narre (læs: med socialhistoriske koder har forvandlet sine hjerneviklingers evne til grød) af et dødt band. RF ’13 - Mellem - Rock - Støj og overdrive Garage rock revival - fuzz og garage på indie, blues og post-punk - eksploderede til mainstream i start-nullerne med specielt The Strokes, The White Stripes og Black Rebel Motorcycle Club (US). I 2013 - hvor The White Stripes er forvandlet til Jack White solo og The Strokes nu er, bl.a. takket være sære synthpop-tilvalg, overflødige - er der at sige at kun Jack White er kommet ud af den her tidslomme i tide: både The Strokes (med mesterværket Is This It ('01)) og Black Rebel Motorcycle Club (med mesterværket B.R.M.C. ('01)) debuterede nemlig nok med deres, så afgjort, bedste materiale samtidig, har dog siden udelukkende levet på meritterne. For Black Rebel Motorcycle Club er der så sket det at deres signatur med tryk af, især på live-lytteren, kropslig støjrock på alle senere udgivelser enten er blevet overstyret eller overdrevet, er blevet supplereret, sikkert af ren desperation, af americana på country eller gospel, eller, gudhjælpemig, ledt ud som en ren instrumentalplade. Samlet set over et er det her derfor et band til flokken der boede på kollegie for lidt over ti år siden, nu er pengestærke, men dengang hørte de allerede omtalte navne suppleret af Interpol, Yeah Yeah Yeahs m.fl. til billige discountøl, nu skal have sig et gensyn på opleveren. Med Black Rebel Motorcycle Clubs form, såvel på udgivelse som til koncerter der her, på bandets gamle og ligegyldige (kunstneriske) dage, har det med netop at blive blandet op med det gamle, og gode, materiale med det nyere, og ligegyldige. Som betyder? At deres koncerter har det med at være en hot'n'cold oplevelse - og derfor som skabt til Roskilde der, som en og anden måske har bemærket, efter katastrofen i 2000, nu fordrer direkte i kontrakten at rockbands har tydeligt stop mellem numrene: noget der tidligere har ødelagt koncerter med såvel Interpol (2005) som Placebo (2006), men som altså, materiale såvel (forventet) sætliste in mente, næppe kommer til at betyde det store for Black Rebel Motorcycle Club. I 2010 døde frontmand Robert Levon Beens far Michael på turne i Belgien; her som lydmand for sønnike, men i sine yngre dage som frontman i The Call, amerikansk new wave, derfor såvel symptomatisk som lettere, bogstaveligt talt, tragisk at Black Rebel Motorcycle Clubs bedste nye sang, på den ellers ret uinteressante Specter at the Feast ('13), lige præcis er en cover af The Calls "Let the Day Begin". Den slags, som vore egne The Blue Van i øvrigt, som genre, har gjort meget bedre, kaldes en svanesang. Og altså i 2013, nu hele 4 år inde i en støt faldende formkurve for programkvalitet, er alt nok til at komme blandt de næststørste navne på Roskilde. Det er måske helt efter naturens gang at Mikaiah Lei er 19, og kan lide at synge og spille på guitar, at brormand Anaiah er 16 og har det fint med at tampe på
42