1 minute read

MEMBERS 1ST

Next Article
ÅBENT VANDEVENTS

ÅBENT VANDEVENTS

Members 1st er et online spørgeskemasystem, der kan gøre ledelsen i din svømmeklub klogere på jeres egne medlemmer. Systemet gør det lettere for jer at arbejde strategisk og vidensbaseret. Samtidigt giver det jer et endnu bedre grundlag for at skabe de bedste oplevelser for jeres medlemmer. Når en medlemsundersøgelse er gennemført, kan data omsættes til konkret viden, handlinger og evt. forandringer i jeres klub. Svarene bekræfter de ting, I gør godt, og synliggør de områder, hvor I kan blive endnu bedre. Med et enkelt klik kan I dykke ned i resultaterne fx ved at filtrere på køn, alder, niveau, disciplin eller anciennitet.

HVAD FÅR MEDLEMMERNE UD AF DET?

Ved at give jeres medlemmer muligheden for at besvare et anonymt spørgeskema om deres opfattelse af og oplevelser i klubben, kan de alle føle sig frie til at sige deres mening. Det er jo langtfra alle medlemmer, der føler sig komfortable ved direkte at fortælle jer om, hvad de mener, at I gør godt og kan gøre bedre.

På sigt betyder det, at klubben kan forandre sig til det bedre ifølge hovedparten af klubbens medlemmer – og det øger naturligvis medlemstilfredsheden.

HVAD FÅR KLUBBEN UD AF DET?

Ved at spørge samtlige medlemmer om deres oplevelser i klubben, får I indsigt i den generelle opfattelse af klubben. Dermed opnår I også viden om det tavse flertal – og ikke kun om de medlemmer, der råber højest.

Members 1st gør jer i stand til at opstille konkrete mål og korrigere dem. Udviklingen i medlemstilfredsheden kan nemlig følges løbende, så I kan se, om I bevæger jer i den rigtige retning. Members 1st har også andre funktioner – fx muligheden for at generere lister med potentielle frivillige og sponsorer, der gemmer sig blandt besvarelserne.

VIL DU VIDE MERE?

Scan QR-koden eller besøg: https://www.svoem.org/Discipliner/Bredde/Klubudvikling/Members-1st/

This article is from: