Magasinet Fællesskabet 2024

Civilsamfundet skal løse flere sociale opgaver

Fire nye institutioner under paraplyen

2024/2025

Frivillighedens mange ansigter i JBF

VELFÆRDSSAMFUNDET skal vi eje og skabe sammen

Udgives af Jysk Børneforsorg/Fredehjem En non-profit organisation

- Fælles skaber vi ...

INDHOLD

06

08 FÆLLESSKABET 2024/2025

Udgiver: Jysk Børneforsorg/Fredehjem Cvr.: 29078718 Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N Tlf.: 86 16 76 99 mail@jyskborneforsorg.dk www.jyskborneforsorg.dk

16

21

03 Leder 04 Om JBF 05 JBF i tal 06 ElevKollegiets unge: ”Det er en ekstra motivation til at komme op af sengen” 08 Provsten fandt husrum til ensomme unge i Randers 10 Stenhøj THYs beboere er blevet Vesløs’ bysbørn 11 Bestyrelsesmedlem går ikke op i paragraffer, men om de unge har det godt 12 Jonathan er frivillig: ”Jeg vil gerne give noget tilbage” 14 Når omsorgen rækker ud over arbejdstiden 16 Bureauet, der tror på karma – og på Fællesskabet Glad 18 Hvordan fremtidssikrer vi JBF? 20 Helt nyt tilbud under JBF: Ellengårdens Familiehjem 21 En drøm har fået vinger i Vendsyssel 22 Jobkollegiet tog den særlige ånd fra Aarhus med til Viborg 23 I Skovbakkens rammer udvikler de unge sig 24 Mai og Katrine vil rokke ved fordomme i DR-dokumentar 26 Sådan kan man skabe netværk for anbragte unge 28 Lars Bundgaard: ”Jeg laver ikke oneliners” 29 Forstanderstafet 30 Selvejende institutioner & sociale tilbud 32 Kommuner, vi samarbejder med 33 Oversigt over institutioner 43 Mød hovedbestyrelsen

Redaktion: Laura Gundorff Boesen Heidi Reippurt Videoer s. 33-42: Jonas Eriksen Design og produktion: New Beginning Aps Spinderihallerne Spinderigade 11, Studio K12 7100 Vejle Tlf.: 75 84 12 00 hej@newbeginning.dk www.newbeginning.dk Tryk Jørn Thomsen Elbo a/s Essen 22, 6000 Kolding Tlf.: 76 37 60 00 jto@jto.dk www.jto.dk

5041 0826

24 2

FÆLLESSKABET 2024/2025

28

LEDER

VI KAN SKABE ET BÆREDYGTIGT SAMFUND - NÅR VI GØR DET SAMMEN Det skal ikke være staten/det offentlige, der ”ejer” velfærdssamfundet – det skal være vores alle sammens, som vi arbejder fælles om at bevare og udvikle.

Derfor har vi et budskab til landets kommuner, som vi står sammen med vores søsterorganisationer LIVSVÆRK og KFUMs Sociale Arbejde om at sende: Vi håber, at kommunerne har lyst til at indgå i endnu flere samarbejder med selvejende institutioner/organisationer om at løse velfærdsopgaver.

Vi tror på, at vi i fællesskab kan få både sikret og udviklet velfærden.

Modsat private tilbud skal selvejende institutioner/organisationer ikke generere profit til en investor eller kapitalfond. Eventuelt overskud går til den sag og det formål, vi arbejder for – det står simpelthen i vores vedtægter. Uden presset for at skabe overskud kan vi fokusere på kvaliteten af vores ydelser, herunder fagligheden af vores medarbejdere. De ansatte har samtidig større indflydelse på beslutningsprocesserne, hvilket fører til højere jobtilfredshed og engagement – og det smitter positivt af på borgerne i tilbuddet.

Og så ligger der noget helt særligt, udefinérbart i vores dna. Noget, der ikke kan gøres op i tal eller formler: Vi er først og fremmest værdibårne. Det skinner igennem i den måde, vi leder på, tager hånd om mennesker på, kommunikerer på. Vi står på et kristent grundlag, der kommer til udtryk i vores praktisering af næstekærlighedsbuddet: Vi arbejder med øje, ligeværdighed og respekt for alle mennesker. Og så er der store frivillige kræfter i vores organisationer. Alle bestyrelsesmedlemmer er frivillige, ligesom der er rigtig mange frivillige i vores tilbud og aktiviteter. Mennesker, der yder en kæmpe indsats, blot fordi de vil og har lyst. Det bringer enorm forandringskraft og engagement ind i vores organisationer.

Derudover har vi fokus på samarbejder og at inddrage vores omverden. Vi tror på, at man i en organisation undgår forråelse, når man ikke samler sig om en lille, intern kerne, men tværtimod lukker op for frivillige og lokalsamfund, der arbejder sammen med bestyrelse, ledelse og medarbejdere.

I magasinet her har vi samlet en række gode eksempler på samarbejder, synergier, partnerskaber og frivillighed. Eksempler, som forhåbentligt vil få kommuner til at se potentialet i at samarbejde med JBF og andre lignende organisationer om at løse flere opgaver, der handler om udsatte borgere.

Rigtig god læsning.

Poul Erik Clausen, generalsekretær

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

3

OM JBF

Om Jysk Børneforsorg/ Fredehjem JBF er en non-profit organisation, som arbejder for at sikre gode levevilkår for udsatte og sårbare børn, unge, voksne og familier

thelsen

ristian Ber

Jørgen Ch

Ellen Schepelern

sorgs grundlægger, præstefrue Ellen Schepelern, Kvindehjælpen i Aarhus.

Samtidig startede Fredehjems grundlægger, pastor Jørgen Christian Berthelsen fra Harboøre, en landsdækkende bevægelse for at skabe bedre vilkår for mennesker med udviklingshæmning. Dermed har vi over 100 års erfaring med socialt arbejde. I 1984 gik de to foreninger, Jysk Børneforsorg og Fredehjem, sammen og dannede den nuværende forening Jysk Børneforsorg/Fredehjem (JBF).

JBFs værdier Foreningen har tilknyttet mere end 200 sociale indsatser, hvor de selvejende institutioner er den bærende del.

Herudover har vi en række aktiviteter under vores to frivilligdrevne tilbud HUSRUM og Fællesskabet Glad.

Som civilsamfundsorganisation bidrager vi til et stærkt og mangfoldigt samfund, og vi har stor erfaring i at samarbejde med relevante myndigheder.

4

men derudover tager de frivillige form af både bonus-bedstemødre, kagebagere, biavlere og bestyrelsesmedlemmer – og de frivillige findes både blandt institutionernes medarbejdere, borgere, pårørende og andre organisationer (læs mere på side 13).

Alle institutioner tilknyttet JBF er selvejende Det betyder, at institutionerne ejer sig selv, og at det er den frivillige bestyrelse for den enkelte institution, der har det overordnede ledelsesansvar.

Fordelen ved selvejet som konstruktion er, at de økonomiske midler kun kan anvendes til formål beskrevet i vedtægterne.

Vi tager afsæt i Folkekirkens diakoni JBF er et diakonalt, socialt arbejde, der har rod i den danske folkekirke, og vi henter inspirationen til vores arbejde i det kristne menneskesyn. Det betyder, at udgangspunktet for vores arbejde er, at alle mennesker er villet og unikke.

Vi tror på, at det er vigtigt, at alle mennesker får mulighed for at leve et værdigt og meningsfuldt liv, og vi gør derfor, hvad vi kan, for at skabe håb og nye muligheder i menneskers liv.

Frivillighed i JBF Frivilligheden har mange ansigter i JBF. Vores to tilbud HUSRUM og Fællesskabet Glad er drevet af frivillige,

Historien om JBF Foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem går helt tilbage til år 1906.

Dengang startede Jysk Børnefor-

FÆLLESSKABET 2024/2025

Værdighed: Mennesket er unikt og værdifuldt. Værdighed er ikke noget, man skal gøre sig fortjent til. Man skal anerkendes som den, man er, og derfor arbejder vi på at opnå kendskab til hinanden.

Fællesskab: Vi er en del af et meningsfuldt fællesskab, samtidig med at vi respekterer den enkelte som et selvstændigt individ med egne holdninger.

Derfor søger vi at opbygge nærværende fællesskaber.

Livsudfoldelse: Vi tager ansvar og inddrager hinanden i arbejdet på at skabe de bedste betingelser for livsudfoldelse.

Vi tror på, at forandringer kan ske, og at ethvert liv har potentiale til at folde sig ud.

Tillidsfulde relationer: Vi er forpligtede til at møde hinanden med tillid og åbenhed. I dialogen anerkender vi hinanden på trods af forskelligheder og med respekt for det enkelte menneske.

JBF I TAL

943

670

250

421

børn, unge, voksne og familier hjælpes på de selvejende institutioner

unge og voksne finder fællesskab i HUSRUM og Fællesskabet Glad

virksomheder samarbejder med de selvejende institutioner om eksterne praktikker

frivillige hjælper i foreningen, heraf 151 bestyrelsesmedlemmer

FORENINGEN I TAL 1067 133

20

7+2

lønnede medarbejdere arbejder på tværs af foreningen

bestyrelser på selvejende institutioner blev understøttet af JBF

JBF understøtter desuden bestyrelserne bag 7 boligselskaber og 2 fonde

af de lønnede medarbejdere er i fleks- eller skånejob

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

5

CASE

Forstander Simon til venstre og Morten til højre

”Det er en ekstra motivation til at komme op af sengen” Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen og ElevKollegiet

Når Morten, Barbara og Camilla fra ElevKollegiet samler skrald og passer geder i bydelen Nye, er det godt for lokalområdet, for ejendomsgruppen Tækker Group og ikke mindst for de unge selv

6

FÆLLESSKABET 2024/2025

– Jeg plejer ikke at stå op til morgenmaden på kollegiet, men det gør jeg om onsdagen, fordi vi skal ud at samle skrald bagefter. Så det er en ekstra motivation til at komme op af sengen, fortæller 26-årige Morten Salby.

Han er af de unge på ElevKollegiet nord for Aarhus, der samler skrald i bydelen Nye, som ligger et stenkast fra kollegiet.

Det er ejendomsgruppen Tækker Group, der står bag Nye, og da de nybyggede huse skød op på marken tæt ved ElevKollegiet, øjnede forstander Simon Sandfeld hurtigt en mulighed for at samarbejde.

– Jeg kontaktede Tækker Group, som heldigvis var med på ideen, fortæller Simon. Kollegiet og ejendomsgruppen lavede en aftale om, at unge fra kollegiet

hver onsdag kan trække i handsker og fatte gribestænger og plasticposer for at samle skrald i bybilledet.

– Tækker Group sponsorerede også windbreakers til vores unge med teksten ’Vi passer på naturen i Nye – ElevKollegiets workforce/Tækker/Nye’, fortæller Simon.

Våde støvler af ren dedikation For 25-årige Barbara Martha Drijver er det ren tilfredsstillelse at samle skrald.

På sit tidligere uddannelsessted tog hun selv initiativ til at samle affald, fordi hun altid fandt små alkoholflasker på skolens område.

– Jeg kan bare godt lide at samle skrald op, sørge for at ting er rene, og at folk ikke kommer til skade, når der for eksempel ligger glasskår, fortæller hun.

ElevKollegiet og Tækker Group Bo- og opholdsstedet ElevKollegiet er et helhedsorienteret tilbud til unge med særlige behov, hvor de unge gennemgår bo-, job- og socialfærdighedstræning med henblik på at kunne leve og bo så selvstændigt som muligt, når deres midlertidige ophold på ElevKollegiet slutter.

Tækker Group udvikler, bygger og driver ejendomme og byområder. De står bag den nye bydel Nye, hvor bæredygtighed og fællesskab er i højsædet.

CASE

Den dag, vi besøger Nye og går i hælene på Barbara, Morten og Camilla, tre af ElevKollegiets beboere, ender Barbara da også i vand op til knæene.

– Se, nu har hun fået våde støvler. Så dedikeret er hun, observerer 23-årige Camilla Westergaard Knudsen, mens Barbara 100 meter længere væk vader ud i en lille sø for at få fat i en dåse, der flyder rundt.

Ligesom i Mortens tilfælde, er skralde-tjansen også for Barbara et incitament til at komme ud af huset.

– Jeg er tit på mit værelse. Men når vi samler skrald, så er jeg med ude, siger hun, da hun har tømt støvlerne for søvand.

Beboerne i Nye lægger også mærke til Mortens, Barbaras og Camillas gode gerninger.

– Der var engang en dame, der kom forbi og sagde, hun var glad for, at vi samlede skrald. Hun sagde, at det var godt arbejde, fortæller Morten.

– Det var der også en mand, der sagde til mig, istemmer Barbara.

Geder gør ikke forskel på folk ElevKollegiets samarbejde med Tækker Group udvikler sig hurtigt. Ejendomsgruppen har ansat 62-årige Palle Christensen til at være naturvejleder og altmuligmand i Nye, hvor man som regel kan finde ham i færd med at grave, måle op eller bygge noget.

– Jeg spurgte Palle, om vores unge mon kunne gøre endnu mere frivillig gavn i byen, fortæller Simon.

Og jo da. Palle, der er tidligere gedebonde, har købt tre gedekid, der på sigt skal være Nyes fælles klappe-geder. Men de skal vænne sig til mennesker, inden de bliver kastet i hænderne på ivrige børnehavebørn.

– Så i alt sin enkelthed skal vi komme hen til ge-

Barbara

Læs mere om ElevKollegiet på side 35

Morten, Barbara og Camilla sammen med Palle og gederne

dernes indhegning, så tit de unge har lyst, og fodre og sidde med gederne.

Og det er en appelsin i vores turban, for mange af ElevKollegiets unge er motiveret af dyr, fortæller forstander Simon. Camilla er én af dem.

– Det giver god mening for mig, for jeg elsker dyr. Jeg føler tit, at det GIVER mig energi at være sammen med dyr, i stedet for at jeg BRUGER energi, fortæller hun.

På ElevKollegiet har alle unge én eller flere former for kognitive, psykiske eller sociale udfordringer, og mange har følt sig sat uden for fællesskabet store dele af deres liv.

– Jeg synes, det er vigtigt med friheden til at være anderledes. Og at der er plads til os alle sammen. Og det gode ved dyr er, at de ikke gør forskel på os mennesker. Det er fedt og godt for de unge. Og det giver en dejlig ro bare at sidde ved gederne, hvis man tager sig tiden, siger Palle.

Når mennesker mødes Men hvad får Tækker Group og Nye ud af det frivillige arbejde, som ElevKollegiets unge lægger for dagen?

– Jamen, det taler jo lige ind i visionen for Nye, som gerne skal blive et sted, hvor mennesker mødes, siger Palle.

Der er for eksempel ingen hække mellem bygningerne i Nye, fordi Tækker Groups håb er, at naboerne på den måde vil komme hinanden ved.

– Når de unge fra kollegiet går rundt og samler skrald, kommer beboerne jo til at lære dém og ElevKollegiet at kende. Det er super godt at bringe lokalsamfundet ind i Nye. Og det er godt, at man ikke sidder og burer sig inde på sit eget sted, men tager del i lokalsamfundet og hilser og forholder sig til hinanden, siger Palle.

– Verden er mangfoldig, og den rummer også folk, der er anderledes end én selv. Et samfund, hvor man accepterer dét, er jo et ideelt samfund.

Forstander Simon Sandfeld er ikke færdig med at forsøge at integrere kollegiets unge endnu mere i Nye. Næste skridt er at få råderum over én af de store containere, der bliver en del af Kulturgården i Nye, hvor lokale kunstnere, håndværkere – og unge fra kollegiet – kan få en container hver til at være kreativ i side om side med de andre.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

7

CASE

Provsten fandt husrum til ensomme unge i Randers Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: HUSRUM Randers

Ingelise Strandgaard er provst i Randers, hvor de to provstier sammen støtter den lokale HUSRUM-afdeling både økonomisk og praktisk Helt fra børn er spæde, har folkekirken kontakt til en stor del af dem: Det kan være gennem babysalmesang, minikonfirmand- eller konfirmandundervisning.

– På denne måde har vi også naturlig kontakt til mange børn og unge, der har det svært, fortæller Ingelise Strandgaard, der er provst i Nordre Provsti i Randers.

– Men så slipper vores præster jo de unge efter konfirmationen, der typisk

HUSRUM Randers’ unge laver krea i sognegården

8

FÆLLESSKABET 2024/2025

finder sted i 7. klasse. Og der kan vi godt se, at nogle af de unge stadig kunne have brug for at være en del af et rummeligt og støttende fællesskab.

Derfor sagde Ingelise og hendes provstekollega i Søndre Provsti i Randers, Birgith Nørlund Jensen, hurtigt ja, da HUSRUMs leder Marie Nyegaard og JBFs generalsekretær Poul Erik Clausen spurgte, om provstierne kunne være interesserede i at samarbejde om en lokal afdeling af HUSRUM.

Forpligtelse over for medmennesket Først skulle Ingelise og Birgith vende forslaget i provstiudvalgene og menighedsrådene i de to provstier. Og der var lutter positive tilkendegivelser. Rådene fandt HUSRUM helt i tråd med kirkens rolle – og den aktuelle dagsorden.

– Vi er en folkekirke, og kirken har altid haft en særlig forpligtelse til at give plads og tage vare på medmennesket, ikke mindst det sårbare menneske. Derfor har kirken altid

samarbejdet med lokalsamfundet. Og det samarbejde ændrer sig i takt med, at vilkårene i samfundet ændrer sig. Og i disse år hører vi jo alle om den høje grad af mistrivsel blandt unge, hvor ensomhed kan være én side af mistrivslen, fortæller Ingelise.

– Jeg er overbevist om, at gode fællesskaber er et nødvendigt bolværk mod ensomhed og mistrivsel.

Derfor besluttede de to provstier at støtte HUSRUM økonomisk, så der kunne ansættes en koordinator til at hverve og pleje frivillige til afdelingen.

Dét blev Maiken Simonsen.

Praktisk hjælp Med midlerne fra provstierne og en ekstra økonomisk støtte fra Randers Kommune startede Maiken tilbuddet op i det lokale frivillighus i Randers, men inden længe ringede hun til Ingelise. Der var ikke længere kun brug for økonomisk, men også praktisk hjælp.

– Maiken spurgte mig, om vi helt bogstaveligt kunne hjælpe med at skaffe husrum til de unge. Antallet af unge i tilbuddet voksede nemlig, og de havde brug for større fysiske rammer, fortæller Ingelise.

Hun og hendes bagland var friske på at udvide deres samarbejde med HUSRUM, denne gang med kvadratmeter.

De unge fik lov til at bruge sognegår-

Fra venstre Maiken og Ingelise

Dronningborg Sognegårds lokale, hvor HUSRUM laver aktiviteter

den, der er tilknyttet Dronningborg Kirke i Nordre Provsti.

– Sognegården har nogle virkelig fine rammer for vores fællesskab: Det er lyst, der er højt til loftet, og der er plads til at trække sig tilbage. De unge oplever det som et trygt og rart sted at mødes, fortæller Maiken.

Sammen kan man dét, man ikke kan alene Maiken er rigtig glad for samarbejdet med de to provstier i Randers.

– Det er virkelig velfungerende. Det er rart for mig, at vi har gode samarbejdspartnere, som er engagerede i vores projekt og følger nysgerrigt med på sidelinjen. Det er altid dejligt at opleve, at fællesskabet er ønsket.

Under sognegårdens hvide træloft, der går op til kip, mødes de unge i HUSRUM Randers hver onsdag.

Sammen med de frivillige spiller de brætspil, afholder musikquiz, laver kreative ting eller tryller aftensmad frem i sognegårdens køkken. Der er også ture ud af huset, fx til koncert eller det lokale kulturcenter Underværket.

– De unge i Randers har det utrolig godt sammen og har virkelig skabt et rart og inkluderende fællesskab, hvor alle bliver taget godt imod, fortæller Maiken.

HUSRUM Randers En afdeling under HUSRUM Danmark, JBFs tilbud for ensomme unge. Hver afdeling har en lønnet frivilligkoordinator, men derudover faciliteres alle aktiviteter af lokale frivillige.

Der findes HUSRUMafdelinger i Randers, Aarhus, Silkeborg, Viborg, Horsens, Skanderborg og Esbjerg.

Ordet ’fællesskab’ er også dét, som Ingelise Strandgaard fremhæver, når hun skal sætte ord på processen med at oprette den lokale HUSRUM-afdeling: – Den absolutte styrke i HUSRUM Randers ligger i, at det er noget, som Jysk Børneforsorg, den lokale folkekirke og kommune går sammen om.

Vi kan noget i fællesskab. Noget, som ingen af os kunne gøre alene.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

9

CASE

Stenhøj THYs beboere er blevet Vesløs’ bysbørn Det kræver en indsats, men det er lykkedes botilbuddet Stenhøj THY at blive en integreret del af landsbyen Vesløs Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Stenhøj THY

Stenhøjs egne grøntsager foræres til krofatter

”Tak til vore bysbørn på Stenhøj for Halloween-udsmykningen. Den er der mange, der er imponeret over.”

Sådan skriver en lokal Vesløs-borger på Stenhøj THYs Facebookside, efter Stenhøjs beboere delte deres hjemmedyrkede græskar ud til borgerne i landsbyen, hvor bostedet ligger. Det startede op for to år siden med forstander Mie Mommer i spidsen. Hun føler også, at de unge beboere med udviklingshandicap er blevet netop dét – bysbørn.

– Vi er virkelig en del af byen og et fællesskab. Og sådan er det ikke altid,

Der deles græskar ud til naboerne i Vesløs

10

FÆLLESSKABET 2024/2025

når man er på en institution, dér kan andre godt sige ”det er dém fra institutionen deroppe”, men sådan er det ikke her. Vi er ligesom alle andre i Vesløs, fortæller Mie. En god indlemning i et lokalmiljø kommer dog ikke af sig selv.

Har selv rakt hånden ud – Jeg tror, det er lykkedes os, fordi vi selv rækker ud. Vi har fra starten deltaget i alt i Vesløs, som vi kunne komme i tanker om, der gav mening for vores beboere, fortæller Mie. Beboerne og medarbejderne er med til byens Sankt Hans-fest; de er blevet en del af foreningen ’Brugsens Venner’, hvor de hjælper den lokale uddeler med at holde orden i butikken; de er med til byfest; og de træner i den lokale idrætshal. Og så har Stenhøj THY hvert år inviteret byen til høstmarked i bostedets egne lokaler.

På den måde lærer man hurtigt sine naboer at kende, når man bor i en landsby med kun 300 indbyggere. Nu er det blevet en selvfølge for de andre borgere, at de ikke sætter flag ud ved vejen, når der er byfest, for det ved de, at Ole og Niklas fra Stenhøj gerne vil

hjælpe flagholdet med. Og når bostedet mangler syltetøjsglas, hjælp til at plante ud eller eftersøger en møgspreder til køkkenhaven, skriver de ud på deres Facebookside, og så melder den første hjælp sig lynhurtigt fra de lokale.

Konkret, vedholdende og en smule fræk – Når vi har brug for hjælp til noget, er vi så konkrete som muligt. Så skriver vi for eksempel på Facebook: ”Vi vil gerne lave æblekage, hvem har æbler, de kan undvære?” eller ”Vores beboere vil gerne lave idræt i hallen, hvem har forstand på dét og vil hjælpe?”, fortæller Mie. Det gør heller ikke noget at være lidt fræk – for eksempel at ringe den lokale krofatter op og spørge, om man ikke lige kan kigge forbi med en håndfuld beboere og bruge hans køkken til at lave syltetøj i, fortæller Mie. – Det kommer ikke af sig selv at blive integreret et nyt sted. Man skal virkelig kæmpe for det, og det kræver en investering, siger Mie, der oplever, at investeringen har givet afkast: Stenhøj THY har fået en stor værdi i byen og har med dets beboere og centrale placering midt i byen skabt liv i lokalmiljøet. Og borgerne i Vesløs hilser og ”smiler til op over begge ører”, som Mie siger, når Stenhøjs unge går deres runder i Vesløs, kigger forbi med grøntsager fra Stenhøjs køkkenhave eller kaster sig i dans foran ghettoblasteren til byfesten.

Forstander Mie Mommer

Læs mere om Stenhøj THY på side 41

CASE

”Jeg går ikke så meget op i paragraffer, men om personalet og de unge har det godt, som de er” Købmand Henrik Pedersen er erhvervsrepræsentant i bestyrelsen for Bo&Jobuddannelsen Horsens, som han griber an som en butik, der skal drives bedst muligt

Bo&Jobuddannelsen Horsens

Fedt at være synlig – Jo længere tid, jeg sidder i det, jo mere bevidst bliver jeg om, hvor stor en forskel vi som bestyrelse kan gøre. Dét, der tænder mig mest, er, når vi bliver synlige, fortæller Henrik.

Han elsker særligt den årligt tilbagevendende dag, hvor bestyrelsen kommer ud til beboerne på Bo&Job. – Så får de unge lov at stille spørgsmål og snakke helt fortroligt, uden at ledelsen er der. Jeg vil gerne vise de unge, at vi i bestyrelsen ikke er farlige, og at vi er tilgængelige. Vi har også en årlig temadag med personalet. Det, synes jeg, er fedt, for her kan jeg også lytte og gøre en forskel.

Henrik er sideløbende med bestyrelsesarbejdet fortsat med at tage praktikanter fra Bo&Job ind i sin butik, og han ser det som en styrke at være et bindeled mellem uddannelsen og virksomheden.

– Mange af de ting, der fylder hos de unge på Bo&Job, kan jeg tage med dem her i butikken, fordi vi snakker sammen. Jeg bliver bolden, der ruller, fordi jeg både er hér og dér.

Læs mere om Bo&Jobuddannelsen Horsens på side 33

Henrik til venstre og hans medarbejder Kim til højre, der kommer fra Bo & Job

Samarbejdet har givet ansatte Henriks samarbejde med og plads i bestyrelsen for Bo&Job har ikke kun givet ham praktikanter – det har også sikret ham gode medarbejdere på lønningslisten.

– Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker i alle aldre og afskygninger, og gennem Bo&Job har jeg fået en stor kontaktflade og har ansat to derfra – Kim og Benjamin. Så det giver mig også noget ekstra at kunne stille en arbejdsplads til rådighed.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Henrik Pedersen og Jonas Eriksen

– Min rejse i Rema startede faktisk med Bo&Job, siger købmand Henrik Pedersen.

For ti år siden, da han åbnede dørene til sin første Rema 1000-butik i Horsens, fik han et opkald fra sin tidligere svigermor. Gennem en ven kendte hun til Bo&Jobuddannelsen Horsens (Bo&Job) og introducerede Henrik for én af deres unge, der manglede en praktikplads. Henrik tog ham ind, og det gik godt. Det ledte til flere samtaler med JBF og Bo&Job, og ret hurtigt blev Henrik udpeget til erhvervsrepræsentant i Bo&Jobs bestyrelse.

– Jeg havde før siddet i andre bestyrelser, men det her var virkelig et sted, hvor jeg kunne gøre en forskel for mennesker. Og det er mennesker, jeg er interesseret i, siger Henrik.

Plads til forskellighed Uden et glad personale er der ingen god virksomhed. Sådan ser Henrik det, når han til daglig leder sin nu anden Rema 1000-butik i Horsens.

– I min butik vil jeg gerne have, at vi afspejler det samfund, vi lever i, hvor vi er forskellige. Så Bo&Jobs og JBFs værdier passer rigtig godt med den måde, jeg driver min forretning på. I bestyrelsen for Bo&Job går jeg ikke så meget op i paragraffer, men om personalet og de unge har det godt, som de er. Så er der heldigvis nogle andre i bestyrelsen, der synes, at paragrafferne er interessante, blinker Henrik.

11

CASE

”Jeg vil gerne give noget tilbage” Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen og Jobkollegiet

28-årige Jonathan Tobiasen laver et hav af frivilligt arbejde, der både giver ham ansvar og gør ham i godt humør

Jonathan som p-vagt til Sølund Musik-festival

12

FÆLLESSKABET 2024/2025

28-årige Jonathan Tobiasen kan tage pusten fra de fleste. Faktisk har han gang i så mange ting, at der kun var ét tidspunkt på én bestemt dag i løbet af flere uger, hvor det var muligt at låne ham til et interview om alt det frivillige arbejde, han laver.

For ud over sit faste job i Netto (”jeg er ansvarlig for, at mælken står pænt i køledisken”, fortæller Jonathan), så er han frivillig parkeringsvagt, frivillig hjælper i et fritidstilbud, politisk aktiv, repræsentant for Jobkollegiet ved events og medlem af bestyrelsen for en regional forening for unge med særlige behov.

– Jeg synes, det er godt at give noget af mig selv til andre. Og man får også nye venner, når man laver frivilligt arbejde, siger han.

Vil give tilbage til Sølund Jonathan flyttede i 2014 ind på Jobkollegiet - et helhedsorienteret tilbud for voksne med særlige behov - og siden da har han med sine medbeboere været fast gæst på de årlige Sølund Musik-festivaler. I 2017 skete der noget særligt.

– Én af de andre fra Jobkollegiet blev frivillig i en bar på festivalen, og så blev jeg interesseret i også at arbejde frivilligt. Og så tog Sanne kontakt til Sølund, fortæller Jonathan.

Sanne Thybo er forstander på Jobkollegiet. Her nyder beboerne både godt af andres frivillige arbejde, fx når en gruppe Røde Kors-frivillige hver onsdag kommer og er en del af Jobkollegiets fællesskab og aktiviteter – og så bakker personalet altid op om, hvis beboerne selv har lyst til at være frivillige.

Og vupti – året efter, i 2018, stod Jonathan klar som frivillig p-vagt, og det har han gjort alle år herefter.

– Jeg vil gerne give noget tilbage til Sølund. Nu har jeg fået så meget af dem. Man møder en masse mennesker

på festivalen, der er lige som én selv.

Og musikken er fed. Det er bare fedt, siger Jonathan.

Jonathan har stået ved bommene, hvor festivalens gæster skal køre ind – også de kunstnere, der skal på scenen.

– Alle dém, der skal backstage, kommer forbi dér, så man får mulighed for at møde dem som nogle af de første. Så man vil gerne stå ved dén bom, siger han.

Jonathan han også stået inde på selve p-pladsen og haft ansvar for at dirigere bilerne hen mod de ledige pladser.

– Det er lidt ligesom et puslespil.

Man skal sørge for, at bilerne parkerer så tæt som muligt, så der kan være plads til så mange som muligt, fortæller Jonathan.

Et vigtigt ansvar for andre Det går igen i Jonathans frivillige jobs, at han tager sin rolle alvorligt som én, der står med et ansvar for andre – og som har en mulighed for at gøre en forskel.

For eksempel når han er frivillig i Klub Glad – et fritidstilbud under Fællesskabet Glad (som er en del af JBF) for unge og voksne med udviklingshandicap.

– Det er mig, der er bar-minister.

Jeg passer baren, og det er mig, folk betaler ved. Jeg skal sørge for, at der er øl og sodavand nok. Vi har ikke oplevet endnu, at folk bliver for fulde, for jeg sørger for, at der er flere sodavand end øl, så folk mest har mulighed for at købe sodavand, fortæller Jonathan.

Jonathan som bar-minister

Han prøver også at gøre verden til et bedre sted ved at være politisk aktiv.

– Jeg er medlem af Enhedslisten.

Så snakker vi om, hvordan vi kan gøre tingene i samfundet bedre. Jeg får e-mails en gang imellem, hvor Enhedslisten skriver, hvad for nogle forskellige opgaver, der er, og så må man selv bestemme, om man deltager eller ej, fortæller Jonathan, der ofte melder sig under fanerne: Han er med til at sætte valgplakater op, uddele klistermærker og deltage i 1. majdemonstration.

Dét, man giver andre, får man tilbage igen Og så er der alle de ad hoc-opgaver, som Jonathan også kaster sig frivilligt over; at hjælpe til med at sætte udendørs teater op ved Moesgaard Museum, lære andre førstehjælp, repræsentere Jobkollegiet ved messer eller repræsentere Fællesskabet Glad ved diverse events.

Jonathan tager også frivilligt med Jobkollegiet ud og underviser andre i førstehjælp

Er der overhovedet flere timer tilbage i døgnet, når han ud over det betalte og frivillige arbejde også gerne vil passe sin ugentlige håndboldtræning og hænge ud med vennerne? I Jonathans ugeskema er der. Derfor har han lige meldt sig til – og er blevet optaget som medlem af – bestyrelsen for UFL i Midtjylland, en forening for unge med særlige behov.

– Jeg er med til bestyrelsesmøderne og til at sende mails ud til medlemmerne. Og så er jeg med til at bestemme, hvad der skal ske, for eksempel finde datoer for møder og ture.

Det er meget tid, energi og kræfter, som Jonathan kaster ind i sit frivillige arbejde.

Men for ham er det bare god karma.

– Når jeg for eksempel står på Sølund som parkeringsvagt, så får man nogle snakke og nogle smil fra folk, og rigtig mange siger ’god festival’, og så siger jeg ’i lige måde’. Så hvis man smiler til folk og snakker med folk, så får man det tilbage igen.

Hvordan ser en frivillig i JBF ud?

Der er masser af andre eksempler på, hvordan borgere, medarbejdere, frivillige og pårørende i JBF-regi yder en frivillig indsats – scan QR-koden her og læs mere om biavl, bonus-bedstemødre, stenhuggeri, kagebagere og meget mere.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

13

CASE

Når omsorgen rækker ud over arbejdstiden Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen og Kirstine Thomsen

Pædagogerne Lene og Kirstine fortsatte med at hjælpe kvinden Amane, efter hun var flyttet fra opholdsstedet Familiebo, hvor de to arbejder Da kvinden Amane og hendes treårige søn ankommer til det socialpædagogiske familieopholdssted Familiebo i Vejle efter at have været på flugt fra deres afrikanske hjemland, er det med frygtelige grusomheder i bagagen: Amane har siddet i fangelejr, hvor hun er blevet udsat for voldtægt, og hun har set andre fanger få taget organer ud til videresalg.

– Normalt følger vi familierne, fra

de bor her, til de skal bo hjemme selv, og så slipper vi dem. Men Amane var helt alene i verden og havde ingen, der kunne hjælpe hende, fortæller Kirstine Thomsen, pædagog på Familiebo.

Så da Amane efter to års ophold på Familiebo flytter ud, fortsætter Kirstine og hendes kollega Lene Schousboe med at hjælpe hende.

Tog søn i midlertidig pleje Mens Amane og hendes søn stadig bor på Familiebo, går Kirstine og Lene med hende i traumebehandling, der viser, hvor sårbar hun er.

– Hun er et rigtigt rart og taknemmeligt menneske, der også griner meget. Alle, der møder hende, synes, hun er sød. Men hun kunne bare ikke være mor på fuld tid, siger Kirstine.

Lene til venstre og Kirstine til højre i Familiebos have

14

FÆLLESSKABET 2024/2025

*Amane er ikke kvindens rigtige navn. For at beskytte hende, har vi ændret det i samråd med Lene og Kirstine, ligesom vi har anonymiseret steder og årstal.

Det bliver besluttet, at Amanes søn skal anbringes hos en plejefamilie. Men mens familien venter på en plejetilladelse, bliver Amane indlagt på en psykiatrisk afdeling, og hendes søn står alene tilbage.

– Derfor tager jeg ham med hjem til mig og min familie, fortæller Lene, der selv har en plejetilladelse.

Hver dag tager Lene sønnen med hen for at besøge Amane på hospitalet. Når de er hjemme hos Lene, synes Amanes søn i starten, at det hele er dumt. At huset er grimt.

– Men da jeg så senere skulle aflevere ham til sin plejefamilie, var han som en lille abe, der bare klyngede sig til mig, fortæller Lene.

– ”Jeg kan tjene penge selv og klare mig selv” siger hun til os. Hun er en kæmpe fighter. Efter at have ligget helt ned, rejser hun sig, fortæller Lene.

En fighter Da Amane bliver udskrevet fra psykiatrisk afdeling, kommer hun på et psykiatrisk bosted, og senere flytter hun i en akutbolig.

– Så kører vi derhen med tøj til hende, besøger hende, tager med hende til møder med kommunen. Jamen, så bliver det bare sådan. At vi hjælper hende med forskellige ting, fortæller Kirstine.

Den akutte bolig bliver meget lidt akut, for Amane ender med at bo der i to år, mens Kirstine og Lene forsøger at finde en lejlighed til hende. Men Amane er en kvinde med meninger. Hun bryder sig ikke om de lejligheder, som hun har råd til med penge fra det offentlige.

– Så hun ender simpelthen med at finde tre forskellige jobs og tjener nok til, at hun selv kan betale et indskud til en ordinær lejlighed, fortæller Kirstine.

Amane gør rent på hoteller og arbejder på lager.

Det koster at være frivillig Da Amanes søn kommer i plejefamilie, fortsætter Lene og Kirstine med at se ham.

– I starten havde Kirstine og jeg ham hver tredje weekend, hvor Amane også var med. Vi tog dem med i Legoland eller løvepark og spiste sammen, fortæller Lene.

Sønnens fødselsdag bliver holdt med plejefamilien, og Amane har svært ved at være væk fra ham på dagen. Lene og Kirstine køber en fødselsdagsgave på vegne af Amane og sender til plejefamilien, som kvitterer med en lille film af sønnen, der åbner pakken. Videoen ser de sammen med Amane.

Så det koster at være frivillig, fortæller Lene. Ikke kun i indgangsbilletter og gaver. Også i tid og kræfter.

– At hjælpe Amane har jo også taget mange timer. Derfor skal vores familier

Amane og hendes søn (slørede) med Kirstines børn i løvepark

Hvad er Familiebo?

Det socialpædagogiske familieopholdssted Familiebo er for socialt eller psykisk sårbare børnefamilier. Familiebo støtter familierne og afklarer, hvad der sker, når børnene og forældrene er sammen.

Læs mere om Familiebo på side 37

også synes, at det er en god ide. Det gør de heldigvis.

Kirstine supplerer: – Vi har hjulpet Amane rigtig meget, når hun har skullet mødes med forskellige myndigheder. Og det har da også krævet nattesøvn. Man kan godt tænke, at man egentlig har rigeligt at se til. Men hvis ikke vi hjælper Amane, hvad så? Det bliver vi nødt til. Alle de ting, hun fortæller mig, fortæller hun ikke til møder med kommunen.

Amanes dansk er også så mangelfuldt, at andre end Lene og Kirstine har svært ved at forstå hende, og ofte fungerer de to som tolke for Amane.

At give folk et bedre liv Al den tid og hjerteblod, som Lene og Kirstine lægger i at støtte Amane, er alligevel det hele værd, er de enige om.

– Når man oplever sådan et langt forløb, som vi har gjort med Amane, så får man jo en særlig relation. Man ser, at et andet menneskes liv er svært. Og der er en tilfredsstillelse i at give folk et bedre liv, siger Lene.

– Og der kommer jo også noget den anden vej. Vi møder en enorm taknemmelighed fra Amane, når vi hjælper hende. Men jeg kan også have dårlig samvittighed. Burde jeg gøre endnu mere? Men jeg må finde fred i, at jeg trods alt bringer noget lys ind i et andet menneskes liv, siger Kirstine.

– Mange familier er kun på Familiebo i tre måneder, som er de mest sårbare i deres liv. En periode, som skal afklare, om de kan få deres barn med hjem eller ej. Derfor bliver det for forstyrrende at få frivillige ind i huset.

Men så kan vi hjælpe Amane – det er dén slags frivilligt arbejde, man kan have, når man arbejder på Familiebo, siger Lene.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

15

CASE

– Jeg synes virkelig, det var fedt, at vi faktisk måtte bestemme, hvilke farver vi bedst kunne lide på hjemmesiden, siger Steffen fra FG, der her står i midten af i baren på Knowits kontor

Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen og Fællesskabet Glad

16

Bureauet, der tror på karma – og på Fællesskabet Glad Det digitale bureau Knowit Experience har kvit og frit postet mange ressourcer i at skabe en ny hjemmeside for Fællesskabet Glad Hvo intet vover, tænker Didde Christine Thompson i starten af året, da hun kontakter det digitale bureau Knowit. ”Vi er en NGO, der drives af fondsmidler og gode hjerter,” skriver Didde i en mail, hvor hun beder Knowit overveje at lave en ny hjemmeside til Fællesskabet Glad (FG), JBFs frivilligdrevne tilbud til unge med udviklingshandicap, som Didde er leder af. Sammenlignet med Knowits andre mastodontkunder som Vestas og

FÆLLESSKABET 2024/2025

Arla er FG en lille fisk, og Didde forventer ikke, at bureauet gider bide på. Men det vil de gerne. Uden afregning.

– Det er vigtigt at holde fødderne på jorden. For os er det en gave at kunne give til nogen, der står i kontrast til det, vi normalt beskæftiger os med, siger Martin Brogaard, der er CEO i Knowit Experience. Hans kollega Mikkel Olesen, der er Chief Commercial Officer, supplerer:

– Ja, vi tror på karma. Hvis man giver noget, får man noget tilbage. Vores kerneværdi er ordentlighed. Det kigger vi også på, når vi ansætter folk. For i ordentlighed ligger der også nysgerrighed på andre mennesker og empati. Så da vi sagde ja til denne her opgave, stod vores kollegaer i kø for at få lov at være med.

Teamet har formet FG som organisation Det oplevede Didde, der med egne ord ”har været på r*ven over” de ressourcer, Knowit har lagt i FG.

– Der har jo været et team på seks personer med hver deres faglighed og ekspertviden. Og de har været med til at forme os som organisation. Førhen havde vi stort fokus på de rendyrkede aktiviteter for de unge. Men Knowit har været med til at underbygge vores teser med videnskabelige artikler, gjort vores informationer tilgængelige og fundet former og farver, så FG på hjemmesiden nærmest er blevet noget helt fysisk, siger Didde.

Didde Christine Thompson

En anderledes udfordring I starten tænkte Martin, Mikkel og deres kolleger, at opgaven med FGs hjemmeside ville være lige til højrebenet.

– Men det har virkelig været en øjenåbner. Vi kunne ikke bare gøre, som vi plejer. Det var en spændende udfordring at designe til en målgruppe, som udtrykker sig anderledes end mange andre. Dét at skulle lave siden tilgængelig blev pludselig en meget specifik opgave, fortæller Martin.

Knowits team startede med at invitere FG ind til en workshop.

– Vores unge blev spurgt om produktet, hvordan de nemmest kunne tilgå systemet, om det ”larmede” for meget med bestemte farver og så videre, fortæller Didde.

Martin Brogaard til venstre og Mikkel Olesen til højre

Du finder Fællesskabet Glads nye hjemmeside lige her:

To verdener har mødtes – Knowit er kommet med en viden om, hvordan man gør en kundeoplevelse god, hvor FG er kommet med noget værdimæssigt. Og så er de her to verdener bare smeltet sammen, fortæller Didde, som ser dén oplevelse som en kæmpe sidegevinst ved samarbejdet.

Mikkel er enig.

– Det har også åbnet en helt ny verden for os og vores kollegaer. Vi var lidt spændte, for mange er jo berøringsangst over for mennesker med et handicap.

Men det blev fuldstændig afmonteret.

De unge lod fra starten af, som om de var hjemme. Og hver gang de har været på besøg, har kontoret summet i timevis bagefter af den positive stemning, de store smil og krammerne, som de unge er kommet med.

Knowit har tidligere arbejdet gratis for små NGO’ere, men med FG er det første gang, det er sket så struktureret.

Nu tager de erfaringerne med til den næste NGO, de gerne vil hjælpe.

– Vores unge har fået et netværk og oplevelser i Knowit, der ellers ikke ville være opstået. Knowit har inviteret os til sommerfest, temadage og har lavet X-factor for os, fortæller Didde

Partnerskab med Viborg Kommune I samarbejde med nøglepersoner i Viborg Kommune er det lykkedes Fællesskabet Glad (FG) at etablere et partnerskab med kommunen, hvor kommunen bl.a. understøtter driften af FGs tilbud Klub Glad i Viborg, der førhen kun har været udbudt i Aarhus. Partnerskabet er en ny og spændende måde at lade to siloer arbejde på tværs (organisation og kommune), så vi sammen kan etablere fællesskaber for de mest sårbare grupper i vores samfund. Åbningen af Klub Glad i Viborg i august 2024 er gået over alt forventning med stort fremmøde. En frivilligkoordinator og et hold på 4 frivillige driver Klub Glad i Viborg.

En aften i Klub Glad i Viborg

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

17

FÆLLES SKABER VI

Tak for dit input til, hvordan vi fremtidssikrer JBF Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Christina Nielsen og Fællesskabet Glad

18

Christina Nielsen

Vi har gennem det seneste år indsamlet input fra alle niveauer i JBF til, hvordan vi skaber en bæredygtig forening Siden efteråret 2023 har vi stillet spørgsmål til borgere, pårørende, medarbejdere, ledere og frivillige i tilbuddene under JBF for at få deres bud på, hvordan vi kan fremtidssikre JBF bedst muligt. Vi kalder denne involveringsproces for ’Fælles Skaber Vi.’ Da spørgeskemaet til bestyrelsesmedlemmer dukkede op i Christina Nielsens indbakke, blev hun glad.

Hun har som barn boet på Borgmesterbakken og som ung været tilknyttet Ude-Bo (begge hører under JBF), hvor hun nu sidder i bestyrelsen.

– I bestyrelsen bliver der jo fokuseret meget på paragraffer og økonomi, som naturligt nok er en stor del af arbejdet. Det har jeg forståelse for, og der kan også mangle tid og ressourcer til altid at gå i dybden med de unge.

Men det er dém, der interesserer mig mest, særligt fordi jeg føler, at jeg kan forstå dem rigtig godt, da jeg har siddet i deres sted engang. Så da spørgeskemaet kom ud, fik jeg virkelig mulighed for at belyse de ting, jeg synes er vigtige for de unge, og det var fedt, siger Christina.

Spørgsmålene fra JBFs sekretariat er målrettet de individuelle målgrup-

FÆLLESSKABET 2024/2025

per, men indeholder alle spørgsmål, der tager temperaturen på, hvad der fylder ude på de specifikke institutioner, hvor de kan se udviklingspotentiale, og hvordan JBF kan spille en rolle heri. Nogle målgrupper har fået sendt spørgsmål på skrift, mens vi har siddet ansigt til ansigt med andre, hvor denne form passede bedre.

De samme temaer gik igen Sekretariatets medarbejdere har forsøgt at koge besvarelserne ned til en bouillon af de temaer, som er gået igen i respondenternes svar. De fleste respondenter har nemlig, trods deres forskellige svar, fremhævet mange af de samme emner som dém, der optog dem. Ved at scanne QR-koden herunder kan du læse mere om de tre overordnede emner og de forskellige underemner.

På næste side kan du finde uddrag af respondenternes svar.

Handlingsplaner fremadrettet I skrivende stund er sekretariatet i gang med at arbejde sig endnu dybere ned i hvert enkelt af de forskellige emner for at finde ud af, hvordan vi kan arbejde videre, hvem i organisationen vi skal have til at hjælpe os, hvordan processen skal være, og hvornår det giver bedst mening. Blandt andet vil vi lave et Frivilligråd i JBF-regi, og derudover er det blevet bestemt, at vi skal holde et fælles JBF-træf i 2025, hvor alle medarbejdere, frivillige og forstandere bliver inviteret.

Ny vidensportal På JBFs hjemmeside kan man nu finde vores Vidensportal. Her deler vi ud af de erfaringer, som institutionerne eller sekretariatet har gjort sig om emner som fx ’det åbne levemiljø’, ’civilsamfundets rolle’, ’frivillighed’ eller ’virksomhedsforlagte forløb’.

Find siden lige her:

Brugerne og kerneopgaven

Derfor er input ekstra vigtige lige nu For at fremtidssikre JBF, kræver det tre overordnede ting: 1

At vi fortsat tiltrækker og fastholder gode medarbejdere og frivillige

2

At vi leverer ydelser, der er attraktive for kommunerne

3

At vi er aktører/institutioner, som man gerne vil lave partnerskaber med

Disse ting bliver sat ekstra på spidsen disse år, fordi vi befinder os i en tid, hvor velfærdssamfundet er under pres: Demografien udvikler sig i en retning af stadig flere børn og ældre, der kræver pleje, mens de erhvervsaktive vil udgøre en mindre andel af befolkningen.

Samtidig stiger antallet af borgere med kroniske sygdomme markant og udsatte danskere med behov for en social indsats.

Udpluk af de mange besvarelser inden for de 3 overordnede emner:

”Jeg bliver hørt på og taget seriøst.

Der er plads til at være mig.”

- Ung ”Motivationen er først og fremmest målgruppen.”

- Medarbejder ”Drivkraften er dét at gøre noget godt for andre, hvor det ikke er for egen vindings skyld.”

- Bestyrelsesmedlem ”På STU’en lærer jeg mange at kende – jeg får venskaber og kolleger.”

- Ung

Det særlige ved JBF ”Det giver ballast at have JBF som værdimæssig baggrund.”

- Bestyrelsesmedlem ”JBFs vigtigste styrke er det store netværk, som organisationen har; den viden og ’know-how’, som organisationen besidder i kraft af de mange ansatte.”

- Bestyrelsesmedlem ”Dét at vide, at vi er en del af en stærk organisation, som har evner, hjertet, lysten og viljen til at gøre en forskel, således at vi sammen kan støtte hinanden. Sammen kan vi alt.”

- Medarbejder ”Ånden på stedet og det menneskesyn, som personalet møder de unge med, er noget, der resonerer med den måde, jeg ønsker, at arbejdet med mennesker bør foregå på.”

- Bestyrelsesmedlem

Samfundsmæssige bevægelser ”Jeg har en følelse af, at det er lidt håbløst. Der bliver sparet på og skåret i økonomien, og der er ikke rigtig plads til at tænke nyt.”

- Bestyrelsesmedlem ”Udfordringer er rekruttering og fastholdelse af kompetente og uddannede medarbejdere, der også er indstillede på at arbejde aften, weekend, juleaften osv.”

- Forstander Annika og de andre unge fra Fællesskabet Glad blev adspurgt ansigt til ansigt og illustrerede deres svar med tegninger

”En udfordring er at kunne skabe den aktivitet og det ungdomsliv, som vi og de unge gerne vil, inden for de økonomiske rammer, som vi har eller på sigt får.”

- Medarbejder

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

19

CASE

Helt nyt tilbud:

Ellengårdens Familiehjem Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Jonas Eriksen og Maria Amme

I 2025 åbner vi et selvejende tilbud, der støtter familier i udsathed gennem frivillige og i hjemlignende rammer

Ellengården

– Vi vil skabe et helt nyt slags familiehjem, siger Maria Schack, der er blevet ansat som forstander på det nye tilbud under vores paraply, Ellengårdens Familiehjem i Risskov.

– Der vil være fagligt kvalificerede medarbejdere, der vil arbejde støttende og motiverende ud fra nyeste metoder på familieområdet. Og derudover vil vi fokusere meget på frivillighed. Vi vil gerne have frivillige støttebeboere til at bo dør om dør med og på lige vilkår med familierne. Støttebeboerne kan fungere som tryghedspersoner og rollemodeller. Andre frivillige kan for eksempel være fra organisationer som Røde Kors, der tilbyder lektiehjælp og sociale aktiviteter, fortæller Maria Schack.

Samarbejde med HUSRUM JBF vil også lave et samarbejde mellem 20

Et barn på Ellengårdens legeplads

FÆLLESSKABET 2024/2025

Forstander Maria Schack

familiehjemmet og vores frivilligdrevne tilbud HUSRUM, der arbejder med ensomme unge. Her kan en frivillig fra HUSRUM være en støtte og ven for familien i overgangen til fast bolig og efterfølgende for at modvirke ensomhed og social isolation.

– Hjemmet vil også blive et tilbud, der stemningsmæssigt bevæger sig væk fra det institutionelle og kommer til at ligne et rigtig hjem. Det skal være en base, hvor familierne føler sig trygge og kan udvikle sig fra. Og ordet ’hjem’ har at gøre med den følelse, man har, når man bor der, og ikke længden af tiden, man bor der. Det er ikke et permanent hjem, fastslår Maria Schack.

Indsats efter paragraf i Barnets Lov Tilbuddet kommer både til at være et paragraf 110-tilbud (under Serviceloven), som dækker over et midlertidigt

ophold til familier – et springbræt til egen bolig med rette støtte.

Men derudover bliver tilbuddet også drevet efter Servicelovens paragraf 107 med indsats efter Barnets Lov, paragraf 32, styk 1 nr. 6 (familieanbringelse), som er en indsats over for familier, hvor forældre og børn har ekstra brug for hjælp til at fungere sammen med først og fremmest barnets tarv for øje.

– Vi vil gerne være et sted, hvor familierne får en ekstra chance for at lykkes som familie. Fordelen ved vores tilbud er, at fordi familierne bor her, har vi mulighed for at se dem hele tiden. Det gør det nemmere for os at få et helhedsindtryk, for at vurdere, hvor familien har brug for hjælp – og så give dem den hjælp, siger Maria Schack.

Hvem præcis er det for?

Tilbuddet er dels for forældre eller familier, der er på vej mod en fast bolig, men har behov for et trygt og ekstra støttende mellemtrin på vejen derhen.

Og dels er det for familier, der har brug for støtte til at fungere sammen.

Læs mere på Ellengårdens Familiehjems hjemmeside ved at scanne QR-koden.

CASE

En drøm har fået vinger i Vendsyssel Her kan du se en lille video fra træffet

Det nye nordjyske STU- og botilbud under vores paraply er kommet godt fra start

Undervisning i lokale virksomheder Der er indskrevet 7 elever, hvoraf to flyttede ind på Vendsyssel Bo & STUs bodel, som stod klar til indflytninger

Mathias i Cafe SunshineFoods køkken

Fra venstre Mathias, Christian og Randi på tur med forstander Peter Bruhns

1. november 2024. Bodelen ligger et stenkast fra cafeen, som Peter og hans kollega Helle Jensen, der er tilbuddets faglige koordinator, har fået sat i stand.

– Der er blevet sådan en familiær, hyggelig og arbejdsom stemning herinde, fortæller Peter.

Udover morgenmaden laver de tre elever i cafeen også frokost til hele Vendsyssel Bo & STU-holdet, herunder madpakker, som de resterende elever kan tage med ud til deres undervisning i lokale virksomheder.

– Vi ville være et tilbud, hvor langt det meste af undervisningen foregår ude i virksomheder. Og det fungerer super godt, fortæller Peter.

De 7 elever har undervisning – med Peter eller Helle ved deres side – i en lokal Rema 1000, en møbelforretning, en galvaniseringsvirksomhed og ved en landmand.

Borgmesteren skal åbne cafeen Cafeen bliver meget snart et sted, hvor byens borgere kan hente varm og sund take away-mad til frokost eller aftensmad. Peter og Helle har inviteret

Hjørring Kommunes borgmester Søren Smalbro til åbningsreception af cafeen i november. SunshineFood tilbyder også mad til arrangementer og har allerede lavet mad til lokale foreninger og generalforsamlinger.

– Generelt har vi bare fået fantastiske tilbagemeldinger – både fra kommunale samarbejdspartnere, erhvervssamarbejder og ikke mindst eleverne og deres pårørende. Jeg synes, det har været én lang positiv proces, siger Peter.

Næste skridt er at få udbredt de unges netværk for de af dem, der har lyst til og mod på det. Her får Peter og Helle hjælp fra lokale frivillige, der tidligere har hjulpet PMU-elever med at blive integreret i det lokale fritids- og foreningsliv.

Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Vendsyssel Bo & STU

Hver morgen dufter der af frisklavet kaffe i cafeen SunshineFood på Pakhustorvet i byen Sindal. Her går tre STU-elever og forbereder morgenmad til dem selv, de fire andre elever og ledelsen på Vendsyssel Bo & STU, som cafeen er en del af. Forstanderen hedder Peter Bruhns, og han er en glad mand.

– Status er, at den drøm, som JBF og en gruppe lokale borgere havde om at genetablere et STU-tilbud i Sindal, er blevet til virkelighed, fortæller Peter.

I 2022 lukkede PMU Sindal, et helhedsorienteret tilbud til unge med særlige behov, og efterlod et tomrum, som JBF og en lokal borgergruppe valgte at gå sammen om at udfylde. I august 2024 kunne vi så åbne dørene for Vendsyssel Bo & STU.

Christian undervises i den lokale virksomhed Nord-Chrom af ejer Søren Olsen

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

21

CASE

Jobkollegiet tog den særlige ånd fra Aarhus med til Viborg

Gitte Tagesen

Det er lykkedes at overføre kulturen fra Jobkollegiet til dets nye afdeling ViGør, der åbnede i Viborg for et år siden Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: ViGør og Ellen Larsen

– Hvor nemt eller svært er det at skabe en kultur fra nul?

– Det er et godt spørgsmål. Det, synes jeg, du skal komme tilbage og spørge om igen om nogle måneder. Det hele er nyt.

Sådan svarede afdelingsleder på bostedet ViGør, Gitte Tagesen, da Viborg Stifts Folkeblad i januar 2024 skrev en artikel om det dengang nyopstartede bosted, hvis målgruppe er voksne med særlige behov. ViGør, som hører under JBF, blev til på efterspørgsel fra en gruppe forældre, der var inspireret af kulturen på Jobkollegiet i Aarhus, som har samme målgruppe. Derfor var det en målsætning for personalet på Jobkollegiet at få overført den gode kultur fra Aarhus til Viborg.

Vi tager tråden op, hvor Viborg Stifts Folkeblad slap og tager temperaturen på ViGør her et lille år efter åbningen.

Beboeren Laura i gang med at lave pallesofa til ViGørs tagterrasse

inviteret beboerne fra Aarhus, hvoraf flere allerede har sagt ja.

ViGørs beboere på tur med Jobkollegiets beboere fra Aarhus

Flere beboere – men ikke for enhver pris – Hvis jeg skulle ønske noget mere, vi gerne ville opnå inden udgangen af året, så ville det være at nå op på cirka 10 beboere. Men samtidig gør vi os altid overvejelser, når vi får henvendelser fra potentielle beboere. For vi vil rigtig gerne have, at de passer ind i det fællesskab, der allerede er her. Det har også betydet, at vi har sagt nej til et par borgere, fordi vi ikke kunne se dem passe ind i ViGørs målgruppe og nuværende fællesskab, fortæller Gitte.

På den korte bane er ViGørs næste projekt at gøre det hyggeligt oppe på bostedets tagterrasse.

– Vi holder møder med beboerne om, hvad de gerne vil have. De har bl.a. besluttet sig for pallesofaer, som de selv skal bygge med én af beboernes far. Det er også et godt tegn på et velfungerende fællesskab – at der er demokratiske processer.

FÆLLESSKABET 2024/2025

Læs mere om ViGør på side 39

Godt socialt fællesskab – Status lige nu er, at vi har 6 beboere, som det er lykkedes rigtig godt at få

22

matchet med hinanden, så der er blevet et godt socialt fællesskab. De fungerer sindssygt godt sammen, og på eget initiativ bruger de fællesarealerne og søger hinanden, fortæller Gitte.

Den vellykkede kulturoverførsel fra Aarhus-afdelingerne til ViGør er opnået ved, at personale fra Jobkollegiet i starten havde vagter i Viborg med ViGørs to nyansatte personaler Jakob og Malene, hvor der blev delt viden om, hvordan man gør tingene på Jobkollegiet – og hvorfor. I sommeren har der været en campingtur og Sølund Musik-Festival, hvor ViGørs beboere var afsted med Jobkollegiets øvrige beboere, der som en slags mentorer fortalte og viste, hvordan man er sammen på tur med sine medbeboere på en god måde.

Den første rejse blandt ViGørs beboere står også for døren. Turen går til Rhodos og er med støtte fra personalet blevet arrangeret af én af ViGørs kvindelige beboere, der gerne ville af sted. De tre andre kvindelige beboere har også meldt sig til, og så har de også

CASE

Skovbakken

De seks unge beboere på bostedet Skovbakken, der snart har 1 års jubilæum, trives og udvikler sig positivt

hjem andre steder – udover hos deres forældre, fortæller Silke, der er rigtig glad for sine engagerede kolleger.

– Ja, så er rundvisningen allerede forbi, det er ikke større. Men det er heller ikke meningen. Meningen er, at det skal føles som et hjem, siger Silke Villekjær Jensen, der er pædagogfaglig medarbejder på bostedet Skovbakken i Thorning, efter vi har set huset.

Stedet startede op 1. december 2023 som en afdeling af Birkebakken, der ligger i Aarhus og hører under JBF. Målgruppen for begge steder er børn og unge med varige psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser, men der er dog en forskel: – I Aarhus er der mere gang i den, og det er dejligt. Men det ville vores unge ikke trives i, de skal have mere ro og færre at forholde sig til, siger Silke.

Der er derfor også kun plads til seks unge på Skovbakken.

Godt samarbejde med forældrene Kommunikationen med forældrene er god. Og ved det seneste sociale tilsyn berettede forældrene også, at de var glade.

– Glade for, at det her sted er blevet oprettet, og for at deres unge bor her, siger Silke og fortæller, at mange af forældrene er ressourcestærke.

– Og det er en gave for vores personale. De kan give os nyttig viden om deres unge, som vi også bruger, når vi skal skabe en god døgnrytme for deres børn eller indrette værelser. Jeg har arbejdet andre steder, hvor forældrene aldrig selv bød ind i forhold til indretning af deres børn værelser, så det er ikke en selvfølge.

De unge udvikler sig i rammerne – Det er bare gået over al forventning, siger Silke, der har været med fra dag ét på Skovbakken.

– Når man tænker på vores unge sådan, som de er beskrevet i deres tidligere sagsakter, er de nogle andre unge her. De står præsenteret som ikke-sociale i forhold til andre jævnald-

rende unge - måske fordi de tidligere har været i et miljø, hvor de ikke kunne være det. Men her på Skovbakken søger og interagerer de både med hinanden og med personalet i takt med, at de lærer nye coping-strategier. De øver sig i at mestre hverdagen i det tempo, der giver mening for den enkelte, og som kan lade sig gøre. Og når vi måler på deres trivsel, så ser deres udvikling positiv ud.

Ildsjæleri Beboerne har sammen med personalet også haft succesoplevelser som for eksempel at køre på tur sammen i Skovbakkens bus, selvom alle unge tidligere har haft udfordringer med at transportere sig sammen med andre.

Det er også lykkedes personalet at få integreret piktogrammer i hverdagen hos én af de unge, der havde ekstra stort behov for struktur.

– Det er ildsjæleri, der foregår herude. Det kræver, at man virkelig vil det, når man skal opstarte et helt nyt sted med en ny kultur, samtidig med at man har nogle unge, der er i mistrivsel. Man skal synes, det er fedt at skabe et hjem for unge, der ikke har kunnet finde et

Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen

I Skovbakkens rammer udvikler de unge sig

Silke Villekjær Jensen

Læs mere om Skovbakken og Birkebakken på side 33 Jysk Børneforsorg/Fredehjem

23

CASE

Mai og Katrine vil rokke ved fordomme i DR-dokumentar Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen og DR

En gruppe unge på det socialpsykiatriske bosted Holmstrupgård sagde ja til at medvirke i serien ’Indefra med Anders Agger’ - to af dem er Mai og Katrine – Mine forældre skulle skrive under på, at jeg måtte være med i programmet, fordi jeg ikke var myndig. Min mor har efterfølgende sagt, at jeg havde været meget indelukket i flere år, ”så hvis Mai vil tale med Anders Agger, så er der håb for hende”, griner 15-årige Mai. Hun er én af de unge på det socialpsykiatriske behandlingstilbud Holmstrupgård, som man følger i DRs

Katrine

24

FÆLLESSKABET 2024/2025

dokumentarserie ’Indefra med Anders Agger - Syg ungdom’, som blev sendt på tv i foråret 2024.

Mai sagde ja i håbet om at kunne rokke ved folks fordomme om, hvad en spiseforstyrrelse er.

– I min egen spiseforstyrrelse er jeg selv blevet mødt med, at folk tror, det handler om, at man vil være tynd. Det er vigtigt for mig, at folk forstår, at det er fordi, der er noget i dit hoved eller

omkring dig, der er svært, så du får brug for at have kontrol eller lukke ned i din hjerne, fortæller Mai. Ville indgyde håb i andre 23-årige Katrine er én af de andre medvirkende i serien. Hun håbede på samme måde at kunne påvirke folks indtryk – både af hende selv og det sted, hun bor.

– Man tænker måske ikke over det, når man ser programmet, men på det tidspunkt havde jeg det meget bedre end et halvt år forinden, hvor det var virkelig, virkelig slemt. Og i dag har jeg det endnu bedre. Der er en vej frem, og der er håb derude. Det ville jeg gerne vise folk. Også dém, jeg har mødt på min vej, som ikke har været til gavn for mig eller ikke troet på mig, siger Katrine.

Derudover ville hun give folk indsigt i, hvordan det er at bo et sted som Holmstrupgård.

– Jeg har oplevet fordomme om, at folk tror, jeg bor et sted, der minder om et hospital eller et fængsel. Men vi bor jo ligesom hjemme, og man har sin frihed.

Personalet kravlede på gulvet Da journalist Anders Agger og kameramanden Christian trådte ind i de unges hverdag på Holmstrupgård, var det både vildt, rart og sjovt.

– Det var overvældende, og jeg havde også frygtet det lidt. Ville jeg kunne svare på Anders’ spørgsmål, hvordan ville jeg fremstå? Men da han kom, satte han sig ind i vores stue og startede med at sige: Bare stil mig spørgsmål.

Jeg er i JERES hjem. Det var mega rart, fortæller Katrine.

– Jeg ved ikke, om man kan kalde det skræmmende, med det var vildt.

Lige pludselig gik der en mand rundt med et kamera. Men det var fint. Der var dog enkelte personaler, der kravlede nede på gulvet og langs vinduerne, fordi de ikke ville filmes, griner Mai. Sårbar over for hele Danmark I programmet ser man bl.a. Mai i de svære spisesituationer, og journalist Anders Agger spørger de unge om dét, der gør allermest ondt indeni.

– Det har været vildt at vise sin mest sårbare side. Og lukke hele Danmark derind. Jeg har tænkt over, at mange af mine gamle kammerater og efterskolevenner pludselig ser noget om mig, de ikke har vidst før, fortæller Katrine.

– Jeg synes, det var pinligt at se programmet, fordi jeg følte, at jeg blev sat i min mest sårbare situation. Når jeg har været sammen med folk, der har set programmet, siger de, at det er godt, men så siger jeg, at vi ikke skal snakke om det mere. For det er ikke mig længere. For eksempel den der spisesituation, der bliver vist – det er ikke mig mere. Så kan jeg godt tænke, om andre folk tror, jeg stadig spiser sådan, siger Mai. Gode tilkendegivelser Trods krummede tæer og hjertebanken, da serien første gang kørte over skærmen, er både Mai og Katrine glade for at have været med – og for reaktionerne fra omverdenen.

– Folk har bare været søde. Jeg har fået gode beskeder, også fra folk, jeg ikke har hørt fra i lang tid, som jeg så har fået kontakt til igen. Det er vildt rart. Der er også fremmede, der har fundet mig på sociale medier og skrevet søde beskeder. Nogle har selv kunnet relatere til de ting, der bliver vist i programmet, fortæller Katrine, der oplevede den bedste respons på serien, da hun en dag var i Tivoli Friheden.

– Der var en dreng på 14-15 år, der stod sammen med alle sine venner og så gik hen til mig og sagde, at han havde set mig i fjernsynet og syntes, jeg gjorde det så godt. Jeg syntes, det var så sejt, at han turde sige det foran alle sine venner, det var virkelig sødt af ham.

Der er også én konkret oplevelse, der gør Mai særligt glad.

– I min storesøsters gymnasieklasse er der et par stykker, der også har en spiseforstyrrelse, og de sagde, at

Mai

programmet havde sat nogle ord på spiseforstyrrelsen, som de ikke selv kunne. Fedt, det var lige præcis dét, der var meningen, siger Mai. Programmet har været en ekstra motivation Trods sin alvorlige spiseforstyrrelse, har Katrine altid troet på, at hun nok skulle få det bedre. Men hendes medvirken i programmet har vist sig at være en ekstra motivation, hun ikke havde forudset.

– Det har hjulpet mig til ikke at falde tilbage i dårlige rutiner og givet mig en større motivation for at holde ved det gode. For eksempel tænkte jeg: Jeg skal bare ikke indlægges igen, inden programmet bliver sendt, det ville være total pinligt, fortæller Katrine, der i dag har fået styr på sin spiseforstyrrelse og er flyttet fra afdelingen Engen, én af Holmstrupgårds døgnafdelinger, og ind på Telos, som er Holmstrupgårds udslusningstilbud.

Mai siger ligeledes, at hendes spiseforstyrrelse fylder meget lidt i dag, og hun ser frem mod at kunne afslutte sin 9. klasse i år.

Du kan se ’Indefra med Anders Agger – Syg ungdom’ lige her:

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

25

CASE

Sådan kan man skabe netværk for anbragte unge Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Laura Gundorff Boesen og Jonas Eriksen

Vi har i tre år deltaget i et projekt om at skabe netværk for anbragte unge – det har resulteret i et idekatalog og fantastiske erfaringer En stor udfordring for mange anbragte unge er, at de står alene efter endt anbringelse. De unge fortæller, at de mangler et netværk til at gribe dem, når livet bliver svært. Samtidig har de en stor risiko for at ende i hjemløshed eller i andre sårbare positioner i starten af deres voksenliv.

Det vil vi gerne være med til at ændre. Derfor sagde vi i 2021 ja til at deltage i projektet Netværk Der Bærer, som handler om at skabe netværk for

Luna til højre er stoppet i aflastning på Opholdsstedet Fjorden, men får lov til at komme på besøg en weekend om måneden for at lege med Lianna, til venstre, der stadig bor på Fjorden. Fjordens forstander Christian Bjerg har nemlig, i forbindelse med sin involvering i Netværk Der Bærer-projektet, fået bygget et gæsteværelse, så Luna og andre unge fra Fjorden kan bevare deres netværk på Fjorden, når de flytter derfra.

26

FÆLLESSKABET 2024/2025

anbragte unge, der kan hjælpe dem på fode, når anbringelsen ender, og de skal stå på egne ben.

Er blevet modigere på de unges vegne To bosteder under JBF har deltaget i projektet: Børne- og ungehjemmet Borgmesterbakken i Horsens og Opholdsstedet Fjorden ved Lemvig.

De kan begge mærke, hvordan de har ændret deres mindset ved at deltage i projektet:

– Før havde vi mindre fokus på at skabe et netværk uden for Fjorden, da vi tænkte, at børnene i dagligdagen har det bedst hjemme hos os, hvor personalet kan give beskyttelse mod udfordringer, fortæller Dorte Sønderby, der er pædagog på Fjorden.

– Men nu er vi blevet mere modige på de unges vegne. De må hellere få et nederlag nu, mens vi er her til at hjælpe dem på fode igen, fremfor at nederlagene først kommer, når de er flyttet væk fra os. Vi har fået blik for vigtigheden af at have et netværk uden for vores rammer. Vi støtter nu mere intenst op omkring børnenes netværk

og opfordrer til fritidsjob, legeaftaler med skolekammerater og aktiviteter i nærområdet.

Det samme gør de på børne- og ungehjemmet Borgmesterbakken: – Vi havde en femårig dreng, der blev inviteret hjem til en ven med tre andre fra børnehaven for at spise fredagsslik og se tegnefilm. Tidligere ville vi have tænkt, at der var mange risici forbundet med det; han ville blive for træt, falde i søvn på sofaen hos dem og kunne komme til at tisse i bukserne.

Men nu kom han afsted alligevel og havde den bedste aften med tre legekammerater, som han i dag ses rigtig meget med, fortæller Nana Lindhard, der er pædagogisk koordinator. Borgmesterbakken har også fokuseret på hjælpen til de ældste børn, når de skal flytte ud: – Her sidder vi sammen med netværket omkring den unge og lægger en plan for, hvordan de forskellige personer kan forpligte sig til at spille en rolle i den unges liv. Det kan være små ting som at være dén, der hjælper med at samle møbler og hænge lamper op eller køre med flyttebilen. Vi gør det for at synliggøre for den unge, at der er nogen, der ønsker at hjælpe, og samtidig gøre det synligt for netværket, at den unge har brug for støtte, fortæller Nana.

Dorte Sønderby

Nana Lindhard

Netværk Der Bærer Projektet startede op i efteråret 2021 og har haft en fase, hvor forskellige ideer blev fundet og udviklet, herefter en fase, hvor ideerne blev afprøvet, og til sidst en fase, hvor ideerne skal formidles og spredes, som stadig er i gang.

Projektet er et samarbejde mellem Jysk Børneforsorg/Fredehjem, LIVSVÆRK, KFUM’s Sociale Arbejde, Københavns Kommune, De Anbragtes Vilkår, Socialt Udviklingscenter SUS, syv børne- og ungehjem og nuværende og tidligere anbragte unge.

Læs mere om Borgmesterbakken på side 34

Læs mere om Opholdsstedet Fjorden på side 40

Spred ideerne Legeaftaler, fritidsaktiviteter, gæsteværelser, livshistorier og praktikjob er nogle af børne- og ungehjemmet Borgmesterbakkens og Opholdsstedet Fjordens konkrete bud på, hvordan man kan skabe netværk for anbragte unge.

Disse ideer og alle de andre, som er blevet afprøvet på de fem resterende børne- og ungehjem i projektet, kan du nu finde ved at scanne QR-koden herunder. Spred meget gerne de gode ideer.

Et af Borgmesterbakkens små børn nyder en is med hjælp fra en pædagog

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

27

PORTRÆT

”Jeg laver ikke oneliners” Lars Bundgaard, en fantastisk historiefortæller og JBFs tidligere generalsekretær, har sluppet sin sidste bestyrelsespost i JBF og dermed det sidste officielle tag i foreningen

Af: Laura Gundorff Boesen / Foto og video: Laura Gundorff Boesen

Det har vi talt med ham om. Lars havde dog brug for at lave en disclaimer inden interviewet, der blev optaget på video: ”Jeg laver ikke oneliners”, slog han fast. Det ved man godt, hvis man kender Lars. Han er en gudsbenådet historiefortæller, der gennem finurlige anekdoter og detaljerede skildringer tager sine lyttere med til tider, steder og personer langt væk fra her og nu, når han beretter.

Scan QR-koden og se videoen med Lars, hvor han tager os med tilbage til JBF i 60’erne og 70’erne, deler sit dejligste og sjoveste JBF-minde, ser på foreningens fremtid – og røber, om han er helt færdig med JBF.

28

FÆLLESSKABET 2024/2025

FORSTANDERSTAFETTEN

”Hold fast, vi havde fart på” Flemming Lehm fortæller om Solbakkens overgang til selvejende institution uden driftsoverenskomst med Aarhus Kommune sædvanlige betalingskort. ALT skulle udskiftes.

Hjælp fra JBF – Vi fik rigtig meget støtte fra JBF i overgangen, fortæller Flemming, der i de første seks måneder af 2023 snakkede dagligt med Pia Thomasen, JBFs forretningsfører, for at få råd og vejledning.

– JBFs økonomimedarbejdere fik samtidig sikret, at alle Solbakkens medarbejdere fik løn. Hold fast, vi havde fart på. Men det var en tryghed at vide, at vi kunne søge hjælp hos JBF. Dét, der fik Solbakken til at turde opsige aftalen med Aarhus Kommune, var faktisk visheden om, at vi havde JBF, der kunne vejlede os og tage over på økonomi og løn fra dag ét – og som vi vidste, vi kunne stole på, og som gjorde tingene ordentligt.

Muligheder for at blive et bedre tilbud Det har været al arbejdet værd at lave aftale med JBF og at blive en selvejende

institution uden driftsoverenskomst, slår Flemming fast.

– Vi har simpelthen fået muligheder for at give borgerne et bedre tilbud.

Vores økonomi er bedre, fordi vi betaler JBF et væsentligt mindre beløb, end vi betalte Aarhus Kommune for at administrere os. Det betyder, at vi kan gøre nogle ting, som vi ikke kunne før.

Vi kan få ekstra ekstern supervision, så vi undgår nedslidning. Samtidig kan vi nu tilbyde vores medarbejdere sundhedsforsikringer. Det havde vi ikke råd til før. Det er ting, der gør det mere attraktivt at arbejde her og giver en arbejdsglæde, som smitter positivt af på borgerne.

Fleksibilitet og familieværdier Én af de største fordele ved nu helt og holdent at være en selvejende institution, er fleksibiliteten, fortæller Flemming.

– Vi har fået den frihed, at det nu er bestyrelsen, der bl.a. bestemmer budgetterne. Og vi kan få en god ide og handle hurtigt på den, fordi den ikke skal igennem alle mulige led. Og så er vi kommet meget tættere på en familie, som står på de samme værdier, som vi gør. Og det er det allervigtigste i vores arbejde, at vi har værdierne og etikken på plads, og det får vi i dén grad gennem JBF. Det er rart at føle sig som en del af noget større.

Af: Laura Gundorff Boesen / Foto: Mathilde Cantor og Jonas Eriksen

Solbakken har i mange år haft driftsoverenskomst med Aarhus Kommune, men opsagde aftalen i 2022 og indgik i stedet aftale med JBF om, at foreningen fra 1. januar 2023 skulle varetage Solbakkens administration ift. økonomi mv. Overgangen til selvejende institution uden driftsoverenskomst var meget spændende - og meget omfattende, fortæller Flemming Lehm, Solbakkens forstander.

– Jeg er lidt tidsoptimist og tænkte, at vi nok ville være på plads med det meste af det nye efter et halvt år. Men det er faktisk først nu, at vi er helt på plads.

Det har været en stor mundfuld. Da vi opsagde vores aftale med Aarhus Kommune, skulle vi have nye telefonnumre, mailadresser, computere, IT-forbindelser, betalingsaftaler, økonomisystem, dokumentationssystem, vagtplansystem mv.

Vi skulle have fat i alle leverandører, fordi vi ikke længere havde et EAN-nummer.

Og pludselig stod vores medarbejdere i butikker og kunne ikke bruge deres

Flemming Lehm

Læs mere om Solbakken på side 40

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

29

KATALOG

SELVEJENDE INSTITUTIONER OG SOCIALE TILBUD SELVEJENDE INSTITUTIONER 1

Birkebakken/Birkeskolen

2

Bo&Jobuddannelsen Horsens

3

Borgmesterbakken

4

Bo/Skole/Job

5

Dagtilbuddet Riisvangen

6

ElevKollegiet

7

Ellengårdens Familiehjem

8

Elmelund

9

Familiebo

10

Gødvad Efterskole

11

Havredal Praktiske Uddannelser

12

Holmstrupgård

13

Jobkollegiet

14

Landeriet

15

Opholdsstedet Fjorden

16

Solbakken

17

Stenhøj THY

18

Strømmen

19

Ude-Bo

20

Vendsyssel Bo & STU

BOLIGSELSKABER •

Bogruppen Adelgade – Randers C

•

Birkebo – Brabrand

•

Birkedalen – Brabrand

•

Birkelunden – Brabrand

•

Egebæksvej – Højbjerg

•

Ellenbo – Aarhus N

•

Nørre Allé 22 – Thisted

•

Startbo - Randers SØ

Døgntilbud til børn og unge • Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand og Thorning • Borgmesterbakken – Horsens • ElevKollegiet – Aarhus N • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Holmstrupgård – Brabrand • Opholdsstedet Fjorden – Lemvig

Specialinstitutioner • Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand og Thorning • Solbakken – Aarhus Botilbud & bo- og levefællesskaber • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • ElevKollegiet – Aarhus N • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Holmstrupgård – Brabrand • Jobkollegiet – Aarhus og Viborg • Landeriet – Herning • Solbakken – Aarhus • Stenhøj THY – Vesløs • Strømmen – Randers • Vendsyssel Bo & STU – Sindal

16

20

17

17 5

Socialpsykiatrisk behandlingsinstitution og rådgivning • Holmstrupgård – Brabrand

8

15 13

3 4 14

8

14

5

18

15

19

1

18

11 1

2

12

13

6

20

1

5

7

3

4

18

•

GOGGS Fonden, Randers

19

2

3

•

Fonden Lemvig Børnehjem

2

10

10

FONDE

FÆLLESSKABET 2024/2025

9

4

9

30

1

6

11

7

12 13 16 19

Akutinstitutioner • Borgmesterbakken – Horsens • Ellengårdens Familiehjem – Aarhus N • Holmstrupgård – Brabrand • Opholdsstedet Fjorden – Lemvig Familieinstitutioner • Ellengårdens Familiehjem – Aarhus N • Familiebo – Vejle Bostøtte i egen bolig • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • ElevKollegiet • Ellengårdens Familiehjem – Aarhus N • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser - Viborg • Jobkollegiet – Aarhus og Viborg • Landeriet – Herning • Strømmen – Randers • Ude-Bo – Aarhus og Horsens • Vendsyssel Bo & STU – Sindal Integreret daginstitution • Dagtilbuddet Riisvangen – Aarhus N Specialefterskole • Gødvad Efterskole – Silkeborg STU-tilbud • Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand og Thorning • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Holmstrupgård – Brabrand • Landeriet – Herning • Strømmen – Randers • Vendsyssel Bo & STU – Sindal Beskæftigelsesforløb • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • ElevKollegiet – Aarhus N • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Jobkollegiet – Aarhus og Viborg • Landeriet – Herning • Strømmen – Randers • Ude-Bo – Aarhus og Horsens • Vendsyssel Bo & STU – Sindal

Vi samarbejder med flere end halvdelen af landets kommuner

SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER 1

Finderiet - Randers (Strømmen)

Socialøkonomi 2

Førstehjælpskurser til mennesker med særlige behov - Brabrand (Jobkollegiet)

3

Havredal Gårdbutik - Viborg (Havredal Praktiske Uddannelser)

4

Havredal Have og Anlæg - Viborg (Havredal Praktiske Uddannelser)

5

Ressourceforløb • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • Elmelund – Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Landeriet – Herning • Strømmen – Randers • Ude-Bo – Aarhus og Horsens • Vendsyssel Bo & STU – Sindal Forløb for ledige visiteret til fleksjob • Bo&Jobuddannelsen Horsens – Horsens • Bo/Skole/Job – Silkeborg • Havredal Praktiske Uddannelser – Viborg • Strømmen – Randers Dagtilbud efter servicelovens § 103 og 104 • Birkebakken/Birkeskolen – Brabrand og Thorning • Elmelund – Thisted • Holmstrupgård – Brabrand • Landeriet – Herning • Solbakken – Aarhus Rådgivningscenter • Holmstrupgård – Brabrand • Solbakken – Aarhus VISO-leverandører på voksenog børneområdet • Holmstrupgård – Brabrand

Thy Naturkraft - Thisted (Elmelund)

FRIVILLIGE TILBUD HUSRUM Danmark 1

HUSRUM Aarhus

2

HUSRUM Esbjerg

3

HUSRUM Horsens

4

HUSRUM Junior Horsens

5

HUSRUM Randers

6

HUSRUM Silkeborg

7

HUSRUM Skanderborg

8

HUSRUM Viborg

Fællesskabet GLAD 9

Klub Glad – Aarhus

10

KulturKlubben – Aarhus

11

Kurser & Sociale arrangementer – Aarhus

12

Den Nære Daghøjskole – Aarhus

13

Den Nære Vinterhøjskole – Aarhus

14

Klub Glad – Viborg

15

Kurser & Sociale arrangementer – Viborg

16

Den Nære Sommerhøjskole I & II

17

Klubben Elmelund – Thisted

18

Bo&Jobuddannelsens klub – Horsens

19

UFL – Viborg

20

UFL – Silkeborg

Andre café- og klubtilbud

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

31

KATALOG

KOMMUNER, SOM VI SAMARBEJDER MED LIGE NU Alle aktiviteter i JBF-fællesskabet er placeret i det jyske, men vi tilbyder sociale indsatser og tilbud til gavn for børn, unge, voksne og familier fra hele landet. I skrivende stund samarbejder vi og de selvejende institutioner med halvdelen af landets kommuner.

Følg os

www.facebook.com/ jyskborneforsorg

32

FÆLLESSKABET 2024/2025

www.linkedin.com/company/ jyskborneforsorg

www.instagram.com/ jyskborneforsorgfredehjem

www.jyskborneforsorg.dk

KATALOG

BIRKEBAKKEN/BIRKESKOLEN

BO&JOBUDDANNELSEN HORSENS

Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf.: 53 71 60 20 Forstander: Allan Ellesøe Borresen Mail: forstander@birkebakken.dk www.birkebakken.dk

Kildegade 27, 8700 Horsens Tlf.: 75 60 10 20 Forstander: Jeanette Hjarsbæk Mail: jh@boogjobuddannelsen.dk www.boogjobuddannelsen.dk

Pladser botilbud: 15 faste Aldersgruppe: 0-25 år STU: Birkeskolen Pladser på STU: 25

Pladser botilbud: 12 Aldersgruppe: 18-30 år STU: Butik, Pedel, Køkken

Birkebakken/Birkeskolen er en døgninstitution og et STU-tilbud for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser – fysiske som psykiske.

Hverdagen er præget af ro, forudsigelighed, struktur og overblik, og der arbejdes med et kvalitativt, anerkendende, ressourceorienteret, systemisk, narrativt og neuropædagogisk perspektiv.

Det betyder, at individets livsverden tages alvorligt, og der skabes et miljø, som tilgodeser den enkeltes handlemuligheder.

Sammen med vores børn og unge og via positiv dialog og visuel/verbal guidning skabes der motivation, mening og trivsel – og der skabes forandring via fokus på den enkeltes stærke sider.

Birkebakken har to boafdelinger i Aarhus og én i Thorning, hvor beboerne er en del af et udviklende, trygt og omsorgsfuldt hjem. På STU-tilbuddet Birkeskolen er der fokus på praktik og livsduelighed.

Birkebakken/Birkeskolen tilbyder også rådgivning til familier med et hjemmeboende barn.

Bo&Jobuddannelsen Horsens er et helhedsorienteret bo- og erhvervstrænings- samt STU-tilbud til unge, som har brug for ekstra tid og støtte til at blive så selvhjulpne som muligt.

Unge tilknyttet Bo&Jobuddannelsen Horsens kan have forskellige typer af indlæringsvanskeligheder samt ADHD, ADD, autisme m.v.

Bo&Jobuddannelsen Horsens tilbyder individuelle forløb af erfarent og fagligt kompetent personale – interne forløb såvel som ekstern vejledning.

Der tilbydes endvidere sociale aktiviteter, udslusning og efterværn.

Der lægges vægt på værdierne ordentlighed, mening, mestring og mod.

De fysiske rammer udgøres af 2 ejendomme, et centralt placeret byhus og en ældre præstebolig ombygget til boenheder.

Bo&Jobuddannelsen Horsens er et tilbud iht. SEL § 85, LAB samt STU-lovgivningen.

Der indskrives iht. SEL § 107 stk. 1 og BL § 43, stk.

1, nr. 6 og stk. 3 samt iht. lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

33

KATALOG

BORGMESTERBAKKEN

BO/SKOLE/JOB

Borgmesterbakken 24, 8700 Horsens Tlf.: 44 45 15 25 Forstander: Henrik Pedersen Mail: hp@borgmesterbakken.dk www.borgmesterbakken.dk

Stavangervej 9, 8600 Silkeborg Tlf.: 24 90 44 02 Forstander: Stine Trust Larsen Mail: stine@boskolejob.dk www.boskolejob.dk

Pladser botilbud: 14 Aldersgruppe: 0-18 år

Pladser botilbud: 20 Aldersgruppe: 18-35 år STU: Mekaniker, Butik/Handel, Køkken, Lager/Produktion, Pedel/Service

Borgmesterbakken er et børne- og ungehjem for børn og unge, som har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb. Institutionen tager imod børn og unge med behov for akut eller korterevarende anbringelse i op til to år.

Borgmesterbakken arbejder med to overordnede formål: At skabe ro om barnet/den unge ved at yde omsorg, tryghed og stabilitet samt at bidrage til at finde den bedste langsigtede løsning, som varetager barnets/den unges udvikling og trivsel.

Borgmesterbakken tilbyder desuden støttet samvær, delvis indskrivning og udslusningsforløb efter aftale.

På Borgmesterbakken arbejder det veluddannede personale efter evidensbaserede metoder og med inspiration fra den psykodynamiske tilgang.

Stedets fysiske rammer er en hjemlig 3-etagers ældre villa.

Bo/Skole/Job er et helhedsorienteret bo- og erhvervstræningstilbud for unge, som har brug for særlige forløb for at blive klar til egen bolig, uddannelse eller job. Fokus er på at blive rustet til „det virkelige liv“.

Bo/Skole/Jobs målgruppe er typisk unge med socialkognitive vanskeligheder såsom ADHD, autisme eller lignende. Udover botræning og forløb rettet mod uddannelse eller job (interne såvel som eksterne) tilbydes bostøtte i eget hjem, selvforståelsesforløb og stressprofil. Bo/Skole/Job har desuden eget klubtilbud.

Bo/Skole/Jobs personale er engageret og fagligt kvalificeret – der arbejdes med relations- og specialpædagogisk tilgang med fokus på medinddragelse og selvforståelse.

Bo/Skole/Jobs rammer udgøres af et botræningskollegie i udkanten af Silkeborg tæt på naturen samt en villa i et boligområde.

Borgmesterbakken er et tilbud iht. BL § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3.

Bo/Skole/Job er et tilbud iht. SEL § 85 og § 107 samt STU-lovgivningen og LAB.

Det virkelige

34

FÆLLESSKABET 2024/2025

liv på hver sin

måde

DAGTILBUDDET RIISVANGEN

ELEVKOLLEGIET

Ellengårdens Børnehus Riisvangens Børnehus Bethesdavej 81 Risvang Allé 27A 8200 Aarhus N 8200 Aarhus N Tlf.: 24 59 39 84 Tlf.: 24 59 62 63 Leder: Anne Lene Eskesen Mail: anlee@aarhus.dk www.dagtilbuddetriisvangen.aula.dk

Høvej 35-37, Elev, 8200 Aarhus N Tlf.: 86 22 90 08 Forstander: Simon Frost Sandfeld Mail: ssa@elevkollegiet.dk www.elevkollegiet.dk

Antal pladser: 83 Aldersgruppe: 0-6 år

Pladser botilbud: 15 Aldersgruppe: 17,5-30 år

Dagtilbuddet Riisvangen består af 2 integrerede daginstitutioner: Ellengårdens Børnehus og Riisvangens Børnehus, begge med både vuggestue- og børnehavegrupper.

Nærvær, omsorg, trygge relationer, fællesskab, udeliv, musik, bevægelse og ikke mindst leg og rum til fordybelse er omdrejningspunktet for det samvær, der hver dag udspiller sig.

Afdelingernes pædagogiske praksis er baseret på institutionens værdisæt og menneskesyn og kan tydeligt ses i medarbejdernes engagement og faglighed i mødet med børn og forældre.

Det vægtes, at hvert barn mødes med omsorg og forståelse på alle aspekter af dets individuelle personlighed og får passende udfordringer i forhold til dets trivsel og udvikling. Der lægges desuden vægt på et tæt forældresamarbejde, hvor der tilbydes sparring og vejledning i forhold til de udfordringer, man kan stå i som småbørnsfamilie.

De fysiske rammer er rummelige og giver gode muligheder for leg og fordybelse i store og små grupper, og der er to skønne, grønne legepladser, som inviterer til eksperimenter med fantasi, krop, sanser og natur.

ElevKollegiet er et midlertidigt botilbud til unge, som har brug for særlig støtte og vejledning til beskæftigelse, at bo selvstændigt og at få et godt socialt liv.

De unge på ElevKollegiet kan have emotionelle, psykiske, sociale og kognitive vanskeligheder, herunder ADHD og autisme.

ElevKollegiet er også rustet til at støtte unge med psykiatriske diagnoser, hvis den unge er i medicinsk behandling. De unge kan have lettere misbrugsproblematikker, så længe det ikke er hovedproblemstillingen.

Der vil ofte være behov for et tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere fra jobcentre, uddannelsesinstitutioner el.lign., hvilket medarbejderne tager ansvaret for.

Beboere, som ikke har job, uddannelse eller aktivitetstilbud eksternt, introduceres for daglige aktiviteter internt, fx at hjælpe pedellen med praktiske opgaver såsom græsslåning, malerarbejde eller lugning af ukrudt.

ElevKollegiet er et tilbud iht. SEL § 107, BL § 43 (stk.

1, nr. 6 og stk. 3) og BL § 114 (stk. 1 - ungestøtte).

Herudover tilbydes indsatser iht. LAB samt § 85.

Dagtilbuddet Riisvangen Afdeling Ellengårdens Børnehus Bethesdavej 81 8200 Aarhus N

Afdeling Riisvangens Børnehus Risvang Allé 27A 8200 Aarhus N

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

35

KATALOG

ELLENGÅRDENS FAMILIEHJEM

ELMELUND

Bethesdavej 81, 1. sal, 8200 Aarhus N Tlf.: 42 55 99 42 Forstander: Maria Bøttger Schack Mail: ms@ellengaardensfamiliehjem.dk www.ellengaardensfamiliehjem.dk

Hanstholmvej 32, 7700 Thisted Tlf.: 97 91 24 23 Forstander: Alice Bojer Thomsen Mail: info@elmelund-jbf.dk www.elmelund-jbf.dk

Pladser i tilbud: 9 pladser i huset + 7 udslusningspladser Aldersgruppe: Voksne med børn under 18 år

Pladser botilbud: 60 Aldersgruppe: Unge fra 17,5 år STU: Skov- og Havemedhjælper, Produktions- og Værkstedsmedhjælper, Mad- og Servicemedhjælper

Ellengårdens Familiehjem er et midlertidigt tilbud til familier, enlige med mindre børn og gravide, der er i sårbare og udsatte positioner. Nogle af familierne kan endvidere være blevet hjemløse.

Familiehjemmet udgør et springbræt til en tryg og varig livsmestring i eget hjem, og der er fokus på familiernes trivsel og udvikling af forældre- og mestringskompetencer samt netværksskabelse.

Der er tale om en helhedsorienteret indsats, der er rettet mod, at familierne udvikler så høj en grad af selvhjulpenhed som muligt.

De familier, der er indskrevet efter SEL § 110, modtager en korterevarende Housing First-indsats, hvor det primære formål er, at familierne skal tilbage i egen bolig med støtte ved behov. Der er også mulighed for at overgå til SEL § 107, hvis kommunen vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Ellengården råder desuden over 7 udslusningsboliger kaldet Ellenbo.

Elmelund er et helhedsorienteret bo- og uddannelsestilbud for unge med særlige behov.

Der tilbydes botræning for interne elever, bostøtte i egen bolig, erhvervsforløb, STU, aktivitetsog samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt klubaktivitet.

Elmelund skræddersyr individuelle forløb efter den enkeltes ønsker og muligheder. Fokus er på at sætte retning og skabe mening. En af Elmelunds grundtanker er, at man i mødet og relationen med hinanden udvikler styrke til at udfolde sig og vokse som mennesker.

Elmelund har 8 boenheder med personaledækning beliggende i Thisted by.

Elmelunds værdier er: Fællesskab, anerkendelse, udvikling og næstekærlighed.

Ellengårdens Familiehjem er et tilbud iht. SEL § 107 (§ 32, stk. 1, nr. 6 BL), SEL § 110 og SEL § 85a i eget hjem.

36

FÆLLESSKABET 2024/2025

Elmelund er et tilbud iht. BL § 43, stk. 1 nr. 6 og stk. 3. samt SEL § 85, § 107 og § 108. Herudover tilbydes der aktivitets-, samværs- og beskæftigelsestilbud iht. SEL § 103 og § 104 samt LAB.

FAMILIEBO

GØDVAD EFTERSKOLE

Jellingvej 4, 7100 Vejle Tlf.: 75 82 16 46 Forstander: Helle Janner Mail: sikkerpost@familiebo.dk www.familiebo.dk

Stavangervej 2, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 82 08 11 Forstander: Jacob Thorning Mail: info@goed.dk www.goed.dk

Pladser botilbud: 7 familier Aldersgruppe: Familier

Antal pladser: 103 Aldersgruppe: 14-18 år Linjer: Landbrug & Gartneri, Idræt & Friluftsliv, Musik & Teater, Køkken & Sundhed samt Håndværk, Kunst & Design

Familiebo er et socialpædagogisk familieopholdssted for socialt, følelsesmæssigt og psykisk sårbare børnefamilier i udsatte livssituationer.

Hos Familiebo møder man alle familier med respekt, indlevelse, faglighed og humor samtidig med, at der gives støtte til at fremme læring og motivation.

For Familiebo er målet at skabe den nødvendige ro og tilbyde den rette individuelle specialiserede støtte, så familierne kan skabe sig en ny positiv fortælling med udgangspunkt i børnenes behov.

Familiebo tilbyder desuden ambulant tilbud til gravide kvinder samt støtte til udslusning og ekstern konsulentstøtte.

Familiebo har gode hjemlige rammer: En stor og hyggelig herskabsvilla midt i Vejle by, tæt på grønne naturområder.

Gødvad Efterskole tilbyder 8.-10. klasse for unge med generelle indlæringsvanskeligheder og med behov for særlig undervisning – en skole, hvor den enkelte kan være og lære som dén, man er.

Gødvad Efterskole lægger vægt på faglighed, og her lærer eleverne tingene på en helt ny måde ikke kun ved et skolebord. Undervisningen forgår også i naturen, i værkstederne, på scenen eller i køkkenet. Skolen er prøvefri.

Eleverne på Gødvad Efterskole skal ikke bare blive til noget, men også blive til nogen. Elevernes selvværd styrkes og giver dermed et solidt rygstød til deres videre færd ud i livet. Skolen yder en stor vejledningsindsats i forhold til at finde og gennemføre den ungdomsuddannelse, der er den rigtige for hver enkelt.

Skolen ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Silkeborg, tæt på Gudenåen.

Familiebo er et botilbud iht. SEL § 107 og med indsats iht. BL § 32, 1.6

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

37

KATALOG

HAVREDAL PRAKTISKE UDDANNELSER Ulvedalsvej 30-34, 7470 Karup Tlf.: 61 62 30 03 Konstitueret forstander: Rikke Vestermark Mail: rve@havredal.dk www.havredal.dk

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand Tlf.: 78 47 86 00 Forstander: Rasmus Ladefoged Dinnesen Mail: holmstrupgaard@social.rm.dk www.holmstrupgaard.dk

Pladser botilbud: 60 (løbende optag) Aldersgruppe: 16-25 år Uddannelseslinjer: Landbrug (mark, grøntsager, grise, kvæg), Heste, Have/anlæg, Køkken

Pladser botilbud: 65 Aldersgruppe: 12-23 (30) år STU: Individuelle forløb efter aftale

Havredal er et samlet, helhedsorienteret tilbud, der driver et autentisk, økologisk landbrug med 5 ejendomme, 60 køer, 100 frilandssøer, 15-20 heste, 175 ha planteavl- og grøntsager, gårdbutik og have& anlægsvirksomhed samt en køkkenlinje.

Havredal er erhvervsskolegodkendt og tilbyder derfor kompetencegivende kurser og undervisning.

Målgruppen er unge med fx generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD/ADD, autisme, hjerneskade. De unge bor i forskellige elevhuse på eget værelse med fælles køkken/bad, hvor der både er individuel og fælles bostøtte- og træning.

Der er forskellige fritids- og aftentilbud på og udenfor skolen, fx fodbold, jagt, motorlære, badminton, svømning, kreaundervisning, fitness – og skolens klubtilbud, Gl. Stald, har åbent alle eftermiddage og aftener med personale til stede.

Mere end 90% af eleverne går direkte i job efter uddannelsen, og elevens fremtid sikres i samarbejde med hjemkommunen og netværket.

Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk behandlingstilbud for børn og unge med alvorlige psykiatriske lidelser, fx skizofreni, spiseforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, svær selvskade.

Udover 5 døgnbehandlingsafdelinger tilbyder Holmstrupgård højt specialiserede ambulante tilbud ift. spiseforstyrrelser, selvskade, skolevægring samt afklaringsforløb for at få unge tilbage i aktiviteter (skole, job og fritid).

Institutionen tilbyder derudover udslusning/efterværn og arbejder tæt sammen med behandlingspsykiatrien og andre specialiserede samarbejdspartnere. Holmstrupgård er også VISO-leverandør.

Holmstrupgård tager afsæt i en miljøterapeutisk tilgang med fokus på at skabe et trygt læringsmiljø, hvor den enkelte har mulighed for at udvikle sine kompetencer og ressourcer.

Udd.: LAB el. STU. Bodel: For unge o. 18 år: SEL §§ 85 el. 107.

For unge u. 18 år BL §§§ 43, 35 eller 32.

38

HOLMSTRUPGÅRD

FÆLLESSKABET 2024/2025

Lovgrundlag: BL § 43 stk. 1., nr. 6. og stk. 3., BL § 32 stk. 1 nr. 5 og BL § 114 samt SEL §§ 85 og 107.

Der drives også specialundervisningstilbud, STU, beskæftigelsesindsats iht. LAB og aktivitetstilbud iht. SEL § 104.

JOBKOLLEGIET

LANDERIET

Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand Tlf.: 30 23 75 60 Forstander: Sanne Thybo Mail: sanne@jobkollegiet.dk www.jobkollegiet.dk

Krøjgårdvej 17, 7400 Herning Tlf.: 20 89 17 47 Forstander: Søren Bundgaard Mail: sb@landeriet.dk www.landeriet.dk

Pladser botilbud: 24 i Aarhus og 19 i Viborg Aldersgruppe: Voksne over 18 år

Pladser botilbud: 11 Pladser i STU: 16 Aldersgruppe: 16-25 år STU: Landbrugs- og Hestelinje

Jobkollegiet er et unikt bo- og kollegiefællesskab for unge og voksne med udviklingshandicap.

På Jobkollegiet har man fokus på det hele menneskes bidrag som aktiv samfundsborger, hvilket indebærer at støtte hver enkelt, så vedkommende kan leve så selvstændigt et liv som muligt, hvor hverdagen tager sit udspring i det omkringliggende nærmiljø i samspil med andre mennesker.

Som beboer på Jobkollegiet erfarer de unge, hvordan livet udvikler sig fra barn til ung og sidenhen til voksen gennem fire kerneområder: Botræning, socialtræning, fritidstræning og erhvervs- og uddannelsestræning.

De tre ungdomskollegier har hjemme i tre store og hyggelige huse, der ligger tæt ved skov og natur i Brabrand.

Der tilbydes desuden støtte i egen bolig på Værket, der fungerer som opgangsfællesskab i Viby.

Derudover har Jobkollegiet en afdeling i Viborg kaldet ViGør, hvor der også tilbydes støtte i egen bolig.

Landeriet er et helhedsorienteret bo- og uddannelsessted for unge med interesse for landbrug, gartneri og/eller heste.

Tilbuddet er for unge med autisme eller unge, som har glæde af en autismevenlig pædagogik samt at være i et lille tilbud med få andre unge og en forudsigelig hverdag.

Dagligdag og undervisning på Landeriet tager udgangspunkt i meningsfulde aktiviteter på et landbrug, hvor undervisningen er praksisbaseret.

I botilbuddet bor man op til tre unge sammen i nybyggede rækkehuse tæt på uddannelsesstedet og med støtte fra kompetent botræningspersonale.

Efter endt STU vil den unge være afklaret ift. fremtidig uddannelses-, beskæftigelses- og boform.

Landeriet er et økologisk landbrug, der ligger tæt på Herning.

Der tilbydes uddannelse iht. STU og LAB såvel som aktivitets- og samværstilbud iht. SEL § 104. Herudover tilbydes bodel iht. SEL § 107 og § 85.

Jobkollegiet er et tilbud iht. SEL § 107; ABL § 105 + SEL § 85 og ABL § 3 stk. 2, § 5 stk. 3 + SEL § 85 samt med beskæftigelsesindsats iht. LAB.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

39

KATALOG

OPHOLDSSTEDET FJORDEN

SOLBAKKEN

Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig Tlf.: 97 81 09 33 Forstander: Christian Bjerg Mail: administration@opholdsstedetfjorden.dk www. opholdsstedetfjorden.dk

Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J / Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf.: 87 39 64 00 / 87 13 33 10 Forstander: Flemming Lehm Mail: fll@solbakkensnet.dk www.solbakkensnet.dk

Pladser botilbud: 7, heraf 2 fleksible Aldersgruppe: 4-18 år

Pladser botilbud: 67 Dagtilbud: 14 Aldersgruppe: Voksne over 18 år

Fjorden er et børne- og ungehjem for børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt. På Fjorden møder børnene tryghed, varme og respekt.

Fjorden har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i det enkelte barn.

Fjorden drives af en lille personalegruppe, hvor forstanderparret er en central del af hverdagen, og hvor der er fokus på forældresamarbejde og på, at børnene passer deres skolegang.

Fjorden tilbyder både kortere og længerevarende ophold samt mulighed for aflastning, udslusning og efterværn.

Fjorden er et nedlagt landbrug, der er bygget om. Beliggenheden er fantastisk med udsigt over Limfjorden og med passende afstand fra Lemvig.

Det giver en tryg og rolig ramme for dagligdagen.

Solbakken består af 7 bofællesskaber og 2 dagtilbud for personer med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som har behov for pædagogisk og personlig hjælp og støtte i varierende omfang.

Solbakken tilbyder behovsbestemt støtte fra fagligt uddannet, erfarent og engageret personale.

Målet er at støtte borgeren til at udvikle, udvide og mestre egne livsbetingelser med størst mulig indflydelse og selvbestemmelse som udgangspunkt. ’Det gode liv’ er individuelt, og derfor er det den enkelte beboer, der definerer dette ud fra egne værdier, livshistorie og ønsker for egen livsførelse. Dermed får borgerne mulighed for at udfolde sit potentiale og opnå størst mulig livskvalitet.

Neuropædagogik, KRAP, inddragelse af netværk, inklusion og medborgerskab er vigtige metoder på Solbakken.

KopiTryk og Center For Arbejdsliv (CFA) er dagtilbud til borgere med fysisk funktionsnedsættelse og kognitive dysfunktioner. Her arbejdes der med forskellige tryk- og layoutopgaver samt pakke og montageopgaver.

Fjorden er et børne- og ungehjem iht. BL § 43, stk.

1 nr. 6 og stk. 3.

Solbakken er et tilbud iht. SEL §§ 83 og 85, ABL § 105 og SEL § 103 og 104.

40

FÆLLESSKABET 2024/2025

STENHØJ THY

STRØMMEN

Tømmerbyvej 162, 7742 Vesløs Tlf.: 21 23 24 78 Forstander: Mie Bang Mommer Mail: mbmo@stenhojthy.dk www.stenhojthy.dk

Strømmen 5c, 8960 Randers SØ Tlf.: 86 40 55 44 Forstander: Kim Blach Petersen Fra 1. januar 2025: Annette Bærnholdt Mail: info@stroemmen.nu www.stroemmen.nu og www.finderiet.dk

Pladser botilbud: 16 Aldersgruppe: Voksne over 18 år

Pladser botilbud: 46 Aldersgruppe: 18-30 år STU/uddannelse: Butik, Lager & Transport, Køkken & Café, Medie, Pedel & Håndværk, Børn & Dagtilbud, Produktion & Genbrug, Dyr, Planter & Naturpleje

Stenhøj THY er et døgndækket botilbud for unge og voksne over 18 år med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau grundet udviklingshæmning med eller uden sekundære problematikker.

Stedet tilbyder pædagogisk støtte til at opnå struktur og indhold i hverdagen samt til kommunikation og socialt samspil. Støtten har fokus på tryghed og hjælp til selvhjælp.

Målet med pædagogikken er at skabe nære familielignende forhold i landlige og rummelige omgivelser. Der er fokus på natur, sundhed, motion og plads til udfoldelse i et trygt fællesskab.

Stenhøj THY ønsker en værdig tilværelse med trivsel for den enkelte og ser beboerne som individuelle personer med krav på at blive set og hørt som dette.

Stenhøj THY disponerer over et hus med hjemlige rammer og dejlige udeområder. Huset er beliggende i en lille by midt i det naturskønne område Vejlerne – og der er et aktivt, engageret lokalt miljø, som bidrager til fællesskabet i hverdagen.

Strømmen er et helhedsorienteret bo- og uddannelsestilbud for unge med særlige behov. Der tilbydes bostøtte og/eller STU-uddannelse til unge, som enten bor hjemme, for sig selv eller i én af Strømmens bokollegier.

STU- og uddannelsestilbuddet foregår i autentiske læringsmiljøer, er praktisk baseret og tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger. Flere af linjerne findes i tilknytning til genbrugsbutikken Finderiet (en registreret socialøkonomisk virksomhed) og på gården Nordvang. Herudover tilbydes undervisning i forskellige temaer og fag (dansk, matematik, sprog og samfundsfag).

De to kollegier ligger i Randers tæt på midtbyen.

Her får de unge botræning mhp. senere at kunne bo selv (fx rydde op, gøre rent, købe ind, lave mad, styre økonomi og komme op om morgenen).

De får også støtte til et godt fritidsliv, til at opnå venskaber og til at være sammen på en god måde.

De unge bliver en del af et ungdomsfællesskab med fællesspisninger og aktiviteter om aftenen, i weekender og i ferier.

Stenhøj THY er et blivende voksentilbud (botilbuds-lignende botilbud) med støtte iht. SEL § 85.

Strømmen er et tilbud iht. ABL § 105 og SEL § 85 samt STU og LAB.

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

41

KATALOG

UDE-BO

VENDSYSSEL BO & STU

Fabrikvej 1A, 1., 8700 Horsens Tlf.: 75 60 14 02 Forstander: Britta Schmidt Mail: adm@udebo.dk www.udebo.dk

Pakhustorvet 4A, 9870 Sindal Tlf.: 61 15 98 70 Forstander: Peter Bruhns Mail: peter@vendsysselboogstu.dk www.vendsysselboogstu.dk

Tilbud til unge i eget hjem Aldersgruppe: 18-30 år

Pladser i levefællesskabet: 5 unge Aldersgruppe: 16-30 år STU: Lager & Logistik, Service & Butik, Håndværksfag, Landbrug, Køkken & Rengøring

Ude-Bo er et socialpædagogisk, helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt tilbud til borgere med psykosociale udfordringer. Ude-Bo har eksisteret i Horsens siden 1993 og er nystartet i Aarhus oktober 2024.

Borgere tilknyttet Ude-Bo kan have diagnoser og/eller være udfordret af angst, selvskade, tilknytningsforstyrrelser, misbrug m.m. Borgere med massivt misbrug og voldsom udadreagerende adfærd er ikke Ude-Bos målgruppe.

Formålet med tilbuddet er at støtte borgerne mod det gode liv og mest mulig selvstændighed, og der arbejdes med brobygning til støttende fællesskaber i civilsamfundet via et samarbejde med HUSRUM eller lignede frivilligbaserede tilbud.

Med det tætte samarbejde mellem Ude-Bos støtte og det frivilligbaserede fællesskab i HUSRUM sikres det, at den enkelte unges adgang til ligeværdige fællesskaber understøttes fra indsatsens begyndelse.

Derudover kan Ude-Bo tilbyde neurofeedback (EEG-træning), HAP (hashafvænningsforløb) og NADA gennem projektet HANNA.

Vendsyssel Bo & STU er et helhedsorienteret boog uddannelsestilbud for unge med særlige behov, herunder indlæringsvanskeligheder, ADHD og autismespektrumforstyrrelser.

De unge modtager særligt tilrettelagt undervisning, som foregår som sidemandsoplæring dels på STU’ens egen café og dels ude i rigtige virksomheder, ofte sammen med andre unge eller pædagogisk personale.

Herudover etableres der eksterne praktikker, når de unge er klar til det, og til sidst i uddannelsen afklares det i samarbejde med kommunen, hvad den unge skal efter forløbet.

Vendsyssel Bo & STU tilbyder desuden støtte i egen bolig, og op til 5 unge kan bo i levefællesskabet midt i Sindal, hvor der ligeledes er støtte fra pædagogisk personale.

Vendsyssel Bo & STU tilbyder STU, LAB-lovsforløb og ressourceforløb, og der tilbydes herudover støtte iht. SEL § 85.

Ude-Bo yder støtte efter SEL §§ 85, 76 og BL § 32 samt LAB.

VENDSYSSEL BO & STU

42

FÆLLESSKABET 2024/2025

JBF’S HOVEDBESTYRELSE

Mød hovedbestyrelsen

FORMAND

Jens Maibom Pedersen

Cand.theol.

Sognepræst i Holme Kirke, Aarhus

Karen Brix Roed

NÆSTFORMAND

Lene Tanggaard

Aksel Holst Nielsen

Hans Skou

Susanne Kristophersen

Cand.psych., Ph.d.

Rektor på Designskolen, Kolding Professor på Aalborg Universitet

Uddannelseschef på SOSU Østjylland

Seniorinvesteringsrådgiver Medlem af Aarhus Byråd

Poul Hegelund Jørgensen

Mette Lindhardt

Erhvervskundechef Erhverv Mariagerfjord

Jan Rasmussen Revisor og landmand

Cand.jur. og advokat

Anne Graversen

Bestyrelsesrepræsentant for de selvejende institutioner

Cand.jur. og advokat

Cand.pæd.psych.

Uddannelsesleder ved Diakonhøjskolen, Aarhus

Sanne Thybo

Forstanderrepræsentant til og med 1. januar 2025

Søren Bundgaard Forstanderrepræsentant fra 1. januar 2025

Freddy Møller Andersen Medarbejderrepræsentant

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

43

Vil du gøre en forskel?

Så støt med 200 kroner Donér 200 kr.

MobilePay 217090

HUSRUM

Til flere aktiviteter for unge, der kæmper med svær ensomhed

Donér 200 kr.

MobilePay 256504

Til flere aktiviteter for unge og voksne med et udviklingshandicap

Din donation går ubeskåret til aktiviteter for unge i vores fællesskaber