FAZE nr. 3, 2017 by YMCA-YWCA Denmark

FAZE 3 Sept 2017

Tema: Flyt dig

Flyt dig for sjov · Hvordan skal der blive plads til mig? · Efterskolen er slut – hvad så?

Leder Flyt dig – der er ikke plads til mig Kender du det, at man sidder i bussen? Man er i gang med at høre en god sang, måske synger man lidt med inde i hovedet, man er i sit rette element. Men SÅ sker det. Der kommer én man ikke kender, og han tager sædet ved siden af dit. Hvorfor skal han sidde der? Der er så mange andre fri pladser, så kunne han ikke lade være med at vælge lige præcis den plads ved siden af mig? Jeg er ikke stolt af det, men jeg kender det godt. Jeg gad godt, at jeg så kunne fortælle en god historie om en gang, hvor der kom en og satte sig. En flot fyr med de der store brune øjne, som man kan kigge i for evigt. En fyr som duftede godt, og som begyndte at tale til mig. Jeg gad godt, jeg kunne fortælle, at det endte med, at jeg blev siddende meget længere, end jeg skulle. Jeg gad godt, jeg kunne fortælle, at vi i dag har været kærester i fem år, og aldrig har været mere forelsket. Men det kan jeg desværre ikke. Måske fordi jeg i stedet for at tænke ”ej hvor hyggeligt” tænker ”flyt dig!”, når nogen kommer og vil sidde ved siden af mig. Så jeg vil øve mig i at tænke noget andet, når jeg sidder i bussen – og alle andre steder, for tænk nu, hvis man faktisk går glip af noget ved at være så lukket om sig selv. God læselyst og lad endelig være med at flytte dig, før du er færdig med bladet! Mathilde Møller Bech Redaktionssekretær på FAZE

Måske er du ny her, og det er måske dit første FAZE – tak fordi du læser med! KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsorganisation, der tilbyder aktiviteter såsom Ten Sing-klubber lokalt, lejre og festivaler som TeenEvenT og Efterskolefestival samt et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.

ms– ungdo il alle t magasin er i m medlem KFUK g KFUM o rk a i Danm mellem 13-19 år.

rke

Sva n

Velkommen til!

t tr y k s a g 5 0 4

Kolofon FAZE nr. 03/2017 – REDAKTIONSSEKRETÆR Mathilde Møller Bech (faze@kfum-kfuk.dk). REDAKTION: Astrid Møller Bedsted, Heidi Lund Pedersen, Anne Vingborg, Gertrud Payal Pilegaard Thomsen, Sarah Wandall Grandjean. LAYOUT: Rydendahl Mediegrafisk. Forsidefoto: xxx. TRYK: Kailow Graphic A/S. Udgiver: KFUM og KFUK i Danmark, Valby Langgade 19, 2500 Valby. OPLAG: ca. 3500. ISSN 09089997. GENERALSEKRETÆR: Jørgen Kvist. FORMAND: Henriette Lunderup Kirkeskov. FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUK's formålsparagraf. Synspunkterne i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens eller redaktionens fælles holdning. FAZE 04/2017 udkommer xx/x.

Hvordan har KFUM og KFUK flyttet sig? KFUM blev startet i København i 1878 af fem mænd fra foreningen Indre Mission. Dengang kaldtes KFUM for ”Ynglinge Foreningen”. Efter et møde med Københavns Indre Mission blev KFUM officielt grundlagt i efteråret samme år.

Olfert Ricard var i slutningen af 1800-tallet og start 1900-tallet en central figur i KFUM, som både formand og generalsekretær. Ricard var med til at nytænke kirkeligt ungdomsarbejde, bl.a. gennem kristen-kulturelle arrangementer og en ny tilgang til forkyndelse. Han ønskede, at foreningen skulle være medvirkende til at udvikle unge og derigennem gøre dem til gode borgere og kristne.

Start 1900-tallet: Sammen med Indre Mission, Kirkeligt Centrum og grundtvig ianismen, blev KFUM på den tid omtalt som en 4. retning inden for Folkekirken. I 1883 starter KFUP (Kristelig Forening for Unge Piger), som i 1902 kommer til at hedde KFUK. Foreningen opstod, ligesom KFUM, i forbindelse med Indre Mission.

I 1902 bliver KFUK en del af YWCA (Young Women’s Christian Association).

Af Astrid Møller Bedsted

I 1976 besluttede KFUM og KFUK at slå sig sammen til én forening.

Samfundsansvar og socialt arbejde var vigtige elementer for både KFUM og KFUK som kirkelige foreninger.

Samarbejdet mellem Indre Mission og KFUM og KFUK stoppede i 1978.

KFUM medførte flere forskellige, selvstændige foreninger; som KFUMspejderne, KFUM’s Soldatermission, KFUM’s Sociale Arbejde, Unitas Rejser blandt andre. KFUM og KFUK’s tankegang blev givet videre til disse foreninger, og blev bl.a. her ført ud i livet.

KFUM og KFUK har i dag mange aktiviteter for børn og unge, som hele tiden er i udvikling - Både lokalt, nationalt og internationalt.

KFUM og KFUK har i dag mere end 9000 medlemmer og 100 foreninger på landsplan. Samtidig er foreningen en del af verdens største ungdomsbevægelse YMCA, som har mere end 50 millioner medlemmer Og verdens største kvindenetværk YWCA.

SEJE UNGE TAGER KLIMAFORANDRINGER ALVORLIGT Gertrud Payal Pilegaard Thomsen

Spørger du mig, skal alle seje unge i 2017 vide hvad klimaforandringer er, og hvad man kan gøre for at bekæmpe dem. Her er min guide til, hvordan du bliver sej. Lad os starte med at udrydde nogle myter!

rammer “ Klimaforandringerne ikke Danmark, så jeg behøver ikke bekymre mig om det.

Det er ikke rigtigt. Klimaforandringerne har konsekvenser for os danskere. Det er bare svært at se. Hvis ikke vi stopper den globale opvarmning nu, efterlader vi nogle meget store problemer til de kommende generationer. Først og fremmest vil mange hundrede millioner mennesker bliver fordrevet fra deres hjem, fordi de bliver oversvømmet, eller fordi deres kilde til rent drikkevand er forsvundet. I dag er der få millioner mennesker på flugt. Forestil dig, hvor svært det vil være at håndtere, at hundrede millioner er. Vi kan også risikere at der kommer tropesygdomme som f.eks. malaria til europæiske lande, at andre epidemier vil opstå og dyrearter vil uddø.

Det lyder ikke særligt rart, vel? Nej, og derfor er der brug for, at vi gør meget mere og ikke mindre for at bekæmpe klimaforandringerne.

Men jeg har ikke lyst til at “ ændre min levemåde.

Er jeg virkelig nødt til det?

Måske kan du genkende den tanke fra dig selv eller nogen, du kender. I hvert tilfælde sagde 1 ud af 3 danskere i en undersøgelse lavet for WWF Verdensfonden i 2013, at de ikke vil ændre noget i deres levemåde for at bremse klimaforandringerne. Vi har bare ikke rigtigt noget valg. For hver dag bliver flere og flere mennesker ramt af klimaforandringerne. Der findes allerede klimaflygtninge fra lande som Uganda og Bangladesh, selvom de som nogle af verdens fattigste lande ikke selv har bidraget bemærkelsesværdigt meget til klimaforandringerne. Det er verdens rigeste lande som for eksempel USA, Danmark og Kina, der har bidraget mest med CO2-udledningen fra vores biler, fabrikker og store forbrug.

HVAD KAN

DU SELV

GØRE ?

Her er tre forslag til, hvad man som enkeltperson kan gøre for at bekæmpe klimaforandringer:

1. LEV SÅ BÆREDYGTIGT SOM MULIGT. Jeg ved ikke med dig, men jeg synes i hvert tilfælde, det er meget uretfærdigt, at nogle lande skal betale for at nogle mennesker på den anden side af jorden har opført sig uansvarligt. Hvis vi alle opfører os sådan, vil det have store konsekvenser for alle mennesker på jorden. Den gode nyhed er, at der er masser, du kan gøre allerede fra i morgen for at gøre det bedre. Og at vi skal gøre noget, er allerede skåret ud i sten.

Vi er nødt til at gøre noget Den måde vi lever på nu er ikke tilpasset det liv, der ligger lige rundt om hjørnet. Der er brug for store forandringer, som først og fremmest skal sættes igang af vores politikere. Problemet er, at de ikke bliver særligt populære, hvis de siger, at verdens rigeste lande skal udlede mindre CO2, og at verdens fattigste lande ikke kan komme til at opnå en levestandard, hvor de udleder lige så meget, som vi har gjort i verdens rigeste lande. Det kan vores klode simpelthen ikke holde til. Derfor er det godt, at verden har fået FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, der er en ny og ambitiøs plan for vores verden. De 17 mål er forbundet med hinanden og handler om de forandringer, vi er nødt til at lave i både fattige og rige lande for at bekæmpe ekstrem fattigdom, bremse klimaforandringerne og sikre bæredygtig økonomisk vækst på samme tid. Det er altafgørende at verdens ledere lever op til de løfter, men i mellemtiden er der også meget, du kan gøre.

Nedsæt din udledning af CO2. Sluk lyset, tag cyklen i stedet for at køre, spis mindre kød og flere grønsager, brug så vidt muligt dit tøj og andre ting, indtil de er slidt op og send dem til genbrug, hvis de ikke er.

2. HVIS DU KAN STEMME: SØRG FOR AT DIN STEMME TÆLLER. Hvis du er 18 eller ældre og kan stemme, skal du sørge for at sætte din stemme på nogen, der har ambitiøse klimaplaner. Hvis du ikke selv kan stemme endnu, kan du spørge dine forældre og bedsteforældre, om de har tænkt på, at den kandidat de stemmer på, skal tænke på klimaet.

3. ENGAGER DIG. Meld dig ind i en organisation, der arbejder med klima, og brug din tid på at tale om klimaforandringer med andre unge og organisere flere, så I sammen kan gøre en forskel. I kan også prøve at finde nye løsninger, der kan bidrage til at løse udfordringerne. Hvad end du allerede gør en eller flere af de her ting, eller har tænkt dig at gøre det fra i morgen, er du ret sej, og du må gerne være stolt. Sammen kan unge gå forrest for at stoppe klimaforandringerne.

HVIS VI FLYTTER OS SELV, Morten Hougaard Sørensen

Færre fremmede i verden

BLIVER DER FAERRE FREMMEDE I VERDEN

Sådan stod der på et skilt ved siden af noget, der mindede om et miniputsommerhus, der var sat op midt i Aarhus her i sommer. Umiddelbart tænkte jeg straks på den til tider ret betændte debat om flygtninge, som nærmest hver uge får plads i nyhederne. Men så kiggede - og især lyttede - jeg nærmere efter, hvad der egentlig foregik omkring det lille sommerhus: Folk sad og talte sammen om ret personlige ting. Værdier; hvad de brændte for; hvornår de sidst var blevet skuffet og mange andre ting. Jeg opdagede at det var noget meget større end politik, skiltet handlede om. Det var ikke et indlæg om at begrænse indvandring og dæmme op om flygtningestrømmene til Europa. Nej, det var helt enkelt et budskab om, at

hvis flere mennesker, der ikke kender hinanden, taler sammen, ja så er de ikke længere fremmede for hinanden. Det er en ret simpel logik. Simpelt, men alligevel er vi som mennesker ret dårlige til tale med folk, vi ikke kender. Især med dem, som vi har meget lidt til fælles med. Her er flygtninge bare ét eksempel. Der findes mange flere. Jeg blev ret inspireret af denne enkle, men effektive måde at nedbryde fremmedhed på - og selvom det måske ikke var kristendommen, der havde inspireret manden bag dette enkle initiativ, synes jeg faktisk, at det var en meget kristen ting at gøre. For i kristendommen bliver vi hele tiden udfordret til at flytte os selv, før vi kan forvente, at verden omkring os flytter sig. Enten beder kristendommen os helt fysisk om at flytte os hen til dem, der har brug for hjælp - eller også beder kristendommen os om at “flytte” vores måde at se og tænke om

verden på. Helt ligesom “Færre fremmede i verden”: Når vi taler sammen om de ting, som faktisk betyder noget for vores liv, både de gode og de svære ting, ja, så er vi ikke længere fremmede for hinanden - vi har endda meget til fælles. Og så har vi flyttet os: Den, der før var en fremmed, er nu et medmenneske. I Bibelen kaldes det at flytte sig selv for “omvendelse”. Hvis man læser nøje efter, er det tydeligt, at langt de fleste gange, Jesus bruger ordet “omvendelse” i Bibelen, så er det fordi nogen enten tænker dårligt om andre - eller at de er blevet ligeglade med andres problemer. De er med andre ord blevet fremmede for hinanden. Den eneste løsning var og er stadig, at vi “flytter os” sammen. Det var det dengang, og det er det i dag. Spørgsmålet er nok, om vi tør..?

Q U IZ Af Mathilde M

øller Bech

2 1

Lad os så sige, at du vil besøge alle kirker, der er i Danmark – hvor mange besøger du så?

DU FÅR LYST TIL AT TAGE EN TUR MED TOGET

a) 1200

Men hvor mange togrejser havde DSB i alt i 2013?

b) 1650

a) 182.439 b) 195.660 c) 214.392

LAD OS SIGE, DU ER VILD MED AT FLYTTE DIG.

c) 2400

DU TRÆNGER NU TIL RO OG VIL GERNE FLYTTE HJEMMEFRA.

DU BLEV SÅ GLAD FOR AT FLYTTE DIG, AT DU NU VIL FLYVE HVER ENESTE DAG, HELE ÅRET. Hvor mange andre mennesker i verden passerer der igennem en af verdens lufthavne? a)

17 mio.

21 mio.

35 mio.

DU BLEV SIMPELTHEN SÅ TRÆT AF AT FLYTTE. Nu har du brug for en cola. Men hvornår blev Coca-Cola egentlig opfundet?

Hvor mange mennesker flyttede i 2015 adresse i Danmark? a) 302.495 b) 643.493 c) 880.233

a) 1795 b) 1830 c) 1885

SVAR: 1=b · 2=c · 3=a · 4=c · 5=c 9

BALANCEKUNSTEN Af Gertrud Payal Pilegaard Thomsen

Fysiklærer eller filosof? Jeg havde engang en fysiklærer, der sagde: ”I reklameverden gælder to parametre: Gid, det var mig eller godt, det ikke er mig.” Måske skulle han have været dansklærer. Eller filosof. For jeg vil driste mig til, om end lidt sat på spidsen, at sige, at de omtalte to parametre ikke kun gælder i reklameverden, men i de fleste aspekter af livet.

De to poler er vores navigeringspunkter, hvorimellem vores liv udfoldes. Som barn: Gid, det var mig, der havde den røde skovl. Godt, det ikke er mig, der har den grønne spand med hul i. Som teenager: Gid, det var mig, der kunne score alle. Godt, det ikke er mig, de andre hvisker om i smug. Og jeg tror, det fortsætter hele livet. Vi spejler os i hinanden, sammenligner og vurdere os selv og vores handlinger. Ud fra det kollektive – fællesskaber, samfund, normer - danner vi os en personlig opfattelse af, hvad vi vil flytte os væk fra og hen imod. Fra godt, det ikke er mig til gid, det var mig. Og måske fylder sidstnævnte parameter mest i et teenageliv anno 2017. Nogle gange, tror jeg, langt mere, end hvad sundt er.

Øjet, der ser At flytte sig, en del af livet. Det kaldes også at vokse, dannes, modnes. Nogle gange flytter vi os på eget initiativ, andre gange flyttes vi – med eller mod vores vilje – af omverdenen. Gennem livet flytter vi os både fysisk og mentalt, og de to ting hænger sammen. En fin lille historie lyder: En mand var på vej fra én by til en anden. Halvvejs gjorde han holdt ved en kro, og gik ind for at spørge, hvordan byen han var på vej til, ville være. Kroejeren svarede ved at spørge: Hvordan var der i den by, du kom fra. ”I min gamle by er husene slidte, naboerne larmer, folk er dumme, og det regner næsten altid”, svarede manden. Kroejeren svarede: Den by du kommer til, vil ikke være meget anderledes. Dagen efter var endnu en mand på vej fra præcis samme by og mod præcis samme by som manden dagen før. Også han gjorde holdt ved kroen og gik ind for at spørge, hvordan byen han var på vej til, ville være. Kroejeren svarede på samme måde, ved at spørge: Hvordan var der i den by, du kom fra? ”I min gamle by er husene gamle, men charmerende, der er fuld af liv i nabohusene, folk er rare og solene skinner næsten altid”, svarede manden. Kroejeren svarede: Den by, du kommer til, vil ikke være meget anderledes.

Man kan altså flytte sig nok så mange gange fysisk mod gid, det var mig, men ind i mellem tror jeg, man må stoppe op og overveje sin egen tilgang til de omgivelser, man er i. Ellers risikerer man at ende som hovedpersonen i brødrene Grimms kendte eventyr; Konen i muddergrøften.

Konen i muddergrøften -syndromet Nogle gange tager det overhånd. Vi møder så meget, der kalder gid, det var mig, og jagten stopper aldrig, for der vil altid være et nyt gid, det var mig klar i rækken. Gid det var mig, der lignede en model. Gid det var mig, der lignede en model og var kærester med ham den søde. Gid det var mig, der lignede model, var kærester med ham den søde og sang som en drøm. Gid det var mig, der lignede en model, var kærester med ham den søde, sang som en drøm og… Kan I se det? Det bliver ved. Mere vil have mere. Som Konen i muddergrøften, der hver dag ønsker sig større og bedre, uden at sætte pris på det, hun har, for til sidst at havne dér, hvor hun begyndte; i muddergrøften. Derfor tror jeg, det er vigtigt at tage sig tid til at stoppe op. At huske sig selv på, at det er okay ikke at flytte sig konstant. Jeg ligner ikke en model. Jeg er heller ikke kærester med ham den søde og trods mange års korerfaring synger jeg stadig ikke som en drøm. Men når jeg stopper op og lukker af for gid, det var mig for en stund, så dukker der et tredje parameter op: Godt, det er mig. Godt, det er mig, der har en familie, der elsker mig. Godt, det er mig, der har et overvældende stort og stærkt netværk af venner, der vil mig det bedste. Godt, det er mig, der har mulighed for at blive, lige hvad jeg vil. Godt, det er mig, der har mål og drømme i mit liv, men også allerede har og er en hel masse, der alt sammen er mål –og drømmeværdigt.

Linedanser-tricket Skal vi så helt stoppe med at jage gid det var mig, flygte fra godt, det ikke er mig og bare tænke godt, det er mig for hver en pris? Nej. Misforstå mig ikke. Alle tre parametre er en del af livet, og alle tre parametre er vigtige. Gid, det var mig, er vores drømme og fremtidsønsker. En drivkraft, der flytter og får os til at handle og tage initiativ. Godt, det ikke er mig, er i lige så høj med til at definerer os, og holder os væk fra alt dét, der er dårligt for os eller som vi ikke ønsker skal være en del af vores livsfortælling. Og godt, det er mig er tegnet på, at vi, midt på den trafikfyldte, mange-sporede vej, vi kalder livet, alligevel har en hvis balance mellem de to yderpunkter. En balance, der gør, at vi husker at nyde, fange øjeblikkene og leve. Linedanser-tricket er balancekunsten. At flytte sig, men også at turde lade være. Det er indimellem at gøre sig fri af den reklameverden, min fysiklærer beskrev, hvor der kun er plads til to parametre, og begive sig ud i livet med alle dets utallige muligheder.

Af Anne Lund Vingborg

Fra efterskolens trygge rammer ud i et virkelig liv’

‘d

Sommer og sommerferie bringer, udover sol- og sommerstemning, også ofte en masse ændringer med sig. For mange betyder det en ende og en ny begyndelse.

Man bliver nogle gange nødt til at flytte sig fra trygge rammer ud i nye og måske usikre omgivelser. En del af den store flok unge som oplever dette spring, er dem som stopper på efterskole og skal videre ud i det virkelige liv. Vi har snakket med to tidligere efterskoleelever, som fortæller om, hvordan man skal flytte sig når man har haft sin tid på efterskole, men også hvordan man tit flytter sig, eller ændres i sin tid på efterskole. Katrine Riis og Elisabeth Olld Nørgaard har begge to gået to år på Nøvlingskov Efterskole i Midtjylland. Hvis du skulle beskrive dig selv med tre ord. Hvilke skulle det så være? Katrine: Energibombe, jeg vil helst have, at der skal ske noget hele tiden. Jeg hader at sidde stille. Utålmodig, jeg hader at vente. Åben, jeg elsker at snakke med nye mennesker.

Elisabeth

Elisabeth: Klodset, nogen gange kan jeg godt sige nogle skøre ting, og jeg kommer tit til skade. Omsorgsfuld, jeg vil gerne have andre har det godt. Jeg kan nemt få medlidenhed med dem. Målrettet, hvis jeg sætter mig et mål, så går jeg altid efter det.

Hvis du tænker tilbage på, hvordan du var, før du tog på efterskole, på hvilket punkt har du så ændret dig? Katrine: Jeg er blevet mere selvstændig, derudover er jeg blevet bedre til at møde nye mennesker. Elisabeth: Jeg er helt klart blevet mere åben, og jeg er blevet bedre til at acceptere forskelligheder.

Katrine 12

Hvad tror du har været med til at ændre dette? Katrine: På efterskole lærer man at stå på egne ben. Der er ingen kære mor, og det har nok gjort mig mere selvstændig. Venner kommer heller ikke af sig selv, man er nødt til selv at gøre noget for det. Elisabeth: Man er på en måde tvunget til at deltage i det sociale fællesskab, ellers får man ikke særlig meget ud af efterskoleopholdet. Det har resulteret i, at jeg er blevet en meget mere åben og imødekommende pige.

Hvad har gjort størst indtryk på dig i løbet af din tid på efterskole? Katrine: Jeg tror, at det der har gjort størst indtryk på mig, er at på efterskole er man sammen på en helt anden måde, end man er vant til med sine venner. Jeg mener, man bor jo sammen og er sammen 24/7. Man kender hinanden så godt, både på godt og ondt. Det er nogle helt særlige venskaber der holder for evigt.

Katrine: Jeg tror ikke, jeg ville være så god til at møde nye mennesker og acceptere deres forskelligheder, hvis ikke jeg var taget på efterskole. Elisabeth: Slet ikke. Jeg ville stadig have været den stille og generte pige. Derudover tror jeg ikke, at jeg havde fået så tætte venner, som jeg har fået.

Nu er efterskolen slut, og en ny hverdag skal starte. Hvad tænker I om det? Katrine: Jeg vil allerhelst have et år mere på efterskole… men jeg tror nok, det skal blive godt at

Tror I, at I vil kunne bruge nogle af de erfaringer, I har gjort jer på efterskolen, til at starte op et nyt sted? Katrine: Jeg er klar til at stå på egne ben, og jeg er blevet bedre til at møde nye mennesker. Det vil jeg helt klart kunne bruge videre. Elisabeth: Bestemt! Jeg tror, at det nok skal blive nogle gode år videre hen, fordi jeg nu tør at træde et skridt og ikke være så tilbageholdende.

sig ?

Tror du, der var sket det samme, hvis du havde fortsat på en folkeskole i stedet for at tage på efterskole?

komme videre. Det er nu man skal holde fast i de venskaber, man har opbygget på efterskole. Jeg er helt sikker på, at det er nogle andre typer, jeg skal omgås, og dem får jeg nok ikke et ligeså tæt forhold til som mine efterskole venner. Elisabeth: Jeg er meget spændt på, hvordan det bliver at komme væk fra de trygge rammer, der har været på efterskole. Man har levet lidt i en boble de sidste 2 år. Men jeg føler mig klar til at komme videre, starte på noget nyt og møde nye mennesker.

Elisabeth: Jeg tænker lidt, at det er fællesskabet. Der er så mange forskelligheder, som bidrager med hver sin ting, og tilsammen danne de et fedt fællesskab. Det har også gjort stort indtryk på mig, at man på efterskolen er venner med lærerne. Det er totalt fedt. Det gør også at undervisningen bliver meget bedre.

t Hv y l ord f n a an sk al m

ET UDBLIK MED INDBLIK

Af Anne Lund Vingborg og Gertrud Payal Pilegaard Thomsen

I foråret var repræsentanter fra KFUM og KFUK’s landsdækkende udvalg på studietur i Genève for at besøge vores internationale partneres hovedkvarterer og mærke suset af den verdensomspændende bevægelse, vi er en del af. Vi var to repræsentanter fra FAZE-redaktionen, der var med, og vi giver her vores bud på en top 3 over indtryk, oplevelser og øjenåbnere.

Gertruds top 3

Fremtiden er vores (One million Voices)

På vores besøg hos YMCA blev vi præsenteret for konceptet ”One Million Voices”. Meningen er at give unge mennesker en stemme, at indbyde til medansvar og engagement ved at lade unge mærke, at deres tanker, meninger og visioner er vigtige. Med ”One Million Voices” fik jeg det indtryk, at det internationale YMCA gør et stort stykke arbejde for, at de gode ideer og drømme, unge går rundt med, får lov at blive visioner, der bliver hørt og set. Et stykke arbejde, jeg tror KFUM og KFUK i Danmark med fordel kunne lade sig inspirere af. Helt personligt, og uden at kende alle argumenter for og imod, kunne jeg ønske for KFUM og KFUK, at vi kunne få unge endnu mere på banen uden for foreningerne, at vi kunne have en stemme i den politiske debat, kunne skabe en måde at bruge vores stemme på. Om så det handler om klima, integration, flygtningedebat, skolereform eller topskat.

Samme mål – forskellige veje

Når man hører om den måde både YMCA og YWCA arbejder rundt omkring i verden, kan det i første omgang være lidt svært at se lighederne til KFUM og KFUK i Danmark. Men det gik op for mig i Genève, at det, der binder os sammen er, at vi alle har samme mål. I Danmark er vores formålsparagraf: “KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.” Over hele verden ønsker YMCA og YWCA at give unge de bedste livsmuligheder ud fra

et kristent grundlag, men de konkrete måder at gøre det på er forskellige. I Afrika handler det endnu om at give unge kvinder rettigheder på lige fod med mændene, i fattige lande handler det om mad og skolegang Og i Danmark er vi så privilegerede, at det KFUM og KFUK de fleste af os kender, handler om at skabe gode aktivitet med plads til udvikling og fællesskab. Verden over har KFUKM og KFUM (YMCA og YWCA) for øje at handle der, hvor der er brug for at blive handlet.

Girlpower (YWCA)

Besøget hos YWCA, Young Women Christian Association, var en øjenåbner for, hvilke styrker der kan være i at være opdelt i køn. De repræsenterer en kvindeledet bevægelse på en måde, vi slet ikke er vant til i Danmark. Der findes stadig KFUK-spejdere kun for piger og KFUK’s sociale arbejde, der leder kvindecentre for kvinder, der har det svært, men ellers er KFUM og KFUK jo én bevægelse i Danmark. Det var helt tydeligt, at der andre steder i verden stadig er stor brug for at have bevægelsen opdelt i mænd og kvinder, for at kvinderne kan komme til orde og blive set. Det var i den grad nogle ildsjæle med hjertet på rette sted, vi blev mødt af på YWCA i Genève. Meget inspirerende. I det hele taget var det meget spændende og lærerigt at rejse med en gruppe af folk, der arbejder med KFUM og KFUK på så mange forskellige måder.

Annes top 3

Hvem er vi på verdensplan (YMCA)

Vi var på besøg i World YMCA’s hovedkvarter. YMCA står for Young Christian Mens Association og er den internationale parallel til vores KFUM og KFUK. I Danmark blev de to dele, KFUM for mændene og KFUK for kvinderne forenet i 1976, men på verdensplan er de stadig delt, og deres arbejde er ret forskelligt. På vores besøg hørte vi først lidt om organisationens historie. Derefter hørte vi en masse om hvilke nye, og ældre, projekter de i øjeblikket havde fokus på, og hvordan disse er med til at løse problemer ude i verden. En af de ting som gjorde stort indtryk på mig var konceptet Change Agents, hvor unge fra hele verden bliver lært op til at gøre en forskel for andre børn og unge i deres nærområde. Et meget spændende projekt. En anden ting som tog meget fokus da vi var på besøg var YMCA World Challenge, som i år havde fat i en af YMCA’s signatur sports, nemlig basketball.

Begrebet økumeni beskriver lige netop det. At man, på trods af forskellige kirker og forskellige måder fx at føre gudstjeneste på, kan stå sammen, fokusere på lighederne og derved opnå langt mere i verden end den enkelte kirke kunne alene. Økumeni var ikke kun på dagsordenen den ene dag. Det gennemsyrede hele vores tur. KFUM og KFUK i Danmark er nemlig en økumenisk bevægelse, og turen var med til at gøre os opmærksomme på det.

Alting starter med ÉT skridt (Rundtur v. en præst)

En ting, man næsten skal nå, når man er på besøg i en fremmed storby, er at komme på rundtur til de vigtigste seværdigheder. Det var vi også, og vi var så heldige at en af de deltagere, der var med, kendte en præst i byen, som gerne ville vise os rundt. Rundturen i sig selv var ganske udmærket, men noget af det, der gjorde indtryk, var at præsten gerne ville påvirke os til at tage handling. Han fortalte om nogle af de store mennesker, som gennem tiden havde gjort virke i Genève, og hvordan flere af dem startede noget, som de ikke selv så færdigt. Hans pointe var, at selvom det, man gør nu, kan virke som en lille og ubetydelig ting, kan det være, at lige den ting får stor betydning i fremtiden. Det finurlige er, at vi ikke kan vide det. Men troen på at det vi gør en dag måske kan ændre noget til noget bedre, skulle være nok til at gribe til handling. Selv de længste rejser begynder jo med et skridt.

WCC – World Council of Churches (Økumeni)

En af dagene i Genève brugte vi på World Council of Churches, på dansk: Kirkernes Verdensråd. Denne dag var hovedfokus at få styr på et begreb, som for nogen af os, inklusiv mig, var helt nyt. Nemlig Økumeni. Kirkernes Verdensråd er en sammenslutning af omkring 350 kirker fra ca. 120 lande. Kirkerne i Verdensrådet tilhører flere forskellige kristne kirker, og formålet med rådet er at kunne gå sammen om at løse konflikter m.m.

På spil i lokalområdet As trid Møller Bedst

ed og Sarah Wand

all Grandjean

Her er et forslag til en alternativ gruppeaktivitet, hvor den enkeltes personlige grænser bliver udfordret og måske flyttet. •

Hjemmefra laves der en seddel med en række genstande/ ting, der skal indsamles. Det kan være alt fra et papkrus, et isbæger, en blomsterbuket, et billede af noget farligt, en tot hår – alt hvad fantasien kan trække, bare vær kreativ! Meget gerne ting, hvor man skal ind i butikker for at få fat på - noget der kræver kontakt med andre mennesker.

•

Der må gerne være en 15-20 genstande på listen. Så mange, at det bliver umuligt at nå at indsamle dem alle.

•

På selve dagen deles jeres gruppe op i mindre hold (3-5 personer per hold, alt afhængig af, hvor mange i er i alt. Jo færre man er på et hold, jo mere vil den enkeltes grænser blive afprøvet)

•

Hvert hold bliver udstyret med en kopi af den seddel med genstande, der er lavet hjemmefra.

•

Nu sendes holdene ud i byen/lokalområdet og får til opgave at indsamle så mange af genstandene fra listen som muligt. Husk at oplyse et tidspunkt, hvor alle holdene skal være tilbage.

•

Når alle holdende er hjemvendt, fremlægger holdene på skift deres fund.

•

Tovholderen kårer nu vinderholdet ved at afgøre, hvilket hold der har indsamlet flest genstande og/eller har været mest kreativ i sine fund.

Sæt gang i tankerne!

bede fremmede k om, hvordan det var at skulle Afslutningsvis kan i tage en sna et til gengæld. vendig vis at kunne give dem nog mennesker om noget – uden nød Var det grænseoverskridende at

nlig skulle spørge om nogle usædva

e ting?

er gode nok til at videre og reflektere over, om vi Herefter kan man tage snakken dens til at holde gen, eller om vi måske har en ten bede hinanden om hjælp i hverda til os selv. vores problemer og udfordringer

tsefterskol d en idræ

...mere en

Hvad er vigtigt for dig? - Værdispil Gennem værdispillet skal vi tale om, hvad der har værdi for os i vores liv. Dette kan lede videre til en snak om, hvorvidt vi prioriterer, som vi egentlig selv ønsker.

FORSKELLIGHED

STYRKER

Selve spillet: • Deltagerne inddeles i mindre hold (evt. 3-4 personer). • Skriv hver enkelt værdi på et stykke papir: • Venner • Tillid • Familie • Tilgivelse • Værne om miljøet • Hjælpe udsatte • Åbenhed • Berømthed • Nysgerrighed • S ociale medier • Tro (Facebook, Insta• Bekæmpe fattigdom gram mv.) • Kærlighed • Penge • Uddannelse/skole … Find gerne selv på flere. • Hver gruppe har værdierne foran sig. • Alle i gruppen skal vælge de tre værdier, som de finder vigtigst (i prioriteret rækkefølge) og derefter fortælle gruppen hvorfor. • Herefter skal gruppen diskutere sig frem til tre fælles værdier, som de mener er vigtigst for dem. • Saml op fælles – Hvad har værdi for os? Og husker vi på det i hverdagen?

DYRK DINE INTERESSER

Badminton Band Boldspil i vand E-musik Fodbold Foto Global Teenager Håndbold Krea

Klatring Madkundskab Motor-metal Projektmager Rytmisk gymnassk Rytmisk kor Spring Ski-instruktør Volley

OG DINE VENNER Se mere på nissum.dk

r j e l r e m m o s n e e T

g o Syd

n e t n a k tre

af Gertrud Payal Pilegaard Thomsen

den mest Det har været sommer. Måske ikke mer. Og solrige af slagsen, men stadig; som bod. Koldskål. sommer betyder is. Sommerlejr. Slik vlt med at Grillpølser. Måske har du haft så tra glemt at hygge med vennerne, at du helt har ver ekstra de ekstra sommerlækkerier også kræ NU ringer det bevægelse for at holde balancen? Og r, bip-tests, ind til et nyt skoleår med idrætstime n? Bare rolig, motionsløb osv. Åh nej! Hvad gør ma FAZE har svaret.

ER DU MODEL?

Muskuløse ben. Faste baller. Generel træning af kroppens store muskler. SQUAT er vejen frem. • •

• •

Find en blyant. Stil dig let spredte ben, alt efter hvor lange dine ben er. Det vigtigste er, at dine knæ ikke kommer ud over dine tæer, når du squater. Læg FAZE på gulvet eller på et lavt bord lige foran dig. Tag nu 5-10 squat, og sæt et kryds i skemaet her, for hvert squat du laver.

(Skemaet har plads til 3 x træning i 4 uger, men du kan jo altid selv tilføje, hvis du er super sej)

FLYT – for DIG sjov SÅDAN VIRKER DET: rigtig. Fly t Fedtet med FAZE. Ja, du læste lserne, Brug dit FAZE-blad til at udføre øve og du vil nå laaaaangt.

Øvelse 1 · Skema Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Mandag Onsdag Fredag

RET NU RYGGEN

OP MED PULSEN

– måske siger din mor også det til dig heeele tiden? Men en rank ryg kræver faktisk en god rygmuskulatur, og det kan man træne ved RYGBØJNINGER. • • • •

•

Form, form, åh du gode form, hvor er du? Sådan har jeg det i hvert fald ind i mellem. Det er altid en god idé at LØBE. Både lange og kort distancer. På de lange distancer slipper du får at have FAZE med, men hey – tag lige at gør det alligevel! Skriv evt. her, hvor langt du får løbet. Når der derimod skal TRÆNES PÅ TID, slipper du ikke for FAZE.

Læg dig på maven med hagen mod gulvet (evt. på en måtte eller andet blødere underlag). Læg FAZE til højre for dig en armslængde fra din overkrop. Placer dine arme, så dine albuer peger ud i hver sin side, og dine fingerspidser samles under hagen. Løft nu din overkrop, fold armene ud, tag FAZE med din højre hånd, folk armene ind, og sænk kroppen. Løft igen din overkrop, tag FAZE i venstre hånd, fold armene ud, og placer nu FAZE til venstre for dig. Fold armene ind og sænk kroppen.

• • •

•

Dette er sjovest med en ven Placer FAZE et antal meter/skridt fra jer. Nu skal den ene stå med et stopur, mens den anden skal løbe distancen mellem tidtageren og FAZE. Hvor mange gange kan du løbe distancen på 1 min? 2 min? 5 min? Og er du hurtigere end din ven?

(Tip: Kan både bruges til at træne spurt og acceleration på helt korte strækninger, samt udholdende på lidt længere strækninger).

(Udvidelse: Flyt FAZE hele vejen fra højre til venstre før, du sænker kroppen).

a Øvelse 4 · Skem Afstand • Tid •

MAVE SOM ET VASKEBRÆT Uf den sixpack. Det ville ikke være værst. Den er der et sted, den skal bare lige findes frem. MAVEBØJNINGER er en glimrende begyndelse. • • •

Dette er sjovest med en ven. Find jeres yndlingshit fra 2017, eller bare en anden god sang med en god bas. I skal nu skiftes til at tage mavebøjninger. Den ene træner, den anden sidder med FAZE lukket, og bladrer én side frem for hver rigtig mavebøjning. Hver gang sangen skifter fra vers til omkvæd eller omvendt, bytter I.

3 •

3.2: GRINEFLIP Tro det eller ej, men når vi GRINER, sker der en masse godt i vores kroppe. Vi udløser en masse af det, der hedder ENDORFINER, og som giver os energi og får os til at føle glæde og succes.

Eks: Jens = Rød · Søren = Blå Afstand • Tid • 1 min

• • •

20m

100m

6 gange 5 gange

Her kan man være lige så mange med, som det skal være. Det bliver kun sjovere, jo flere man er. Læg jer i en ”række”, så I hele tiden ligger på maven af den, der ligger før jer. Så skal der grines. Hvis man lige skal i gang, kan man sætte nogle rammer for grinene. ”Grin som en ko”, ”grin som din bedstemor”, ”grin så højt du kan”. Og før I ved af det, ruller det helt af sig selv. 21

På teensommerlejren i distrikt Midtjylland var temaet i år ”Banke, banke på”. Ugens forkyndelse byggede også på dette tema og bibelverset Matt 7,7. Forkyndelsen blev hver dag skudt i gang fælles, med et par sange, og en eller flere ”banke på”-jokes fra scenen. I løbet af ugen blev der diskuteret flere emner, der blev blandt andet snakket om det at tvivle. Tvivle på om man er god nok, om Gud er der, og hvem der står på den anden side af døren, hvis vi vælger at lukke op. På baggrund af forkyndelsen og ugens tema har vi snakket med nogle deltagere om det at tvivle.

P O P X VO Af Anne Lund

Vingborg

Maj Østergaard, 15 år

Anne Kviesgaard, 13 år

Tvivler du?

Ja, nogen gange. Jeg kan tvivle på mig selv, mine venner. Nogen gange også på min tro, og på om Gud virkeligt er der.

Selvfølgelig, men ikke på noget helt konkret. En gang imellem på om man er god nok.

Ja. Jeg kan tvivle på, om jeg kan finde ud af det, jeg skal.

Kan tvivlen ”flytte” dig?

Ja, man kan godt lære noget af tvivlen. Hvis der er noget jeg tror, jeg ikke kan klare, kan tvivlen komme mig til gode, så jeg opdager at jeg godt kan.

Ja. Tvivlen kan rykke ved min tro på Gud. Tvivlen får mig til at tænke, og det kan være med til at give nye holdninger.

Hvis der er noget jeg gerne vil, og jeg så tvivler, kan jeg ende med at lade være, selvom jeg gerne ville.

Hvad er den bedste ”banke på”joke du kender?

Banke, banke på. Hvem der? Viggo. Viggo, hvem? ”Vi ku’ bli’ kærster…”

Banke, banke på. Hvem der? Tage. Tage, hvem? ”Tag mit hjerte som bolig nu.”

Hvad er den bedste ”banke på”joke du kender? Banke, banke på. Hvem der? Kalle. Kalle, hvem? ”Kald det kærlighed…”

Mathias Vestergård, 14 år

Tvivler du?

TSL

distrikt nd lla Midt-jy

Helene Clausen, 13 år

Christian Riis, 14 år

Mikkel Kjær, 16 år

Tvivler du?

Nogle gange ja. Jeg kan tvivle på, om jeg er god nok.

Ja. Man tror med hjertet og ikke med hjernen, og derfor kan hjernen nogle gange sætte en tvivl ved det, man føler i hjertet.

Ja. Jeg kan tvivle på lidt af det hele engang i mellem.

Kan tvivlen ”flytte” dig?

Sagtens. Hvis man sidder til en prøve, og tvivler på det man har svaret, kan man komme til at ændre svaret, selvom det måske var rigtigt.

Nej, jeg står fast på mine holdninger.

Ja det tror jeg godt. Tvivlen kan få mig til at se tingene fra en ny side.

Hvad er den bedste ”banke på”joke du kender?

Hvad er den bedste ”banke på”joke du kender? Banke, banke på. Hvem der? Sten. Sten, hvem? ”Ah, ah, ah, ah, staying alive…”

Hvad er den bedste ”banke på”joke du kender? Banke, banke på. Hvem der? Lars. Lars, hvem? ”Last christmas…”

Banke, banke på. Hvem der? Inge. Inge, hvem? ”Ingen er så tryg i fare…”

Hvordan husker man at flytte sig, når nu hverdagen er tilbage? n e n io r t k a fale d e R nbe a

Ann e For mig bliver hverdagen hurtigt ren rutine, med skole, lektier og fritidsaktiviteter. Da det er meget svært at ændre rutinen, prøver jeg i stedet for at flytte fokus. Jeg prøver at lade hverdagens små glæder og uforudsigeligheder få plads, og glæder mig over de ting som gør hver enkelt dag i rutine-ugen helt speciel. 24

r trud e G

Selvfølgelig skal og vil man flytte sig hvert år, når hverdagen begynder igen. Men nogle gange tænker jeg, at der er så mange, der fokuserer på udvikling- f.eks. i skolen – at det er mindst lige så vigtigt at holde fast i sine værdier, sine venner og de ting, der gør én glad. Så hvert år ikke bliver en ny konkurrence.

Sarah I min familie har vi et lille ritual. Ved hver ferieafslutning laver vi hver især en “Will-do”-liste. Der er så mange To do-lister i hverdagen med ting, man skal huske at gøre. På Will-do-listen må der kun stå ting, man har lyst til at gøre. Der er en måde også at huske at gøre det, man går og drømmer om.

ilde h t a

Jeg udfordrer mig selv rent fysisk, ved at starte på nogle nye fitnesshold hver sæson. På den måde bliver det ikke kedeligt, og samtidig udfordrer jeg mig selv og min krop.

Skal du med på Start her

Sam men

Hvornår har du det sjovest?

Alene

me d

andr e

Nej

Men jeg er med i FDF

Er du medlem af KFUM og KFUK?

Ne j

Det går nok. Prisen er blot lidt højere.

Find jævnaldrende venner at fordrive tiden med og håb, at I er gamle nok til KURSUS 19.

Næh

Niksen

J eg ...

Bliv medlem på www.kfum-kfuk.dk/medlem OK

Har du lyst til at få inspiration til dit frivillige arbejde?

ivillig ke fr k i r e

Det kan du blive. Læs mere på www.kfum-kfuk. dk/frivillig

Men

Hvad interesserer du dig særligt for?

Ikke rig ti

g noget

j Ne

Kan du li' at gøre rent?

At skabe go

r for børn

de aktivitete

Vil du opleve et fællesskab på tværs? Ikke synd

Bliv hjemme og gør værelset rent

erlig t

Jeg vil bare gerne

have lidt inspiration

Tro til handling Fedt!

Du er også velkommen, selvom du ikke er frivillig.

Jeg vil gerne være medlem

Men...

Kræver det ingen forudsætninger?

Ja!

Er du fyldt 16 år inden den 17. november 2017?

Kan du lide at møde nye mennesker?

Tjaeh...

Un gd om i d skult ag ur en

Fedt!

lege

Eventmageri

Perfekt. Så har vi lige noget for dig.

Jeg kan næ

Ja!

Så prøv KURSUS 17. Her er plads til alle.

Nye

Du skal på KURSUS 17.

Læs mere og tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/kursus17 KURSUS 17 er KFUM og KFUK i Danmarks største kursus med godt 200 deltagere. Her bliver du klædt på til de udfordringer, du kan møde som frivillig, og du vil opleve et fællesskab på tværs.

sten ikke ve

nte

OPLEV HESTLUND EFTERSKOLE PÅ

Hvis du ikke når det, holder vi åbent hus hver dag. Bare ring i forvejen!

EFTERSKOLERNES DAG 24.09. 13.00 - 17.00 Efterskolen i hjertet af Jylland! Kristne værdier / Fællesskab / Faglighed i topklasse / Fem fede linjefag / Kom selv og se!

Skyggevej 21 – 7441 Bording – tlf. 86 86 21 11 – he@hestlund.dk – www.hestlund.dk Se mere om os på facebook.com/hestlund

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

www.mse.dk

Tal med andre unge om tro Har du svært ved at sætte ord på din tro?

Så få besøg af KFUM og KFUK's Omrejsende Team. Her rejser fem unge rundt til foreninger og efterskoler for at holde workshops og tale med andre unge om tro og kristendom. I kan også få besøg. LÆS MERE PÅ www.kfum-kfuk.dk/talomtro

Tag på en efterskole med værdi Midtsjællands Efterskole (MSE) er for dig, der både vil gå i skole for at lære noget og samtidig være en del af et godt og trygt - men også stærkt og udfordrende fællesskab. Vi er 110 elever og 23 medarbejdere. Vi er en både boglig og praktisk/kreativ efterskole for 9. og 10. klassetrin. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96

Hvor skal din næste Europarejse

SMP ID-nr. 46679

gå hen? KAN DU LIDE AT GÅ? Nej Jeg er bedst til bare at slappe af

Men jeg kan godt lide at cykle By

Elge, vilde bær striktrøje og bålmad

Der må godt være lidt liv Vil helst føle mig alene i verden

Østrig Italien

STORBY BACKPACKER

BADEFERIE Pasta og pizza

Men helst bare fra A til B

Land

SKIFERIE

Schnitzel og pommes frites

Gåture får tankerne til at flyve

Barcelona eller Nice

Sverige, Norge eller Finland

Middelhavsø

Forvokset landsby Metropol og højhuse

Landsbyer, kirker, vin, ost og pølse

Berlin eller London Amsterdam eller Lissabon

Caminoen i Spanien, Saint-Jacques de Compostelle i Frankrig

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

Lever helst på ski

Ja da!