål: At skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

For det, der er relevant for en 11-årig i Aulum, er ikke nødvendigvis det samme som for en 24-årig i København. Derfor ser vores aktiviteter også forskellige ud. MOK-sang i Aulum eller et Fairhus i København. Aktiviteter, der alle er et spejl på mangfoldigheden blandt børn og unge i samfundet. Vi er en organisation, hvor børn og unge definerer vores aktiviteter - det gælder både de frivillige og deltagerne. At vi som organisation er et spejl på de ønsker og drømme, børn og unge har, er at møde dem i øjenhøjde og vise dem både gaven og opgaven, som fællesskabet er.

Men at sætte aftryk på samfundet rækker ud over selve aktiviteten. Det handler om reel adgang til indflydelse: Til bestyrelsesposter, budgetter og beslutningsrum. Det handler om at give unge både kompetencerne, modet og muligheden for at handle i den verden, de er en del af, lokalt og globalt. Det handler ikke om at give unge egenskaber til fremtiden, men om at vi tager dem alvorligt i nutiden.

Onde tunger vil måske sige, jeg er lidt farvet, men de bedste 45 minutter på hele mit Folkemøde var at opleve de tre unge fra KFUM og KFUK stå på scenen (og det er altså selvom, at jeg også var til APHACA-koncert). Både fordi jeg faktisk blev klogere, men mest af alt fordi de for mig er billedet på en organisation, hvor man ikke blot er en del af fællesskabet, men medskaber af det. Det er sådan vi skridt for skridt giver unge erfaring med demokrati og ansvar i praksis. Jeg glæder mig til at opleve, hvordan handlekraften kommer til at tage form på tværs af hele vores organisation. Men jeg ved dog, at det starter og slutter med børn og unge.

33

Kort nyt Af Sara Amos Olsen Foto: Christian Blom-Bloch

Fællesklang

KFUM og KFUK er på TikTok Hovedbestyrelsen har besluttet, at KFUM og KFUK skal være til stede på TikTok med brugeren @ kfumogkfukidanmark Målet er at lave indhold, som er relevant for unge i alderen 13-18 år i deres hverdag. På TikTok inviterer KFUM og KFUK nye ind i organisationens fysiske aktivitetsfællesskaber. Profil er ikke kun et digitalt fællesskab for unge, men indholdet peger altid videre hen på KFUM og KFUK’s fysiske fællesskaber.

Fairhuset åbner i København og Esbjerg I september åbnede Fairhuset København med en stor åbningsreception og samarbejdspartnere og en åbningsfest for unge.

I næste måned åbner Fairhuset Esbjerg, der inviterer til åbningsreception den 19. november.

Sammen synger vi fremtiden KFUM og KFUK’s nye generalsekretær, Gritt Rhinstrøm, er vært for en højskolesangaften – som krydres med brownies, bobler, lykkehjul og en god snak om KFUM og KFUK’s fremtid. Tilmelding er ikke nødvendig!

4. NOVEMBER KL. 19.30 KOLDING 18. NOVEMBER KL. 19 AARHUS 34

19. NOVEMBER KL. 19 KØBENHAVN 20. NOVEMBER KL. 19 HOLSTEBRO

Andreas Lind Vejbæk Korleder i Fællesklang Frederiksbjerg

Anne Louise Tox-Larsen Korleder i Fællesklang Frederiksbjerg

Carla Juhl Pianist i Fællesklang Kannikestræde

Caroline Meier Damgaard Korleder i Fællesklang Kolding

Emma Krogh Rasmussen Korleder i Fællesklang Møllevang

Jeppe Storbjerg Pianist i Fællesklang Møllevang

Kristina Sommerlund Korleder i Fællesklang Sønderborg

Marie Alma Sloth Korleder i Fællesklang Kannikestræde

Alle korledere og pianister er ansat fra den 1. august 2025

navne Landskontoret Asle Emil Brejnbjerg Lundorff Barselsvikar/Udviklingskonsulent Uddannelse og Udvikling 15. august 2025 til 15. juni 2026 Kirstine Svansø Iversen Udviklingskonsulent Festival og Lejre (FL) 1. juni 2025

Børnehøjskoler Charlotte Geneser Studentermedhjælper/Organisationskonsulent til Amager Børnehøjskole 1. september 2025

Emilie Ida Bødker Back Barselsvikar/ Udviklingskonsulent for Aarhus Børnehøjskole 1. juni 2025

Stine Hjul Johannessen Studentermedhjælper/Børnehøjskolekonsulent til Amager Børnehøjskole 1. september 2025

Lokale ansættelser

Fairhuset

Martin Sørensen Leder af Fairbar 1. juni 2025

Anne Victoria Hecquet Projektmedarbejder i Fairhus KBH 1. juni 2025

Nanna Lindegaard Projektmedarbejder og personlig assistent i Tante Andante 1. juli 2024

Stine Bredtoft Barselsvikar/Udviklingskonsulent i Fairhuset 1. oktober 2025

Theresa Roel Hyttel-Jepsen Udviklingskonsulent hos lokalforeningerne i Holstebro, Skive og Vinderup + Distrikterne Midtjylland og Nordvestjylland 1. september 2025

Viktor Lindholm Jacobsen Leder af Fairhuset Esbjerg 1. juni 2025

Julie Heide Jørgensen Projektmedarbejder Fairhuset i Esbjerg 1. oktober 2025

Merete Vibe Ebsen Frivilligkonsulent i Distrik Syd og Trekanten 1. november 2025

Nagin Ravand Projektmedarbejder Fairhuset i Aarhus 4. september 2025

Ledelsen Gritt Rhinstrøm Kristensen Generalsekretær 1. august 2025

Jakob Frost Udviklingschef 15. august 2025

35