1 minute read

VOKSENAKTIVITETER

Alle voksne skal have mulighed for at motionere i vand. Derfor er SvømDanmark og DGI gået sammen om Bevæg dig for livet - Svømning. Vi kan hjælpe din svømmeklub med at sætte fart på udviklingen, igangsætte nye aktiviteter og tiltrække nye medlemmer.

Vi tilbyder blandt andet:

• attraktive træningskoncepter lige til at implementere

• uddannelse af klubbens trænere

• spændende landsdækkende events

• sparring og rådgivning om foreningsudvikling

• foreningsudviklingsforløb med fokus på mål, handleplaner og strategi

• at igangsætte og forankre nye træningstilbud

• at understøtte jer med at tiltrække nye målgrupper og medlemstyper

• hjælp til lokal markedsføring

VANDAKTIVITETER FOR VOKSNE

Loyale voksenmedlemmer er guld værd for jeres klub. Hvis I lykkes med at skabe stærke fællesskaber for jeres voksne motionister, vil I have en solid base, hvorfra jeres andre aktiviteter kan drives i sikker forvisning om, at klubbens fundament er sikkert og godt.

At undervise voksne vil også ruste jeres instruktører til at udvikle deres pædagogiske færdigheder, da voksne motionister udfordrer instruktørems undervisning på andre måder end fx børneholdene. Uanset om der er tale om begyndersvømning, motionssvømning eller vandgymnastik, kan din forening arbejde målrettet med at tiltrække og fastholde voksne medlemmer.

This article is from: