Faze nr. 4, 2018

faze #4/2018

Tema: BĂŚredygtighed

Leder

Vi vælger nogen gange at tage store emner op i FAZE. Det gør vi, fordi vi mener, det er vigtigt, at vi sammen sætter os ind i og diskuterer ting, som betyder noget for os alle sammen. Vi mener, at KFUM og KFUK skal være en forening, som giver det rum, hvor vi kan snakke, diskutere og ikke mindst handle ud fra, hvad vi mener og tror på.

Derfor har vi valgt at tage bæredygtighed op.

Det er en svær størrelse, og efterhånden har ordet ændret mening, og er blevet til en fluffy størrelse, som vi måske knap nok helt ved, hvad betyder.

Derfor har vi forsøgt med dette blad at tage debatten tilbage, hvor vi synes, den giver mening. Derhen hvor vi snakker om vores hverdag, vores vaner, og vores handlinger, der kan være med til at skabe forandring.

Det her er vigtigt – vi håber, I vil tage emnet op i jeres klub, på skolen, eller hvor der nu ellers er plads til at tale om det, der betyder noget.

Venligste vinterhilsner fra Mathilde Møller Bech Redaktionssekretær på FAZE

FAZE nr. 04/2018 – REDAKTIONSSEKRETÆR Mathilde Møller Bech (faze@kfum-kfuk.dk). REDAKTION: Anne Simonsen, Anne Vingborg, Gertrud Pilegaard Thomsen, Sarah Wandall Grandjean.

FORSIDEBILLEDE: Mari Telise Nilsen. LAYOUT: Rydendahl Mediegrafisk. TRYK: Kailow Graphic A/S. UDGIVER: KFUM og KFUK i Danmark, Valby Langgade 19, 2500 Valby. OPLAG: ca. 3500. ISSN 09089997. GENERALSEKRETÆR: Jørgen Kvist.

FORMAND: Henriette Lunderup Kirkeskov. FAZE er et kristent ungdoms­magasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUK's formålsparagraf.

Synspunkterne i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens eller redaktionens fælles holdning.

FAZE 01/2019 udkommer 21. februar.

2

FAZE

Ud at gå med KFUM og KFUK – bæredygtigt foreningsliv På KFUM og KFUK’s hjemmeside skal man ikke lede længe, før man falder over ord som bæredygtighed, klima og klimaudfordringer. Men hvad har bæredygtighed med det at være en kirkelig børne-ungdomsbevægelse at gøre? FAZE har spurgt næstformand Jens Christian Kirk om, hvordan og hvorfor KFUM og KFUK forholder sig til klimaet.

Tekst: Anne Hjul Johannessen

Hvorfor er bæredygtighed overhovedet noget, KFUM og KFUK skal beskæftige sig med?

Hvad har kristendom og klimakamp med hinanden at gøre?

Det er altid relevant at spørge, hvorfor skal vi forholde os til et emne - i dette tilfælde klimakrisen. Svaret er fordi DET ER DEN

STØRSTE UDFORDRING VORES GENERATION STÅR OVERFOR, OG VI HAR MULIGHED FOR AT GØRE NOGET.

Når konsekvenserne af den globale opvarmning for alvor slår igennem, er det nutidens børn og unge, der står over for følgerne - det er deres verden, det går ud over. Derfor skal vi som børne- og ungdomsbevægelse gøre noget, når vi kan.

Koblingen til kristendommen er lige så oplagt. I Kristendommen opfattes mennesker og kristne ikke mindst som ansvarlige.

Ansvarlige i og for den verden Gud har skabt og ikke mindst for vores medmenneske - vores næste. Den globale opvarmning vil få store konsekvenser for vores medmennesker, børn og unge, mennesker i andre lande, og den vil få enorme konsekvenser for kloden, for dyreliv og planteliv. NÅR VI ER

GIVET ANSVAR SOM KRISTNE, SKYLDER VI OS SELV, VORE MEDMENNESKER OG GUD AT SVARE PÅ DEN OPGAVE VI STÅR OVERFOR.

Hvordan kan man så sætte bæredygtighed på dagsordenen rundt omkring i lokalforeningerne og inddrage miljøbeskyttelse i klublivet?

En af de primære pointer for Hoved­bestyrel­ sen er, at vi alle kan gøre noget, og at vi skal tage udgangspunkt i det lokale miljø, vi er i.

Der er ikke de samme muligheder for handling i Timring og i Taastrup. MEN DER ER MULIGHEDER ALLE STEDER. Ved at sætte bæredygtighed på dagsordenen kan børn og unge overveje og diskutere, hvordan de i deres hverdag og i deres klub, i Ten Sing gruppen eller på efterskolen kan handle mere bæredygtigt. Og så kan handlingerne jo være mange: Det kan være, at man i fællesskab bliver enige om at tage cyklen til klubaften frem for at blive kørt. Det kan være at plante træer sammen i børneklubben, det kan være at lave et Ten Sing Show, der sætter fokus på klimakrisen, det kan være at tage en snak om kødfrie dage på efterskolen og arrangere genbrugs-modeshows og genbrugsmarked. Der er masser at gøre, og hvis vi alle gør, det vi kan, der hvor vi er, kan vi gøre en forskel.

KFUM og KFUK er en bevægelse, som ønsker at skabe aktiviteter og fællesskaber for børn og unge. Vi ønsker, at de skal have livs­mod og handlemuligheder for deres eget liv og i fællesskab med andre.

FAZE

3

SEBASTIAN:

GIV NATUREN PLADS Når jeg tænker ”bæredygtighed”, kommer jeg nemt til at forvirre mig selv. For hvad vil det nu egentlig sige? Er natur og klima det samme? Kan man være bæredygtig på flere måder? Jeg ved det ikke helt, men til gengæld véd jeg, at jeg virkelig ønsker, at mine børn og børnebørn også får lov at se et næsehorn, en isbjørn eller en hare. Derfor ringede jeg til Sebastian Klein for at høre, hvad han har at sige. Først havde jeg lige brug for at forstå det med bæredygtighed lidt bedre.

Tekst: Gertrud Payal Pilegaard Thomsen

Hvad betyder bæredygtighed?

sådan. Så det er klart, at det er svært at forBæredygtighed er ikke én ting. At være bæ- holde sig til, når vi så tit bare hører om ”bæredygtig overfor naturen er noget andet end redygtighed” som én samlet ting. at være bæredygtig overfor klimaet eller forurening. Det kan godt være, de hænger sammen på nogle punkter, men på mange [Okay. Det gav faktisk me-

punkter arbejder bæredygtigheds- ning. Så hvis jeg gerne vil principperne på de forskellige om- forhindre dyrene i at uddø, råder faktisk mod hinanden. F.eks. er er det nok naturen, jeg skal økologi ikke nødvendigvis det bedste for forholde mig til.] naturen, selvom det tit kommer til at lyde 4

FAZE

Når jeg nu gerne vil sikre mig, at naturen stadig står om 50 år, hvad kan jeg så gøre?

Alle udfordringer i naturen fører tilbage til ét eneste hovedproblem: PLADS. Naturen mangler plads. Befolkningstallet stiger eksplosivt, menneskene bliver flere og flere, og hver gang vi tager lidt mere plads, tager vi det fra nogle andre nemlig dyrene og planterne. Når levestederne forsvinder, uddør arterne. Og det gælder hele vejen rundt.

Planter, dyr, store dyr og små dyr, ude i verden, hjemme i Danmark. Og hold nu fast: På de sidste 40 år er antallet af pattedyr, krybdyr og fugle faldet med 60%.Langt hen af vejen er det vores skyld. Når vi bruger penge, går det ud over naturen. Når vi dyrker marker i overflod, går det ud over naturen.

Når vi kunstigt planter skove og klipper dem til, går det ud over naturen. Så hvad kan du gøre? Giv naturen plads.

Hvordan opstod din interesse for natu- To ting vi kan gøre er: ren, og hvorfor blev det vigtigt for dig ▶▶ TÆNKE GLOBALT: Vi er nødt til at at fortælle børn om det? tænke globalt. Den tendens man ser Interessen for naturen har altid været der.

Det startede som barn med fascinationen over dyr. Siden blev jeg også bevidst om alle de dyr, der ikke findes mere, eller som er truede. Og dér begyndte det at blive vigtigt for mig at vise andre, hvor fantastisk naturen er. Jeg vil gerne have indflydelse på dagen i morgen på den næste generation. Jeg vil gerne have dem til at elske naturen, som jeg elsker den. For det, man holder af, passer man på. Og i sidste ende er vi nødt til at passe på naturen.

Puh. Det var lidt en mave­ puster. Vi mennesker har virkelig jokket i spinaten i forhold til naturen. Men det virker også til, at naturen er noget helt særligt for Gad vide hvordan man passer Sebastian. bedst på naturen? Er der mon overhovedet noget, jeg kan gøre, som nytter?

Hvad kan vi, børn og unge, gøre?

Man skal huske, at det forholder sig anderledes med naturkrisen, end med klimakrisen.

Det er sådan, at klima skal vi gøre noget ved, fordi det er nødvendigt, for at vi kan overleve. Naturen er i første omgang ikke livsnødvendig ,og vi skal kun gøre noget, fordi vi kan lide den, og gerne vil passe på den.

Derfor er det vigtigt, at huske hinanden på det.

i verden lige nu med nationalisme og egoisme, hvor alle tænker på sig selv.

Den må vi simpelthen modarbejde, og vi må bruge hinanden som partnere og hjælpes ad i stedet.

▶▶

SPISE MINDRE KØD: Det vil hjælpe

på både klima, forurening, dyrevelfærd og natur, hvis vi producerer og spiser mindre kød – især gris og ko. Vidste du eksempelvis, at størstedelen af vores marker bliver brugt til dyrkning af svinefoder, og at vi transporterer mængde af foder helt fra Sydamerika for at fodre de grise, vi slagter? Det er ikke for at sige, at kød kun er dårligt. Men noget kød er mere bæredygtigt, end andet, og der kan vi virkelig gøre en forskel.

Der er mange andre små ting, man også kan gøre. Det vigtige er, at vi sammen passer på naturen på alle de måder, vi kan. Og dér tror jeg børn og unge er vigtige. Børn og unge er fremtiden.

Så det er altså vigtigt, at vi ser naturen som noget, vi skal passe på og ikke noget, vi bare skal bruge. Og i det hele taget handler det nok om – ligesom så meget andet – ikke at overforbruge. Hvis vi nøjes med at tage den plads, dyrke den jord, spise det kød, kører i bil de gange, vi har brug for, så er der lidt ekstra til naturen.

Det var en spændende snak med Sebastian, og jeg er blevet lidt klogere på det med bæredygtighed og natur.

Det håber jeg også, I er.

FAZE

5

Redaktionen

anbefaler – om bæredygtighed

Ligesom med alle andre vaner man har lyst til at ændre, skal man starte i de små. Så prøv at starte med kun at fokusere på enten at mindske dit tøjforbrug, skære ned på kødet eller noget helt tredje. Det vigtige er, at man starter simpelt ud, så man rent faktisk kan lykkes med det, man har sat sig for - og så kan man jo på sigt udvide sine mål.

– Anne S

6

FAZE

Tænk på pingvinen Lovelace fra Happy Feet, du ved ham, der har sådan en plastikring rundt om halsen. Tænk på ham, hver gang du taber et stykke skrald i naturen, eller du ser andre gøre det. Og saml det så op igen, for det er langt fra alle dyr, der har en Mumble til at redde sig.

– Gertrud ...

Jeg er begyndt at tænke over, hvor mange brug-og-smid-ud-ting jeg har på badeværelset. Vatpinde, vatrondeller, tandbørster, tamponer... Heldigvis findes alternativer, der er både bedre for miljøet og pengepungen.

Det er eksempelvis genbrugelige vatrondeller, menstrationskoppen og bambus-tandbørster.

– Sarah Wandall Grandjean

FAZE

7

Et lille tip!

Hvis du søger noget konkret, men stadig gerne vil gå genbrugsvejen, så tjek app’en ved navn ’Tradono’ ud. Det minder om DBA, men der er noget større udvalg af tøj, sko og accessories. Her kan du søge på lige netop det, du leder efter og gøre en god og billig handel.

Du kan desuden også selv sælge ud af dine egne hengemte skatte og tjene lidt penge på det.

– et mekka af finurlige og seje fund

– Genbrugsbutikkerne Vi kender alle til loppemarkeder og genbrugsbutikker, men hvor tit tager du en ven eller veninde med på genbrugsshopping i stedet for turen til nærmeste gågade eller center?

Jeg tror ikke, at det er så tit, og det kan der være mange grunde til. Jeg har forsøgt at tænke mig frem til de mest sandsynlige begrundelser (eller måske undskyldninger) her. Måske vil mine modsvar give dig blod på tanden til at give lopperne en chance.

Tekst og foto: Anne Simonsen

”Der er et uforudsigeligt (og muligvis også uoverskueligt) udvalg”

Men det er jo også med til at gøre det hele ti gange mere spændende og sjovt end almindelig shopping! Du ved ikke, hvad du finder, og måske går du en vase eller fed vintagejakke rigere derfra.

8

FAZE

”Det lugter af støv og gamle mennesker”

Ja lugten er reel, men jo oftere du kommer der, des bedre (eller i hvert fald mere ligegyldig) bliver den. Desuden er det også vigtigt at huske, at lugten forsvinder, så snart du lige får det vasket en tur derhjemme, og så vil den fremover dufte velkendt og ren.

”Tingene har haft en anden ejer, og jeg ved ikke, hvem denne person er”

Tjek, du har helt ret, og er det ikke også bare for fedt? Tænk, at den tidligere ejer har nu beriget dig med verdens fedeste t-shirt, tallerken eller hat, fordi han/hun ikke selv havde gavn af det. Det er da ren win-win!

Og for lige at tydeliggøre, at der er langt flere plusser end minusser ved genbrugsshopping, får du herunder alle fordelene i punktform: ▶▶ Det er en kæmpe skattejagt - og jo oftere du kigger ind, des større er chancen for at finde guldet. ▶▶ Det er unikt – modsat kædebutikkernes varer er genbrugsbutikkernes ’one-of-a-kind’. ▶▶ Det er billigt - der er intet bedre end at få komplimenter for sin smarte trøje og så kunne sige: ”Tak, den er fra genbrug til en 20’er”. ▶▶ Det er klimavenligt - ved ikke at købe nyt men brugt skåner du miljøet for en forurenende merproduktion, uanset om det gælder tøj, køkkengrej, møbler eller noget helt fjerde. ▶▶ Du støtter et godt formål - langt de fleste genbrugsbutikker og loppemarkeder støtter en god sag, hvilket betyder, at din betaling eksempelvis hjælper mennesker i katastroferamte eller fattige lande.

På billederne herunder kan du så se, hvad jeg blandt andet har fundet ved at gå på genbrugsjagt.

Blomstret kjole Fundet i Kirppu Loppe­supermarked

Vintage cowboyshorts Købt i genbrug

40 kr.

15 kr.

«««

«««

Cowboyjakke Fundet i genbrug 35 kr.

««««

Nike sneakers Fundet på Tradono-app 150 kr.

««««

Gamle glasflasker Fundet på loppemarked

Gamle Familie Journal blade Fundet på loppemarked

5 kr.

10 kr.

««

«««««

Gul retro jakke Fundet i genbrug

Grå vase Købt i Kirppu Loppesupermarked

25 kr.

15 kr.

«««««

Der er altså ingen grund til IKKE at gå på genbrugsjagt. Jeg er personligt faktisk så vild med det, at jeg nu i et helt år har haft som regel, at jeg ikke måtte købe andet end genbrugstøj og -sko (med undtagelse af det helt nødvendige som f.eks. underbukser og sorte jeans). Det har jeg netop gjort i forsøget på at være mere klimavenlig og forbruge mindre. Jeg troede, at det ville være svært, men det har det faktisk slet ikke været, tværtimod. Og vigtigst af alt har det givet mig meget større omtanke, før jeg køber noget, fordi det netop har lært mig, at glæden ved den nye, smarte bluse i butiksruden ikke varer ved ret længe - og hvor vigtig er den så i virkeligheden?

««««

Mørkegrøn potteskjuler Købt i genbrug 10 kr.

«««««

FAZE

9

Y-Glocal KFUM OG KFUKS NYE INTERNATIONALE SAMARBEJDE Y-Glocal er KFUM og KFUK’s nye internationale samarbejde. Et samarbejde med to nationale YMCAs på det afrikanske kontinent: Cameroun og Sydafrika. Sammen arbejder vi på at styrke børn og unges handlekraft og livsmod i alle tre lande.

Tekst: Y-Glocal udvalget Foto: Nele Möller

Det kan nogle gange være svært at sætte ord på en process, hvor man endnu ikke er i mål. Derfor har vi skrevet en historie, der beskriver samarbejdet. Et samarbejde, hvor der er fokus på ligeværdighed, frivillighed, bæredygtighed og på at vi kan lære af og med hinanden for sammen at handle på globale udfordringer.

Omdrejningspunktet er fire superhelte, der nysgerrigt rejser fra land til land. De oplever på nærmeste hånd, hvad der fungerer godt i de lokale foreninger, og bliver i mødet med de andre klogere på sig selv, og inspireret til, hvordan de selv kan handle lokalt på globale udfordringer.

10

FAZE

KERNEFORTÆLLING Y-GLOCAL Verden har fire hjørner, men i et skjult femte sidder fire superheltevenner og grubler.

Sammen drømmer de om at bruge deres særlige talenter til at løse globale udfordringer for at gøre en forskel for verden, for hinanden og for sig selv. For at finde inspiration tager de fire venner – Knokleren Kris, Vennen Vilde, Drømmeren Dixi og Søgeren Sølve – på en rejse.

Før de ved af det, finder de sig selv stående midt imellem 15 unge camerounske mænd og kvinder. Skiftevis bukker de sig ned, samler affald op og lægger det i sække. Måbende står Drømmeren Dixi og ser til, hvordan de unge smiler, synger og giver hinanden highfives i takt med at sækkene bliver større og større. Vennen Vilde involverer sig straks i fællesskabet, mens fingerene på Knokleren Kris kribler for at hjælpe til. Søgeren Sølve er vild af begejstring, for det de er vidner til her i Cameroun, er netop det, de søger svar på.

Nemlig at se lokale handlinger på globale udfordringer.

Superheltene er flyvende, men lander hurtigt igen. Rundt om dem sidder nu drenge og piger i slidt tøj. De lytter til tre jævnaldrende personer, som står foran dem med YMCA Sydafrika kasketter på. Under kasketten gemmer sig tre frivillige, der hver uge giver sig tid til at være sammen med de unge i det slidte tøj. De er nemlig hjemløse.

Vennen Vilde sidder allerede sammen med to piger og taler, mens Søgeren Sølver leder efter en løsning. Drømmeren Dixi står uden ord med beundring og betragter de frivilliges arbejde. Engagementet de udviser for andre mennesker som intet har, er smittende og de fire helte oplever endnu engang, hvordan lokale fællesskaber handler på globale udfordringer.

Tekst og foto: Anne Lund Vingborg

’Hej’, ’Jalla’, ’humus’ og ’kartofler’ lyder rundt i køkkenet, og straks går det op for Vennen Vilde, at det her fællesskab er noget specielt. Gennem maden dyrker de nemlig andre kulturer, og derigennem bliver de klogere på hinanden. ’Det hedder integration’, siger Søgeren Sølve, mens Knokleren Kris hjælper til med at dække bord.

Drømmeren Dixi ser anerkendende til, hvordan noget så enkelt som ét bord og én ret forener mennesker. Simpelt og alligevel så rummende.

Turen fortsætter nordpå. Ikke fordi de har fået nok i Sydafrika. Langt fra, men de har set håb og handling.

De fire superhelte sætter sig til bords. Sultne efter god mad og endnu flere oplevelser.

Til lyden af sydende pander og kogende Midt i serveringen udbryder Drømmeren Dixi kasseroller står de fire superhelte pludselig pludselig ’Tænk hvis vi kunne tage alle voi et lille dansk køkken. Søgeren Sølve bliver res gode erfaringer og dele dem med hinanhelt paf af alle de velduftende krydderier, den?’ Spørgsmålet når ikke at hænge længe, der hænger tykt i rummet. før alle er med på ideen.

Turen er slut for de fire nysgerrige superhelte, som hver især vender hjem med rygsækken fyldt af mod, fordi de har oplevet, hvordan man i lokale fællesskaber handler på globale udfordringer. Faktisk slutter rejsen ikke her. Den er blot begyndt. For hjemme igen er vi alle GLOCALE superhelte, hvis vi tør vove at handle og bruge vores særlige talenter i fællesskabet.

Måske tænker du, du minder lidt om nogle af heltene, måske kan du slet ikke kende dig selv, og det er også helt i orden.

Alle heltene er forskellige med hver deres styrker, svagheder og interesser ligesom landene de besøger og ligesom du og jeg. For sådan er det nemlig med os, vi er alle unikke personer, der kan have lighedstræk med nogen, mens vi på andre områder kan være helt forskellige fra hinanden. Det vigtigste er at vide, at der ikke er nogen, der er bedre end andre. Der er brug for os alle, på alle de forskellige måder vi bidrager til noget i verden. Ligesom heltene, du har mødt i dag gør en forskel i verden, har lige netop du også mulighed for at gøre en forskel, der hvor du lever Så nu er spørgsmålet op til dig: Hvordan vil du være en glocal helt?

FAZE

11

HANDS-ON: BÆREDYGTIGHED EN AFTEN OM BÆREDYGTIGHED I TIMRING TEENKLUB De, der ved noget om det, siger, at bæredygtighed er vigtigt, men hvordan er det, man sætter fokus på det i lokalforeningerne? I Timring Teenklub har de forsøgt at lave en hands-on aften, hvor målet var at medlemmerne på en sjov og kreativ måde, kunne få øjnene op for, hvad det vil sige at leve bæredygtigt.

Tekst og foto: Anne Vingborg

Temaet blev genbrugsguld af gamle t-shirts.

En af de væsentlige aspekter i det at leve bæredygtigt er nemlig at være bevidst om, at der ikke altid er grund til at smide gamle ting ud og købe nye, men at man i mange tilfælde kan give de gamle ting nyt liv ved at bruge dem på en anden måde.

I Teenklubben havde de så muligheden for at trylle lidt med deres t-shirts og få sig nogle nye ting med hjem. Mulighederne var lige så mange som deltagernes idéer og tanker.

Nogle af de ting, man kunne lave, var bl.a. indkøbsnet, schruncies eller bordskånere.

Her på siden kan i se noget inspiration fra Af samme grund var deltagerne blevet bedt aftenen, hvis i selv skulle have lyst til at om at tage et kig i deres gemmer og finde et prøve kræfter med at forvandle jeres gamle par gamle t-shirts, som de kunne tænke sig t-shirts. at genbruge på som noget andet.

Genbrugsguld af t-shirt 1. Start med at brede din t-shirt helt ud og klip så ærmer og hals af.

Det er lidt vigtigt, at det gøres nogenlunde ens i begge sider.

12

FAZE

2. Klip derefter strimler i bunden af trøjen. Strimlerne skal gerne være mindst 8 cm lange og omkring 1,5-2 cm bredde.

Genbrugsguld vævet bordskåner En anden måde man kan bruge t-shirts, er ved at klippe dem ud i en lang strimmel så man får en slags garn. Garnet kan fx bruges til at væve en bordskåner på en hjemmelavet pap-væv eller til at hækle både gulvtæpper og kurve.

Aftenen i teenklubben sluttede af med en andagt, der handlede om næstekærlighed og bæredygtighed. Det essentielle i bæredygtighed er, at vi efterlader jorden bedre eller i samme stand, som den er nu til de efterfølgende generationer.

redygtighed emmer af næstekærlighed.

Næstekærlig er blandt andet at være mod andre, som vi ønsker, de skal være mod os.

Næstelighed fordrer derfor, at vi passer på jorden, så vores næste kan få glæde af den.

Ved at passe på jorden omkring os skaber eller bibeholder vi et grundlag for, at fremtidige generationer kan få samme glæde af jorden, som vi har. Den tanke bag bæ-

3. Så skal strimlerne bindes sammen på tværs, så posens bund bliver helt lukket til. Dvs. du tager en strimmel fra forsiden af t-shirten og binder den sammen med den strimmel, der sidder overfor på bagsiden.

Bind dem gerne med en dobbeltknude, så du er sikker på, at den ikke lige pludselig går op.

FAZE

13

Klimakamp i kirken ”Der er så mange gode grunde til at handle” “Hersk over havets fisk himlens fugle og alle dyr, der rører sig på den”. Sådan kan man læse i Bibelen. Vil det sige, at mennesket er herrer over naturen? Og i så fald - betyder det, at vi har et særligt ansvar eller har vi lov til at gøre med den, som vi vil? Både i Danmark og Norge er der kræfter i kirken, der arbejder for, at kirke og bæredygtighed skal gå hånd i hånd.

Tekst: Anne Hjul Johannessen Foto: Signelements.com

Allerførst er der et begreb, vi lige skal have på plads for at forstå, hvad det her handler om: diakoni. Den danske ordbog kommer med ordforklaringen: sygepleje og socialt forsorgsarbejde på kristent grundlag.

Værn om skaberværket

I Norge har man ligefrem en officiel plan for diakoni, som landets præster og menigheder skal arbejde ud fra. I planen beskrives kirkens diakoni gennem fire hovedpunkter: DIAKONI ER ALTSÅ, MED ”KRISTEN▶▶ 1) Inkluderende fællesskab DOMSHATTEN” PÅ, AT YDE OMSORGS▶▶ 2) Næstekærlighed ARBEJDE FOR MENNESKER, DER HAR ▶▶ 3) Kamp for retfærdighed BRUG FOR HJÆLP OG STØTTE. ▶▶ 4) Værn om skaberværket Flere steder i landet, blandt andet på Aarhus Universitet, kan man ligefrem uddanne sig inden for diakoni, og rundt omkring er kirker gået sammen om at lave diakoniudvalg, der arbejder på at lave kirkeligt arbejde for udsatte danskere.

14

FAZE

DEBÆRER OGSÅ, AT VI TAGER ANSVARET FOR SKABERVÆRKET, SOM VI ER BLEVET BETROET.” Hun mener, at for

at tjene Gud, må man altså også behandle hans skaberværk med respekt og ansvarlighed – både naturen og hinanden som medmennesker.

Kødfrie dage og diakoni?

Men det kan måske stadig være svært at se, Det er det sidste punkt, som vi skal lægge hvad det alt sammen lige har med diakoni mærke til. Værn om skaberværket. at gøre. Fik vi ikke lige konkluderet, at diakoni er, når man tager sig af udsatte medAnnette Langdahl, som er formand for dia- mennesker? Og hvis man nu ikke lige er helt koniudvalget i Haderslev Stift, siger om sikker på, om man tror på, at Gud skabte jorsammenhængen mellem diakoni og miljø- den på seks dage, men hælder mere til tanbeskyttelse: “VI ER SKABT TIL AT HAVE ken om en stor eksplosion i universet, har OMSORG FOR HINANDEN, OG DET IN- man så stadig et særligt kristent ansvar for

jordkloden? Det korte svar er ja. I hvert fald hvis man spørger Langdahl. “Vi er en del af et stort fællesskab, hvor vi er en krop med forskellige lemmer - alle unikke, ligeværdige, vigtige og skabte”, siger hun og fortsætter: “Kloden lider under manglende omsorg og dermed er vores overforbrug med til at påføre mennesker lidelse, tilstande af nød og grundlæggende forringede livsmuligheder.” Og det er her, at diakonien kommer ind i billedet. For når kloden lider, som Langdahl udtrykker det, så truer det også de mennesker, der lever der, hvor kloden er særligt sårbar. Udsatte mennesker. Altså: vi skal passe på jordkloden, fordi det er vores pligt at passe på vores udsatte medmennesker, som trues af klimaforandringerne.

SAT LIDT PÅ SPIDSEN KAN MAN SIGE, AT EN KØDFRI DAG OM UGEN ER EN SLAGS DIAKONALT ARBEJDE, FORDI DET GAVNER VORES NÆSTE PÅ HELE KLODEN. Grøn Kirke/Hvad så i det virkelige liv?

ler respektfuld omgang med naturen. Det kan handle om genbrug, stop madspild, affaldssortering og meget andet. Og jeg kommer til at tænke på, at sådan nogle aktiviteter jo også ville være oplagte i den lokale KFUM og KFUK klub. DER ER SÅ MANGE GODE GRUNDE TIL AT HANDLE. Vores medmennesker i de lande, hvor man rammes hårdt af den globale opvarmning, er for eksempel en rigtig god grund.

Det lyder jo alt sammen meget godt. Men hvis det reelt skal have nogen betydning, at man bliver enige om, at diakoni og bæredygtighed hænger sammen, så kræver det vel også, at landets kirker tager det til sig. Jeg har lyst til at slutte af med et citat, selvJeg spørger Annette Langdahl, hvordan kir- om det muligvis bliver lidt langhåret. Det kerne kan værne om skaberværket. må I bære over med. Det stammer fra Kari Jordheim, som selv var med til at lave den Noget af det, hun nævner, er, at man kan norske diakoni-plan. Dén fra begyndelsen af tage initiativ til aktiviteter, som omhand- artiklen.

Hun siger: “Som samfundsinstitution er kirken politisk men ikke partipolitisk.

Den er forpligtet til at sige fra om overgreb og fejludvikling og til at arbejde for forandring af livsbetingelserne”.

FAZE

15

Bæredygtighed er mange ting EN FORTÆLLING FRA PALÆSTINA Tekst og foto: Rikke Jeppesen

Bæredygtighed er på mange måder en vigtig spiller i verdens kamp for retfærdighed.

Bæredygtighed er, når vi formår at skabe lige så gode eller bedre vilkår, end dem vi havde i går, og at de holder i fremtiden.

Hvis du tænker på bæredygtighed, bevæger tankerne sig nok hen imod en grøn fremtid.

Bæredygtighed viser sig faktisk at rumme meget mere – nemlig på det menneskelige plan. For vi lever alle i et samfund, der ikke kun blev et samfund, fordi naturen er til, men også fordi vi har en trang til at forsamles og optimere den flok, vi befinder os i.

Alle mennesker kommer i løbet af livet til at opleve at miste en, de har kær. Sorg, frustrationer og afmagt er følelser, der kan fylde kroppen. Tabet skyldes ofte syg16

FAZE

dom eller et tragisk uheld i f.eks. trafikken.

Palæstinensere oplever og frygter også tab, men det skyldes ikke kun sygdom eller uheld; nej de kan miste en ven, far eller deres eget liv blot ved at ytre sig eller færdes frit. Frihedsrettigheder, som vi i Danmark tager som en så naturlig del af livet, at det ofte går i glemmebogen. Netop friheden er grundstenen i et bæredygtigt samfund.

Konflikten i Palæstina, som du måske har hørt om, er kompliceret, og kan ses fra flere sider. Hvad der til gengæld er simpelt, er Israels urimelige opførsel over for Palæstina.

Israel er ikke blot nabo til Palæstina; Israel er en besættelsesmagt.

Dette viser sig netop i palæstinensernes manglende rettigheder. Israel bosætter pa-

læstinensisk jord, hvor attraktive boliger stilles til rådighed for verdens jøder. Israel kontrollerer militært og administrativt palæstinensisk jord. Israel begrænser adgangen til vand til palæstinenserne. Israel har placeret checkpoints, hvor palæstinenserne skal tjekkes, inden de (måske) får tilladelse til at komme forbi. Israel skyder unge mænd for at ”overtræde” udgangsforbuddet i flygtningelejrene. Israel har bygget en mur indover den palæstinensiske grænse, der begrænser palæstinenserne bevægelsesfrihed.

Israel har dermed gennem egne love og besættelse af Palæstina opnået et landområde langt større end oprindeligt, og de har frataget et helt folk dets rettigheder.

Alt dette resulterer i, at palæstinenserne lever i et begrænset samfund, hvor man ikke frit kan ytre sig og forsamles i foreninger eller politisk engagere sig for det, man står for.

Det betyder dog ikke, at palæstinenserne er passive. Der er et stort engagement, også blandt unge, som man bl.a. oplever hos YMCA og YWCA. YWCA Palestine har netop holdt en ungdomskonference, hvor vejen til et mere retfærdigt og frit Palæstina var kernen. Man ser det også hos den palæstinensiske NGO, BADIL, der kæmper for flygtninges rettigheder og hos protester i Betlehems gader over Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Det er en kamp mod undertrykkelse. Palæstinenserne er viljestærke. Det er afgørende at handle nu, inden vi får en hel befolkning, der aldrig har oplevet andet end besættelse.

Så ja, palæstinensere kender til følel­sen af afmagt og tab af deres kære, men de kender også til frihed lidt endnu. Verdens­målene for 2020 og FN’s menneskerettigheder viser vejen. Folket har altså lysten og politisk engagement til et bedre Palæstina. Hvad de mangler, er rammen. Denne kan helt konkret skabes, hvis vilkårene forbedres, og menneskerettighederne overholdes. Som beskrevet i verdensmålene, er global solidaritet (mål 17), stærke ansvarlige institutioner (mål 16) og sikre byer (mål 11) blot nogle af de redskaber, der kan tages i brug i kampen for retfærdighed.

ning i håb om en bedre verden i morgen.

Når statsmagten og internationale institutioner, som FN, beskytter retten til forsamling, ytring, land og bevægelse. Det handler kort sagt om retten til at leve frit og deltage i samfundet for at skabe en bedre fremtid.

Ved håb og politisk pres kan Palæstina opnå den samme frihed og politisk bredde som et privilegeret land som Danmark. Med en fortsat kamp for dette, bliver hele verden mere medmenneskelig og bæredygtig på mange måder.

Et bæredygtigt samfund er, når relationer styrkes, og man frit kan sige sin me-

Hvem er palæstinenserne, og hvorfor har de ikke de samme rettigheder som du og jeg?

Palæstinenserne er en befolkning fra et landområde ved Middelhavets østkyst i Mellemøsten.

Området omtales historisk set som “Det Hellige Land”, landet, som Gud gave Abraham (jødernes stamfar) til sine efter­kommere.

Jøderne har en lang historie som et folk, drevet på flugt

En organiseret indvandring af jøder blussede op i området under 2. verdenskrig pga. jødeudryddelsen

Araberne derimod ønskede ikke den stigende jødiske indflydelse, og parterne har stadig svært ved komme til enighed om, hvem der har ret til at bo i området.

Staten Israel blevet oprettet af FN i 1947, men de internationale bestemte landegrænser har frem til i dag rykket sig voldsomt.

Konflikten bunder i en lang kulturel, religiøs og politisk historie både i og uden for landområdet.

FAZE

17

KLOGERE PÅ BÆREDYGTIGHED Tekst: Anna Gundersen

Bæredygtighed. Det er sikkert et ord du har hørt før. Det er et rigtig plusord for tiden, et ord, der forbindes med noget godt næsten ligegyldigt i hvilken sammenhæng, det er benyttet. Mange taler om bæredygtig udvikling, om bæredygtig vækst og om bæredygtigt forbrug. Men hvad betyder det overhovedet?

Faktisk er ordet brugt i så mange forskellige sammenhænge, at man ikke er helt enige om, hvad det betyder. Overordnet set handler bæredygtighed om de handlinger, vi har i dag, der kan have en betydning for, hvordan verden ser ud i fremtiden. Derfor handler bæredygtighed om alle de ting, vi gør i hverdagen. Om vi f.eks. kører i bil eller

18

FAZE

cykler, om vi affaldssorterer eller ej, og om vi køber mange nye ting, eller bruger det vi har.

FN, der er en organisation på tværs af verdens lande, har beskrevet bæredygtighed som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres be-

hov. Kort sagt betyder det altså, at alle skal kunne leve et ordenligt liv i dag, men på en måde, der ikke går ud over vores børn, børnebørn og oldebørns liv. At vi og alle verdens nutidige og kommende generationer skal have mulighed for at leve et godt liv.

Men hvad er det gode liv? Hvilke behov taler man om? Og handler det kun om menne-

sker? Det er noget af det, denne beskrivelse ikke svarer på, ligesom at det heller ikke forklarer noget om hvilke konkrete handlinger, der er bæredygtige. Og det ville også være svært at give ét rigtig svar på, da det ofte vil være afhængigt af hvor i verden, man er.

F.eks. er en bæredygtig måde at få strøm og energi på i Danmark at bruge vindmøller, da det blæser meget i Danmark, mens det er mere bæredygtigt at bruge solceller til at lave energi i Arizona i USA, hvor solen skinner i mange timer om dagen.

En ting, mange er enige om, er, at de fleste lever på en måde, der ikke er bæredygtig. Det kan betyde, at mennesker i fremtiden og faktisk allerede nogle steder i dag har dårlige muligheder for at få mad nok, rent drikkevand og i det hele taget have muligheder for at leve et godt liv. Derfor er det vigtigt, at alle begynder at leve på en mere bæredygtig måde. FN har derfor lavet 17 forskellige mål, som alle verdens lande skal prøve at leve op til. Disse mål kaldes Verdensmålene, og det er mål som alle i

Social bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed

Social bæredygtighed handler om at skabe forhold og samfund, der er gode for mennesker at leve i. Det kan f. eks. være:

Økonomisk bæredygtighed handler om at skabe samme eller mere økonomisk værdi og ikke bruge flere penge, end man har.

Det kan handle om:

Miljømæssig For tiden er det mest miljømæssig bæredygtighed, man taler om. Det handler om klima, miljø og naturen. Det kan f.eks. være: ▶▶

▶▶

▶▶

▶▶

▶▶

At mennesker lever på en måde, der ikke giver dårligere betingelser for planter og dyr at leve under.

At man ikke forurener med eksempelvis plastik, kemikalier og affald i naturen.

At man ikke udleder for meget CO2, der ellers giver højere temperaturer og dermed tørke i nogle områder, mere ekstreme vejrforhold, og at de store ismasser på nord- og sydpolen smelter.

At man ikke udrydder eller gør plante- og dyrearter truede.

At man ikke bruger alle verdens ressourcer som rent vand, olie, skov og mad hurtigere, end de kan nå at blive produceret.

… Alt sammen er disse ting en forudsætning for, at mennesker kan leve på jorden og få mad, vand og andre ressourcer nok til at kunne leve et godt liv.

Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed er alle nødvendige for at leve et godt liv på jorden. Med FN´s verdensmål, der dækker over alle disse tre former for bæredygtighed, er der sat fokus på 17 forskellige områder, man kan gøre noget for at leve mere bæredygtigt. Disse mål handler både om at ingen skal være fattige eller sultne, at alle skal gå i skole og have nogle dygtige lærer, at alle er sunde og raske, og at der er læger, der kan hjælpe en, hvis man

verden er nødt til at hjælpe med at nå, da det er noget, vi ikke kan gøre alene, men kun sammen. Og indtil videre er der ingen lande, der lever op til bare det kvarte af målene.

Overordnet dækker målene over tre forskellige former for bæredygtighed: Miljømæssig, økonomisk og social. Disse tre former for bæredygtighed kan forståes som en taburet med tre ben, hvor alle er nødvendige for, at taburetten ikke vælter.

▶▶

▶▶

▶▶

At mennesker har nogle trygge rammer, at man har gode venner og en god familie.

At man føler sig godt tilpas i sin klasse og i de fritidsaktiviteter, man går til.

At alle, der er en del af nogle ændringer, har noget at skulle have sagt. (I Danmark har vi eksempelvis demokrati, der skal sørge for, at borgere har medbestemmelse, når der skal bestemmes nye regler, og på skoler har man elevråd, der er med til at bestemme nogle af de ting, der sker på skolen)

▶▶ ▶▶

▶▶

Penge.

At man får en god uddannelse, så man bliver klogere og finder bedre måder at gøre tingene.

At man passer på de ressourcer, man bruger, så de også kan bruges i fremtiden.

Social bæredygtighed handler om retfærdighed, og at alle skal behandles godt.

ikke er rask. De handler om at der skal være mindre forskel mellem rige og fattige, og at man ikke køber for mange ting eller mad, som man bare smider ud igen. De handler også om, hvordan vi passer bedre på miljøet, så både dyr, mennesker og planter kan overleve. Derudover handler de om os alle sammen. Det er nemlig kun sammen, vi kan leve op til målene, og derfor er der også brug for, at du prøver.

Nu har du hørt lidt mere om, hvad bæredygtighed er. Måske har du fået en bedre forståelse for, hvad det betyder, og måske er du blevet mere forvirret. Og det er også helt i orden. Det vigtigste er, at man tænker over det, man gør, og tænker om der måske var en måde, man kunne gøre det bedre på, at man tager ansvar for sine handlinger. Der er nemlig brug for, at vi alle gør, hvad vi kan for at skabe de bedste muligheder for alle.

FAZE

19

Sandt eller falsk om klimaet Tekst: Anne Simonsen

1

Svinekød er ligeså dårligt for klimaet som oksekød Sandt

Test dig selv i din viden om, hvad der er sandt og falsk om klima og bæredygtighed. Måske er der noget, du ikke vidste, men som kan få dig til at overveje, om du skal ændre på dine vaner for en mere miljøvenlig og bæredygtig livsstil.

2

Vin vil blive dyrere og dårligere i takt med klimaforandringerne

4

På grund af den globale opvarmning vil der kun fødes skild­padde-hunner

Sandt

Sandt

Sandt

Falsk

Falsk

Falsk

5

Såkaldte ’iskapper’ vil forhindre indlandsisen i at smelte helt

6

De sidste 4 år har været de varmeste år på verdensplan målt nogensinde

7

Der slippes mere CO2 ud under produktionen af elbiler end ved almindelige biler

Sandt

Sandt

Sandt

Falsk

Falsk

Falsk

8

Med én enkelt flyvetur til Thailand udleder hver passager mere end 1 ton CO2

20

3

Man bliver lettere syg, jo varmere klimaet bliver

Falsk

9

Det er mere klimavenligt at tørre hænderne med håndtørrer end papirservietter

10

Der bruges, hvad der svarer til 10 badekar fuld af vand, til produktionen af én T-shirt

Sandt

Sandt

Sandt

Falsk

Falsk

Falsk

FAZE

1

Svar: Falsk

Faktisk er svinekød 4 til 8 gange bedre for klimaet end oksekød, fordi grise ikke udleder metangas (en drivhusgas der ødelægger atmosfæren ligesom CO2) ligesom koen.

Kilde: Videnskab.dk (artikel: hvad er godt ved at spise svinekød)

2

Svar: Sandt

Det er fordi, vindruerne ikke kan holde til de højere temperaturer, hvilket vil give en mindre høst. Færre vindruer vil altså mindske vinproduktionen, så vinens kvalitet generelt bliver dårligere, og det bliver dyrere at købe en god vin.

Kilde: illvid.dk (artikel: 10 overraskende konsekvenser af den globale opvarmning)

4

Svar: Sandt

Skildpadders køn afgøres af temperaturen i reden, når æggene skal klække. En varm rede giver hunner, mens en kold giver hanner. Den globale opvarmning gør derfor, at skildpadderederne generelt bliver varmere, så hannerne med tiden bliver så få, at man risikerer, at skildpadderne bliver udryddet.

Kilde: illvid.dk (artikel: 10 overraskende konsekvenser af den globale opvarmning)

7

Svar: Sandt

Det er elbilens batteri, der er grunden til, at elbilen kræver større energi og ressourcer under produktionen end en almindelig bil. På længere sigt er elbilen dog meget bedre end benzindrevne biler i det store CO2-regnskab.

5

Svar: Falsk

3

Svar: Sandt

De stigende temperaturer kan sende smittedyr som f.eks. malariamyggen længere nordpå, gøre vores immunforsvar svagere, og allergisæsonen længere. Derudover kan varmen også gøre vores drikkevand mere beskidt, så det indeholder flere bakterier, man kan blive syg af.

Kilde: illvid.dk (artikel: 10 overraskende konsekvenser af den globale opvarmning)

6

Svar: Sandt

Det er ’fake news’ udtalt af USA’s præsident Kilde: NOAA-data, forskeren.dk (artikel: Trump Donald Trump i hans forsøg på at benægte, med ny fake-news om klimaet) at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Kilde: Forskeren.dk (artikel: Trump med ny fakenews om klimaet)

8

Svar: Sandt

Kilde: Berlingske.dk (artikel: fly er de værste energisvin)

9

Svar: Falsk

Det tager cirka 30 sekunder at tørre hænder med håndtørreren, og på den tid udleder den ca. 10 gram CO2. Udledningen ved brug af papirservietter er kun omkring 2-4 gram CO2, så hvis man holder sig til kun at bruge 1-2 papirservietter til at tørre hænder i, er det det mest miljørigtige valg.

Kilde: Avisen.dk (drop håndtørreren på toilettet)

Kilde: Nyheder.tv2.dk (her er de ti største myter om elbiler)

10

Svar: Sandt

Produktionen af bare én t-shirt kræver nemlig omkring 1.400 liter, som er det samme som 10 fyldte badekar.

Kilde: Miljø- og fødevarestyrelsen

FAZE

21

L !

U R F E R R E E D G N EA O W SR Y A D

g. b r u r el r o f e F UL R og l u g t H v i s e E r r . ig ne OND va k, de selv t en ys W e g s e g va a i si lev gli l D re da ø j t i l n o k e r b e r f u s me ore det t ikke ande ond get v e W m dre ge t er ns l ag æn n læg n de erde ne b velse t ti a e e e fes på ed og ku e, m om v folk eopl r v o sse ør e er er i df r, s je n an å pa ve e bad kan g rade igvis erf an e f j m r m : m g i nd n, ld e a er Gra de de r f o d . V i ta n d kk kort ing, v der 2 . He e som a e y all r t s å d m e n e t s age måt n un plan edst e d tiv m Wa , d gtigh i god d h t n m o s e a b e r r g y t g re, ge Sa l se rea ts ge je r st: ke æred tione e e b e d ma n i g n i n t h ø å r e t le en k k a i m Tek t r e t b era nd fo er urs på e ør om de dM op ller a aa le om gen t n k affal . Der erat en d at g gr s a e k dy m t g en s B at ta nde e o a r V i te re s k id te m p s a m g m e i ild på g th r bæ me So er be olde ejde gan dsp r, og Ma enin kom er a d n d m e e m le e på ler kal h vi arb i ful dre smid l. M k m a l t i d t il d us t s e n a a k i å i v d g o n e i f e v ,m m rin t et er ns id et e re d, fes t e iver d n vid øg s e r v D e t pil engø s o m 9 a l l n l i g. e t s n r g r 1 g e. re d re pi de ta 20 ave pa kede lt e t hva tager me i?

ZE r ham give e e m r r r i A m l l e e s k n ne o op so rF .” ind mæ af går et ge . Uan res d ha en. F vi ka , m iljø bade r r e f o t e o e d n r e n la rf så tv i té ial e m se est De kom de, r ve ltage amfu n de land ter brug e bru o jen ekte a t f o e l s l b e s r i å d f m d, d ud R dir te an va es k ag i k lens t der e ogs tighe .” g a re kø r kor r im EKTE med t. v u l r , r K a vo a n e n e f, ge et yg nd nb iv le SP nd de ge t mi lle ta på tran er va f d fest lse a eltag red stiva a e s r d æ t v d e i a å e l fe p to m rb l id om es ”M vere å at sig as et, s rnem r vor se fo ke på p i ud r h e e r s s at og r fo æ re de e jd e M ved n n kla lighe inte ne m arb g l e n ø e irke ab ku rho ld k r if t e ove er t fa Den v at s an vil e d hv D ave , m d. he tig har i tighe n opg også ”Vi edyg om e ker t r s ik bæ tisk, elt s h k fa jeg r t ro

20 S Y DA

ll

da

:S

an hW a r a

to Fo

22

FAZE

19

an dje

n Gra

”Vi har fra festivalens side en ambition om at bevæge Wonderful Days i en mere bæredygtig retning. Det vil sige mindre madspild, mindre ressourcespild og et generelt øget fokus på bæredygtige valg.”

Tid til eftertanke Vi kan altså se frem til en Wonderful Days, der på flere måder sætter klima­bevidsthed på dagsordenen. Og det hænger godt i tråd med årets tema ACT | REACT, som Mathias beskriver: ”ACT handler om trangen til at gøre noget. At gøre en forskel for hinanden - eller at gøre en forskel for verden for nu at blive ved bæredygtigheden. ACT kalder på action.

REACT handler i vores kontekst om refleksion og eftertanke. Du reagerer og reflekterer over noget, der er gået forud. En handling, en fortælling eller en samtale.

Med ACT | REACT vil vi forsøge at tage fat i både handlingen og refleksionen i kristendommen.”

Klimaforandringerne er en realitet, som ingen længere kan løbe fra eller lukke øjnene for. Det er i den grad tid til reaktion og handlen.

Det er desværre lettere sagt end gjort, og ligesom Rom ikke blev bygget på en dag, kan man heller ikke revolutionere hele Wonderful Days på én gang: ”Mange bæredygtige valg koster penge – og det er en udfordring.

Det er dyrere at spise lokale råvarer, det er dyrere at købe miljørigtig sæbe, det er dyrere at anvende nedbrydelige engangstallerkener i caféen osv. Vi er dog glade, så længe vi kan sætte bæredygtighed på dagsordenen og bevæge os i en god retning” Der er meget at tage fat i, mange beslutninger og prioriteringer, der skal tages. Derfor havde festivalkomitéen en gruppe af sted på sommerens Ten Sing-festival SPEKTER i Norge. ”På SPEKTER havde man en meget naturlig tilgang til bæredygtighed – det var en selvfølge. Både i valg af materialer og i måden man talte om bæredygtighed på. Den tilgang har vi taget til os – selvfølgelig skal vi tage bæredygtige valg.”

Sæt et stort kryds i kalenderen d. 8.-13. juli 2019!

Kom på Wonderful Days – det bliver stort og fantastisk, og helt sikkert årets bedste sommerferieoplevelse!

SES!”

FAZE

23

Gør din mad klima-glad Tekst: Anne Simonsen

Det er tid til at se på vores madvaner og madlavning med helt nye klima-briller, for der er faktisk en masse små ting, du kan gøre for at spise mere miljørigtigt og derved mindske din CO2-udledning.

CO2-BEREGNEREN OM KØD: Kødspiser ca.

7 KG

... der spiser ca. 100 g kød om dagen.

Vegetar

ca.

CO2 udledning

4 KG

CO2 udledning

Kilde: Et studie fra Oxford Universitet (artikel fra TV2 Nyheder)

DE FIRE KLIMAKOSTRÅD: Køb årstidens frugt og grønt ▶▶

De er nemlig ikke fløjet ind fra udlandet eller blevet dyrket i drivhus med et højt energiforbrug.

Køb lokale råvarer ▶▶

Når det er lokalt, er fragten også mindre.

Spis færre kød- og mejeriprodukter (planlæg for eksempel en eller to ugentlige vegetardage) ▶▶

Særligt oksekød og mejeriprodukter er skidt, fordi koen er mere ressourcekrævende end andre dyr og udleder metangas (en drivhusgas der ødelægger atmosfæren ligesom CO2).

Spis kartofler og pasta frem for ris ▶▶

Dyrkning af ris kræver meget mere vand end kartofler og pasta, og derudover skal det fragtes langt.

Kilde: artikel fra Groenforskel.dk

24

FAZE

Vidste du at...

Danmark er verdens mest kødspisende land. Vi spiser næsten 146 kg kød per person om året, hvilket er dobbelt så meget som vores naboer i Norge og Sverige.

Kilde: Et studie fra World Resources Institute fra 2009 (artikel fra TV2 Nyheder)

HVILKEN TYPE KØD ER VÆRST OG BEDST? 1 kg kød af følgende dyr udleder:

AFPRØV SELV EN NEM KLIMAVENLIG MADRET: FALAFLER (til 4 pers.)

De små, lækre ’kødfrie kødboller’ lavet på kikærter, stammer fra Mellemøsten og er fulde af protein. Servér dem med eksempelvis pita- eller fladbrød og salat.

INGREDIENSER

Fisk ca.

2 KG

Kylling ca.

CO2 udledning

▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶

4 KG

▶▶

Arabic Food

5 dl kikærter (tørrede) 3 fed hvidløg 4 skalotteløg 2 spsk. hvedemel 1 tsk. bagepulver 1 tsk. salt ¾ dl vand

▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶

1 ½ dl persille (hakket) 1 spsk. tørret mynte ½ spsk. koriander 1 knsp. cayennepeber 1 tsk. spidskommen olie til stegning

FREMGANGSMÅDE

CO2 udledning

Skyl kikærterne og læg dem i en skål tildækket med vand natten over (eller til de er bløde).

Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem igen.

Hak løg og hvidløg fint.

Tilsæt løg, hvidløg, hvedemel, bagepulver, salt og vand i skålen med kikærter.

Blend det hele, (med stavmixer eller blender/foodprocessor) til det er en ensartet masse.

Tilsæt krydderierne.

Form dejen til små kugler eller bøffer og steg dem på panden i rigeligt med olie ved middel varme.

Gris ca.

6 KG

CO2 udledning

Lam ca.

26 KG CO2 udledning

▶▶

Okse ca.

27 KG CO2 udledning

Kilde: Tal samlet fra 369 internationale studier (artikel fra Videnskab.dk)

FAZE

25

Vil du have en kæmpe oplevelse?

Ønsk dig en

WONDERBOX – Et gavekort til Wonderful Days!

Wonderful Days er KFUM og KFUK’s festival for 13-19-årige.

Prisen for WonDerBoX er For medlemmer: 1600 kr.

For ikke-medlemmer: 1775 kr.

WonDerBoX kan køBes

WONDERFU L

DAYS 2019

via Landskontoret tlf 36 14 15 33, på wonderfuldays.com/wonderbox og på Voksenstævne.

Vil du have lidt mere på ønskesedlen?

I KFUM og KFUK's medlemsbutik kan man nu købe trøjer og t-shirts med det nye logo.

T-shirts 100 kr.

Hættetrøjer 400 kr.

→ Se mere og bestil på www.kfum-kfuk.dk/medlemsbutik

REJS UD

KNIPS OG HUSK

Rejs ud som praktikant eller global frivillig.

Du kan arbejde med aktiviteter for børn og unge, kommunikation, organisationsudvikling, frivillighed og meget mere.

Der tilbydes ophold i alle dele af verden.

LÆS MERE rejsud.kfum-kfuk.dk

borg

g Lund Vin Af Anne

d r o s Kryd

SMP ID-nr. 46679

FAZE OM BÆREDYGTIGHED – Hvad har du læst?

2: Hvad hedder de 17 mål som FN har lavet der har fokus på bæredygtighed? (s. 18-19) •

• 10: H vad er der en guide til at lave af en gammel t-shirt? (s. 12-13)

FAZE

app’en hvor du kan købe og sælge genbrugs­ ting? (s. 8-9)

8: Hvad er temaet for årets Wonderful Days

9: H vad hedder KFUM og KFUK’s nye samarbejde med Cameroun og Sydafrika? • (s. 10-11)

• 7: Hvad hedder

• festival på Blåkilde Efterskole? (s. 22-23)

5: H vilket hovedproblem mener • Sebastian Klein at alle udfordringer i naturen fører tilbage til? (s. 4-5) 6: Hvad er Jens Christian • Kirk i KFUM og KFUK? (s. 3)

1: Hvad hedder de små, lækre ‘kødfrie kødboller’ der er lavet på kikærter? (s. 24-25) • 3: H vad er grund­ stenen i et bære­ dygtigt samfund? (s. 16-17) •

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

venlige måde at tørre hænder på? (s. 20-21)

• 4: H vad er den mest klima-

Ethvert godt blad har en kryds og tværs!

Hvis du synes den er lidt svær er der hjælp at hente inde i bladet, bare slå op på de forskellige sider der er angivet, læs nogle fede artikler, se flotte billeder eller se hvad du bare ikke må gå glip af det næste stykke tid!