Træne & Øve på GK2

TRÆNE & ØVE

GK2 med kroppen forrest UNDERVISNINGSMATERIALE UDARBEJDET AF UNDERVISERE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN

FORORD

I dette katalog finder du øvelser, som du kan bruge direkte i din undervisning på GK2-forløbet. Fælles for øvelserne er, at de sætter fokus på kropslig erfaring og læring.

Ambitionen med kataloget er at give inspiration til, hvordan kropslige læreprocesser kan sættes i forgrunden i undervisningsrummet og dermed skabe mere rum til færdighedsdimensionen i kompetencemålet for GK2-forløbet.

Kataloget har sit teoretiske afsæt i en kropsfænomenologisk læringsforståelse inspireret af Maurice Merleau Pontys, som placerer kropslig sansning, erfaring og handling centralt i læreprocesser. Øvelserne i kataloget er koblet direkte til GK2-forløbets tematikker og knytter sig hver især til 1-2 undervisningsgange. Under hver øvelse finder du en beskrivelse af aktiviteterne, hvilke materialer du skal bruge samt forslag til litteratur til de studerende.

God fornøjelse!

Tema: Børn i fattigdom Øvelsens fokus At give de studerende konkrete erfaringer med, hvad det kan betyde at leve i fattigdom. Erfaringerne bidrager til at kvalificere de studerendes blik for fattigdom som et fænomen der er tilstede i pædagogisk praksis, Samtidig understøttes deres indlevelse i og forståelse for børn og forældre, der lever i fattigdom.

Antal deltagere Ubegrænset antal deltagere

Beskrivelse De studerende lever i relativ fattigdom i en uge med begrænsede materielle ressourcer. De begrænsede økonomiske ressourcer kan eksempelvis give sig udtryk i; få ressourcer til madindkøb, begrænset smart tøj, mangel på nødvendigt tøj i forhold til årstiden, genbrug som nødvendighed, færre digitale medier og måske af ældre karakter, som skal deles i familien. Tilbudsjagt på dagligvarer samtidig med ingen mulighed for storindkøb. Ingen penge til mad på farten, ingen fritidsinteresser etc. Desuden kan der udfyldes ansøgning om julehjælp eller andre tilskud hos velgørende institutioner. Ingen cykelreparation hos cykelhandleren etc.

Centralt i øvelsen er at de mange begrænsninger som udgør livsvilkårene. De studerende er selv med til at opstille kriterier, som de skal leve efter i en uge.

De studerende læser litteratur om fattigdom parallelt med at de gør sig erfaringer med at navigere og finde copingstrategier i forhold til begrænsede materielle ressourcer

TRÆNE & ØVE

Tema: Børn i fattigdom Rekvisitter og materialer Frit for de studerende

Litteratur Skytte, M. (2015): Fattigdom I: Pedersen, C & Schou, C. m.fl (red) Samfundet i pædagogisk arbejde, Akademisk Forlag Søgaard Mortensen, T. (2019) Kan trivsel købes? I: Sederberg, M. & Stolpe M.(red) Børn og unges trivsel – et tværprofessionelt ansvar, Hans Reitzels Forlag

Særlig information til underviseren Understreg vigtigheden i øvelsen; i et professionsperspektiv er øvelsen kvalificerende for professionsudøvelsen på lige fod med at læse tekster om børn i fattigdom. Øvelsen introduceres ved en undervisning og samles op ved en efterfølgende undervisning ugen efter. Vær opmærksom på at hver enkelt studerende har en klar plan for, hvordan de skal leve i relativ fattigdom i den kommende uge.

Vær opmærksom på at de studerende måske i forvejen befinder sig i en økonomisk situation med få ressourcer (uden at de indgår i fattigdomsstatistikken). Men tiden som studerende er tidsmæssigt klart defineret og deres jævnaldrende kan ofte være i samme situation. Hav derfor fokus på at etablere en situation, hvor de evt studerende har mindre end deres omgangskreds for at etablere en oplevelse at relativ fattigdom.

Den efterfølgende opsamling på øvelsen skal reflektere betydningen af kulturel kapital i håndteringen af at leve i fattigdom.

TRÆNE & ØVE

Tema: Medborgerskab og demokratisk dannelse Øvelsens fokus Formålet er at, de studerende lære at identificere ”medborgerskab” og selv komme med konkrete forslag i det pædagogiske arbejde, indenfor demokratiske processer og medborgerskabsinitiativer.

Antal deltagere Gruppeopdeling 4-5 studerende i hver gruppe.

Beskrivelse I forlængelse af fagligt oplæg om demokratisk dannelse og medborgerskab, kan der inddrages denne praksisnære aktivitet.

Hvor de studerende i grupper udføre mini initiativer på campus eller i lokalsamfundet Del. 1 : Grupperne starter med at lave en brainstorm (den kan laves digitalt eller analog på papir) over små problemstillinger på campus/lokalsamfundet, Herefter udvælges en´ problemstilling, hvor der er en realistisk løsningsmulighed.

Løsningen skal beskrives som et simpelt initiativ - hvor de studerende beskriver fremgangsmåden.

Tid del 1 : 45 min

TRÆNE & ØVE

Tema: Medborgerskab og demokratisk dannelse Beskrivelse Del 2 : Grupperne skal producere en video over deres initiativ.

Rammerne er frie, de kan enten lave videoen med speek eller uden. De kan vælge at filme selve udførelsen af initiativet eller fx. et interview med en medstuderende eller bygge deres video op med stilbilleder.

Videoerne skal produceres på mobiltelefonen. De studerende skal vælge 1 mobiltelefon i gruppen der filmer og skal redigere filmen. Til dette kan de anvende Imovie eller Vivavideo.

(Det er vigtigt at de studerende laver aftaler i gruppen om, at lave en back-up fx. på google drev, hvis gruppemedlemmet bliver syg) Grupperne skal nu ud og lave deres initiativ og filme.

Tid til del 2: 120 min (del 2 kan vælges at gives som hjemmeopgave)

Beskrivelse Del 3: Grupperne skal have tid til at redigere filmen og forberede en kort præsentation af deres proces, samt deres egen læring.

Filmene uploades på Its-learning (opgave) eller gemmes på egen PC. Tid til del 3: 45 min - 60 min

TRÆNE & ØVE

Tema: Medborgerskab og demokratisk dannelse Beskrivelse Del 4.

Grupperne fremlægger på skift for hinanden. De fortæller kort om deres proces og initiativ. Herefter viser de videoen i plenum. (nemmest hvis de sætter deres egen computer til) Og slutter af med at sige kort - Hvad de har lært og hvordan det kan anvendes i den pædagogiske praksis.

Hver gruppe har 12 min.

Tid til del 4: 45-90 min alt efter antal af grupper

Underviseren samler op til sidst i plenum.

Litteratur Tireli,U (2017) Medborgerskab og kulturel mangfoldighed i: grundfaglig viden om profession og samfund. Akademisk forlag Korsgaard, O (Red) (2007) Medborgerskab - et nyt dannelsesideal?

Religionspædagogisk forlag.

TRÆNE & ØVE

Tema: Medborgerskab og demokratisk dannelse Særlig information til underviseren Øvelsen er opdelt i delelementer. Der er afsat tid under hver del, så underviseren tager selv beslutningen om, hvorledes øvelsen skal udføres på en dag eller opdeles i fleres undervisningsgange.

De studerende skal filme på deres mobil telefon, det er væsentligt at fremhæve at de skal have samtykke for deltagere i videoen. Dette gælder også i det offentlige rum.

TRÆNE & ØVE

Tema:Underretning, servicelovens §153 og 154 Øvelsens fokus At de studerende som led i deres myndighedsudøvelse opnår færdigheder i at lave en skriftlig underretning ifht forhold som er nævnt i servicelovens §153 & 154

Antal deltagere Ubegrænset

Beskrivelse

De studerende drøfter i grupper på 2-4 personer, en bekymring som de har haft omkring et barn (1.praktik eller på deres arbejde) De studerende vælger sammen et barn/en bekymring, som de skriver en underretning på. Gruppen vælger dernæst en kommune, som underretningen kunne indsendes til. På kommunens hjemmeside følger de studerende vejledningen i forhold til underretning.

Efter af underretningen er udarbejdet (uden at blive afsendt) lægges underretningen som en tråd i en diskussion på itslearning, hvor alle grupper og undervisere kan læse alle underretninger.

I den efterfølgende undervisning læses og drøftes underretningen med en opponentgruppe.

Underviser samler op på underretningerne udfra konkrete eksempler.

Underretningen laves efter kommentarer endnu en gang til for at træne de studerendes genre- og formuleringskompetencer.

Denne gang skal alle grupper anvende Københavns Kommunes vejledning og formular.

TRÆNE & ØVE

Tema:Underretning, servicelovens §153 og 154 Rekvisitter og materialer Eventuel formular til underretning findes på den valgte kommunes hjemmeside

Litteratur

Børn og unge (2016). Underretninger - pædagoger skal stramme op, 3.marts, 2016, Årgang 47 Mark, K. & Sørensen A.(2013). Når pædagoger skriver I: Mark, K (red.): Pædagogers arbejde med sprog og billeder, Akademisk Forlag Vijayarankan. K.H. (2020). Juridiske rammer - underretningspligten I: Villumsen, A.M. & Petersen, K.E (red.): Opsporing og underretning i dagtilbud, Hans Reitzels Forlag Servicelovens § 153 og 154, Retsinformation.dk

Særlig information til underviseren Ved opsamling på underretningerne skal der være særlig opmærksomhed på, hvorvidt de studerendes beskrivelser af barnet/pårørende/forældre etc er vurderende, kategorisende, dømmende.

Vær endvidere opmærksom på om de studerende både beskriver udfordringer/belastninger og bekymringer i forhold til et barn/en unge - samt ressourcer omkring barnet/den unge i underretningen.

Ved udarbejdelse af underretningen anden gang vælges Københavns Kommunes vejledning og formular, da netop denne kommune har et helhedsorienteret blik på barnet/den unge - i forhold til både belastninger og ressourcer.

TRÆNE & ØVE

Tema: Professionel kommunikation

Øvelsens fokus Øvelserne kan bruges som "opvarmning"/introduktion til temaet Professionel Kommunikation. Øvelserne kan bruges som udgangspunkt for refleksion om, hvad professionel kommunikation er, og hvad det kræver af pædagogen. Øvelserne sætter fokus på samarbejde og tydelig kommunikation og viser, hvor svært det kan være at kommunikere, når man har begrænsede kommunikationsmuligheder eller en asymmetrisk relation i kommunikationen.

Antal deltagere Øvelserne kan laves med et helt hold studerende. Øvelse 1: min. 2 deltagere Øvelse 2: min. 6 deltagere

Beskrivelse Øvelserne kan udføres enkeltvis, eller man kan starte med øvelse 1 og derefter gå videre til øvelse 2.

Refleksionsspørgsmålene til sidst i øvelsesbeskrivelsen kan bruges som inspiration til fælles refleksion eller uddeles til de studerende.

TRÆNE & ØVE

Tema: professionel kommunikation

Øvelse 1 Øvelsen laves to-og-to.

I hvert par af studerende er den ene A og den anden B. A og B skal sidde med ryggen til hinanden og får udleveret/tager hvert et sæt med de samme 5 legoklodser.

A bygger nu en figur med de udleverede legoklodser og instruerer herefter B, som skal bygge præcis den samme figur. Når B'erne tror, de har bygget figuren færdigt, slutter øvelsen.

Bagefter kan A og B bytte roller.

Øvelse 2 Holdet inddeles i grupper af 6 studerende. Grupperne inddeles i tre mindre grupper (A, B og C).

Underviseren laver en figur af lego, som står på et bord, dækket af et viskestykke. Hver gruppe har identiske bunker af legoklodser, som figuren er bygget af.

Det er kun A’erne, der må se figuren på bordet. De skal nu fortælle videre til B’erne, hvordan figuren er bygget. B’erne fortæller derefter videre til C’erne, som skal bygge den samme figur, som står på bordet.

Når C’erne tror, de har bygget figuren færdigt, slutter øvelsen.

TRÆNE & ØVE

Tema: professionel kommunikation Refleksionsspørgsmål Hvad siger øvelsen om kommunikation?

Hvad forstår I ved god kommunikation? Hvorfor er det vigtigt?

Hvad kræver god kommunikation af deltagerne?

Hvad forstår I ved udsagnet ”For at tale sammen må vi tale om det samme” Hvad forstår I ved udsagnet ”Jeg siger det, du hører”?

Hvilke paralleller kan I drage til pædagogisk arbejde?

Rekvisitter og materialer LEGO Evt. viskestykke

Litteratur Inden øvelserne kan de studerende læse: Petersen, Vibeke (2017). ”Professionel kommunikation i pædagogisk praksis” i Dumstrei, Britta og Mortensen, Holst Trine red.

Grundfaglig viden om profession og samfund. Akademisk Forlag.

TRÆNE & ØVE

Tema: Kropslig kommunikation Vol 1 Øvelsens fokus At give de studerende oplevelser med egne og andres kropslige grænser, og understøtte de studerendes færdigheder med hvordan de kan kommunikere kropsligt respektfuldt som myndighedsperson

Antal deltagere

8 - 40 studerende

Beskrivelse

Øvelsen består af en sekvens af mange små øvelser, der har fokus på kommunikationslæsning og kontaktevne: at kunne se og lytte til verbale udtryk og kropslig kommunikation. At skabe kontakt og sætte grænser .1.øvelse: Opvarmningsøvelse omkring kontakt og kommunikation– de studerende skal mærke forskellige kontakt og kommunikationsmåder: Øvelse A: De studerende går rundt mellem hinanden – de må ikke kigge få øjenkontakt eller røre ved hinanden (dvs begrænset kropslig kontakt) Øvelse B: De studerende går rundt mellem hinanden – de må kigge på hinanden, kommunikere/relatere til hinanden med øjenkontakt Øvelse C: De studerende går rundt mellem hinanden – de må kigge på hinanden, og de giver hånd til de møder på deres vej Efter alle tre øvelser er gennemført reflekteres der samlet over hvad øjenkontakt og berøring betyder for kontakten til andre mennesker

TRÆNE & ØVE

Tema: Kropslig kommunikation Vol 1 Øvelsens fokus At give de studerende oplevelser med egne og andres kropslige grænser, og understøtte de studerendes færdigheder med hvordan de kan kommunikere kropsligt respektfuldt som myndighedsperson

Antal deltagere

8 - 40 studerende

Beskrivelse

Øvelsen består af en sekvens af mange små øvelser, der har fokus på kommunikationslæsning og kontaktevne: at kunne se og lytte til verbale udtryk og kropslig kommunikation. At skabe kontakt og sætte grænser .1.øvelse: Opvarmningsøvelse omkring kontakt og kommunikation– de studerende skal mærke forskellige kontakt og kommunikationsmåder: Øvelse A: De studerende går rundt mellem hinanden – de må ikke kigge få øjenkontakt eller røre ved hinanden (dvs begrænset kropslig kontakt) Øvelse B: De studerende går rundt mellem hinanden – de må kigge på hinanden, kommunikere/relatere til hinanden med øjenkontakt Øvelse C: De studerende går rundt mellem hinanden – de må kigge på hinanden, og de giver hånd til de møder på deres vej Efter alle tre øvelser er gennemført reflekteres der samlet over hvad øjenkontakt og berøring betyder for kontakten til andre mennesker

TRÆNE & ØVE

Tema: Kropslig kommunikation Vol 1 Beskrivelse 2.øvelse: De studerende stifter bekendtskab og erfarer de tre kropslige zoner; intim-, privat- og socialzone. Øvelse A) De studerende stiller sig i forhold til hinanden, som stod de på stationen med fremmede mennesker (Socialzone) Øvelse B) De studerende stiller sig som hvis de er sammen med en nær kollega (Privatzone) Øvelse C) De studerende stiller sig som hvis de er sammen med deres kæreste/deres børn (Intimzone) Efter alle tre øvelser er gennemført reflekteres over den konkrete afstand til ’den anden’ i de forskellige zoner. Der reflekteres i hvilke zoner pædagogisk arbejde foregår i?

3. øvelse: At mærke egne og andres grænser i forhold til de tre zoner; intim-, privat- og socialzone. De studerende fokuserer på aflæsning af deres medstuderendes zoner . Øvelse A) Parvis to og to. De studerende står med stor afstand mellem sig. Studerende A står stille. Studerende B går frem mod og vælger en afstand/zone i forhold til studerende A, hvor hun/han stiller sig. Derefter skal studerende A aflæse, hvilken zone som studerende B har valgt at stille sig i.(Rollerne byttes derefter om)

TRÆNE & ØVE

Tema: Kropslig kommunikation Vol 1 Beskrivelse Øvelse 3 fortsat: Øvelse B: Parvis to og to. Studerende A og studerende B står med stor afstand mellem sig. Studerende A står stille, og vælger samtidig en zone, som studerende B skal prøve at ramme. Studerende B går frem mod studerende A, og skal ud fra aflæsning af kropslige udtryk prøve at vurdere, hvornår han/hun har ramt/står i A’s valgte zone (Rollerne byttes derefter om) Efter begge øvelser reflekteres over de studerendes oplevelser med hinandens grænser – hvordan føles de forskellige grænser, er der forskelle i grænserne i parrene og hvordan aflæser man en andens grænse?

Rekvisitter og materialer Ingen

Litteratur

Winther, Helle (2012):Det professionspersonlige - om kroppen som klangbund i professionel kommunikation.I: Winther(red.) Kroppens sprog i professionel praksis - om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation. BIllesø og Baltzer

Særlig information til underviseren

Det er vigtigt at gennemføre de indledende øvelser som opvarmning for de senere øvelser.

I starten kan kropslig kommunikation måske virke lidt komisk eller grænseoverskridende for nogle studerende. Derfor er det centralt, at du som underviser springer ud i og står ved øvelsen samt, fastholder den faglige relevans i øvelsen.

TRÆNE & ØVE

Tema: Øvelse 1 om Følelsers betydning i den Professionelle samtale (opvarmning) Øvelsens fokus

Fokus er på pædagogens rolle i samtale med forældre hvor pædagogen eller forælderen er præget af følelser i større eller mindre grad. Hvordan indtager pædagogen et rum for samtale? Og hvordan har pædagogens og forældrenes følelsesmæssige tilstand en betydning? Hvordan kan pædagogen rumme egne følelser og forældrenes følelser i mødet? . Øvelsen her skal ses i sammenhæng med øvelse 2 og 3 som bygger videre på denne øvelse.

Antal deltagere

8 - 40 deltagere

Beskrivelse - Opvarmning Øvelse I hvordan kommunikationen påvirkes af følelser/væremåder ved brug af nonverbal og verbal kommunikation.

Alle trækker et kort med en følelse/væremåde. Alle går rundt imellem hinanden og skal finde en person som udtrykker en følelse de ikke selv synes de udtrykker. De skal nu hilse på denne person uden at bruge lyd. Evt. nikke eller give hånd, smile. De skal nu spejle hinandens følelser og dermed bytte følelsen. den der var glad er nu sur. Dette gentages 4-6 gange.

Underviser stopper og instruerer til næste del af øvelsen.

De fortsætter med at gå rundt mellem hinanden og skal igen finde en der har en anden følelse end den de selv udtrykker. De skal nu både bruge nonverbal og verbal kommunikation til at udtrykke deres følelse.

De skal nu hilse på hinanden med lyd. “Hej jeg hedder... og de to skal nu spejle den andens følelse og bytte følelse. Dette gentages 4-6 gange.

Underviser stopper øvelsen og der dannes en rundkreds.

Fortsættes på næste side

TRÆNE & ØVE

Tema: Øvelse 1 om Følelsers betydning i den Professionelle samtale (Opvarmning) Beskrivelse fortsat Underviseren facilciterer en diskussion af hvad der lige skete: Hvordan var det at udtrykke følelser nonverbalt? Hvordan var det at gætte en anderledes følelse der blev udtrykt nonverbalt?

Hvilken forskel var der på hvordan I kunne udtrykke jeres følelse verbalt? Hvordan var det at gætte en anderledes følelse der blev udtrykt verbalt?

Hvordan har dette betydning for mødet her i rummet og hvordan har det betydning for mødet med forældre og pårørende i praksis?

Rekvisitter og materialer Kort med instruks til hvilken følelse den studerende skal have (f.eks. glad, har det sjovt, ked af det, genert, opfarende,,travl, langsom, keder sig, nysgerrig, uopmærksom, bange, i sorg, vred, træt, forvirret, flov.).

Kort til udskrivning er at finde i Appendiks nr. XX

Litteratur Mørch, Idun, Susanne, 2008: "Udviklende kommunikation" I " Kommunikationskultur - samtaler i pædagogisk praksis. (om rummelige og trange kommunikationsmønstre) Madsen, Benedicte: kapitel 22, "Professionel kommunikation i pædagogisk praksis" i grundbogen "Pædagogik - en introduktion til pædagogens grundfaglighed (om kommunikationtrekanten)

Særlig information til underviseren Denne øvelse indleder en række af øvelser der til øver den studerende i følelsesmæssig håndtering af af den helt almindelige kommunikation om hverdagslige ting. Se også øvelse 2 og 3.

TRÆNE & ØVE

Tema: Øvelse 2 om Følelsers betydning i den Professionelle samtale Øvelsens fokus Fokus er på pædagogens rolle i samtale med forældre hvor pædagogen eller forælderen er præget af følelser i større eller mindre grad. Hvordan indtager pædagogen et rum for samtale? Og hvordan har pædagogens og forældrenes følelsesmæssige tilstand en betydning? Hvordan kan pædagogen rumme egne følelser og forældrenes følelser i mødet? . Øvelsen her skal ses i sammenhæng med opvarmingsøvelse 1, og øvelse 3 som bygger videre på denne øvelse.

Antal deltagere

8 - 40 deltagere

Beskrivelse 10 min. med individuel refleksion over oplevelse af en god og en mindre god kommunikation med forældre/pårørende i 1. praktik.. Du skal illustrere disse to oplevelser med to tegninger med kropstalebobler og evt. tænkebobler Hvad følte og tænkte personerne i denne situation?

15 min. Dernæst skal I i grupper på 3-5 personer gå i dialog om jeres tegnede oplevelser. Hver især skal I fortælle gruppen den kommunikation du oplevede som god og den du oplevede som mindre god.

20 min. Nu skal gruppen udvælge en af situationerne med enten en god eller mindre god kommunikation. I skal nu forberede en statue/mimespil/skuespil som viser situationen.

Alle grupper viser på skift deres statuer - Holdet gætter og reflekterer sammen om hvad der var på spil. (30 min.) Underviseren facilciterer refleksionen over hvad der vises i statuen/mimespillet/skuespillet. Hvilke følelser var på spil i situationen og hvor lå ansvaret for at håndtere disse følelser?

TRÆNE & ØVE

Tema: Øvelse 2 om Følelsers betydning i den Professionel samtale Rekvisitter og materialer Medbring A4 papir og tudser til at tegne med.

Opfordre til at de studerende bruger de genstande der i rummet i deres stuatue.

Litteratur Mørch, Idun, Susanne, 2008: "Udviklende kommunikation" I " Kommunikationskultur - samtaler i pædagogisk praksis. (om rummelige og trange kommunikationsmønstre) Madsen, Benedicte: kapitel 22, "Professionel kommunikation i pædagogisk praksis" i grundbogen "Pædagogik - en introduktion til pædagogens grundfaglighed (om kommunikationtrekanten)

Særlig information til underviseren Denne øvelse indleder en række af øvelser der til sammen går fra den helt almindelige kommunikation om hverdagslige ting til den bekymrende samtale. Se også opvarmingsøvelse 1 samt øvelse 3 der bygger videre på følelseshåndtering i den professionelle samtale.

TRÆNE & ØVE

Tema: Øvelse 3 om Følelsers betydning i den Professionelle samtale Øvelsens fokus Fokus er på pædagogens rolle i samtale med forældre hvor pædagogen eller forælderen er præget af følelser i større eller mindre grad. Hvordan indtager pædagogen et rum for samtale? Og hvordan har pædagogens og forældrenes følelsesmæssige tilstand en betydning? Hvordan kan pædagogen rumme egne følelser og forældrenes følelser i mødet? . Øvelsen her skal ses i sammenhæng med opvarmningsøvelse 1. og 2 som lægger op til denne øvelse.

Antal deltagere

8 - 40 deltagere

Beskrivelse En studerende skal agere pædagog og får af underviseren udleveret et kort med en case der også har et budskab som er normalt at pædagogen skal videregive til en forældre ved afhentning. F.eks. “Oskar har ikke sovet så meget til middag idag og han har har haft let ved tårer her til eftermiddag” eller “Oskar mangler gummistøvler” Oskar er faldet og slået sig på legepladsen” Der er 3 andre studerende som er kollegaer og den studerende der spiller pædagog kan spørge de tre til råds om hvordan budskabet skal leveres.

3 studerende skal hver spille en forælder og får en case der er omhandler den samme situation som den "pædagogen" har fået. Hver forælder trække og nu hver især et følelses kort og indtager denne følelse når forælderen kommer ind af døren for at hente Oskar. Pædagogen har det samme budskab til alle tre forældre, der på skift kommer og henter Oskar. Det skal gå hurtigt efter hinanden uden pause.

Det som gerne skulle ske var, at der skulle være tre forskellige reaktioner fra forældrene trods det samme budskab.

Fortsættes på næste side

TRÆNE & ØVE

Tema: Øvelse 3 om Følelsers betydning i den Professionel samtale Beskrivelse fortsat Refleksion over situationen kan ske på flere måder.

Her to forslag: 1. Underviser facilciterer en refleksion med inddragelse af centrale begreber fra litteraturen som rummelige og trange kommunikationsmønstre samt udtryk, indtryk og indhold i kommunkationstrekanten.

1.a. Underviser indleder med at spørge forældrene hvordan det var at hente deres barn i denne følelesmæssige tilstand. Hvordan oplevede de at pædagogen agerede og hvilket budskab havde pædagogen til dem?

1. b. Dernæst spørges pædagogen om hvordan det var at give budskabet til hver af de tre forældre. Hvordan var forælderens følelsesmæssige tilstand at møde og hvilke tanker gjorde du dig om din professionelle rolle i situationen?

Imens der fortælles skriver underviser på tavlen og relaterer til de valgte fagbegreber.

Til sidst fælles refleksion om hvad de øvrige på holdet har set og fagbegreberne diskuteres i forhold til hvad der kan medvirke til at pædagogen bedst muligt kan agere professionelt i samtalen.

2. At et reflekterende team er dannet forud for øvelsen og teamet reflekterer over det som de har set. (se øvelse XX der beskriver hvordan et reflekterende team bruges)

TRÆNE & ØVE

Tema: Øvelse 3 om Følelsers betydning i den Professionel samtale Rekvisitter og materialer Kort med cases Kort med instruks til hvilken følelse forældrene skal have.

Kort til udskrivning er at finde i Appendiks nr. XX

Litteratur

Mørch, Idun, Susanne, 2008: "Udviklende kommunikation" I " Kommunikationskultur - samtaler i pædagogisk praksis. (om rummelige og trange kommunikationsmønstre) Madsen, Benedicte: kapitel 22, "Professionel kommunikation i pædagogisk praksis" i grundbogen "Pædagogik - en introduktion til pædagogens grundfaglighed (om kommunikationtrekanten)

Særlig information til underviseren Denne øvelse kan laves i sammenhæng med de to forrige øvelser 1 og 2. om følelser i den professionelle samtale.

Gentag evt. øvelser et par gange med ny pædagog, ny case og nye forældre. . Kan udvides til at det også er afsender af budskabet som er i en bestemt stemning.

Inden øvelsen kan underviser evt. lave en brainstorm på tavlen over de vigtige pointer fra teksterne. Herved kan de studerende fra start sammen spore sig ind på den gode professionelle samtale.

TRÆNE & ØVE

KORT til øvelse 1,2 og 3 om Følelsers betydning i den ProfessioneLle samtale

Her kan du finde kort med instruks til hvilken følelse den studerende skal have ved øvelse 1 og 3 (hvor de spiller forælder) om følelsers betydning i den Professionelle samtale (de to sidste kan du selv udfylde i hånden.)

Jeg er ked af det

Jeg er glad

Jeg er frustreret

Jeg er energisk

Jeg er træt

Jeg er forvirret

Jeg er sur

Jeg er travl

Jeg er opmærksom

TRÆNE & ØVE

Case til øvelse 3

om Følelsers betydning i den Professionelle samtale

På denne side kan du finde kort med case som skal bruges til øvelse 3.

Casen omhandler det samme barn men i to lidt forskellige udgaver. Den ene skal pædagogen have og den anden skal forælderen have. Du udleverer casen og husk også at forælderen skal trække et følelseskort.

Case 1. - Lise 2 år. Forældreinstruks.

Du hedder Lars og er far til Lise på 2 år og henter hende i vuggestuen Tusindfryd denne eftermiddag. Lise er glad for vuggestuen og det eneste problem er at hun ikke så tit sover tilstrækkeligt og derfor ofte er træt og falder i søvn lige inden I skal spise aftensmad. Du er spændt på hvordan det er gået med Lise og middagsluren i dag. På stuen møder du pædagogen Grete.

Træk et stemnings kort og indfind dig i denne stemning ved afhentning af Lise.

Case 1. - Lise 2 år. Pædagoginstruks.

Du hedder Grete og er pædagog i vuggetuen Tusindfryd hvor Lise på 2 år går. Lise er glad for vuggestuen og det eneste problem er at hun ikke så tit for sovet tilstrækkeligt og derfor fortæller hendes forældre at Lise ofte er træt og falder i søvn lige inden de skal spise aftensmad hjemme. Forældrene Lars og Gitte er lidt bekymrede for dette. I dag har Lise igen ikke sovet til middag og du ser nu Lars der kommer ind på stuen for at hente Lise og skal nu fortælle hvordan det et gået med Lise i dag.

TRÆNE & ØVE

Case til øvelse 3

om Følelsers betydning i den Professionelle samtale

På denne side kan du finde kort med case som skal bruges til øvelse 3.

Casen omhandler det samme barn men i to lidt forskellige udgaver. Den ene skal pædagogen have og den anden skal forælderen have. Du udleverer casen og husk også at forælderen skal trække et følelseskort.

Case 2. - Lasse 7 år. pædagoginstruks .

SFO’en lukker kl. 17.00 og du har lukkevagten i dag. Lasse er en dreng på 7 år som går i SFOen og du er efterhånden ret træt af at Lasse ofte bliver hentet for sent af hans mor som altid henter ham.

Lasse er glad for at gå i SFO og hygger sig fint med hans bedst ven som også ofte er der til sent. De er ofte i computerrummet i den sene tid. Lasses bedste ven kører selv hjem kl. 16.50 hver dag.

Du har før sagt til moderen at hun skal huske det er kl. 17.00 de lukker men det er som om det bare bliver ved. Du og dine kollegaer er efterhånden ret trætte af det da I også har brug for at vide hvornår I kan forlade SFOen. Nu er klokken næsten 17.00 og du ser Lasses mor komme ind af døren og tænker at nu må du få løst problemet og tage en snak med hende…….

Case 2. - Lasse 7 år. Forældreinstruks Du er mor til Lasse der går i SFO og du henter Lasse hver dag.

Han er så glad for at gå i SFO og vil så gerne blive til den lukker. Han synes det er hyggeligt at blive til sent fordi hans bedst ven ofte også er der til sent og de har på den tid computerrummet for dem selv. Det passer dig godt at hente sent da du lige kan nå det sidste på arbejde og toget passer også godt med at du lige kan nå at hente inden lukketid kl.

17.00. DU kommer dog ofte lidt for sent til afhentning hvilket efterhånden er lidt pinligt da pædagogerne i SFO har bemærket det et par gange. Men det er jo deres arbejde så et par gange kan de vel forstå at togene er forsinkede. Du henter i dag et minut i kl. 17.00 …….

TRÆNE & ØVE

Øvelsens fokus Det refleksterende team kan bruges i situationer hvor feedback skal rammesættes mere tydeligt. Det sikrer at de studerende har en mere klar oplevelse af hvad de skal observere samt får en tydelig instruks til hvordan feedback bedst gives i en anerkendende tone.

Reflekterende team Gruppe af studerende sætter sig i lokalet og observerer en situation der udspiller sig blandt medstuderende (f.eks. et rollespil). Hver person vælger et særligt observationspunkt. Det kan være et begreb fra en læst tekst til dagen eller aspekter ved selve situationen som f.eks. deltagerroller, stemning, beslutninger, magtforhold, kommunikations indhold, kommunikationsveje osv.

Instruks: I teamet noterer I hver især hvad I ser med særlig vægt på eget observationspunkt.

Når situationen har udspillet sig skal I mødes i teamet. I skal sidde i rundkreds og se på hinanden. I må ikke kunne få øjenkontakt med dem som har været med i situationen. I skal nu samtale om det I har set og sammen reflektere over situationen.

Hvad så I? Hvad konkret skete der?

En starter med at fortælle hvad denne har set og de andre medlemmer af teamet fortæller dernæst om det de har set.

Refleksion over hvad der er set. Med afsæt i det særlige fokus et medlem har haft reflekterer medlemmerne nu sammen over dette. Et medlem fortæller hvad de har observeret og teamet reflekterer nu i forsigtige vendinger over hvad der er set.

Start med refleksion over det teamet synes gik særligt godt.

Dernæst kan refleksion over alternative handlemåder komme i spil. Husk at formulere jer i ydmyge vendinger som f.eks. Det synes svært for pædagogen at få sagt det hun ville. Jeg tænker om hvad der kunne være sket hvis hun havde sat sig ned ved siden af forælderen.

De personer som medvirkede i situationen sidder nu sammen i rundkreds og reflektere over det de har oplevet i situationen.

Hvordan var det at være pædagog og forælder i situationen?

Hvordan var det at få feedback fra det reflekterende team? Var det som de sagde genkendeligt og oplevede I at blive anerkendt?

Hvad kunne I særligt bruge af de refleksioner som teamet kom med?

Tema: Kropslig kommunikation Vol 2 Øvelsens fokus

At give de studerende erfaringer med kropslig kommunikation og med henblik på at de udvikler færdigheder i at kommunikere kropsligt respektfuldt som professionel myndighedsperson

Antal deltagere

8 - 40 studerende

Beskrivelse Øvelsen består af en sekvens af mange små øvelser, der har fokus på kommunikationslæsning, status og kontakt: at kunne se og lytte til verbale udtryk og kropslig kommunikation. At skabe kontakt og arbejde respektfyldt i andres menneskers intimzone. Øvelserne i kropslig kommunikation vol. 2 bygger videre på øvelserne i kropslig kommunikation vol. 1. Start derfor med disse. Øvelse 1: At bevare sin intime zone på meget lidt plads.

Holdet stiller sig som i en meget overfyldt togkupe. Øvelsen varer ca 1 min, og de studerende skal være opmærksomme på, hvad de gør, når de står som sild i en tønde.

Efterfølgende tales om hvad de studerende gjorde omkring kropskontakt, øjenkontakt, afstand og vinkler til de øvrige i togkupeen.

Hvordan forsøgte de at bevare deres personlige space, når de var tætte med andre?

.

TRÆNE & ØVE

Tema: Kropslig kommunikation vol 2

Beskrivelse Øvelse 2: Høj og lav status Holdet deles i to. Den ene halvdel bliver tildelt høj status, hvor man er ovenpå, føler sig pragtfuld og megacool, har selvtillid og en høj social position et socialt hierarki. Den anden halvdel af holdet får lav status, som er en position af usikkerhed, mindre værd og lave social status i en social situation.

Holdet går rundt mellem hinanden og kigger på hinanden/viser hinanden deres status. Efter et par minutter byttes status, så alle får prøvet hver position. Øvelse 3: Kommunikation og omsorgsudøvelse i intimsfæren.

Den studerende får konkret kropslig erfaring med udvalgte omsorgsopgaver, som de kan møde i praksisfeltet.

De studerende opdeles to og to. Den ene studerende er enten et barn eller et menneske med nedsat funktionsevne, som skal hjælpes i tøjet for at komme ud og gå tur. Den voksne med funktionsnedsættelse er uden sprog og kan være meget hæmmet i medvirken og sin orientering omkring at tage tøj på.

Den ene studerende giver den anden tøj på; eksempelvis jakke, halstørklæde og evt sko. efterfølgende byttes roller/makker.

TRÆNE & ØVE

Rekvisitter og materialer Jakke, halstørklæde og evt sko

Litteratur Winther, Helle (2012):Det professionspersonlige - om kroppen som klangbund i professionel kommunikation.I: Winther(red.) Kroppens sprog i professionel praksis - om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation. BIllesø og Baltzer

Særlig information til underviseren Det er vigtigt at gennemføre de indledende øvelser i Kropslig kommunikation vol. 1 som opvarmning for de senere øvelser.

I starten kan kropslig kommunikation måske virke lidt komisk eller grænseoverskridende for nogle studerende. Derfor er det centralt, at du som underviser springer ud i og står ved øvelsen samt, fastholder den faglige relevans i øvelsen.

En øvelse kan altid forlades af en studerende, hvis det bliver for meget.

Hvis dette sker bør der reflekteres over, hvorfor den studerende ikke følte det okay at deltage i øvelsen. I relation hertil kan særligt det etiske perspektiv betones; at man som professionel under oplæring bør øve sig på uddannelsen, inden man øver sig på børn, unge og voksne i den pædagogiske praksis.

TRÆNE & ØVE

Tema:Kommunikative nøgler Øvelsens fokus Hvordan kan vi som pædagoger aflæse et menneske, og finde den rigtige vej ind til det? Her er det verbale sprog er ikke altid vejen, og vi skal være skarpe til at jonglere med forskellige kommunikative strategier på tværs af modaliteterne.

Antal deltagere 16 - 50

Beskrivelse Forberedelse.

Deltagerne bevæger sig rundt i rummet, idet de med kroppen ‘skriver’ deres fornavn, ét bogstav ad gangen. Hvert bogstav fylder hele salen. Når de er færdige står de stille på stedet.Nu stiller de sig på række, alfabetisk, efter fornavn, skulder mod skulder. Facilitator angiver, I hvilken ende af rummet alfabetet starter. Nu ‘klipper’ facilitator rækken over på midten, og dirigerer den ene halvdel rundt, som en stiv vinge, således at de to rækker står ansigt til ansigt, med ca. 2 meters afstand.

TRÆNE & ØVE

Tema:Kommunikative nøgler Aktivitetens fokus Denne øvelse fungerer som opvarmning, dels rent kropsligt, dels som hjælp til at omstille deltagerne til mentalt at være klar til at interagere kropsligt. Den behandler det grundlæggende pædagogiske paradoks, at man som fagperson har til opgave at inspirere nogen til at ville noget, som de ikke ellers måske (vidste at de) ville (jf.

Oettingen). Og den tager afsæt i den forestilling, at der for forskellige mennesker, og i forskellige situationer, skal forskellige ‘kommunikative nøgler’ til at lukke dem op. I nogle tilfælde er det den verbale kommunikation, som virker, i andre er det måske den nonverbale, etc. I denne øvelse er disse ‘nøgler’ forenklet, og kogt ned til fire modaliteter: skubbe, trække, lyd og gestus. Når man arbejder dramapædagogisk kan det være en udfordring for deltagerne at få en klar følelse af, hvornår det som er intentionen med øvelsen rent faktisk lykkes. De føler, at de skal foregive niveauet af modstand/medgørlighed, og så bliver det utydeligt, hvad der rent faktisk gjorde, at udfaldet blev som det blev. Derfor har jeg valgt at designe denne øvelse som et spil, hvor der absolut ingen tvivl kan herske over forholdet mellem årsag og virkning. Øvelsen er inspireret af til dels Augosto Boals ‘PUSH-PULL’ exercise (Boal 2002), men i en forenklet udgave, hvor aspektet af fysisk råstyrke er fjernet. Til dels er den endvidere inspireret af den franske dramapædagog Jacques Lecoqs “Rose des efforts” (Lecoq 2002) Øvelsen kan fungere som opvarmning til øvelser, hvor de studerende skal interagere kropsligt, f.eks. øvelser, hvor de skal give hinanden tøj på, rollespil, hvor de skal få en bruger til at gå med til at deltage i en aktivitetet, etc.

TRÆNE & ØVE

Tema:Kommunikative nøgler Trække-skubbe-linje 1 Facilitator lægger kort med ordene ‘trække’ og ‘skubbe’ på gulvet mellem de to rækker. Hver deltager tager et kort hver, og læser det, skjult. Der er således en ukendt blanding af ‘skubbere’ og ‘trækkere’ i hver række.

Instruktion: “Du har nu trukket et kort. Hvis der står ‘trække’ på kortet, er du én, der KUN kan trække eller blive trukket. Står der ‘skubbe’ kan du KUN skubbe eller blive skubbet. Det gælder om at få så mange fra modsatte række over på DIN række.

Række A starter. Hver deltager i række A skal vælge en person fra række B, som de søger at få med tilbage, idet man enten trækker eller skubber. Hvis A-personen har kortet ‘skubbe’ skal han/hun gå om bag den valgte Bperson og søge at skubbe. Hvis B-personen også har kortet ‘skubbe’ skal han/hun uden modstand gå med Apersonen tilbage. Hvis B-personen har et andet kort, yder han/hun modstand, og A-personen opgiver øjeblikkeligt forehavendet og går tilbage på plads. Alle A-personer gør denne øvelse SAMTIDIGT, og man må kun søge at få én B-person med pr tur.

Når A-rækken er færdig, er det B-rækkens tur.De to rækker skiftes til at ‘rekruttere’ deltagere, og der vil være en konstant udskiften af medlemmer af de to rækker, så man efterhånden typisk får byttet gruppetilhørsforhold en del gange. Øvelsen slutter, når alle deltager med samme modalitet står på samme side.

TRÆNE & ØVE

Tema:Kommunikative nøgler Trække-skubbe-linje 2 Øvelsen kan nu udvides, så der bruges fire forskellige modaliteter.

Med 16 deltagere skal der nu være 4 kort af hver modalitet i spil.

Deltagere med kortet ‘Lyd’ kan kun reagere på og med lyd.

Med kortet ‘Gestik’ kan man kun reagere med/på en gestisk bevægelse. Det er vigtigt, at man ikke kommer til at bruge begge disse modaliteter (f.eks. ved at sige ‘kom’ imens man med pegefingeren gestikulerer ‘kom’) Resultatet af denne øvelse vil være, at deltagerne er delt i fire grupper, på to rækker.

TRÆNE & ØVE

Tema:Kommunikative nøgler Trække-skubbe-stafet Forberedelse De fire grupper, a, b, c, og d, bedes gå hver til sit. Alle deltagere lægger deres nuværende kort i en bunke, og når alle kort er afleveret blandes de, og hver deltager tager et nyt kort, og bevæger sig tilbage til sin gruppe. Hver gruppe stiller sig op i en kø-formation. Gruppe a skal nu dyste mod gruppe b, og c mod d.

Hver deltager har nu, som i Trække-skubbe-linje-øvelsen et kort. Som før kan de kun reagere MED det som står på kortet. En deltager med kortet ‘Lyd’ kan - og skal - nu reagere, hvis en modspiller henvender sig med en lyd (f.eks. ‘gulle-gulle’).

Modsat før kan den inviterende deltager nu henvende sig med ALLE FIRE modaliteter .Spillet Den første deltager i de hver af grupperne a1 og b1, hugger om, hvem der skal starte. Lad os sige, at a1 starter.

Deltager a1 har nu 1 forsøg på at vinde b1 over, idet han forsøger med 1 af de fire modaliteter. Rammer han forkert er det b1s tur, og b1 forsøger at vinde a1 over ved at bruge 1 af de fire modaliteter. De to deltagere skiftes til at prøve, indtil en af dem rammer rigtigt. Lad os sige, at det lykkes for a1. Så går b1 med, og stiller sig bag i A-rækken, og a1 får lov at gå videre med det samme med næste deltager, b2.

Når alle deltagere har været igennem, skulle hver deltager i princippet have styr på, hvilken modalitet hver af de andre deltager reagerer på, og en enkelt deltager skulle gerne kunne vinde samtlige deltagere over, i ét hug.

TRÆNE & ØVE

Tema: Rekvisitter og materialer Til denne øvelse hører et sæt af kort, se bilag nedenfor.

Kortene printes ud og klippes i et antal, som gør, at der er nok af kortene med ordene ‘trække’ og ‘skubbe’ til at alle deltagere får et kort. I denne beskrivelse forestiller vi os, at der er 16 deltagere, og der skal således være 8 kort med ‘trække’ og 8 med ‘skubbe’.

Litteratur Boal, A. (2002). Games for actors and non-actors. London New York: Routledge.

Lecoq, J. & Bradby, D. (2006). Theatre of movement and gesture. London New York: Routledge.

TRÆNE & ØVE

Spillekort

Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)

SKUBBE

SKUBBE

SKUBBE

SKUBBE

TRÆKKE

TRÆKKE

TRÆKKE

TRÆKKE

LYD

LYD

LYD

LYD

GESTIK

GESTIK

GESTIK

GESTIK