“Hvis du absolut skal lave kaffe, så brug i det mindste maskinen,” sagde Stephen. Han henvendte sig til Erika: “Har han fortalt dig det? Jeg har købt en Nespressomaskine til ham. Den kostede en formue. Af forskuddet på min seneste bog.” Erika smilede og tog en ristet mandel fra skålen midt på bordet. Hun bed sammen om den, og man kunne høre den knase i stilheden. Under den akavede middag var det Stephen, som havde snakket mest og fortalt detaljeret om den nye kriminalroman, han var i gang med at skrive. Han havde også syntes, han skulle fortælle dem alt om retsmedicinsk profileringsteknik, hvilket efter Erikas mening var lige i overkanten, i betragtning af at Isaac var en af landets førende retsmedicinere, og at Erika selv som vicekriminalkommissær i Londons politi effektivt havde opklaret en række mordsager i den virkelige verden. Isaac begyndte at lave kaffe og tændte for radioen. Madonnas ‘Like a Prayer’ skar gennem stilheden. “Skru op! Jeg elsker lidt ‘Donna,” sagde Stephen. “Lad os finde noget mere stilfærdigt,” sagde Isaac og trykkede sig gennem stationerne, til en violins ømme, sørgmodige toner afløste Madonnas skingre stemme. “Han er angiveligt bøsse,” sagde Stephen og rullede med øjnene. “Jeg synes bare, det passer med noget mere stilfærdigt lige nu, Stevie,” sagde Isaac. “Vi er sgu da ikke fyldt firs! Lad os få lidt sjov i gaden. Hvad har du lyst til, Erika? Hvad laver du, når du skal more dig?” Stephen var en mand fuld af modsætninger. Han klædte sig meget forudsigeligt, som en topsportsmand fra et stort amerikansk universitet, men der var en skødesløshed over hans bevægelser som hos en hippie. Nu lagde han benene over kors og spidsede læberne, mens han afventede hendes svar. “Jeg tror ... jeg går ud og tager en smøg,” sagde hun og greb sin taske. “Døren ovenpå er låst op,” sagde Isaac og kiggede på hende med 17
Øjne i mørket.indd 17
23/04/2018 20.05