Page 1

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

kattensvenner Nummer 3 • september 2011

Kattens Værns tolkning af

Mark- og Vejfredsloven

Kirkekatten Astrid

Historien om en mand og hans katte

Når katten skal til tandlægen


LEDER Af Michael Christiansen

Kære KV-medlemmer Så prøver vi igen! I samarbejde med dyrlægeforeningen, sektion hund, kat og smådyr, et bredt udsnit af landets dyreværnsorganisationer under DOSO samt Dyrenes Beskyttelse. Kattens Venner 3 2011 Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt Oplag: 17.500 ISSN 0902-9745.

for at han ikke er den mest populære TV-personlighed på haveudsendelsesområdet længere og derfor er nødt at skabe lidt medieblæst om sin person.

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 4 skal være os i hænde senest 01.11.2011. Bladet udkommer primo december 2011.

Layout og tryk Essens Kommunikation ApS

Indlæg Michael Christiansen, direktør

Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Vi har kommenteret en del på udsagnene om retten til at slå naboens kat ihjel, som uomtvisteligt ligger i den ældgamle Mark- og Vejfredslov. Læs vores presseindlæg om emnet inde i bladet.

Ansvarshavende Mogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.

Redaktør Michael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk. Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

kattensvenner Nummer 3 • september 2011

Kattens Værns tolkning af

Mark- og Vejfredsloven

Kirkekatten Astrid

Historien om en mand og hans katte

Når katten skal til tandlægen

Forsidefoto: Vinny Larsen

02

Desværre hoppede landets journalister med på vognen og vi fik nationalt et par ubegavede indslag i bl.a. Go’ Aften Danmark, hvor journalisterne glemte alt om kildeundersøgelse og topartsjournalistik, men blot gik efter en historie, som kunne trække nogle seere, uanset lødigheden af historien. Det er mere end svært at komme til orde som seriøs forening i den slags agurketider.

Vi har endnu engang rettet henvendelse til Justitsministeriet for at få gang i arbejdet omkring en egentlig kattelovgivning, startende med en bekendtgørelse om obligatorisk mærkning af alle ejerkatte. Der blæser lidt lunende vinde i EU omkring dyreværnspolitikken og det er derfor en opportun lejlighed at huske ministeren på, at vi er ganske mange organisationer og foreninger, der er mere end utilfredse med politikernes manglende vilje til at gennemføre en lovgivning på området. Der har i løbet af forår og sommer været en heftig debat omkring retten til at aflive katte der angiveligt generer grundejere rundt omkring i landet. En debat, der blev initieret af Søren Ryges polemiske erklæring om at ville skyde en kat i sin sidste udsendelse, når han fyldte 70 år og alligevel faldt for pensionsgrænsen hos DR. Tåbelig udmelding og vel mest et patetisk udtryk

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Lidt andre udfordringer har været, som tidligere beskrevet, de økonomiske i foreningen. Vi har naturligvis set på de sidste par års udvikling i bidragene til Kattens Værn og ud fra denne udvikling vurderet, at vi fortsat må se på at bringe de faste udgifter ned, således at foreningens overlevelse på længere sigt kan sikres. Vi har derfor truffet beslutning om at lukke internatet i Odense pr. 31. december 2011, og at vi ikke længere kan dække eventuelle driftsunderskud på internatet i Sønderborg efter årsskiftet. Sådanne beslutninger er naturligvis mere end frustrerende at skulle træffe, fordi det på sigt vil gå ud over kattene i de nævnte områder. Vi håber derfor, at der i den sidste del af året vil tilflyde vores forening midler vi ikke har budgetteret med, således vi har økonomisk mulighed for at omgøre de tunge beslutninger, der er blevet truffet over året, på internatsområdet. Jeg håber iøvrigt, at bladets foreløbigt tre forsidefotos i år er blevet taget vel imod – alle tre fotos er udvalgt blandt de mange billeder som læserne sendte ind til os i starten af året, efter opfordringen i vores julenummer sidste år.


nr. 3 september 2011

INDHOLD

23

kattensvenner Indhold nr. 3 2011

14 Sygeplejersker

04 Mark- og Vejfredsloven Kattens Værns tolkning.

06 Kommentar til Søren Ryge 08 Den store søvn

Sidste del af Lone Scocozzas historie om Pernille.

11 At ældes med værdighed 12 En mand og hans katte

– med speciale i kattes tænder.

15 Den Herreløse Kat

Digt af Melissa Ørnstrup.

18 Når seniorkatten flytter ind 20 Kirkekatten Astrid

Mød katten fra Løgumkloster Kirke.

21 Min mis gør mig glad! 22 Kan øretatovering betale sig?

Det er jo bare en kat!

23 Miss Ahsoka I hvert nummer 10 Støt kattene 24 Skyd på dyrlægen 27 Lokalafdelingerne

25 Når katten skal til tandlægen

Har din kat problemer med tænderne?

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03


Politik

Kattens Værns tolkning af

Mark- og Vejfredsloven Rigtigt mange, både kattevenner og mennesker med en lidt anden holdning til katte, har i den seneste tid diskuteret, om man med Markog Vejfredsloven i hånden, kunne fjerne eller aflive katte på ens grund, hvis man mener, at kattene er til gene.

Af Michael Christiansen, direktør for Kattens Værn

Indledningsvis er Mark- og Vejfredsloven tudsegammel og oprindeligt møntet på tvister mellem bønderne på landet, hvor køer, får og heste kunne forvilde sig over på nabomarken, æde afgrøder eller ødelægge beplantninger, for slet ikke at tale om uvane tyre, der brød gennem indhegninger og løb hjemmefra, om man så må sige. Smag lige på lovens navn… “MARK- og Vejfredsloven. Altså hvor territoriale problemer på bøndernes marker er det vigtigste! Loven skal regulere dyreejerens ansvar overfor eventuelt skadeslidte og samtidig give omgivelserne (naboer, genboer m.v.) nogle rettigheder i forhold til at optage, indfange eller i værste fald aflive dyr, som ikke kan holdes inde på ejers område. At optage et dyr betyder blot, at man har sikret sig dyret og tøjret det eller sat det i egen stald, til ejeren kan afhente det – det betyder altså ikke, at man tager dyret under armen! Jeg er sikker på, at man gennem tiden har koblet flere typer dyr på denne lov, således, at man derved blev fritaget for

04

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

at forholde sig til separate arters måde at leve på. Med loven sørger man nemlig for, at det altid er ejerens ansvar at styre sit dyr, uanset om det er en hund, kat, ko eller skildpadde. At katte af natur strejfer, tager loven ikke hensyn til. Man kan altså ikke som katteejer blot læne sig tilbage og postulere, at katten ikke kan holdes inde på et bestemt område og at det er kattens natur at vandre rundt i naboens eller genboens have – ejer har stadig et ansvar for at holde katten på egen grund, hvis den er årsag til gene for de omkringboende, når den strejfer. Og ja, i yderste konsekvens kan naboen skyde din tamme kat, hvis du er blevet adviseret om at holde den inde på din egen grund, og den alligevel fortsætter med at strejfe og fx grave, besørge eller andet i naboens have. Så simpelt kan det siges – alle de mange tydninger og tolkninger af lovens bogstav kan ikke bruges til noget, før der en dag føres en sag i landsretten, hvor en dommer afgør eventuelle argumenter, der ikke har været brugt før eller som åbenlyst “udfordrer” lovgivningen, altså en principiel retssag med en principiel afgørelse.


Kommentar til Ekstra Bladet, artikel den 19. maj 2011 om kattedrab Af Michael Christiansen, direktør for Kattens Værn

Det eneste, der virker ordentligt, når man bliver irriteret på naboens kat, er dialog. Kattens Værn har derfor udfærdiget en folder om “Katte og godt naboskab”, som kan skabe grobund for en snak naboerne imellem og skabe grobund for at problemerne løses inden de munder ud i trusler om aflivning. Alle parter i en sådan sag kan vel seriøst erkende, at en kat der strejfer, så heller ikke er et større problem, vel? At tamme katte iøvrigt er omfattet af loven, er åbenlyst uheldigt. Kattens Værn mener naturligvis, at den gamle Mark- og Vejfredslov skulle revideres, jo før jo bedre, måske i forlængelse af en ny lov om mærkning af katte. Så kan man fjerne lovligheden af at aflive katte iflg. den gamle lov og i stedet forholde sig nøgternt til, hvem der eventuelt skal have lov til at gribe ind i nabotvister omkring katte og med hvilke midler, såfremt enkelte katteejere ikke forstår deres fundamentale ansvar som dyreejere. Og husk endelig hvad denne diskussion drejer sig om: Tamkatte, tamkatte, tamkatte. De vildtlevende katte er jo på ingen måde omfattet at Mark- og Vejfredsloven.

Kattejægeren fra Fårevejle Stationsby, Claus Erik Pedersen fortalte forleden i Ekstra Bladet om sin planlagte storvildtindsats, hvor han vil aflive alt med knurhår, der viser sig på hans parcelhusområde. Men – inden nedskydningen af de farlige dyr, vil han dog lige tjekke om kattene er øremærkede. Husk samtidig at tjekke om kattene er chipmærkede også – du har naturligvis en chipscanner til at gøre dette korrekt, Claus Erik Pedersen… Sådan er loven nemlig skruet sammen når vi taler om tamkatte. Tjekker du ikke for chipmærkning, begår du noget ulovligt! Skulle katten i stedet være vildtlevende, kan man faktisk heller ikke bare skyde den, fordi man momentvis får lyst til at lege John Wayne og har købt en sherif stjerne i BR Legetøj. Skal en vildtlevende og herreløs kat endelig aflives af en eller anden grund, skal man bl.a. lige først tjekke, om det er en hunkat og om den så er diegivende. Så har katten nemlig killinger og så skal man sætte katten fri igen. Sættes fri, fordi en vildtlevende kat

er særdeles sky og derfor kun kan tjekkes efter at være indfanget i en godkendt kattefælde. Alt dette er der naturligvis også lovgivning for. Hver gang Kattens Værn rekvireres for at løse et problem med fx en vildtlevende kat, som det Claus Erik Pedersen beskriver, tager vi en dialog med rekvirenten. Der er nemlig mulighed for at vi får den vildtlevende kat indfanget, tjekket, kastreret/neutraliseret, dyrlægeundersøgt, vaccineret og genudsat der hvor den blev indfanget. Rekvirenten bliver så fodervært og får ansvaret for katten, både m.h.t. fodring og helbredstilstand. Katten holder andre katte væk fra området, jager stadig gnavere, men formerer sig ikke, hvilket er hjørnestenen i indsatsen mod at få flere vildtlevende katte i Danmark, end vi allerede nu har. Jeg kan forestille mig, at Claus Erik Pedersen ikke er den oplagte fodervært, men det skader ikke at tale om problemerne og få gode råd og ideer til at klare hverdagen med både tamme og vildtlevende katte bedst muligt. Synd at Odsherred Kommune er så sparsommelige, at den tidligere meget billige, men driftssikre aftale mellem kommunen og Kattens Værn er blevet opsagt af kommunen. Dårligt signal til borgerne, der nu åbenbart reagerer ved at skyde kattene i kommunen. Gratis for kommunen, men et tilbageslag på 50 år for dyrevelfærden og for den naturlige borgerservice kommunen burde tilbyde.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

05


Politik

Kommentar til Søren Ryges selv-iscenesættelse, med kattedrab som underliggende tema – BT, mandag den 25. april.

Af Michael Christiansen, direktør for Kattens Værn

Søren Ryge har altid haft en snert af provokatør over sig. Det har i mange sammenhænge klædt ham og affødt en givtig debat om både dette og hint. Nu virker det imidlertid som om manden savner projektørlyset, udover det han får i ansigtet, hvis det engang imellem er gråvejr i hans haveprogrammer. Derfor er han begyndt at proklamere hvad han vil foretage sig fem år frem, så vi allerede nu kan begynde at glæde os til den store finale i hans sidste udsendelse for DR, planlagt til året hvor Søren Ryge fylder 70 år. Søren Ryge vil skyde en kat, mens den spiser et stykke med dyrlægens natmad – det er en god måde at aflive dyr på, messer havemesteren til BT. Dyrene har det godt og er afslappede i dødsøjeblikket og med geværet og dyreværnsloven i hånden, er det en tilladelig måde at aflive dyr på, som ellers ville blive stressede op til eventuel aflivning, retfærdiggør han sine betragtninger med. Men inden Søren Ryge får tilfredsstillet sin indre jæger, har han naturligvis undersøgt om katten blot er naboens kat, der uforvarende har bevæget sig ind på havemesterens domæne – den kat må

06

han jo ikke skyde, uanset hvor meget han leder i loven. Og han har naturligvis også undersøgt om katten er øretatoveret eller chipmærket, eller? Det kan nemlig kun lade sig gøre, hvis katten aflæses med en scanner eller kigges intenst i øret. I begge ovennævnte tilfælde taler vi iøvrigt om en tamkat, for ellers kunne man ikke komme i nærheden af den – og dem kan man ikke bare gå rundt og skyde efter forgodtbefindende, ikke engang for at markedsføre forretningen Søren Ryge. Skulle katten i stedet være vildtlevende, kan man faktisk heller ikke bare skyde den, fordi man har lyst til at lege sherif Wyatt Earp og tro, at man for et øjeblik er sat tilbage i tiden til Tombstone og det berømte opgør ved OK Corral. Man kan ikke skyde en kat, blot fordi man har lyst eller fordi den befinder sig på ens grund. Dette forbud reguleres blandt andet gennem Bekendtgørelsen af lov om Mark- og Vejfred og Bekendtgørelsen om indfangning og aflivning af herreløse katte. Og skal en vildtlevende og herreløs kat endelig aflives af en eller anden grund, skal man lige først tjekke, om det er en hunkat og om den så er diegivende. Så har katten nemlig killinger der skal dies og så må man sætte katten fri igen. Sættes fri, fordi en vildtlevende kat er særdeles sky og derfor kun kan tjekkes efter at

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

være indfanget i en kattefælde. Hver gang Kattens Værn rekvireres for at løse et problem, som det Søren Ryge har opfundet, tager vi en dialog med rekvirenten. Der er nemlig mulighed for at vi får den vildtlevende kat indfanget, tjekket, kastreret/neutraliseret, dyrlægeundersøgt, vaccineret og genudsat der hvor den blev indfanget. Rekvirenten bliver så fodervært og får ansvaret for katten, både m.h.t. fodring og helbredstilstand. Katten holder andre katte væk fra området, jager stadig gnavere, men formerer sig ikke, hvilket er hjørnestenen i indsatsen mod at få flere vildtlevende katte i Danmark, end vi allerede nu har.

Så kære Søren Ryge…

Stop dine flyvske argumenter, stop dit skyderi, men stop gerne din pibe. Det klæder dig at være polemisk i de rette sammenhænge, men i denne sag har du ikke noget fornuftigt belæg for din fremturen. Ring gerne til mig på Kattens Værn – så skal du få lov til at tilbringe og køre med en af vores katteinspektører en hel dag og se hvilket kæmpe arbejde de udfører. Og måske skulle DR filme det hele, så den danske befolkning kunne opleve, at katte ikke nødvendigvis skal henregnes som skadedyr, blot fordi de er vildtlevende.


Vi har givet killinger

topprioritet i mere end 70 år

Hill’s™ Science Plan™ Healthy Development™ tilbyder nøje afbalanceret ernæring ved at anvende ingredienser af høj kvalitet, der giver 50 vigtige næringsstoffer:

3Den korrekte balance af mineraler og omega-3 fedtsyrer for at sikre en sund udvikling af knogler og muskler

3Klinisk testede antioxidanter og vitamin C & E for at opretholde et stærkt immunforsvar

3Nem-at-fordøje formular, som er nænsom mod de små maver, og som hjælper med at absorbere flere næringsstoffer fra foderet

Hill’s™ Science Plan™ hjælper din killing til en stærk, sund og glad opvækst Produkt: Hill’s™ Science Plan™ Healthy Development™ Kitten

Vær med i vores eksklusive killingeklub

Vets’ No.1 Choice Cho oice Worldwide™

www.hillspet.dk

Varemærker ejes af Hill’s Pet Nutrition, Inc. ©2011


Novelle

Her følger beretningen om katten Pernille, som Kattens Venner har fået lov at bringe uddrag fra. Historien er fortalt for børn, men voksne må gerne læse med. Vi bringer historien over fire numre af bladet, og fjerde og sidste kapitel kommer her.

Den store søvn

08

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk


Forfatter Lone Scocozza Illustrator Isabella Comas

Kapitel 4 Pernille var nu blevet en meget gammel kat, og jeg kunne ikke komme uden om, at hun havde det skidt. Jeg havde en gang, kort før hun blev tyve år, lovet hende i mine tanker, at hun selv skulle gi´ tegn, når hendes lange liv skulle slutte. Men efterhånden som hun blev ældre og ældre, glemte både Pernille og jeg, at hun overhovedet skulle dø. Men var det alligevel tegnet, hun gav mig nu? Jeg var meget bedrøvet og tænkte hele tiden på Pernille. Selv om vi kendte hinanden utrolig godt og altid havde snakket sammen, hun med sine lyde, ørernes bevægelser og øjnenes, og jeg med min stemme og mine hænder, så kunne vi ikke rigtig snakke sammen om denne sag. Jeg var helt overladt til at snakke med mig selv, mens jeg sad hos Pernille og strøg hende over den trætte pels. Jeg ringede til dyrlægen. Det var en travl dag, og hun kom først hjem til os ud på aftenen. Hun undersøgte Pernille og konstaterede, at hun var blevet dårligere. “Er hun så dårlig”, spurgte jeg, “at hun ikke kan blive bedre?” “Hun er en rigtig gammel kat”, svarede dyrlægen. “Hun er døv og næsten blind. Hun har gigt i bagbenene og betændelse i luftvejene. Hun skal i hvert fald på dyrehospitalet, hvis vi skal gøre mere ved hende”. “Nej, det skal hun ikke”, næsten råbte jeg, “det ville være synd at sende hende til et fremmed sted nu”. “Det synes jeg også”, svarede dyrlægen. Og så var der stille meget længe. Jeg kyssede Pernille mellem ørerne og sagde til dyrlægen, “så tror jeg, vi skal give hende fred”. Dyrlægen nikkede alvorligt og åbnede sin taske for at tage en sprøjte frem. Den fyldte hun med sovemedicin og så på mig igen. “Ja”, nikkede jeg og tog om Pernille og kælede med hende. Hun var stille, men tog imod mine kærtegn med kroppen. Så sprøjtede dyrlægen sovemedicinen ind i hende, og jeg lagde mit hoved på hendes

bryst for at lytte til vejrtrækningen. Langsomt blev den stille for til sidst at holde op. Pernille var roligt sovet ind i døden. Jeg lagde et smukt broderet pudevår hen over hende og lukkede døren. Så gik jeg mig en tur for at græde og få mine tanker til at falde til ro. Da jeg kom tilbage, gik jeg ind til Pernille og strøg hende over pelsen. Jeg tænkte, at nu havde hun smidt sin gamle grå pels hos mig, mens hendes spinden og brummen levede videre de steder, vi begge holdt så meget af.

Sådan tog vi afsked med hinanden, Pernille og jeg. Næste dag puttede jeg hende ind i pudevåret og ned i en stor taske. Så tog jeg toget ud til landsbyen med det lange, gule hus, hvor Pernille var født. Erla, som bor i det gule hus, gravede et hul i haven, og her lagde jeg Pernille ned med hovedet mod vest, hvor solen går ned. Nu er hun efter 24 år vendt tilbage til sin barndoms have. På hendes grav står en lille skål med vand. Den drikker solsorten af hver morgen.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

09


Støt kattene

Det arbejde, som Kattens Værn udfører, kræver mange ansatte.

Testamente Men også efter din bortgang, kan du betænke de vildtlevende og herreløse katte. Kattens Værn er den eneste organisation, der tager sig af disse katte. Det arbejde koster mange penge. Hele dit testamenterede beløb går ubeskåret til Kattens Værns arbejde. Foreningen er godkendt efter §8A og betaler derfor ikke boafgift til staten.

Derfor har vi og kattene brug for din hjælp...

Testamentet oprettes gratis hos foreningens advokat: Jytte Holm-Larsen, ADVODAN, Toftebæksvej 2, 2800 Lyngby, e-mail: jyhl@advodan.dk, Tlf.: 45880555.

Ved at støtte Kattens Værn økonomisk er du med til at opretholde vores arbejde. Du er med til at sørge for foder til herreløse katte, til dyrlægkontrol, øremærkning og genudsætning af vildtlevende katte, og til at vi har medarbejdere overalt i landet til at besvare dine telefonopkald.

Medlem Kender du familie, venner eller kollegaer, der kunne tænke sig at blive medlem af Kattens Værn, så giv dem tilmeldingsblanketten nedenfor. Nye medlemmer skal naturligvis ikke opgive medlemsnummer.

Regelmæssige bidrag Ønsker du at støtte Kattens Værn én eller flere gange om året, kan du tilmelde dig på blanketten nednfor. Husk i så fald at afkrydse tilladelse til at vi videregiver dit cpr.nr. til SKAT, hvis du ønsker automatisk at få dit bidrag registreret som fradragsberettiget på selvangivelsen, efter reglerne som er beskrevet i afsnittet om fradragsregler.

Fradragsregler i 2011 Kattens Værn er fritaget for gave- og boafgift. Det betyder, du kan få et skattefradrag, hvis du giver gaver og bidrag til Kattens Værn, når gaven overstiger 500 kr. I 2011 er det maksimale fradragsbeløb 14.500 kr. Bidrag til de enkelte foreninger skal andrage mindst 500 kr., og de første 500 kr. af det samlede bidrag til almenvelgørende foreninger er ikke fradragsberettigede.

Betalingsservice Betalingsservice (Nets) sikrer din årlige kontingentbetaling sker rettidigt og du sparer gebyret for giroindbetaling på posthuset. Hvis du som nuværende medlem ønsker at tilmelde din kontingentbetaling til Nets, findes der en vejledning til hvordan du gør det, både her i bladet og på vores hjemmeside. Nye medlemmer kan sende tilmeldingsblanketten nedenfor til os i en lukket kuvert, til vores bogholder: Lisbet Palm, Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg. Nye medlemmer kan kun betale via Nets.

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:

50 kr.

Kontingent (240 kr. pr. år):

100 kr.

150 kr.

200 kr.

andet beløb:

Ja, jeg tillader mit cpr-nummer videregives til skat.

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder: jan. Startmåned:

feb.

marts

april

maj

juni

aug.

okt.

nov.

dec.

Adresse: By:

CPR-nr.

Pengeinstitut:

Reg. nr.:

Medlemsnummer*): .

Dato og underskrift:

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

10

sep.

År:

Navn: Postnr.:

juli

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Kontonr.:

cpr-nr skal udfyldes!


Klumme

At ældes med værdighed Af Lise Thorsen

Jeg har en gammel kat. En meget gammel kat. En kat, der hele sit lange liv har været vant til at bestemme. Over hele husstanden – mennesker som katte – og i øvrigt over resten af vejen. Det ligger så dybt i hans dna, at han kun meget nødtvunget indrømmer, at det måske er bedre at blive inde i sofaen, frem for at kaste sig ud i slagsmål og hærgen på vejen, som det ellers har været hans vane i mange år. I hans velmagtsdage gik både hunde og katte langt uden om ham. Han kunne noget med at sidde på hovedtrappen og bare SE på den hund, der halsede og sled i sin snor for at komme hen til ham. Ikke noget med at hvæse eller rejse børster. Nej, det var slet ikke nødvendigt og i øvrigt langt under hans værdighed. Han bare SÅ på hundesnoren med et blik så fuld af foragt, at det kunne få selv den største hund til at krybe og pibe. De to andre katte på matriklen, kan han simpelthen ikke lide. Overhovedet. Og det har ikke ændret sig i de snart ti år, de alle tre har boet under samme tag. Før i tiden var det altid sådan, at hvis de ikke kom af banen, når han kom skridende,

langede han dem simpelthen en lynhurtig klo. Så ku’ de lære det. Det gør han sådan set stadig ind imellem. Men alligevel har der sneget sig en smule – hvad skal man kalde det…ydmyghed?.. ind. Nej, ydmyg – det bliver han aldrig. Snarere lidt resigneret.

Han brokker sig også stadig over maden, selv om hans mjaven er blevet noget hæs med årene. Og når han vil ud, ja, så vil han ud. Nu! Han viger stadig ikke for husets andre katte, når de passerer hinanden. Og en gang imellem slår han som sagt stadig ud efter dem. Lige som i gamle dage. Men som oftest ignorerer han dem, som om han egentlig godt ved, at de dage er

forbi, hvor han kunne tryne dem med rå muskelkraft. Ikke at han kunne drømme om at indrømme det. Og det psykiske overtag, det har han i hvert fald stadig. Også over for hans mennesker er kommandotonen intakt. Han elsker at ligge på skødet. Det er selvfølgelig også ganske hyggeligt. Men måden, han gør det på, er altså irriterende. Han kommer ikke og “foreslår”, at nu tager vi lige en hyggestund sammen. Nej, han tramper simpelthen op og lægger sig. Helt klart et udsagn om, at her vil jeg ligge, og jeg er fuldstændig ligeglad med, om du synes om det eller ej. Punktum. Han brokker sig også stadig over maden, selv om hans mjaven er blevet noget hæs med årene. Og når han vil ud, ja, så vil han ud. Nu. Og hvis ingen i husstanden opfatter ordren lige på stedet, går han hen til persiennerne og slår i dem. Ganske som han altid har gjort. For han ved, at det giver en lyd, der er SÅ irriterende, at man straks kommer springende for at få ham til at holde op. Jo, han kan stadig alle de gamle tricks, der markerer, at det er ham og kun ham, der bestemmer. Det kan godt være, han falder af på den. Men han gør det med værdighed.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

11


En mand

og hans katte

Af Helle Nielsen, Katteinspektør

“Jeg har altid haft katte og synes der hører katte til ude på landet”, siger Erik. “For få år siden havde vi ingen katte og masser af mus og rotter. Så dukkede der pludselig to katte op og de var da velkomne. Siden har vi hverken haft mus eller rotter”. Men de to katte blev hurtigt til flere… Vi sidder ude i det gode vejr og snakker og

12

jeg spørger, hvem der er mor til hvem og hvordan det hele hænger sammen.

Nogle af killingerne skaffede vi efterhånden nye hjem.

Hverken Erik eller hans kone Marita kan huske det mere. Den cremefarvede morkat kom med en killing, men senere dukkede der flere op fra hende. De blev opdaget under nogle containere på grunden ved siden af. Pludselig var killingerne store nok til selv af få killinger. Der dukkede en sort hunkat op, hun fik også killinger.

“En morkat havde også lagt en killing på vores terrasse. Den valgte jeg at aflive, selvom jeg ikke brød mig om det – den var nedkølet og i en sølle stand”, siger Erik – “Men det tog overhånd med alle de katte og derfor ringede vi til Kattens Værn. Vi vil godt beholde et par stykker her på grunden, men resten må I aflive”.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk


Sådan startede det. Jeg havde dagen før bedt Erik og Marita om ikke at fodre kattene, inden jeg kom. Da Marita og jeg satte mine indfangningsbure med lækker mad i op ude i haven, fangede vi seks katte i løbet af en halv time. Resten fangede vi de næste dage. Det går altid nemt med de første katte, er erfaringen, men de sidste begynder at blive mistænksomme og kræver mere tålmodighed. Efter den sidste kat gik i fælden, var der pludselig meget tomt i haven og specielt Erik glædede sig til at de udvalgte fire genudsætningskatte ville komme tilbage. Marita fortalte mellem linierne, at hun er mere hundemenneske, men jeg fornemmede, at hun alligevel hyggede om kattene. Nogle dage senere skal genudsætningskattene retur til haven i Vordingborg. Tre hanner og en hun. De er hver især neutraliseret, øremærket, vaccineret, har fået ormeog loppekur og blevet testet for katteaids og leukæmi. Solen skinner dejligt og jeg slutter

eftermiddagen med at køre til Vordingborg. Dejligt ude på landet og der er en stor have og opland kattene kan hygge sig på i mange år frem. Marita lukker kattene ud. Først den lækre store hankat, som helt sikkert er far til dem alle. Han tager det roligt. Så de tre sidste, som er mere sky og spæner afsted. Et dejligt syn og det bedste ved jobbet er at genudsætte en kat og vide den får et godt liv uden at skulle slås og parre sig til endnu flere overskudskatte. Erik og jeg slutter af med at gå en tur i den dejlige have. “Langben” går med og nyder det helt sikkert – kastreret eller ej, livet er ikke så ringe endda. Takket være Marita og Erik.

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10–20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20–40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) og opkastning observeret. Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2010. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040. FL/DK/066 RELEVANS.NET

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

13


De 23 tandspecialister er fordelt på dyreklinikker og dyrehospitaler over hele landet og er godt klædt på til at hjælpe dig og din kat.

Sygeplejersker med speciale i kattes tænder 23 veterinærsygeplejersker har, som de første i Danmark, taget en efteruddannelse i tandbehandlinger på hunde og katte. De 23 fagveterinærsygeplejersker i tandbehandling færdiggjorde efteruddannelsen i marts 2011. Katten har ondt i tænderne – men den siger det ikke til nogen! “Vores kæledyr har ondt i tænderne, men de siger det ikke til nogen! Vores fornemste opgave som fagveterinærsygeplejersker er at sikre, at vores patienter ikke behøver at gå rundt med tandpine, men derimod modtager forebyggende tandpleje og korrekt behandling. Mulighederne indenfor veterinær tandpleje anno 2011 er mange og omfatter alt lige fra tandrensning til påsætning af guldkroner. Vi glæder os til at gøre en forskel på vejen mod glade kæledyr med sunde tænder”, fortæller én af de nyuddannede fagveterinærsygeplejersker i tandbehandling, Gitte Remontius Berg, fra Københavns Dyrehospital.

Hvad er en veterinærsygeplejerske? En veterinærsygeplejerske er kort sagt en sygeplejerske, der har dyr som patienter.

14

Uddannelsen til veterinærsygeplejerske tager godt 3 år og veterinærsygeplejersken er oftest ansat på en dyreklinik eller et dyrehospital.

har problemer med tænderne, kan du også spørge veterinærsygeplejersken til råds – og hvis der er symptomer, vil du selvfølgelig få en tid hos dyrlægen.

Veterinærsygeplejersken beskæftiger sig med mange aspekter af dyrenes liv. Det er veterinærsygeplejersken, som vejleder dig vedr. fodring, vaccinationsprogrammer, mærkning og neutralisation af katten – og opgaver som optagelse af røntgenbilleder, laboratorieundersøgelser, overvågning under og efter operation og assistance til dyrlægen under operation varetages også af de godt uddannede veterinærsygeplejersker.

De 23 tandspecialister er fordelt på dyreklinikker og dyrehospitaler over hele landet og også veterinærsygeplejersker, som endnu ikke har taget efteruddannelsen, er godt klædt på til at vejlede dig.

En fagveterinærsygeplejerske er en veterinærsygeplejerske, som har taget en efteruddannelse indenfor et område, som hun – eller han – interesserer sig specielt for. Der findes også fagveterinærsygeplejersker i klinisk etologi – altså dyrs adfærd og adfærdsproblemer.

Hvad kan du bruge fagveterinærsygeplejersken til? Blandt fagveterinærsygeplejerskens mange spændende arbejdsopgaver, er vejledning om, hvordan man bedst passer på kattens tænder. Når du har fået en ny killing, kan du henvende dig på din dyreklinik og spørge veterinærsygeplejersken, hvilke forebyggende tiltag, hun vil anbefale til netop dig og din kat. Hvis du er i tvivl om, om din voksne kat

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Hvis din kat bliver indlagt til undersøgelse og behandling af et tandproblem, er det oftest veterinærsygeplejersken, der udfører det rent praktiske arbejde med at undersøge kattens mundhule, tage røntgenbilleder, rense kattens tænder, føre journal og informere dig om, hvordan du skal forholde dig, når du får katten hjem igen. Eventuelle operative indgreb i mundhulen foretages af dyrlægen. I løbet af de kommende måneder, vil de danske veterinærsygeplejersker blive autoriseret hos Fødevarestyrelsen. Når din veterinærsygeplejerske er autoriseret, kan du være helt tryg ved, at hun/han er grundigt uddannet og fuldt klædt på til at hjælpe dig og din kat. Hvis du vil vide mere om veterinærsygeplejersker, deres uddannelse og deres arbejde, kan du besøge hjemmesiden: www.vspnet.dk Du kan også søge på siden Veterinærsygeplejerskernes Fagforening på Facebook.


Den Herreløse Kat i går så jeg katten på plænen hvor jeg lå først oppe fra tredje sal lå den og solede sig på stien på midten hvor folk måtte gå en bue uden om nogle kælede med den og tog et billede sammen med den den listede rundt hilste på alle var på jagt midt i mellem for sjov over til mig kom den flere gange smed sig på siden ved mine fødder min nabo sagde hun havde set den før i dag så jeg den ikke to små drenge til fødselsdag i kælderen kom og ville lege med den de skræmte den væk i går Tekst og foto: Melissa Ørnstrup


Butiksvarer 25,-

pr. stk

Småt og godt l Spillekort l Refleksbånd til voksne og børn l Polet til indkøbsvogne

.

118,Handy taske Rummelig tilbehørstaske til nøgler, pung og telefon, når du ikke har brug for din sædvanlige taske eller rygsæk. Lavet i polyester med PVC-bund. God størrelse til de få nødvendige ting. Mål 20 cm x 2 cm x 35 cm.

39,Krus Hverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

59,Flotte t-shirts Lækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask. Str.: S –XXL NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

3.5st,k- .

pr

Drikkedunke

Kroge

Fri for phtalater Kan kommes i opvaskemaskinen Lås i tuden og EU-godkendt Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Hårde plastkroge med assorterede kattemotiver. Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

45,-


37,50

135,-

Madkasser

2 krus i sæt m/ske

Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EUgodkendt. Fri for phtalater! Mål: 15 x 12 x 4,8 cm. Producent: Rosti Mepal.

Ren luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

112,50

165,Luksusmadkasser Luksusmadkasser med forseglende gummiring, der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag). Producent: Rosti Mepal.

Termokander Det er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. HUSK at lægge kr. 70,00 til porto, oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Telefonnr. (dag):

Telefonnr. (aften):

rø n Rø d Vi nr ø O d ra ng H e vid Sø lv

G

rt

Bl

So

å

E-mail:

stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.:

stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Polet á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Tilbehørstasker á kr. 118,-

stk. Termokander á kr. 165,-

stk. Krus á kr. 39,-

stk. Termokander á kr. 165,-

stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

O

ra

stk. Plastkroge á kr. 35,-

n Li ge m e Li grø lla n Bl å G ul Pi nk

stk. T-shirts á kr 59,- Str.:

stk. store madkasser á kr. 112,50 stk. små madkasser á kr. 37,50 OBS: Vi sender kun indlandspakker.


Seniorkatte

Når seniorkatten

flytter ind I anledning af Kattens Værns ”salgsfremstød” i forhold til adoption af seniorkatte har jeg lyst til at bidrage med mine erfaringer med netop dette.

Af Tine Nicolaisen

Da vores elskede Felix for nyligt døde i en alder af blot 11 år var vi ikke sene om at beslutte, at adoptere en kat fra et internat. Jeg har altid tidligere haft privatformidlede katte som jeg haft siden de var killinger, men denne gang besluttede vi at tilbyde en internatskat et nyt hjem. Vi var på besøg hos flere internater for at finde den helt rigtige kat og havde på forhånd besluttet, at det meget gerne måtte være en seniorkat. De internater vi besøgte var rigtig glade for, at vi ønskede en ældre kat, fordi de katte ofte blive forbigået, fordi de fleste helst vil have en killing eller ungkat. Den første kat vi fik for godt 2 måneder siden kom fra Dyrenes Beskyttelses internat, og selvom der var mange skønne katte der, som allerede ventede på et nyt hjem, faldt vi med det samme for en af de ældste katte som havde siddet på internat i 9 mdr. og tidligere havde været en dyreværnssag som politiet havde indleveret til Dyrenes Beskyttelse. Sylvester, som vi har kaldt ham er 6 år gammel og altså knap nok senior endnu.

18

Vi var forberedte på, at det kunne tage noget tid at få en kat med hans baggrund til at føle sig tryg i familien, men efter blot at have ligget en enkelt dag under sengen fandt han hurtigt ud af, at vores hjem var et skønt sted at bo. Siden da har han opført sig som om han altid har boet hos os og han er tillidsfuld og meget kælen og allerede knyttet til os. Han løber ude det meste af dagen og elsker at have fået et liv udenfor internatets kattebur. Kort tid efter besluttede vi os så for at få yderligere en kat fra et internat, og denne gang blev det fra Kattens Værn på Frederiksberg, hvor vi var på besøg flere gange før vi besluttede os. Vi faldt for Bizkit som er en seniorkat på 7 år med de smukkeste grønne øjne og et meget roligt sind. Han var ved første besøg på internatet en sky og forsigtig kat som lå og “gemte” sig i hjørnet af sit bur. Kontakten ville han dog gerne, men havde blot ikke mod til selv at “bede” om den i modsætning til, hvad mange af de andre katte på internat ellers har for vane, når der er besøgende. Fra internatets medarbejdere fik vi at vide om Bizkit,

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

at han er en kat som har brug for meget tid til at føle sig tryg og ikke så godt tåler ændringer i miljø. Vi vidste derfor på forhånd, at han formentlig ville have brug for en særlig indsats og ikke mindst tålmodighed for at føle sig hjemme hos os. Medarbejderne på Kattens Værns internat havde helt ret om Bizkit. De første 14 dage var han udelukkende hos mig i mit soveværelse og det meste af den første uge gik, før han overhovedet vovede sig ud fra sit skjul under sengen. Det gik dog hurtigt op for ham, at det var ganske hyggeligt at dele seng med mig og han har sovet hos mig lige siden. Han ved endda hvornår det er sengetid og har allerede lagt sig til rette før jeg har lagt mit hoved på puden. Han bliver liggende tæt op af mig det meste af natten og hver morgen skal vi så lige igennem 10 minutters kæleritual før det er tid til morgenmaden. Han er nu begyndt at bevæge sig mere frit rundt i resten af huset, men er stadig hurtig til at smutte ind på sit værelse, hvis der sker for meget omkring ham eller der kommer “fremmede” i huset. Den anden kat Sylvester er på nuværen-


de tidspunkt mildest talt ikke begejstret for, at der er flyttet endnu en kat ind og begge katte er igennem en proces med at markere sig overfor hinanden. De holder sig heldigvis til knurren og hvæsen og er kun en enkelt gang røget i totterne på hinanden. Det ser mere voldsomt ud, end det egentlig er. Som regel nøjes de med at dele huset op mellem sig inkl. husets beboere, hvor Bizkit som har delt seng med mig i snart 3 uger er meget knyttet til mig, hvorimod den anden kat har valgt husets teenager at slå sig ned hos. De to katte er forskellige som nat og dag, hvor Sylvester er rastløs og har brug for meget plads til at udforske verden og derfor allerede har været på besøg hos de fleste haver i nabolaget. Trods hans voksne alder er han særdeles glad for sine tøjmus og andre rasledyr; når han løber rundt efter dem glemmer han fuldstændig, at han ikke længere er en killing. Bizkit derimod er en meget rolig kat som trives bedst med sine faste rammer og velkendte rutiner. Han har det foreløbig bedst med at være i forhaven hvor vi har bygget et 35 m2 kattevoliere. Her føler han sig tryg og kan betragte sin omverden på sikker grund. Mest af alt sætter han nu pris på at ligge og hygge sig i min seng og bedst er det, når jeg er i værelset sammen med ham. Det er nærmest umuligt for mig at ligge og læse en bog eller sidde i sengen med min bærbare computer, fordi Bizkit helst ligger helt oppe i mit hoved eller hen over tastaturet, mens han spinder så højtlydt som en boremaskine. Med begge katte har det været spændende at følge deres proces med at flytte ind

i hjemmet og blive en del af familien. Netop fordi det er voksne ældre katte, så har de deres eget helt individuelle særpræg og karakter. Vi havde faktisk bestemt os for at give Bizkit et nyt navn, men droppede det, da det føltes forkert når han nu havde heddet sit navn i 7 år. Han er en Bizkit og det bliver han ved med at være. Det tager tid at lære en voksen kat at kende og finde ud af hvad der fungerer bedst for katten (i vores tilfælde kattene hver især). Den tid og tålmodighed er rigtig godt givet ud når man opdager, at katten begynder at knytte sig til familiens medlemmer og det sker faktisk ret hurtigt, hvis man er indstillet på at gøre det i kattens tempo. Det er katte som har oplevet at miste deres tidligere ejer, som de måske har været meget knyttet til. Dertil kommer at de har været igennem et internatsophold, som uanset hvor godt medarbejderne forsøger at gøre det for kattene ikke er et godt og naturligt katteliv og helst bør vare så kort tid som muligt og ikke som i Sylvesters tilfælde 9 mdr. Kattene har al mulig grund til at være en smule skeptiske og forbeholdne overfor deres nye ejere, men det er fantastisk at følge hvorledes skepsissen bliver mindre dag for dag i takt med at katten knytter sig til dens nye familie. Belønningen for mig er at vide, at jeg har hjulpet to ældre katte ud fra internatet og givet dem et hjem hvor de værdsat og elsket. Jeg tror, at en ældre kat som har sin bagage med og erindringer om de oplevelser den tidligere har haft er klar over, hvilken ny chance den har fået i livet og derfor knytter sig meget til sit nye hjem og dens beboere.

Statistisk set har man ikke en seniorkat så mange år som hvis man havde haft katten fra killing. Mine tidligere katte har jeg altid haft fra killing af, men ingen af dem er blevet mere end 11 år før de er blevet ramt af livstruende sygdomme, så det er ingen garanti. Selv i tilfælde af, at den seniorkat man tager fra et internat ikke bliver en meget gammel kat, så kan man glæde sig over, at den fik nogle gode katteår mens den var i live uagtet hvor gammel den end måtte blive.

Min teenagerdatter mente som udgangspunkt, at hun aldrig ville knytte sig til en internatkat som var op i årene og at det aldrig ville blive som med hendes gamle kat Felix, som hun havde fra han var killing. Allerede nu hvor vi kun har haft kattene i få måneder er hun dog allerede meget knyttet til dem, så det kan sagtens lade sig gøre at adoptere en ældre kat fra internat og så få et tæt bånd til den. Min familie sætter dog grænsen ved at tage endnu en kat fra internatet, som jeg ellers er parat til og de to ældre “herrer” Sylvester og Bizkit vil nok også foretrække ikke at skulle forholde sig til endnu en ny beboer.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

19


Kirkekatten Astrid Astrid har valgt sin kirke med omhu. Løgumkloster Kirke er en af landets betydeligste middelalderkirker, og prædikestolen, hvorunder hun ofte tager sig en skraber, er smykket med fornemt billedskærerarbejde fra 1500-tallets Tønder. Af Carl Buus

Engang var det skik med faste pladser i kirken. Og jo nærmere prædikestolen jo bedre. På bænkene helt oppe under var man betydningsfuld, også selv om halsen nærmest skulle strækkes af led. Kirkekatten Astrid i Løgumkloster Kirke er måske ikke betydningsfuld, men i hvert fald har hun sin faste plads på bænken lige under prædikestolen. Ikke når der er gudstjeneste, forstås. Der skulle jo nødigt komme klager. Nej, men ellers, og det er unægtelig størstedelen af tiden. For når Astrid trænger til en lur, lister hun ind og lægger sig på den lune hynde i hjørnet af favoritbænken. Og så kan der i øvrigt rumsteres, gøres rent, øves på orgel og meget andet. Det spiller ingen rolle for Astrid. Det er hendes bænk. Her sover hun.

Ingen ved, hvor Astrid kommer fra, eller hvor eller hvordan hun har fået sit meget menneskelige navn. Pludseligt var hun der. En slags Kaspar Hauser, der kom ud af det bare intet. Men uanset alle gætterier har Astrid indtaget både kirke og kirkegård. Går man en tur blandt gravene, og vejret er passende for katte med dyre vaner, vil man ofte finde hende siddende på en gravsten af en vis højde. Så kan hun se, når der kommer gæster og høre, når det knaser i gruset. Så kommer hun strygende med halen i vejret og klar til en snak. Vil godt op et øjeblik til lidt nusseri, men ikke for længe, da hun er udpræget optaget af muligheden for en godbid. For hvem, der fodrer hende, ved sikkert kun en med en vis tilknytning til kirken eller kirkegården. Og det er sikkert heller ikke noget man skal tale for højt om. Måske lidt rester fra Refugiets køkken, der ligger en halv snes meter fra kirkegården. Men uanset hvor føden kommer fra, er hun i allerbedste foderstand og med en pels som den mest forkælede stuekat.

Et godt valg

Uanset om der gøres rent, øves på orgel eller andet, tager Astrid sig ofte en lur på bænken – den faste plads lige under prædikestolen. Men aldrig under gudstjenesten.

20

Har Astrid selv kunnet vælge kirke, har hun gjort det helt rigtige. Måske det allerbedste, for sammen med Sorø Slotskirke anses Løgumkloster Kirke for at være en af landets betydeligste middelalderkirker. Bygget i begyndelsen af 1200-tallet og med en spændende historie som klosterkirke for cisterciensermunkene og med kendte navnetavlen som salmedigteren Brorson og meget andet.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Hvis Peter Holm, der hviler under gravstenen, kunne se Astrid holde udkig, ville han sikkert være tilfreds. Det bliver i hvert fald vanskeligt at finde et motiv med mere fred og ro.

Skulle vejen falde forbi Løgumkloster, er et besøg i kirken og på kirkegården et must. Ikke alene på grund af den store kirkegård med mindestene for faldne under første verdenskrig, men også for selve kirken og ikke mindst for muligheden for en snak med Astrid. En vild kat, der ikke er spor vild, men en kat, der på et eller andet tidspunkt sikkert har været blandt mennesker, men som har valgt at være helt sin egen – og måske lidt Vorherres. Løgumkloster Kirke Læs mere om den smukke middelalderkirke på hjemmesiden: www.loegumkloster-kirke.dk


Min mis gør mig glad! Af Pia Rued Nielsen

Det var lidt tilfældigt at jeg her i sommer blev adopteret af en kat. Jeg havde ingen intentioner om at anskaffe mig et husdyr og har de sidste par år haft nok “husdyr” i at lægge lidt kattetørfoder ud til pindsvinet i min have og så nyde, når det kom frem for at spise og drikke når det begyndte at blive mørkt. Men det tiltrak så denne kat, som jeg aldrig havde set før i nabolaget, den var skræmt og meget sulten. Jeg fik den tættere på over nogle aftener og fik lov at kæle med den. Dens pels var meget filtret og knoglerne var meget tydelige at mærke, når man strøg den over ryggen. Jeg fandt ud af at den praktisk talt boede i min have under nogle buske i hverdagstimerne, så derfor satte jeg gang i eftersøgningen på dens ejer. Det var lidt af et detektivarbejde og efterhånden som jeg fik kontakt med de tre tidligere ejere blev historien mere og mere sørgelig for den stakkels kat. Han var startet med at være indekat i København, luksusdyr med hang til at komme ud, så han fik nyt hjem i Herfølge. Her var to stride hunkatte, som ikke ville lade ham komme til maden, så det blev besluttet at han skulle videre til et nyt hjem, ca. 2½ km fra hvor jeg bor i Rønnede. Her blev han degraderet til staldkat og måtte leve af, hvad han selv kunne fange. Dette kunne jeg næsten ikke bære, men jeg havde jo sat hele møllen i gang og ejeren ville hente ham med det samme. Vi havde nu 5-10 minutter til at få sagt farvel til hinanden og jeg hviskede til katten, at han var velkommen tilbage – han kendte jo adressen.

Hunde kommer når man kalder; katte tager imod besked og vender tilbage… Mary Bly Jeg tænkte meget på hans skæbne de 9 dage han var væk, jeg savnede ham og syntes hele tiden jeg så ham komme rundt om hushjørnet, men det var bare nogle blomster som svajede i vinden… Og så var han alligevel pludseligt tilbage, valsende hen over græsplænen og med

en attitude der klart fortalte, at nu havde han altså valgt mig som sin fremtidige bofælle – papirarbejdet kan du klare, signalerede hans øjne. Jeg har valgt at bruge meget tid med Sofus, netop fordi jeg har tiden og fordi han gør mig glad. Han er ligeglad med om jeg er gammel eller grim, han er der for mig når jeg har brug for at fortælle om mine tanker og han opmuntrer mig, når jeg har en dårlig dag. Han gør mine omgivelser smukkere og han forstår at vise hvordan man nyder livet.

Man skal aldrig forklejne den trøst en kat tilbyder – den har ingen ord, men med små berøringer og puf og strejf viser den sin kærlighed til dig – og prøver at aflede din opmærksomhed fra sorgen. Pam Brown Jeg mener, at når man tager et dyr til sig skal det ikke bare være for ens egen fornøjelses skyld, fordi man savner selskab eller føler sig ensom og forladt af omverdenen, så jeg prøver at gøre hvad jeg kan for, at han føler sig ønsket og velkommen. Det gør jeg ved at udfordre ham på flere forskellige måder, som er til glæde og fornøjelse for os begge. Jeg har taget afsæt i hundetræning med klikker og når vi tager et par minutters træning i ny og næ kan jeg mærke, at han nyder det. Vi har trænet omkring 5-6 uger nu

At blive adopteret af en herreløs kat er et tegn på, at man er et venligt, generøst, varmhjertet, godtroende fjols. Giovanni Andretti og han var hurtig til at fange ideen med klikker og godbid trods det, at han er en ældre herre på 5 år. At bruge træning til at knytte os sammen har virkelig givet pote og når jeg sørger for at slutte af med de “nemme” ting som vi har trænet til hudløshed giver det et løft i selvtilliden både hos mig og katten. En anden måde jeg aktiverer ham på er også hentet fra hundeverden. Jeg har købt en lille bold hvor jeg kan putte tørfoder ind i og så kan han rulle rundt med den så de falder ud, eller også kaster jeg noget foder omkring på gulvet. Han virker mere glad for det foder han skal arbejde for end det samme som er i hans madskål, jeg tror det er noget med at så føler han at han selv har “fanget” det. Sofus gør mig rigtig glad ved at acceptere mine til tider skøre ideer og de udfordringer jeg giver ham. Jeg glæder mig over den tillid vi har fået bygget op i fællesskab og elsker hans hale, der står lodret op i luften for at signalere at han er glad for at se mig og den måde han byder mig velkommen hjem med sit sagte miav, når han synes jeg har været væk for længe.

En lille kat gør, at man aldrig kommer hjem til et tomt hus, men netop kommer hjem. Pam Brown Nogle siger at lykke er at have husdyr – jeg kan kun give dem ret og tilføje at Sofus gør mit hjem varmere.


Øretatovering

Kan det betale sig? Det er jo bare en kat!

En tirsdag i september 2010 var katten Fnug pludselig væk.

Tirsdag forsvandt hun, tirsdag kom hun hjem. Det kan da ikke være så galt? Nej, ikke hvis det havde været den samme tirsdag. Men mellem de to tirsdage ligger seks måneders kold og bidende vinter. Derfor overskriften: Kan det betale sig at bruge penge på at øretatovere sin kat? For os står svaret nu tydeligt: Ja, det kan det bestemt! Kun ved hjælp af tatoveringen og dyrevenlige Lene Høgh i Nykøbing Mors er vores kat Fnug nu hjemme igen. Jeg vil anbefale alle med kat at få den øretatoveret. En chip kan også bruges, men så er det ikke synligt for enhver, at katten har et tilholdssted og ikke “bare” er en omstrejfende, herreløs kat. I september 2010 var Fnug pludselig væk. Ja, men det er katte jo engang imellem. Nej, ikke Fnug – en lille, langhåret, lidt sky, steriliseret kat, som altid har holdt sig inden for en radius af 50 m fra sit hjem. Hver dag kommer hun op til flere gange om dagen ind og hilser på og ser, om alt nu også er, som det skal være. Hun er en lille tryghedsnarkoman på seks år, som aldrig har haft den mindste lyst til at strejfe. Men alligevel var hun altså pludselig væk en tirsdag i september. Vi var med det samme klar over, at der var noget galt, og satte hurtigt gang i den helt store eftersøgning. Plakater i hele byen, efterlysninger hos dyrlæger, i Kat-

22

teregisteret og hos Kattens Værn. Glyngøre blev gennemsøgt på kryds og tværs, men Fnug var som sunket i jorden. Frustrationerne var store, hvor var hun? Var der nogen, der havde gjort hende ondt? Var hun spærret inde eller måske kørt ned? Ugerne og månederne gik. Vi fik flere henvendelser fra venlige folk, og håbet var stort, når vi drog af sted for at se, om det var Fnug, der løb rundt. Og lige så stor var vores skuffelse, når det alligevel ikke var hende. Da vinteren kom med sne og kulde var troen på, at hun skulle være i live, “næsten” væk. Vi blev dog ved med at lade kattelemmen være åben, og stillede stadig mad frem til hende. Tiden gik, og vinteren blev værre og værre. Så vi var efterhånden indstillet på ikke at skulle se vores lille Fnug igen. Der var nu gået et halvt år, siden hun forsvandt.

Der var den! Så pludselig en tirsdag ringede Lene fra Nykøbing Mors. Hun havde en kat, som så meget forkommen og tynd ud, og som klagede sig ved hendes vindue, så hun fik ondt af den og tog den ind. Katten var meget kælen og meget sulten, og så havde den en øretatovering, så hun var klar over, at den ikke var herreløs. Hun tog så kontakt til Katteregisteret, og jo – der var lige en efterlysning på sådan en kat. Af sted gik det til Nykøbing, og der var Fnug! Med våde øjne og stor tak

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

fik vi Fnug med hjem. Men hvordan hun er kommet de tretten kilometer fra Glyngøre til Nykøbing Mors, er der ingen, der ved. Vi kom godt hjem med Fnug og var meget spændte på hendes reaktion. Lige inden for døren blev hun sat på gulvet, og det første hun gjorde var at springe op på det bord i garagen, hvor hun har sin mad stående. Herfra gik hun ind i huset og mødte vores hund Zaghi, som hun med en kælen spinden gned sig lidt op af. Herefter tog hun en stille tur rundt i huset for ligesom at se om alt var, som det skulle være. Da hun havde konstateret, at alt var ved det gamle, tiggede hun sig til lidt torskerogn, og så ud at ligge og hygge sig på det varme badeværelsesgulv. Den følgende dag sov hun meget, men trives efter omstændighederne rigtig godt. Hun går rundt i haven og huset, som om hun aldrig har været væk. Nu skal vi have lidt sul på hendes krop igen, for hun er skind og ben og vejer kun tre kg. Vi skal også have plejet hendes pels. Men pyt, vi har fået Fnug hjem! Stor tak til Lene Høgh på Soelbergsvej i Nykøbing Mors og til Katteregistret. Hurra hurra for øretatovering! Venlig hilsen Fnugs “far” Ivan Nielsen, Glyngøre


Miss Ahsoka I vores familie, startede vores kendskab til kattens dejlige væsen for snart to årtier siden, da vi fik “Charlie Chaplin”, en sort/hvid hankat. Han fylder 20 år, her den 15. januar 2011. Dengang boede vi i en lille lejlighed på 1. sal, så hans skæbne var lagt, han skulle være indekat, en skæbne han nød og stadig nyder, selvom lejligheden er blevet skiftet ud med et hus på landet med udsigt til skove og åbne marker. Familien er desuden blevet udvidet med søn, kanin og en gravhund. Da Ahsoka valgte os, som sin familie: Det hele startede med, at der kom dennne yndige halvstore killing forbi, hun sad derude i haven og kiggede og vi kiggede igen. Dagene gik og hun kom pligtskyldig hver dag og sad der og kiggede… En yndig gråstribet hunkat med hvidt og rødt.

Vi snakkede om, hvor hun mon boede, hvor hun mon kom fra og om nogen ejede hende. Dagene gik og vi kunne ikke modstå fristelsen og hun fik lidt at spise. I starten sad hun på sikker afstand, senere blev det en dejlig våd og kælen kattesnude som strøg sig op ad os. Vi undersøgte hende og fandt ingen øremærkning. Så vi købte et halsbånd, hvor på vi skrev vores telefonnummer og så tiden an, måske boede hun et andet sted. Henover sommeren var hun der hele tiden og hun kom da også stolt og fremviste halvdøde mus, hvilket jo er dejligt, når man bor på landet. Da sommeren gik på hæld, og “Ahsoka”, som vi kalder hende, havde indtaget vores hjem, vores have og ikke mindst vores hjerter, besluttede vi os for, at tage det ansvar man bør tage som katteven, at få neutraliseret, vaccineret og øremærket katte man tager sig af.

Så “Ahsoka” kom til dyrlæge, blev neutraliseret, vaccineret og øremærket. Hun blev i tiden efter passet og plejet og atter sat fri ud i vores have. Venlig hilsen Fam. Gregersen, Viby Sjælland

10% rabat

dyrekassen.dk Hvis uheldet er ude...

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

wiegaarden.dk

til medlemmer af Kattens Værn

23


Brevkassen

Skyd på

dyrlægen... Skriv til Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen og få svar på dine spørgsmål omkring katte. og virker som om han leder efter noget. Vi fik ham da han var 13 uger gammel og siden da har han kun set andre katte fra altanen eller vinduet, så han burde jo være vant til at være alene.

Til Kattens Værn Jeg har en skøn hankat på snart 2 år. Han er kastreret, han er indekat, men kommer ud på min store altan.

?

Han har altid været utrolig aktiv om natten og jeg er nået til et punkt hvor jeg føler mig temmelig magtesløs. Jeg bliver vækket af ham minimum 3-4 gange hver nat, fordi han vil ud på altanen. Når han så synes at han er færdig med at være derude kalder og kalder han indtil jeg går ud og henter ham. Jeg sover meget let, så jeg kan ikke undgå at høre ham. I nat har han vækket mig 6 gange… Det virker som om han bliver enormt rastløs så snart han har sovet 3-4 timer. Og så helmer han ikke før jeg giver ham opmærksomhed. Jeg har forsøgt at ignorere ham, men så hopper han op i min vindueskarm og flår i mit gardin eller giver sig til at kradse i tapetet. Han kan sågar finde på at hoppe ind i sofaen, som står lige på den anden side af væggen i forhold til min seng, og skubbe til det billede jeg har hængende, så det kurer frem og tilbage over væggen! Dum er han i hvert fald ikke. Han render rundt i hele huset og klager og brokker sig, hopper op og ned, vælter ting

24

Jeg har forsøgt at aktivere ham i løbet af dagen og køre ham træt, men det hjælper ikke. Han gider ikke at lege ret længe ad gangen, ligegyldigt hvilken leg jeg finder på. Har forsøgt med mange slags legetøj. Og ja, jeg gør også gentagne forsøg i løbet af eftermiddagen og min søn prøver også at lege med ham, men han kan godt finde på at rive ham, så det er heller ikke så længe ad gangen. Nogle gange tager jeg ham endda med ned på legepladsen når min søn skal ned og lege, så han kan få lidt spænding i sin hverdag, men ikke engang dét kan køre ham træt nok til en hel nats søvn. Jeg er ved at blive totalt desperat og ved ikke hvad jeg skal stille op? Jeg er kommet derud hvor jeg overvejer om jeg skal skille mig af med ham, men jeg holder jo af ham og vil helst ikke ty til så drastiske midler. Jeg har da også overvejet om jeg skulle give ham en legekammerat, men er ikke sikker på at det er løsningen? Jeg kan jo ikke være sikker på at få én der er aktiv om dagen og dermed kan holde Sofus igang, og så kan jeg risikere at have 2 katte der driver mig til vanvid om natten. Hvad gør jeg? Hjælp, hjælp… Med venlig hilsen Lotte Eklund Nielsen

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Kære Lotte Tak for din e-mail til Kattens Værn. Det er da et grimt problem, du har fået med din kat. Afbrudt nattesøvn er ikke rart, så jeg kan godt forstå, at du er frustreret. Du har også forsøgt at gøre noget ved problemet, bl.a ved at aktivere katten. Det er godt. Jeg tror, at katten lider af udlængsel. Den søger at komme ud og kan ikke forlige sig med at være inde hele tiden. Ved at komme ud på altanen har den fået smag for udelivet med de dufte og synsoplevelser det giver den. Jeg tror ikke, at en anden kat som legekammerat vil løse problemet, men måske bedre det en smule. Hvis du derimod har mulighed for at lave en kattelem i altandøren, vil det være meget bedre, så kan katten gå ud og ind som den har lyst. Det er vigtigt, at altanen er sikret med f.eks. hønsenet, så katten ikke kan falde ud (tjek vores hjemmeside under søgeord “indhegning”). Problemet er størst her i forårs- og sommertiden, hvor katte elsker at være ude om natten og i den tidlige morgenstund. Du kan også forsøge at give katten stress-nedsættende tilskud. Det findes som tilskud eller som foder (Royal Canin Calm). Udlængsel kan også forsøges behandlet med hormoner, som dog kan have bivirkninger. Her skal din dyrlæge ind i billedet. Hvis du bliver nødt til at vælge en mere radikal løsning og skille dig af med katten, så er det vigtigt, at den kommer til et hjem, hvor den kan komme ud, helst gennem en kattelem. Ellers vil den måske give de nye ejere det samme problem.

!

Med venlig hilsen Tom Schantz Kristensen


Dyrlægen

Når katten skal til

tandlægen...

Man ved, at ca. 85% af alle katte over 2 år, har tandsten i større eller mindre grad. Bakterierne i tandstenen, kan give alvorlige følgesygdomme i bl.a. hjerte og nyrer og der er ingen grund til at tro, at katte ikke skulle have præcist lige så ondt, når de har problemer med tænderne, som vi mennesker har. Derfor er det bestemt ikke luksus at gå til dyrlægen og få behandlet kattens tænder. ”Den er jo som en killing igen!”

Mange katteejere har oplevet, at deres kat er livet gevaldigt op og er begyndt at opføre sig som en ung kat igen, når den har fået ordnet sine tænder på dyreklinikken. Mange katte går med ubehandlede tandproblemer alt for længe og det kan være svært at opdage, at katten f.eks. går og har smerter. Ofte er det eneste tegn, katten viser, at den er lidt mere stille, end den plejer at være, eller at den holder op med at spise sit tørfoder og kun vil have dåsemad.

tænder. Hvis belægningerne ikke bliver fjernet regelmæssigt, kan de blive til tandsten, fordi kalksalte fra spyttet aflejres i dem. Tandsten giver grobund for yderligere ansamlinger af foderrester og bakterier, som kan føre til tandkødsbetændelse, løse tænder (paradentose) og i allerværste fald

kan bakterierne sprede sig via blodbanen og give livstruende sygdomme i kattens organer, f.eks. hjerte, nyrer og lunger. Alvorlige sygdomme, som svækker immunforsvaret hos katten kan være den bagvedliggende årsag til, at den har problemer i mundhulen. Derfor anbefales det også, at en kat, der har store problemer i mundhulen også testes for katteaids eller katteleukæmi på dyreklinkken.

Hvorfor kræver tandbehandling, at katten bliver bedøvet?

Hvis der først er dannet tandsten, kan den kun fjernes ved en tandrensning hos dyrlægen. Tandrensningen foregår under fuld bedøvelse, fordi man skal kunne lukke munden helt op på katten og undersøge og behandle de bagerste tænder, men også fordi det er vigtigt at rense under tandkødsranden, og fordi behandlingen kan tage lang tid og gøre ondt, men mest af alt fordi, katten har allerbedst af at sove sig fra hele oplevelsen.

Katten skal have en god livskvalitet – i alle sine 9 liv

Tandproblemer går alvorligt ud over kattens livskvalitet. Hvis man selv har prøvet at have tandpine, så ved man, hvor uudholdeligt, det kan være – forskellen er bare, at katten ikke kan sige til nogen, at den har ondt. Risikoen for, at der er opstået tandproblemer, stiger i takt med kattens alder. Hvis man har en ældre kat, som aldrig har fået undersøgt tænderne, er det derfor en rigtig god idé, at bestille en tid til et tandtjek på dyreklinikken.

Alvorlige følgesygdomme

Ligesom hos mennesker, samles der hele tiden foderrester og bakterier på kattens

En veterinærsygeplejerske renser tænder på en kat.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

25


Fortsat fra forrige side

Har din kat problemer med tænderne? Hvis du kan sætte et eller flere krydser i listen herunder, bør du få din kats tænder undersøgt hos dyrlægen.

✓ Katten har dårlig ånde ✓ Katten har brune eller gule belægninger på tænderne

✓ Katten har knækkede tænder ✓ Katten savler Katten har ændret spisevaner ✓ – vil f.eks. pludselig kun spise blød kost Katten tygger kun med den ene ✓ side af munden

✓ Katten har besvær med at åbne eller lukke munden Katten tager sig til munden ✓ med poten Katten kører siden af hovedet ✓ hen ad gulvet

✓ Katten har en trist pels: Kan være tegn på, at katten har for ondt i munden til at soignere sig

✓  Katten virker mere træt, end den plejer og gemmer sig måske lidt: Kan være tegn på, at den har smerter. Husk! Hellere gå til dyrlægen en gang for meget, end en gang for lidt.

Katten har præcist lige så ondt, når den har problemer med tænderne, som du har!

Der er altid en risiko forbundet med en fuld bedøvelse, men risikoen ved at gå med dårlige tænder og bakterieophobning i mundhulen er langt højere, end risikoen ved at få katten bedøvet – også selvom katten måske er oppe i årene. Før katten bliver bedøvet, bliver den undersøgt grundigt, så man kan vælge den form for bedøvelse, som er mest sikker for præcist denne kat. I nogle tilfælde tager man også en blodprøve, for at undersøge, om kattens organer er stærke nok til at klare bedøvelsen. Katten bliver også overvåget både før, under og efter bedøvelsen. Overvågningen sker oftest både ved hjælp af faglært personale og forskellige instrumenter, f.eks. en maskine, som måler iltmætningen.

Hvad foregår der på dyreklinikken?

Langt de fleste dyrlæger undersøger rutinemæssigt kattens tandsæt ved det årlige sundhedstjek, som katten får i forbindelse med den årlige vaccination. Er der grund til yderligere undersøgelser, bliver katten typisk indlagt en enkelt dag og bedøvet. Dyrlægen eller veterinærsygeplejersken undersøger mundhulen grundigt, evt. ved hjælp af røntgenbilleder og fører journal over de fund, de gør. Nogle dyreklinikker har ved undersøgelsen mulighed for at tage fotografier af f.eks. de tænder, der bør behandles eller fjernes – og sende dem i en mms til ejeren, der så har et bedre grundlag for at beslutte, hvilken behandling, der ønskes, i samråd med dyrlægen. Kattens tænder bliver renset for tandsten med en ultralydstandrenser af samme type, som man bruger hos mennesketandlæger. Derefter bliver de poleret med en tandpasta indeholdende pimpsten, så de er helt glatte og fine, og så man lidt lettere undgår nye ansamlinger af foderrester og bakterier. Det er typisk veterinærsygeplejersken, som udfører dette arbejde. Hvis der er

brug for operative indgreb, f.eks. fjernelse af tænder, udfører dyrlægen indgrebet. Katten bliver naturligvis smertebehandlet både før, under og efter evt. smertevoldende behandlinger og den vågner op af bedøvelsen på klinikken, under overvågning af veterinærsygeplejersken. Det er typisk også veterinærsygeplejersken, som grundigt informerer ejeren om, hvordan man skal forholde sig, når man får katten hjem, bl.a. mht. fodring og smertedækning og for at forebygge, at der opstår nye tandproblemer. Hvad kan man gøre, for at forebygge? Ligesom hos mennesker, er den vigtigste og mest effektive forebyggende behandling af tandproblemer tandbørstning og ja, det kan faktisk lade sig gøre, at børste tænder på en kat. Se i dette blad, en trin-for-trin anvisning til, hvordan man bærer sig ad. Du kan også se en film af en kat, der får børstet sine tænder på: www.kattens-vaern.dk Hvis tandbørstning ikke er muligt, kan man få forskellige typer tørfoder, som forebygger dannelsen af tandsten, dels pga. fibre i foderet, som mekanisk renser tanden, når katten tygger i foderpillen og dels ved tilsætning af polyfosfat-krystaller, som binder de kalksalte, der ellers ville sætte sig som tandsten. Hvis du er i tvivl, kan du altid få et godt råd hos din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske. At katten får et sundt tørfoder, frem for udelukkende at blive fodret med vådfoder, har også en stor betydning for tændernes sundhed, fordi tænderne slet ikke bliver brugt, hvis der kun fodres med vådfoder. At holde katten sund og rask, f.eks. via regelmæssige vaccinationer mod f.eks. katteleukæmi, er også med til at holde kattens mundhule sund og rask og endeligt et er årligt sundheds- og tandtjek på dyreklinikken med til at fange mange problemer, før de vokser sig store og uoverskuelige – og meget alvorlige for kattens velbefindende.


Lokalafdelinger Internater 1.

5. Sønderborg og Omegns Kattelaug

Kattens Værn Frederiksberg Internatsleder Tine Fosdal Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, telefon 38 88 12 00, telefontid mandag til torsdag 10 – 13. Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13 til 18, første lørdag i måneden kl. 13 til 16. E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk

2. Kattens Værn Odense Internatsleder Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. Telefon: 65 95 71 75, telefontid onsdag til lørdag kl. 13 – 15 Åben for formidling: onsdag til torsdag kl. 15 – 17, fredag kl. 15 – 19 og lørdag kl. 15 – 17. E-mail: odense@kattens-vaern.dk 3. Kattens Værn Aalborg Internatsleder Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Åben for formidling: fredag kl. 14 – 17 og lørdag kl. 12 – 15, eller efter aftale. E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg www.kattelaug.dk Telefon: 74 42 13 10 Åben for formidling: onsdag kl. 19 – 21, lørdag kl. 14 – 16. E-mail: soenderborg@kattens-vaern.dk

6.

Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13 – 15 Åben for formidling: onsdag kl. 15.30 - 17.30 Lørdage i lige uger kl. 12 – 15 E-mail: kattens@slagelsedyrehospital.dk

Samarbejdspartnere

7. Herning Dyrehospital  v/ veterinærsygeplejerske Heidi Jensen Hedelandsvej 27, 7400 Herning. www.herningdyrehospital.dk Telefon: 97 12 77 44 Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11 – 12. Åben for formidling hverdage kl. 13-16, eller efter aftale.

4.

Vorup Dyrehospital Kattens Værn Randers ved/ veterinærsygeplejerske Grete Garbus Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV www.vorupdyrehospital.dk Telefon: 29 90 80 90, telefontid: mandag til fredag kl. 9 – 13 og lørdag kl. 9 – 11. Åben for formidling alle hverdage kl. 9 – 16 samt lørdage kl. 9 – 11. E-mail: vorup@kattens-vaern.dk

8.

Svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63 21 61 66 Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. Formidling: Torsdag 15.00 - 17.00, Lørdag 10.00 - 12.00 E-mail: svendborg@kattens-vaern.dk

Kattens Værn Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Telefontid man. til fre. kl. 10-14

Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Grethe Gren Jensen • Ib Rasmussen • Helle Christiansen • Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge • Bent Hermann • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Suppleant • Karen-Margrethe Bloch

Kattens Værns administration Administrationschef Tina Johansen E-mail: tj@kattens-vaern.dk

Kattens Værn: • Driver internater over hele landet • Har landsdækkende formidling af katte fra vores internater • Støtter genudsætning af vildtlevende herreløse katte • Er medlem af foreningen Det Danske Katteregister • Giver professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og boafgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2011 14.500 kr. årligt. Bidrag til den enkelte forening skal andrage mindst 500 kr.

3

OBS: De første 500 kr. af det samlede bidrag til almenvelgørende foreninger godkendt efter § 8A er ikke fradragsberettigede. Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk. Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over Betalingsservice 240 kr.

4 7

1 6 2

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med Dankort på foreningens hjemmeside www.kattens-vaern.dk eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig Betalingsservice via kuponen på side 10. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling.

8 5

Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

27


Udgiveradresseret Sorteret Magasinpost

ID: 42244 Al henvendelse til: Kattens Værn, kv@kattens-vaern.dk Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200

Kattens Værns sekretariat Åbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00

Sekretariatets adresse: Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00 Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk


Kattens Værns sekretariat Åbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00

Sekretariatets adresse: Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00 Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk

Kattens Venner September 2011  
Kattens Venner September 2011