6 minute read

Altid sikker

Next Article
Altid lønsom

Altid lønsom

Sikkerhed er vores vigtigste prioritet. Alle som arbejder for raffinaderiet og terminalerne er ansvarlige for sikkerhed og sikring. Gennem vores handlinger skal vi hver især vise dagligt, at vi lever op til denne forpligtelse.

“ ”Vi arbejder sikkert, ellers arbejder vi ikke

Advertisement

Wouter de Jong, administrerende direktør

Når vi kigger tilbage på 2021 med sikkerhedsbrillerne på, er der meget positivt at fremhæve. Vi har ikke haft nogen alvorlige olie-/gaslækager, hverken gule eller røde. Vi har heller ikke haft nogen faldende genstande med potentiale for personskade, hverken gule eller røde. Der har dog været nogle enkelte små genstande, som er faldet indenfor en afspærring (tilløb) og nogle løse genstande fundet i højden (tilstande), men disse er alle klassificeret grønne. Barriererne har virket, og rapporteringen har været proaktiv.

1,2 SIF

2021 frekvens for alvorlige hændelser (antal potentielle og faktiske alvorlige hændelser pr. million arbejdstimer)

6,2 TRIF

2021 frekvens for personskader (antal medicinsk behandling og/eller fravær pr. million arbejdstimer)

Der har ikke været nogle faktiske alvorlige hændelser i 2021 sammenholdt med 2 i 2020. Der har dog været en enkelt potentiel alvorlig hændelse. En person står ved siden af en brandstander på 86 kg, der af brandvandstrykket bliver løftet op af jorden og vælter ved siden af personen. Det er heldigt, at vedkommende ikke bliver ramt, men da vores sikkerhedsresultater ikke skal basere sig på held, er der sat gode tiltag op for, at en lignende hændelse ikke kan ske igen. Den alvorlige skadesfrekvens (SIF) ender dermed på 1,2 mod et mål om ikke at have alvorlige hændelser eller potentielt alvorlige hændelser.

På personskadesiden har vi i 2021 haft 5 skader, en med medicinsk behandling og 4 med fravær/ alternativt arbejde, hvilket er en halvering i forhold til 2020, hvor tallet var 10. Det betyder, at personskadefrekvensen (TRIF) ender på 6,2 mod et mål på at ligge under 4.

Dermed ser de sidste 5 års antal af personskader således ud:

År 2017 2018 2019 2020 2021

Antal medicinsk behandling og/eller fraværsskader 11 10 1 10 5

Udfordringen er, at resultaterne ikke er stabile, men svinger fra år til år. Statistikken viser, at vi kan præstere flotte resultater. Opgaven er nu at bevise, at vi også kan levere stabilt lave tal.

Timeouts har vist sig at være et meget effektivt værktøj i forhold til at dreje fokus over på sikkerhed. Vi har anvendt sikkerhedstimeouts siden 2017, og vores meget tilfredsstillende resultater har resulteret i, at dette oprindelige lokale initiativ nu er blevet implementeret på alle landanlæg i Equinor koncernen.

Som et led i arbejdet med person- og processikkerhed er der gennem 2021 gennemført 4 timeouts, som enten kun er for interne eller for alle afdelinger samt faste leverandører af arbejdskraft.

“Min første reaktion på annonceringen af salget til Klesch Group var en form for chok, der blev fulgt op af en række spekulationer, og efter annonceringen havde jeg en speciel fornemmelse i kroppen resten af dagen. Men siden da har jeg glædet mig til de mange nye ting, som Klesch Group kan bidrage med. Det er jo en god anledning til at se på, om de mange tidskrævende krav og procedurer, der følger med, når man er i en stor koncern, kan ” gøres mere effektivt og smartere, i en mindre, selvstændig organisation – naturligvis uden at gå på kompromis med de krav til sikkerhed og arbejdsmiljø, som fortsat har højeste prioritet. Janne Saxtoft, procesoperatør

Tid/målgruppe Udgangspunkt

1Q 2021 (startet i Dec ’20)

Kun for interne Brand på Hammerfest.*

Brand på Tjeldbergodden.*

Olieudsivning på Mongstad.* Storulykke.

Refleksion om noget tilsvarende kan ske hos os.

Tiltag for at undgå alvorlige hændelser.

Tema/spørgsmål

2Q 2021

Alle inkl. faste leverandører 10 personskader over de sidste 12 måneder.

Læringspakke fra alwayssafe.no om at undgå personskader og fokus på livreddende regler. Personskade.

Arbejde med 2 relevante livreddende sikkerhedsregler med eksempler på god efterlevelse og eksempler på, hvor det er svært at efterleve.

3Q 2021

Alle inkl. faste leverandører 78 faldende genstande på raffinaderiet over de seneste 5 år.

Læringspakke fra alwayssafe.no om observation af farer. Faldende genstande og rapportering.

Gensyn med Kalundborg filmen med minimum 2 barrierer ved arbejde i højden og det tilhørende skilt.

Refleksion omkring at undgå faldende genstande og observation/rapportering.

4Q 2021

Alle inkl. faste leverandører Mange personskader og tilløb dertil. Personskade.

Refleksion om at undgå næste hændelse og de fejlfælder, der ligger i det daglige arbejde.

”Jeg er sikkerhed”- prisen blev for sidste gang uddelt i december 2021, og er i årets løb blevet uddelt 10 gange. 4 gange er den gået til leverandøransatte, og 6 gange har egne ansatte modtaget prisen. Kun 2 af månederne i året var der ingen nominerede til prisen. Arbejdsmiljørepræsentanter fra leverandørfirmaer og raffinaderiets egne afdelinger beslutter månedlig prismodtager ud fra de indkomne nomineringer.

”Jeg er sikkerhed”- prisen blev startet op i maj 2017 og er gennem årene uddelt i 51 af de 56 måneder, prisen har eksisteret. Det er besluttet, at den månedlige sikkerhedspris skal fortsætte under det nye ejerskab dog med en lille justering i gave og navn. Uddeling af kage til prismodtagerens afdeling ved overrækkelsen fortsætter uændret.

*Eksemplerne i tabellen er fra Equinor, da vi var en del af Equinor koncernen i 2021.

”Jeg er sikkerhed”- prisen

uddeles til medarbejdere som har udvist ekstraordinær god sikkerhedsadfærd eller har bidraget med sikkerhedsforbedrende tiltag.

2021 har igen været påvirket af COVID-19 pandemien. Raffinaderiets Business Continuity Management Team (BCMT) har løbende monitoreret situationen og har indført de restriktioner, som løbende er blevet vurderet nødvendige for at kunne drive raffinaderiet på en sikker og stabil måde. Der er indført et trafiklys med restriktioner, og niveauet fastsættes ud fra aktuelt smittetryk på og omkring raffinaderiet.

Afstand Mundbind Registreringer Ødrift Besøg Møder

Sort 2m (ikke ansigt til ansigt) Altid når man ikke kan holde 2m

Indendørs når man står og går Ingen besøg

Nærkontaktskemaer udfyldes Skærpet Ingen Kun virtuelt

Rød 2m (ikke ansigt til ansigt) Altid når man ikke kan holde 2m

Indendørs når man står og går Egenerklæring udfyldes af besøgende

Nærkontaktskemaer udfyldes Etableret Ingen fysiske besøg med mindre, det er forretnings- kristisk Virtuelt

Gul 2m (ikke ansigt til ansigt)

Grøn

1m

Anbefalet indendørs når man ikke kan holde 1 meter afstand Ingen Ingen Begrænses, nødvendige besøg tilladt Virtuelt og fysisk. Krav til max antal personer i møderum følges

Indendørs når man står og går samt hvis man ikke kan holde 1m Nærkontaktskemaer kan bruges Etableret Ingen fysiske besøg med mindre, det er forretnings- kristisk

Virtuelt hvis muligt, tilladt fysisk med afstand

Blå

Ingen pandemi

Uddrag fra Kalundborg Refinery smitteværnsplan

COVID-19 niveauet for raffinaderiet har gennem 2021 været:

1/1 8/3 16/8 10/9 1/12 31/12

3/12

Ø-drift

En af restriktionerne, som er blevet benyttet i forbindelse med COVID-19 pandemien, er ø-drift.

Medarbejdere tilhører en ø, som man skal holde sig til, når man er på arbejde. Kun i forretningskritiske situationer er det tilladt at bryde ø-driften for enkeltpersoner under skærpet opmærksomhed og tilladelse fra ledelsen på ”øen”, man skal besøge.

Eksempelvis har medarbejderne på et skiftehold været opdelt i tre forskellige øer: Kontrolrumspersonalet, Udeoperatørerne, Pieren.

Kontakten mellem øerne har været via radio, telefon eller virtuelle møder.

This article is from: