Overblik og strategi - Coopbyen

Page 1


Coopbyen

Overblik 01

> Gennemgang og vurdering af nuværende setup

Overblik

Ved en gennemgang af Coopbyen’s nuværende digitale tilstedeværelse fremstår markedsføringen som meget begrænset og uden en klar, gennemgående strategi. Hjemmesiden i sig selv er pænt opbygget, men den fungerer primært som et statisk præsentationssite uden integrerede værktøjer til at indsamle, bearbejde eller følge op på besøgendes adfærd. Det betyder i praksis, at man ikke udnytter den trafik, som siden allerede tiltrækker, til at opbygge målgrupper eller skabe genkendelighed i den videre markedsføring.

Ved en søgning i Meta Ads Library ses det, at EDC kun kører to annoncer målrettet åbent hus-arrangementer. Derudover kører der ingen kontinuerlige kampagner, hvilket giver meget lav synlighed over for potentielle lejere. For et projekt af Coopbyen’s størrelse og betydning er dette langt fra tilstrækkeligt. Uden en løbende indsats på sociale medier, søgemaskiner og digitale annonceringsplatforme, vil kendskabet til projektet være begrænset, og udlejningsprocessen risikerer derfor at trække i langdrag.

Samtidig mangler der basale tekniske forudsætninger for at kunne optimere indsatsen. Der er eksempelvis ikke installeret Facebook Pixel eller andre synlige sporingsteknologier på hjemmesiden, hvilket betyder, at man ikke kan opbygge retargeting-segmenter eller analysere på, hvilke dele af sitet der skaber størst engagement. Dermed går man glip af muligheden for at lave datadrevne justeringer og forbedringer, som er helt afgørende i et konkurrencepræget boligmarked.

Alt i alt konkluderer vi, at Coopbyen lige nu står uden en strategisk, digital markedsføringsindsats. Der er derfor et stort potentiale i at etablere en målrettet marketingplan, der kombinerer sporing, dataindsamling og en kontinuerlig tilstedeværelse på digitale kanaler.

FOKUS

Ingen strategi: Kun få åbent hus-annoncer.

Lav synlighed: Ingen kontinuerlig digital tilstedeværelse.

Manglende sporing: Ingen pixel eller dataindsamling.

Spildt potentiale: Ingen målgruppe- og dataoptimering.

Handlingsplan 02

Handlingsplan

Coopbyen har allerede en flot visuel identitet med hjemmeside, flotte billeder og boligvælger, men projektet mangler en strategisk og vedvarende markedsføringsindsats. For at accelerere udlejningen er det nødvendigt at kombinere en stærk opstartsfase med en løbende optimering, så vi hele tiden bygger videre på de resultater, der skabes.

I første omgang etablerer vi et solidt teknisk fundament. Det indebærer implementering af Facebook Pixel og Google Analytics, så vi kan spore trafik, forstå brugernes adfærd og opbygge værdifulde målgrupper til både retargeting og lookalike-annoncering. Dermed sikres et datadrevet grundlag for al markedsføring.

Parallelt udvikles en kampagnestrategi på sociale medier (Facebook, Instagram og evt. LinkedIn) samt Google Ads. Her vil vi både arbejde med inspirerende indhold, story telling, målrettet annoncering af de ledige lejemål og åbent hus-kampagner. Kombinationen sikrer, at vi rammer både de aktivt søgende lejere og dem, der først skal inspireres.

Den langsigtede værdi skaber vi gennem en løbende indsats. Derfor prioriterer vi kontinuerlig optimering af kampagnerne baseret på data og resultater. Med månedlig rapportering på trafik, leads kan PensionDanmark og Nybolig følge udviklingen tæt, samtidig med at vi justerer indsatserne for maksimalt udbytte.

På den måde sikrer vi, at Coopbyen ikke blot får et løft her og nu, men at markedsføringen hele tiden udvikler sig og understøtter udlejningen, indtil alle boliger er udlejet.

FOKUS

Opstart: Pixel, tracking & teknisk fundament.

Kampagner: Sociale medier & Google Ads til både brand og konvertering.

Data & optimering: Kontinuerlig justering på baggrund af resultater.

Transparens: Månedlig rapportering og indsigt i fremdriften.

> målretning mod de aktivt søgende

Google Ads

Google Ads giver os muligheden for at fange de lejere, der aktivt leder efter en bolig her og nu. Mange af disse søger direkte i Google på termer som lejebolig Albertslund, nybyggeri København vest eller 2-værelses lejlighed til leje.

Vi vil derfor arbejde med:

Search-annoncering: Målrettede søgeord inden for geografiske områder, boligtyper og prisniveauer.

Display-annoncering: Bannere der følger brugere rundt på nettet for at fastholde opmærksomheden på Coopbyen.

Performance Max-kampagner: Googles AI-drevne kampagnetype, der automatisk optimerer på tværs af søgning, YouTube, Display og Maps for at maksimere konverteringer.

Lokal synlighed: Fokus på at fremhæve Coopbyen i Googles lokale søgeresultater og på Maps – særligt relevant for folk, der leder efter bolig i Albertslund og omegn.

Ved at kombinere META og Google Ads skaber vi en stærk helhed: På sociale medier rammer vi de inspirerede, mens vi på Google konverterer de aktivt søgende.

> motor for kendskab og leads for Coopbyen

Meta (Facebook / Instagram

På META-platformene (Facebook og Instagram) vil vi arbejde med en kombination af kendskabsopbygning og direkte leadgenerering. Fokus bliver på at skabe kendskab til Coopbyen og samtidig gøre det let for potentielle lejere at tage næste skridt.

Vi vil opsætte kampagner med flere formål:

Awareness-kampagner med fokus på Coopbyen som et attraktivt boligområde i Albertslund. Her kan vi arbejde med korte videoer, testimonials eller præsentation af området.

Leadgenereringskampagner hvor interesserede kan tilmelde sig åbent hus, bestille fremvisning eller downloade materiale direkte via annoncerne.

Retargeting-kampagner målrettet tidligere besøgende på hjemmesiden, insteresseliste eller tidligere leads, der endnu ikke har konverteret. Dette er ofte den mest effektive indsats, fordi vi rammer dem, der allerede har vist interesse.

Lookalike-kampagner baseret på eksisterende leads og trafik, så vi udvider målgruppen med personer, der ligner de nuværende interesserede.

Ved at kombinere disse kampagnetyper sikrer vi, at Coopbyen både får bred synlighed og samtidig konverterer den interesse til konkrete henvendelser og besøg.

Contentplan

> budskaber og fokus

Contentplan

En stærk contentplan er afgørende for at skabe synlighed og fastholde interessen omkring Coopbyen. Med en løbende og varieret indsats kan vi både inspirere, informere og aktivere målgruppen – helt frem til at boligerne er udlejet.

Vi arbejder med tre gennemgående budskabsspor:

Boligerne

Vi præsenterer de konkrete lejemål med fokus på planløsninger, størrelser, priser og tilgængelighed. Det sikrer, at de aktivt søgende hurtigt finder relevant information og føler sig guidet i beslutningsprocessen.

Området og fællesskabet

Coopbyen skal opleves som mere end blot et sted at bo. Derfor formidler vi historien om Albertslund og de mange fordele ved beliggenheden: grønne områder, infrastruktur, transport og shopping. Samtidig sætter vi fokus på det særlige fællesskab, som projektet bygger på – en værdi, der differentierer Coopbyen fra mange andre boligprojekter.

Events og aktivering

Åbent hus, kampagner og events kommunikeres løbende. Her er målet at skabe handling og få interesserede til at tilmelde sig, besøge området og i sidste ende underskrive en lejekontrakt.

Indholdet produceres i flere formater: inspirerende billeder, korte videoer, artikler og annoncer. På sociale medier arbejder vi med storytelling og engagement, mens annoncer fokuserer på konvertering.

Ved at kombinere de tre budskabsspor med en fast, kontinuerlig publiceringsrytme sikrer vi, at Coopbyen både opbygger kendskab, fastholder interessen og løbende skaber nye leads – indtil alle boliger er udlejet.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.