
2 minute read
KORT OM TRÆNERLICENSEN
Udviklet af:
Opnås ved:
Pris:
Gyldighed:
Det får du:
SvømDanmark
Gennemførsel af Årgangstræneruddannelsen
495 kr. pr. kalenderår
2 år
Mulighed for at tilmelde svømmerne SvømDanmarks stævner
Adgang til Trænerværktøjskassen
Medlemsskab af SvømDanmarks Trænernetværk stævneintroduktion til børn og deres forældre, fastholdelse af svømmere i konkurrenceafdelingen, planlægning og opbygning af en læringsplan samt gennemførsel af ”den gode træning”.
Rgangstr Neruddannelsen
SvømDanmarks årgangstræneruddannelse er for svømmetrænere med ambitioner om at være konkurrencetræner og træne unge talenter på årgangsniveau. Uddannelsen har til formål at klæde trænerne grundigt på til at kunne varetage træningen og ledelsen af svømmeklubbens årgangshold.
Trænerne får kendskab til og udvikler kompetencer inden for coaching og ledelsesstil, motivation og trivsel, udvikling af mentale kompetencer, biomekaniske principper, teknisk stilartsanalyse og udvikling, starter og vendinger, svømmeregler og kommunikation med officials, træningsfysiologi og arbejdsintensiteter, træningsplanlægning samt sportsernæring.
Derudover udsteder SvømDanmark automatisk en trænerlicens til hver træner, der gennemfører Årgangstræneruddannelsen. Kontingentet for trænerlicensen er med i prisen for uddannelsen. Du kan læse mere i afsnittet om trænerlicensen.
Diplomtr Neruddannelsen
Diplomtræneruddannelsen er for trænere, der vil være blandt de bedste og gøre svømmetrænerfaget til et karrierevalg. Med uddannelsen bliver trænerne i stand til at opbygge og varetage stærke talentmiljøer samt træne og udvikle både junior- og seniorsvømmere til et nationalt niveau.
Uddannelsen består af to dele. Den første del er i regi af Danmarks Idrætsforbund og er en diplomtræneruddannelse, der går på tværs af sportsgrene. Den anden del er SvømDanmarks specialforbundsmodul. Den består af teknikanalyse, aldersrelateret svømmetræning og periodisering, træningsevaluering og testning, stilartsspecifik og landbaseret fysisk træning, træningsmiljø, coaching og life skills samt praktikforløb og en afsluttende eksamensopgave.
IDRÆTTENS TRÆNERAKADEMI (ITA)
Idrættens Træner Akademi (ITA) er den højeste træneruddannelse i dansk idræt. Uddannelsen er for træneren, der arbejder med talent- og elitesvømmere på højt nationalt og internationalt niveau. Den tilrettelægges af Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark i samarbejde med specialforbundet – i dette tilfælde SvømDanmark.
Deltagerne på uddannelsen får mulighed for at dykke dybt ned i et svømmespecifikt område og opleve praksis på højeste niveau – hvad enten emnet er inden for high performance, talentudvikling eller klubledelse. Uddannelsesforløbet giver træneren nye og relevante kompetencer. Samtidig bør målet for den enkelte deltagers projekt under uddannelsen være at opsøge og afdække ny viden og praksis fra international svømning på højeste niveau.
Tr Nerlicens
SvømDanmarks trænerlicensordning sætter fokus på de faglige kompetencer blandt danske svømmetrænere og sikrer, at konkurrencetræningen i de danske svømmeklubber sker på et vidensbaseret grundlag og på en etisk forsvarlig måde.
Når en svømmeklub ønsker at tilmelde svømmere til Danske Mesterskaber Årgang, Danske Mesterskaber
Junior eller Danmarksmesterskaber på kort- eller langbane, skal klubben samtidigt tilmelde en træner med en gyldig trænerlicens.
Trænerlicensen er personlig for træneren og skal fornyes hvert andet år. For at opnå en trænerlicens skal svømmetræneren have gennemgået SvømDanmarks årgangstræneruddannelse eller en tilsvarende træneruddannelse. For at få trænerlicensen fornyet skal man i løbet af de to år gennemgå ekstrauddannelse.
TRÆNERVÆRKTØJSKASSEN
Trænerværkstøjskassen er primært et opslagsværk og en vidensbank for svømmetrænere med en gyldig trænerlicens. Værktøjskassens indhold består primært af videoer, der forklarer teori og viser træningseksemplerne i praksis. Indholdet er udviklet af fysioterapeut Jacob Iversen, der har mange års erfaring inden for træning af kroppen til svømning. Den er desuden dynamisk og vil løbende blive opdateret.
Tr Nernetv Rk
Med en gyldig trænerlicens bliver træneren automatisk en del af SvømDanmarks Trænernetværk.
VIL DU VIDE MERE?
Scan QR-koden eller besøg: https://www.svoem.org/Kurser/Uddannelseskatalog/