KBH FILM & FOTOSKOLE
KBH FILM & FOTOSKOLE
KBH Film & Fotoskole er én af Danmarks førende skoler indenfor kunst- og dokumentarfotografi.
Vi har medvirket til at starte flere hundrede professionelle karrierer som kunstfotografer, fotojournalister og dokumentarfotografer.
Vi ved at øvelse gør mester, og at ingen klarer sig på talent alene. Vi har mange års erfaring med at tilrettelægge undervisning, spændende fotografiske øvelser og benspænd, der både giver håndværksmæssig erfaring, kilometer i benene og plads til vores elevers forskellige temperamenter.
På KBH Film & Fotoskole møder du en lang række gæster, foredragsholdere og folk fra branchen, men den primære kontakt er med skolens tre faste undervisere.
De er alle praktiserende fotografer, som ved siden af deres arbejde på skolen har selvstændige karriere - enten som kommercielle fotografer eller med udstillinger, bogudgivelser og meget andet.
Forsidefoto: Clara Sonne Kops
KBH Film & Fotoskole
Trekronergade 126F 1. sal 2500 Valby
info@kbhfilmogfotoskole.dk www.kbhfilmogfotoskole.dk
Velkommen til afgangsudstilling på
KBH Film og Fotoskole
“Jeg er på mit andet sabbatår,” fortalte en af eleverne her på fotolinjen på KBH Film & Fotoskole forleden. Nærmest med skam i stemmen og med en implicit antydning af, at det også snart må være slut med alle de svingærinder, og at det er på tide at komme i gang med en ‘rigtig’ uddannelse. Slut skal det være med det frie liv, uden prøver og eksamener, hvor alting er drevet af lyst og nysgerrighed.
Forsigtigt måtte vi undervisere så korrigere, og minde om, at de som elever her på skolen faktisk er i gang med en målrettet dygtiggørelse. For mange er et ophold første skridt i et langt forløb, som efterfølgende tit involverer flere skoler i både ind- og udland. Steder, som ofte er meget svære at få adgang til, og som kræver både to og tre optagelsesprøver, interviews og alverdens andre benspænd, for at komme ind.
Mange kommer på en skole som vores med illusionen om, at hverdagen på en fotoskole er et totalt frit liv, dikteret af øjeblikkelige indskydelser og nærmest guddommelig inspiration. Hurtigt erfarer de fleste dog, at hverdagen ser radikalt anderledes ud. Lige så stille går det op for alle, at kreativt arbejde er hårdt arbejde og inspiration ikke bare er noget, der dukker op ud af det blå.
Nok er hverdagen på den ene side fri, men den frihed hviler på en enorm grad af selvstændighed. Mange erfarer hurtigt, at et kreativt virke kræver selvdisciplin, vedholdenhed og en solid organiseringsevne. Og så kræver det, hvad den engelske poet John Keats kaldte negative capability. Med det mente han kunstnerens evnen til at trives i det uvisse, uden at vide, om man er på rette vej.
Især det sidste er svært for mange. Og det forstår man sagtens, for i en verden med fremdriftsreformer, uddannelsesloft og fokus på karakterer, er det ikke ligefrem evnen til at eksperimentere og fejle, der er i højsædet. Derfor kan det være svært at miste kontrollen og acceptere, at det kun er en selv, der - med kyndig vejledning undervejs - kan finde ud af, hvad de har på hjertet og hvordan det bedst kommer til udtryk. Vi tror på, at vi sammen kan oparbejde en evne til at være tilstede, lad eksperimenterne blomstre, afprøve ideer og - til sidst - få skabt nogle billeder, som virker og resonerer. Også hos andre.
Her på udstillingen hænger værker fra 24 elever, som alle har prøvet netop det; at udvikle ideer, skabe, tilpasse, justere, nogle gange starte forfra og nå frem til noget, som er deres eget. Skabt af dem selv. Og som forhåbentligt efterlader sig et indtryk i dem, der ser det.
Alexander Nørbjerg
Anemone Sejr
Asmus Vejbæk
Astrid Lemmike
Eva
Westendahl Rønn
Asger
Carl
Ravnbak
John Bell
Annabelle Goldsworthy
Clara Sonne Kops
Karolina Sigfusdottir
Heidi Skibsted
Liva Wei Rasmussen Roer
Kristian Tuxen Ladegaard Berg
Bertil Konow
Johanne Skov Hansen
Laura Juul Pallesen
Luna
Linda Hansen
Sofie Skjoldborg
Frida Lisa Carstensen Jersø
Mette Juul
Trine Bach Grønbæk
Siri Schwalm
Marleen Lancioni
Mathilde Eriksen
Emil Ryge
Lærke Kopp
Lucas Manthos
Lærke Kopp
Livet mellem murene
På udstillingen viser Lærke portrætter fra Brumleby på Østerbro. Brumleby blev opført i årene efter koleraepidemien i 1853 som et sundt og billigt alternativ til de dårlige boligforhold, arbejderklassen ellers levede under. I dag repræsenterer Brumleby en stor mangfoldighed og er et godt eksempel på socialt boligbyggeri - noget, der er tiltrængt i en by præget af stigende boligpriser og færre almene boliger.
Astrid Lemmike
Historisk set har krisetider ofte været akkompagneret af ekstravagante fester.
Festen bliver en trøst, en flugt og en protest. I lyset af frygten for krig, klimakatastrofer og fremtidens usikkerhed hungrer vi efter festen.
Det giver en følelse af samhørighed og fællesskab, selvom det kun varer en enkelt nat. Udadtil kan det ligne frådseri og overflod, men den rummer også noget mere skrøbeligt, som længsel, udmattelse og uro.
Astrid Lemmikes projekt undersøger, hvordan festen virker som et spejl, ikke af verden, men af de mennesker, der tager del i den.
Sofie Skjoldborg
Aftryk
I mødet mellem fotografi og tekstil undersøger Sofie, hvordan krop og materiale går i ét med hinanden, når de sætter aftryk og efterlader spor.
Kroppen er under konstant udvikling, den strækkes, formes og forandres gennem hele livet.
Med udgangspunkt i livets forskellige faser på tværs af tre generationer skaber Sofie en visuel dialog om kroppens identitet og dens forandring gennem tid.
Værket undersøger, hvordan vi formes af dem, der kom før os. Hvor ligheder og forskelle træder frem, samt hvordan krop og tekstil smelter sammen og former hinanden.
Anemone Sejr
“Nyder du i smug min sorg?”
En personlig fortælling om når nogen ikke passer på en.
Et følelsesmæssigt møde, der udforsker både forståelse, ubehag og deltagelse.
Tilhørende står en ønskebrønd. Brønden rummer det at længes. Ikke efter mirakler, men efter mening.
Mønten er ikke kun et symbol på ønsker og held, men en værdi for noget personligt tabt.
Et symbol på det du bærer, eller det du ikke kunne bære dengang.
Titlen er citeret fra Ingmar Bergman’s 1978 “Høstsonaten”
Mørkekammer print og acetone tryk, reflektioner over barndomsminder i form af digte og egne børnetegninger fra den tid.
Eva Luna Westendahl Rønn
Untitled
I dette værk arbejder Eva Luna med kroppen som både form og fortælling. Hun tager udgangspunkt i livmoderen - et symbol på den kvindelige krop, der alt for ofte bliver kontrolleret, men sjældent lyttet til.
Gennem videoprojektionen skaber hun et sanseligt og abstrakt rum, hvor spørgsmål om kontrol, frihed og tavshed folder sig ud.
Værket er en del af et poetisk og normkritisk univers, hvor kroppen får stemme, og det usynlige bliver synligt - et fragment af en større fortælling, hvor viden ikke er en selvfølge, men noget vi må kæmpe for at mærke og forstå.
Asger John Bell
Rashomon
Udtrykket “Rashomon-effekten” henviser til et fænomen, hvor forskellige parter giver modstridende beskrivelser af den samme begivenhed, formet af deres subjektive opfattelser og egne interesser snarere end en objektiv sandhed.
I en undersøgelse af identitet udforsker Asger og hans to søskende, deres forhold til deres far. Aldersforskellen mellem dem er stor, og de har på den måde hver især været del af forskellige perioder i deres fars omskiftelige liv.
Hvor mange forskellige opfattelser og syn kan man have af den samme person?
Liva Wei Rasmussen Roer
HOLD FAST
“HOLD FAST” er et gammelt sømandsudtryk, som mange fik tatoveret på fingrene, så de kunne huske, at de altid skulle holde fast i skibet.
For mange elever på skoleskibet Marilyn Anne er det første gang, de oplever, det at holde fast i et fællesskab som noget positivt. På skibet er der lige nu 13 elever med hver deres baggrund, alle med det til fælles, at de havde brug for, at der skulle ske noget nyt i deres liv.
Om bord på skibet bliver eleverne en del af et større fællesskab, der er med til at give dem en ny forståelse både af omverdenen og af dem selv. De lærer at indgå i et miljø, hvor samarbejde vægter højest, og hvor man bliver tvunget til at lære at sætte sine egne behov i anden - hvis ikke tredje - række.
Liva har været om bord ad flere omgange og skildrer i sit projekt, hvordan livet er for eleverne på Marilyn Anne.
Alexander Nørbjerg
ØNSKEØEN
Skolen er lukket. Købmandens butik er mørklagt. Prædikestolen står til tider tom.
Tunø, en lille ø, der ligger ud for Odder på Jyllands østkyst, og har i dag 71 fastboende indbyggere. Størstedelen er over 60 år, og der kun bor ét barn på øen. Befolkningstallet er faldet støt gennem de sidste 20 år.
Gennem denne fotografiske reportage undersøger Alexander Nørbjerg om generationsskiftet rummer et håb om fremtiden.
Trine Bach Grønbæk
Efterliv
Hvordan lever vi videre med dem, vi har mistet? Og hvordan lever de videre i os?
I ”Efterliv” undersøger Trine relationen til sine forældre med afsæt i tabet af sin far og frygten for også at miste sin mor. Værket består af en videosekvens samt en billedserie, der kredser om fortid og nutid, nærvær og fravær.
Trine har fotograferet nye motiver med sin fars gamle analogkamera - det samme kamera, han i 1976 brugte til at tage ét af de billeder, der nu indgår i serien.
”Efterliv” er en personlig undersøgelse af dét, der bliver tilbage, når nogen forsvinder.
Carl Ravnbak
Copenhague
I serien ”Copenhague” undersøger Carl, hvordan latinamerikansk kultur bliver holdt i live i København, hvor under 1 % af beboerne kommer fra Latinamerika, og hvordan de, som er flyttet hertil, tilpasser sig den danske kultur.
På trods af det lille antal latinamerikanere finder man i København både maté, asado og candombe, midt på “el puente” og på Nørrebro.
Til grillfester og rolige eftermiddage går serien på opdagelse i, hvordan man opretholder sit ophav, men samtidig passer ind i nye rammer.
Karolinas projekt er et fotografisk værk, der blander collage og digital manipulation i en rå og fragmenteret visualitet. Værket er en videreudvikling af et igangværende zine-projekt, hvor eksperiment og proces er centrale omdrejningspunkter.
Her bliver kroppen ikke fremstillet som hel, men som et arkiv af erfaringer, brudflader og modstand. Den digitale manipulation og collageformen giver mulighed for at arbejde med forvrængninger og fejl, som æstetiske greb, og skaber billeder, der både støjer og insisterer.
Værket er både en undersøgelse og en erklæring. En visuel skitse, der nægter at finde en endelig form - og netop i den ustabilitet opstår en særlig form for femininitet: flydende, rå og egenrådig.
Karolina Sigfusdottir
Uden Titel
Heidi Skibsted
I kvindens natur
Kvinden er født til at føde. Til at opretholde liv. At give omsorg for den nyfødte. Det ligger i hendes natur som en urkraft. Barnet er vokset ud af kvindens skød. De to er for evigt forbundne. Men hvad sker der, når forestillingen ikke stemmer overens med virkeligheden?
I kvindens natur er en fotografisk undersøgelse af moderrollen gennem naturen og den personlige fortælling. Er moderkærlighed naturlig, instinktiv, og uundgåelig - eller er den et krav, vi har lært at efterligne?
Kan man fortryde et barn, man selv har valgt?
Bertil Konow
På naturlig vis
I denne fotoserie undersøger Bertil Konow, hvordan et naturfattigt og gennemkultiveret land som Danmark håndterer vildskab.
Naturen udfordrer mennesket, når den spiser får, smitter svinebestande med afrikansk svinepest eller slår sine vilde folder bag maskehegn og strømførende tråde.
I en forårsmåned, hvor træerne springer ud og får øjne, har Bertil kørt landet tyndt, i et forsøg på at forstå, hvad der sker, når mennesket kontrollerer naturen, og hvad der sker, når naturen forsøger at tage kontrollen tilbage.
Laura Juul Pallesen
Skruk
I København er den typiske førstegangsfødende over 30 år gammel. Laura er selv 21, og drømmer faktisk bare om at blive mor.
I sit projekt har Laura mødt og fotograferet en række unge kvinder, der alle har valgt at få børn i en ung alder. De oplever ofte at blive mødt med fordomme og stereotyper. Både fra deres medborgere, men også fra et samfund, som via seksualundervisning og oplysning, strækker sig langt for at undgå, at kvinder bliver mødre i en tidlig alder.
Værket insisterer på, at retten til at vælge - også at vælge tidligt - bør være lige så accepteret som det modsatte.
Asmus Vejbæk
I forbindelse med sin farmors nylige død, udforsker Asmus nye narrativer i materiale fra familiens gamle fotoalbums, og fra sit eget arkiv.
I projektet undersøger Asmus, om der i de gamle familiebilleder gemmer sig nye historier eller andre perspektiver, end dem han har fået fortalt.
Annabelle Goldsworthy
In Parallel
Med udgangspunkt i sine egne drømme undersøger fotografen to slags drømme i dette projekt - dem, vi har, når vi sover, og dem, vi har, når vi er vågne.
”Mens jeg sover, drømmer jeg, at jeg er død. Når jeg er vågen, drømmer jeg om at bo et sted, hvor jeg kan surfe hver dag”
Selvom indholdet og universet i de to drømme er vidt forskellige, løber der en parallel imellem dem - en længsel efter at vende tilbage til disse steder, det levende frirum, de tilbyder fra hverdagen, og følelsen af at være fuldt til stede, der hvor man er.
For at skabe dette værk har Annabelle arbejdet med forskellige analoge formater og processer, som en måde at komme tættere på essensen i drømmene: at give slip på kontrollen for at kunne leve fuldt ud.
Clara Sonne Kops
Vi lever i en tid, hvor mange bevæger sig gennem livet, som var de styret af en usynlig fjernbetjening. Vi står op, gør det samme som alle andre, siger det rigtige og ser ud, som vi bør. Det bliver en slags liv uden bevægelse. Uden reelle valg.
Clara undersøger i sit værk, hvordan mennesket tilpasser sig samfundets krav, og i mange tilfælde mister forbindelsen til egne valg. Hvordan vi former os efter andres forventninger som mannequiner bag perfekte facader. Hvordan vi udstiller os selv - på sociale medier, i skolen, på arbejdet - som om vi alle skal passe ind i én form. Bag det polerede ydre skjuler sig ofte en usikkerhed eller et ønske om at høre til.
Lucas Manthos
Wæthle
Lucas har i sit afslutningsprojekt rettet fokus mod sin familie og sine relationer og arbejder ud fra devisen om, at familie ikke nødvendigvis kun er den du tildeles, men også er dem, som man selv vælger til.
I serien tager han udgangspunkt i sin hjemby, Vejle, med et blik på natur, kærlighed og vekslende dynamikker.
Kristian T. Ladegaard Berg
Hadbeskeder på sociale medier
Projektet handler om negative, grove og hadefulde kommentarer, der findes på sociale medier. De er medvirkende til at polarisere samfundet og kan opleves som virkelig ubehagelige - både for dem, der modtager dem, og for dem, der læser med, når debatten er offentlig.
Formålet med projektet er at sætte fokus på hadefulde kommentarer, fordi der ikke er nogen konsekvenser, og fordi de kan føre til, at mange trækker sig fra den offentlige debat.
De udstillede værker er del af et større projekt, som på sigt skal ende ud i en bog.
Mathilde Eriksen
Uden Titel
I ”Uden Titel” tager Mathilde udgangspunkt i arkivmateriale fundet på en gammel CD med billeder fra hendes tid i dagpleje og børnehave. Oprindeligt skabt som institutionsdokumentation, får materialet her nyt liv som et form for livsvidne.
Uden adgang til sit eget familiearkiv, og uden mange klare erindringer, bruger hun institutionens billeder som en ekstern hukommelse i et forsøg på at nærme sig en fortid, som er delvist utilgængelig.
Værket er skabt med lasercut og transparent plexiglas, hvor udskårne detaljer - som urolige børnehænder - fremhæves og adskilles fra konteksten. Det gennemsigtige materiale skaber visuelle brud og lag, der forstærker fornemmelsen af en hukommelse i opløsning.
Mathilde stiller spørgsmål ved, hvem der egentlig ejer barndommens fortælling, og hvad der sker, når ingen ser barnet klart. I de stille billeder opstår et følelsesmæssigt tomrum - en undersøgelse af det usagte, det uerkendte og det, der måske gik tabt.
Johanne Skov Hansen
Tidslomme
En stille vandring gennem ældre menneskers hjem - rum, hvor tiden synes at stå stille. En særlig ro har lagt sig over tingene, som støv på en kommode, eller eftermiddagslyset på en gammel stol.
Her hænger gardiner, der ikke er skiftet ud i årtier, og på væggen et billede af nogen, der engang var ung. Værket er en hyldest til det levede liv, som gennem årtier har foldet sig ud i det samme hjem.
Siri Schwalm
Diaries
I dette værk har Siri gennemført et 12 døgn langt eksperiment i total isolation - uden telefon, musik, podcasts, film eller anden form for ekstern stimuli. Kun kameraet var tilladt som talerør og ledsager.
Formålet var at undersøge, hvor meget vi som mennesker normalt kan skjule os for os selv i en verden fyldt med konstante input. Hvad sker der, når vi fratages de distraktioner, vi normalt omgiver os med? Hvad træder frem, når vi er alene med vores egne tanker - uden mulighed for at flygte fra dem?
Fotografierne er resultatet af denne indre rejse. De vidner om mødet med stilheden, ensomheden og måske også en form for erkendelse. Ikke nødvendigvis som svar, men som et rum for spørgsmål, refleksion og nærvær med det, der ellers let fortrænges i hverdagens støj.
Marleen Lancioni
COLORI
I projektet ”COLORI” giver Marleen Lancioni et personligt indblik i sit liv i bevægelse. For to år siden flyttede hun til København, men hun vender stadig ofte tilbage til sit hjem i det sydlige Bayern.
Projektet har taget form under de lange togrejser - næsten 14 timer hver vej. I ”COLORI” fanger Marleen øjeblikkene imellem: foranderlige landskaber, små ritualer, måltider på farten, hurtige selfies, tid med venner og møder med fremmede.
Gennem disse hverdagsscener fortæller værket en stille historie om at finde sig til rette et nyt sted, være til stede midt i bevægelsen og opdage farverne i det helt enkle. Marleen indfanger øjeblikke, der nænsomt forbinder hendes fortid og nutid - og alt det, der findes imellem.
UNDERVISERNE
Mette Juul
Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi, Glasgow School of Art og med en master i Fine Art Photography fra Royal Colleage of Art i London. Hun har hun bl.a. være gæsteunderviser på Parsons New School i New York, samt en række andre steder verden over.
Hendes fotografi tager udgangspunkt i det dokumentariske, og intet er iscenesat og i en del år har Mette arbejdet med redigering af sit evigt voksende arkiv af fotos, som er en dynamisk og åben kilde til poetiske og litterære sammenhænge.
Mette har et utal af udstillinger på sit CV - både solo- og gruppeudstillinger - og hun har gennem sin karriere modtaget en lang række priser og legater, deltaget i residencies, ligesom hun har udgivet tre bøger.
Frida Lisa Carstensen Jersø
Uddannet fra HDK-Valand i 2024. Hendes arbejde kredser i høj grad om kroppen og dens begrænsninger. Hun er særligt optaget af at udforske den syge krop, ableisme og samfundets opfattelser af disse emner. Gennem fotografi undersøger hun de fysiske og følelsesmæssige aspekter af sårbarhed og styrke. I år har hun udgivet bogen ‘Frida Forever’ om livet som paraplegisk.
Frida har udstillet på steder som Röda Sten Konsthall i Göteborg, Frederiksborg Slot i Danmark og har deltaget i flere gruppeudstillinger rundt om i Skandinavien. Ud over at undervise på KBH Film og Fotoskole og arbejde med sine egne projekter, vejleder hun kommende fotografer og deler sin passion for området.
Emil Ryge
Uddannet fotojournalist fra DMJX, hvor han i dag bl.a. er censor. Når han ikke underviser på KBH Film & Fotoskole deler han sin tid mellem kommercielle opgaver og egne projekter.
Emil arbejder med udgangpunkt i det dokumentariske fotografi, men ofte med greb, som er lånt i kunstfotografiet - f.eks. foretrækker han at arbejde med både 4×5 og 8×10 tommers storformatskamera og film. Han var også den første fotograf i Danmark, som begyndte at arbejde med den gamle, analog teknik kaldet wet plate-fotografi.
I 2018 stiftede Emil nyhedsbrevet og podcasten Dansk Dokumentarisme, som er et samlende forum for dansk, dokumentarisk fotografi. Han deltager ofte i den offentlige debat om vilkårene og udviklingen indenfor fotojournalistik i Danmark, ligesom han arbejder som redaktør på fotobøger og holder foredrag om sit eget fotografi.
Linda Hansen
Startede med at undervise efter en karriere som succesfuld freelancefotograf og ved siden af skolen arbejder hun i dag primært med konceptuelle projekter, ofte med et socialt eller eksistentielt indhold med fokus på minoriteter og individualitet. Hun er optaget af at undersøge blikkets rolle i fotografiet.
Foruden “Naevus Flammeus”, en fotobog med portrætter af personer med modermærke i ansigtet, har hun skabt bogen “Linda Hansen”, som fokuserer på mødet med kvinder med navnet Linda Hansen og serien “Life in Plastic”, portrætter af plastikdyr.
Selvportrættet er en stor del af Linda Hansens kunstneriske praksis og Linda arbejder nu på et langt projekt kaldet “Why NOT me…”
Linda Hansens billeder er bl.a. erhvervet af det Nationale Fotomuseum og BRANDTS Museum for Kunst og Visuel Kultur. Hun har haft en lang række udstillinger i ind- og udland, bl.a. på Lishui Photo Festival i Kina ligesom hun har fået flere priser for sit fotografi.
