Magasinet Fællesskabet 2022

Netværk gør den svære overgang nemmere

Fjorden er Mikkis andet hjem

Nærhed i nærmiljøet

FÆLLESSKABET

FÆLLESSKABET 2022/2023

Udgiver: Jysk Børneforsorg/Fredehjem Cvr.: 29078718 Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N Tlf.: 86 16 76 99 mail@jyskborneforsorg.dk www.jyskborneforsorg.dk

Redaktion: Laura Gundorff Boesen Heidi Reippurt Video: Jonas Eriksen

Design og produktion: Mediegruppen A/S Al Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle Tlf.: 75 84 12 00 info@mediegruppen.net www.mediegruppen.net

Tryk

Jørn Thomsen Elbo a/s Essen 22, 6000 Kolding Tlf.: 76 37 60 00 jto@jto.dk www.jto.dk

Støt os i at støtte udsatte borgere!

Det er tredje gang, vi udkommer med vores magasin Fællesskabet – og denne gang har vi også sendt magasinet til social-, sundheds- og handicapordførerne på Christiansborg. Vi har nemlig et budskab til jer landspolitikere: I kampen for at styrke vores velfærdssamfund, som lige nu er under stort pres, bør I investere i civilsamfundsorganisationer som Jysk Børneforsorg/Fredehjem (JBF).

Vi løser nemlig allerede mange helt essentielle velfærdsopgaver og kan gennem ekstra støtte og prioritering fra politisk side løse endnu flere opgaver til gavn for hele samfundet.

Velfærden i Danmark har det skidt og har haft det sådan længe: Når jeg åbner min avis, ser tv, mødes med JBFs faglige netværk og taler med vores samarbejdspartnere, oplever og hører jeg om alt for mange mennesker, der har desperat brug for hjælp: Sårbare familier med behov for støtte til at lykkes, børn, der i årevis er blevet væk fra skolen på grund af mistrivsel, personer med psykisk sygdom, der må vente alt for lang tid på professionel hjælp, og ældre, der ikke får værdig pleje og omsorg. Og hele vejen rundt mangler der hænder, der kan hjælpe.

I JBF har vi ikke alle løsningerne på, hvordan vi vender skuden – til gengæld mener vi, at vi er en del af løsningen.

Når vi løser vigtige velfærdsopgaver for nogle af de mest sårbare mennesker i Danmark, gør vi det både bæredygtigt og baseret på mange års solid erfaring. Det vil simpelthen give god mening og være en god investering at støtte og samarbejde med os og andre civilsamfundsorganisationer i endnu højere grad. I JBF har vi tradition for og erfaring med at samarbejde med andre dele af civilsamfundet, og vi ved, hvad der skal til for at aktivere frivillige, så vi bliver endnu flere til at løse den fælles sag.

Det er jo nemt nok at fortælle jer politikere, at vi i JBF er med til at løfte velfærden i Danmark – vi vil også gerne vise jer det. Derfor har vi denne gang fyldt magasinet med konkrete eksempler på de projekter, tiltag og metoder, vi gør brug af ude på vores institutioner. Vi håber, det vil give jer lyst til at tage fat i os for at starte en dialog om, hvordan vi sammen kan støtte endnu flere udsatte borgere.

Rigtig god læsning.

Poul Erik Clausen, generalsekretær

Om Jysk

Børneforsorg/ Fredehjem

JBF er en non-profit-organisation, som arbejder for at sikre gode levevilkår for udsatte og sårbare børn, unge, voksne og familier.

Foreningen har tilknyttet en lang ræk ke sociale indsatser, hvor de selvejende institutioner er en bærende del. Her udover har vi en række frivilligdrevne tilbud under de to projekter HUSRUM Danmark og Fællesskabet Glad. Som civilsamfundsorganisation bidrager vi til et stærkt og mangfoldigt samfund, og vi har stor erfaring i at samarbejde med relevante myndigheder.

Vi tager afsæt i Folkekirkens diakoni JBF er et diakonalt, socialt arbejde, der har rod i den danske folkekirke, og hvor vi henter inspirationen til vores arbejde i det kristne menneskesyn. Det betyder, at udgangspunktet for vores arbejde er, at alle mennesker er villet og unikke! Derfor tager vi vare på den enkeltes menneskeværd gennem trygge og tillidsfulde relationer.

Vi mener, at:

• Alle mennesker skal mødes, som de er - fordi de er mennesker.

• Alle mennesker skal gives deltage muligheder og tilbydes bæredygtige fællesskaber.

• Alle mennesker skal mødes i tryghed og tillid med samskabende initiativer til glæde og gavn for den enkelte og det fælles liv.

Vi tror på, at det er vigtigt, at alle mennesker får mulighed for at leve et værdigt og meningsfuldt liv, og vi gør derfor, hvad vi kan, for at skabe håb og nye muligheder i menneskers liv.

Alle institutionerne er selvejende Det betyder, at institutionerne tilknyt tet JBF ejer sig selv, og at det er den frivillige bestyrelse for den enkelte institution, der har det overordnede ledelsesansvar. Fordelen ved selvejet som konstruktion er, at de økonomiske midler kun kan anvendes til formål beskrevet i vedtægterne.

Historien om JBF Foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem går helt tilbage til år 1906. Dengang startede Jysk Børneforsorgs grundlægger, præstefrue Ellen Schepe lern, Kvindehjælpen i Aarhus. Samtidig startede Fredehjems grundlægger, pastor Jørgen Christian Berthelsen fra Harboøre, en landsdækkende bevægel se for at skabe bedre vilkår for menne sker med udviklingshæmning. Dermed har vi over 100 års erfaring med socialt arbejde. I 1984 gik de to foreninger, Jysk Børneforsorg og Fredehjem, sammen og dannede den nuværende forening Jysk Børneforsorg/Fredehjem.

Frivillighed i JBF

I 1994 startede Jysk Børneforsorg/ Fredehjem sit første frivillige tilbud, Café Lytten. I dag driver vi HUSRUM Danmark, som er målrettet unge, der kæmper med ensomhed, samt Fælles skabet Glad målrettet unge og voksne med udviklingshæmning. I HUSRUM arrangeres der hyggelige arrangementer, man kan få en hjerteven, og man kan være med i samtalegrupperne. I Fælles skabet Glad arrangeres der Klubaften, KulturKlub og aften- og weekendkurser samt sommeraktiviteterne Den nære Dag- og Sommerhøjskole.

JBF’s Værdier

Værdighed: Mennesket er unikt og uendeligt værdifuldt. Værdighed er ikke noget, man skal gøre sig fortjent til. Det handler derimod om at blive anerkendt som dén, man er, og derfor arbejder vi på at opnå kendskab til hinanden.

Fællesskab: Vi er opmærksomme på, at vi er en del af et meningsfuldt fæl lesskab, samtidig med at vi respekterer den enkelte som et selvstændigt individ med egne holdninger og meninger. Derfor søger vi at opbygge nærværen de fællesskaber.

Livsudfoldelse: Vi tør tage ansvar og inddrage hinanden i arbejdet på at skabe de bedste betingelser for livsud foldelse. Vi tror på, at forandringer kan ske, og at ethvert liv har potentiale til at folde sig ud.

Tillidsfulde relationer: Vi er forplig tede til at møde hinanden med tillid og åbenhed. I dialogen anerkender vi hinanden på trods af forskelligheder og med respekt for det enkelte menneske.

Jørgen Christian Berthelsen

Ellen Schepelern

KOMMUNER, SOM VI SAMARBEJDER MED LIGE NU

Alle vores aktiviteter er placeret i det jyske, men vi tilbyder sociale indsatser til gavn for børn, unge, voksne og familier i hele landet. I skrivende stund samarbejder vi med halvdelen af landets kommuner. Se dem alle på kortet herunder.

www.facebook.com/ Jyskborneforsorg

Følg os

www.linkedin.com/ company/jyskborneforsorg

www.instagram.com/ jyskborneforsorgfredehjem www.jyskborneforsorg.dk

Flere end 1.000 børn, unge, voksne og familier hjælpes hvert år på de selvejende institutioner tilknyttet JBF.

Flere end 600 hænder hjælper frivilligt i vores tilbud.

600 150 8 FÆLLESSKABET 2022/2023

Ca. 280 virksomheder samarbejder med de selvejende institutioner om praktikker.

FORENINGEN I TAL

Vi har flere end 900 lønnede medarbejdere i foreningen og på de tilknyttede selvejende institutioner.

Ca. 150 af de ansatte på tværs af foreningen er i fleks- eller skånejob.

280 29

29 bestyrelser er tilknyttet foreningen, og flere end 200 bestyrelsesmedlemmer yder en frivillig indsats.

Vi appellerer til dig, der er beslutningstager, om at opprioritere og investere i civilsamfundet - fx gennem grundfinansieringer.

OPRÅB TIL POLITIKERNE

Lad civilsamfundet løse flere af velfærdssamfundets opgaver – det giver mening økonomisk og professionelt.

Lad os hoppe en tur i tidsmaskinen og rejse 125 år tilbage. Hvis du var fattig, hjemløs, forældreløs, ung og ugift mor, syg eller havde et handicap, var det – i modsætning til i dag – ikke det offentlige, der stod klar med hjælp. Det var civilsamfundet. Og det var helt normalt, for sådan havde det været altid. Kirken, filantroper, frivillige, hjælpekasser på arbejdspladsen, private indsamlinger og asylbevægelsen var nogle af de aktører, der tog sig af landets udsatte borgere. I slutningen af 1800-tallet indførte staten så en fattig lov, en alderdomsunderstøttelseslov og en sygekas selov, og herfra blev det i højere og højere grad det offentlige, der ydede støtte til udsatte danskere.

Civilsamfundet

skal mere

på banen igen

I JBF mener vi ikke, at den ene model i udgangs punktet er bedre end den anden. Men når vi kan

se, at det ene ben halter, synes vi, at det er sund fornuft at bruge det andet til at støtte sig ved. Derfor mener vi, at civilsamfundet skal løse flere opgaver for velfærdsstaten, som efter vores mening har alvorligt brug for en håndsrækning lige nu. Vi civilsamfundsorganisationer står klar med både lysten og ekspertisen. Men det må ikke udnyttes til at drive rovdrift på os. Derfor er det nødvendigt med permanent, økonomisk støtte fra staten i form af grundfinansieringer. På den måde kan vi på et solidt og fair fundament vokse, hjælpe flere borgere – og udvikle gode og fremtidssikrede samarbejder med det offentlige.

Derfor er vi en god investering Der er mange incitamenter for staten til at investere i civilsamfundsorganisationerne. Her er fire:

For det første løser vi opgaverne bæredygtigt. Med den måde, som de selvejende institutioner er konstrueret på, er hele ideen, at man ikke tjener penge på institutionen, men blot får butikken til at løbe rundt. Gevinsten er menneskelig og samfundsmæssig; gode liv giver velfungerende borgere, der kræver mindre hjælp fra det offentlige.

For det andet er der en helt unik og værdifuld kultur i civilsamfundsorga nisationerne: Der er tradition for tæt samarbejde mellem det professionelle og frivillige; der er sjældent langt fra ide til handling, hvilket giver en konstant udvikling; og der er ofte en høj grad af borger- og pårørendeinvol vering, der kvalificerer tilbuddet eller institutionen.

For det tredje har civilsamfunds organisationerne en fleksibilitet og hur tighed til at oprette tilbud og instituti oner for grupper af borgere, der ad hoc får behov for hjælp og/eller mangler et tilbud i det offentlige. Fx har vi i JBF i samarbejde med Thisted Kommune og en forældregruppe i år oprettet et botil bud for unge med udviklingshæmning, fordi en forældregruppe manglede sådan et tilbud i deres lokalområde.

For det fjerde bærer civilsamfunds organisationerne ofte hovedansvaret for den umiddelbare hjælp til de aller mest udsatte: Mennesker i hjemløshed,

som får en seng for natten eller et måltid mad, eller mennesker i prostitution eller med et misbrug, der får støtte og ordnede forhold omkring sig. Det er tilbud, der er med til, at målgrupperne ikke får det værre. Og dermed undgår de at skulle modtage yderligere hjælp fra det offentlige.

To konkrete forslag til at investere i civilsamfundsorganisationerne

Vi har to overordnede forslag til, hvor offentlige investeringer i civilsamfundet vil give god mening:

1. Civilsamfundsorganisationerne samt tilbud drevet af frivillige skal modta ge grundfinansieringer, dvs. et fast, tilbagevendende beløb, der dels sik rer tilbuddenes eksistens, dels frigiver overskud til, at de ansatte og frivillige kan koncentrere sig om at hjælpe ud satte borgere og ikke, som nu, bruge alt for meget tid på at skrive ansøg ninger og lede efter sponsorer for at skaffe den nødvendige økonomi.

2. Der skal investeres i socialøkono miske virksomheder. Lige nu går 49.000 personer med funktionsned sættelser ledige1, der gerne vil i ar bejde. Tænk, hvad det kunne betyde både økonomisk og menneskeligt, hvis vi som samfund kunne skabe

jobs til dem alle. Lad os illustrere det ved at zoome ind på én af under grupperne, nemlig de cirka 15.000 personer godkendt til fleksjob, som ikke kan finde arbejde2. Det koster staten mange millioner hver måned.

Socialøkonomiske virksomheder er mestre i at skabe jobs til mennesker, der har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet – vi ser, hvordan det lykkes på Finderiet, Havredal og Elmelund, der alle er tilknyttet JBF og arbejder med socialøkonomi. Men samtidig ved vi, at mange socialøkono miske virksomheder mangler økono mien til i længden at blive en bæredyg tig forretning.

Derfor foreslår vi, at staten overfører 1.000 - 2.000 kr. om måneden per fleksjobber til de socialøkonomi ske virksomheder (med det forbehold, at en virksomhed kun må have et bestemt antal fleksjobbere per ordi nær ansat, så man undgår, at private virksomheder spekulerer i at oprette sig som socialøkonomisk virksom hed for pengenes skyld). For mange socialøkonomiske virksomheder vil det beløb være nok til både at sikre det økonomiske grundlag for virk somheden og til at vokse af, så de kan ansætte endnu flere fleksjobbere.

Vi skal have mange flere i fleksjob - fx i socialøkonomiske virksomheder.

Hvad

gør vi selv i JBF?

Vi forsøger at gøre vores indflydelse på lands politikerne gældende gennem vores medlem mer i hhv. Frivilligrådet og Børnerådet. Læs mere om dét arbejde i boksen til højre. Og så opretter vi nye institutioner og understøtter konstant udviklingen på de eksisterende – altid gennem samarbejde med landets kommuner og andre dele af civilsam fundet. Med andre ord forsøger vi at udbrede vores arbejde til gavn for hele samfundet.

Vi vil gerne vise dig hvordan:

• Vi drømmer om at skabe endnu flere ”hjemlige” opholdssteder, der giver anbrag te børn en tryg barndom (læs om Fjorden på side 12).

• Vi danner netværk, der hjælper anbragte unge godt ind i overgangen til voksenlivet (læs om Borgmesterbakkens projekt på side 14).

• Vi åbner institutionsmiljøerne op for lokalmiljøet, så man løfter i flok (læs om Stenhøj THY på side 16).

• Vi styrker pårørendeinddragelse for at undgå forråelse og sikre kvalitet (læs om Birkebakken på side 17).

• Vi tænker i socialøkonomi, så flere på kan ten af arbejdsmarkedet inkluderes i arbejds fællesskabet (læs om Elmelund på side 18).

• Vi skaber stærke, frivillige fællesskaber, som bl.a. hjælper unge ud af ensomhed (læs om HUSRUM Danmark og Fællesskabet Glad på side 20).

Kære beslutningstager – hvad end du sidder på Christiansborg, i en kommune eller region. Vi håber, at artiklerne vil give dig lyst til at indgå i dialog, sparring eller samarbejde med os – vi glæder os til at tale med dig.

Sådan forsøger vi at påvirke politikerne gennem rådsarbejde

– Cirka 40 procent af befolk ningen laver frivilligt arbejde3. Det er i min verden alt for få. Der er eksempler på, at bureau kratiske rammer og regler for frivillige skræmmer dem væk. Jeg håber derfor, at vi i Frivil ligrådet kan hjælpe ministeren med at lave bedre overordnede rammer for, at vi kan aktivere civilsamfundet mere og bedre.

Jeg har også en tro på, at vi får kørt en grundfinansiering af det frivillige sociale område i mål i løbet af den næste rådspe riode på fire år.

Jeg håber samtidig, at vi kan få det professionelle og frivillige til at arbejde bedre sammen, herunder få motiveret virksom heder til bedre at understøtte frivillighed – det kan være økonomisk støtte eller gennem lavpraktik som fx at udlåne lokaler, printere eller maskiner til lokale frivillige.

Rasmus Ladefoged Dinnesen, forstander på Holmstrupgård og medlem af Børnerådet

– Jeg håber, at Børnerådet kan være med til at præge diskursen for drøftelse og diskussioner og både uformelt og formelt præge og påvirke børnenes ret og tarv i positiv retning. Det kan blive gennem direkte indflydelse på formel lovgivning, høringssvar som part i en sag, i læserbreve eller med stemmeret i en sag.

Jeg håber, at jeg kan få ind flydelse på, at vi bliver bedre til at give tidligere indsatser.

Vi skal også være langt hurtigere og mere generøse med vores velfærdsydelser, for ellers bliver det for dyrt på den lange bane, og vi betaler med gode børneliv.

Og så skal vi gøre noget mere for overgangen fra børne- til voksenliv, enten lovgivningsmæssigt eller ved den måde, vi forvalter den nuværende lov på. Jeg oplever nærmest ingen unge længe re, der får tilbudt efterværn, og mange ender med at må flytte hjem til forældrene igen i stedet for at tage hul på et selvstændigt liv.

Poul Erik Clausen, generalsekretær i JBF og medlem af Frivilligrådet

Vi arbejder for at give mennesker gode liv uanset baggrund.

Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen, Jonas Eriksen og Fjorden

FJORDEN ER MIKKIS ANDET HJEM

Hjemlige omgivelser med få voksne giver de anbragte børn på Opholdsstedet Fjorden en tryg og kærlig barndom.

Det er midt om natten den 13. september. Det banker på døren ind til Christians og Toves lejlighed på Opholdsstedet Fjorden, hvor de både er forstanderpar og bor. Christian åbner, og udenfor står 10-årige Mikki, et af de seks børn, der er anbragt på Fjorden. – Jeg skulle bare se, at du var kommet hjem. Det er dejligt, du er her igen, siger Mikki.

Christian er sent om aftenen vendt hjem fra 16 dages ferie med Tove, og Mikki har savnet ham. Christian er nemlig ham, der hver morgen vækker Mikki og Fjordens andre børn, hjælper dem op, spiser morgenmad med dem, sørger for at madpakker og idrætstøj er pakket og kører dem i skole. Det er også Christian, der sammen med Tove eller en af de fire faste pædagoger put ter Mikki og de andre børn om aftenen, læser godnathistorie og giver godnat knus.

– Christian er som en ekstra far for mig, fortæller Mikki, da Fællesskabets skribent besøger Fjorden dagen efter Christians og Toves hjemkomst. – Han gør mig glad. Han er god til at give krammere – jeg bliver rolig af at få krammere, jeg har nemlig ADHD. Og Christian læser godnathistorie for mig. Ti sider i min Anders And-bog her i sengen. Prøv lige at lægge dig under dynen, er den ikke blød?

Det er den.

Et hjem med få og faste voksne Ti siders godnatlæsning. Morgenmad klokken 7. Eftermiddagskaffe efter skole. Spilletid klokken 16.30. Aftens mad klokken 18. Mikki er aldrig i tvivl om, hvad han kan forvente af hvem og hvornår. Struktur og genkendelighed er to af Fjordens pædagogiske målsæt ninger. En tredje og gennemgående i alt, hvad de gør i huset, er at skabe så hjemlige rammer som muligt.

– Tove og jeg spiser alle dagens måltider sammen med børnene, når vi er her på Fjorden. Det kendetegner jo de fleste andre hjem, at familiemed lemmerne samles om bordet, fortæller Christian.

– Det ligner også mere et hjem, fordi vi er så få ansatte – vi er fire faste pæ dagoger foruden Tove og mig. I løbet af tre dage har alle været på arbejde og mødt hinanden, og vi kan overlevere informationer om børnene. Vi skal ikke vente tre uger på et teammøde. Dét, vi her kan opnå med børnene i løbet af et halvt eller helt år, ville vi ikke kunne,

hvis vi var 25 ansatte om at skulle hjælpe dem, fortæller Christian, der tidligere har arbejdet på socialpædago giske institutioner med mange børn og medarbejdere. På Fjorden nyder han at være en konstant del af det pædagogi ske arbejde.

– For jeg kan jo altid følge med i, hvordan børnene klarer sig og udvikler sig. Det er en stor tilfredsstillelse.

Christian og Tove Bjerg har været forstanderpar på Fjorden siden 2015. Før dém var det et andet forstanderpar, der boede her i 15 år siden Fjordens oprettelse i 2000. Og når 64-årige Chri stian på et tidspunkt stopper, skal man finde et nyt forstanderpar, der vil bo på Fjorden.

– Det er en livsform, slår Christian fast.

Kærlighed giver kærlige børn Fredag aften klokken 19.00. Som i tusindvis af andre danske hjem bliver der også på Fjorden tændt for DR1, og kendingsmelodien til Disney Sjov drøner ud i stuen, hvor Mikki og to andre drenge sidder i sofaen. Og som tusindvis af andre danske børn får de også fredagsslik. Der sidder altid en voksen og nusser børnene eller giver dem massage imens, og hvis man er rigtig heldig, kan man få et varmt fodbad. Fredag aften på Fjorden er bare én af de ting, Mikki godt kan lide ved at bo her.

– Det bedste ved at bo her er –alting. Jeg giver det 10 ud af 10, siger Mikki resolut. – Her er altid god mad.

Her er hyggeligt. Der er tid til at lave perler. Og vi får også tøjpenge og lom mepenge. Jeg har købt et vandgevær for mine.

Dorte Lyng er en af Fjordens fire faste pædagoger – og én af de trofaste nussere om fredagen.

– Vi gør meget ud af at forstå børne ne og give dem kærlighed og tryghed. Kun sådan kan vi håbe på, at børnene kan blive kærlige og trygge børn, for tæller hun.

Børnene er heller aldrig i tvivl om, at de kan søge omsorg hos Dorte og hendes kolleger.

– Hvis jeg bliver ked af det, kan alle de voksne trøste mig. De kan se det på mig, der kommer altid tårer. Så kom mer de hen og spørger, hvad der er galt, og de giver mig lidt kram, fortæller Mikki.

Nemmere at danne relationer i Fjordens rammer

Børnene på Fjorden har været udsat for massive omsorgssvigt. Det er heller ikke ualmindeligt, at børnene kommer

fra plejefamilier, der ikke har magtet opgaven. Og ofte har børnene haft mange skoleskift.

– Når man har oplevet så mange skift i sit liv, er det svært at danne en relation til andre, fortæller Christian. – Så de få og faste voksne, vi har ansat, gør det nemmere for børnene – og os. Personalet bestemmer sammen, og vi aftaler at gøre det samme. Det fremmer muligheden for at danne en relation. Og de konflikter, vi har med børnene, bliver også bedre, fordi vi har dannet en relation.

Fordel at Fjorden er en institution

Det er ikke kun børnene, der ofte siger, at de har to hjem – det ene er Fjorden, det andet er dér, hvor mor og far bor. Sådan har Dorte og hendes kolleger det også, fortæller hun.

– Fjorden er det tætteste, man kan komme på en plejefamilie uden at være det helt. Men fra mit perspektiv er der store fordele ved, at vi alligevel er en institution. I en plejefamilie har ple jeforældrene jo aldrig fri og får ingen

aflastning. De kan derfor blive trætte og måske ikke altid handle rationelt over for barnet. Men det er vigtigt, at vi som børnenes nye voksne har lyst og overskud til at gøre en indsats for dem, og derfor betyder det rigtig meget, at vi efter arbejde kan tage hjem til vores eget hjem og lade op for derefter at komme tilbage til Fjorden med ny energi, siger Dorte.

Mikki er blevet gladere Når man iagttager Mikki spise bol ler ved eftermiddagskaffen med de andre børn og voksne, når han leger med Lego med Christian eller spørger Dorte, om hun har set tegningerne på hans skrivebord, så er det et trygt, hjemmevant og tillidsfuldt barn, der møder ens blik.

– Jeg har forandret mig, mens jeg har boet på Fjorden. I starten var jeg ligesom en kat, der siger ”sssss”.

Mikki imiterer en hvæsen.

– Men nu har jeg vænnet mig til at være her. Jeg kan godt lide de voksne, de er søde. Og mit humør har ændret sig rigtig meget. Da jeg først kom på Fjorden, var mit humør hér.

Mikki sætter sin pegefinger ind mod væggen. Han lader den hvile et par sekunder, hvorefter han rykker den en halv meter op:

– Men nu er det hér. Hvis du vil vide mere om Opholdsstedet Fjorden, se side 35.

Mikki, Christian og Dorte på sheltertur med de andre børn.

Der er nærvær og omsorg på Fjorden.

Netværk gør den svære overgang nemmere

På Borgmesterbakken ved de, hvor svært det kan være for anbrag te unge at finde fodfæste i overgangen til voksenlivet. Hver dag hjælper de nemlig børn og unge, som ikke kan bo hjemme ved mor og far; og når de unge bliver 18, er opgaven at hjælpe dem ud i egen bolig – også selvom de ikke er helt klar.

Derfor er Borgmesterbakken med i projektet ’At skabe netværk, fælles skab og deltagelse for og sammen med anbragte unge’ – og indtil udgangen af 2023 afprøver de unge og personalet fire forskellige tiltag, som de tror på kan styrke de unges blivende netværk til den dag, hvor de flytter for sig selv.

– Tit og ofte er det svært for de unge, fordi de har et konfliktfyldt og smalt netværk. De har ofte ikke en mor og far, som hjælper i hverdagen, siger Henrik Pedersen, forstander på Borgmesterbak ken. – Børn fra helt almindelige familier får en helt anden opbakning. Deres for

ældre kigger lige forbi, spiser lige med, køber lige dét ind, som manglede sidst, osv. Og det sker helt automatisk.

Det er altså betydningsfulde almin deligheder, som unge med anbringelses baggrund ikke får med sig. Derudover flytter de måske til en ny by, og fordi deres netværk hidtil har været centreret omkring institutionen, ender de helt uden netværk i deres nye lokalmiljø.

– De unge kan være udfordrede på at håndtere deres eget liv og hverdag, og samtidig kan de være udfordrede på sociale fællesskaber og på at turde tage teten på at komme ud i verden, fortæller Henrik.

Men nu er der samlet et helt katalog af idéer til, hvordan man kan styrke de unges netværk, og Borgmesterbakken afprøver fire af disse:

Af: Heidi Reippurt / Foto: Jonas Eriksen

Henrik Pedersen, forstander på Borgmesterbakken

1. Afdækning af børns og unges netværk for at identificere ressourcepersoner.

2. Give børn og unge gode oplevelser og erfaringer med at deltage i fri tidsinteresser og foreningsliv – og hjælpe med at gribe nye relationer, der opstår her.

3. Invitere frivillige ind på Borg mesterbakken til fx krea-aften og derved give børn og unge mulighed for at øve sig med andre relationer end de professionelle og at gribe eventuelle match, der kan række ud over anbringelsen.

4. Indkaldelse til netværksmøde, når en ung skal flytte for sig selv, så der kan laves forpligtende aftaler med netværkspersoner om hjælp og støtte til den unge under og efter udflytning.

De unges stemme kvalificerer Idéerne er kommet frem på bag grund af de unges egne erfaringer. En essentiel del af projektet er nemlig at involvere nuværende og tidligere unge og basere indsatserne på virkelige, levede erfaringer.

De unge deltager derfor i projekt grupperne på institutionerne og i de fælles læringsloop, som afholdes flere gange i løbet af projektet. Herudover er der ansat 6 erfaringseksperter med anbringelsesbaggrund i projektet, som hjælper med at understøtte en god inddragelsesproces med de unge på institutionerne.

– Inddragelse af de unge er primær; det er dém, der har erfaringerne på egen krop og har levet på opholdsste derne, så det er essentielt, at de er med. Det er med til at kvalificere projektet, siger Henrik.

Håbet med projektet er, at det kan styrke de unges netværk og deres evne til at række ud efter og deltage i fællesskaber. – Det handler i bund og grund om at tænke noget normalitet ind i anbringelsen, så anbringelser ikke

kommer for langt væk fra familieram mens virkelighed samt at give de unge erfaring med at deltage i foreningslivet, så de lærer at skabe relationer her og samtidig får en oplevelse af at være på lige fod med andre, siger Henrik.

Derudover er planen, at erfaringerne fra projektet skal implementeres bredt ud, ikke bare på projektinstitutionerne, men på alle institutioner.

– Det her er ikke noget, vi kun gør for vores egen og vores børns og unges skyld. Det er for hele branchen. Nu afprøver vi, hvilke pædagogiske praksisser, der virker, og så skal det bredes ud. Og måske ender det endda med, at man politisk vil ændre noget lovgivning – fx så de unge ikke bare kan modtage efterværn, men at de skal have efterværn, siger Henrik.

du vil vide mere om Borgmesterbakken, se side 29

Projektet ’At skabe netværk, fællesskab og deltagelse for og sammen med anbragte unge’ er et samarbejde mellem Socialt Udviklingscenter SUS, De Anbragtes Vilkår, KFUM’s Sociale Arbejde, LIVSVÆRK, Københavns Kommune, Jysk Børneforsorg/Fredehjem og 7 opholdssteder (herunder Borg mesterbakken og Opholdsstedet Fjorden, som begge er tilknyttet Jysk Børneforsorg/Fredehjem).

Projektet er støttet af Egmont Fonden.

Hvis

Borgmesterbakken.

DET ÅBNE INSTITUTIONSMILJØ LEVER PÅ STENHØJ THY

Nærhed i nærmiljøet

En flok dejlige unge flyttede ind i sommeren ’22, og nu emmer Stenhøj THY af liv. Huset, der ligger i landsbyen Vesløs, blev officielt indviet 9. september ’22. Her klippede de unge snoren sammen med Thisteds borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V), og 150 gæster var mødt op til det store kagebord.

Hele byen flagede, og den enorme opbakning til indvielsen er sigende for det store engagement, som findes i byen. Her er en stor gruppe frivillige allerede i gang med at hjælpe med stort og småt i hverdagen: Ved at pusle i haven, hænge et billede op eller donere en ny plante til fællesstuen. Det var også frivillige, der havde bagt kager til indvielsen.

Stenhøj THY har nemlig skabt dét, vi kalder ’det åbne institutionsmiljø’, hvor institutionen åbner sig for lokalsamfundet og giver mulighed for at løfte i flok.

Forstander Mie Bang Mommer fortæller, at det giver noget helt særligt til beboerne. – Når de færdes i byen, er der en masse naboer, de kan sige hej til, fordi de kender hinanden. Beboerne er blevet en naturlig del af Vesløs, og Vesløs er deres by. Det er her, de hører til, siger hun.

Det betyder også noget for byen, at der er flyttet en flok unge ind. – Alle siger, at der er kommet liv i byen, og at det er dejligt, at der ikke længere er en stor, tom bygning midt i det hele, siger Mie.

På Stenhøj THY glæder de sig over samarbejdet med naboerne, og der er mas ser af idéer til, hvordan Stenhøj THY og byen kan supplere hinanden i fremtiden. Næste projekt bliver fx at skabe en fælles have, som byen og Stenhøj THY kan have sammen.

Stenhøj THY åbner sig på flere måder

Det åbne institutionsmiljø handler ikke kun om frivillighed. Det handler også om at lytte til og inddrage bebo erne – fordi det er deres liv – og til de pårørende – fordi det er dem, der ken der beboerne bedst. Herudover tilby der Stenhøj THY en helt unik praktik til to pædagogstuderende, der har lyst til at bo side om side med beboerne. På den måde får de studerende en helt særlig oplevelse, når de bliver bofæller til beboerne; og beboerne får et andet spejl at spejle deres eget liv i, når helt almindelige unge også flytter ind.

Hvis du vil vide mere om Stenhøj THY, se side 36

Af: Heidi Reippurt / Foto: Mie Bang Mommer og Heidi Reippurt

For at styrke pårørendeinddragelsen på Bir kebakken/Birkeskolen har ledelsen inviteret to forældre med i bestyrelsen – Jette Ham mer er den ene.

Der er kaffe på kanden, småkager i skålen, hånd sprit inden for rækkevidde – og vigtigst af alt står Jette Hammers bærbare computer slået op foran hende, hvor hun ivrigt noterer, hvad der bliver dis kuteret på aftenens bestyrelsesmøde på Birkebakken/ Birkeskolen i Aarhus. Jette har nemlig en kæmpe ak tie i institutionen – hendes 19-årige datter Nikoline, der er STU-elev på Birkeskolen og i weekendaflast ning på Birkebakken.

Nikoline er gammel nok til selv at måtte ytre sig om, hvad hun synes om institutionen. Men på grund af sin autisme og mentale retardering er hun reelt ikke i stand til det.

– I bestyrelser i børnehaver og vuggestuer, hvor børnene ikke selv kan tale deres sag, sidder forældre ne med som børnenes forlængede arm. Derfor er det også helt naturligt, at vi gør det hér. Det er os, der kender vores unge bedst, og derfor kan vi være med til at vurdere, hvordan skolen udvikler sig bedst, slår Jette fast.

Forældrene er det vigtige bindeled Birkebakken og Birkeskolen – hhv. en døgninstitu tion og en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

– fusionerede i januar 2022. I den forbindelse besluttede ledelsen med forstander Allan Ellesøe Borresen i spidsen at invitere forældrene ind i bestyrelsen.

– Vi ville gerne have de pårørende med helt ind i maskin rummet for at komme så tæt på brugerniveau som muligt. Og det har været rigtig godt. Forældrene bidrager med hverdagsperspektiver og -erfaringer og har altid fokus på at holde kvaliteten høj. Med deres hjælp kan vi målrette vores arbejde bedre, siger Allan.

Ledelsen har i længere tid samarbejdet med den foræl dreforening, der er tilknyttet institutionen. Men det er blevet mere formaliseret, efter at Jette og den anden forælder, Sonja, er trådt ind i bestyrelsen.

– Før hørte vi også forældrenes meninger og input, men mere ad hoc, når vi lige rendte ind i hinanden. Nu er Jette og Sonja blevet bindeleddet mellem ledelsen, de ansatte og de andre forældre, fortæller Allan.

– I forældreforeningen, som jeg også er med i, diskuterer vi forskellige emner og forsøger at få input fra de forældre, der ikke er med. Og disse ting bringer vi så med ind i bestyrelsen – og omvendt, siger Jette.

Positive resultater Jette er glad for de helt konkrete og positive resultater, der allerede er kommet ud af sin og Sonjas tilstedeværelse i bestyrelsen:

– Vi har blandt andet skubbet på i forhold til informa tionsniveauet fra institutionen til forældrene, og dér er der sket noget. For eksempel har personalet arbejdet med en ny måde at samarbejde på, som vi kun hørte om, fordi de talte om det til et bestyrelsesmøde. Så sagde Sonja og jeg, at det var virkelig interessant, og at vi syntes, at de andre forældre også skulle vide det. Og så sendte ledelsen et nyhedsbrev ud til alle forældrene og fortalte om det.

Allan kan også mærke, at Jettes og Sonjas tilstedeværelse i bestyrelsen har betydet ændrede arbejdsgange:

– Et eksempel er, at vi på vores første møde i år gennem gik økonomien og talte om en gæld, som vi har en plan for, hvordan vi skal afvikle. Dér spurgte Jette og Sonja meget ind til, om det ville betyde, at eleverne ville opleve en forringet kvalitet. Så dét, at vi nu altid har et forældreperspektiv med, kan godt kræve ekstra overvejelser fra vores side om vores arbejde – og det er kun godt.

Hvis du vil vide mere om Birkebakken/Birkeskolen, se side 28

”Det er os, der kender vores unge bedst, og derfor kan vi være med til at vurdere, hvordan skolen udvikler sig bedst”

Fra venstre Allan, Sonja og Jette.

Nikoline.

Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Jette Hammer og Janne Holst

Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen og Jonas Eriksen

”Jeg ville have meget svært ved at have et almindeligt job”

Den socialøkonomiske virksomhed Thy Naturkraft skaber jobs til personer, som det ordinære arbejdsmarked ikke kan rumme. Én af dem er Christina.

Papkassen ved siden af Christina er fyldt med toppe og bunde af et parti pink legetøjsæggebægre. Med den ene hånd holder hun en top og en bund sammen på den ombyggede søjlebore maskine, der nu fungerer som ”tryk maskine”, mens hun med den anden drejer håndtaget ned, så bund og top med et klik sættes fast på hinanden. Så gør hun det samme igen. Og igen.

– Jeg har det rigtig godt med at gøre det samme mange gange. Så ved jeg, hvad jeg skal. Jeg ved også altid, hvilke opgaver jeg har de forskellige dage, for tæller 29-årige Christina Lyhne. Hun er i gang med sit femte år som fleksjoban

sat i den socialøkonomiske virksomhed Thy Naturkraft.

Kataloget over opgaver, som Thy Na turkraft løser for lokale virksomheder, er farverigt: De ansatte pakker legetøj, er ansvarlige for den abonnements baserede grøntsagskasse Thykassen, laver samlemuffer til en cementfabrik, paller, knagerækker, bygger træreoler til et bryghus og løser ad hoc-opgaver som dengang, da de skulle tørre 3.000 pladespillere rene, der var blevet våde i produktionen. Nye opgaver tikker kontinuerligt ind. For eksempel har Thy Naturkraft lige landet en aftale om at samle 100.000 slikjulekalendere

Hvad er Thy Naturkraft?

Thy Naturkraft er en socialøkonomisk virksomhed og et pædagogisk ar bejdsfællesskab for unge på kanten af arbejdsmarkedet. Det hører til under STU- og botilbuddet Elmelund.

Thy Naturkraft samarbejder med lo kale virksomheder om at løse opgaver, som ikke er fordelagtige for virksom hederne at løse selv, men som har stor værdi for medarbejderne i Thy Naturkraft. De får noget meningsfuldt at stå op til og oplever at lykkes.

Thy Naturkraft bliver også brugt af Elmelund som praktiksted for deres STU-elever og som dagtilbud for personer efter paragraf 103 og 104 og personer i LAB-lovs-tilbud.

Læs mere på www.thynaturkraft.dk

trives med sine opgaver i Thy Naturkraft.

Christina

for virksomheden Nordthy til næste jul – en opgave, som kan skabe 10 nye arbejdspladser.

Job til dem, der ikke kan opnå det andre steder

– De, der bliver ansat hos os, er perso ner, der ikke har opnået eller kan opnå job andre steder, fortæller Brian Nyby, der er afdelingsleder og jobkonsulent på Thy Naturkraft.

– Det er mennesker, der er kommet til skade fysisk, men det er også unge, der har dét, vi kalder særlige skånebe hov. Unge, hvor vi også skal arbejde med deres kognitive forståelse, og hvor vi har en pædagogisk opgave. Men vi kan varetage rigtig mange skånebehov, for eksempel har vi pædagoger, der kan være omkring en ansat nærmest hele tiden, hvis det er nødvendigt, fortæller Brian.

Han har tidligere arbejdet som jobkonsulent i kommunen og kender tidspresset dér:

– Hvis du er ung med særlige behov og skal på jobcentret en gang imellem, så kender jobkonsulenterne dig ikke særlig godt og ved ikke, hvad du kan overkomme eller ej. Men i Thy Natur kraft har vi tiden til at lære de unge og deres udfordringer at kende og ved for eksempel hurtigt, at okay, ham her fyren har svært ved at komme op om morgenen, så dét er et punkt, vi lige så godt kan komme i gang med at arbejde med, siger Brian, der som Thy Na turkrafts jobkonsulent også varetager jobafklaringsforløb af unge for kom munen, hvor han skal finde eksterne praktikker til de unge.

Lange

indkøringsforløb

og masser af kram

Christina startede også med at være i jobafklaringsforløb i Thy Naturkraft. Her fandt Brian praktikker til Christi na i to dagligvarebutikker, der viste sig for krævende. Særligt det ene sted havde mange deadlines, der stressede Christina.

– Dér var jeg træt, når jeg kom hjem. Og ked af det, fortæller hun. Brian konstaterede, at det ville være meget vanskeligt for Christina at finde et job på det ordinære arbejdsmarked – men han så et potentiale i hende i Thy Naturkrafts rammer.

De daglige ledere på Thy Naturkrafts værksteder kaldes værkførere. I pakke riet er det Conny og Kenneth – og de er også ansat i fleksjob. Christina har især et tæt forhold til Conny, som har brugt tid på at lave lange indkørings forløb med Christina, og som altid står parat med åbne arme, hvis der er behov.

– Jeg har tit mareridt. Så snakker jeg med Conny om det, når jeg kommer på arbejde. Jeg kan snakke med hende om alt. Og så giver hun mig et kram. Det er dejligt, fortæller Christina.

Et helhedsorienteret tilbud med god kommunikation

Thy Naturkraft hører administrativt til under Elmelund, et helhedsorienteret STU- og botilbud for unge med særlige behov. Og dét er medvirkende til, at Brian og hans kolleger kender deres ansatte godt; mange af dem går igen i Elmelunds botilbud eller er tidligere eller nuværende STU-elever i praktik.

– Pædagogerne i botilbuddet, værk førerne på Thy Naturkrafts værksteder og STU-underviserne kommunikerer om og med de unge, og derfor kan vi hurtigt tage eventuelle problemer i opløbet. Vi ved, hvad der sker på hjem mefronten, eller hvis der er problemer med hygiejnen, fortæller Brian.

Vi skal ikke tjene millioner på vores ansatte

Thy Naturkraft har vokseværk og er ved at udvide på en tidligere maskinfa brik ved landsbyen Brund. Pakkeriet, hvor Christina arbejder, skal flytte med over på maskinfabrikken, og Christina glæder sig.

– Jeg slipper for at skulle cykle over den store vej, som jeg skal nu. Og så er det rart, at de andre kolleger kommer med – og at Conny og Kenneth gør, siger Christina.

Til arbejdet på maskinfabrikken er Brians kollega Klaus i gang med at skaffe opgaver hos lokale arbejdsgivere. Det kan for eksempel være pakkeri, mon tageopgaver, lave dimsedutter for den lokale smed, sortere plastic og slå græs på den lokale transformatorstation.

Christina i gang med at bundte grøntsager til Thykassen sammen med gartneriets værk fører Marie.

– Vi har noget strøm og husleje, vi skal betale. Men derudover skal vi ikke tjene millioner på vores ansatte, som man skal i mange andre virksomheder, hvor man derfor ikke har råd til at tage sig så meget tid til hver enkelt ansat, siger Brian.

– Jeg ville selv have meget svært ved at have et almindeligt job, siger Christina.

– Men jeg er rigtig glad for mit arbejde her. Jeg er glad for kollegerne. Hvis vi har problemer, snakker vi sam men. Og vi hygger os.

Christina og Brian gør maskinfabrikkens lokaler klar til, at pakkeriet kan flytte ind.

Af: Anne Hjortkjær / Foto: HUSRUM Danmark

Kender du HUSRUM Junior?

Vidste du, at der i HUSRUM Horsens også er en juniorafdeling? Her bliver en somme og sårbare unge mellem 12 og 16 år matchet med en frivillig voksen, der støtter dem i at komme til fælles aktiviteter med de andre unge i HUSRUM Junior én gang om ugen.

Kort før sommerferien drog hele gruppen af frivillige og unge i sommerhus og nød en weekend fyldt med gode oplevelser. Der blev fanget hornfisk i Randers Fjord, kørt i rutsjebane i Tivoli Friheden og ristet skumfiduser over aftenbålet. Da hjemturen nærmede sig, var det højeste ønske fra de unge: – bare at kunne fortsætte ét døgn mere.

HUSRUM

Nyt fra HUSRUM Danmark

Indsatsen Hjerteven udvikler samarbejdsmodel med virksomheder

I HUSRUM har de unge mulighed for at blive en del af et hjertevenskab med en frivillig voksen, der har lyst og overskud til at være en god støtte for den unge. Gennem de sidste år har vi haft et øget fokus på at samarbejde med virksomheder.

Det gør vi ud fra overbevisningen om, at der rundt omkring findes virksomheder, der kan se en stor værdi i, at deres ansatte engagerer sig i en frivillig indsats og derigennem får indsigt og erfaring fra en ver den, de måske i det daglige ikke har meget kendskab til. Samtidig tror vi på, at samarbejder med virksom heder også kan give de unge mennesker en erfaring og oplevelse med erhvervslivet.

I 2022 afprøver vi samarbejdsmodellen med ingeniørvirksomheden NIRAS’ afdeling i Aarhus. NIRAS tilbyder at stille lokaler til rådighed til arrangementer eller foredrag med HUSRUM, og en gang i kvartalet har HUSRUMs medarbejdere kontorplads hos NIRAS. Forhåbentlig er det en model, der med tiden vil bære frugt for både virksomhederne og for unge i HUSRUM.

Hvis du vil vide mere Find din lokale kontaktperson på www.husrum.dk

HUSRUM åbnede fjerde lokalafdeling

I 2022 er det lykkedes at etablere endnu en afdeling af HUSRUM. Denne gang med tilbud om fællesskab, samtalegrup per og Hjerteven i Viborg. HUSRUM Viborg er sat i søen med støtte fra Tryg fonden og Viborg Kommune, og vi har på kort tid opbygget et godt fællesskab for unge og frivillige.

En del af et større fællesskab Med fire velfungerende afdelinger af HUSRUM har de unge deltagere ikke alene mulighed for at opbygge nye rela tioner og venskaber lokalt. Der er også adgang til at møde unge fra andre byer via HUSRUMs aktiviteter på tværs af de fire byer.

I sommeren 2022 blev der blandt andet skabt et godt fællesskab på tværs, da 30 unge drog afsted på sommerlejr og fik mulighed for at møde unge fra andre HUSRUM-afdelinger. Og det blev taget særdeles godt imod: – Det har været virkelig skønt at komme afsted på sommerferie. Jeg har ikke haft andre planer i løbet af sommeren, så det gør en stor forskel for mig, at jeg kan komme afsted med HUSRUM og være sammen med andre unge i min ferie, fortæller en deltager.

Fællesskabet Glad

Dét, vi er sammen om

Ensomheden blandt unge og voksne med udviklings hæmning er langt højere end hos resten af befolknin gen (jf. VIVE-rapport fra 2021). Mange mennesker med udviklingshandicap har fx få eller ingen sociale relationer, og ifølge organisationen LEV har 1 ud af 4 i målgruppen ikke en familie eller et bagland at besøge i weekender og ferier.

Tilmed vurderes flere og flere i målgruppen at være i stand til at bo i egen bolig, men dette udelukker dem fra de konstruerede fællesskaber på botilbuddene, hvor pædagogerne støtter op om fællesskabet.

I Fællesskabet Glad findes en række forskellige tilbud om sam vær, hygge og gode oplevelser. Fælles for alle aktiviteterne er, at de foregår i aften-, weekend- og ferietimerne, og at de er drevet af en gruppe aktive og engagerede frivillige og studerende.

Med Fællesskabet Glad vil vi skabe positive, vedblivende fælles skaber for voksne med og uden udviklingshæmning, hvor for ståelse og ligeværdighed kan blomstre. På den måde ønsker vi at modvirke ensomheden i målgruppen og tilbyde et sted at komme på de tidspunkter, hvor ensomheden banker på døren.

Af: Didde Christine Toft / Foto: Fællesskabet Glad

Den nære Daghøjskole

Et højskolefællesskab med plads til forskelligheder

I uge 26 afholdes daghøjskole for unge over 16 år og voksne med en udviklingshæmning.

Det afholdes mellem kl. 09.00-15.00 på Diakonhøjskolen, Høj bjerg. Her slår de studerende dørene op til et skønt virvar af lære rige værksteder, fede arrangementer, fællessang og højt humør.

Vil du vil vide mere?

Kontakt udviklingskonsulent Didde Christine Toft på didde@jyskborneforsorg.dk

Tjek også hjemmesiden www.jyskborneforsorg.dk/faellesskabet-glad

KulturKlubben

Kulturelle oplevelser i centrum af Aarhus

I KulturKlubben mødes unge med og uden udviklingshæmning for at opleve kulturlivet sammen. Det er gæsterne, som sammen med de frivillige bestemmer programmet.

De fleste gæster er 18-35 år. Alle er velkomne, og man kan have en ledsager med.

KulturKlubben er åben hver anden tirsdag i lige uger kl. 16.3019.30. Man mødes ved UngK i Aarhus og tager ud for at opleve kulturlivet sammen.

Et lille højskolefællesskab med ro på

I uge 28 afholdes sommerhøjskole for unge over 16 år og voksne med en udviklingshæmning. Ro, nærvær, struktur og tid er hovedingredi enserne i et lille højskolefællesskab for 10 unge og voksne med en udviklingshæmning samt en række frivillige.

Højskolen afholdes et sted i Danmark, hvor man fra mandag til fredag mødes til en uge på højskole med nærværende aktiviteter og ture ud i den danske natur.

Den nære Sommerhøjskole Aften- og weekendkurser

Et lærerigt kursusfællesskab

Som den nyeste platform i Fællesskabet Glad vil man i nærmeste fremtid se et nyt tilbud om kor for voksne med udviklingshæmning i samar bejde med FO Aarhus.

Hvis det bliver en succes, vil vi etablere flere aftenskole- og weekendtilbud, fx med kæreste kurser, madlavning osv.

Klub Glad

Et fællesskab for unge med og uden udviklingshæmning

I Klub Glad mødes man om sjove og hyggelige aktiviteter, fx Uno-spil, kreative aktiviteter og forårsfest. Det er gæsterne, som sammen med de frivillige bestemmer programmet for Klub Glad, og alle er velkomne i vores sjove og hyggelige klub. Man kan købe aftensmad og forsyne sig i vores bar.

De fleste gæster er 18-25 år, der er adgang for kørestolsbrugere, og man kan have en ledsager med.

Klub Glad er åben hver anden tirsdag i ulige uger, kl. 17.00-20.00 hos UngK, Nørre Allé 23 K, 8000 Aarhus C.

Når samarbejdet er værdiskabende

En mor: – Det har været rædselsfuldt. En rutsjetur. Især i starten. Men jeg mødte jo nogle mennesker, som troede på, at jeg kunne være mor. Og nu tror jeg også på det selv.

En rådgiver: – Så har jeg modtaget statusbeskrivelsen og læst den igen nem. Tak for den. Må bare sige, hold da op et ordentligt og professionelt arbejde, I har leveret, både pædagogisk og skriftligt.

Vores erfaring er, at indsatsen for en familie lykkes bedst, når samarbejdet mellem familien, kommunen og Fami liebo fungerer godt. De to ovenstående udtalelser er eksempler på dette.

Familiebo ligger i Vejle og har fungeret som opholdssted for børn og deres forældre siden 1991. Når de sociale myndigheder er alvorligt be kymrede for, om barnet i en familie har det godt, kan et ophold på Familiebo være med til at afklare, hvad der sker. Måske er der brug for massiv støtte i døgnregi til at komme på fode. Eller måske er tilknytningen mellem barn og forældre så skrøbelig, at Familiebo skal kompensere fysisk og følelsesmæssigt i kontakten til barnet.

Samarbejdet med familien Et godt samarbejde med familien er, når de oplever, at de bliver respekteret og hørt af både kommunen og Fami liebo – også selvom det er kommunen, der bestemmer, at de skal være på Familiebo. Nogle familier ønsker selv at flytte ind for en tid og få lidt ro på livet. Når skuldrene falder lidt ned, kan vi sammen finde ud af, hvilke behov deres børn har, og hvordan de skal dækkes. For andre familier er det imod deres vilje, at de skal flytte ind, men de siger ja af frygt for, at kommunen ellers vil anbringe deres børn. Trods modstan den lærer vi stille og roligt hinanden at kende, imens vi støtter og ser, hvad der sker i familien.

Samarbejdet med kommunen

Denne gang giver vi forstanderstafetten til Grethe Albinus, der er forstander på opholds stedet Familiebo.

Af: Grethe Albinus, forstander på Familiebo / Foto: Jonas Eriksen

Samarbejdet med kommunen er værdiskabende, når den handle plan, som familien har fået ved indskrivningen, bliver til specifikke arbejdspunkter formuleret af familien og Familiebo. Arbejdspunkter ne evalueres løbende under opholdet. Ved afslutningen af opholdet afleverer Familiebo en skriftlig status til kommunen, hvor vi beskriver, hvad familien har arbejdet med, og vurderer, om det er tilstrækkeligt til at sikre barnets udvikling og trivsel. Vi har tæt samarbejde med familiens rådgiver gennem opfølgningsmøder og gensidig tillid til hinanden – det er gennem samarbejdet, at vi kan gøre det så godt som muligt for familien.

At samarbejde og skabe værdi kan være mange ting, men for Familiebo er det, når børnene kan få bedre vilkår at vokse op i, end da familien flyttede ind på Familiebo.

SOCIALE TILBUD PÅ DE SELVEJENDE INSTITUTIONER

Specialinstitutioner

• Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand

SELVEJENDE INSTITUTIONER

Basen Thisted

Birkebakken/Birkeskolen Bo&Jobuddannelsen Horsens Borgmesterbakken Bo/Skole/Job Bostedet Ellengården Dagtilbuddet Riisvangen ElevKollegiet Elmelund Familiebo Gødvad Efterskole Havredal Praktiske Uddannelser Holmstrupgård Jobkollegiet Landeriet

Opholdsstedet Fjorden Solbakken Stenhøj THY Strømmen Ude-Bo

• Solbakken – Aarhus

Bofællesskaber

• Basen Thisted – Thisted

• Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens

• Bo/Skole/Job – Silkeborg

• ElevKollegiet – Aarhus N

• Elmelund – Thisted

• Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg

• Holmstrupgård – Brabrand

• Jobkollegiet – Brabrand + Viby

• Landeriet – Herning

• Solbakken – Aarhus

• Stenhøj THY – Vesløs

• Strømmen – Randers

• Ude-Bo – Horsens

Døgntilbud til børn og unge

• Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand

• Borgmesterbakken – Horsens

• ElevKollegiet – Aarhus N

• Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg

• Holmstrupgård – Brabrand

• Opholdsstedet Fjorden – Lemvig

Socialpsykiatrisk behandlingsinstitution og rådgivning

• Holmstrupgård – Brabrand

BOLIGSELSKABER

• Bogruppen Adelgade – Randers C

• Birkebo – Brabrand

• Birkedalen – Brabrand

• Birkelunden – Brabrand

• Egebæksvej – Højbjerg

• Ellenbo – Aarhus N

• Nørre Allé 22 – Thisted

• Startbo – Randers SØ

Akutinstitutioner

• Borgmesterbakken – Horsens

• Bostedet Ellengården – Aarhus N

• Holmstrupgård – Brabrand

• Opholdsstedet Fjorden – Lemvig

Familieinstitutioner og udslusningsboliger

• Bostedet Ellengården – Aarhus N

• Familiebo – Vejle

Bostøtte i egen bolig

• Basen Thisted – Thisted

• Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens

• Bo/Skole/Job – Silkeborg

• ElevKollegiet

• Elmelund – Thisted

• Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg

• Jobkollegiet – Brabrand

• Landeriet – Herning

• Strømmen – Randers

• Ude-Bo – Horsens

Startboliger

• Strømmen – Randers

• Ude-Bo – Horsens

Integreret daginstitution

• Dagtilbuddet Riisvangen – Aarhus N

Specialefterskole

• Gødvad Efterskole – Silkeborg

STU-tilbud

• Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand

• Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens

• Bo/Skole/Job – Silkeborg

• Elmelund – Thisted

• Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg

• Holmstrupgård – Brabrand

• Landeriet – Herning

• Strømmen – Randers

Beskæftigelsesforløb

• Basen Thisted – Thisted

• Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens

• Bo/Skole/Job – Silkeborg

• ElevKollegiet – Aarhus N

• Elmelund – Thisted

• Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg

• Jobkollegiet – Brabrand

• Landeriet – Herning

• Strømmen – Randers

• Ude-Bo – Horsens

Vi samarbejder med halvdelen af landets kommuner

GOGGS Fonden, Randers (Strømmen)

Finderiet, Randers (Strømmen)

Café Mad&Mad, Randers (Strømmen)

Socialøkonomi Videoproduktionsselskab, Brabrand (Jobkollegiet)

Førstehjælpskurser til mennesker med særlige behov, Brabrand (Jobkollegiet)

Havredal Gårdbutik, Viborg (Havredal Praktiske Uddannelser)

Havredal Have og Anlæg, Viborg (Havredal Praktiske Uddannelser)

Thy Naturkraft, Thisted (Elmelund)

Ressourceforløb

• Basen Thisted – Thisted

• Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens

• Bo/Skole/Job – Silkeborg

• Elmelund – Thisted

• Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg

• Landeriet – Herning

• Strømmen – Randers

• Ude-Bo – Horsens

Forløb for ledige visiteret til fleksjob

• Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens

• Bo/Skole/Job – Silkeborg

• Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg

• Strømmen – Randers

Dagtilbud efter servicelovens

§ 103 og 104

• Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand

• Elmelund – Thisted

• Holmstrupgård – Brabrand

• Landeriet – Herning

• Solbakken – Aarhus

Rådgivningscenter

• Holmstrupgård – Brabrand

• Solbakken – Aarhus

VISO-leverandører på voksenog børneområdet

• Holmstrupgård – Brabrand

FRIVILLIGE TILBUD

HUSRUM Danmark

Frivilligcenter – Aarhus C

Sct. Pauls Kirke – Aarhus C Gjellerup Kirke – Brabrand Skjoldhøj Kirke – Brabrand Getsemane Kirke – Horsens Sund By – Horsens Frivilligcenter – Silkeborg Frivilligcenter – Viborg

Fællesskabet GLAD Klub Glad – Aarhus C KulturKlubben – Aarhus C

Den nære Daghøjskole – Højbjerg Den nære Sommerhøjskole Aften- og weekendkurser – Aarhus

Andre café- og klubtilbud Café Basen – Thisted Klubben Elmelund – Thisted Bo&Jobuddannelsens klub – Horsens UFL – Viborg UFL – Randers UFL – Silkeborg

BASEN THISTED

Kastet 21, 7700 Thisted Tlf.: 96 18 33 00

Forstander: Lise Søndergaard Rughave Mail: lise@basen-thisted.dk www.basen-thisted.dk

BIRKEBAKKEN/BIRKESKOLEN

Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf.: 53 71 60 20

Forstander: Allan Ellesøe Borresen Mail: forstander@birkebakken.eu www.birkebakken.nu

Pladser botilbud: 7

Aldersgruppe: 15-30 år

Basen Thisted er et socialpædagogisk bo- og dag tilbud til unge med autisme og ADHD.

Basen arbejder med udvikling af sociale og per sonlige kompetencer, botræning samt uddannelse og beskæftigelse, bl.a. gennem praktik og brobyg ning. Basen har gode samarbejdspartnere, hvor en del af beskæftigelsestilbuddet har faste dage ud af huset.

Basen tilbyder bostøtte i eget hjem, café, klub, støtte-kontaktperson-tilbud for børn under 18 år, konsulentfunktion samt kurser for pårørende og fagpersonale.

På Basen møder man den unge med anerkendel se og respekt, og udgangspunktet er altid den unges ressourcer og forudsætninger. Basens fornemmeste opgave er at hjælpe den enkelte til et så selvstæn digt og meningsfuldt liv som muligt.

Basen er placeret centralt i Thisted by. Basen er et tilbud under SEL § 85 samt LAB.

Pladser botilbud: 15 faste

Aldersgruppe: 0-25 år

STU: Birkeskolen

Pladser på STU: 25

Birkebakken/Birkeskolen er en døgninstitution og et STU-tilbud for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser – fysiske som psykiske.

Birkebakkens hverdag er præget af ro, forudsige lighed, struktur og overblik, og der arbejdes med et kvalitativt, anerkendende, ressourceorienteret, sy stemisk, narrativt og neuropædagogisk perspektiv. Det betyder, at individets livsverden tages alvorligt, og der skabes et miljø, som tilgodeser den enkeltes handlemuligheder.

Sammen med vores børn og unge og via positiv dialog og visuel/verbal guidning skabes der motiva tion, mening og trivsel – og der skabes forandring via fokus på den enkeltes stærke sider.

På de to bo-afdelinger, Udsigten og Kvisten, er beboerne en del af et udviklende, trygt og omsorgs fuldt hjem, og på STU-tilbuddet, Birkeskolen, er der fokus på praktik og livsduelighed.

Birkebakken/Birkeskolen tilbyder også rådgiv ning til familier med et hjemmeboende barn.

Der indskrives efter SEL § 107 stk. 1 og § 66 samt efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

BO&JOBUDDANNELSEN HORSENS BORGMESTERBAKKEN

Kildegade 27, 8700 Horsens Tlf.: 75 60 10 20

Forstander: Jeanette Hjarsbæk Mail: jh@boogjobuddannelsen.dk www.boogjobuddannelsen.dk

Borgmesterbakken 24, 8700 Horsens Tlf.: 44 45 15 25

Forstander: Henrik Pedersen Mail: hp@borgmesterbakken.dk www.borgmesterbakken.dk

Pladser botilbud: 12

Aldersgruppe: 18-30 år

Bo&Jobuddannelsen Horsens er et helhedsorien teret bo- og erhvervstrænings- samt STU-tilbud til unge, som har brug for ekstra tid og støtte til at blive så selvhjulpne som muligt.

Unge tilknyttet Bo&Jobuddannelsen Horsens kan have forskellige typer af indlæringsvanskelig heder samt ADHD, ADD, autisme m.v.

Bo&Jobuddannelsen Horsens tilbyder individu elle forløb af erfarent og fagligt kompetent perso nale – interne forløb såvel som ekstern vejledning. Der tilbydes endvidere sociale aktiviteter, udslus ning og efterværn.

Der lægges vægt på værdierne ordentlighed, mening, mestring og mod.

De fysiske rammer udgøres af 2 ejendomme, et centralt placeret byhus og en ældre præstebolig ombygget til boenheder.

Bo&Jobuddannelsen Horsens er et tilbud under SEL § 85, LAB samt STU-lovgivningen.

Pladser botilbud: 14 Aldersgruppe: 0-18 år

Borgmesterbakken er et socialpædagogisk op holdssted for børn og unge, som har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb. Institutionen tager imod børn og unge med behov for akut eller korterevarende anbringelse i op til to år.

Borgmesterbakken arbejder med to overordnede formål: At skabe ro om barnet/den unge ved at yde omsorg, tryghed og stabilitet samt at bidrage til at finde den bedste langsigtede løsning, som varetager barnets/den unges udvikling og trivsel.

Borgmesterbakken tilbyder desuden støttet sam vær, delvis indskrivning og udslusningsforløb efter aftale.

På Borgmesterbakken arbejder det veluddan nede personale efter evidensbaserede metoder og med inspiration fra den psykodynamiske tilgang.

Stedets fysiske rammer er en hjemlig 3-etagers ældre villa.

Borgmesterbakken er et tilbud under SEL § 66.

STU: Butik, Pedel, Køkken

BO/SKOLE/JOB

Stavangervej 9, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 45 22

Forstander: Jelva Fiskbæk Mail: kontakt@boskolejob.dk www.boskolejob.dk

Bo/Skole/Job er et helhedsorienteret bo- og erhvervstræningstilbud for unge, som har brug for særlige forløb for at blive klar til egen bolig, uddannelse eller job. Fokus er på at blive rustet til „det virkelige liv“.

Bo/Skole/Jobs målgruppe er typisk unge med socialkognitive vanskeligheder såsom ADHD, autisme eller lignende. Udover botræning og forløb rettet mod uddannelse eller job (interne såvel som eksterne) tilbydes bostøtte i eget hjem, selvforståel sesforløb og stressprofil. Bo/Skole/Job har desuden eget klubtilbud.

Bo/Skole/Jobs personale er engageret og fagligt kvalificeret – der arbejdes med relations- og spe cialpædagogisk tilgang med fokus på medinddra gelse og selvforståelse.

Bo/Skole/Jobs rammer udgøres af et botræ ningskollegie i udkanten af Silkeborg tæt på natu ren samt en villa i et boligområde.

Bo/Skole/Job er et tilbud under SEL § 85 og § 107 samt STU-lovgivningen og LAB.

BOSTEDET ELLENGÅRDEN

Bethesdavej 81, 1. sal, 8200 Aarhus N Tlf.: 89 40 10 50

Forstander: Kristine Griffith Mail: kae@aarhus.dk https://www.aarhus.dk/borger/personlig-hjaelp-ogstoette/kriseramte-familier/ellengaarden/

Bostedet Ellengården er et bosted for hjemløse familier med børn under 18 år og enlige kvinder uden børn, som har brug for midlertidigt ophold, og som har særlige sociale problemer.

Familierne får mulighed for at udvikle sig i trygge rammer og med støtte fra fagligt kompetent personale for derved at opnå størst mulig stabilitet i livet efter Ellengården.

Ellengårdens beboere tilbydes udredning og opholdsplan, familiesamtale, støtte og omsorg samt råd og vejledning.

Der tilbydes endvidere udslusning eller efterfor sorg i en overgang på vej ud i egen bolig.

Ellengården er beliggende i et roligt område med gode udearealer, og rammerne er hjemlige.

Til Bostedet Ellengården er der ligeledes knyttet Ellenbo, som udgør bostedets udslusningsboliger.

Bostedet Ellengården er tilbud under SEL § 110.

Pladser botilbud: 20 Aldersgruppe: 18-35 år

STU: Mekaniker, Butik/Handel, Køkken, Lager/Produktion, Pedel/Service

Pladser botilbud: 13 akutlejligheder, 6 udslusningsboliger og 5 efterforsorgspladser Aldersgruppe: Voksne med børn under 18 år

DAGTILBUDDET RIISVANGEN

Ellengårdens Børnehus

Bethesdavej 81 8200 Aarhus N Tlf.: 24 59 39 84

Riisvangens Børnehus

Risvang Allé 27A 8200 Aarhus N Tlf.: 24 59 62 63

Leder: Anne Lene Eskesen, Mail: anlee@aarhus.dk https://dagtilbuddetriisvangen.aula.dk/

Nærvær, omsorg, trygge relationer, fællesskab, udeliv, musik, bevægelse og ikke mindst leg og rum til fordybelse er omdrejningspunktet for det samvær, der hver dag udspiller sig.

Afdelingernes pædagogiske praksis er baseret på institutionens værdisæt og menneskesyn og kan tydeligt ses i medarbejdernes engagement og faglighed i mødet med børn og forældre.

Det vægtes, at hvert barn mødes med omsorg og forståelse på alle aspekter af dets individuelle per sonlighed og får passende udfordringer i forhold til dets trivsel og udvikling. Der lægges desuden vægt på et tæt forældresamarbejde, hvor der tilbydes sparring og vejledning i forhold til de udfordringer, man kan stå i som småbørnsfamilie.

De fysiske rammer er rummelige og giver gode muligheder for leg og fordybelse i store og små grupper, og der er to skønne, grønne legepladser, som inviterer til eksperimenter med fantasi, krop, sanser og natur.

ELEVKOLLEGIET

Høvej 35-37, Elev, 8200 Aarhus N Tlf.: 86 22 90 08

Forstander: Simon Frost Sandfeld Mail: ssa@elevkollegiet.dk www.elevkollegiet.dk

Dagtilbuddet Riisvangen

Afdeling Riisvangens Børnehus Risvang Allé 27A 8200 Aarhus N

ElevKollegiet er et midlertidigt botilbud til unge, som har brug for særlig støtte og vejledning til beskæftigelse, at bo selvstændigt og at få et godt socialt liv.

Unge tilknyttet ElevKollegiet kan have emotio nelle, psykiske, sociale og/eller kognitive vanskelig heder, herunder ADHD og autisme.

ElevKollegiet er også rustet til at støtte unge med psykiatriske diagnoser, hvis den unge er i medi cinsk behandling. Derudover kan målgruppen også være unge, som har lettere misbrugsproblematik ker, så længe det ikke er hovedproblemstillingen.

I forhold til beskæftigelse er der mulighed for at komme i praktik eksternt og internt på ElevKolle giets værksteder.

ElevKollegiet er et tilbud under Serviceloven § 66 og § 107 samt efter LAB. Der er også mulighed for efterværn via ElevKollegiet.

Dagtilbuddet Riisvangen består af 2 integrerede daginstitutioner, Ellengårdens Børnehus og Riis vangens Børnehus, begge med både vuggestue- og børnehavegrupper.

Antal pladser: 83 Aldersgruppe: 0-6 år

Pladser botilbud: 15 Aldersgruppe: 17-30 år

ELMELUND

Hanstholmvej 32, 7700 Thisted

Tlf.: 97 91 24 23

Forstander: Alice Bojer Thomsen Mail: elmelund@mail.tele.dk www.elmelund-jbf.dk

Elmelund er et helhedsorienteret bo- og uddannel sestilbud for unge med særlige behov.

Der tilbydes botræning for interne elever, bo støtte i egen bolig, erhvervsforløb, STU, aktivitetsog samværstilbud, beskyttet beskæftigelse (Thy Skovservice) samt klubaktivitet.

Elmelund skræddersyr individuelle forløb efter den enkeltes ønsker og muligheder. Fokus er på at sætte retning og skabe mening. En af Elmelunds grundtanker er, at man i mødet og relationen med hinanden udvikler styrke til at udfolde sig og vokse som mennesker.

Elmelund har 8 boenheder med personaledæk ning beliggende i Thisted by.

Elmelunds værdier er: Fællesskab, anerkendelse, udvikling og næstekærlighed.

Elmelund er et tilbud under SEL § 103, § 104 og § 85 samt LAB.

FAMILIEBO

Jellingvej 4, 7100 Vejle Tlf.: 75 82 16 46

Forstander: Grethe Albinus Mail: sikkerpost@familiebo.dk www.familiebo.dk

Familiebo er et socialpædagogisk familieopholds sted for socialt, følelsesmæssigt og psykisk sårbare børnefamilier i udsatte livssituationer.

Hos Familiebo møder man alle familier med respekt, indlevelse, faglighed og humor samtidig med, at der gives støtte til at fremme læring og motivation.

For Familiebo er målet at skabe den nødvendige ro og tilbyde den rette individuelle specialiserede støtte, så familierne kan skabe sig en ny positiv fortælling med udgangspunkt i børnenes behov.

Familiebo tilbyder desuden ambulant tilbud til gravide kvinder samt støtte til udslusning og ekstern konsulentstøtte.

Familiebo har gode hjemlige rammer: En stor og hyggelig herskabsvilla midt i Vejle by, tæt på grønne naturområder.

Familiebo er et opholdssted efter SEL § 107, og familier visiteres efter SEL § 52.

Pladser botilbud: 60 Aldersgruppe: Unge fra 17,5 år STU: Skov- & Havemedhjælper, Produktions- & Værk stedsmedhjælper, Mad- & Servicemedhjælper

Pladser botilbud: 7 familier Aldersgruppe: Familier

GØDVAD EFTERSKOLE

Stavangervej 2, 8600 Silkeborg

Tlf.: 86 82 08 11

Forstander: Jacob Thorning Mail: info@goed.dk www.goed.dk

HAVREDAL PRAKTISKE UDDANNELSER

Ulvedalsvej 30-34, 7470 Karup Tlf.: 86 66 22 68

Forstander: Mette Navntoft Mail: havredal@havredal.dk www.havredal.dk

Antal pladser: 103

Aldersgruppe: 14-18 år

Linjer:

Gødvad Efterskole tilbyder 8.-10. klasse for unge med generelle indlæringsvanskeligheder og med behov for særlig undervisning – en skole, hvor den enkelte kan være og lære som dén, man er.

Gødvad Efterskole lægger vægt på faglighed, og her lærer eleverne tingene på en helt ny mådeikke kun ved et skolebord. Undervisningen forgår også i naturen, i værkstederne, på scenen eller i køkkenet. Skolen er prøvefri.

Eleverne på Gødvad Efterskole skal ikke bare blive til noget, men også blive til nogen. Elevernes selvværd styrkes og giver dermed et solidt rygstød til deres videre færd ud i livet. Skolen yder en stor vejledningsindsats i forhold til at finde og gennem føre den ungdomsuddannelse, der er den rigtige for hver enkelt.

Skolen ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Silkeborg, tæt på Gudenåen.

Pladser botilbud: 60 (løbende optag)

Aldersgruppe: 16-25 år

Uddannelseslinjer:

Havredal er et samlet, helhedsorienteret tilbud, der driver et autentisk, økologisk landbrug med 5 ejendomme, 60 køer, 120 frilandssøer, 15-20 heste, 170 Ha planteavl, 4 Ha grøntsager samt gårdbutik og have/anlægs-firma.

Målgruppen er unge med fx generelle ind læringsvanskeligheder, ADD/ADHD, autisme, medfødt/erhvervet hjerneskade, emotionelle og følelsesmæssige udfordringer.

De unge bor i forskellige huse, hvor der er fælles botræning én gang ugentligt samt individuel botræning med kontaktlæreren, der støtter dem i e-Boks, netbank, lægebesøg osv.

Der er gode fritidsmuligheder på og udenfor skolen, fx fodbold, jagt og natur, skydning, motor lære, krea-værksted og fitness – og der er åbent i klublokalet hver aften med personale til stede.

Mere end 90% går direkte i job efter uddannel sen, og elevens fremtid sikres i samarbejde med de unges hjemkommune og netværk.

Udd.: STU, LAB, ressourceforløb, revaliderings forløb.

Botilbud: SEL §§ 85 el. 107 for unge over 18 år. SEL §§ 66 el. 11, stk. 3, 52a, 52, stk. 3, nr. 6 og 7 for unge under 18 år.

Landbrug & Gartneri, Idræt & Friluftsliv, Musik & Teater, Køkken & Sundhed samt Håndværk, Kunst & Design

Landbrug (mark, grøntsager, grise, kvæg), Heste, Have/Anlæg, Køkken

HOLMSTRUPGÅRD

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand Tlf.: 78 47 86 00

Forstander: Rasmus Ladefoged Dinnesen Mail: holmstrupgaard@ps.rm.dk www.holmstrupgaard.dk

JOBKOLLEGIET

Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand Tlf.: 30 23 75 60

Forstander: Sanne Thybo Mail: sanne@jobkollegiet.dk www.jobkollegiet.dk

Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk behand lingstilbud for børn og unge med alvorlige psyki atriske lidelser, bl.a. skizofreni, spiseforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, svær selvskade m.v. Udover 5 døgnbehandlingsafdelinger tilbyder Holmstrupgård højt specialiserede ambulante til bud ift. spiseforstyrrelser, selvskade, skolevægring samt afklaringsforløb for at få unge tilbage i aktivi teter (skole, job og fritid).

Institutionen tilbyder derudover udslusning/ef terværn og arbejder tæt sammen med behandlings psykiatrien og andre specialiserede samarbejds partnere. Holmstrupgård er ligeledes leverandør til VISO.

Holmstrupgård tager afsæt i en miljøterapeutisk tilgang med fokus på at skabe et trygt læringsmiljø, hvor den enkelte har mulighed for at udvikle sine kompetencer og ressourcer.

Holmstrupgård driver døgntilbud i henhold til SEL

§ 66, § 76, § 85 og § 107, aktivitetstilbud efter SEL § 104 og har intern skole samt beskæftigelse efter LAB.

Jobkollegiet er et unikt bo- og kollegiefællesskab for unge og voksne med udviklingshæmning.

På Jobkollegiet har man fokus på det hele men neskes bidrag som aktiv samfundsborger, hvilket indebærer at støtte hver enkelt, så vedkommende kan leve et så selvstændigt liv som muligt, hvor hverdagen tager sit udspring i det omkringliggende nærmiljø i samspil med andre mennesker.

Som beboer på Jobkollegiet erfarer de unge, hvordan livet udvikler sig fra barn til ung og siden hen fra ung til voksen gennem fire kerneområder: Botræning, social færdighedstræning, fritidstræ ning og job- og uddannelsestræning.

De tre ungdomskollegier har hjemme i tre store og hyggelige huse, der ligger tæt på skov og natur i Brabrand.

Der tilbydes desuden støtte i egen bolig, Værket, der fungerer som et opgangsfællesskab beliggende i Viby.

Jobkollegiet er et tilbud under SEL § 107 og almen boliglovens § 105 + SEL § 85 samt efter LAB.

Pladser botilbud: 65 Aldersgruppe: 12-27 år STU: Individuelle forløb efter aftale

Pladser botilbud: 24 Aldersgruppe: Voksne over 18 år

LANDERIET

Krøjgårdvej 17, 7400 Herning

Tlf.: 20 89 17 47

Forstander: Søren Bundgaard Mail: sb@landeriet.dk www.landeriet.dk

OPHOLDSSTEDET FJORDEN

Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig Tlf.: 97 81 09 33

Forstander: Christian Bjerg Mail: administration@opholdsstedetfjorden.dk www. opholdsstedetfjorden.dk

Pladser botilbud: 11

Pladser i STU: 16

Aldersgruppe: 16-25 år

STU: Landbrugs- og Hestelinje

Landeriet er et helhedsorienteret bo- og uddan nelsessted for unge med interesse for landbrug og/ eller heste.

Tilbuddet er for unge med autisme eller unge, som har glæde af en autismevenlig pædagogik, samt at være i et lille tilbud med få andre unge og en forudsigelig hverdag.

Dagligdag og undervisning på Landeriet tager udgangspunkt i meningsfulde aktiviteter på et landbrug, hvor undervisningen er praksisbaseret.

I botilbuddet bor man op til tre unge sammen i nybyggede rækkehuse tæt på uddannelsesstedet og med støtte fra kompetent botrænings-personale. Efter endt STU vil den unge være afklaret ift. frem tidig uddannelses-, beskæftigelses- og boform.

Landeriet er et økologisk landbrug, der ligger tæt på Herning.

Der tilbydes uddannelse efter reglerne om STU eller LAB såvel som aktivitets- og samværstilbud efter SEL § 104 samt bodel efter SEL § 107 og § 85.

Pladser botilbud: 7, heraf 2 fleksible Aldersgruppe: 4-18 år

Fjorden er et opholdssted for børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt.

På Fjorden møder børnene tryghed, varme og respekt. Fjorden har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i det enkelte barn.

Fjorden drives af en lille personalegruppe, hvor forstanderparret er en central del af hverdagen, og hvor der er fokus på forældresamarbejde og på, at børnene passer deres skolegang.

Fjorden tilbyder både kortere og længerevarende ophold samt mulighed for aflastning, udslusning og efterværn.

Fjorden er et nedlagt landbrug, der er bygget om. Beliggenheden er fantastisk med udsigt over Limfjorden og med passende afstand fra Lemvig. Det giver en tryg og rolig ramme for dagligdagen.

Fjorden er et opholdssted under SEL § 66 og § 52.

SOLBAKKEN

Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J

Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf.: 87 39 64 00 / 87 13 33 10

Forstander: Flemming Lehm Mail: fll@aarhus.dk www.solbakkensnet.dk

STENHØJ THY

Tømmerbyvej 162, 7742 Vesløs Tlf.: 21 23 24 78

Forstander: Mie Bang Mommer Mail: mbmo@stenhojthy.dk www.stenhojthy.dk

Solbakken består af 7 bofællesskaber og 2 dagtil bud for personer med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som har behov for pæda gogisk og personlig hjælp og støtte i varierende omfang.

Solbakken tilbyder behovsbestemt støtte fra fagligt uddannet, erfarent og engageret personale. Målet er at støtte borgeren til at udvikle, udvide og mestre egne livsbetingelser med størst mulig indfly delse og selvbestemmelse som udgangspunkt. ’Det gode liv’ er individuelt, og derfor er det den enkelte beboer, der definerer dette ud fra egne værdier, livshistorie og ønsker for egen livsførelse. Dermed får borgerne mulighed for at udfolde sit potentiale og opnå størst mulig livskvalitet.

Neuropædagogik, KRAP, inddragelse af net værk, inklusion og medborgerskab er vigtige meto der på Solbakken.

KopiTryk og Center For Arbejdsliv (CFA) er dagtilbud til borgere med fysisk funktionsnedsæt telse og kognitive dysfunktioner. Her arbejdes der med forskellige tryk- og layoutopgaver samt pakkeog montageopgaver.

Solbakken er et tilbud under SEL § 83 og 85, ABL § 105 og SEL § 103 og 104.

Stenhøj THY er et døgndækket botilbud for unge og voksne over 18 år med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau grundet udviklingshæm ning med eller uden sekundære problematikker.

Stedet tilbyder pædagogisk støtte til at opnå struktur og indhold i hverdagen samt til kommu nikation og socialt samspil. Støtten har fokus på tryghed og hjælp til selvhjælp.

Målet med pædagogikken er at skabe nære familielignende forhold i landlige og rummelige omgivelser. Der er fokus på natur, sundhed, motion og plads til udfoldelse i et trygt fællesskab.

Stenhøj THY ønsker en værdig tilværelse med trivsel for den enkelte og ser beboerne som indi viduelle personer med krav på at blive set og hørt som dette.

Stenhøj THY disponerer over et hus med hjem lige rammer og dejlige udeområder. Huset er belig gende i en lille by midt i det naturskønne område Vejlerne – og der er et aktivt, engageret lokalt miljø, som bidrager til fællesskabet i hverdagen.

Stenhøj THY er et blivende voksentilbud med støtte efter SEL § 85.

Pladser botilbud: 67 Dagtilbud: 14 Aldersgruppe: Voksne over 18 år

Pladser botilbud: 16 Aldersgruppe: Voksne over 18 år

STRØMMEN

Strømmen 5c, 8960 Randers SØ Tlf.: 86 40 55 44

Forstander: Kim Blach Pedersen Mail: info@stroemmen.nu www.stroemmen.nu og www.finderiet.dk

Strømmen er et helhedsorienteret bo- og uddan nelsestilbud for unge med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Der tilbydes bostøtte og/eller STU-uddannelse til unge, som enten bor hjemme, for sig selv eller i én af Strømmens bo-af delinger.

Strømmens STU- og uddannelsestilbud foregår i autentiske læringsmiljøer, er praktisk baseret og tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger. Flere af linjerne findes i tilknyt ning til genbrugsbutikken Finderiet – en registreret socialøkonomisk virksomhed.

Finderiet reparerer, upcycler og sælger bor gerindleveret genbrug med det formål at skabe beskæftigelse for borgere på kanten af arbejdsmar kedet via en cirkulær økonomi.

Strømmens 2 bo-afdelinger ligger begge i Ran ders, den ene i midtbyen, den anden bynært og tæt på å og fjord.

Strømmen er et tilbud under Almenboligloven § 105 og SEL § 85 samt LAB.

UDE-BO

Fabrikvej 1A, 1., 8700 Horsens Tlf.: 75 60 14 02

Forstander: Britta Schmidt Mail: adm@udebo.dk www.udebo.dk

Pladser botilbud: 13 Aldersgruppe: 18-30 år

Ude-Bo er et socialpædagogisk og uddannelses- og erhvervsrettet tilbud til borgere med psykosociale udfordringer.

Borgere tilknyttet Ude-Bo kan være udfordret af angst, socialfobi, selvskade, tilknytningsforstyrrel ser, misbrug m.m. Borgere med massivt misbrug og voldsom udadreagerende adfærd er ikke Ude-Bos målgruppe.

Ude-Bo tilbyder bostøtte, socialtræning m.m. til borgere i de interne boliger og til borgere i egen bolig. Ude-Bo har sit eget interne beskæftigelses forløb, HIT-Linjen, samt uddannelses- og erhvervs rettede forløb med eksterne praktikker.

Derudover kan Ude-Bo tilbyde neurofeedback (EEG-træning), HAP (hashafvænningsforløb) og NADA gennem projektet HANNA.

Ude-Bo har en engageret og faglig kompetent medarbejdergruppe.

Ude-Bo’s base og boliger er placeret i samme bygning beliggende i den vestlige bydel af Horsens.

Ude-Bo yder støtte efter SEL § 85 (1 plads SEL § 142) samt LAB, og derudover har Ude-Bo også et § 104-tilbud.

Pladser botilbud: 46 Aldersgruppe: 18-30 år

STU/uddannelse: Butik, Lager & Transport, Køkken & Café, Medie, Pedel & Håndværk, Børn & Dagtilbud, Produktion & Genbrug, Dyr, Planter & Natur

Mød hovedbestyrelsen

FORMAND

Jens Maibom Pedersen

Cand.theol. Sognepræst i Holme Kirke, Aarhus

NÆSTFORMAND

Lene Tanggaard

Cand.psych., Ph.d. Rektor på Designskolen, Kolding Professor på Aalborg Universitet

Aksel Holst Nielsen Cand.jur. og advokat

Mathias Kamp Lasgaard Cand.psych., Ph.d. Seniorforsker ved DEFACTUM

Mette Marie Gocht-Jensen Cand.theol. Sognepræst I Harridslev, Albæk og Støvring sogne

Seniorinvesteringsrådgiver Medlem af Aarhus Byråd

Cand.pæd.psych.

Poul Hegelund Jørgensen Erhvervskundechef Erhverv Mariagerfjord

Mette Lindhardt Cand.jur. og advokat

Karen Brix Roed

Uddannelseschef på SOSU Østjylland

Susanne Kristophersen

Uddannelsesleder ved Diakonhøjskolen, Aarhus

Grethe Albinus Forstanderrepræsentant

Jan Rasmussen Revisor og landmand

Freddy Møller Andersen Medarbejderrepræsentant

Hans Skou

Anne Graversen Bestyrelsesrepræsentant for de selvejende institutioner

Isak Pedersen Medarbejderrepræsentant

“Jeg var meget glad for at deltage i samtalegruppen. Dejligt at mødes med andre på min alder og med samme problematikker som jeg selv. Jeg så altid frem til onsdag, hvor vi skulle mødes. Jeg er meget alene og går meget derhjemme. Så det var rart for mig at være sammen med nogen og have noget at se frem til”.

Julie 24 år tidligere deltager i samtalegruppe i Horsens

”Før Husrum var jeg meget nervøs og usikker, når jeg snakkede med mennesker jeg ikke kendte, hvilket hæmmede mig og gjorde mig ensom til tider. Jeg føler nu, at jeg kan overføre succesoplevelserne fra Husrum til mit liv generelt, hvor jeg føler mig mere “grounded” når jeg lærer nye at kende. Virkelig et kæmpe skridt for mig”.

Ung kvinde 26 år tidligere deltager i Aarhus, nu frivillig.

HUSRUM Danmark er et frivilligbaseret tilbud til ensomme unge. Vi skaber lokale ligeværdige fællesskaber, hvor ensomme og sårbare unge møder andre unge, de kan spejle sig i og udvikle sig sammen med. Vi rækker ud, så ensomhed og psykisk sårbarhed ikke sætter en stopper for det gode ungdomsliv.