Kattens Venner September 2011

Page 25

Dyrlægen

Når katten skal til

tandlægen...

Man ved, at ca. 85% af alle katte over 2 år, har tandsten i større eller mindre grad. Bakterierne i tandstenen, kan give alvorlige følgesygdomme i bl.a. hjerte og nyrer og der er ingen grund til at tro, at katte ikke skulle have præcist lige så ondt, når de har problemer med tænderne, som vi mennesker har. Derfor er det bestemt ikke luksus at gå til dyrlægen og få behandlet kattens tænder. ”Den er jo som en killing igen!”

Mange katteejere har oplevet, at deres kat er livet gevaldigt op og er begyndt at opføre sig som en ung kat igen, når den har fået ordnet sine tænder på dyreklinikken. Mange katte går med ubehandlede tandproblemer alt for længe og det kan være svært at opdage, at katten f.eks. går og har smerter. Ofte er det eneste tegn, katten viser, at den er lidt mere stille, end den plejer at være, eller at den holder op med at spise sit tørfoder og kun vil have dåsemad.

tænder. Hvis belægningerne ikke bliver fjernet regelmæssigt, kan de blive til tandsten, fordi kalksalte fra spyttet aflejres i dem. Tandsten giver grobund for yderligere ansamlinger af foderrester og bakterier, som kan føre til tandkødsbetændelse, løse tænder (paradentose) og i allerværste fald

kan bakterierne sprede sig via blodbanen og give livstruende sygdomme i kattens organer, f.eks. hjerte, nyrer og lunger. Alvorlige sygdomme, som svækker immunforsvaret hos katten kan være den bagvedliggende årsag til, at den har problemer i mundhulen. Derfor anbefales det også, at en kat, der har store problemer i mundhulen også testes for katteaids eller katteleukæmi på dyreklinkken.

Hvorfor kræver tandbehandling, at katten bliver bedøvet?

Hvis der først er dannet tandsten, kan den kun fjernes ved en tandrensning hos dyrlægen. Tandrensningen foregår under fuld bedøvelse, fordi man skal kunne lukke munden helt op på katten og undersøge og behandle de bagerste tænder, men også fordi det er vigtigt at rense under tandkødsranden, og fordi behandlingen kan tage lang tid og gøre ondt, men mest af alt fordi, katten har allerbedst af at sove sig fra hele oplevelsen.

Katten skal have en god livskvalitet – i alle sine 9 liv

Tandproblemer går alvorligt ud over kattens livskvalitet. Hvis man selv har prøvet at have tandpine, så ved man, hvor uudholdeligt, det kan være – forskellen er bare, at katten ikke kan sige til nogen, at den har ondt. Risikoen for, at der er opstået tandproblemer, stiger i takt med kattens alder. Hvis man har en ældre kat, som aldrig har fået undersøgt tænderne, er det derfor en rigtig god idé, at bestille en tid til et tandtjek på dyreklinikken.

Alvorlige følgesygdomme

Ligesom hos mennesker, samles der hele tiden foderrester og bakterier på kattens

En veterinærsygeplejerske renser tænder på en kat.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

25


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.