Magasinet Fællesskabet 2022

Page 1

Netværk gør den svære overgang nemmere

Fjorden er Mikkis andet hjem

Nærhed i nærmiljøet

FÆLLESSKABET

2022/2023

OPRÅB til politikerne

Udgives af Jysk Børneforsorg/Fredehjem En non-profit-organisation

- Fælles skaber vi ...


INDHOLD

09

12

FÆLLESSKABET 2022/2023

Udgiver: Jysk Børneforsorg/Fredehjem Cvr.: 29078718 Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N Tlf.: 86 16 76 99 mail@jyskborneforsorg.dk www.jyskborneforsorg.dk Redaktion: Laura Gundorff Boesen Heidi Reippurt

14

05 06 09 12 14 16 17 18 20 21 23 26 28 39

Leder Om Jysk Børneforsorg/Fredehjem Opråb til politikerne Fjorden er Mikkis andet hjem Netværk gør den svære overgang nemmere Nærhed i nærmiljøet “Det er os, der kender vores unge bedst...” “Jeg ville have meget svært ved at have et almindeligt job” Nyt fra HUSRUM Danmark Fællesskabet Glad – dét, vi er sammen om Når samværet er værdiskabende Oversigt over sociale indsatser på de selvejende institutioner Katalog over selvejende institutioner Mød hovedbestyrelsen

18 2

16

FÆLLESSKABET 2022/2023

23

Video: Jonas Eriksen Design og produktion: Mediegruppen A/S Al Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle Tlf.: 75 84 12 00 info@mediegruppen.net www.mediegruppen.net Tryk Jørn Thomsen Elbo a/s Essen 22, 6000 Kolding Tlf.: 76 37 60 00 jto@jto.dk www.jto.dk




LEDER

KÆRE POLITIKER

Støt os i at støtte udsatte borgere! Det er tredje gang, vi udkommer med vores magasin Fællesskabet – og denne gang har vi også sendt magasinet til social-, sundheds- og handicapordførerne på Christiansborg. Vi har nemlig et budskab til jer landspolitikere: I kampen for at styrke vores velfærdssamfund, som lige nu er under stort pres, bør I investere i civilsamfundsorganisationer som Jysk Børneforsorg/Fredehjem (JBF). Vi løser nemlig allerede mange helt essentielle velfærdsopgaver og kan gennem ekstra støtte og prioritering fra politisk side løse endnu flere opgaver til gavn for hele samfundet. Velfærden i Danmark har det skidt og har haft det sådan længe: Når jeg åbner min avis, ser tv, mødes med JBFs faglige netværk og taler med vores samarbejdspartnere, oplever og hører jeg om alt for mange mennesker, der har desperat brug for hjælp: Sårbare familier med behov for støtte til at lykkes, børn, der i årevis er blevet væk fra skolen på grund af mistrivsel, personer med psykisk sygdom, der må vente alt for lang tid på professionel hjælp, og ældre, der ikke får værdig pleje og omsorg. Og hele vejen rundt mangler der hænder, der kan hjælpe.

I JBF har vi ikke alle løsningerne på, hvordan vi vender skuden – til gengæld mener vi, at vi er en del af løsningen. Når vi løser vigtige velfærdsopgaver for nogle af de mest sårbare mennesker i Danmark, gør vi det både bæredygtigt og baseret på mange års solid erfaring. Det vil simpelthen give god mening og være en god investering at støtte og samarbejde med os og andre civilsamfundsorganisationer i endnu højere grad. I JBF har vi tradition for og erfaring med at samarbejde med andre dele af civilsamfundet, og vi ved, hvad der skal til for at aktivere frivillige, så vi bliver endnu flere til at løse den fælles sag. Det er jo nemt nok at fortælle jer politikere, at vi i JBF er med til at løfte velfærden i Danmark – vi vil også gerne vise jer det. Derfor har vi denne gang fyldt magasinet med konkrete eksempler på de projekter, tiltag og metoder, vi gør brug af ude på vores institutioner. Vi håber, det vil give jer lyst til at tage fat i os for at starte en dialog om, hvordan vi sammen kan støtte endnu flere udsatte borgere. Rigtig god læsning.

Poul Erik Clausen, generalsekretær

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

5


OM JBF

Om Jysk Børneforsorg/ Fredehjem JBF er en non-profit-organisation, som arbejder for at sikre gode levevilkår for udsatte og sårbare børn, unge, voksne og familier. Foreningen har tilknyttet en lang række sociale indsatser, hvor de selvejende institutioner er en bærende del. Herudover har vi en række frivilligdrevne tilbud under de to projekter HUSRUM Danmark og Fællesskabet Glad. Som civilsamfundsorganisation bidrager vi til et stærkt og mangfoldigt samfund, og vi har stor erfaring i at samarbejde med relevante myndigheder. Vi tager afsæt i Folkekirkens diakoni JBF er et diakonalt, socialt arbejde, der har rod i den danske folkekirke, og hvor vi henter inspirationen til vores arbejde i det kristne menneskesyn. Det betyder, at udgangspunktet for vores arbejde er, at alle mennesker er villet og unikke! Derfor tager vi vare på den enkeltes menneskeværd gennem trygge og tillidsfulde relationer. Vi mener, at: • Alle mennesker skal mødes, som de er - fordi de er mennesker. • Alle mennesker skal gives deltagemuligheder og tilbydes bæredygtige fællesskaber. • Alle mennesker skal mødes i tryghed og tillid med samskabende initiativer til glæde og gavn for den enkelte og det fælles liv.

Alle institutionerne er selvejende Det betyder, at institutionerne tilknyttet JBF ejer sig selv, og at det er den frivillige bestyrelse for den enkelte institution, der har det overordnede ledelsesansvar. Fordelen ved selvejet som konstruktion er, at de økonomiske midler kun kan anvendes til formål beskrevet i vedtægterne. Historien om JBF Foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem går helt tilbage til år 1906. Dengang startede Jysk Børneforsorgs grundlægger, præstefrue Ellen Schepelern, Kvindehjælpen i Aarhus. Samtidig startede Fredehjems grundlægger, pastor Jørgen Christian Berthelsen fra Harboøre, en landsdækkende bevægelse for at skabe bedre vilkår for mennesker med udviklingshæmning. Dermed har vi over 100 års erfaring med socialt arbejde. I 1984 gik de to foreninger, Jysk Børneforsorg og Fredehjem, sammen og dannede den nuværende forening Jysk Børneforsorg/Fredehjem.

thelsen

ristian Ber

Jørgen Ch

FÆLLESSKABET 2022/2023

Frivillighed i JBF I 1994 startede Jysk Børneforsorg/ Fredehjem sit første frivillige tilbud, Café Lytten. I dag driver vi HUSRUM Danmark, som er målrettet unge, der kæmper med ensomhed, samt Fællesskabet Glad målrettet unge og voksne med udviklingshæmning. I HUSRUM arrangeres der hyggelige arrangementer, man kan få en hjerteven, og man kan være med i samtalegrupperne. I Fællesskabet Glad arrangeres der Klubaften, KulturKlub og aften- og weekendkurser samt sommeraktiviteterne Den nære Dag- og Sommerhøjskole.

JBF’s Værdier Værdighed: Mennesket er unikt og uendeligt værdifuldt. Værdighed er ikke noget, man skal gøre sig fortjent til. Det handler derimod om at blive anerkendt som dén, man er, og derfor arbejder vi på at opnå kendskab til hinanden. Fællesskab: Vi er opmærksomme på, at vi er en del af et meningsfuldt fællesskab, samtidig med at vi respekterer den enkelte som et selvstændigt individ med egne holdninger og meninger. Derfor søger vi at opbygge nærværende fællesskaber. Livsudfoldelse: Vi tør tage ansvar og inddrage hinanden i arbejdet på at skabe de bedste betingelser for livsudfoldelse. Vi tror på, at forandringer kan ske, og at ethvert liv har potentiale til at folde sig ud.

Vi tror på, at det er vigtigt, at alle mennesker får mulighed for at leve et værdigt og meningsfuldt liv, og vi gør derfor, hvad vi kan, for at skabe håb og nye muligheder i menneskers liv.

6

Ellen Schepelern

Tillidsfulde relationer: Vi er forpligtede til at møde hinanden med tillid og åbenhed. I dialogen anerkender vi hinanden på trods af forskelligheder og med respekt for det enkelte menneske.


KOMMUNER, SOM VI SAMARBEJDER MED LIGE NU Alle vores aktiviteter er placeret i det jyske, men vi tilbyder sociale indsatser til gavn for børn, unge, voksne og familier i hele landet. I skrivende stund samarbejder vi med halvdelen af landets kommuner. Se dem alle på kortet herunder.

Følg os

www.facebook.com/ Jyskborneforsorg

www.linkedin.com/ company/jyskborneforsorg

www.instagram.com/ jyskborneforsorgfredehjem

www.jyskborneforsorg.dk

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

7


JBF I TAL

1.000 600 Flere end 1.000 børn, unge, voksne og familier hjælpes hvert år på de selvejende institutioner tilknyttet JBF.

Flere end 600 hænder hjælper frivilligt i vores tilbud.

280 Ca. 280 virksomheder samarbejder med de selvejende institutioner om praktikker.

FORENINGEN I TAL

8

900

150

29

Vi har flere end 900 lønnede medarbejdere i foreningen og på de tilknyttede selvejende institutioner.

Ca. 150 af de ansatte på tværs af foreningen er i fleks- eller skånejob.

29 bestyrelser er tilknyttet foreningen, og flere end 200 bestyrelsesmedlemmer yder en frivillig indsats.

FÆLLESSKABET 2022/2023


JBF MENER

Vi appellerer til dig, der er beslutningstager, om at opprioritere og investere i civilsamfundet - fx gennem grundfinansieringer.

OPRÅB TIL POLITIKERNE Lad civilsamfundet løse flere af velfærdssamfundets opgaver – det giver mening økonomisk og professionelt. Lad os hoppe en tur i tidsmaskinen og rejse 125 år tilbage. Hvis du var fattig, hjemløs, forældreløs, ung og ugift mor, syg eller havde et handicap, var det – i modsætning til i dag – ikke det offentlige, der stod klar med hjælp. Det var civilsamfundet. Og det var helt normalt, for sådan havde det været altid. Kirken, filantroper, frivillige, hjælpekasser på arbejdspladsen, private indsamlinger og asylbevægelsen var nogle af de aktører, der tog sig af landets udsatte borgere. I slutningen af 1800-tallet indførte staten så en fattiglov, en alderdomsunderstøttelseslov og en sygekasselov, og herfra blev det i højere og højere grad det offentlige, der ydede støtte til udsatte danskere.

se, at det ene ben halter, synes vi, at det er sund fornuft at bruge det andet til at støtte sig ved. Derfor mener vi, at civilsamfundet skal løse flere opgaver for velfærdsstaten, som efter vores mening har alvorligt brug for en håndsrækning lige nu. Vi civilsamfundsorganisationer står klar med både lysten og ekspertisen. Men det må ikke udnyttes til at drive rovdrift på os. Derfor er det nødvendigt med permanent, økonomisk støtte fra staten i form af grundfinansieringer. På den måde kan vi på et solidt og fair fundament vokse, hjælpe flere borgere – og udvikle gode og fremtidssikrede samarbejder med det offentlige.

Civilsamfundet skal mere på banen igen I JBF mener vi ikke, at den ene model i udgangspunktet er bedre end den anden. Men når vi kan

Derfor er vi en god investering Der er mange incitamenter for staten til at investere i civilsamfundsorganisationerne. Her er fire:

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

9


Vi skal have mange flere i fleksjob - fx i socialøkonomiske virksomheder.

For det første løser vi opgaverne bæredygtigt. Med den måde, som de selvejende institutioner er konstrueret på, er hele ideen, at man ikke tjener penge på institutionen, men blot får butikken til at løbe rundt. Gevinsten er menneskelig og samfundsmæssig; gode liv giver velfungerende borgere, der kræver mindre hjælp fra det offentlige. For det andet er der en helt unik og værdifuld kultur i civilsamfundsorganisationerne: Der er tradition for tæt samarbejde mellem det professionelle og frivillige; der er sjældent langt fra ide til handling, hvilket giver en konstant udvikling; og der er ofte en høj grad af borger- og pårørendeinvolvering, der kvalificerer tilbuddet eller institutionen. For det tredje har civilsamfundsorganisationerne en fleksibilitet og hurtighed til at oprette tilbud og institutioner for grupper af borgere, der ad hoc får behov for hjælp og/eller mangler et tilbud i det offentlige. Fx har vi i JBF i samarbejde med Thisted Kommune og en forældregruppe i år oprettet et botilbud for unge med udviklingshæmning, fordi en forældregruppe manglede sådan et tilbud i deres lokalområde. For det fjerde bærer civilsamfundsorganisationerne ofte hovedansvaret for den umiddelbare hjælp til de allermest udsatte: Mennesker i hjemløshed, 10

FÆLLESSKABET 2022/2023

som får en seng for natten eller et måltid mad, eller mennesker i prostitution eller med et misbrug, der får støtte og ordnede forhold omkring sig. Det er tilbud, der er med til, at målgrupperne ikke får det værre. Og dermed undgår de at skulle modtage yderligere hjælp fra det offentlige. To konkrete forslag til at investere i civilsamfundsorganisationerne Vi har to overordnede forslag til, hvor offentlige investeringer i civilsamfundet vil give god mening: 1. Civilsamfundsorganisationerne samt tilbud drevet af frivillige skal modtage grundfinansieringer, dvs. et fast, tilbagevendende beløb, der dels sikrer tilbuddenes eksistens, dels frigiver overskud til, at de ansatte og frivillige kan koncentrere sig om at hjælpe udsatte borgere og ikke, som nu, bruge alt for meget tid på at skrive ansøgninger og lede efter sponsorer for at skaffe den nødvendige økonomi. 2. Der skal investeres i socialøkonomiske virksomheder. Lige nu går 49.000 personer med funktionsnedsættelser ledige1, der gerne vil i arbejde. Tænk, hvad det kunne betyde både økonomisk og menneskeligt, hvis vi som samfund kunne skabe

jobs til dem alle. Lad os illustrere det ved at zoome ind på én af undergrupperne, nemlig de cirka 15.000 personer godkendt til fleksjob, som ikke kan finde arbejde2. Det koster staten mange millioner hver måned. Socialøkonomiske virksomheder er mestre i at skabe jobs til mennesker, der har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet – vi ser, hvordan det lykkes på Finderiet, Havredal og Elmelund, der alle er tilknyttet JBF og arbejder med socialøkonomi. Men samtidig ved vi, at mange socialøkonomiske virksomheder mangler økonomien til i længden at blive en bæredygtig forretning. Derfor foreslår vi, at staten overfører 1.000 - 2.000 kr. om måneden per fleksjobber til de socialøkonomiske virksomheder (med det forbehold, at en virksomhed kun må have et bestemt antal fleksjobbere per ordinær ansat, så man undgår, at private virksomheder spekulerer i at oprette sig som socialøkonomisk virksomhed for pengenes skyld). For mange socialøkonomiske virksomheder vil det beløb være nok til både at sikre det økonomiske grundlag for virksomheden og til at vokse af, så de kan ansætte endnu flere fleksjobbere.

1 Danske Handicaporganisationer 2021 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 2021

2


Hvad gør vi selv i JBF? Vi forsøger at gøre vores indflydelse på landspolitikerne gældende gennem vores medlemmer i hhv. Frivilligrådet og Børnerådet. Læs mere om dét arbejde i boksen til højre. Og så opretter vi nye institutioner og understøtter konstant udviklingen på de eksisterende – altid gennem samarbejde med landets kommuner og andre dele af civilsamfundet. Med andre ord forsøger vi at udbrede vores arbejde til gavn for hele samfundet. Vi vil gerne vise dig hvordan: • Vi drømmer om at skabe endnu flere ”hjemlige” opholdssteder, der giver anbragte børn en tryg barndom (læs om Fjorden på side 12). • Vi danner netværk, der hjælper anbragte unge godt ind i overgangen til voksenlivet (læs om Borgmesterbakkens projekt på side 14). • Vi åbner institutionsmiljøerne op for lokalmiljøet, så man løfter i flok (læs om Stenhøj THY på side 16). • Vi styrker pårørendeinddragelse for at undgå forråelse og sikre kvalitet (læs om Birkebakken på side 17). • Vi tænker i socialøkonomi, så flere på kanten af arbejdsmarkedet inkluderes i arbejdsfællesskabet (læs om Elmelund på side 18). • Vi skaber stærke, frivillige fællesskaber, som bl.a. hjælper unge ud af ensomhed (læs om HUSRUM Danmark og Fællesskabet Glad på side 20). Kære beslutningstager – hvad end du sidder på Christiansborg, i en kommune eller region. Vi håber, at artiklerne vil give dig lyst til at indgå i dialog, sparring eller samarbejde med os – vi glæder os til at tale med dig.

Sådan forsøger vi at påvirke politikerne gennem rådsarbejde

Poul Erik Clausen, generalsekretær i JBF og medlem af Frivilligrådet

Rasmus Ladefoged Dinnesen, forstander på Holmstrupgård og medlem af Børnerådet

– Cirka 40 procent af befolkningen laver frivilligt arbejde3. Det er i min verden alt for få. Der er eksempler på, at bureaukratiske rammer og regler for frivillige skræmmer dem væk. Jeg håber derfor, at vi i Frivilligrådet kan hjælpe ministeren med at lave bedre overordnede rammer for, at vi kan aktivere civilsamfundet mere og bedre. Jeg har også en tro på, at vi får kørt en grundfinansiering af det frivillige sociale område i mål i løbet af den næste rådsperiode på fire år. Jeg håber samtidig, at vi kan få det professionelle og frivillige til at arbejde bedre sammen, herunder få motiveret virksomheder til bedre at understøtte frivillighed – det kan være økonomisk støtte eller gennem lavpraktik som fx at udlåne lokaler, printere eller maskiner til lokale frivillige.

– Jeg håber, at Børnerådet kan være med til at præge diskursen for drøftelse og diskussioner og både uformelt og formelt præge og påvirke børnenes ret og tarv i positiv retning. Det kan blive gennem direkte indflydelse på formel lovgivning, høringssvar som part i en sag, i læserbreve eller med stemmeret i en sag. Jeg håber, at jeg kan få indflydelse på, at vi bliver bedre til at give tidligere indsatser. Vi skal også være langt hurtigere og mere generøse med vores velfærdsydelser, for ellers bliver det for dyrt på den lange bane, og vi betaler med gode børneliv. Og så skal vi gøre noget mere for overgangen fra børne- til voksenliv, enten lovgivningsmæssigt eller ved den måde, vi forvalter den nuværende lov på. Jeg oplever nærmest ingen unge længere, der får tilbudt efterværn, og mange ender med at må flytte hjem til forældrene igen i stedet for at tage hul på et selvstændigt liv.

Vi arbejder for at give mennesker gode liv uanset baggrund.

3

VIVEs Frivillighedsundersøgelse 2021

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

11


CASE

FJORDEN ER MIKKIS ANDET HJEM Hjemlige omgivelser med få voksne giver de anbragte børn på Opholdsstedet Fjorden en tryg og kærlig barndom. Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen, Jonas Eriksen og Fjorden

12

Det er midt om natten den 13. september. Det banker på døren ind til Christians og Toves lejlighed på Opholdsstedet Fjorden, hvor de både er forstanderpar og bor. Christian åbner, og udenfor står 10-årige Mikki, et af de seks børn, der er anbragt på Fjorden. – Jeg skulle bare se, at du var kommet hjem. Det er dejligt, du er her igen, siger Mikki. Christian er sent om aftenen vendt hjem fra 16 dages ferie med Tove, og Mikki har savnet ham. Christian er nemlig ham, der hver morgen vækker Mikki og Fjordens andre børn, hjælper dem op, spiser morgenmad med dem, sørger for at madpakker og idrætstøj er pakket og kører dem i skole. Det er også Christian, der sammen med Tove eller en af de fire faste pædagoger putter Mikki og de andre børn om aftenen, læser godnathistorie og giver godnatknus.

FÆLLESSKABET 2022/2023

– Christian er som en ekstra far for mig, fortæller Mikki, da Fællesskabets skribent besøger Fjorden dagen efter Christians og Toves hjemkomst. – Han gør mig glad. Han er god til at give krammere – jeg bliver rolig af at få krammere, jeg har nemlig ADHD. Og Christian læser godnathistorie for mig. Ti sider i min Anders And-bog her i sengen. Prøv lige at lægge dig under dynen, er den ikke blød? Det er den. Et hjem med få og faste voksne Ti siders godnatlæsning. Morgenmad klokken 7. Eftermiddagskaffe efter skole. Spilletid klokken 16.30. Aftensmad klokken 18. Mikki er aldrig i tvivl om, hvad han kan forvente af hvem og hvornår. Struktur og genkendelighed er to af Fjordens pædagogiske målsætninger. En tredje og gennemgående i alt, hvad de gør i huset, er at skabe så hjemlige rammer som muligt. – Tove og jeg spiser alle dagens måltider sammen med børnene, når vi er her på Fjorden. Det kendetegner jo de fleste andre hjem, at familiemedlemmerne samles om bordet, fortæller Christian. – Det ligner også mere et hjem, fordi vi er så få ansatte – vi er fire faste pædagoger foruden Tove og mig. I løbet af tre dage har alle været på arbejde og mødt hinanden, og vi kan overlevere informationer om børnene. Vi skal ikke vente tre uger på et teammøde. Dét, vi her kan opnå med børnene i løbet af et halvt eller helt år, ville vi ikke kunne,

hvis vi var 25 ansatte om at skulle hjælpe dem, fortæller Christian, der tidligere har arbejdet på socialpædagogiske institutioner med mange børn og medarbejdere. På Fjorden nyder han at være en konstant del af det pædagogiske arbejde. – For jeg kan jo altid følge med i, hvordan børnene klarer sig og udvikler sig. Det er en stor tilfredsstillelse. Christian og Tove Bjerg har været forstanderpar på Fjorden siden 2015. Før dém var det et andet forstanderpar, der boede her i 15 år siden Fjordens oprettelse i 2000. Og når 64-årige Christian på et tidspunkt stopper, skal man finde et nyt forstanderpar, der vil bo på Fjorden. – Det er en livsform, slår Christian fast. Kærlighed giver kærlige børn Fredag aften klokken 19.00. Som i tusindvis af andre danske hjem bliver der også på Fjorden tændt for DR1, og kendingsmelodien til Disney Sjov drøner ud i stuen, hvor Mikki og to andre drenge sidder i sofaen. Og som tusindvis af andre danske børn får de også fredagsslik. Der sidder altid en voksen og nusser børnene eller giver dem massage imens, og hvis man er rigtig heldig, kan man få et varmt fodbad. Fredag aften på Fjorden er bare én af de ting, Mikki godt kan lide ved at bo her. – Det bedste ved at bo her er – alting. Jeg giver det 10 ud af 10, siger Mikki resolut. – Her er altid god mad.


aflastning. De kan derfor blive trætte og måske ikke altid handle rationelt over for barnet. Men det er vigtigt, at vi som børnenes nye voksne har lyst og overskud til at gøre en indsats for dem, og derfor betyder det rigtig meget, at vi efter arbejde kan tage hjem til vores eget hjem og lade op for derefter at komme tilbage til Fjorden med ny energi, siger Dorte.

Mikki, Christian og Dorte på sheltertur med de andre børn.

Her er hyggeligt. Der er tid til at lave perler. Og vi får også tøjpenge og lommepenge. Jeg har købt et vandgevær for mine. Dorte Lyng er en af Fjordens fire faste pædagoger – og én af de trofaste nussere om fredagen. – Vi gør meget ud af at forstå børnene og give dem kærlighed og tryghed. Kun sådan kan vi håbe på, at børnene kan blive kærlige og trygge børn, fortæller hun. Børnene er heller aldrig i tvivl om, at de kan søge omsorg hos Dorte og hendes kolleger. – Hvis jeg bliver ked af det, kan alle de voksne trøste mig. De kan se det på mig, der kommer altid tårer. Så kommer de hen og spørger, hvad der er galt, og de giver mig lidt kram, fortæller Mikki. Nemmere at danne relationer i Fjordens rammer Børnene på Fjorden har været udsat for massive omsorgssvigt. Det er heller ikke ualmindeligt, at børnene kommer

fra plejefamilier, der ikke har magtet opgaven. Og ofte har børnene haft mange skoleskift. – Når man har oplevet så mange skift i sit liv, er det svært at danne en relation til andre, fortæller Christian. – Så de få og faste voksne, vi har ansat, gør det nemmere for børnene – og os. Personalet bestemmer sammen, og vi aftaler at gøre det samme. Det fremmer muligheden for at danne en relation. Og de konflikter, vi har med børnene, bliver også bedre, fordi vi har dannet en relation. Fordel at Fjorden er en institution Det er ikke kun børnene, der ofte siger, at de har to hjem – det ene er Fjorden, det andet er dér, hvor mor og far bor. Sådan har Dorte og hendes kolleger det også, fortæller hun. – Fjorden er det tætteste, man kan komme på en plejefamilie uden at være det helt. Men fra mit perspektiv er der store fordele ved, at vi alligevel er en institution. I en plejefamilie har plejeforældrene jo aldrig fri og får ingen

Mikki er blevet gladere Når man iagttager Mikki spise boller ved eftermiddagskaffen med de andre børn og voksne, når han leger med Lego med Christian eller spørger Dorte, om hun har set tegningerne på hans skrivebord, så er det et trygt, hjemmevant og tillidsfuldt barn, der møder ens blik. – Jeg har forandret mig, mens jeg har boet på Fjorden. I starten var jeg ligesom en kat, der siger ”sssss”. Mikki imiterer en hvæsen. – Men nu har jeg vænnet mig til at være her. Jeg kan godt lide de voksne, de er søde. Og mit humør har ændret sig rigtig meget. Da jeg først kom på Fjorden, var mit humør hér. Mikki sætter sin pegefinger ind mod væggen. Han lader den hvile et par sekunder, hvorefter han rykker den en halv meter op: – Men nu er det hér.

Hvis du vil vide mere om Opholdsstedet Fjorden, se side 35.

Der er nærvær og omsorg på Fjorden.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

13


CASE

Netværk gør den svære overgang nemmere På Borgmesterbakken ved de, hvor svært det kan være for anbragte unge at finde fodfæste i overgangen til voksenlivet. Hver dag hjælper de nemlig børn og unge, som ikke kan bo hjemme ved mor og far; og når de unge bliver 18, er opgaven at hjælpe dem ud i egen bolig – også selvom de ikke er helt klar.

Af: Heidi Reippurt / Foto: Jonas Eriksen

14

Derfor er Borgmesterbakken med i projektet ’At skabe netværk, fællesskab og deltagelse for og sammen med anbragte unge’ – og indtil udgangen af 2023 afprøver de unge og personalet fire forskellige tiltag, som de tror på kan styrke de unges blivende netværk til den dag, hvor de flytter for sig selv. – Tit og ofte er det svært for de unge, fordi de har et konfliktfyldt og smalt netværk. De har ofte ikke en mor og far, som hjælper i hverdagen, siger Henrik Pedersen, forstander på Borgmesterbakken. – Børn fra helt almindelige familier får en helt anden opbakning. Deres for-

FÆLLESSKABET 2022/2023

ældre kigger lige forbi, spiser lige med, køber lige dét ind, som manglede sidst, osv. Og det sker helt automatisk. Det er altså betydningsfulde almindeligheder, som unge med anbringelsesbaggrund ikke får med sig. Derudover flytter de måske til en ny by, og fordi deres netværk hidtil har været centreret omkring institutionen, ender de helt uden netværk i deres nye lokalmiljø.

Henrik Pedersen, forstander på Borgmesterbakken

– De unge kan være udfordrede på at håndtere deres eget liv og hverdag, og samtidig kan de være udfordrede på sociale fællesskaber og på at turde tage teten på at komme ud i verden, fortæller Henrik. Men nu er der samlet et helt katalog af idéer til, hvordan man kan styrke de unges netværk, og Borgmesterbakken afprøver fire af disse:


1. Afdækning af børns og unges netværk for at identificere ressourcepersoner. 2. Give børn og unge gode oplevelser og erfaringer med at deltage i fritidsinteresser og foreningsliv – og hjælpe med at gribe nye relationer, der opstår her. 3. Invitere frivillige ind på Borgmesterbakken til fx krea-aften og derved give børn og unge mulighed for at øve sig med andre relationer end de professionelle og at gribe eventuelle match, der kan række ud over anbringelsen. 4. Indkaldelse til netværksmøde, når en ung skal flytte for sig selv, så der kan laves forpligtende aftaler med netværkspersoner om hjælp og støtte til den unge under og efter udflytning. De unges stemme kvalificerer Idéerne er kommet frem på baggrund af de unges egne erfaringer. En essentiel del af projektet er nemlig at involvere nuværende og tidligere unge og basere indsatserne på virkelige, levede erfaringer.

#NetværkDerBærer

Borgmesterbakken.

De unge deltager derfor i projektgrupperne på institutionerne og i de fælles læringsloop, som afholdes flere gange i løbet af projektet. Herudover er der ansat 6 erfaringseksperter med anbringelsesbaggrund i projektet, som hjælper med at understøtte en god inddragelsesproces med de unge på institutionerne. – Inddragelse af de unge er primær; det er dém, der har erfaringerne på egen krop og har levet på opholdsstederne, så det er essentielt, at de er med. Det er med til at kvalificere projektet, siger Henrik. Håbet med projektet er, at det kan styrke de unges netværk og deres evne til at række ud efter og deltage i fællesskaber. – Det handler i bund og grund om at tænke noget normalitet ind i anbringelsen, så anbringelser ikke

kommer for langt væk fra familierammens virkelighed samt at give de unge erfaring med at deltage i foreningslivet, så de lærer at skabe relationer her og samtidig får en oplevelse af at være på lige fod med andre, siger Henrik. Derudover er planen, at erfaringerne fra projektet skal implementeres bredt ud, ikke bare på projektinstitutionerne, men på alle institutioner. – Det her er ikke noget, vi kun gør for vores egen og vores børns og unges skyld. Det er for hele branchen. Nu afprøver vi, hvilke pædagogiske praksisser, der virker, og så skal det bredes ud. Og måske ender det endda med, at man politisk vil ændre noget lovgivning – fx så de unge ikke bare kan modtage efterværn, men at de skal have efterværn, siger Henrik.

Hvis du vil vide mere om Borgmesterbakken, se side 29

Projektet ’At skabe netværk, fællesskab og deltagelse for og sammen med anbragte unge’ er et samarbejde mellem Socialt Udviklingscenter SUS, De Anbragtes Vilkår, KFUM’s Sociale Arbejde, LIVSVÆRK, Københavns Kommune, Jysk Børneforsorg/Fredehjem og 7 opholdssteder (herunder Borgmesterbakken og Opholdsstedet Fjorden, som begge er tilknyttet Jysk Børneforsorg/Fredehjem). Projektet er støttet af Egmont Fonden.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

15


CASE

DET ÅBNE INSTITUTIONSMILJØ LEVER PÅ STENHØJ THY

Nærhed i nærmiljøet En flok dejlige unge flyttede ind i sommeren ’22, og nu emmer Stenhøj THY af liv. Huset, der ligger i landsbyen Vesløs, blev officielt indviet 9. september ’22. Her klippede de unge snoren sammen med Thisteds borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V), og 150 gæster var mødt op til det store kagebord. Af: Heidi Reippurt / Foto: Mie Bang Mommer og Heidi Reippurt

Hele byen flagede, og den enorme opbakning til indvielsen er sigende for det store engagement, som findes i byen. Her er en stor gruppe frivillige allerede i gang med at hjælpe med stort og småt i hverdagen: Ved at pusle i haven, hænge et billede op eller donere en ny plante til fællesstuen. Det var også frivillige, der havde bagt kager til indvielsen. Stenhøj THY har nemlig skabt dét, vi kalder ’det åbne institutionsmiljø’, hvor institutionen åbner sig for lokalsamfundet og giver mulighed for at løfte i flok. Forstander Mie Bang Mommer fortæller, at det giver noget helt særligt til beboerne. – Når de færdes i byen, er der en masse naboer, de kan sige hej til, fordi de kender hinanden. Beboerne er blevet en naturlig del af Vesløs, og Vesløs er deres by. Det er her, de hører til, siger hun. Det betyder også noget for byen, at der er flyttet en flok unge ind. – Alle siger, at der er kommet liv i byen, og at det er dejligt, at der ikke længere er en stor, tom bygning midt i det hele, siger Mie. På Stenhøj THY glæder de sig over samarbejdet med naboerne, og der er masser af idéer til, hvordan Stenhøj THY og byen kan supplere hinanden i fremtiden. Næste projekt bliver fx at skabe en fælles have, som byen og Stenhøj THY kan have sammen.

Stenhøj THY åbner sig på flere måder Det åbne institutionsmiljø handler ikke kun om frivillighed. Det handler også om at lytte til og inddrage beboerne – fordi det er deres liv – og til de pårørende – fordi det er dem, der kender beboerne bedst. Herudover tilbyder Stenhøj THY en helt unik praktik til to pædagogstuderende, der har lyst til at bo side om side med beboerne. På den måde får de studerende en helt særlig oplevelse, når de bliver bofæller til beboerne; og beboerne får et andet spejl at spejle deres eget liv i, når helt almindelige unge også flytter ind.

Hvis du vil vide mere om Stenhøj THY, se side 36 16

FÆLLESSKABET 2022/2023


CASE

For at styrke pårørendeinddragelsen på Birkebakken/Birkeskolen har ledelsen inviteret to forældre med i bestyrelsen – Jette Hammer er den ene. Der er kaffe på kanden, småkager i skålen, håndsprit inden for rækkevidde – og vigtigst af alt står Jette Hammers bærbare computer slået op foran hende, hvor hun ivrigt noterer, hvad der bliver diskuteret på aftenens bestyrelsesmøde på Birkebakken/ Birkeskolen i Aarhus. Jette har nemlig en kæmpe aktie i institutionen – hendes 19-årige datter Nikoline, der er STU-elev på Birkeskolen og i weekendaflastning på Birkebakken. Nikoline er gammel nok til selv at måtte ytre sig om, hvad hun synes om institutionen. Men på grund af sin autisme og mentale retardering er hun reelt ikke i stand til det. – I bestyrelser i børnehaver og vuggestuer, hvor børnene ikke selv kan tale deres sag, sidder forældrene med som børnenes forlængede arm. Derfor er det også helt naturligt, at vi gør det hér. Det er os, der kender vores unge bedst, og derfor kan vi være med til at vurdere, hvordan skolen udvikler sig bedst, slår Jette fast. Forældrene er det vigtige bindeled Birkebakken og Birkeskolen – hhv. en døgninstitution og en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Fra venstre Allan, Sonja og Jette.

– fusionerede i januar 2022. I den forbindelse besluttede ledelsen med forstander Allan Ellesøe Borresen i spidsen at invitere forældrene ind i bestyrelsen. – Vi ville gerne have de pårørende med helt ind i maskinrummet for at komme så tæt på brugerniveau som muligt. Og det har været rigtig godt. Forældrene bidrager med hverdagsperspektiver og -erfaringer og har altid fokus på at holde kvaliteten høj. Med deres hjælp kan vi målrette vores arbejde bedre, siger Allan. Ledelsen har i længere tid samarbejdet med den forældreforening, der er tilknyttet institutionen. Men det er blevet mere formaliseret, efter at Jette og den anden forælder, Sonja, er trådt ind i bestyrelsen. – Før hørte vi også forældrenes meninger og input, men mere ad hoc, når vi lige rendte ind i hinanden. Nu er Jette og Sonja blevet bindeleddet mellem ledelsen, de ansatte og de andre forældre, fortæller Allan. – I forældreforeningen, som jeg også er med i, diskuterer vi forskellige emner og forsøger at få input fra de forældre, der ikke er med. Og disse ting bringer vi så med ind i bestyrelsen – og omvendt, siger Jette.

Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Jette Hammer og Janne Holst

”Det er os, der kender vores unge bedst, og derfor kan vi være med til at vurdere, hvordan skolen udvikler sig bedst”

Positive resultater Jette er glad for de helt konkrete og positive Nikoline. resultater, der allerede er kommet ud af sin og Sonjas tilstedeværelse i bestyrelsen: – Vi har blandt andet skubbet på i forhold til informationsniveauet fra institutionen til forældrene, og dér er der sket noget. For eksempel har personalet arbejdet med en ny måde at samarbejde på, som vi kun hørte om, fordi de talte om det til et bestyrelsesmøde. Så sagde Sonja og jeg, at det var virkelig interessant, og at vi syntes, at de andre forældre også skulle vide det. Og så sendte ledelsen et nyhedsbrev ud til alle forældrene og fortalte om det. Allan kan også mærke, at Jettes og Sonjas tilstedeværelse i bestyrelsen har betydet ændrede arbejdsgange: – Et eksempel er, at vi på vores første møde i år gennemgik økonomien og talte om en gæld, som vi har en plan for, hvordan vi skal afvikle. Dér spurgte Jette og Sonja meget ind til, om det ville betyde, at eleverne ville opleve en forringet kvalitet. Så dét, at vi nu altid har et forældreperspektiv med, kan godt kræve ekstra overvejelser fra vores side om vores arbejde – og det er kun godt. Hvis du vil vide mere om Birkebakken/Birkeskolen, se side 28

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

17


CASE

”Jeg ville have meget svært ved at have et almindeligt job” Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen og Jonas Eriksen

Den socialøkonomiske virksomhed Thy Naturkraft skaber jobs til personer, som det ordinære arbejdsmarked ikke kan rumme. Én af dem er Christina. Papkassen ved siden af Christina er fyldt med toppe og bunde af et parti pink legetøjsæggebægre. Med den ene hånd holder hun en top og en bund sammen på den ombyggede søjleboremaskine, der nu fungerer som ”trykmaskine”, mens hun med den anden drejer håndtaget ned, så bund og top med et klik sættes fast på hinanden. Så gør hun det samme igen. Og igen. – Jeg har det rigtig godt med at gøre det samme mange gange. Så ved jeg, hvad jeg skal. Jeg ved også altid, hvilke opgaver jeg har de forskellige dage, fortæller 29-årige Christina Lyhne. Hun er i gang med sit femte år som fleksjoban-

sat i den socialøkonomiske virksomhed Thy Naturkraft. Kataloget over opgaver, som Thy Naturkraft løser for lokale virksomheder, er farverigt: De ansatte pakker legetøj, er ansvarlige for den abonnementsbaserede grøntsagskasse Thykassen, laver samlemuffer til en cementfabrik, paller, knagerækker, bygger træreoler til et bryghus og løser ad hoc-opgaver som dengang, da de skulle tørre 3.000 pladespillere rene, der var blevet våde i produktionen. Nye opgaver tikker kontinuerligt ind. For eksempel har Thy Naturkraft lige landet en aftale om at samle 100.000 slikjulekalendere

Hvad er Thy Naturkraft? Thy Naturkraft er en socialøkonomisk virksomhed og et pædagogisk arbejdsfællesskab for unge på kanten af arbejdsmarkedet. Det hører til under STU- og botilbuddet Elmelund. Thy Naturkraft samarbejder med lokale virksomheder om at løse opgaver, som ikke er fordelagtige for virksomhederne at løse selv, men som har stor værdi for medarbejderne i Thy Naturkraft. De får noget meningsfuldt at stå op til og oplever at lykkes. Thy Naturkraft bliver også brugt af Elmelund som praktiksted for deres STU-elever og som dagtilbud for personer efter paragraf 103 og 104 og personer i LAB-lovs-tilbud.

Læs mere på www.thynaturkraft.dk

Christina trives med sine opgaver i Thy Naturkraft.

18

FÆLLESSKABET 2022/2023


for virksomheden Nordthy til næste jul – en opgave, som kan skabe 10 nye arbejdspladser. Job til dem, der ikke kan opnå det andre steder – De, der bliver ansat hos os, er personer, der ikke har opnået eller kan opnå job andre steder, fortæller Brian Nyby, der er afdelingsleder og jobkonsulent på Thy Naturkraft. – Det er mennesker, der er kommet til skade fysisk, men det er også unge, der har dét, vi kalder særlige skånebehov. Unge, hvor vi også skal arbejde med deres kognitive forståelse, og hvor vi har en pædagogisk opgave. Men vi kan varetage rigtig mange skånebehov, for eksempel har vi pædagoger, der kan være omkring en ansat nærmest hele tiden, hvis det er nødvendigt, fortæller Brian. Han har tidligere arbejdet som jobkonsulent i kommunen og kender tidspresset dér: – Hvis du er ung med særlige behov og skal på jobcentret en gang imellem, så kender jobkonsulenterne dig ikke særlig godt og ved ikke, hvad du kan overkomme eller ej. Men i Thy Naturkraft har vi tiden til at lære de unge og deres udfordringer at kende og ved for eksempel hurtigt, at okay, ham her fyren har svært ved at komme op om morgenen, så dét er et punkt, vi lige så godt kan komme i gang med at arbejde med, siger Brian, der som Thy Naturkrafts jobkonsulent også varetager jobafklaringsforløb af unge for kommunen, hvor han skal finde eksterne praktikker til de unge.

Lange indkøringsforløb og masser af kram Christina startede også med at være i jobafklaringsforløb i Thy Naturkraft. Her fandt Brian praktikker til Christina i to dagligvarebutikker, der viste sig for krævende. Særligt det ene sted havde mange deadlines, der stressede Christina. – Dér var jeg træt, når jeg kom hjem. Og ked af det, fortæller hun. Brian konstaterede, at det ville være meget vanskeligt for Christina at finde et job på det ordinære arbejdsmarked – men han så et potentiale i hende i Thy Naturkrafts rammer. De daglige ledere på Thy Naturkrafts værksteder kaldes værkførere. I pakkeriet er det Conny og Kenneth – og de er også ansat i fleksjob. Christina har især et tæt forhold til Conny, som har brugt tid på at lave lange indkøringsforløb med Christina, og som altid står parat med åbne arme, hvis der er behov. – Jeg har tit mareridt. Så snakker jeg med Conny om det, når jeg kommer på arbejde. Jeg kan snakke med hende om alt. Og så giver hun mig et kram. Det er dejligt, fortæller Christina. Et helhedsorienteret tilbud med god kommunikation Thy Naturkraft hører administrativt til under Elmelund, et helhedsorienteret STU- og botilbud for unge med særlige behov. Og dét er medvirkende til, at Brian og hans kolleger kender deres ansatte godt; mange af dem går igen i Elmelunds botilbud eller er tidligere eller nuværende STU-elever i praktik.

Christina i gang med at bundte grøntsager til Thykassen sammen med gartneriets værkfører Marie.

Læs mere om Elmelund på side 32

Christina og Brian gør maskinfabrikkens lokaler klar til, at pakkeriet kan flytte ind.

– Pædagogerne i botilbuddet, værkførerne på Thy Naturkrafts værksteder og STU-underviserne kommunikerer om og med de unge, og derfor kan vi hurtigt tage eventuelle problemer i opløbet. Vi ved, hvad der sker på hjemmefronten, eller hvis der er problemer med hygiejnen, fortæller Brian. Vi skal ikke tjene millioner på vores ansatte Thy Naturkraft har vokseværk og er ved at udvide på en tidligere maskinfabrik ved landsbyen Brund. Pakkeriet, hvor Christina arbejder, skal flytte med over på maskinfabrikken, og Christina glæder sig. – Jeg slipper for at skulle cykle over den store vej, som jeg skal nu. Og så er det rart, at de andre kolleger kommer med – og at Conny og Kenneth gør, siger Christina. Til arbejdet på maskinfabrikken er Brians kollega Klaus i gang med at skaffe opgaver hos lokale arbejdsgivere. Det kan for eksempel være pakkeri, montageopgaver, lave dimsedutter for den lokale smed, sortere plastic og slå græs på den lokale transformatorstation. – Vi har noget strøm og husleje, vi skal betale. Men derudover skal vi ikke tjene millioner på vores ansatte, som man skal i mange andre virksomheder, hvor man derfor ikke har råd til at tage sig så meget tid til hver enkelt ansat, siger Brian. – Jeg ville selv have meget svært ved at have et almindeligt job, siger Christina. – Men jeg er rigtig glad for mit arbejde her. Jeg er glad for kollegerne. Hvis vi har problemer, snakker vi sammen. Og vi hygger os.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

19


CASE

Af: Anne Hjortkjær / Foto: HUSRUM Danmark

Kender du HUSRUM Junior? Vidste du, at der i HUSRUM Horsens også er en juniorafdeling? Her bliver ensomme og sårbare unge mellem 12 og 16 år matchet med en frivillig voksen, der støtter dem i at komme til fælles aktiviteter med de andre unge i HUSRUM Junior én gang om ugen. Kort før sommerferien drog hele gruppen af frivillige og unge i sommerhus og nød en weekend fyldt med gode oplevelser. Der blev fanget hornfisk i Randers Fjord, kørt i rutsjebane i Tivoli Friheden og ristet skumfiduser over aftenbålet. Da hjemturen nærmede sig, var det højeste ønske fra de unge: – bare at kunne fortsætte ét døgn mere. HUSRUM

Nyt fra HUSRUM Danmark Indsatsen Hjerteven udvikler samarbejdsmodel med virksomheder I HUSRUM har de unge mulighed for at blive en del af et hjertevenskab med en frivillig voksen, der har lyst og overskud til at være en god støtte for den unge. Gennem de sidste år har vi haft et øget fokus på at samarbejde med virksomheder. Det gør vi ud fra overbevisningen om, at der rundt omkring findes virksomheder, der kan se en stor værdi i, at deres ansatte engagerer sig i en frivillig indsats og derigennem får indsigt og erfaring fra en verden, de måske i det daglige ikke har meget kendskab til. Samtidig tror vi på, at samarbejder med virksomheder også kan give de unge mennesker en erfaring og oplevelse med erhvervslivet. I 2022 afprøver vi samarbejdsmodellen med ingeniørvirksomheden NIRAS’ afdeling i Aarhus. NIRAS tilbyder at stille lokaler til rådighed til arrangementer eller foredrag med HUSRUM, og en gang i kvartalet har HUSRUMs medarbejdere kontorplads hos NIRAS. Forhåbentlig er det en model, der med tiden vil bære frugt for både virksomhederne og for unge i HUSRUM.

Hvis du vil vide mere Find din lokale kontaktperson på www.husrum.dk

20

FÆLLESSKABET 2022/2023


CASE

HUSRUM åbnede fjerde lokalafdeling I 2022 er det lykkedes at etablere endnu en afdeling af HUSRUM. Denne gang med tilbud om fællesskab, samtalegrupper og Hjerteven i Viborg. HUSRUM Viborg er sat i søen med støtte fra Trygfonden og Viborg Kommune, og vi har på kort tid opbygget et godt fællesskab for unge og frivillige. En del af et større fællesskab Med fire velfungerende afdelinger af HUSRUM har de unge deltagere ikke alene mulighed for at opbygge nye relationer og venskaber lokalt. Der er også adgang til at møde unge fra andre byer via HUSRUMs aktiviteter på tværs af de fire byer. I sommeren 2022 blev der blandt andet skabt et godt fællesskab på tværs, da 30 unge drog afsted på sommerlejr og fik mulighed for at møde unge fra andre HUSRUM-afdelinger. Og det blev taget særdeles godt imod: – Det har været virkelig skønt at komme afsted på sommerferie. Jeg har ikke haft andre planer i løbet af sommeren, så det gør en stor forskel for mig, at jeg kan komme afsted med HUSRUM og være sammen med andre unge i min ferie, fortæller en deltager.

Af: Didde Christine Toft / Foto: Fællesskabet Glad

Fællesskabet Glad Dét, vi er sammen om Ensomheden blandt unge og voksne med udviklingshæmning er langt højere end hos resten af befolkningen (jf. VIVE-rapport fra 2021). Mange mennesker med udviklingshandicap har fx få eller ingen sociale relationer, og ifølge organisationen LEV har 1 ud af 4 i målgruppen ikke en familie eller et bagland at besøge i weekender og ferier.

Tilmed vurderes flere og flere i målgruppen at være i stand til at bo i egen bolig, men dette udelukker dem fra de konstruerede fællesskaber på botilbuddene, hvor pædagogerne støtter op om fællesskabet. I Fællesskabet Glad findes en række forskellige tilbud om samvær, hygge og gode oplevelser. Fælles for alle aktiviteterne er, at de foregår i aften-, weekend- og ferietimerne, og at de er drevet af en gruppe aktive og engagerede frivillige og studerende. Med Fællesskabet Glad vil vi skabe positive, vedblivende fællesskaber for voksne med og uden udviklingshæmning, hvor forståelse og ligeværdighed kan blomstre. På den måde ønsker vi at modvirke ensomheden i målgruppen og tilbyde et sted at komme på de tidspunkter, hvor ensomheden banker på døren.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

21


Den nære Daghøjskole Et højskolefællesskab med plads til forskelligheder I uge 26 afholdes daghøjskole for unge over 16 år og voksne med en udviklingshæmning. Det afholdes mellem kl. 09.00-15.00 på Diakonhøjskolen, Højbjerg. Her slår de studerende dørene op til et skønt virvar af lærerige værksteder, fede arrangementer, fællessang og højt humør.

Den nære Sommerhøjskole Et lille højskolefællesskab med ro på I uge 28 afholdes sommerhøjskole for unge over 16 år og voksne med en udviklingshæmning. Ro, nærvær, struktur og tid er hovedingredienserne i et lille højskolefællesskab for 10 unge og voksne med en udviklingshæmning samt en række frivillige. Højskolen afholdes et sted i Danmark, hvor man fra mandag til fredag mødes til en uge på højskole med nærværende aktiviteter og ture ud i den danske natur.

Aften- og weekendkurser Vil du vil vide mere? Kontakt udviklingskonsulent Didde Christine Toft på didde@jyskborneforsorg.dk Tjek også hjemmesiden www.jyskborneforsorg.dk/faellesskabet-glad

22

Et lærerigt kursusfællesskab Som den nyeste platform i Fællesskabet Glad vil man i nærmeste fremtid se et nyt tilbud om kor for voksne med udviklingshæmning i samarbejde med FO Aarhus. Hvis det bliver en succes, vil vi etablere flere aftenskole- og weekendtilbud, fx med kærestekurser, madlavning osv.

KulturKlubben

Klub Glad

Kulturelle oplevelser i centrum af Aarhus I KulturKlubben mødes unge med og uden udviklingshæmning for at opleve kulturlivet sammen. Det er gæsterne, som sammen med de frivillige bestemmer programmet. De fleste gæster er 18-35 år. Alle er velkomne, og man kan have en ledsager med. KulturKlubben er åben hver anden tirsdag i lige uger kl. 16.3019.30. Man mødes ved UngK i Aarhus og tager ud for at opleve kulturlivet sammen.

Et fællesskab for unge med og uden udviklingshæmning I Klub Glad mødes man om sjove og hyggelige aktiviteter, fx Uno-spil, kreative aktiviteter og forårsfest. Det er gæsterne, som sammen med de frivillige bestemmer programmet for Klub Glad, og alle er velkomne i vores sjove og hyggelige klub. Man kan købe aftensmad og forsyne sig i vores bar. De fleste gæster er 18-25 år, der er adgang for kørestolsbrugere, og man kan have en ledsager med. Klub Glad er åben hver anden tirsdag i ulige uger, kl. 17.00-20.00 hos UngK, Nørre Allé 23 K, 8000 Aarhus C.

FÆLLESSKABET 2022/2023


FORSTANDERSTAFETTEN

En mor: – Det har været rædselsfuldt. En rutsjetur. Især i starten. Men jeg mødte jo nogle mennesker, som troede på, at jeg kunne være mor. Og nu tror jeg også på det selv. En rådgiver: – Så har jeg modtaget statusbeskrivelsen og læst den igennem. Tak for den. Må bare sige, hold da op et ordentligt og professionelt arbejde, I har leveret, både pædagogisk og skriftligt. Vores erfaring er, at indsatsen for en familie lykkes bedst, når samarbejdet mellem familien, kommunen og Familiebo fungerer godt. De to ovenstående udtalelser er eksempler på dette. Familiebo ligger i Vejle og har fungeret som opholdssted for børn og deres forældre siden 1991. Når de sociale myndigheder er alvorligt bekymrede for, om barnet i en familie har det godt, kan et ophold på Familiebo være med til at afklare, hvad der sker. Måske er der brug for massiv støtte i døgnregi til at komme på fode. Eller måske er tilknytningen mellem barn og forældre så skrøbelig, at Familiebo skal kompensere fysisk og følelsesmæssigt i kontakten til barnet.

Denne gang giver vi forstanderstafetten til Grethe Albinus, der er forstander på opholdsstedet Familiebo.

Af: Grethe Albinus, forstander på Familiebo / Foto: Jonas Eriksen

Når samarbejdet er værdiskabende

Samarbejdet med kommunen Samarbejdet med kommunen er værdiskabende, når den handleplan, som familien har fået ved indskrivningen, bliver til specifikke arbejdspunkter formuleret af familien og Familiebo. Arbejdspunkterne evalueres løbende under opholdet. Ved afslutningen af opholdet afleverer Familiebo en skriftlig status til kommunen, hvor vi beskriver, hvad familien har arbejdet med, og vurderer, om det er tilstrækkeligt til at sikre barnets udvikling og trivsel. Vi har tæt samarbejde med familiens rådgiver gennem opfølgningsmøder og gensidig tillid til hinanden – det er gennem samarbejdet, at vi kan gøre det så godt som muligt for familien. At samarbejde og skabe værdi kan være mange ting, men for Familiebo er det, når børnene kan få bedre vilkår at vokse op i, end da familien flyttede ind på Familiebo.

Samarbejdet med familien Et godt samarbejde med familien er, når de oplever, at de bliver respekteret og hørt af både kommunen og Familiebo – også selvom det er kommunen, der bestemmer, at de skal være på Familiebo. Nogle familier ønsker selv at flytte ind for en tid og få lidt ro på livet. Når skuldrene falder lidt ned, kan vi sammen finde ud af, hvilke behov deres børn har, og hvordan de skal dækkes. For andre familier er det imod deres vilje, at de skal flytte ind, men de siger ja af frygt for, at kommunen ellers vil anbringe deres børn. Trods modstanden lærer vi stille og roligt hinanden at kende, imens vi støtter og ser, hvad der sker i familien.

Læs mere om Familiebo på side 32

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

23




KATALOG

SOCIALE TILBUD PÅ DE SELVEJENDE INSTITUTIONER SELVEJENDE INSTITUTIONER 1

Basen Thisted

2

Birkebakken/Birkeskolen

3

Bo&Jobuddannelsen Horsens

4

Borgmesterbakken

5

Bo/Skole/Job

6

Bostedet Ellengården

7

Dagtilbuddet Riisvangen

8

ElevKollegiet

9

Elmelund

10

Familiebo

11

Gødvad Efterskole

12

Havredal Praktiske Uddannelser

13

Holmstrupgård

14

Jobkollegiet

15

Landeriet

16

Opholdsstedet Fjorden

17

Solbakken

18

Stenhøj THY

19

Strømmen

20

Ude-Bo

BOLIGSELSKABER •

Bogruppen Adelgade – Randers C

Birkebo – Brabrand

Birkedalen – Brabrand

Birkelunden – Brabrand

Egebæksvej – Højbjerg

Ellenbo – Aarhus N

Nørre Allé 22 – Thisted

Startbo – Randers SØ

Specialinstitutioner • Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand • Solbakken – Aarhus Bofællesskaber • Basen Thisted – Thisted • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • ElevKollegiet – Aarhus N • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Holmstrupgård – Brabrand • Jobkollegiet – Brabrand + Viby • Landeriet – Herning • Solbakken – Aarhus • Stenhøj THY – Vesløs • Strømmen – Randers • Ude-Bo – Horsens

8

1

9

14

15

Socialpsykiatrisk behandlingsinstitution og rådgivning • Holmstrupgård – Brabrand

18

16

8

12 6

17

18

7

1

1 10 15

5 7

12

11 19

5 3

26

Døgntilbud til børn og unge • Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand • Borgmesterbakken – Horsens • ElevKollegiet – Aarhus N • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Holmstrupgård – Brabrand • Opholdsstedet Fjorden – Lemvig

6

16

4

20

FÆLLESSKABET 2022/2023 10

19 2

2

3

3

4

11

12

13

4

2

6

7

5

13 14 17

9

8


Akutinstitutioner • Borgmesterbakken – Horsens • Bostedet Ellengården – Aarhus N • Holmstrupgård – Brabrand • Opholdsstedet Fjorden – Lemvig Familieinstitutioner og udslusningsboliger • Bostedet Ellengården – Aarhus N • Familiebo – Vejle

Vi samarbejder med halvdelen af landets kommuner

Integreret daginstitution • Dagtilbuddet Riisvangen – Aarhus N Specialefterskole • Gødvad Efterskole – Silkeborg STU-tilbud • Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Holmstrupgård – Brabrand • Landeriet – Herning • Strømmen – Randers Beskæftigelsesforløb • Basen Thisted – Thisted • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • ElevKollegiet – Aarhus N • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Jobkollegiet – Brabrand • Landeriet – Herning • Strømmen – Randers • Ude-Bo – Horsens

1

GOGGS Fonden, Randers (Strømmen)

2

Finderiet, Randers (Strømmen)

3

Café Mad&Mad, Randers (Strømmen)

Bostøtte i egen bolig • Basen Thisted – Thisted • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • ElevKollegiet • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Jobkollegiet – Brabrand • Landeriet – Herning • Strømmen – Randers • Ude-Bo – Horsens Startboliger • Strømmen – Randers • Ude-Bo – Horsens

SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

Socialøkonomi 4

Videoproduktionsselskab, Brabrand (Jobkollegiet)

5

Førstehjælpskurser til mennesker med særlige behov, Brabrand (Jobkollegiet)

6

Havredal Gårdbutik, Viborg (Havredal Praktiske Uddannelser)

7

Havredal Have og Anlæg, Viborg (Havredal Praktiske Uddannelser)

8

Ressourceforløb • Basen Thisted – Thisted • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Landeriet – Herning • Strømmen – Randers • Ude-Bo – Horsens Forløb for ledige visiteret til fleksjob • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Strømmen – Randers Dagtilbud efter servicelovens § 103 og 104 • Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand • Elmelund – Thisted • Holmstrupgård – Brabrand • Landeriet – Herning • Solbakken – Aarhus Rådgivningscenter • Holmstrupgård – Brabrand • Solbakken – Aarhus VISO-leverandører på voksenog børneområdet • Holmstrupgård – Brabrand

Thy Naturkraft, Thisted (Elmelund)

FRIVILLIGE TILBUD HUSRUM Danmark 1

Frivilligcenter – Aarhus C

2

Sct. Pauls Kirke – Aarhus C

3

Gjellerup Kirke – Brabrand

4

Skjoldhøj Kirke – Brabrand

5

Getsemane Kirke – Horsens

6

Sund By – Horsens

7

Frivilligcenter – Silkeborg

8

Frivilligcenter – Viborg

Fællesskabet GLAD 9

Klub Glad – Aarhus C

10

KulturKlubben – Aarhus C

11

Den nære Daghøjskole – Højbjerg

12

Den nære Sommerhøjskole

13

Aften- og weekendkurser – Aarhus

Andre café- og klubtilbud 14

Café Basen – Thisted

15

Klubben Elmelund – Thisted

16

Bo&Jobuddannelsens klub – Horsens

17

UFL – Viborg

18

UFL – Randers

19

UFL – Silkeborg

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

27


KATALOG

BASEN THISTED

BIRKEBAKKEN/BIRKESKOLEN

Kastet 21, 7700 Thisted Tlf.: 96 18 33 00 Forstander: Lise Søndergaard Rughave Mail: lise@basen-thisted.dk www.basen-thisted.dk

Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf.: 53 71 60 20 Forstander: Allan Ellesøe Borresen Mail: forstander@birkebakken.eu www.birkebakken.nu

Pladser botilbud: 7 Aldersgruppe: 15-30 år

Pladser botilbud: 15 faste Aldersgruppe: 0-25 år STU: Birkeskolen Pladser på STU: 25

Basen Thisted er et socialpædagogisk bo- og dagtilbud til unge med autisme og ADHD. Basen arbejder med udvikling af sociale og personlige kompetencer, botræning samt uddannelse og beskæftigelse, bl.a. gennem praktik og brobygning. Basen har gode samarbejdspartnere, hvor en del af beskæftigelsestilbuddet har faste dage ud af huset. Basen tilbyder bostøtte i eget hjem, café, klub, støtte-kontaktperson-tilbud for børn under 18 år, konsulentfunktion samt kurser for pårørende og fagpersonale. På Basen møder man den unge med anerkendelse og respekt, og udgangspunktet er altid den unges ressourcer og forudsætninger. Basens fornemmeste opgave er at hjælpe den enkelte til et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Birkebakken/Birkeskolen er en døgninstitution og et STU-tilbud for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser – fysiske som psykiske. Birkebakkens hverdag er præget af ro, forudsigelighed, struktur og overblik, og der arbejdes med et kvalitativt, anerkendende, ressourceorienteret, systemisk, narrativt og neuropædagogisk perspektiv. Det betyder, at individets livsverden tages alvorligt, og der skabes et miljø, som tilgodeser den enkeltes handlemuligheder. Sammen med vores børn og unge og via positiv dialog og visuel/verbal guidning skabes der motivation, mening og trivsel – og der skabes forandring via fokus på den enkeltes stærke sider. På de to bo-afdelinger, Udsigten og Kvisten, er beboerne en del af et udviklende, trygt og omsorgsfuldt hjem, og på STU-tilbuddet, Birkeskolen, er der fokus på praktik og livsduelighed. Birkebakken/Birkeskolen tilbyder også rådgivning til familier med et hjemmeboende barn.

Basen er placeret centralt i Thisted by. Basen er et tilbud under SEL § 85 samt LAB.

Der indskrives efter SEL § 107 stk. 1 og § 66 samt efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

28

FÆLLESSKABET 2022/2023


BO&JOBUDDANNELSEN HORSENS

BORGMESTERBAKKEN

Kildegade 27, 8700 Horsens Tlf.: 75 60 10 20 Forstander: Jeanette Hjarsbæk Mail: jh@boogjobuddannelsen.dk www.boogjobuddannelsen.dk

Borgmesterbakken 24, 8700 Horsens Tlf.: 44 45 15 25 Forstander: Henrik Pedersen Mail: hp@borgmesterbakken.dk www.borgmesterbakken.dk

Pladser botilbud: 12 Aldersgruppe: 18-30 år STU: Butik, Pedel, Køkken

Pladser botilbud: 14 Aldersgruppe: 0-18 år

Bo&Jobuddannelsen Horsens er et helhedsorienteret bo- og erhvervstrænings- samt STU-tilbud til unge, som har brug for ekstra tid og støtte til at blive så selvhjulpne som muligt. Unge tilknyttet Bo&Jobuddannelsen Horsens kan have forskellige typer af indlæringsvanskeligheder samt ADHD, ADD, autisme m.v. Bo&Jobuddannelsen Horsens tilbyder individuelle forløb af erfarent og fagligt kompetent personale – interne forløb såvel som ekstern vejledning. Der tilbydes endvidere sociale aktiviteter, udslusning og efterværn. Der lægges vægt på værdierne ordentlighed, mening, mestring og mod. De fysiske rammer udgøres af 2 ejendomme, et centralt placeret byhus og en ældre præstebolig ombygget til boenheder.

Borgmesterbakken er et socialpædagogisk opholdssted for børn og unge, som har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb. Institutionen tager imod børn og unge med behov for akut eller korterevarende anbringelse i op til to år. Borgmesterbakken arbejder med to overordnede formål: At skabe ro om barnet/den unge ved at yde omsorg, tryghed og stabilitet samt at bidrage til at finde den bedste langsigtede løsning, som varetager barnets/den unges udvikling og trivsel. Borgmesterbakken tilbyder desuden støttet samvær, delvis indskrivning og udslusningsforløb efter aftale. På Borgmesterbakken arbejder det veluddannede personale efter evidensbaserede metoder og med inspiration fra den psykodynamiske tilgang. Stedets fysiske rammer er en hjemlig 3-etagers ældre villa.

Bo&Jobuddannelsen Horsens er et tilbud under SEL § 85, LAB samt STU-lovgivningen.

Borgmesterbakken er et tilbud under SEL § 66.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

29


KATALOG

BO/SKOLE/JOB

BOSTEDET ELLENGÅRDEN

Stavangervej 9, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 45 22 Forstander: Jelva Fiskbæk Mail: kontakt@boskolejob.dk www.boskolejob.dk

Bethesdavej 81, 1. sal, 8200 Aarhus N Tlf.: 89 40 10 50 Forstander: Kristine Griffith Mail: kae@aarhus.dk https://www.aarhus.dk/borger/personlig-hjaelp-ogstoette/kriseramte-familier/ellengaarden/

Pladser botilbud: 20 Aldersgruppe: 18-35 år STU: Mekaniker, Butik/Handel, Køkken, Lager/Produktion, Pedel/Service

Pladser botilbud: 13 akutlejligheder, 6 udslusningsboliger og 5 efterforsorgspladser Aldersgruppe: Voksne med børn under 18 år

Bo/Skole/Job er et helhedsorienteret bo- og erhvervstræningstilbud for unge, som har brug for særlige forløb for at blive klar til egen bolig, uddannelse eller job. Fokus er på at blive rustet til „det virkelige liv“. Bo/Skole/Jobs målgruppe er typisk unge med socialkognitive vanskeligheder såsom ADHD, autisme eller lignende. Udover botræning og forløb rettet mod uddannelse eller job (interne såvel som eksterne) tilbydes bostøtte i eget hjem, selvforståelsesforløb og stressprofil. Bo/Skole/Job har desuden eget klubtilbud. Bo/Skole/Jobs personale er engageret og fagligt kvalificeret – der arbejdes med relations- og specialpædagogisk tilgang med fokus på medinddragelse og selvforståelse. Bo/Skole/Jobs rammer udgøres af et botræningskollegie i udkanten af Silkeborg tæt på naturen samt en villa i et boligområde.

Bostedet Ellengården er et bosted for hjemløse familier med børn under 18 år og enlige kvinder uden børn, som har brug for midlertidigt ophold, og som har særlige sociale problemer. Familierne får mulighed for at udvikle sig i trygge rammer og med støtte fra fagligt kompetent personale for derved at opnå størst mulig stabilitet i livet efter Ellengården. Ellengårdens beboere tilbydes udredning og opholdsplan, familiesamtale, støtte og omsorg samt råd og vejledning. Der tilbydes endvidere udslusning eller efterforsorg i en overgang på vej ud i egen bolig. Ellengården er beliggende i et roligt område med gode udearealer, og rammerne er hjemlige. Til Bostedet Ellengården er der ligeledes knyttet Ellenbo, som udgør bostedets udslusningsboliger.

Bo/Skole/Job er et tilbud under SEL § 85 og § 107 samt STU-lovgivningen og LAB.

Det virkelige

30

FÆLLESSKABET 2022/2023

liv på hver sin

måde

Bostedet Ellengården er tilbud under SEL § 110.


DAGTILBUDDET RIISVANGEN

ELEVKOLLEGIET

Ellengårdens Børnehus Riisvangens Børnehus Bethesdavej 81 Risvang Allé 27A 8200 Aarhus N 8200 Aarhus N Tlf.: 24 59 39 84 Tlf.: 24 59 62 63 Leder: Anne Lene Eskesen, Mail: anlee@aarhus.dk https://dagtilbuddetriisvangen.aula.dk/

Høvej 35-37, Elev, 8200 Aarhus N Tlf.: 86 22 90 08 Forstander: Simon Frost Sandfeld Mail: ssa@elevkollegiet.dk www.elevkollegiet.dk

Antal pladser: 83 Aldersgruppe: 0-6 år

Pladser botilbud: 15 Aldersgruppe: 17-30 år

Dagtilbuddet Riisvangen består af 2 integrerede daginstitutioner, Ellengårdens Børnehus og Riisvangens Børnehus, begge med både vuggestue- og børnehavegrupper. Nærvær, omsorg, trygge relationer, fællesskab, udeliv, musik, bevægelse og ikke mindst leg og rum til fordybelse er omdrejningspunktet for det samvær, der hver dag udspiller sig. Afdelingernes pædagogiske praksis er baseret på institutionens værdisæt og menneskesyn og kan tydeligt ses i medarbejdernes engagement og faglighed i mødet med børn og forældre. Det vægtes, at hvert barn mødes med omsorg og forståelse på alle aspekter af dets individuelle personlighed og får passende udfordringer i forhold til dets trivsel og udvikling. Der lægges desuden vægt på et tæt forældresamarbejde, hvor der tilbydes sparring og vejledning i forhold til de udfordringer, man kan stå i som småbørnsfamilie. De fysiske rammer er rummelige og giver gode muligheder for leg og fordybelse i store og små grupper, og der er to skønne, grønne legepladser, som inviterer til eksperimenter med fantasi, krop, sanser og natur.

ElevKollegiet er et midlertidigt botilbud til unge, som har brug for særlig støtte og vejledning til beskæftigelse, at bo selvstændigt og at få et godt socialt liv. Unge tilknyttet ElevKollegiet kan have emotionelle, psykiske, sociale og/eller kognitive vanskeligheder, herunder ADHD og autisme. ElevKollegiet er også rustet til at støtte unge med psykiatriske diagnoser, hvis den unge er i medicinsk behandling. Derudover kan målgruppen også være unge, som har lettere misbrugsproblematikker, så længe det ikke er hovedproblemstillingen. I forhold til beskæftigelse er der mulighed for at komme i praktik eksternt og internt på ElevKollegiets værksteder. ElevKollegiet er et tilbud under Serviceloven § 66 og § 107 samt efter LAB. Der er også mulighed for efterværn via ElevKollegiet.

Dagtilbuddet Riisvangen Afdeling Ellengårdens Børnehus Bethesdavej 81 8200 Aarhus N

Afdeling Riisvangens Børnehus Risvang Allé 27A 8200 Aarhus N

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

31


KATALOG

32

ELMELUND

FAMILIEBO

Hanstholmvej 32, 7700 Thisted Tlf.: 97 91 24 23 Forstander: Alice Bojer Thomsen Mail: elmelund@mail.tele.dk www.elmelund-jbf.dk

Jellingvej 4, 7100 Vejle Tlf.: 75 82 16 46 Forstander: Grethe Albinus Mail: sikkerpost@familiebo.dk www.familiebo.dk

Pladser botilbud: 60 Aldersgruppe: Unge fra 17,5 år STU: Skov- & Havemedhjælper, Produktions- & Værkstedsmedhjælper, Mad- & Servicemedhjælper

Pladser botilbud: 7 familier Aldersgruppe: Familier

Elmelund er et helhedsorienteret bo- og uddannelsestilbud for unge med særlige behov. Der tilbydes botræning for interne elever, bostøtte i egen bolig, erhvervsforløb, STU, aktivitetsog samværstilbud, beskyttet beskæftigelse (Thy Skovservice) samt klubaktivitet. Elmelund skræddersyr individuelle forløb efter den enkeltes ønsker og muligheder. Fokus er på at sætte retning og skabe mening. En af Elmelunds grundtanker er, at man i mødet og relationen med hinanden udvikler styrke til at udfolde sig og vokse som mennesker. Elmelund har 8 boenheder med personaledækning beliggende i Thisted by. Elmelunds værdier er: Fællesskab, anerkendelse, udvikling og næstekærlighed. Elmelund er et tilbud under SEL § 103, § 104 og § 85 samt LAB.

Familiebo er et socialpædagogisk familieopholdssted for socialt, følelsesmæssigt og psykisk sårbare børnefamilier i udsatte livssituationer. Hos Familiebo møder man alle familier med respekt, indlevelse, faglighed og humor samtidig med, at der gives støtte til at fremme læring og motivation. For Familiebo er målet at skabe den nødvendige ro og tilbyde den rette individuelle specialiserede støtte, så familierne kan skabe sig en ny positiv fortælling med udgangspunkt i børnenes behov. Familiebo tilbyder desuden ambulant tilbud til gravide kvinder samt støtte til udslusning og ekstern konsulentstøtte. Familiebo har gode hjemlige rammer: En stor og hyggelig herskabsvilla midt i Vejle by, tæt på grønne naturområder.

FÆLLESSKABET 2022/2023

Familiebo er et opholdssted efter SEL § 107, og familier visiteres efter SEL § 52.


GØDVAD EFTERSKOLE Stavangervej 2, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 82 08 11 Forstander: Jacob Thorning Mail: info@goed.dk www.goed.dk

HAVREDAL PRAKTISKE UDDANNELSER Ulvedalsvej 30-34, 7470 Karup Tlf.: 86 66 22 68 Forstander: Mette Navntoft Mail: havredal@havredal.dk www.havredal.dk

Antal pladser: 103 Aldersgruppe: 14-18 år Linjer: Landbrug & Gartneri, Idræt & Friluftsliv, Musik & Teater, Køkken & Sundhed samt Håndværk, Kunst & Design

Pladser botilbud: 60 (løbende optag) Aldersgruppe: 16-25 år Uddannelseslinjer: Landbrug (mark, grøntsager, grise, kvæg), Heste, Have/Anlæg, Køkken

Gødvad Efterskole tilbyder 8.-10. klasse for unge med generelle indlæringsvanskeligheder og med behov for særlig undervisning – en skole, hvor den enkelte kan være og lære som dén, man er. Gødvad Efterskole lægger vægt på faglighed, og her lærer eleverne tingene på en helt ny måde ikke kun ved et skolebord. Undervisningen forgår også i naturen, i værkstederne, på scenen eller i køkkenet. Skolen er prøvefri. Eleverne på Gødvad Efterskole skal ikke bare blive til noget, men også blive til nogen. Elevernes selvværd styrkes og giver dermed et solidt rygstød til deres videre færd ud i livet. Skolen yder en stor vejledningsindsats i forhold til at finde og gennemføre den ungdomsuddannelse, der er den rigtige for hver enkelt.

Havredal er et samlet, helhedsorienteret tilbud, der driver et autentisk, økologisk landbrug med 5 ejendomme, 60 køer, 120 frilandssøer, 15-20 heste, 170 Ha planteavl, 4 Ha grøntsager samt gårdbutik og have/anlægs-firma. Målgruppen er unge med fx generelle indlæringsvanskeligheder, ADD/ADHD, autisme, medfødt/erhvervet hjerneskade, emotionelle og følelsesmæssige udfordringer. De unge bor i forskellige huse, hvor der er fælles botræning én gang ugentligt samt individuel botræning med kontaktlæreren, der støtter dem i e-Boks, netbank, lægebesøg osv. Der er gode fritidsmuligheder på og udenfor skolen, fx fodbold, jagt og natur, skydning, motorlære, krea-værksted og fitness – og der er åbent i klublokalet hver aften med personale til stede. Mere end 90% går direkte i job efter uddannelsen, og elevens fremtid sikres i samarbejde med de unges hjemkommune og netværk. Udd.: STU, LAB, ressourceforløb, revalideringsforløb.

Skolen ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Silkeborg, tæt på Gudenåen.

Botilbud: SEL §§ 85 el. 107 for unge over 18 år. SEL §§ 66 el. 11, stk. 3, 52a, 52, stk. 3, nr. 6 og 7 for unge under 18 år.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

33


KATALOG

34

HOLMSTRUPGÅRD

JOBKOLLEGIET

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand Tlf.: 78 47 86 00 Forstander: Rasmus Ladefoged Dinnesen Mail: holmstrupgaard@ps.rm.dk www.holmstrupgaard.dk

Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand Tlf.: 30 23 75 60 Forstander: Sanne Thybo Mail: sanne@jobkollegiet.dk www.jobkollegiet.dk

Pladser botilbud: 65 Aldersgruppe: 12-27 år STU: Individuelle forløb efter aftale

Pladser botilbud: 24 Aldersgruppe: Voksne over 18 år

Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk behandlingstilbud for børn og unge med alvorlige psykiatriske lidelser, bl.a. skizofreni, spiseforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, svær selvskade m.v. Udover 5 døgnbehandlingsafdelinger tilbyder Holmstrupgård højt specialiserede ambulante tilbud ift. spiseforstyrrelser, selvskade, skolevægring samt afklaringsforløb for at få unge tilbage i aktiviteter (skole, job og fritid). Institutionen tilbyder derudover udslusning/efterværn og arbejder tæt sammen med behandlingspsykiatrien og andre specialiserede samarbejdspartnere. Holmstrupgård er ligeledes leverandør til VISO. Holmstrupgård tager afsæt i en miljøterapeutisk tilgang med fokus på at skabe et trygt læringsmiljø, hvor den enkelte har mulighed for at udvikle sine kompetencer og ressourcer.

Jobkollegiet er et unikt bo- og kollegiefællesskab for unge og voksne med udviklingshæmning. På Jobkollegiet har man fokus på det hele menneskes bidrag som aktiv samfundsborger, hvilket indebærer at støtte hver enkelt, så vedkommende kan leve et så selvstændigt liv som muligt, hvor hverdagen tager sit udspring i det omkringliggende nærmiljø i samspil med andre mennesker. Som beboer på Jobkollegiet erfarer de unge, hvordan livet udvikler sig fra barn til ung og sidenhen fra ung til voksen gennem fire kerneområder: Botræning, social færdighedstræning, fritidstræning og job- og uddannelsestræning. De tre ungdomskollegier har hjemme i tre store og hyggelige huse, der ligger tæt på skov og natur i Brabrand. Der tilbydes desuden støtte i egen bolig, Værket, der fungerer som et opgangsfællesskab beliggende i Viby.

Holmstrupgård driver døgntilbud i henhold til SEL § 66, § 76, § 85 og § 107, aktivitetstilbud efter SEL § 104 og har intern skole samt beskæftigelse efter LAB.

Jobkollegiet er et tilbud under SEL § 107 og almenboliglovens § 105 + SEL § 85 samt efter LAB.

FÆLLESSKABET 2022/2023


LANDERIET

OPHOLDSSTEDET FJORDEN

Krøjgårdvej 17, 7400 Herning Tlf.: 20 89 17 47 Forstander: Søren Bundgaard Mail: sb@landeriet.dk www.landeriet.dk

Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig Tlf.: 97 81 09 33 Forstander: Christian Bjerg Mail: administration@opholdsstedetfjorden.dk www. opholdsstedetfjorden.dk

Pladser botilbud: 11 Pladser i STU: 16 Aldersgruppe: 16-25 år STU: Landbrugs- og Hestelinje

Pladser botilbud: 7, heraf 2 fleksible Aldersgruppe: 4-18 år

Landeriet er et helhedsorienteret bo- og uddannelsessted for unge med interesse for landbrug og/ eller heste. Tilbuddet er for unge med autisme eller unge, som har glæde af en autismevenlig pædagogik, samt at være i et lille tilbud med få andre unge og en forudsigelig hverdag. Dagligdag og undervisning på Landeriet tager udgangspunkt i meningsfulde aktiviteter på et landbrug, hvor undervisningen er praksisbaseret. I botilbuddet bor man op til tre unge sammen i nybyggede rækkehuse tæt på uddannelsesstedet og med støtte fra kompetent botrænings-personale. Efter endt STU vil den unge være afklaret ift. fremtidig uddannelses-, beskæftigelses- og boform. Landeriet er et økologisk landbrug, der ligger tæt på Herning.

Fjorden er et opholdssted for børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt. På Fjorden møder børnene tryghed, varme og respekt. Fjorden har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i det enkelte barn. Fjorden drives af en lille personalegruppe, hvor forstanderparret er en central del af hverdagen, og hvor der er fokus på forældresamarbejde og på, at børnene passer deres skolegang. Fjorden tilbyder både kortere og længerevarende ophold samt mulighed for aflastning, udslusning og efterværn. Fjorden er et nedlagt landbrug, der er bygget om. Beliggenheden er fantastisk med udsigt over Limfjorden og med passende afstand fra Lemvig. Det giver en tryg og rolig ramme for dagligdagen.

Der tilbydes uddannelse efter reglerne om STU eller LAB såvel som aktivitets- og samværstilbud efter SEL § 104 samt bodel efter SEL § 107 og § 85.

Fjorden er et opholdssted under SEL § 66 og § 52.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

35


KATALOG

SOLBAKKEN

STENHØJ THY

Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf.: 87 39 64 00 / 87 13 33 10 Forstander: Flemming Lehm Mail: fll@aarhus.dk www.solbakkensnet.dk

Tømmerbyvej 162, 7742 Vesløs Tlf.: 21 23 24 78 Forstander: Mie Bang Mommer Mail: mbmo@stenhojthy.dk www.stenhojthy.dk

Pladser botilbud: 67 Dagtilbud: 14 Aldersgruppe: Voksne over 18 år

Pladser botilbud: 16 Aldersgruppe: Voksne over 18 år

Solbakken består af 7 bofællesskaber og 2 dagtilbud for personer med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som har behov for pædagogisk og personlig hjælp og støtte i varierende omfang. Solbakken tilbyder behovsbestemt støtte fra fagligt uddannet, erfarent og engageret personale. Målet er at støtte borgeren til at udvikle, udvide og mestre egne livsbetingelser med størst mulig indflydelse og selvbestemmelse som udgangspunkt. ’Det gode liv’ er individuelt, og derfor er det den enkelte beboer, der definerer dette ud fra egne værdier, livshistorie og ønsker for egen livsførelse. Dermed får borgerne mulighed for at udfolde sit potentiale og opnå størst mulig livskvalitet. Neuropædagogik, KRAP, inddragelse af netværk, inklusion og medborgerskab er vigtige metoder på Solbakken. KopiTryk og Center For Arbejdsliv (CFA) er dagtilbud til borgere med fysisk funktionsnedsættelse og kognitive dysfunktioner. Her arbejdes der med forskellige tryk- og layoutopgaver samt pakkeog montageopgaver.

Stenhøj THY er et døgndækket botilbud for unge og voksne over 18 år med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau grundet udviklingshæmning med eller uden sekundære problematikker. Stedet tilbyder pædagogisk støtte til at opnå struktur og indhold i hverdagen samt til kommunikation og socialt samspil. Støtten har fokus på tryghed og hjælp til selvhjælp. Målet med pædagogikken er at skabe nære familielignende forhold i landlige og rummelige omgivelser. Der er fokus på natur, sundhed, motion og plads til udfoldelse i et trygt fællesskab. Stenhøj THY ønsker en værdig tilværelse med trivsel for den enkelte og ser beboerne som individuelle personer med krav på at blive set og hørt som dette. Stenhøj THY disponerer over et hus med hjemlige rammer og dejlige udeområder. Huset er beliggende i en lille by midt i det naturskønne område Vejlerne – og der er et aktivt, engageret lokalt miljø, som bidrager til fællesskabet i hverdagen.

Solbakken er et tilbud under SEL § 83 og 85, ABL § 105 og SEL § 103 og 104.

36

Stenhøj THY er et blivende voksentilbud med støtte efter SEL § 85.


STRØMMEN

UDE-BO

Strømmen 5c, 8960 Randers SØ Tlf.: 86 40 55 44 Forstander: Kim Blach Pedersen Mail: info@stroemmen.nu www.stroemmen.nu og www.finderiet.dk

Fabrikvej 1A, 1., 8700 Horsens Tlf.: 75 60 14 02 Forstander: Britta Schmidt Mail: adm@udebo.dk www.udebo.dk

Pladser botilbud: 46 Aldersgruppe: 18-30 år STU/uddannelse: Butik, Lager & Transport, Køkken & Café, Medie, Pedel & Håndværk, Børn & Dagtilbud, Produktion & Genbrug, Dyr, Planter & Natur

Pladser botilbud: 13 Aldersgruppe: 18-30 år

Strømmen er et helhedsorienteret bo- og uddannelsestilbud for unge med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Der tilbydes bostøtte og/eller STU-uddannelse til unge, som enten bor hjemme, for sig selv eller i én af Strømmens bo-afdelinger. Strømmens STU- og uddannelsestilbud foregår i autentiske læringsmiljøer, er praktisk baseret og tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger. Flere af linjerne findes i tilknytning til genbrugsbutikken Finderiet – en registreret socialøkonomisk virksomhed. Finderiet reparerer, upcycler og sælger borgerindleveret genbrug med det formål at skabe beskæftigelse for borgere på kanten af arbejdsmarkedet via en cirkulær økonomi. Strømmens 2 bo-afdelinger ligger begge i Randers, den ene i midtbyen, den anden bynært og tæt på å og fjord.

Ude-Bo er et socialpædagogisk og uddannelses- og erhvervsrettet tilbud til borgere med psykosociale udfordringer. Borgere tilknyttet Ude-Bo kan være udfordret af angst, socialfobi, selvskade, tilknytningsforstyrrelser, misbrug m.m. Borgere med massivt misbrug og voldsom udadreagerende adfærd er ikke Ude-Bos målgruppe. Ude-Bo tilbyder bostøtte, socialtræning m.m. til borgere i de interne boliger og til borgere i egen bolig. Ude-Bo har sit eget interne beskæftigelsesforløb, HIT-Linjen, samt uddannelses- og erhvervsrettede forløb med eksterne praktikker. Derudover kan Ude-Bo tilbyde neurofeedback (EEG-træning), HAP (hashafvænningsforløb) og NADA gennem projektet HANNA. Ude-Bo har en engageret og faglig kompetent medarbejdergruppe. Ude-Bo’s base og boliger er placeret i samme bygning beliggende i den vestlige bydel af Horsens.

Strømmen er et tilbud under Almenboligloven § 105 og SEL § 85 samt LAB.

Ude-Bo yder støtte efter SEL § 85 (1 plads SEL § 142) samt LAB, og derudover har Ude-Bo også et § 104-tilbud.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

37


38

FÆLLESSKABET 2022/2023


JBF’S HOVEDBESTYRELSE

Mød hovedbestyrelsen FORMAND

Jens Maibom Pedersen

NÆSTFORMAND

Lene Tanggaard

Aksel Holst Nielsen

Cand.theol. Sognepræst i Holme Kirke, Aarhus

Cand.psych., Ph.d. Rektor på Designskolen, Kolding Professor på Aalborg Universitet

Mathias Kamp Lasgaard

Mette Marie Gocht-Jensen Cand.theol. Sognepræst I Harridslev, Albæk og Støvring sogne

Seniorinvesteringsrådgiver Medlem af Aarhus Byråd

Karen Brix Roed

Poul Hegelund Jørgensen

Mette Lindhardt

Susanne Kristophersen

Jan Rasmussen

Grethe Albinus

Freddy Møller Andersen

Cand.psych., Ph.d. Seniorforsker ved DEFACTUM

Uddannelseschef på SOSU Østjylland

Cand.pæd.psych. Uddannelsesleder ved Diakonhøjskolen, Aarhus

Forstanderrepræsentant

Erhvervskundechef Erhverv Mariagerfjord

Revisor og landmand

Medarbejderrepræsentant

Cand.jur. og advokat

Hans Skou

Cand.jur. og advokat

Anne Graversen

Bestyrelsesrepræsentant for de selvejende institutioner

Isak Pedersen

Medarbejderrepræsentant

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

39


uppen. samtalegr i e g ta el d d for at er og med meg et gla på min ald . e r d n a “Jeg var elv mødes med som jeg s . Dejligt at matikker le kulle mødes ob s r p i v e m or v h sam , g a d til ons hjemme. meg et der ltid frem Jeg så a eg et alene og går men med m være sa t a ig Jeg er m m r . r rart fo e frem til” Så det va og et at s n e v a h nog en og tidlig ere

år Julie 24 uppe i Horsens

deltag er

”Før Husrum var jeg meg et når jeg snak nervøs og usik kede med men ker, nesker jeg ik hvilket hæmm ke kendte, ede mig og g jorde mig enso Jeg føler nu, m til tider. at jeg kan ov erføre succes fra Husrum oplevelserne til mit liv g en erelt, hvor je mere “ground g føler mig ed” når jeg lærer nye at Virkelig et kæ kende. mpe skridt fo r mig”.

Ung kvinde 2 6 år

tidlig ere delta ger i Aarhus , nu frivillig.

i samtalegr

1 ud af 16 d føler sig anskere ensomme

Ingen unge skal føle sig ensomme

HUSRUM Danmark er et frivilligbaseret tilbud til ensomme unge. Vi skaber lokale ligeværdige fællesskaber, hvor ensomme og sårbare unge møder andre unge, de kan spejle sig i og udvikle sig sammen med.

de ung e 12% af jylland t d i M n i Regio me t ensom r æ v s er

Vi rækker ud, så ensomhed og psykisk sårbarhed ikke sætter en stopper for det gode ungdomsliv.

Samtalegrupper

Venskabsordning

Kontakt os: www.husrum.dk · Følg os på:

Arrangementer

16-34-år ig e er den gruppe, hvor fle st op svær en lever somhed

Netværksgrupper

Husrumdanmark

husrumdanmark