6 minute read

Attraktiv arbejdsplads

På raffinaderiet i Kalundborg samt terminalerne er vores engagerede og kompetente medarbejdere den vigtigste årsag til, at vi kan operere døgnet rundt hele året. Medarbejdernes kompetencer samt evne til at samarbejde er afgørende for, at vi som virksomhed kan have succes i dag og realisere vores fastlagte mål i fremtiden.

Vi stræber efter at skabe en attraktiv arbejdsplads med mange forskellige karrieremuligheder. Vi er stolte af vores erfarne og innovative gruppe af medarbejdere bestående af fagfolk inden for mange områder herunder teknisk, vedligehold, projekter, procesteknik og administration.

Advertisement

Som det gjaldt for året 2020, har 2021 ligeledes båret præg af COVID-19 pandemien, og hjemmearbejde er for de administrative medarbejdere blevet en naturlig del af deres arbejde. Den stigende mængde af hjemmearbejde har ikke haft en negativ indvirkning på effektiviteten men har derimod øget fleksibiliteten hos vores medarbejdere, der er bosat i mange dele af Danmark. Derfor har vi udviklet en politik for hjemmearbejde med nogle overordnede rammer, der har til formål at tilbyde fleksible arbejdsvilkår for vores medarbejdere uden at gå på kompromis med samarbejde og det kollegiale miljø. En væsentlig parameter i politikken for hjemmearbejde er desuden, at medarbejdere har fået støtte til at indkøbe udstyr til deres hjemmekontor med henblik på at sikre et sundt og ergonomisk arbejdsmiljø.

2021 er samtidig året, hvor raffinaderiet fyldte 60 år. Da der på daværende tidspunkt ingen coronarestriktioner var, blev dette fejret med et brag af en jubilæumsfest, hvor alle medarbejdere med ledsagere var inviteret. Mere end 500 personer deltog i festen, der blev holdt i den gamle Hangar 145 med udsigt til landingsbanerne i Københavns Lufthavn.

Medarbejderforeningen, der har eksisteret siden 1963, arrangerer aktiviteter inden for motion og sundhed samt kulturelle begivenheder. Som det var tilfældet sidste år, har det ikke været muligt at gennemføre mange af de planlagte aktiviteter som et resultat af COVID-19, hvorfor medarbejderforeningen valgte at foretage en donation til et lokalt festival arrangement. I foråret var det muligt at tilbyde foreningens medlemmer det første online arrangement, hvor Chris MacDonald holdt foredrag om livets ligning. Trods COVID-19 er det i perioder uden restriktioner lykkes at gennemføre kultur- og sportsarrangementer, julebanko samt udflugt til Cirkusrevyen. Den traditionelle juletræsfest måtte desværre aflyses, men børnene fik alligevel udleveret en gave.

Raffinaderiet uddeler hvert år to priser. Kondensatprisen uddeles med det formål at hylde en ildsjæl, hvad enten det er en forening eller person, der gennem sit virke på særlig vis har fremmet kulturelle formål, herunder også idræts- og ungdomsaktiviteter i Kalundborg Kommune. I 2021 tilfaldt Kondensatprisen Rørby/Værslev Fodbold, der har formået at vende en potentiel klublukning til en stor fremgang. Da prisuddelingen blev afholdt i efteråret, hvor der ingen coronarestriktioner var, kunne man igen byde velkommen til et fysisk arrangement på egne lokaliteter. Den anden pris, Equinor Prisen, skal virke til støtte og fremme af samfundsgavnlige formål, både af national, social, videnskabelig, erhvervsmæssig og human karakter. I 2021 blev seniorforsker Henrik Lund Frandsen tildelt prisen for sit arbejde med at lede og koordinere nationale samt internationale projekter inden for elektrolyse og P2X (Power-to-X).

“Jeg blev ringet op af min driftleder efter annonceringen, og det kom derfor som en overraskelse for mig, at Equinor havde indgået en ” aftale med Klesch Group om at sælge raffinaderiet og terminalerne. I tiden frem til overdragelsen har jeg set frem til en ny tid med en ny ejer, hvor vi vil mærke, at der bliver investeret i vores gode arbejdsplads og grønne projekter, så vi kan være en del af fremtidens energi.

Christian Nobel, procesoperatørelev

“Raffinaderiet sætter samarbejde med lokalmiljøet højt på agendaen, da vi ønsker at være synlige i forhold til private borgere, andre virksomheder, organisationer, foreninger og uddannelsesinstitutioner. Vores naboer og pensionister kunne efter aflysning i 2020 igen

Vi har lært Kalundborg Refinery at kende som et førsteklasses raffinaderi

inviteres til det årlige møde, hvor der informeres om raffinaderiets miljøperformance og aktiviteter gennem det seneste år. Foruden det årlige nabomøde orienteres vores naboer med SMS i forbindelse med driftsaktiviteter, der måtte være til gene. Raffinaderiet i Kalundborg støtter aktivt op om transformationen af Kalundborg i forhold til at skabe et attraktivt sted at uddanne sig, bo og arbejde. Vi har et tæt samarbejde med de forskellige lokale uddannelsesinstitutioner med henblik på at rekruttere lærlinge, studentermedhjælpere og praktikanter. I sommeren 2020 blev etableringen af ” forskningscentret Helix Lab præsenteret med det formål at tiltrække kandidatstuderende, der skal udføre specialeprojekter i samarbejde med industrien i Kalundborg. I 2021 blev de første stipendier tildelt, og vi er stolte af at støtte op om dette projekt gennem vores virke i bestyrelsen. Raffinaderiet er en aktiv medspiller i Alliance Biotekbyen, der er baseret på et partnerskab, hvor lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer samarbejder på tværs med henblik på at styrke byens industri, uddannelsesmuligheder og det grønne samarbejde. Sammen med Kalundborg Kommune og andre store virksomheder udgør vi fortsat en aktiv medspiller i eventpuljen ’Liv i Kalundborg’, der har til formål at bidrage til aktiviteter målrettet nationale og internationale medarbejdere og studerende. Dermed understøtter eventpuljens aktiviteter Kalundborg Kommunes ambition om at blive et attraktivt sted med gode uddannelses- og jobmuligheder. Siden offentliggørelsen af salget til Klesch Group den 10. juni 2021 har vi afholdt virtuelle stormøder, der i internt regi kaldes drop-in møder. Drop-in møderne har haft til formål at sikre ensartet kommunikation til den samlede medarbejdergruppe omkring aktuelle aktiviteter og forandringer relateret til den mulige overdragelse. Med en virksomhedsoverdragelse følger en række forandringer, hvilket for raffinaderiet betyder udvidelse af vores allerede kompetente og engagerede grupper af medarbejdere. Samtidig er ambitionen at præsentere et nyt værdigrundlag samt nye rammer for etiske leveregler for vores virksomhed. Det er desuden ledelsens ambition at udarbejde en ny grøn strategi samt virksomhedens fremtidige værdier.

med førsteklasses medarbejdere og et ambitiøst produktprogram

A. Gary Klesch, bestyrelsesformand og ejer af Klesch Group Raffinaderiet efterlever høje etiske standarder med det formål at skabe et tillidsbaseret forhold mellem virksomhed, ejere, samarbejdspartnere og lokalmiljøet, som vi er en del af. Vi har fokus på at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø med lige karrieremuligheder for alle og med respekt for forskellighed i erfaring, kompetence, alder, køn, uddannelse, etnicitet, seksualitet, religion og politisk overbevisning. Vores Code of Conduct udgør vores værktøj til at beskrive de forpligtelser og forventninger, som vi har til alle, der arbejder for vores virksomhed. Som en del af vores Code of Conduct fremgår det tydeligt, at vi tolererer ikke nogen former for korruption eller brud på internationalt anerkendte menneskerettigheder. Den største risiko relateret til menneskerettigheder ser vi hos leverandørerne i forhold til ikke at efterleve vores Code of Conduct regler. Vores virksomhed overholder gældende lovgivning i alle forretningsaktiviteter og med fokus på at agere på en etisk og socialt ansvarlig måde. Dette kommer til udtryk i de aftaler, som vi indgår med vores medarbejdere, konsulenter samt lokale og internationale leverandører. For at sikre at både medarbejdere og leverandører er bekendte med og efterlever vores retningslinjer for antikorruption og menneskerettigheder, skal alle medarbejdere hvert år underskrive vores Code of Conduct, og samtidig er etiske retningslinjer en integreret del af vores kontraktbetingelser. Vi har ikke oplevet nogle brud på efterlevelsen af vores Code of Conduct regler i 2021 hverken internt eller hos vores leverandører. Vores ambition er at fortsætte med aktivt at bruge vores Code of Conduct samt skabe en åben dialog omkring forbedringspotentialer på området.

This article is from: