Overblik 01
> DE SIDSTE 4 UGER
> DE SIDSTE 4 UGER
De seneste fire uger har vi haft travlt med at få Viborg View godt i gang på markedsføringsfronten. Først skulle vi have META-annoncerne op at køre igen efter bøvl med et kreditkortskifte. Det drillede lidt, og vi måtte en tur omkring META’s support, men nu er kampagnerne live – og der er allerede kommet 11 leads ind i denne uge.
Samtidig har Casper sat gang i opsætningen af trafikannoncer, der skal give mere liv på hjemmesiden, og remarketingkampagner, som holder fast i de besøgende, der allerede har vist os interesse. Det betyder, at folk, der fx har været inde på siden, hentet katalog eller udfyldt en formular, nu bliver mødt af Viborg View igen og igen i op til 180 dage –opdelt i forskellige kategorier alt efter deres handlinger.
På indholdssiden har vi også fået styr på både content- og handlingsplan, som vi nu er klar til at rulle ud. Derudover har vi tilrettet kataloget, rettet plantegningerne til og opdateret 3D-visualiseringerne, så materialet er retvisende. Også billederne på hjemmesiden er skiftet ud.
Vi har fået udarbejdet og produceret de store bannere til byggepladshegnet, De kommer op idag. Vi mangler dog lige en afklaring på, om vi også skal bestille bannere med rene 3D-visualiseringer uden reklame mod søsiden.
Alt i alt er vi godt på vej – og nu handler det om at få endnu flere øjne på Viborg View og sikre leads af høj kvalitet.
META-annoncer live igen –første leads i hus
Trafik- og remarketingkampagner sat op
Opdateret katalog, plantegninger og visualiseringer
Store bannere bestilt til byggepladshegnet
> RÆKKEVIDDE 15.237
> VISNINGER 38.243
> FREKVENS 2,51
> LEADS 7
> PRIS PR. LEAD
463,92
> Fra hjemmeside 4
> KLIK PÅ LINKS 11,785 02
> PRIS PR. KONTAKT 295,68
BEDST PERFORMEDE OPSLAG IFT. LEADS
Google Ads kan blive et stærkt supplement til den indsats, vi allerede har i gang på META.
Hvor META primært fanger folk tidligere i deres boligdrømme, giver Google Ads os mulighed for at ramme dem, der aktivt søger efter en ny bolig i Viborg – altså de mest købsparate.
Med målrettede søgeannoncer kan vi sikre synlighed på præcise søgeord som “ejerlejlighed Viborg” eller “lejligheder ved Søndersø Viborg”´- “eksklusive ejerboliger Viborg”. Samtidig kan vi bruge displayannoncer til at understøtte projektets visuelle identitet.
Kort sagt: Google Ads hjælper os med at fange både bred interesse og de helt varme leads.
På META arbejder vi lige nu med at få bygget en stærk kombination af trafik- og remarketingkampagner.
Trafikannoncerne vil skabe mere aktivitet på hjemmesiden og tiltrække nye besøgende, der lærer Viborg View bedre at kende. Jo mere trafik vi får ind, jo større bliver målgruppen til remarketing.
Med remarketing kan vi fastholde interessen hos dem, der allerede har kigget på projektet – fx besøgt hjemmesiden, hentet katalog eller udfyldt en formular. De bliver løbende mindet om Viborg View i deres feed (På Facebook, Instagram, Messenger, WhatsApp, Marketplace, mv.).
Det giver både bedre synlighed, styrker kendskabet og øger chancen for varme og kvalificerede leads.
I den kommende periode fortsætter vi arbejdet med at styrke Viborg View’s online tilstedeværelse og sikre, at vi får flest mulige relevante leads ind.
På META intensiverer vi indsatsen med trafik- og remarketingkampagner, så vi både tiltrækker nye besøgende og fastholder dem, der allerede har vist interesse. Samtidig anbefaler vi at starte Google Ads op, da vi her kan ramme de mest købsparate, der aktivt søger efter lejligheder i Viborg –og dermed få endnu mere kvalificeret trafik ind.
Vi vil desuden få koblet René på leadcenter, så han kan begynde at opkvalificere de leads der ommer. På den måde sikrer vi, at henvendelserne hurtigt bliver fulgt op, og at algorytmen arbejder optimalt for os.
Sammen med Henrik planlægger vi en opdatering fra byggepladsen, hvor vi vil lave video med droneoptagelser.
En vigtig del af indsatsen er også hjemmesiden. Koden skal tilpasses, så den er ”AI-venlig” og bedre kan indekseres af AI-robotter. Da stadig flere søger via AI-assistenter, og da Google integrerer AI-svar i søgeresultaterne, ser vi dette som et vigtigt skridt. Derudover opretter vi dedikerede landingssider målrettet Google Ads og udvalgte søgeord. Det styrker både vores kampagner og løfter SEO, så Viborg View står stærkere i den organiske søgning.
Alt i alt fokuserer vi på at kombinere annoncering, leadhåndtering, indhold og teknisk optimering, så projektet bliver endnu mere synligt – og vi får leads af høj kvalitet.
FOKUS
Styrket annoncering på META og opstart af Google Ads
Kobling af René på leadcenter for opkvalificering af leads
Produktion af dronevideo fra byggepladsen til web og SOME
Hjemmesideoptimering:
AI-venlig kode + dedikerede landingssider
Vi tilrettelægger indsatsen på en måde, der skaber kontinuitet og genkendelighed – samtidig med, at vi holder indholdet eksklusivt og målrettet.
Annoncering på sociale medier: Der publiceres annoncer én gang ugentligt. Fokus er at fremhæve de unikke værdier ved Viborg View og fastholde interessen løbende.
Nyhedsbreve: Som udgangspunkt udsendes der ét nyhedsbrev om måneden. Skulle der opstå et behov for at dele vigtig eller aktuel information, vil der blive udsendt et ekstra nyhedsbrev i den pågældende måned.
Indholdstemaer: Både annoncer og nyhedsbreve struktureres efter fem gennemgående emner, som tilsammen skaber en rød tråd i kommunikationen:
Området – beliggenhed og livsstil
Arkitektur – æstetik og kvalitet
Fællesfaciliteter – mere end en bolig
Eksklusivitet & investering
Visionen – fremtiden i Viborg
Denne struktur sikrer en klar og konsistent fortælling om Viborg View – både på de digitale platforme og i direkte kommunikation med interessenter.
• Søen som din nabo Forestil dig en hverdag med Søndersø som din faste udsigt. Her smelter byens liv og naturens ro sammen, så du kan trække vejret frit – midt i Viborg. Skriv dig op til Viborg Views interesseliste > viborgview.dk
• Byens puls. Naturens ro. Fra caféer og kultur til løbeture langs søen – Viborg View placerer dig i hjertet af det hele. Her får du to verdener samlet i én adresse.
Læs mere om placeringen > viborgview.dk
• Et liv i balance
Hverdagen bliver enkel, når alt ligger lige udenfor din dør.
Naturen giver dig ro, byen giver dig energi – og du vælger selv balancen.
Følg projektet og sikre dig din bolig > viborgview.dk
• Midt i det hele
Viborg View er placeret dér, hvor byen møder søen. Du kan være i byens centrum på få minutter – eller nyde stilheden ved vandet.
Læs mere > viborgview.dk
• Et liv ved vandet
Søndersø er ikke kun et udsyn. Det er en del af dit nye nabolag – og af den livsstil, der følger med.
Skriv dig op > viborgview.dk
• Naturen i hverdagen
Skov, stier og vand danner rammen om dit nye hjem. Viborg View placerer dig midt i naturen – uden at forlade byen.
Følg projektet > viborgview.dk
Forestil dig at bo, hvor du kan starte dagen med en gåtur langs Søndersø og afslutte den med en middag i Viborgs pulserende byliv.
Viborg View kombinerer det bedste fra to verdener:
• Naturens ro – med stier, skov og sø lige uden for din bolig.
• Byens puls – med butikker, caféer, kultur og Domkirken i gåafstand.
• Central placering – tæt på både indkøb, transport og hverdagens behov.
Her får du en unik mulighed for at bo midt i Viborg – uden at give afkald på den fred og udsigt, som kun naturen kan give.