1 minute read

LANDSHOLDSSTRUKTUREN

Landsholdsstrukturen med SvømDanmarks forskellige landshold har til formål at sikre, at vi indfrier målsætningerne i samarbejdet mellem SvømDanmark og Team Danmark. Landsholdsarbejdet supplerer de danske træningsmiljøer, så vi bygger et stærkt fundament hos atleterne, der giver dem værktøjerne til at håndtere en karriere som elitesportsatlet.

TEAMKULTUREN ”ET HOLD, ET MÅL”

Alle personer, der er involveret i landsholdsarbejdet, forventes at leve op til SvømDanmarks teamkultur ”Et hold, et mål”. Atleterne på landsholdene er rollemodeller for den næste generation af danske svømmestjerner, og denne teamkultur er med til at bane vejen for fremtiden. Læs mere om ”Et hold, et mål” ved at scanne QR-koden.

TRIVSEL, FEEDBACK OG INDRAPPORTERING

SvømDanmarks holdning er, at trivsel i hverdagen – både i og uden for sporten − er en afgørende forudsætning for, at landsholdssvømmerne kan udvikle sig sportsligt og personligt over tid. Feedback og indrapportering af forhold, der fra landsholdssvømmernes side opleves som uacceptable og som påvirker trivslen negativt, er derfor af største betydning. Det giver sportsafdelingen mulighed for at handle, så vi sikrer god trivsel og trygge rammer i sporten. Derfor er det meget vigtigt, at sådanne oplevelser indrapporteres, så vi kan reagere i overensstemmelse med situationens alvor. Læs mere om, hvordan feedback og indrapportering foregår ved at scanne QR-koden.

This article is from: