Page 1

Af Jan Holdgaard Dissing / Kapivardreng.dk


HARD DIECEMBER

Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”

EN JULEFØLJETON I 23 AFSNIT + FINN’S BONUS AFSNIT

Af Jan Holdgaard Dissing / Kapivardreng.dk


HARD DIECEMBER

1

Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Efter begivenhederne under en noget våd julefrokost i Nakatomi Plaza, er John McClane taget til Danmark, for at komme væk fra pressen. Han har bosat sig i en mindre provinsby i Jylland, og kun hans kone, Holly, ved hvor han befinder sig – ikke at hun har tænkt sig at besøge ham… John har gået på aftenskole, og er blevet helt ferm til dansk, selv om det stadig kan drille lidt ind i mellem. Han er blevet vagt i det lokale indkøbscenter, hvor han bruger tiden til at jagte lømler og butikstyve - på sin egen kontante facon. I centeret går han under kælenavnet Julle – og til hans ikke udelte begejstring, skal han i hele december måned arbejde, iført en julemandsdragt af polyester. John synes nemlig ikke at hans dejlige Glock står særligt godt til den uldne uniform – men han har affundet sig med sit arbejdstøj, og vi kommer ind i historien, hvor han står og småsover op ad centerjuletræet på centertorvet, da et barn uforvarende kommer til at vække ham. John har været på druk i det meste af november, og har sovet 1. December væk, og står nu her den 2. med nogle gevaldige tømmermænd.

Afsnit 1 – 2.december ”Hej julemand – gi’r du en pebernnød?” ”Hvem er død – hrmpf?” grynter Julle og stikker Glock’en op i drengens venstre næsebor. ”Avuuvvvv. Din fede spade – jeg bad om pebernødder!” ”Hvis du ikke omgående skrider, skal jeg spraye loftet med din hjerne. God jul, motherfucker!” Drengen trækker næsen af Glockens løb med et svup, og løber over til sin mor. ”Moar – idiotnissen vil ikke give mig pebernødder – og stikker ting op i min næse!” Den vrede mor, kommer svuppende over mod Julle, sydende som et at saltsyderi der er løbet løbsk: ”Skal du stikke ting i min søn, dit julesvin?” skriger hun. ”Jamen jeg vil da hellere gøre det ved dig!” smiler Jullle. ”Klamme stodder, møgdyr, pædo, voldtægtsmand…” Her standser Julle kvinden med tre velplacerede skud i hendes pande. ”Luk røven, motherfucker. Og glædelig jul!” ”Arrrrghhh – du har skudt min mor!” skriger drengen. ”Og hun har slet ikke købet mine julegaver endnu!” ”Nej, men til gengæld er der nu tre huller i hendes kranie – det passer lige til et lys til de sidste tre søndage i advendt. Og pis så af møgunge!”


HARD DIECEMBER

2

Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 2. – 3. december ”John – Julle – du kan altså ikke gå og skyde vores gæster. Det er virkelig skidt for omsætningen!” siger centerchefen til Julle McClane. ”Jamen hun…!” ”Jeg ved det – de er skide irriterende i december måned, kællingerne, Men man må altså ikke skyde dem. Vi har været igennem det her før: I december måned er fruentimmerne fredede!” ”Fruentimmere, boss?” spørger Julle undrende – det er ikke et ord han har hørt før. ”Ja, fruentimmer – det er en frue – der er på størrelse med at stort træ. Men for at vende tilbage til skyderiet: Du må ikke skyde i december og under januarudsalget…!” ”OK, boss – jeg tager den til efterretning. Hvad med børnene?” ”Nej – heller ikke børnene!” ”Pensionisterne, så?” ”Nej!” ”De handicappede?” ”Nej!” ”Bare en enkelt?” ”Ok, så en enkelt – men først mellem jul og nytår! – og kun fra køen med kunder med returvarer” ”Tak, boss – jeg vidste jeg kunne regne med dig!”

Afsnit 3 – 4 . december


HARD DIECEMBER

3

Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 3 – 4 . december Julle McClane slentrer iført sin polyester julemandsdragt. Han kan mærke Glocken tynge bukserne ned. Han går sin sædvanlige runde. Hilser venligt på ekspedienterne i de små forretninger, der hilser igen. Altså ikke forretningerne – ekspedienterne. Undervejs træder han så ofte han kan, på plastikenglene, der er årets centerjulepynt, så knaser til snelignende konfeti under hans store støvler. Nede ved dyrehandleren gør han holdt, og stikker hånden ned bag en storbladet plante i en plantekumme. Han fører flasken op til munden, under det kunstige skæg, og labber en ordentlig tår i sig. Det brænder hele vejen ned i halsen – men nu kan han mærke, at hans hjerne bliver klar. Flasken gemmes bag planten igen, og Julle kigger sig omkring. Ingen tegn på ballade – ærgerligt – det ville ellers være rart at få tømt Glocken for vægten af patronerne. Julle må gå med en hånd i lommen, for ikke tabe de røde julemandsbukser. En højlydt skræppen fanger hans opmærksomhed. Det er psykopat-papegøjen inde i dyrehandelen, der er ved at rive øjnene ud på en kunde. Julle McClanes øjne bliver små sprækker. Han fokuserer kun på papegøjen, og før nogen kan nå at sige ”specie” har han trukket Glocken, skudt kunden 9 gange, og stukket Glocken tilbage i bukselindingen. Straks stopper papagøjens larm. ”Yippee-ki-yay – monsterfjerkræ!” gnægger Julle. ”Så kan du måske flette næbbet… motherfucker!”


HARD DIECEMBER

4

Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 4 – 5. december ”Julle – John – jeg troede vi havde en aftale!” knurrer centerchefen. ”Ja, jeg ved det godt – det var en smutter boss!” ”Jeg er helt klar over, at det nok er lidt kedeligt at være centervagt – især efter din julespas i Nakatomi Plaza. Men du må altså ikke plaffe kunderne. Jeg får klager fra butiksindehaverne!” ”Jeg er ked af det, det skal ikke ske igen – du ved: reflekser!” Julle stirrer brødebetynget på snuderne på sine store julemandsstøvler. Kunne der da bare komme en butikstyv – så kunne han få lidt action. ”Ok – smut så ud og hold orden på centret!” ”Yippee-ki-yes boss!” Der er ikke mange kunder på denne tid af dagen. Det kan Julle McClane godt lide. Det gør hans arbejde nemmere. I dag har han ladet Glocken blive hjemme, og i stedet taget den lille uzi med. Den hænger i en sele under skægget. Julle smiler – ingen problemer med at holde bukserne oppe i dag. Han lægger vejen omkring Takagi Grill, og bestiller en af deres orientalske pizzaer. Han når kun lige at betale, før Ragner, den lille tykke taxachauffør, kommer ham i møde. Julle synes han ligner Sgt. Powell – bare blegere – og federe. ”Hej Julle – skudt nogen her i formiddag?” ”Nej, det er lidt dødt i forvejen, så jeg behøver ikke hjælpe på stemningen!” smiler han. Ragner griner - det lyder som en Mercedes med motorbøvl. ”Jeg tænkte om du ikke kunne hjælpe med en besværlig kunde. Han vil ikke stige ud af min taxa. Han sidder bare og synger på bagsædet. Jeg tror det er en oppe fra anstalten!” ”Seføli, Ragner. Vis vej!” Julle kan godt li’ Ragner, der vralter afsted, som en fødende kvinde der jogger, med sin førstefødte halvvejs ude af wooha’en. Ude i taxaen sidder ganske rigtig en skægget fyr i jakkesæt, og skråler julesange. ”Ud, motherfucker!” råber Julle, og flår Mercedesens dør op. Men enten vil manden ikke høre, eller også kan han ikke høre Julle for den højrestede tyske julesang, han sidder og skråler. Julle synes han ligner Hollys nu afdøde trussetyv af en kollega – og skyder ham tyve gange gennem kinderne. Blodet løber ned på skjorten, og flettes sammen som et julehjerte. Det ser smukt ud – og manden bliver pludselig meget medgørlig, så Ragner kan losse ham ud på fortorvet, hvor han synger – eller skriger videre. Julle vinker til Ragner, og går ind i centret igen. Han kommer i tanke om, at han glemte sin pizza, nede på Takagi Grill. ”Man bli’r så sulten, når man skyder på folk!” tænker han, og dapper hen mod grillen.


HARD DIECEMBER

5

Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 5 – 6. december Julle McClane står og skyder til måls efter glaskuglerne på det store juletræ på centertorvet. Han kommer lige henne fra supermarkedet hvor han skød til måls efter udstillingsnisserne, men han kunne godt fornemme, at det ikke faldt i god jord. Så nu står han altså her. Glockens drøn danser rundt mellem butikkernes glasfacader, og kunderne løber skrigende rundt. Han plaffer en enkelt glasengel, der eksploderer i en sky af pulveriseret glas. Han står lidt og grubler, og begiver sig ud på sin runde. Bvæger sig langsomt afsted mellem de mange kunder, der kigger skræmte på ham. Julle nyder opmærksomheden. Hen passerer malerforretningen, da en skikkelse i skyggerne fanger hans blik. Skikkelsen er utydelig, nærmest gennemsigtig. Forsigtig lunter Julle McClane nærmere. Den gennemsigtige figur vinker til ham. Og så kan Julle se hvem det er. ”Er det dig, Hans, din motherfucker?” Det gennemsigtige væsen nikker, og træder frem. ”Ja, det er mig. Er du klar over hvor længe jeg har ledt efter dig? Hans Gruber ser en smule vred ud. Da han drejer hovedet, kan Julle se, at baghovedet er helt fladt. ”Sikken smuk nakke du har fået. Kan forstå at et fortorv slår hårdt når man rammer den fra – ja, hvilken etage var det nu, da skvattede ned fra?” ler Julle. Hans siger ingenting. ”Hvad laver du her, Hans? Er du Julens Ånd, der skal komme og sprede glæde?” ”Jeg er kommet for at stille dig et forslag, du ikke kan afslå!” skumler Hans Grubers spøgelse. ”Sig frem. Hvordan går det med din ven Karl? ”Fint tak – han hænger i. Men jeg har et forslag: Du skyder dig selv, og så lover jeg aldrig mere at genere dig. Hvis ikke – så vil jeg spøge her i centeret – dag og nat. Hvad siger du så?” Hans bider munden sammen til en smal skægget stribe. Julle løfter Glocken og tømmer hele magasinet i Hans Gruber. Desværre er Hans jo blot en ånd, så kuglerne pløjer ind i malerforretningen, og får den ene malerbøtte efter den anden til at eksplodere. Det ser flot ud, så Julle finder ekstramagasinet, og tømmer også den ind i butikken. Kunder og ekspedienter skriger, mens de flygter i sikkerhed. Hans Gruber ryster på hovedet, og svæver op mod loftet. ”Vi ses, McCLane. Jeg skal nok få skovlen under dig inden jul!!!” ”Fuck! Nu skal jeg sikkert op til centerchefen!” tænker Julle.


HARD DIECEMBER

6

Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 6 – 7. December ”Hvad skal jeg gøre med dig, McClane?” skriger centerchefen, mens hans stamper i gulvet med sine fine velpudsede sko, så der står spåner op fra tæppet i kontoret. ”Hvordan kan du finde på at smadre malermester Torps butik? Har du set hvordan det ser ud dernede? Det ligner en palet der har brækket sig!” ”Tja, det gik vist lidt over gevind!” smiler Julle McClane. Han tænker på Hans Grubers ånd, og hører ikke efter centerchefen. Men han kan fornemme at han stadig råber – for det smerter i hans ører. ”Nu får du snart ikke flere chancer. Skrub så ud og gør centeret sikkert!” sukker centerchefen, mens han tuder lidt. Julle dasker ud af centerkontorets dør. Der står en stor figur af et rensdyr, med blinkende rød næse, lige til venstre for døren. Julle trækker Glocken, skyder rensdyrets næse, der eksploderer, og efterlader et gabende hul i figuren. Hovedet er nu bare en rund ring af brunmalet glisfiber, med et rødt gevir på toppen. Julle smiler og tripper stille hen mod centertorvet. Måske Takagi Grill har åbent – han kunne godt bruge lidt kaffe. Noget fanger hans blik i vinduet ind til radio og tv-butikken. ”Hvad er det?” mumler Julle, da han kigger i et stort TV. På skærmen ser Julle sig selv. ”Det må være en optagelse fra sikkerhedskameraet i Nakatomi!” tænker han. Pludselig dukker Hans Gruber frem i 50 tommer, med stikkende øjne og koldt smil. ”Dø, motherfucker!” råber Julle McClane, trækker Glocken, og planter fire skud i Hans Grubers pande. Sikken effekt – først smadres ruden i et vandfald af glasskår, der regner ned på gulvet, og lyder som tusind små juleklokker – var det ikke for bragene fra Glocken. Så eksploderer Hans’ ansigt i en sky af fladskærm, røg og flammer. ”Fuck – nu igen!” når Julle lige at tænke, inden en vred ekspedient kommer ræsende hen mod ham. ”Hvad laver du, din juleidiot?” råber ekspedienten. ”Pløkker en Fona-medarbejder!” siger Julle stille, og planter to hurtige skud i ekspedientens hoved, der eksploderer som en overspændt vandballon. ”Glædelig jul, Røde!” snerrer Julle, og dasker op mod Takagi Grill.


HARD DIECEMBER

7

Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 7 - 8. December. Centerchefen er helt blå i hovedet. Han har ikke sagt noget i ti minutter – det har han simpelthen ikke luft til. I hans tindinger dunker to blodårer, der snildt ville kunne rumme et metrotog hver. ”Hrasguu – måghuski –mårggdghyrr!” Spyttet står i spande ud fra centerchefens mund. Han ta’r sig pludselig til brystet, bliver stille, og banker hovedet ned i skrivebordet – lige oven i en lille papirsnisse, der flader ud som en julepandekage. ”Jamen, hvis der ikke var mere, så går jeg min runde, boss!” Centeret virker dejlig stille i dag – i hvert fald endnu. Julle klapper resterne af det rensdyr han skød i går, og slentrer roligt afsted. Kunne der bare dukke en butikstyv op. Eller en tigger. Eller bare en mand i kørestol, som var faret vild. Han sniger sig langs supermarkedets vinduesfacade. På den anden side af gangen ligger børnetøjsforretningen, med alt sit skrigfarvede tøj. Julle løber over bag en sammenplantning. Inde i børnetøjsforretningen står en højgravid kvinde iklædt en lilla frakke, der er lidt for stram. Hun ligner lidt centerchefen ansigt – i 100 gange forstørrelse. Pludselig dukker der et skægget ansigt frem lige foran Julle – og han skriger højt. ”Nå, du har nok ikke pløkket hjernen ud på dig selv endnu, McClane!” ler Hans Gruber spøgelset. ”Fuck, dit møgdyr. Det må du aldrig gør igen – nu kan jeg jo ikke ha’ disse bukser på resten af dagen!” Julle trækker Glocken, og røret lidt rundt i luften, der hvor Hans’ spøgelsesansigt er. ”Har du tænkt dig at skyde dig selv i dag?” spørger Hans. ”No way, motherfucker!” hvæser Julle, og prikker Hans i de ikke-eksisterende øjne. ”Så kommer jeg igen i morgen. Pas på dig selv så længe – og især på fodtøjet!” gnægger Hans, og forsvinder ned i gulvet. ”Jeg hader ham. Hvad mente han med ”især fodtøjet?” Grubler Julle. Svaret kommer, da han ta’r et skridt, og for sent opdager at snørebåndene på støvlerne er bundet sammen. Julle ramler omkuld, og klasker nissehuen så hårdt ned i marmorguvlet, at julestjerne danser foran øjnene på ham. En pensionist kommer hoppende på sit gangstativ: ”Er du kommet noget til, Julemand?” ”Knyt, blebesse!” og så planter Julle et skud i begge besses brilleglas, så hjernen pustes ud over vinduet ind til børnetøjsbutikken. Den gravide kvinder skriger, og fuldender illusionen af at være et forstørret centerchef-hoved.


HARD DIECEMBER

8

Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 8 – 9. December Det er første dag i meget lang tid, at Julle McClane ikke har stået skoleret på centerchefens kontor. Den blev vist lidt høj i går, for Julle vågner i en toiletbås. Han kan kende det snuskede brunlige gulv, så det må være toilettet på Centerpubben. Forsigtigt forsøger han at rejse sig, men sætte sig igen, og lukker øjnene da kvalmen skyller ind over ham. Efter lidt tid letter kvalmen, og Julle stavrer vaklende ud af båsen. I spejlet kan han se en julemand, der er blevet blendet og foldet som et julehjerte. Det ser skidt ud – præcis ligeså skidt som han føler sig. Med en knirken skubber han døren op ind til pubben. Dunsten af cigaretrøg og meget stærk glögg slår ham næsten omkuld, og han må gribe fat i barddisken, for ikke at falde. Hele disken er fyldt med ølnisser, snapseengle og whisky-rensdyr. Julle griber ned under disken, og griber en smålunken julehumle. Han skyder kaplsen af, og drikker juleøllen med få grådige slurke. Det sætter rigtigt sving i maven, og han dekorerer bardisken med en kaskade af gårdsdagens julemad og våde varer. Han tørrer munden af i ærmet,og vakler hen mod centerpubbens indgang. På væguret kan han se, at klokken kun er 7, så der er to timer til centeret åbner. Rigelig tid til at blive vasket og få et rent julemandskostume på. Han må skyde dørlåsen i stykker for at komme ud af pubben, og trisser derefter hen ad den oplyste centergang. Butikkernes mange julelys bader gangen i et gyldent skær, der skærer ind i Julles alkoholomtågede hjerne. Han løber julespidsrod mellem udstillingsnisser, hængende gigantstjerner og blinkende rensdyr, men når helskindet ned til centerkontoret. Efter et hurtigt bad, en halv flaske snaps og en ren dragt, føler Julle sig ovenpå igen. Han finder æsken med smøger, og snupper en enkelt – da rengøringskonen slår døren op, ind til omklædningsrummet. ”Hvem er du?” skriger hun. ”Julemanden – eller nærmere: kuglemanden!” – og så planter Julle 10 kugler i perfekt stjerneform, lige midt i rengøringskonens bryst. ”Yippee-ki-jul, motherfucker. Du har lige fået fri resten af året!” Rengøringskonen klasker i gulvet med et gigantisk smat.


HARD DIECEMBER

9 Afsnit 9 – 10. december.

Det kan godt ske at Julle McClane ikke blev kaldt ind til centerchefen i går. Men i dag slipper han ikke. Julle kan overhovedet ikke forstå en lyd af hvad chefen siger. Chefen hoved går fra side til side, det er skiftevis rødt, blåt, hvidt, grøn – og ind i mellem helt sort. Der kommer ord ud af chefens mund, men tonen er så høj, at kun hunde og flagermus kan høre hvad chefen siger – og Julle McClane er ingen af delene. Skrivebordet sejler af centerchefspyt. Endelig opstår der en pause, og Julle løfter forsigtigt en finger… ”Babababa – du skal ikke sige et ord. McClane. Du har skudt Else – ELSE!!! Jeg kan tilgive at du skyder kunder. Jeg kan tilgive at du skyder vores smukke rensdyr. MEN DU HAR SKUDT ELSE, verden bedste rengøringskone! Du vil blive straffet. McClane.


Du vil blive straffet på den værst tænkelige julefacon, er du klar over det?” Centerchefen spytter blod op, han har åbenbart bidt sin egen drøbel af i ren arrigskab. ”Hvad mener du, boss?” spørger Julle forsigtigt. ”Jeg mener, at du skal være centerjulemand resten af dagen. Du skal sidde og tage imod irriterende møgungers julegaveønsker, til dine lår er store pumpende vabler. Og skulle en enkelt eller to lade deres møgunge-urin ned over dine små julemandslår, så bliver du bare siddende i det, om det så ætser dine lår og baller. HAR DU FORSTÅET?” Centerchefen er helt forpustet, og må tage fat i skrivebordet, for ikke at falde omkuld. ”Forføj dig så ud af mit kontor. Væk – herut. Ned på centertorvet til den skrigende hob af djævleyngel. Wush wush – afsted!” Julle forlader centerchefens kontor, akkompagneret af en diabolsk latter, der forfølger ham ned ad gangen. På centertorvet er der blevet placeret en forgyldt stol, ved siden af juletræet. Der står allerede en horde af skrigende børn. Julle banker på hylsteret – jo, Glocken er der stadig. Han maser sig vej gennem køen, og sætter slår sin julemands-centervagt-røv i sædet. Straks springer der en lille pige op på hans knæ. ”Er du en rigtig julemand, er du – er du. Hvad, er du? Jeg tror ikke at du er den rigtige julemand. Du har nemlig blod i skægget, og julemanden spiser ikkke blod – det er Dracula. Og han er i hvert fald ikke julemand. Er du julemand, hva’? ER DU JUELEMAND?” skriger den lille pige ind i Julles ene øre. Det føles som at blive kildet med en boremaskine på trommehinden. ”SHUT UP – din forpulede lille møgbunke! Råber Julle, mens han trækker Glocken, og slår pigen hårdt over munden. Hun skriger op, og nede i den ventende flok, maser en stor mand sig pludselig vej. Han er iført en strikket trøje, med motivet af en nisser der snaver en engel. ”Sært!” tænker Julle. Lige inden den vrede mand, planter sin knyttede næve i Julles ansigt. ”Sådan skal du ikke tale til min lille Katinka!” råber manden, der åbenabrt er pigens far. ”Nå, så jeg skal ikke råbe af din lille møgtøs. Skal jeg så heller skyde hende?” råber Julle til manden, og vifter med Glocken foran øjnene på ham. ”Hvad er du for en syg julemand, der render rundt med våben?” siger manden. ”En der ikke kan li’ børn – eller forældre!” smiler Julle, og skyder manden i hans åbne mund. Tandkød, tunge, kinder og tænder sprøjter ud over børneflokken, der straks begynder at skrige, og løbe væk fra centertorvet. ”Fuck!” tænker Julle. ”Nu skal jeg nok ind til chefen igen. Nå skidt, skal jeg ha’ en skider, så kan jeg ligeså skyde nogle flere!” Og så skyder Julle alle børnene på torvet. Forældrene læber rundt i blodet fra de døde børn, og tegner smukke fodsporsguirlander på gulvet. ”Luk da arret, kællinger. Tænk på alle de penge i sparer til julegaver!” vrisser Julle, mens han læner sig tilbage i guldstolen, og tænder en cigaret. ”Merry fucking jul!


HARD DIECEMBER

10 Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 10 – 11. December. Julle McClane kan godt fornemme, at det ikke er helt godt at han skød hovedparten af børnene på centertorvet i går. Han står inde på centerchefens kontor. Han kan slet ikke se – eller høre – chefen. Men han ved han er der. Han var der i hvert fald for et lille øjeblik siden. Nu sidder han under skrivebordet, mens han banker hovedet ind i det massiv egetræ. Ind i mellem dukker hans ene hånd op, og tegner cirkler i luften bag skrivebordet, får så at forsvinde, og kort efter atter dukke frem, og tegne tegninger i luften. ”Chef – er du OK?” fremstammer Julle. Der høres kun en sagte stønnen nede under bordet. ”Chef?” ”19 døde børn i mit center!” hvisker chefen, med en stemme så uhyggelig, at Julle får gåsehud. ”Nå, ja – de har vel søskende, sådan nogle krabater!” Nu lyder der blot en sagte stønnen under skrivebordet. ”Skal jeg gå min runde, boss?” Centerchefen stønner endnu højere. ”Så går jeg, boss!” Julle går direkte op mod Takagi Grill. Der er blevet ryddet op på centertorvet, efter gårdsdagens blodbad. Han sætter sig på barstolen foran disken ved Takagi Grill. ”Hvaskavær?” spørger fortænderne med asiat omkring. ”Bare det sædvanlige, tak!” smiler Julle. ”Topisaspesjal!” råber pigen ud til køkkenet. ”Og en kop meget stærk kaffe!” ”Ohv iløb tørfo kaf!” siger pigen. ”Har I ingen kaffe?” Julle man mærke mørket i ham vokse. ”Så bare en lille spids!” ”Vi må ikksæl alkol tilansat!” smiler pigen. ”Nå, det må i ikke, lille juletrold. I må ikke sælge sprit til ansatte i arbejdstiden. Og I har ingen kaffe. Men jeg kan se at I har masser af gran, og nisser og guirlandepis. Og en julebæver, og en julehval – og hvad er det der – er det en julekat?” ”ja, vi har kat. Duka go få julekat med pomfritt!” smiler pigen. ”Nå så kat, det har du – men ingen kaffe? Ved du hvad du også har?” spørger julle pigen. ”Naaarj. Enlil hund? Guulhud? Åntimav?” gætter pigen. ”Niks, hul i hovet!” siger Julle McClane, og skyder pigen med en dumdum kugle, så hele hendes hoved dekorerer Takagi Grill. ”Nå, nu får jeg sikkert karantæne!” skumler Julle, og går videre på sin runde.


HARD DIECEMBER

11 Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 11. – 12 december Vi har modtaget klager over vores centervagt – Julle McClane. Der er flere – kvinder – som har påpeget at de synes han er for voldelig. At der ikke er nok jul i historien. At de finder det mærkeligt at Julle bare kan gå og skyde folk ned, uden at blive straffet for det. Og til det, kan jeg kun sige, at det bliver meget værre. Meget. Og det er kun en historie – så moren, kunden i dyrebutikken, taxikunden, Fona medarbejderen, den kvindelige pensionist, rengørringskonen Else, faren, de 19 børn og den asiatiske pige i grillen er altså kun døde i min fantasi. De har aldrig levet i virkeligheden – og så kan man jo slet ikke dø. Jeg kunne i øvrigt aldrig drømme om at skyde en Fona-medarbejder! Og kan vi så komme videre. For Julle er lidt utålmodig efter at komme i gang. Julle står og kigger efter ambulancen, der kører væk med centerchefen. Stakkels centerchef. Han var midt i en svada, da hans stakkels hjerte ikke kunne mere. Det sprang i luften – lige ud i hovedet på Julle. Julle tørrede blodet og det sprængte hjerte bort, og trisse de ud på sin formiddagsrunde i centeret. Det var lidt trist med chefen. Han havde sådan glædet sig til at skyde ham, en af de nærmeste dage – men som sædvanlig var chefen flere skridt foran Julle. Han går der i sine egne tanker, da Hans Grubers spøgelse lige pludselig springer ud foran ham og råber: ”Rosinrøv!” ”Motherfucking motherfucker!” skriger Julle, skvatter om på gulvet, og slipper det meste af morgenmaden løs i underbenklæderne. ”Det er anden gang ud gør det, din pølseæder. Stop det, eller jeg….gør noget! ”Du kan jo bare stikke din gøb ind i munden og trykke af – så slipper du for mig!” smiler Hans Gruber. ”Jeg skal nok få skovlen under dig, Deres gennemsigtige Klamhed!” spytter Julle. ”Jeg overvejer faktisk at hente flere af vores fælles, afdøde bekendte ind, så vi kan kører lidt på dine nerver!” ler Hans. ”Åh ja, hent din ven Karl. Går han stadig til regelmæssig behandling hos kiropraktoren?” Hans Grubers øjne bliver mørke. ”Du skal altid komme med dumme vitser om stakkels Karl. Er du klar over han må gå og holde sit hoved. Hvor tåbeligt ser det ikke lige ud, at et spøgelse går og holder sig eget hoved, fordi en aggressiv betjent absolut skulle brække hans nakke?” ”Piv, piv, flæbe. Du kan jo give ham en støttekrave i julegave, Hansi!” ler Julle. ”Idiot!” skumler hans, og forsvinder i den blå luft.


HARD DIECEMBER

12 Afsnit 12. – 13 december

13. december – og så tilmed en fredag. Julle ryster på hovedet og tænker det næsten ikke kan blive værre. Fredag den 13. December – så vælter der sikket nisser frem fra Helvedes dybder. Julle har fået karantæne hos Takagi Grill, og slentrer ind på Centerpubben. Han får et glas med to fingre brunligt ildvand, betaler, og går ud på centergaden igen. Whiskyen varmer dejligt i hans mave, og han kan mærke anspændtheden langsomt forsvinder. Måske han skulle gå en runde ned til hovedindgangen og se om alt er som det skal være hos bageren, de to dametøjsforretninger og i boghandlen.


Allerede længe før han når bagerdisken, kan han dufte brødet, og høre højlydt julemusik. Wham!’s ørehænger pumper ud i gangen, og ekkoer rundt mellem marmorgulvet og loftet. Julle trækker Glocken, stiller sig op til disken, og banker stille på glasset med pistolløbet. Bagerjomfruen er ved at ekspedere en kunde, og lader blot som Julle ikke er der. Hun modtager betalingen, og henvender sig til den næste kunde. Hun må nærmeste råbe det, for den høje musik. ”Jeg vil gerne beder om 8 norske klejner!” siger en ældre herre med rystende stemme. ”HVAD? DU MÅ TALE LIDT HØJERE, BESSEFAR!” røber bagerjomfruen. Julle ser rødt, og råber: ”SKRU SÅ NED FOR ET LORTEJULEMUZAK!” ”HVAD? DET ER IKKE DIN TUR!” råber jomfruen tvært. Julle hæver Glocken, og skyder jomfruens venstre øre af. Hun skriger, tager sig til hullet hvor der en gang var et øre, og stirrer så måbende på Julle. ”SKRU NED!” gentager Julle ”Hvad?” siger pigen. ”Hvis du siger ”hvad” en gang til, så skyder jeg dig!” siger Julle stille. Pigen går ud bagved, og kort efter stopper musikken. Hun kommer ind, og kigger ondt på Julle. ”Sig mig, er du syg i bøtten? Er du en psyko-nisse eller hvad?” ”Du sagde ”hvad”!” siger Julle, og skyder hendes næse af. Hun skriger, og løber rundt bag disken, som en høne med afhugget hoved. Julle griber et franskbrød og presser det ned over Glockens løb, hvorefter han skyder bagerjomfruen fem gange. Hun vælter rundt i rundstykkerne. Den ældre herre kigger vredt på Julle. ”De er meget uopdragen, unge mand. Det var min tur!” Julle trækker på skuldrene, snupper en blodig specie, og vender sig for at gå. Og stirrer lige ind i Hans Grubers gennemsigtige fjæs. ”AAaaarrhhh!” Speciesmulder sprøjter som en pulsåreblødning ud af Julles mund. ”Du gjorde det igen, dit tyske møgøre!” Hans ler. ”Jeg har taget en gammel ven med!” smiler han, og langsomt toner Karl frem foran Julle. Hans hoved hænger ganske rigtigt lidt løst. ”Hansi, din gamle svævebane-ekvilibrist. Skal vi danse noget kædedans!” Karl går helt bersærk, og slår ud efter Julle, men da han er et spøgelse, ryger armene bare gennem Julles krop, uden at gøre skade. ”Hvad så, gespenst, har du gummiarme?” Karl bryder grædende sammen, og forsvinder langsomt i den tomme luft. ”Jeg skal nok få ram på dig!” råber en ophidset Hans Gruber efter Julle.


HARD DIECEMBER

13 Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 13 – 14. December ”Davs, Julle!” smiler den nye centerchef. Han er en høj, slank mand, med kridhvide tænder, og et hår som sidder perfekt. Julle ved med sikkerhed, fra allerførste øjekast, at han ikke bryder sig om manden. ”Jeg kan forstå, at du har haft lidt… uoverenstemmelser med kunder, her i julemåneden!” smiler den ny centerchef. Julle siger ingenting. ”Du har vist det man kalder et temperamentsproblem, min kære McClane. Men du må forstå, at her i julemåneden, skal vi være gode ved hinanden. Julen er hjerternes fest!” smiler centerchefen. ”Nå, var det så derfor den gamle centerchefs hjerte sprang i luften?” mumler Julle. ”Vi skal have vores kunder til synes om dig. Du står i lidt lav kurs, efter de uheldige episoder. Men det vil jeg ændre på. Allerede fra i dag!” ”Fedest med fedt på!” tænker Julle, mens han forstiller sig, hvordan det vil se ud, hvis han pressede Glockens løb ind i mandens venstre øje, og trykkede af. ”Derfor har jeg fundet denne fine julekurv, fyldt med dejligt konfekt og lækre sprøde pebernødder. Og den skal du tage med på din runde, og dele ud af, ligeså snart du ser nogle børn. På den måde, skal vi nok få folk til at li’ dig igen!” ”Er det forgiftet?” spørger Julle. ”Julle, Julle, Julle. Jeg skal nok få dig i julehumør – om du vil det eller ej!” siger centerchefen med sit formstøbte hvide plastiksmil. Ud på centerhovedgaden, når Julle ikke engang at gå ti skridt, før en mindre horde af børn, stimler rundt om ham. ”Må vi få noget slik, hva?” ”Åben jeres mund!” Og ungerne åbner naturligvis munden, hvorefter Julle hælder hele kurvens indhold ned i børnenes munde, så de er ved at kløjs i det. Straks kommer et par overgearede speltmødre ræsende. ”Skal du gi’ vores børn slik? Hvis det ikke er økologisk, så skal du få med os at bestille!” De stiller sig knurrende ved siden af julle. ”Næ, se – en julehval!” siger Julle – og de to mødre kigger straks den anden vej, hvorefter Julle skyder dem begge i knæskallerne. De falder skrigende om på gulvet. ”Hvis I ikke klapper i, og lader jeres børn æde al slikket, så skyder jeg jeres børn!” smiler Julle, hvorefter de to kvinder tier øjeblikkeligt. ”Merry Christmas, kællinger!” griner han, går ud på sin runde. Det var da ikke så svært at dele slik ud! Og han har helt sikkert fået sig et par nye venner.


HARD DIECEMBER

14 Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 14 – 15. December Julle står og hænger op af en stort plastikjuletræ, med hundreder af glitrende glaskugler. Helt inde ved stammen har han gemt en flaske ildvand, og han har lige taget et ordentligt søp af de våde varer. Den nye centerchef var ikke så slem her til morgen. Det bliv kun til en lille reprimande, over det med de to kvinders knæskaller. Men slikuddelingen syntes centerchefen at Julle klarede til et rent 12 tal. Og derfor har Julle fået slikkurven med på sin runde igen i dag. Han har gemt Glocken nede mellem de cellofanindpakkede godter, så den er nem at komme til, hvis nu de små krapyler skal gøre knuder. Julle sætter sig i bevægelse, og slentrer roligt hen ad centerhovedgaden, mens han kigger efter suspekte typer i butikkerne. Han hilser på spruthovederne inde på Centerpubben, og de hæver deres glas og hilser igen. Gamle Verner, har aldrig glemt at han har været ved garden, så han gør honnør – hvilket ikke er særligt smart gjort med en hel frisk fadbamse i hånden. Fedt-Bo der sidder over for Verner, vælter bagover på stolen af bare grin. En typisk dag på Centerpubben. Han når hen til centertorvet, og drejer til højre, ned forbi sportsforretningen. Et par mandlige ekspedienter har travlt med at servicere et par unge kvinder, som prøver løbetøj. De to mænd retter hele tiden på kvinderens løbebukser, som tilsyneladende ikke vil sidde ordentligt. Kvinderne fniser. ”Sådan et par små svin!” tænker Julle. Hvis bare… og med et får Julle en ide. Den er intet mindre end genial. Det er næsten kunst. Nu skal han Glockenfløjtemig sprede noget julestemning. Han tager en karamel fra kurven, pakker den ud, og tygger den let, så den er dejlig blød og klistret. Så finder han en anden karamel, i fint guldpapir, som han klistrer den tyggede karamel på, og endelig klister han det hele fast med den tyggede karamel over mundingen på Glocken. Langsomt lister han nærmere i skjul af nogle tøjstativer. Da en af de mandlige ekspedienter, for Gud ved hvilken gang, lige skal justere numsen på en af kvindernes løbebukser, skyder Julle. Effekten er storslået. Der lyder et knald fra pistolen, og et fugtigt smask da karamellen i guldpapir rammer ekspedienten lige i panden. Hans hånd standser få millimeter fra kundens numse. Han himler med øjnene, som for at se hvad der ramte ham i – og falder så om på gulvet. Julle griner. Kvinderne skriger. Og nu har den anden ekspedient fået øje på Julle McClane. ”Hvad laver du, din juletrold?” råber han, og styrter over mod Julle. ”Ro på – det var bare for at sprede lidt julestemning!” Julle smiler, og gemmer Glocken ned mellem slikket – men han slipper den ikke. ”Smil – og tag et par håndfulde slik!” Ekspedienten standser forvirret op. Han kigger over skulderen på sin kollega, der ligger og stønner. Så stikker han begge hænder ned i kurven, for at tage en ordentlig grabfuld slik. I det samme skyder Julle, så slik, kurv og stykker af ekspedientens fingre spredes som en fontæne ud over butikkens gulv. Ekspedienten skriger og kigger på sine fingerløse hænder, kvinderne skriger og den første ekspedient ligger og siger underlige lyde. ”I skulle lave et kor, og synge nogle julesange ned på centertorvet!” griner Julle, og fortsætter på sin runde.


HARD DIECEMBER

15 Afsnit 15 – 16. December

Klokken er næsten 9, og om lidt åbner centret. Julle har placeret sig i sit julemandsoutfit, tæt på hovedindgangen. Han har stillet sig strategisk rigtigt, i ly bag en stor plantekumme, indeholdende planter, et grantræ og en skrotplads for julepynt. Uden for de endnu lukkede glasdøre, står en horde af hujende kvinder. De stirrer ind i centret med vilde øjne, og nogle af dem har endda fråde om munden. Sådan er det hvert år, når Sussis Sko holder en-times-juleudsalg i december. Der er halv pris i butikken – men det er kun mellem kl. 9.00 og 10.00. Julle får kuldegysninger af den skrigende kvindeflok. I sidste øjeblik beslutter han sig for, at løbe ned bag blomsterkummen ved Centerpubben. Han når lige på plads da dørene slås op, og kvinder myldrer frem, som zombier på jagt efter menneskekød. Helt i front løber en meget smuk, forretningsagtig kvinde, i nogle sko, det ikke burde være muligt at løbe i. Her er det en tanke popper op i Julles hjerne, og uden at tænke den igennem, trækker han Glocken, og skyder den forreste kvinde i knæet. Hun styrter skrigende om, og kurer hen af det glatte marmorgulv. Julle skyder et par stykker til i knæene, og da de styrter, falder en hel flok af de bagvedløbende kvinder over dem. Julle McClane griner højt. Han kan ikke huske hvornår han sidst har haft det så morsomt. Centeruret viser 9.01. På gulvet ligger skrigende og blødende kvinder, og bagved presser endnu uskadte


kvinder på, for at komme frem. De er næsten ikke nået ind i centret endnu, men ligger og roder rundt kun 10 meter fra hovedindgangen. Nogle kvinder får sig kæmpet over de liggende kvinder, og sprinter nu frem. Julle skyder en i låret, og hendes ben kollapser under hende. Flere falder over hende. Det er nu gået op for kvinderne, at der sker noget ud over det sædvanlige, og de standser op. Julle afventer, og skifter position til bagved bænken foran strikbutikken. Sådan bliver kl. 9.06. Han kan se nogle kvinder står og tale sammen i en klynge, og med et sætter de alle i løb. De spreder sig ud i en vifte, men Glocken bjæffer nogle gange, til alle kvinderne ligger på gulvet, med blødende sår i benene. Klokken er nu blevet 9.12 Kvinderne forsøger sig nu med en ny strategi. Hele flokken sætter sig i bevægelse, som en stormflod. Julle skyder en, flokken vender om, står lidt – og forsøger så igen. For hvert forsøg vinder kvinderne terræn, og Julle er nu trukket helt op på centertorvet. Han tjekker lommerne for ekstra magasiner – der er rigeligt, og skyder et par kvinder, da de løber ud af flokken. Klokken nærmer sig 9.30 – og flokken er desperat – der er kun 30 minutter tilbage af skoudsalget. Julle beslutter sig for, at han vil give kvinderne en chance, og går ned mod den skamskudte rensdyr-figur ved indgangen til centerkontoret. Herfra kan han se hen ad begge gange, og overskue indgangen til Sussis skobutik. Kvinderne går ti meter bag ham, roligt, mumlende men på vagt. De afventer – og klokken er nu blevet 9.43. Men så sker det. Hele flokken sætter sig i bevægelse. De flyver skrigende frem, viftende med deres tasker. Nogle har neglefile i hænderne, andre holder deres mobiler frem, som var det spyd. Hele højre gang er fyld med kvinderne, og Julle skyder nogle stykker i knæskallerne, så de falder omkuld, og river flere andre med. Ud af øjenkrogen kan han se, at kvindehorden nu også kommer hen ad den venstre gang. De er stadig henne ved hjørnet, hvor den anden skobutik opholder dem et kort sekund, ind til det går op for dem, at de kun sælger herresko. Også her skyder Julle nogle stykker. Klokken nærmer sig nu 9.53. For at få bedre udsyn flytter han atter position, til bænken foran Sussi Sko. Kvinderne er nu desperate, de opfører sig zombier der har ædt deres egne hjerner, og glemmer alt om deres egen sikkerhed. De maser sig frem gennem gangene, og her er det Julle trækker sin trumf: Den ekstra Glock. Han skyder lidt i begge retninger, og flere kvinder dejser skrigende omkuld, men horden stopper ikke. Med udstrakte arme løber de frem mod skobutikken. Der er nu kun 2 minutter tilbage af udsalget. Julle skyder alle han kan nå, og en stor plade af liggende kvinder spærrer nu vejen for dem bagved. Enkelte af de sårede udsalgshungrende kvinder kravler frem mod Julle og butikken, men han planter et skud i hver af deres arme. Et gys går gennem kvindeflokken – og bag sig kan Julle høre en lyd. Han vender sig hurtigt, og ser ekspedienten i Sussi Sko tage udsalgsskiltet ned – klokken er blevet 10.00. Det er som om al luft går ud af kvinderne. Julle griner, og træder hen over kvinderne, og videre ud på sin runde.


HARD DIECEMBER

16 Afsnit 16 – 17. December

Den nye centerchef sidder bag sit skrivebord. I forhold til den nu afdøde tidligere centerchef, så er han ulasteligt klædt. Jakkesættet sidder perfekt, håret sidder som er det formpresset, og hans hænder er velplejede. Chefen kigger op over kanten på de næsten usynlige briller. ”Julle, Julle, Julle. Du er en rigtig slem dreng, ved du det? Men du slipper med en lille reprimande – og ved du hvorfor?” Julle ryster på hovedet.


”Jeg har hat besøg af Sussi nede fra skobutikken. Og hun var glad!” smiler chefen. Julle fatter ingenting. ”Jo, for hun har afholdt det sædvanlige en times juleudsalg, i mere end 30 år – og hun var egentlig lidt træt af det. Hun tjener jo ikke noget på det. Så hun var jublende lykkelig over, du holdt kællingerne væk!” Julle smiler. ”Nå, men jeg kan se at slikkurven er gået i stykker. Der står en ny uden for døren, som du kan tage med på din runde!” Centerchefen kigger ned i sine papirer, og Julle kan fornemme at samtalen er slut. Julle spankulerer ned ad gangen mod centertorvet. Der er stuvende fuldt af mennesker, og efter få meter, er kurven allerede halv ribbet for slik. En lille pige stiller sig ind foran Julle, og råber: ”Jeg vil ha’ slik!” Julle overser hende og går videre. Pige løber efter og stiller sig ind foran ham igen. ”Jeg vil ha’ sliiiik!” skriger hun. Julle går uden om hende og videre hen ad gangen. Pigen gentager sit nummer, men denne gang griber hun fat i kurven, så det meste af indholdet falder ud på gulvet. Hun springer rundt i slikket mens hun skriger af glæde. Julle stiller roligt kurven fra sig, og hurtigt får han væltet pigen ned på gulvet og om på ryggen. Hun stirrer på ham med skræmte øjne. Og så skriger hun, så glaskuglerne sprænger. ”Nå, så du vil gerne have lidt slik – jamen det skal du da også få!” Han griber vingummier, karameller og pebernødder og med lynets hast, stopper han pigens ører og næsebor til. Hun skriger endnu højere. Pludselig mærker Julle et slag i ryggen. Han vender sig om, og en meget ophidset kvinde står bag ham. Hendes mund bevæger sig, men hun er så ophidset, og hendes stemme så høj, at han ikke kan høre et ord af hvad hun siger. Men med den grimme tud, så må hun være pigens mor. ”Vil du også gerne have pebernødder op i næsen?” spørger Julle med et smil, og det får kun kvindens mund til at bevæge sig endnu hurtigere. Men han kan stadig ikke høre hvad hun siger. Julle rejser sig fra den sprællende pige på gulvet, tømmer resten af kurvens indhold på gulvet, og planter kurven på den talende kvindes hoved, som en pudsig stråhat. Hun tier pludselig stille – men så bevæger hendes mund sig igen – og denne gang kan Julle høre hvad hun siger. Efter to minutter har Julle fået mere end nok, så han hæver Glocken, og skyder kvinden lige midt i panden. Kurven ruger i luften, efterfulgt af det øverste af kvindens hoved. Begge dele rammer centerloftet, og falder derefter ned i hovedet på to andre centergæster. Den skaldede mand der har fået kvindens isse ned oven i sin egen, føler efter hvad det kan være. Et stort smil breder sig , da han opdager der er hår. ”Tak, julemand” smiler han ”Yippee-ki-selv tak, motherfucker!” smiler Julle, og tager en karamel.


HARD DIECEMBER

17 Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 17 – 18. December Julle er lidt trykket over situationen. Centerchefen er ved at udvikle sig til klon af den første centerchef – i hvert fald hvad angår skideballerne. Julle forstod ikke ret meget af hvad han sagde – men meningen var tydelig nok. Og nu står han altså her. Dette er straffen. Men udsigten er fin. Julle McClane befinder sig i en kurv under loftet, lige ved siden af det store juletræ på centertorvet. Her skal han stå hele dagen, og smide pebernødder ned i hovedet på kunderne. Og der er nok at tage af, for centerchefen har udstyret ham med 4 20 kg sække fyldt med pebernødder. Julle har nu stået i kurven tre timer, og har knapt fået tømt en sæk. Han gør ellers hvad han kan, og smider hele håndfulde efter kunderne, men det er ikke rigtigt noget der batter. Nede på gulvet foran træet, har der samlet sig en mindre gruppe af indvandredrenge. De peger på ham, og griner, skubber lidt til hinanden og så tager en af dem mod til sig. ”Hvad så der, julegris. Skal vi ikke ha’ nogen nødder – eller du måske racist, eller hva’?” Julle smiler, og smider en håndfuld nødder ned til knægten. ”Er det alt, gris?” fortsætter drengen. ”Det er jo kun en til hver. Du er måske racist?” Julle griber en håndfuld til, og tyrer den i kraniet på knægtene. De dukker sig, men en af dem for en nød i øjet og skriger. ”Hvad laver du, din nar. Du har skudt Hassan!” råber drengen. Julle smider en håndfuld til i hovedet på ham. ”Du’ et svin – kom herned, og jeg skal halalslagte dig, din racistiske julebums!” Nu har Julle fået nok af den irriterende indvandreknægt. Han griber en hel 20 kg sæk, og lader den dumpe lige ned i hovedet på drengen. Han når ikke at reagere, og knækker sammen under vægten. Han ligger nu på gulvet som en stor brun sæk med strittende arme og ben. De andre drenge går helt amok. En forsøger at klatre op i juletræet for at nå op til Julle i kurven, men opdager at træ og pynt ikke er halal, og springe ned. Julle smiler bredet. Det er sjovt det her. Han griber nok en sæk, og slynger den rundt i kurven, som en julemandshammerkaster. Han lader den flyve i en smuk bue, griber hurtigt Glocken, og skyder sækken, der brister som en bums, og lader 20 kg pebernødder regne ned over drengene på gulvet. ”Glædelig jul!” råber Julle hysterisk grinende. Drengen bliver indhyllet i pebernødder, og står nu på en knasende ø af knuste pebernødder. ”Din fucking racist!” råber de i kor, mens de slynger om sig med forbandelser. Julle hæver Glocken og skyder en af drengene lige i hovedet, så de andre dækkes af smukke røde plamager. ”Min Glock er ikke racist. Den skyder alle med lige stor juleglæde!” gnægger Julle, og snupper en pebernød.


18

HARD DIECEMBER

Afsnit 18 – 19. December

Det er ved at være tæt på jul, og Julle er faktisk ved at komme i julestemning. Det har været en skøn december måned. Der intet som nogle raske drab med sin trofast gøb, som kan sætte en gammel strisser i den helt rigtige julestemning. Den følelse deles sjovt nok ikke af centerchefen. ”Er du fuldstændig brændt sammen i hovedet, McClane?” skriger han. ”Du kan skyde kvinder, børn og medarbejdere – men ingen er da så dum at skyde en indvandrerdreng! Er du klar over at vores center nu er på Al-Qaeda’s liste over terrormål!” ”Åh, stik dem en pebernød og lidt glögg. Så kan vi vel tale om det!” smiler Julle. ”SKRIID!” råber centerchefen. ”Seføli boss!” mumler Julle, og går ud på sin runde. Julle dasker lidt rundt og kigger på vinduer. Hver gang en ekspedient får øje på ham, dukker han eller hun sig bag disken. Lige foran Centerpubben springer Hans Gruber frem fra en sammenplanting. ”Tak for ringmuskeltesten, Hans!” mumler Julle. ”Ingen årsag. Du er I live endnu ser jeg!” Hans ser tvær ud. ”Ja og det er du…. Nå nej, det er du jo ikke. Hvad vil du, Hans?” ”Kvæle dig med mine hænder, hvis jeg kunne!” smiler Hans ondt. Julle mærker pludselig en ram ammoniakagtig hørm, stikke som rødglødende pinde I næsen. ”Føj for et råddent terroristkadaver – prøver du på at stinke mig ihjel, Hansi!” Julle må tage huen af, og holde den op for næsen, så hamper er dumsten. ”Det er ikke mig!” siger Hans, med afskyen malet I sit transparente fjæs. ”Det er nede fra dyrehandleren. De har fået en sending stinkdyr, som de regner med bliver den helt store julesællert!” ”Jeg tror de tager fejl!” snøfter Julle, med tårer I øjnene. ”Jeg må hellere lige se på dyret. Hyg dig, Hansi. Du kunne jo gå med, og drukne dig i et akvarium!” Hans Gruber skærer ansigt af Julle, men trisser alligevel med ned mod dyrehandleren. Jo nærmere de kommer, jo værre bliver lugten, og da de træder ind I butikken, kan de næsten ikke få luft. Ved kassen står der en ekspedient med gasmaske, og ham går de hen til. ”Vi ville --- uhuhuu den er slem – gerne se på ----ajjjjjj, for hyland! – et stinkdyr!” fremstammer Julle, og ekspedienten viser vej. I et stålbur sidder fire stinkdyr. Men de er ikke de sædvanlige sort-hvide. Disse er smukt violette og grønne. ”Vi har fået dem fra det konkursramte Cirkus Problemo. Og de er meget billige!” siger ekspedienten gennem gasmasken. ”Det tror jeg på!” mumler Julle. ”Hvad siger du, Hans. Skal du ha’ en?” Ekspedienten ser mærkeligt på Julle, men siger ingenting, Hans Gruber siger heller ikke ret meget – det er svært med hele hånden inde I munden, og to fingre oppe


I næsen. Han flår hånden ud af munden. ”Huuarrrhhh – jeg sværger – jeg kan lugte dem med øjnene!!!” hvor efter han løber ud af butikken. ”Du siger de har været I ----huuuj, jeg dør!!! – cirkus. Kan de så nogle --- arrrrg, for dælen – min næs kramper ---- tricks?” hoster Julle. ”Jep – vi har den lille søde fyr herovre – Argyle. Han er dygtig!” Julle spidser ører. ”Sagde du Argyle?” ”Jep – den er opkaldt efter en musikglad karakter I den første ”Die Hard” film. En chaufø…!” ”Tak – du behøver ikke sige mere – jeg kender ham!” afbryder Julle. ”Kender ham…?” måber ekspedienten. ”Ja, ja, videre. Hvad kan lille Argyle så?” ”Han kan stå på skøjter! Og stave!” ”Det er løgn!” ”Nej nej, den er god nok. Vil du gerne se?” ”Mon ikke!” Julle kan næsten ikke være I sin hud af bare spænding. Og pudsigt nok er lugten ikke så slem længere – næsen må være blevet overbelastet af den massive stank. ”Kom med herud bagved. Vi har hældt lidt vand ud på p-pladsen. Så skal du se!” Ekspedienten griber Argyle, spænder nogle små skøjter på dens bagpoter, og viser vej ud bagved. Argyle bliver placeret på isen, og ekspedienten tænder for musikken fra en gammel ghettoblaster. Straks begynder Argyle at løbe rundt på isen. Han laver det ene krumspring efter det andet, og ekspedienten hopper af bare jubel. ”Bare vent – nu kommer det!” råber han gennem maskens gummi. Argyle tager tilløb, og sætter sig på numsen og kurer rundt på isen. Fra dens lille stinkdyr-stinkekirtel sprøjter der nu en gulliggrøn sky af hørmende sekret ud, og mens Argyle behændigt manøvrer rundt på isen, kan Julle se grønlige bogtaver komme til syne på isen. Da Argyle er færdig, har Julle tårer I øjnene. ”Hvor er det smukt!” snøfter han. Jeg har aldrig set noget lignende!” På isen, står der nu, med smuk svungen numseskrift: ”Yippee-ki-yay, motherfucker!” Julle klapper og klapper, og Argyle bukker og bukker for sit publikum. Da jubelen er taget af, vender Julle sig om mod ekspedienten. ”Hvad er du for et modbydeligt menneske!” snerrer han. ”Hvordan kan du tillade dig at spærrer sådan en kunstner som Argyle inde, I et lille bur sammen med hans venner!” ”Jame..!” svarer ekspedienten, men han når ikke længere, før Julle hæver Glocken, og skyder ham lige midt I gasmasken. Masken pustet op som et badedyr, og igennem maskens glasøjne, kan Julle se at ekspedientens hoved har antaget samme konsistens som blodbudding. Ekspedienten synker sammen, og lander på isen. En smuk rød levret blodstråle sprøjter ud af skudhullet, og tegner en flot streg under ”Yippee-ki-yay, motherfucker!” på isen. ”Yippee-ki-selv-yay, dyrefucker!” mumler Julle, tager Argyle ved poten, og går.


HARD DIECEMBER

19 Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 19 – 20. December Julle og Argyle trasker ned ad centerhovedgaden, Den lilla stinkdyr får en del opmærksomhed fra kunderne, men de forsvinder hastigt igen, for hver gang et barn klapper Argyle, slipper den også en ganske ubehagelig dunst af død og råddenskab. ”Glædelig jul!” siger Julle smilende, mens børn og voksne ligger og kaster op bag ham. Han vender sig ned mod Argyle, som kigger hengivent op sin redningsmand. ”Ved du hvad, Argyle. Jeg tror ikke at dette er årets bedste påhit. Jeg synes ikke rigtig folk sætter pris på dit selskab. Jeg må hellere finde et andet sted til dig. Ved du hvad – jeg har det!” Julle griber Argyle og skyder sig vej ned til centerchefens kontor. ”Hej, boss. Jeg har taget en tidlig julegave med til dig og ungerne!” ”Hmm – det lyder da – føj for helgoland, hvad er det for en stank?” vrænger centerchefen. ”Det er din gave. Men gode ven her – Argyle – trænger til et kærligt hjem, med nogle børn som kan pusle om ham. Og da du jo har to unger , så tænkte jeg..!” ”Jamen, er du gået fuldstændig fra forstanden, McClane. Strammer nissehuen, så du ikke får ilt til hjernen, eller hvad? Jeg skal da hverken eje eller ha’ en --- stinkende teletubbie fra Helvede. Få den ud!” råber chefen. ”Det er altså ikke særligt høfligt ikke at tage imod en gave!” Julle bliver helt trist. Hvordan kan centerchefen takke nej til dette prægtige dyr? ”JEG ER VED AT FÅ NOK AF DIG, JULLE MCCLANE!” skriger centerchefen så skingert at det synger i fjedrene på hans arkitektlampe. ”Det er da dig der er galt på den!” råber Julle ”Her kommer jeg med den smukkeste julegave, og så er du bare pisse utaknemmelig. Ved du hvad – du må slet ikke få Argyle!” ”Jamen jeg takker, McClane. Og gå så ud og pas dit arbejde – og tag stinkpølsen der med!” Julle er nødt til at holde fast I bordkanten, så vred er han. Et rødt gardin foldes ned over hans øjne, og før han ved af det, har han sin elskede Glock I hånden. Han springer op på skrivebordet, glider hen over bordpladen, og griber centerchefen hoved mellem begge sine lår. Chefen gisper og ser rædselsslagen op på Julle. ”Du er en ond, oppustet lille mandsling, boss. Nu skal jeg puste dig lidt mere op!” Og så presser Julle Glocken ind I centerchefens venstre øje. Der lyder et svup, og schefen skriger, men kun kortvarigt. Julle vender hovedet bort, trykker af, og centerchefens baghovede flyver ud, og efterlader et smukt rødt landskab på væggen bagved. Det ligner et Pollock med indbygget Roskilde syge. ”Glædelig jul, motherfucker!” Julle skubber chefens afsjælede legeme ind under skrivebordet. ”Kom her, Argyle. Nu skal du se. Her er både sofa og et TV. Nu skal du bare hygge dig!” Argyle stinker lidt af glæde, og sætter sig mageligt til rettet I sofaen. Mens Julle går videre ud på sin runde.


HARD DIECEMBER

20 Afsnit 20 – 21. December

Julle synes ikke om centret I dag. Han er ved at få nok at nisser, gran, guirlander og fake julesne. Dunsten af glögg giver ham kvalme, og han kan næsten ikke tåle at se en stjerne eller julehjerte. Det er en pinsel at gå de daglige runder I centret. Men et job er et job, så han hanker op I sig selv, og trasker af sted. Han vil slå et smut forbi boghandleren. De skal have julehjertefletningskonkurrence I dag, og sådan et arrangement giver altid optræk til ballede.


Han smiler til gutterne I Centerpubben. Han venter halvt om halvt, at Hans Gruber springer frem, men der kommer ingen Hans. Udenfor boghandleren står der en klynge af forældre og børn. Der er stillet borde op, hvorpå der ligger sakse og papir, og folk er allerede I fuld sving med fletteriet. På et stort juletræ hænges de flettede hjerter op, så de senere kan blive bedømt og præmieret. Julle kigger lidt på flethelvedet, men der er især et enkelt hjerte som tiltrækker sig hans opmærksomhed. Det er et helt klassisk rød og hvidt hjerte, men midt I de flettede tern, har fletteren formået at flette konturen af en håndgranat ind. Det er et usædvanligt men meget smukt hjerte, synes Julle. Han forlader stedet, går sine runder, og vender tilbage nogle timer senere, for at se præmieringen af det flotteste hjerte. Boghandleren, en sær krumbøjet lille gnavpot, kommer ud, og stiller sig på ved siden af juletræet. ”Velkommen til kåringen af det smukkeste hjulehjerte. Vi har haft mange deltagere I år…!” og så fortsætter boghandleren ellers I det uendelige med at plapre løs. ”Vi har fundet 3 vindere. Men før vi kommer så langt, så skal vi lige se på nogle skrækeksempler på, hvordan man ikke skal flette et julehjerte!” Boghandleren tager en tavle frem, hvorpå der hænger nogle hjerter – alle med indflettede motiver. ”Den første jeg vil nævne er dette hjerte, med den indflettede penis. Den går ikke. Maria blev befrugtet af Helligånden – ikke af en mand. Så ud med den. Den næste er et hjerte med en indflettet bæver, tror jeg. Der er ikke noget der hedder julebæveren, så ud med den!” siger boghandleren og krøller hjertet sammen. Der går et sus gennem forsamlingen. ”Så vi dette hjerte. Med en indflette folkevognsboble. Dutter ikke – julemanden kører I kane! Og endelig har vi disse misfostre af et par julehjerter. Den ene med en pistol og den anden med en granat!” Julle spidser ører – kan det virkelig passe at boghandleren ikke synes om de to hjerter. Julle har slet ikke set pistol-hjertet før, men selv på denne afstand kan han se, at det er en Glock der er afbilledet. Boghandleren tager granat-hjertet, og krøller det sammen. Han griber efter pistol-hjertet. ”Neeeeeej!” råber Julle, kaster sig frem, griber sin Glock og skuder begge arme af boghandleren, som står og stirrer måbende ned på gulvet, hvor den ene arm ligger med et sammenkrøllet hjerte I hånden, og den anden arm ligger med pistolhjertet, der har fået et par blodstænk, men ellers er uskadt. Så skriger forsamlingen – og boghandleren. Julle går roligt han, og vrister forsigtigt hjertet ud af den døde hånd, men boghandleren skrigende kigger på ham. Kraftige blodsprøjt fra den højre afskudte arm, sprøjter smukke røde guilander ud over juletræet. Aldrig har Julle set noget smukkere. Han putter forsigtigt hjertet I lommen, og går videre ud på sin runde, mens forældre og børn myldrer skrigende omkring ham.


HARD DIECEMBER

21 Afsnit 21 – 22. December

Der var kun 3 dage til juleaften. Det var nu at det store julegaveræs rigtigt begyndte, så Julle havde taget fire ekstralange magasiner med til sine to Glockpistoler. Sådan en dag kunne der ske hvad som helst. Han stillede sig på en af sine positioner, og spejdede ned af centergangene. Herfra kunne han se centertorvet, supermarkedet, Takagi Grill, sportsbutikken, kiosken, strikbutikken, dametøjsforretningen, boghandleren og bageren. Et rigtigt godt sted at holde øje efter butikstyve. Rent instinktivt holdt han øje med supermarkedet. En lyd bag ham forskrækkede ham, og han vendte sig om, og så lige ind I Tobaks-Huberts blåsorte fjæs. Han stod inde I Centerpubben og kiggede ud på Julle gennem ruden. Tobaks-Hubert pegede over mod Gerdas Garn og Strikhule. Julle vendte blikket derover, og kunne med det samme se hvad Hubert pegede på. Ved et stativ med garn stod en ældre lillahåret dame. Hun kiggede sig omkring, og når hun følte sig sikker på ikke at være iagttaget, stak hun et nøgle garn I lommen. Hun havde også stukket et stort garnnøgle


ned mellem brysterne, og det det var nok det der havde tiltrukket sig Huberts opmærksomhed. Det er ikke så ofte man ser trebrystede pensionister. Julle vinkede til Tobaks-Hubert og gik over mod damen. ”Undskyld frue, men jeg tror du har tabt noget ned I lommen!” sagde Julle smilende. Damen kiggede på ham, og med et stramt smil om munden svarede hun: ”Hvad mener du? Jeg står bare og kigger på garn!” ”Må jeg se hvad du har I lommen, frue?” fortsatte Julle. ”Nej!” ”Så ser jeg lige med fingrene, frue!” og så stak Julle en hånd ned I damens jakkelomme, og trak tre nøgler garn op. ”Dem kender jeg sandelig ikke noget til!” fnyste damen. ”De må være faldet derned!” ”Ved du hvad, lille frue. Jeg har lige stået og set du har stoppet en nøgle garn I lommen!” smilede Julle ”Nej, det har jeg ikke!” ”Jo!” ”NEJ! ”JO! ”Nå, og hvad så, der er jo så mange nøgler garn. Hvad gør de par stykker?” vrissede damen, nu en anelse rød I hovedet. ”Jamen de tre nøgler garn du har I lomme, og den du har gemt mellem dine pensionist sokkebabber, gør helt præcist det, at jeg har tænkt mig at skyde dig ned med min gode ven Glock!” Julle smilede stadig. Damen blev helt stille. Så smilede hun. ”Du laver fis med mig. Nu tager jeg to nøgler til, og så går jeg!” Hun stak to nøgler I lommen, og begyndt at gå ned ad gangen. Julle lod hende få et lille forspring. Så greb han et nøgle garn, rullede det lidt ud, tog en strikkepind fra udstillingen og bandt garnet om strikkepinden. Herefter satte han garnnøglen over Glockens løb, og stak strikkepinden ind I løbet. ”Yippee-ki-yay frue!” kaldte Julle, og pensionistdamen vendte sig om. Hun så på ham med et overlegent blik, og smilede et grumt smil. Julle tog sigte og skød. Strikkepinden røg gennem luften hurtige end man kunne se den. Med et ”sproiiinnng” plantede den sig lige I panden på damen, så dybt at det gik gennem hendes kranie, og spidsen stak ud af hendes baghoved. Mellem hendes pande og Glocken hang der en rød uldtråd og vibrerede. Julle trak nøglen af løbet, og bandt den til udstillingsreolen. Henne ad gangen lød der et klask, der pensionisten gik ned på knæ, hvor hun stedte sig til hvile, med himmelvendte øjne. Julle smilede – han stak hånden I lommen, og fandt pistolhjertet fra I går frem, og hængte det op på tråden. Så gik han hen til et af udstillingsjuletræerne, hev lidt pynt af, som han ligeledes hængte op på uldtråden. Den sidste glaskugle hængte han på tråden, lige foran næsen på den tyvagtige pensionist. ”Glædelig Jul, motherfucker!” sagde han smilende, og gik hen på Centerpubben for at hænge lidt ud med gutterne.


HARD DIECEMBER

22 Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 22 – 23. December Dagen før juleaften var der panik på I centret. De sidste julegaver skulle købes, men der var ikke det store udvalg tilbage på hylderne, og efterhånden som dagens skred frem, blev blikkene mere og mere desperate, især på de mandlige kunder. Under sine runder var Julle McClane sødt på den samme mand flere gange. Han løb forvildet rundt med en meterlang ønskeseddel – men efter flere timer havde han stadig ikke købt noget. Det var lige før Julle fik ondt af ham. Ved firetiden stødte han på manden igen. Han var helt hvid I ansigtet, svedte, havde sorte rande under øjnene, og stavrede frem som en dehydreret beduin efter 14 dages ørkenvandring uden vand, mens han mumlede uforståelige ting. Julle sneg sig nærmere, og kunne nu høre at manden messede gaveønsker I en uendelig strøm. Da han kom tættere på, fik han pludselig øje på Julle, faldt ham om halsen og råbte: ”Du er Julemanden!! Hjælp mig!” ”Rolig nu, jeg er IKKE julemanden. Du må klare dine gaver selv!” svarede Julle, mens han vristede mandens fingre fri fra sit julemandsskæg. ”Jo du ER Julemanden. Hjælp mig. Jeg skal bruge en stavblender til Hanne, to par strømper til Birger, fire dækkeservietter med æblemotiv til Jonas, otte kopper med tynde blå streger af mærket ”Cirkel Kaffe” til Tulle, og så…!” ”Stop! Du må forstå, jeg er IKKE julemanden. Jeg kan ikke hjælpe dig!” Mandens øjne blev mørke. Hans fingre greb endnu fastere om det falske julemandskæg. ”DU VIL BARE IKKE! Sådan er det hvert år. Jeg har skrevet til dig siden jeg var 7 – og aldrig har du svaret!” råbte den vrede mand. ”Jamen hør nu lige…!” ”HJÆLP MIG – jeg når aldrig at købe de gaver. Hjælp mig!” skreg manden med hæs røst. Julle sukkede. ”Skal jeg virkelig hjælpe dig? Det bliver nok ikke på den måde du tror!” ”Ja, hjælp mig, Julemand. Sørg for jeg ikke skal rende rundt og lede efter gaver mere. Så er du sød!” smilede manden. ”Ok – du har selv bedt om det!” Og så skød Julle manden tolv gange med sin Glock. ”Sådan kammerat – så skal du ikke købe flere julegaver. Din heldige motherfucker!” Og så daskede Julle ud på nok en runde i centret.


HARD DIECEMBER

23 Afsnit 23 – 24. December

Juleaften. Årets hyggeligste arbejdsdag. Så Julle gik rundt og smilede. Det var også I dag, at Julemanden ville komme og underholde på centertorvet, så Julle måtte hellere dappe derhen, og se om der var ro og orden. Julemanden var ankommet, og sad på guldstolen, og snakkede med børnene. Omkring ham stod en kødrand af forældre og børn. Julle holdt sig lidt I baggrunden. Forberedt på det værste. Der var altid et eller stykke djævleyngel, som opdagede at Julemanden ikke var den ægte julemand, og som så lavede en scene. Der gik en halv times tid, og alt forløb fredeligt – men så fik Julemanden pludselig øje på Julle. Selv på den lange afstand kunne Julle se, at Julemandens øjne blev smalle sprækker. Hans ansigt fortrak sig, som havde nogen stukket en forgyldt grankogle op I rektum på ham. Julemanden sagde noget til barnet, satte det forsigtig ned på gulvet, og rejste sig. ”DUUUU!” brølede han, og pegede over mod Julle. Forvirret pegede Julle på sige selv. ”Ja, dig, din forlorne julehader! Tror du ikke jeg ved at du bare går rundt og lader som du er mig!” skreg Julemanden med skinger stemme. Julle forstod ingenting. ”Der er kun EN Julemand – og det er MIG! Forstået!” Julemanden skreg og spyttede, og bevægede sig over mod Julle. ”Ahhh – nu ER du jo ikke Julemanden, men bare en der er klædt ud som ham!” for-


søgte Julle, og flere børn I forsamlingen begyndte at græde. ”JEG ER JULEMANDEN!” brølede Julemanden. ”Nej, du tror måske du er julemanden!” smilede Julle. ”JEEEEG EEEEER JUUUULEMANDEN!!!!” skreg Julemanden og spyttede blod. ”Ok, surmule. Hvis du siger det, og det kan gøre dig glad!” Julle viftede afværgende med hænderne. ”DU VANTRO! JEG ER JULEMANDEN – og jeg vil bevise det for dig!” Julemanden trak en lille fløjte frem, spillede en trille, og ventede. Der gik kun ganske få sekunder, så kunne man høre bjælder og klaprende klove nede ved hovedindgangen. Der gik et sus gennem flokken, og en mumlen bredte sig. Et gyldent lys strømmede dem I møde, og gruppen af mennesker spredtes, da en enorm kane, trukket af otte rensdyr gled ind på torvet. ”Tror du så, jeg er Julemanden, McClane!” ”Wow. Julemanden kender mit navn!” tænkte Julle. ”Det er et fint trick, det må jeg sige. Meget imponerende!” Julle klappede hånligt I hænderne. ”Jamen, det ER altså sandt, McClane. Jeg ER den rigtige Julemand!” ”Fra Nordpolen?” vrængede Julle. ”Nej, tror du jeg er idiot. Jeg bor I Caribien – jeg hader sne!” ”Men du siger altså at du er den rigtige julemand, og at du til dels er skyld I alt det her halløj!” spurgte Julle, mens han pillede snoede sit skæg. ”Ja, og så lige en gut der hedder Jesus!” smilede Julemanden. ”Men du er altså en vigtig del af alt det her julehalløj?” fortsatte Julle. ”Det er jeg I hvert fald. Uden mig, så bliver det ikke rigtigt jul!” Julemanden smilede endnu bredere. Det hårde udtryk var forsvundet fra hans øjne. ”Lige for at være sikker: Du er altså en af bagmændene bag Julen?” ”Det er lige præcis det jeg er!” lo Julemanden, med en høj buldrende latter. Så trak Julle begge Glockpistoler, og tømte magasinerne I Julemanden, der væltede bagover, mens kuglerne pumpede ind I hans store, tykke krop. Forældre og børn skreg, og styrtede væk I alle retninger. Da centertorvet var tomt, bortset fra kanen med de otte rensdyr, gik Julle hen til Julemandens afsjælede legeme. Han bøjede sig ned over liget, og tog fløjten ud af Julemandens hånd. ”Yippee-ki-yay, Julefucker. Det blev så din ”Last Christmas”!” Julle gik ned på centerkontoret og hentede Argyle, og sammen satte de sig ind I kanen. ”Nå, Argyle, skal vi se om vi kan få vendt den her karet mod New York!” Julle McClane tog tømmen, svingede pisken, tog en æresrunde I centret, før han kørte ud ad hovedindgangen, og steg til vejrs I den kølige decembereftemiddag. Nogle enkelte børn stod tilbage på centrets P-plads og kiggede mod himlen, mens kanen langsomt svandt ind til en lille sort prik, kun efterladende sig en grønlig sky, der stank af svovl, ammoniak og lig.

Rigtig yippee-ki-jul og et motherfucking nytår!


PROLOG Det Finn’ske bonusafsnit


HARD DIECEMBER

24 Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”


Afsnit 24 – 1. December – prolog. John ”Julle” McClane vågnede ved at nogen pumpede hans hjerne op. Hjernen var nu så stor, at den truede med at sprænge hans kranie. Den havde godt nok været høj I går. En stavblender svømmede rundt I hans mavesæk, og så hurtigt han orkede, væltede han ud på toilettet og kastede op ud over gulvet. Fra det bageste af hans hjerne, trak en lille tanke sig fri fra hjerneslimen, og svømmede I resterne af gårdsdagesns alkohol, helt frem til Julles øre, hvor den hev en megafon frem og råbte: ”DU SKAL PÅ ARBEJDE!” ”Fuck, det er rigtigt!” tænkte Julle, mens lå og svømmede I gårdsdagens julelækkerier. Han kom op på knæ, og kravlede ind I brusekabinen, hvor han sad længe I det løbende vand. Efter at have forceret opkastsøen, og spist en skål Kelloggs hovedpinepiller, trak Julle i sit arbejdstøj – en funklende ny julemandsdragt med falsk mave. Hovedpinen var ved at lette, og han skulle lige til at gå ud ad døren, da han fik øje på sit køkkenur. Det viste at klokken var næsten halv elleve. Er du gal, hvor ville centerchefen forlange hans hoved på et fad. Julle var før kommet for sent, men aldrig så meget. Men han måtte jo prøve at forklare sig ud af den halvanden time. Han skulle bare have en god forklaring klar. Min kane var punkteret! Ja, den var sjov – men centerchefen ville aldrig købe den. ”Jeg fik en engel I hovedet!” Bevinget ja, plausibelt, nej! Nej, der var alligevel ingen undskyldninger der ville virke, så han kunne ligeså godt sige det som det var: Han havde været på druk hele november. Han skulle lige til at åbne hoveddøren, da han hørte en lyd inde fra stuen. TV’et kørte stadig. Han gik ind, fandt remoten, og skulle lige til at slukke. På skærmen viste de en film. Sært tidspukt at vise en film på, kl. halv elleve om formiddagen. Julle fik pludselilg en underlig fornemmelse af, at noget var helt galt. Han trykkede på tekst-tv knappen – og hans fornemmelse viste sig at være rigtig. ”Yippee-ki-yay, din spritstive jule-motherfucker – du har sovet hele 1. December væk I en salig brandert!” Han lod sig falde ned I sofaen. Nøj hvor ville centerchefen ikke udvise sandt julehumør I morgen!


HARD DIECEMBER

Den 100% uofficielle fortsættelse af julefilmen ”DIE HARD”

Af Jan Holdgaard Dissing Kapivardreng.dk

Juleføljeton 2013  

Den helt og aldeles 100% uofficielle opfølger til julefilmen "Die Hard, i 24 blodige afsnit, der nok skal få julestemningen til at stige.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you