Minemagerne

kapivardreng.dk

MINE MAGERNE

copyright kapivardreng.dk 2012

MINE MAGERNE Jan Holdgaard Dissing

Når natten er lige langt mellem solnedgang og morgengry, så stempler Minemagerne ind.

De springer på den nærmeste natbus, og iler på besøg hos alle syvsovere.

Med en billedhuggers dygtighed, lægger de alle de sovendes ansigter i de rette folder.

Mens de ligger i deres sødeste søvn, smøres der smil, panderynker eller måske triste øjne, ud i deres ansigter, så alle vågner med det ansigt, der passer helt perfekt til dagens humør.

For regnelære Decimalsen er skoledagen et stort minusstykke. Han husker tydeligt de gode gamle dage, hvor alle eleverne gik i plusfours. Siden er den gode opdragelse blevet trukket ud af ligningen.

Hver morgen når han trækker gardinerne fra, udregner han hvor mange procents chance der er for en god dag.

Og dem er der desværre ikke mange af.

Men hver nat kryber en lille trop af minemagere frem fra deres skjul. I deres hænder bliver Decimalsens afslappede ansigt som blødt ler, og i løbet af en halv time, har minemagerne gjort ansigtet parat til næste dag.

Nu behøver Decimalsen slet ikke bruge kræfter på at se sur ud. Ansigtet gør hele arbejdet for ham. Den har Decimalsen og minemagerne egentlig regnet ret godt ud.

Hubert er en rigtig spasmager. Han er også en rigtig syvsover, så han opdager slet ikke den lille gruppe af minemagere, der ælter løs på hans runde ansigt.

De trækker lidt i mundvigene, så smilet bliver stort og bredt. Øjenbrynene hives op i panden og øjnene gøres ekstra store. Med tilfredshed kigger minemagerne på deres arbejde, smiler, og kryber ud af Huberts soveværelse, og videre til næste ansigt.

Tilbage ligger Hubert, savlende ud af sit store smil, klar til nok en dag som klovn.

Så må vi håbe minemagerne har gjort arbejdet ordentligt - det er jo ikke for sjov, at Huberts ansigt skal se sjov ud.

Og så alligevel.

Benny er blogger.

Og en seksstjernet brokkerøv.

Man kan også kalde ham en bloggerøv, men det giver ikke ret meget mening.

Når man sådan skal være en 24 timers Rasmus Modsat, kræver det surhed som en asiefabrik, og et ansigt, olmt som den tværeste tyr.

Heldigvis er de små Minemagere trænede i at krænge et ansigt om til en hønserøv. De folder og bukker, og vupti, er Benny klar til at udspy edder og forgift med et ansigt, der kan give enhver søvnløse nætter.

Utroligt hvad minemagerne kan få ud af lidt ansigtshud - helt uden brug af værktøj.

Såååå, rolig Benny.

Måske laver Minemagerne et smil til dig i morgen nat.

Det er rigtig surt at ha’ glemt sine drømme derhjemme. Især når man har slæbt en hængekøje, og en masse andet sovehabengut ud i det fri, for at ligge og drømme under åben himmel.

Men det er altså sket for den stakkels Ulrik, der nu ligger og vender og drejer sig i sin hængekøje, helt og aldeles drømmeløs.

Minemagerne vil egentlig helst tvinge folks ansigter i glade folder, men når en fyr, som Ulrik, er ked af det, er der ingen vej udenom.

Der skal tristhed på facaden.

Minemagerne gør arbejdet grundigt, og næste morgen vågner, Ulrik op med et ansigt, der er lige som det skal være.

Godt nok er humøret i bund - sådan er det, når man mister sine drømme - men ansigtet passede perfekt.

Er der noget Birger kan li’ så er det rockabilly, burgere og så det telt han har ferieret i, siden han var fem, og som han nu er vokset en anelse ud af.

Birger ligger og fryser, og når i søvne til den konklusion, at det nok er sidste nat han kan sove i sit elskede telt.

Ud af skyggerne træder Minemagerne, og de giver sig straks til at modellere på Birger.

Da de er færdige er Birgers ansigt helt parat til, han skal tage afsked med sit telt næste dag. Der er endda lavet fine furer på kinderne, så tårerne kan strømme ubesværet.

Så håber jeg bare Birger får købt sig et nyt og større telt i morgen, så Minemagerne kan komme besøg i morgen nat og lægge hans ansigt i gladere folder.

Hansen er bibliotekar. Han elsker bøger, og han elsker at ligge i sin seng og læse en god bog. Næsten hver aften falder han i søvn, med en god bog. Og næsten hver aften falder han i søvn med et smil på læben, for Hansen er en meget lykkelig mand. Skulle han være mere lykkelig skulle han selv være en bog.

Det gør Minemagernes arbejde med Hansen meget lettere.

Faktisk slås Minemagerne næsten om, at komme på arbejde hos Hansen. For Hansen er glad hele dagen, og han falder glad i søvn, så der skal næsten aldrig skæres ansigter hos ham. Højst rettes en rynke eller to.

Eller, som i aften, hvor smilet bare skal gøres ekstra bredt.

Niller kan godt li’ at drikke kaffe. Jo mere kaffe han drikker, jo længere kan holde sig vågen. Nillers rekord er 12 døgn uden søvn.

For Niller ønsker nemlig ikke at falde i søvn., for sidste gang han gjorde det, myldrede en flok Minemagere nemlig frem, og endte med at modellere hans ansigt om, så det mest af alt mindede om en smeltet mannequindukkes hoved overhældt med budding.

Derfor ønsker Niller ikke at sove, for han har næsten fået ansigtet lagt tilbage i de rette folder, og ønsker ikke at begynde forfra igen.

Men Niller er træt, så bare lige fem minutter på øjet gør ikke noget.

Bare lige fem minutter.

Kort efter sidder der en Minemager på hans skulder og smiler. Arbejdet skal jo passes.

Johnny har verdens største vandseng. Og det er ikke en gang løgn, for Johnny sover på bunden af havet. Siden han var helt lille har han elsket at dykke, og nu, som voksen, går Johnny kun op på landjorden for at skifte lufttank.

Det har været lidt af en nød at knække, for Minemagerne. For de har nemlig ikke gæller.

Men ingen hindring er for stor for Minemagerne, så når Johnny svømmer til drømmeland, dykker minemagerne ned i deres små ubåde, og giver Johnny en dykkermaske, så han er klar til at møde næste dag.

Og efterhånden er Minemagerne blevet ret ferme til, at skære et nyt fiskefjæs hver nat.

Når man er en helt almindelig piccolo, kan man godt blive lidt trist. Ikke fordi der er noget galt i at være piccolo. Men for lige præcis denne piccolo er det surt at være piccolo.

For Ole, som er hans navn, vil meget hellere være vampyr. Hvorfor kan han ikke være Dracula istedet for piccolo? Han har hele udstyret i orden. Stor fine hjørnetænder, en smuk kiste, til at holde solen ude og en smuk gusten hud, der ikke kan fåes mere vampyragtig i nogen butik.

Og en vampyr skal være skræmmende. Men på arbjdet som piccolo skal Ole ikke være skræmmende, men venlig og smilende.

Og det er Ole lidt ked af. Så hver nat vrimler Minemagerne op i kisten til ham, modellerer lidt, og vupti, ser Ole ked ud af det.

Egentlig lidt synd for Ole. For vampyrer ser ikke kede ud af det, og det gør piccoloer heller ikke.

Hvis du er glad når du vågner, så smiler dit ansigt.

Er du lidt morgensur, vender munden nedad.

Man står aldrig morgensur ud af sengen, mens man storgriner.

Men hvordan kan det være, at dit ansigt altid passer til dit humør, når du vågner om morgenen?

Det er Minemagernes skyld - de sørger for du aldrig taber ansigt.

kapivardreng.dk