"Til far fra Johanna" er fotografens hyldest og minde om hendes far, der pludselig gik bort få år tilbage. Gennem arkivbilleder og scans af objekter fra hende og søsterens barndom sammen med deres far, forsøger hun at give et indtryk af en usædvanlig far og et indblik i en usædvanlig barndom. I kombination med fotografens tekster om tanker og tiden efter hans bortgang, skildres således en historie om en ukompliceret kærlighed og en dertilhørende stor sorg over deres tab.