2016 september

September 2016

LARS SEIER CHRISTENSEN

EVNEN TIL HURTIGT AT SKIFTE SPOR ER VIGTIG

ddd

sss

Side 21 TEMA: Næstved 2. sektion TEMA: Offshore/Energi

2

ERHVERV-DANMARK

REJSEGLÆDE PÅ TO HJUL - SIDE 8

Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Jysk Fynske Medier P/S Norgesgade 1 6700 Esbjerg Telefon 79 12 45 00 tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 46.790 Distribueres til alle virksomheder i Danmark med minimim fem ansatte TRYK: ColorPrint Mors REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry

KÄHLER I FREMGANG - SIDE 24

GOLFFESTI I HIMMERLAND - SIDE 20

Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk

BESØG I AUTOSTADT - SIDE 16

Kommende udgivelser: 6. december 2016

ISSN: 2245-8301

EN VERDEN AF TE - SIDE 4

SEIFFERT SPORT TROR PÅ FREMTIDEN - SIDE 26

VI STYRKER DIN PROFIL Sport Direct er Danmarks førende leverandør af profilbeklædning.

Vores direkte salg sikrer fornuftige priser, og vi handler kun med de kendte mærkevarer.

Så du behøver ikke gå på kompromis på hverken pris eller kvalitet.

STRIKPULLOVER V-HALS

PIQUÉ POLOSHIRT | STRETCH

Fully Fashion strikpullover med V-hals. Low pilling-behandling sikrer lang levetid. Superwash-behandlet, kan tåle maskinvask.

50 % Merino uld/50 % akryl.

Klassisk poloshirt i piquékvalitet med stretch. Minimal krymp og stort farveudvalg.

NYHED 2016 # 0527 DAME XS-6XL (4XL-6XL kun i sort og hvid)

NYHED 2016

# 0641 DAME S-4XL

.

# 0640 HERRE S-4XL

# 0525 HERRE S-4XL

Vejl. butikspris kr. 399,95

239,-

Vejl. butikspris kr. 199,95

119,-

OXFORD SKJORTE FITTED Oxford dameskjorte med klassisk cut away-flip i forbedret Easy Iron-kvalitet.

Oxford-skjorte med button down-flip i forbedret Easy Iron-kvalitet.

YES T-SHIRT Kampagne T-shirt med rund hals, firelags halsrib og nakkebånd.

NYHED 2016 # 0271 DAME S-4XL

# 0270 HERRE 37/38-49/50

# 2000 S-3XL

Vejl. butikspris kr. 399,95

Vejl. butikspris kr. 49,95

239,-

29,-

Find nærmeste forhandler på www.sport-direct.dk

12244_SD_Annonce_266x330_ProfilBeklaedning.indd 1

13/09/16 13.12

4

En verden af smag sundhed og velduft Selv om te er verdens mest udbredte drik efter vand, er danskerne kaffeglade.

Det vil Jacob Carstensen fra Carstensens Tehandel i Aabenraa rokke ved med kvalitet og en god historie.

Af Lisa Dupont Lehtinen

D

u vil kunne dufte det, når du nærmer dig butikken, lyder det fra Jacob Carstensen, da avisens udsendte får instrukser om tehandlens placering i Aabenraas gågade.

Og netop som man nærmer sig, spreder der sig en sød og lidt krydret duft i næseborene. Carstensen Tehandel har i dag et sortiment på 364 teer. Det er andengenerations-tehandler Jacob Carstensen, som i dag har forretningen på sjette år.

– Vi har det største udvalg nord for Hamborg. Alle teerne står fremme i butikken, og disken er midt i lokalet, så kunderne selv kan gå på opdagelse. På den måde kan de kigge og dufte alt det, de vil. Jeg vil hellere have, at de går rundt og er nysgerrige frem for at føle sig utilpasse, hvis de skulle spørge efter en dåse hver gang, forklarer den 45-årige Jacob Carstensen.

Dog har der langt fra altid været samme udvalg.

En familieforretning Carstensen Tehandel blev etableret tilbage i 1988 i den anden ende af gågaden. Her gjorde Jacobs onkel, Peter Carstensen, sin mangeårige passion til en levevej. Peter kendte til butikslivet efter at have drevet faderens købmandsbutik i Åstrup ved Haderslev, men da tiderne ændrede sig, og supermarkeder blev udbredte, var tiden inde for ham til at sadle om.

– Der blev eksperimenteret med teblandinger ude i baglokalet og kræset om teen, fortæller Jacob Carstensen.

Dog havde den daværende butik "kun" 40 varianter.

Selvom kaffe også var oplagt at arbejde med, var interessen for te

stærkere for onklen, da han selv var tedrikker og nærede en kærlighed til den naturlige drik.

– Kaffe smager af kaffe. Man kan tilføje lidt lakrids eller andet, men smagen er den samme.

Te har til gengæld uanede smagsmuligheder. Man kan finde te for enhver smag, og selv børn kan lide det.

Det er desuden sundt og kan også virke beroligende og styrke koncentrationsevnen, lyder det fra Jacob Carstensen.

Selv drikker han en liter te om dagen.

Et skridt ind i teens verden Jacob Carstensen blev dog ikke direkte født ind i samme fascination af te. Det tror han er fælles for mange i

hans generation: – Man tænker lidt på en Medova-te, der har trukket for længe og er blevet besk.

Det er som et traume fra barndommen – ligesom stegt lever.

Det ændrede sig dog, da han kom til at arbejde med te. Da Jacobs onkel solgte butikken til hans far i 2008, havde far og søn pjattet med Fortsættes side 6

Carstensens Tehandel har 365 forskellige slags te, som tørstige kunder kan gå på opdagelse i.

Foto: Timo Battefeld

ANNONCE

”I samspil med vores tyske kolleger fra Dantax vil vi gerne dele ud af vores erfaringer på området, og det gør vi på et seminar, som finder sted den 8. november hos ITD i Padborg.”

Søren Kring

Sønderjyllands Revison - med afdelinger i Aabenraa, Padborg og Sønderborg - har meget fokus på dansk-tyske forhold.

Hvordan undgås problemer med transfer-pricing?

Danmark er et skatteparadis. Det mener i hvert fald de tyske skattemyndigheder. Tysk selskabsskat er i niveauet 30-32 procent, mens den i Danmark er reduceret til 22 procent. Nok er den danske skat lavere, men at kalde det for skatteparadis er måske at stramme den, mener Søren Kring, statsautoriseret revisor og partner i Sønderjyllands Revision.

- Imidlertid skaber synspunktet problemer for mange danske virksomheder, der har aktiviteter i Tyskland. Tyskerne er nemlig nervøse for, at de danske selskaber bevidst flytter indtægter fra Tyskland til Danmark og frivilligt betaler for meget skat her i landet, siger Søren Kring og fortsætter: - Bliver nogen snydt, og hvordan finder vi reelt ud af det?

Som praktiserende revisorer i grænselandet oplever vi i stigende grad, at tyske og danske skattemyndigheder stiller spørgsmål til ”afregningspriser”, det såkaldte transfer-pricing. Området er komplekst og præget af betydelige skøn, da lovgivningen ikke er - og næppe heller kan laves - så tingene kan vejes rent på en vægt. Derfor vil vi i samspil med vores tyske kolleger fra Dantax Steuerberatungsgesellschaft i Harrislee gerne dele ud af vores erfaringer på området, og det gør vi på et seminar, som finder sted den 8. november hos ITD i Padborg. Jeg er en af foredragsholderne sammen med min kollega Claus Thomsen.

Alle vil få gavn af seminaret Seminaret henvender sig især til ejerledere, og transfer-pricing behandles generelt, men krydres med eksempler fra vognmandsbranchen.

- Virksomheder, der ikke beskæftiger sig med transport, vil også få gavn af seminaret, som afvikles på dansk, men

med mulighed for at besvare spørgsmål fra salen på både dansk og tysk. Foredragene kommer til at foregå i et sprog, som er til at forstå. Altså ingen ”fag-kinesiske” begreber, men foredrag som tager afsæt i praktiske eksempler fra revisorernes hverdag, pointerer Søren Kring og tilføjer: - Der er tale om særlige grænseoverskridende problemstillinger, som i højere grad end tidligere er aktuelle for danske og tyske internationalt orienterede virksomheder. Seminaret vil belyse både de praktiske og teoretiske udfordringer, der er forbundet hermed - med primært fokus på transfer-pricing, som har til formål at sikre, at der handles på ”markedsmæssige vilkår” mellem hovedselskabet og datterselskabet i udlandet. Noget, der i praksis er forbundet med flere faldgruber og udfordringer. Med afsæt i praktisk information vil vi også orientere om andre faldgruber i samhandlen mellem Danmark og Tyskland.

Eksempelvis kan en uhensigtsmæssig selskabskonstruktion medføre dobbeltbeskatning af udbytte og ufrivilligt tilvalg af ekstra tyske skatter. Endvidere vil tendenser og udvikling i EU-retten i relation til transportforordning/ skattepligt af aktiviteter blive drøftet.

Undgå skattesager Formålet med seminaret er at hjælpe flest mulige virksomheder med at undgå disse ”giftige og ikke mindst opslidende problemstillinger”, som Søren Kring udtrykker det.

- Jo bedre forberedt en virksomhed er, jo nemmere undgås skattesagerne. Ligesom vi har også juridisk afdeling hos ITD oplevet et stigende antal konflikter og sager.

Endvidere er det konstateret, at flere af branchens virksomheder helt har overset de skattemæssige aspekter, når de har etableret virksomhed syd for grænsen. Det er andre

klassiske faldgruber, vi vil fortælle om på seminaret, siger Søren Kring, der erkender, at det er svært at lave et sæt regler, som giver en fair fordeling af indkomsten mellem Danmark og Tyskland.

- Reglerne er lavet, men bygger på, at virksomhederne skal dokumentere, at de handler mellem deres egne koncernforbundne selskaber på ”markedsvilkår”. Teoretisk en fair og regelret måde at gøre det på, men hvordan bliver en dansk virksomhed stillet, når både tyske og danske myndigheder anser de anvendte ”afregningspriser” for at være for lave? Det udløser et langvarigt retsligt tovtrækkeri med myndighederne - og imens tager begge parter pant i virksomhedens checkhæfte, slutter Søren Kring.

s-revision.dk INFO Seminaret om tranfer-pricing finder sted den 8. november kl. 13-16 hos ITD, Lyren 1, Padborg. Deltagelse er gratis. Tilmelding til seminar den 8. november kan ske via vores hjemmeside: s-revision.dk.

Sønderjyllands Revison - med afdelinger i Aabenraa, Padborg og Sønderborg - har meget fokus på dansk-tyske forhold og er Preferred Partner hos Dansk-Tysk Handelskammer, når det gælder rådgivning om skattemæssige forhold.

6

Den 45-årige Jacob Carstensen er indehaver af Carstesens Tehandel i Aabenraa. Hans onkel startede forretningen i 1988, og Jacob Carstensen har haft den i nu seks år.

Foto: Timo Battefeld Fortsat fra side 4

tanken om, at det kunne være sjovt for ham at starte. Det blev virkelighed, da faderen blev syg, og der skulle træffes en beslutning.

– Selv om jeg var glad for mit tidligere arbejde, bliver det dog svært at overgå dette. Det er en fantastisk gave at videreudvikle butikken og sortimentet, fortæller Jacob Carstensen.

Han arbejdede tidligere som kundeansvarlig for en virksomhed i Aarhus.

Ifølge ham er der fem seriøse tehandlere i Danmark, hvilket er ingenting i forhold til i udlandet.

Han forklarer, at vi førhen har drukket meget te, men at bønderne drak kaffe og tog det med til byerne.

– I dag er vi en lille kaffenation, men måske en generation mere, og tendensen vil vende, siger han.

Udvikler egne teer Ud over at sælge te arbejder forretningen med at udvikle nye tevarianter. Restauranter og hoteller henvender sig, hvis de ønsker at få deres egen te, forklarer Jacob Carstensen: – Her kan de komme med forslag til, hvilken smag teen skal have. Vi tager nogle grundsten – om den skal være sød eller frisk, om den skal være to-eller tredelt, eller om den

kun skal have én smag, for eksempel jordbær.

Det kræver dog også et vist kendskab: – Man skal vide, hvilken smag det afgiver, og hvad den passer sammen med.

Af firmaets egne teer kan nævnes Chilli-trøffelte, Sønderjyske teblanding, Istanbul Night og golf-teen Hole in one.

– Da vi valgte navnene, tænkte vi ikke over, at det kunne blive succeser – så havde vi måske valgt noget andet, siger Jacob Carstensen med et smil.

Opskriften på golf-teen er hemmelig, men Jacob Carstensen afslører at den blandt andet består af jordbær, kiwi, hyldeblomst og lakridsrod.

– Den virker hver gang. Alle kan lide den. Den er naturligt sødet og tager den søde trang om eftermiddagen, hvor man har nemt til snacks.

Det er ren sundhed, siger han.

Eksotiske tetyper – Man skal ikke mange år tilbage, før der kun var en tarvelig Pickwick eller Lipton til tedrikkerne, mens kaffeelskeren fik håndplukkede bønner fra den mest eksotiske kaffemark, lavet på en dyr kaffemaskine, der kan skrive dit navn i cappuccinoskummet. Nu begynder tedrikkere at få lige så god kvalitet, siger han.

Derfor satser Carstensens Tehan-

del på flere cateringkunder. Butikken er den eneste forhandler i Norden af te fra vilde buske. Den bliver plukket i den del af Kina, der grænser op til Indien.

– Bladene er plukket to-tre måneder for tidligt, så de har ikke nået at folde sig ud endnu. Normalvis er den hvide te mild, mens denne er krydret. Der er hyld og anis og sød-

Carstensens Tehandel Jacob Carstensen er 45 år og indehaver af Carstensens Tehandel i Aabenraa.

Han bor med sin datter på syv år et stenkast fra butikken i Aabenraa.

Tehandlen har også en webshop, carstensenstehandel.dk Carstensens Tehandel har syv ansatte.

me i slutningen. Man tænker: Wow, hvad skete der lige her? Den er så speciel, at jeg ikke får den hjem hvert år, og derfor skal den sælges til ægte teelskere. Det var en stor oplevelse for min onkel at smage den for første gang, efter at han havde arbejdet med te i 30 år, fortæller Jacob Carstensen.

Han sammenligner te med vin.

Dog har teen har langt større variation.

– Jeg kunne sagtens have et sortiment på 1800 teer. Så stort et udvalg er der, siger han.

De nye tedrikkere Den nye generation af unge er ikke fødte kaffedrikkere ligesom tidligere generationer, men er mere åbne og sundhedsorienterede, mener Jacob Carstensen: – Det er en "flavour"-generation.

Ting skal smage af noget, og mad skal have en ordentlig kvalitet.

Han håber derfor især at kunne appellere til den unge generations nysgerrighed med sine teblandinger.

– Det nye publikum har ikke samme loyalitet som den ældre generation. De har ikke deres bestemte slagter eller grønthandler, men shopper rundt. Derfor er det vigtigt med kvalitet og historie, for den kan man ikke købe for penge, mener Jacob Carstensen.

Bluepack har vind i sejlene med CSR ”Vi er medlemmer af UN Global Compact og som leverandør arbejder vi efter en særlig Code of Conduct, som betyder at vi også skal kunne redegøre for arbejdsforholdene hos vore udenlandske samarbejdspartnere. De er jo som led i værdikæden, med til at tegne helhedsbilledet af vores virksomhed. Det er værdier som vores kunder sætter pris på.”

Adm. dir. Poul Strandmark, Bluepack

Vores løsninger holder på alle måder Servicefilosofien hos Bluepack A/S er helt enkel: Dialogen er helt central – i kombination med åbenhed, troværdighed, viden, rådgivning og uddannelse.

Vi er samtidig helt kompromisløse, når det gælder kvalitet. For det har vores kunder brug for, at vi er. Kunderne har brug for emballageløsninger, der matcher de krav, de selv bliver stillet over for fra egne kunder og myndigheder.

Et spørgsmål om kvalitet Kvalitet er også et spørgsmål om sikkerhed. For eksempel for de fødevare- og medicinalvirksomheder, der skal leve op til nogle ekstremt skrappe krav til kvalitet. For den vognmand, der skal transportere store mængder af byggematerialer. Eller for den håndværker, der skal modtage og arbejde med materialerne.

Alle har de brug for, at vi ved, hvad vi har med at gøre – og at vores løsninger holder på alle måder. Også når de bliver testet af myndigheder og andre eksterne aktører. Det er også derfor vi i dag er ISO 9001 certificerede – så har vi papir på det.

Indien, hvor vi investerer i forskellige støtteprogrammer – bl.a. i samarbejde med Udenrigsministeriets repræsentanter i det enkelte område.

Aktiv miljøprofil Med en veldefineret profil på CSR-området (bl.a. arbejdsmiljø og socialt engagement) er det kun naturligt, at Bluepack A/S har en aktiv miljøprofil, som vi alle bidrager til i det daglige.

Alle medarbejdere sorterer deres affald med folie, pap, papir og jern som de største mængder. Sorteringen giver os mulighed for at levere affald med en meget høj genbrugsværdi. Det betyder, at vi – modsat mange andre virksomheder – ikke skal betale for at aflevere vores affald. Samtidig har vi etableret solcelleanlæg på taget af vores hovedkvarter, så vi er 100 procent selvforsynende med strøm.

Corporate Social Responsibility Hos Bluepack A/S er CSR en naturlig del af hverdagen – og i vores måde at agere på i forhold til vores omverden. Vi vurderer aktivt vores leverandører og den måde de fremstiller produkterne på.

Vores holdninger og værdisæt gør vi gerne synlige over for vores samarbejdspartnere og opfordrer dem til at tage tankerne til sig. Det gælder især i

BLUEPACK A/S · Havnegade 5-9 · DK-5100 Odense C Tlf. +45 66 11 58 32 · info@bluepack.dk · www.bluepack.dk

8

Rejseglæde på to hjul Henrik Nielsen fra Kolding skiftede designertøj ud med cykeltrøje, da han i januar startede et cykelrejsebureau.

Af Lisa Dupont Lehtinen

D

a andre hoppede ind i det nye år, kom den 57-årige Henrik Nielsen nærmest cyklende ind i 2016. Et karriereskifte stod for døren.

I januar lancerede Henrik Nielsen sin virksomhed Bikeriders.dk i Kolding. Her arrangerer han cykelferier til Mallorca.

Selvom det ikke er uset på rejsemarkedet at sende danskere på ferie på en cykelsaddel, så adskiller Bikeriders.dk sig ved at henvende sig til "hygge-cyklisten", mener Henrik Nielsen.

– I cykelklubberne er der en elite,

som gerne tager på cykelferie i udlandet, men tilbage er den store skare, der ikke lige er A-ryttere, men som gerne vil cykle på en ferie, samtidigt med at de oplever spændende kultur og natur, forklarer han.

Det er en aktiv cykelferie uden høje krav og konkurrence, siger han, og man kan vælge blandt andet en vinrute og en bjergrute.

Deltagerne vil dog ikke gå i seng uden ømme lår, lyder det fra Henrik Nielsen: – I stedet for at sidde i en varm bus cykler deltagerne rundt på øen. Selvfølgelig med stop undervejs. Hvis der er nogen, som har mere energi

tilbage, så finder jeg et bjerg at sende dem op ad.

Stiftelsen af Bikeriders.dk betød, at sønnen måtte overtage ledelsen i tøjfirmaet Libert'e, som Henrik Nielsen havde arbejdet for siden 1997 og ejet siden 2002.

Smag for landevejene Henrik Nielsen fik selv lyst til at træ-

de i pedalerne tilbage i 1999, da han havde købt sin brors racercykel og nytårsaften kom til at love, at han ville cykle fra Aarhus til København.

360 lange kilometer.

– Pludselig havde jeg et mål, og jeg oplevede, hvordan det at cykle derudad hjalp mig til at blive bedre til at fokusere og rense hovedet for tanker, lyder det fra ham.

Brian Sørensen Bestil på nembillet.dk

Manden bag CULT En indsigtsfuld og spændende iværksætterhistorie, som virkelig giver stof til eftertanke og inspiration til det at drive forretning.

Datoer Tirsdag den 22.11.16

Foredraget handler om CULTs historie og om at udfordre det ordinære.

Hvordan vi gang på gang har gået mod strømmen, hvordan vi har lavet anderledes markedsføring, har trodset kriser og set dem som muligheder.

Hvordan vi har lavet fejl og lært af dem…

Brian Sørensen 43 år er grundlægger og hovedaktionær i CULT A/S. Han er manden bag produkter som CULT Energy, Shaker, Mokaï og mange flere - livsnyder og kreativ ildsjæl.

En del af Jysk Fynske Medier

Kl. 19.00

Comwell Kolding Præsenteres i samarbejde med:

PRIS 195,+ gebyr: kr. 15,-

9 For Henrik Nielsen handler cykling ikke blot om det konditionsmæssige, men i lige så høj grad om fællesskab og sammenhold.

Foto: Jacob Schultz

fordi man skal samarbejde som et hold for at få alle med, forklarer han.

I nogen tiden gik han med tanken om at bruge cykelglæden og de nyopdagede gevinster professionelt.

Og det endte med at være den rette beslutning for Henrik Nielsen.

– Det gav rigtig god mening for mig at bruge mine sidste aktive år på cykling, da det er noget, jeg holder meget af nu. Jeg er alligevel ved at være for gammel til at arbejde med modetøj, griner han.

Henrik Nielsen nåede sit mål og ankom til København på to hjul, men han var ikke klar til at slippe styret igen.

Derfor sigtede han mod Paris i 2012, da han var kaptajn for Team Rynkeby Trekanten.

– I forbindelse med turen til Paris lærte jeg, hvor godt et værktøj cykling er. Det skaber sammenhold,

Give unge et skub – Når man cykler, bliver man ikke skiftet ud, hvis man ikke klarer sig godt, ligesom i for eksempel fodbold eller håndbold. Det handler om at få alle med, og nogle gange er man den, som er god til at skubbe eller måske tage vinden for de andre, og andre gange er man den, som har brug for hjælp. Det bliver bygget et stærkt fællesskab op, forklarer Henrik Nielsen.

Cykelsportens logik kan derfor også bruges på andre områder end blot det konditionsmæssige på landevejene, mener han.

Derfor har Henrik Nielsen indgået et samarbejde med Kolding Kommune, hvor han er med til at motivere unge mennesker, der ikke kan få

taget ordentligt hul på den voksne tilværelse og måske bruger tid hjemme foran computeren frem for at finde ud af, hvad de egentlig vil med livet.

– De unge er måske skoletrætte, så det handler om at få dem ud, hvor de kan få et fællesskab og finde ud af, hvad de er gode til. Det er vigtigt at have noget at stå op til om morgenen og opleve de små sejre ved at pludselig at have cyklet 200 kilometer på en dag, siger han.

Kurset skal vare 12 uger, og han er ved at lægge en sidste hånd på det sammen med kommunen. Der vil blive cykeltræning tre gange om ugen og virksomhedspraktik de resterende to dage. På den måde får deltagerne både motion og virksomhedserfaring, og de får opbygget sig et netværk, siger Henrik Nielsen.

Der skal også startes et projekt for flygtninge, hvor de skal lære at cykle og lære deres by og dens mennesker at kende.

– Selvom det kan være svært at kommunikere, så er cykelsprog internationalt. I forhold til flygtninge handler det om at vise dem, at cykling ikke er udtryk for lavstatus, men en del af den danske kultur. Selv vores statsminister cykler jo.

Henrik Nielsen 57 år, bor i Kolding, gift og har tre sønner og to børnebørn.

Han driver rejsebureauet Bikeriders.dk, der har specialiseret sig i cykelrejser til Mallorca.

Desuden samarbejder han med Kolding Kommune om at motivere unge mennesker samt flygtninge gennem cykelsporten, og han tilbyder motivationskurser til virksomheder.

Siden 2002 har han ejet tøjfirmaet Libert'e. Det er nu overgivet til hans søn, som driver virksomheden.

I 2012 var Henrik Nielsen kaptajn for team Rynkeby Trekanten, hvor de cyklede til Paris for at indsamle penge til Børnecancerfonden.

Island eller Færøerne - Fantastiske oplevelser i særklasse Tag jeres personale med til Island eller Færøerne, hvor I kan opleve en masse spændende aktiviteter, fantastisk natur, lækker mad og hyggeligt samvær.

North Travels dygtige medarbejdere har mange års erfaring i at arrangere grupperejser til Island og Færøerne og kan hjælpe med at sammensætte en uforglemmelig firmatur.

Lad turen til Island starte med en tur i Den Blå Lagune. Kør i superjeep til Den Gyldne Cirkel, hvor I oplever det geotermiske område ved Geysir og det smukke vandfald Gullfoss. Tag på snescooter på Langjökull gletsjeren eller ATV tur i det barske men smukke landskab.

Færøernes fabelagtige klippekyst kan opleves på en spændende tur med hurtiggående RIB-boat. Bliv udfordret på en vandretur i den færøske natur. Oplev den færøske kultur og de maleriske, små bygder på en bustur rundt på øerne.

Tlf. 2489 2113 e-mail: info@northtravel.dk www.northtravel.dk

ANNONCE

ANNONCE

12

Der skal altid være tid til at tænke Claus Eskildsen skiftede i sin tid stillingen som erhvervschef i Faaborg Kommune ud med direktørtitlen i stål- og jernvirksomheden Kami, som han blev medejer af.

Tiden har vist, at erhvervschefens prædiken om tid til tanker og en god forretningsplan holder stik i virkeligheden.

Af Anette Jorsal

C

laus Eskildsen vidste lige præcis, hvad der ville være det allervigtigste for ham som direktør og medejer af en virksomhed. Aldrig at drive en virksomhed fra klokken syv til 16 med tungen ud af halsen.

– Der skal være tid til at smække benene op på bordet og tænke sig om. Det er ødelæggende for udviklingen af virksomheden, hvis man har alt for travlt og bare kæmper sig gennem dagene uden at spørge sig selv: "Hvordan skal virksomheden se ud om to år?"

Det var han og hans direktørkollega, Peter Billum, enige om, da de blev den daglige ledelse af stål- og jernvirksomheden Kami i Faaborg, for som Claus Eskildsen siger med et smil: – Peter skulle arbejde, og det skulle jeg ikke.

– Nej, sandheden var, at det var min opgave at skubbe virksomheden i den rette retning, men somme tider har vi også for travlt, og så får vi ikke snakket, men så er der lige én, der siger stop, og vi sætter os ned.

– For der er altid én, der skal have det store overblik. Det prædikede jeg, da jeg var erhvervschef, og det har virket.

Claus Eskildsen ved godt, at det er svært, når man driver en mindre virksomhed, for efter arbejde skal smedemesteren eller tømrermesteren hjem til regningerne og beregningerne, men det er nu engang den frie tanke, der skaber udviklingen.

God plan og krise De var fire investorer, der overtog Kami i 1999, og to af dem skulle tage sig af den daglige ledelse.

– Der var seks medarbejdere, og de var da dødbekymrede for, hvordan de skulle tjene nok til både deres egen løn og til to direktører, men vi havde en god forretningsplan, og det har vi altid haft. Det har jeg også taget med fra min tid som erhvervschef. Det var også forretningsplanen, vi kunne låne penge på i banken, fortæller Claus Eskildsen.

Det gik godt, og Kami, der er ren underleverandør inden for jern og stål til fødevaresektoren, offshore og industrien, voksede op gennem 00'erne. Der kom flere kunder – store og små, og der var efterhånden godt 50 ansatte. Men – så kom outsourcingen og krisen.

– Der kom nogle voldsomme år, hvor vi måtte skære medarbejderstaben ned fra godt 50 til de 30 mand, som vi er i dag, siger Claus Eskildsen.

Kami er delt op i Kami Stål A/S, Kami Jern Aps og ingeniørdelen i Cotech Aps. Dertil kommer en afdeling i Seattle i USA, som har opgaver inden for fiskeindustrien.

Det lykkedes virksomheden at klare både krise og outsourcing stort set uden røde tal, og der har været plads til at skifte maskiner ud og holde værksteder vedlige.

Påpasselighed Opskriften på de sorte tal midt i en krisetid har ifølge Claus Eskildsen været påpasselighed.

– Vi er nogle fedterøve, og det går nok mest ud over os selv. Uden at tale meget om det har vi bare været helt enige i ledelsen om, at vi ikke skulle køre i store, fancy biler, og vi skulle ikke trække store overskud ud til os selv.

– Vi får vores løn, og vi har det

godt med det, vi får. Vi opfører os ansvarligt.

Til gengæld trækkes der penge ud af de tre aktive selskaber for at lægge dem ind i et holdingselskab, hvor de skal ligge, indtil der eventuelt bliver brug for dem i driften i ét af selskaberne.

– Vi har mange selskaber, men nogle af vores kunder er også meget store, og nogle af projekterne er store. Hvis nogle af dem skulle vælte os, skal de kun kunne vælte en blok frem for hele virksomheden, siger Claus Eskildsen.

Kami har stadig nogle af de kunder, som har outsourcet produktionen. Flere af dem har valgt at lægge de første maskiner af en ny produktion hos Faaborgvirksomheden.

– Vi har flere gange oplevet, at store kunder har outsourcet, men de lægger produktionen af de første ti maskiner eller deres prototyper hos os. Vi ved godt, at vores berettigelse i de opgaver er, at vi ligger tæt på kunden, og at vi taler samme sprog.

Nye veje I 2012 besluttede ledelsen i Kami, at virksomheden skulle certificeres, så den kan arbejde på søen, og det gav en del opgaver både i den danske og norske offshore-industri.

Så gik pusten ud af den branche, men Kami er klar til at tage fat igen, og rent faktisk har virksomheden fået andre store opgaver i Norge.

Senest har Kami fået en opgave med at levere syrefaste rør til brandslukningssystemet i tunnellerne til det nye hurtigtog mellem Oslo og Bergen.

CLAUS ESKILDSEN 61 år, direktør og medejer af Kami i Faaborg.

Handelsuddannet fra Niels Broch. Efter et par stillinger i Danmark blev han ansat til at lede Industriministeriets handelskontor i Seattle i USA, hvor han skulle hjælpe danske virksomheder ind på markedet. Det gik fint i godt fire år, hvorefter han blev direktør for én dansk virksomhed, som slog sig ned i Seattle.

Herfra til Faaborg som erhvervschef i seks år.

1999 købte han Kami sammen med tre medinvestorer, og bliver administrerende direktør.

KAMI Kami kan blandt andet kantpresse, valse, robotsvejse, save og bearbejde rustfrit stål, sort jern, aluminium og slidstyrkestål.

Kami er delt op i Kami Stål A/S, Kami Jern Aps og ingeniørdelen i Cotech Aps. Dertil kommer en afdeling i Seattle i USA. 30 ansatte i Faaborg og 18 i Seattle.

Underleverandør inden for jern og stål til fødevaresektoren, offshore og industrien.

Etableret i 1984.

13

Historien gentager sig ved generationsskifte

Claus Eskildsen drømmer om snart at samle Kami på en adresse. I dag ligger Kami på to adresser i Faaborg. I 2007 var man klar til første spadestik på nyt byggeri, men i dag er man lykkelig for, at man ikke kom i gang lige før krisen. Tim Kildeborg Jensen

For 17 år siden overtog Claus Eskildsen, brødrene Peter Billum og Ole Billum samt Nis Kragh, USA, virksomheden Kami i Faaborg. Den var i 1984 etableret af Kaj Milling, der var værkfører på Faaborgs store virksomhed Skako, men i slutningen af 90'erne syntes han som 59-årig, der kom flere og flere krav til tegningsmaterialet og udregninger. Hidtil var kunderne jo bare kommet med en tegning, og Milling og hans medarbejdere løste opgaven.

Claus Eskildsen og Peter Billum var dengang vilde efter at komme i gang med de nye tider og krav.

I dag er Claus Eskildsen 61 år, og Kami-ledelsen er så småt begyndt at tænke i en ny generation, for der kommer flere og flere krav til certificeringer og dokumentation. Derfor er ingeniør Nis Bjerring ansat og ejer 20 procent af virksomheden, og han står for, at virksomheden kan leve op til de mange krav også på nye felter, blandt andet inden for offshore.

– Det har givet os mange spændende muligheder for nye opgaver, siger Claus Eskildsen.

ERHVERVSBYGGERI Har din virksomhed pladsmangel?

Mangler du lagerplads eller måske skal der bygges nyt domicil?

Valdemar Byg Totalentreprenør klarer store og små opgaver Vælg Valdemar Byg Totalentreprenør - så undgår I overraskelser!

Punktlighed

Vi gør IT mere enkel – og ser mulighederne...

Løsninger og rådgivning med udgangspunkt i din virksomheds ønsker og behov Vi kan hjælpe med en bred vifte af løsninger der effektiviserer og udvikler din forretning.

Fra ERP-systemer til mobile løsninger og hosting. Du kan også outsource alle eller udvalgte it driftsopgaver til os – så I kan fokusere på det, I er bedst til.

Vi lægger stor vægt på at løse opgaverne i tæt samarbejde med dig som kunde.

Læs mere om hvordan vi sammen kan skabe effektive it-løsninger.

Se mere på ProInfo.dk eller ring på telefon 86 42 57 11 Bredstrup Markvej 19, 7000 Fredericia Tlf. 23 96 61 61 www.valdemarbyg.dk

Over 65 års erfaring

Kvalitet til tiden

14

Nu har jeg fået min frihed igen Finansmanden Lars Seier Christensen satser egne millioner på at hjælpe nye virksomheder i gang. Efter 20 år som administrerende direktør i Saxo Bank er han igen herre over sin egen tid og bruger sin frihed og pengetank til at investere i en række nye virksomheder.

Af Peder Bjerge

S

olbrændt. Og med skægstubbe.

– Nu får du mig i ferieudgaven, smiler Lars Seier Christensen, da han kommer ind af døren.

Han lægger den sorte skuldertaske på stolen ved siden af sig, da han sætter sig ved mødebordet på første sal i Brønnums Hus, en statelig bygning fra 1866, lige over for det Kongelige Teater og – ikke mindst – metrobyggeriet på Kongens Nytorv. Lars Seier Christensen lader sig dog ikke mærke med støjen fra byggepladsens massive maskiner.

Erhverv Danmark møder finansmanden til et interview om hans nye liv, hvor han som investor satser sine egne penge på en række forskellige virksomheder.

I den brede offentlighed er Lars Seier Christensen måske mest kendt som en ivrig debattør, der med ord og egne penge støtter det politiske parti Liberal Alliance. Eller som bankdirektøren bag sponsoratet af Bjarne Riis' professionelle cykelhold.

Men siden årsskiftet har han skiftet direktørstolen i Saxo Bank ud med rollen som privat investor, der satser egne penge på en række forskellige danske virksomheder – lige fra gourmetrestauranten Geranium med tre Michelin-stjerner til et nyt cykelhold sammen med Bjarne Riis.

Meget nerve i de unge Efter 20 år som administrerende direktør i Saxo Bank – en virksomhed, han stiftede i 1992 sammen med Kim Fournais – skulle der ske noget ganske andet.

– Jeg trak mig ikke tilbage fra min rolle i Saxo Bank for at gå på pension. Jeg havde lyst til at prøve noget

andet, inden jeg blev for gammel.

Og 20 år i det samme job var rigeligt. Nu har jeg fået min frihed tilbage. I stedet for at være operationel chef skal jeg være med til at udvikle virksomheder til at blive operationelle, siger Lars Seier Christensen.

Næsten i samme åndedrag fortsætter han: – Og jeg kan godt lide unge startup-virksomheder. Der er rigtig meget nerve. Og det hele er ikke lagt i skabeloner endnu. Samtidig er det vigtigt for landet, at vi får nogle flere nye virksomheder. Det er jo i virkeligheden dem, der skaber job og vækst. Det kommer ikke fra de store virksomheder, siger Lars Seier Christensen.

Selvfølgelig vil mange af de nye virksomheder slå fejl, men det ændrer ikke på, at iværksætterne er afgørende for fremtiden, understreger han.

At flere og flere unge studerende på for eksempel CBS, Copenhagen Business School, drømmer om at blive selvstændige er gode tegn. Kan man samtidig skubbe til fordommene over for folk, der går konkurs med deres virksomhed, ville det være endnu bedre, mener Lars Seier Christensen. Han henviser til USA, hvor en konkurs ikke nødvendigvis er med til at diskvalificere de uheldige.

Hvis de har lært noget af deres nedtur, kan det lige frem være en fordel.

– I Danmark er konkurslovgivningen meget drakonisk, så det kan være fatalt, hvis det går galt for den enkelte. Det bør ikke være en økonomisk dødsdom at gå konkurs med sin virksomhed, siger han.

Den røde tråd Umiddelbart synes Lars Seier

Kort om Seier Capital Lars Seier Christensen har i selskabet Seier Capital økonomiske interesser i 25 selskaber, herunder Saxo Bank. Inden for start-upvirksomhederne fordeler investeringerne sig over en række forskellige brancher, hvor teknologi og livsstil tegner sig for hovedparten.

Men selskabet har også skudt penge i for eksempel Rungsted Ishockey og et nyt cykelhold sammen med Bjarne Riis.

Med det sidste årsregnskab har Seier Capital aktiver for 2,89 milliarder kroner og præsterede et overskud lige knap 164 millioner kroner. Året forinden – i 2014 – endte året med et tab på knap syv millioner kroner.

Kilde: seiercapital.com, cvr.dk

15 Efter 20 år som administrerende direktør i Saxo Bank, syntes Lars Seier Christensen skulle der ske noget ganske andet.

Han investerer nu noget af sin massive pengetank i nye virksomheder.

Foto: Thomas Brolyng Steen

Christensen at have spredt sine investeringer ud over en meget bred palette af virksomheder. Et hurtigt kig ned ad listen af virksomheder opregnet på Seier Capitals hjemmeside spænder over mange brancher.

– Ja og nej. Jeg bilder mig ind, at der er en rød tråd i det. Selvfølgelig kan jeg afvige fra den. Jeg har jo ikke en række aktionærer, jeg skal stå til regnskab overfor. Jeg har min frihed til at træffe mine egne gode og dårlige beslutninger, siger han.

Lars Seier Christensen peger på, at investeringerne fordeler sig inden for to grupper, nemlig teknologi og livsstil. Den første gruppe omfatter virksomheder, der arbejder med at udvikle teknologier, der er bedre til at udnytte de enorme mængder af data, som virksomheder har om deres kunder. Og her er det lykkedes for Seier Capital at få en aftale med et af verdens førende universiteter, nemlig Massachusetts Institute of Technology – som oftest forkortet M.I.T. – om et samarbejde for at udvikle virksomhederne.

– I den anden gruppe har vi virksomheder inden for livsstil, underholdning og sport, alt det, der gør livet lidt sjovere, lidt kønnere og lidt smukkere. Og her falder Geranium, Juicy Burger, cykelholdet og ishockey ind, siger Lars Seier Christensen.

Menneskene bag Selv synes han ikke, at han er så meget anderledes end andre investorer, når han overvejer, om han skal investere i en ny virksomhed. Først og fremmest ser han på de mennesker, der står bag virksomheden.

– En middelmådig idé med et stærkt hold kan sagtens være attraktiv, mens en stærk idé med et middelmådigt hold har en tendens til ikke at lykkes. Og sjovt nok ændrer en idé bag en virksomhed sig løbende. Sådan var det også i Saxo Bank. I dag er banken et helt andet sted end der, hvor vi begyndte i 1992. Dengang havde vi dårligt hørt om internettet, siger Lars Seier Christensen.

Selvfølgelig skal ideen ikke være – med hans ord – "helt hjernedød", men det er langt mere vigtigt for ham som investor, at iværksætterne har den rigtige kvalitet til at gennemføre deres projekt.

– Evnen til at skifte spor hurtigt er vigtig for dygtige ledere. De skal være i stand til at observere, hvad der sker rundt omkring dem. Så holdet er vigtigt at se nærmere på sammen med ideen, som selvfølgelig skal være god. Men det er den som regel, når der er et stærkt hold, siger han.

Sidst, men ikke mindst vigtigt, bør man se kritisk på, hvor stort markedet er. Med andre ord skal forret-

ningen helst kunne bredes ud geografisk, så der er mulighed for at få et ordentligt afkast af de penge, Lars Seier Christensen har investeret i virksomheden.

– Tit er der tale om meget udmærkede ideer, men de er meget snævre.

Hvis ikke ideen kan skaleres op – selv om den kan være fin og teamet godt – går det ikke. Man skal kunne se for sig selv, at virksomheden kan bredes ud i USA eller i Asien, siger han.

Lars Seier Christensen understreger, at dette selvfølgelig ikke gælder for de penge, han har skudt i gourmetrestauranten Geranium: – De skal selvfølgelig ikke have en million kunder om dagen. Her handler det om at arbejde sammen med mennesker, der er perfektionister og gerne vil gøre deres yderste. Det handler om at være stolt og glad for at være med i projektet.

Kort om Lars Seier Christensen Født 19. januar 1963 i København. Klassisk-sproglig student fra Zahles Gymnasium i 1981.

1982-1986 var han medejer af baren Isabelle i det sydlige Spanien, og i et år herefter arbejdede han som kok på restauranten Chico's i København.

1988-94 dealer i selskaberne Petley & Co., LIT Europe og Gerald Metals, hvor han fortrinsvis handlede med valuta.

I 1992 stiftede han og Kim Fournais fondsmæglerselskabet Midas, der i 2001 skiftede navn til Saxo Bank.

Administrerende direktør i banken 1995-2015.

I 2016 omdannede han sit personlige holdingselskab til – under navnet Seier Capital – at varetage sine investeringer i en række virksomheder inden for livsstil og teknologi.

Ejer 26 procent af Saxo Bank, der er værdisat til lidt under ti milliarder kroner.

Gift med britiske Yvonne Seier Christensen i 1983. Parret har fem døtre.

Kilder: DR, Børsen, Berlingske Business mv.

16

VW satser på at holde på kunderne med følelser VW satser på at knytte sine kunder til sig med oplevelser i temaparken Autostadt. Og oplevelser er afgørende i konkurrencen om forbrugerne, mener danske eksperter i oplevelsesøkonomi.

e seks 90 meter høje glasdøre er lukkede. I dag er det køligt – kun 22 grader denne august morgen – så strømmen af mennesker bevæger sig gennem de noget mindre svingdøre ind på den overdækkede plads.

Hvis ikke de har købt deres billetter online, kan de købe adgang i den runde, hvide reception lige inden for dørene.

Højt over menneskemængden svæver en 4,5 ton tung gitter-globus i aluminium. Et skilt på den sydlige halvkugle viser dato, temperatur, længdegrad og breddegrad på stedet, hvor vi befinder os: I den tyske

by Wolfsburg: Erhverv-Danmark besøger Autostadt – en temapark åbnet af en af verdens største bilproducenter, den tyske VW-koncern i 2000 – der hvert år besøges af mere end to millioner mennesker fra det meste af verden. I Europa kan kun Disneyland nær Paris tiltrække flere gæster.

– Men Autostadt er ikke en forlystelsespark. Selvfølgelig anvender vi elementer som disse. Men vi tilbyder også viden og uddannelse både om biler og emner som bæredygtighed. Autostadt er heller ikke kun for vores kunder. Det er åbent for alle besøgende, siger Dr. Lino Santacruz, kommunikationschef for Autostadt.

hektar park, åbnede Autostadt dørene for offentligheden i 2000.

Ud over pavilloner for koncernens bilmærker – fra Bentley til Audi – har parken restauranter, et bilmuseum, et femstjernet hotel og sidst – men alt andet end mindst vigtigt – et afhentningscenter. I stedet for at hente deres nye VW Golf, Beetle eller Passat hos bilforhandleren, kan kunder fra Tyskland, Holland og Østrig vælge at tage til Autostadt for selv at hente deres nye folkevogn. Til gengæld giver VW dem gratis adgang til Autostadt samt gavekort til restauranter og souvenirbutikker.

Men dette vender vi tilbage til senere.

Lad os for et øjeblik undre os over, at en bilproducent spenderer over tre milliarder kroner på at skabe en oplevelsespark for sine kunder. Men måske er det ikke så usædvanligt endda.

Den tyske bilgigant er ikke nemlig alene om den slags projekter. Med sit butikskoncept forsøger it-producenten Apple at gøre det til noget særligt at købe en computer eller mobiltelefon. Man behøver såmænd ikke tage til udlandet. I Billund har legetøjsproducenten Lego med Legoland skabt en forlystelsespark. På Sjælland finder de sliklystne BonBonland. I det sønderjyske, på Als, besøger danske og udenlandske børnefamilier Danfoss Universe, drevet af industrikoncernen Danfoss.

Virksomheder skaber oplevelser Efter at VW havde brugt 435 millioner euro (mere end tre milliarder kroner, red.) på at anlægge de 28

Mere værdi Ifølge professor Jon Sundbo fra Roskilde Universitet, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, har

Af Peder Bjerge

D

mange virksomheder erkendt, at oplevelser er blevet et stadigt vigtigt element i markedsføringen af varer og service.

– Og det handler om, at vi som forbrugere har fået dækket vores fundamentale behov. Vi er blevet rigere. Så nu vil vi have oplevelser for at berige vores liv. Virksomhederne kan koble oplevelser på deres varer og serviceydelser. Det kan være design, som vi ser med forbrugerelektronik. Eller det kan som her være udstillinger og oplevelsesparker, siger Jon Sundbo.

I sidste instans handler det om at adskille sig fra konkurrenterne. Og ikke mindst kan virksomhederne tage mere for deres varer, fordi kunderne tillægger deres brand mere værdi, lyder hans pointe. Og det kan virksomhederne gøre på forskellige måder. I forhold til Legoland er der en direkte tilknytning til leg med klodserne. Ifølge Jon Sundbo går VW mere indirekte til værks ved i Autostadt mere at satse på bil-interesse i almindelighed.

– Og på den måde er Autostadt måske lidt mindre betydningsfuldt for salget af biler end Legoland er for Lego. Til gengæld er det med til at give VW-brandet mere værdi i forhold til kunderne, siger Jon Sundbo.

Og i forhold til den skandale, der sidste år brød ud, da det kom frem, at VW havde manipuleret med miljøtests af deres biler med firecylinder dieselmotorer, mener Jon Sundbo, at initiativer som Autostadt kan være Fortsættes side 18

Kort om Autostadt I 2015 besøgte 2,42 millioner mennesker VW-koncernens temapark, Autostadt i Wolfsburg.

Ud over et bilmuseum og otte pavilloner til hver af VW's bilmærker – fra Bugatti til Skoda – huser parken 13 restauranter.

Samtidig er der udstillinger og to biografer. Mens børn kan prøve at køre elektriske minibiler på en bane, kan voksne med et kørekort få adgang til for eksempel at prøvekøre den elektriske udgave af VW Golf eller afprøve offroad-banen med en firhjulstrækker.

Autostadt er opført i tilknytning til VW's fabrik i Wolfsburg, og en af attraktionerne er netop en tur gennem fabrikkens produktionshaller.

Ud over dette kan forbrugere fra Tyskland, Østrig og Holland afhente deres nye VW-bil i parken. Hver dag henter kunderne godt 500 nye fra afhentningscenteret. I 2015 blev 168.514 VW-biler hentet af køberne. Danske forbrugere har ikke mulighed for at afhente deres bil i Autostadt.

Kilder: Autostadt

17

Autostadt er ikke kun for voksne bilentusiaster. Også børnefamilierne lægger vejen forbi temaparken, der har forskellige tilbud til de mindste.

Foto: Autostadt

Efter at VW havde brugt 435 millioner euro (mere end tre milliarder kroner, red.) på at anlægge de 28 hektars park, åbnede Autostadt dørene for offentligheden i 2000.

Fotograf: Marc-Oliver Schulz/Autostadt

HP Masking g er dansk distributør af

Kva litets

A

ffra verdens d fførende producent, Dr. Shrink

Premium produkterne, der produceres i USA, er af 100% recirkulerbart plast og er derfor et grønt miljøvenligt produkt, der er let at genanvende. Alle typer plast er UV-bestandig.

Dr. Shrinks Premium krympeplast har uendelige anvendelsesmuligheder inden for:

Industri, opbevaring, transport, byggeri og stilladser, bådindustri, skadesservice, landbrug og meget, meget mere.

VIENNA INTERNATIONAL AIRPORT - Hanger nº 7 REALISATION: 2012 - 2014 COATING SYSTEM DESCRIPTION: HeMPaDUr FaST DrY 17410 HEMPACORE ONE FD 43601 HEMPATHANE 55210

HP Masking lagerfører Danmarks største udvalg af krympeplast og ligeledes udstyr hertil Nu har man også indset i Danmark, at krympeplast er nyttigt til stilladser. Her sikres der med krympeplast et optimalt arbejdsmiljø for håndværkere, samtidigt med, at der fremstår et professionelt ydre.

Vi tilbyder

...et bredt sortiment indenfor ophæng og afdækning til overfladebehandling

BESKYT DINE BESKYT DINE INVESTERINGER INVESTERINGER ANTIKORROSIVE OG INTUMESCENT

ANTIKORROSIVE OG INTUMESCENT COATINGS TIL COATINGS TIL • Infrastruktur

• Infrastruktur • Broer • Olie & gas • Broer • Kemiske • Olie & gasfabrikker • Vindturbiner • Kemiske fabrikker • Strømproduktion • Vindturbiner Hempel leverer professionel rådgivning, teknisk support og • Strømproduktion systemløsninger, der skræddersys efter dine behov.

Hempel leverer professionel rådgivning, teknisk support og systemløsninger, der skræddersys efter dine behov.

Højen Kirkevej 75, 7100 Vejle Tlf. 75 86 36 11

www.hpmasking.dk

v/ Kim Hofmann ∙ Tlf. 21 81 08 88 Klokkestøbervej 12 ∙ 5230 Odense M. x-perten@mail.dk

www.farvexperten.dk

www.farvexperten.dk

18

Fortsættes fra side 17

med til at afbøde virkningerne af den negative omtale.

– Med oplevelserne er man med til at opbygge en loyalitet, der gør brandet mere modstandsdygtigt.

Man har opsparet en goodwill blandt kunderne, der giver noget at tære på, siger han.

Værdier Spørger man Lino Santacruz, har det netop været vigtigt for VW ikke at virke anmassende på kunderne under deres besøg i Autostadt.

– Vi ønsker ikke at skubbe en bilbrochure i hånden på gæsterne, når de forlader os, understreger han.

I stedet handler det om at tilbyde de besøgende oplevelser, som kan være med til at understøtte de værdier, som koncernen ønsker at blive forbundet med. Og Lino Santacruz er ikke i tvivl om, at Autostadt er til fordel for bundlinjen ved at skabe et tættere forhold til kunderne og andre, der besøger parken.

– Nu er jeg ikke marketingekspert, men jeg er ikke i tvivl om, at vi tilbyder noget unikt. Autostadt er et sted, hvor du kan lade dig fascinere

af teknologi. Du kan både slappe af og søge viden, siger Lino Santacruz.

Oplevelsesnarkomaner Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation, har gennem en årerække beskæftiget sig indgående med oplevelsesøkonomi, og hvad den betyder for erhvervsvirksomhedernes forhold til deres kunder. Ifølge ham er virksomhederne nødt til at arbejde intenst for at tilbyde oplevelser som en del af pakken.

– Vi bliver som forbrugere oplevelsesnarkomaner. Og vi har brug for et stadigt større og større fix. Og det kan man for eksempel gøre ved at lade kunderne komme ind backstage og se, hvordan en bil rent faktisk bliver til på fabrikken, siger Christian Have.

Han mener, at vi er midt i en udvikling, hvor virksomheder i stigende grad vil være nødt til at skille sig ud fra mængden af konkurrenter. Og det kan de gøre ved som VW at tilbyde noget andet og mere end blot en bil med fire hjul og et rat. Med oplevelser i Autostadt kan koncernen tilføre dens bilmærker en følelsesmæssig merværdi, som for ek-

Ægte transportglæde kommer indefra

- Opbygning af kølebil / frostbil - Indretning af varevogn Montering og Service af: - Aircondition - Kølebokse - Oliefyr

Kertevej 25 | 5560 Årup | Tlf. 64 43 18 47 | Fax 64 43 38 47 dan-cool@dan-cool.dk | www.dan-cool.dk

19 Set indefra er det knap 50 meter høje tårn fyldt af biler, der er klar til levering til kunder i Autostadt. Der er to parkeringstårne med plads til 500 biler.Foto: Autostadt

sempel får en VW Beetle til at fremstå mere attraktiv end konkurrenternes biler.

Selv om forbrugere – og erhvervsfolk for den sags skyld – helst vil tro, at de tager nøje velovervejede beslutninger, spiller følelserne en stadigt større rolle i vores beslutninger, lyder Christian Haves pointe.

Han fremhæver, at de virksomheder, der ignorerer kundernes tørst efter oplevelser, risikerer at støt svagere i konkurrencen om kundernes gunst – og kreditkort. I stedet for at basere sig på excel-ark og managementkonsulenter er de nødt til at trække på andre kompetencer for at ruste sig til dette, mener Christian Have.

Hent din bil selv En af de oplevelser, Autostadt falbyder, er at tilbyde de tyske forbrugere at afhente deres nye bil på Autostadt.

Ved ankomsten kan kunderne henvende sig på første sal i et stort, åbent kontorlandskab for at få en aftale om, hvornår de kan få deres bil. Ved samme lejlighed kan man så overdrage bilens nummerplader til

VW-personalet, så den nye bil er klar til start, når den afhentes næste dag.

Og hvis man vil have, det skal fremgå af nummerpladens holder, at man har fået bilen i Autostadt, kan det også lade sig gøre.

Når man så skal hente sin bil, møder man op i afhentningscenteret i den anden ende af parken, hvor en VW-medarbejder fører én ned til den nye bil, der – næsten – urørt af menneskehånd er blevet ført ind i den hvide hal. Efter at en medarbejder i mørkeblå polotrøje har kørt bilen de sidste meter ind i hallen og pudset efter med en gul klud, så bilen skinner i sollyset, er den klar.

Ned ad trappen kommer hele tiden nye kunder for at få deres nye VW. Et ældre ægtepar bliver fulgt ned til en VW Beetle cabriolet. Manden sætter sig ind på forsædet sammen med VW-medarbejderen. Hans kone ser med udefra. Plastikposerne fra souvenirbutikken har hun sat fra sig.

En rund halv time senere er de på vej ud i sollyset. Kalechen er nede.

WebDesign4Dynamics

....A World of Value Adding Solutions BLUEPACK A/S · Havnegade 5-9 · DK-5100 Odense C Tlf. +45 66 11 58 32 · info@bluepack.dk · www.bluepack.dk

20

Himmerland holder fast i golfens folkefest Fra næste år må Made in Denmark-turneringen klare sig uden milliontilskud fra Region Nordjylland. Det ærgrer manden bag, Jysk-ejer Lars Larsen.

Af Jørgen Schultz

A

llerede på førstedagen af Europa Tour-turneringen Made in Denmark på Himmerland Golf & Spa i sidste måned var der ekstraordinær spænding i kulisserne.

Jysk-grundlæggeren Lars Larsen har ikke lagt skjul på, at han både var skuffet og lidt knotten over, at et flertal af politikerne i Region Nordjylland og Aalborg Kommune har sagt nej til fremtidig støtte til golfturneringen.

7,5 millioner kroner blev der bevilget fra vækstfremme-midlerne i både 2014 og 2015, mens der i år var

et tilskud på fire millioner kroner.

Men fra næste år er det slut med offentlig støtte; turneringen skal stå på egne ben og være selvfinansierende. På trods af afslaget på de offentlige penge har Lars Larsen og kredsen af nøglepersoner bag den succesrige turnering besluttet, at der også i 2017 skal være Europa Tourgolf i Himmerland.

Imponerende tilskuertal Og både sportsligt og tilskuermæssigt er der noget at byde på. Havde det ikke været for et usædvanligt dårligt vejr på finale-søndagen, ville sidste års tilskuertal på omkring de

80.000 formentlig igen være opnået.

Det er et tilskuertal, som er blandt de mest imponerende på europæisk grund.

– Selv om jeg er skuffet over den manglende opbakning fra Region Nordjylland og Aalborg Kommune, så har vi oplevet en meget stor interesse fra vores sponsorer i forhold til at fortsætte Made in Denmark. Det gælder både fra nuværende og nye sponsorer, og det har vejet tungt i beslutningen om at fortsætte, lyder det fra Lars Larsen.

Jysk-købmanden lægger dog ikke skjul på, at han fortsat gerne ser nogle af de helt store danske virksom-

heder i kredsen af sponsorer.

– Det her er en af de allerstørste danske sportsbegivenheder. Turneringen når ud til millioner af tvseere i store dele af verden, og det er et fantastisk udstillingsvindue for erhvervslivet og dets produkter. Jeg bliver ved med at tro, at det er til gavn for os alle, siger Lars Larsen.

Made in Denmark-turneringen fortsætter næste år med en samlet præmiesum på 1,8 millioner kroner, hvoraf vinderen får de 300.000 euro – knap 2,3 millioner kroner.

Folkefesten fortsætter altså et år mere i Himmerland. Mindst.

Kompetence- og lederudvikling der skaber værdi Vi tilbyder en bred vifte af MBA-, Master- og HD-uddannelser samt enkeltfag og kurser.

Vores uddannelser og kurser er baseret på højeste faglige niveau. Vi lægger vægt på praktisk anvendelighed, så du straks kan omsætte din nye viden og værktøjer til værdi i organisationen.

Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences (Aarhus BSS) er Triple Crown-akkrediteret, et kvalitetsstempel som er forbeholdt færre end 1 procent af verdens business schools. Det er din sikkerhed for kompetence- og lederudvikling der skaber værdi.

AKTUELLE KURSER • Prisstrategi – værdibaseret prisfastsættelse • Bestyrelsesuddannelse – med fokus på SMV • Kundestrategi i praksis – fastholdelse og udvikling af kundeloyalitet • Succes med vækststrategi – hvordan angribes udfordringer relateret til vækst

Læs mere på executive.au.dk, eller kontakt Thomas Korsgaard på tkors@au.dk eller telefon 8715 0402.

Find vores uddannelser og kurser på executive.au.dk

NÆSTVED ERHVERV-DANMARK

JESPER HOLST SCHMIDT, DIREKTØR, KÄHLER DESIGN:

VI VIL VÆRE KENDT FOR NOGET GODT

22

NÆSTVED

Borgmesterens største ønske er en motorvej – Vi har lært, at vi skal satse på flere heste, siger Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S).

Af Carsten B. Grubach,

S

tyrken i Næstveds erhvervsliv ligger i detailhandlen og i byggeog anlægsbranchen. Og det er ifølge borgmester Carsten Rasmussen (S) to af de tre ben, kommunen skal satse på i fremtiden.

– Vi blev hårdt ramt af arbejdsløshed både under finanskrisen i 2009 og i 80'erne og 90'erne, da en lang række industrivirksomheder lukkede ned, blandt andre flere jernstøberier og papirfabrikken. Industrien havde svære kår. Så vi måtte dengang sadle om. Heldigvis blev vi kontaktet af Dansk Supermarked og fik bygget et storcenter. Nu er vi Sydsjællands handelsby og har et megacenter. Alle mulige special-

butikker valgte siden at placere sig i Næstved. Vi fik et boost, som gav optimisme i erhvervslivet.

– Finanskrisen gav os en ny mavepuster, og nu har vi lært, at vi skal satse på flere heste. Vi satser stadig på detailhandlen og bygge- og anlægssektoren, men det er også vigtigt med produktionsvirksomheder. Dem håber vi at kunne tiltrække i det tredje ben, Ressource City på den gamle papirfabrikgrund ved havnen. To havnerelaterede virksomheder, Dalum Papir og bølgepapfabrikken Peterson Packaging, lukkede, men deres grunde er solgt til nye virksomheder, Sistema, som sælger plasticmadkasser og drikkedunke, og genbrugsvirksomheden Reiling.

– I Ressource City vil vi også gerne

tiltrække videns-virksomheder inden for affald og genanvendelse. Ressourcerne bliver knappe i både Danmark og ude i verden. Vi skal derfor ud af starthullerne. Og her er vi foran. Vi håber samtidig at kunne skaffe industriarbejdspladser til ufaglært arbejdskraft, gerne i eksportvirksomheder, som ikke er så konjunkturfølsomme som bygge- og anlægsbranchen og detailhandlen, siger borgmesteren.

Det store ønske Kommer man i bil fra Jylland, opdager man, at turen på landevejen mellem Slagelse og Næstved kan tage næsten lige så lang tid som turen over Fyn. Carsten Rasmussens største ønske er da også en motorvej: – Næstved og Viborg er vist nok de eneste byer i deres størrelse, der ikke er opkoblet på en motorvej.

Derfor ønsker vi sammen med de andre kommuner i området en tværgående motorvejsforbindelse fra Rønnede over Næstved og Slagelse til Kalundborg, siger Carsten Rasmussen og glæder sig over, at det fra 2019 vil være muligt at tage med tog fra Næstved til Københavns Hovedbanegård på blot 34 minutter.

– Men motorvejen har allerhøjeste prioritet. Der er ikke noget ønske, der kommer i nærheden af det, understreger Carsten Rasmussen.

Han har sammen med det øvrige byråd en stor opgave i at forbedre Næstveds erhvervsklima, som i Dansk Industris undersøgelse af virk-

somhedernes tilfredshed med det lokale erhvervsklima i 2015 placerede den sydsjællandske kommune helt nede som nummer 94 af de 96 kommuner, der deltog i undersøgelsen. I år er det så blevet til en placering som nummer 79. Næstved er gået frem i hele ti af de 11 kategorier.

De bedste placeringer får kommunen inden for "Fysisk planlægning" og inden for "Information og dialog med kommunen".

– Det er den bedste placering, vi har haft i de seks år, undersøgelsen er blevet lavet, og det er jo skønt, at vi er rykket frem, siger Carsten Rasmussen.

– Men vi skal ikke hvile på laurbærrene, for der er stadig langt op til den bedste halvdel. Der er ingen tvivl om, at vi bliver straffet for, at vi har en dækningsafgift på fem promille, som bliver betragtet som en særskat på erhvervslivet, og for infrastrukturen, som heldigvis bliver for-

Anlæg, miljø og planlægning Miljøteknik og geoteknik Spildevand Konstruktioner, el og VVS NIELSEN&RISAGER AS R Å D G I V E N D E

I N G E N I Ø R E R

MARSKVEJ 29 . 4700 NÆSTVED TLF. 55 72 09 07 . FAX 55 72 09 97 E-MAIL naestved @ nielsen-risager.dk www.nielsen-risager.dk

NÆSTVED

Næstved Kommune Der er cirka 82.000 indbyggere i Næstved Kommune i Region Sjælland. Omkring halvdelen, 42.000, bor i Næstved by, som er Sjællands femte største og omgivet af satellitbyerne Rønnebæk, Mogenstrup, Holme-Olstrup, Fensmark, Gelsted og Herlufmagle.

Næstved er stationsby og jernbaneknudepunkt på forbindelsen mellem Nykøbing Falster og København. Middelalderbyen ved Susåens udmunding i Karrebæk Fjord blev købstad i 1140.

Blandt kommunens attraktioner kan nævnes Gavnø Slot og forlystelsesparken BonBon Land, der årligt besøges af flere end 400.000.

bedret, når den nordlige omfartsvej indvies 30. oktober. Helt godt bliver den dog først, når vi er tilsluttet en motorvej.

– Affald er lig med guld, sagde Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), da han talte på en engangspalle ved åbningen af kontorfaciliteter i Ressource City.

Foto: Carsten Bundgaard

Ved strukturreformen i 2007 blev Næstved Kommune lagt sammen med Fuglebjerg, Fladså, Holmegård og Suså Kommuner.

Byrådet har 31 medlemmer. Socialdemokraterne har 14 mandater og borgmesterposten, Venstre har otte mandater, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti hver tre, mens Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti alle har et medlem af byrådet.

Kilde: Wikipedia

Erhvervsstrategi Næstved Kommune har udarbejdet en erhvervsstrategi for årene 20152018. Heri hedder det blandt andet: Næstved har som mål, at virksomhederne skal mærke, at vi arbejder sammen om at udvikle erhvervslivet – et samarbejde, der baner vej for vækst og nye job.

Der er sat flere initiativer i gang, herunder etableringen af Campus Næstved, Center for Bæredygtigt Byggeri og Næstved Erhverv. Byrådet vil ifølge strategien sikre, at regionale byggerier som Femern Bæltforbindelsen, en ny Storstrømsbro, udbygning af jernbanen og fængselsog sygehusbyggerier til i alt 140 milliarder kroner bliver omsat til arbejdspladser i Næstved.

23

24

NÆSTVED

Kähler Design har genopbygget sit brand Den kendte keramikvirksomhed i Næstved er i topform flyttet tilbage til et nyrenoveret hus.

D

Kähler Design A/S er i nyrenoveret tilstand tilbage, hvor den berømte keramikvirksomhed kom fra.

Med det nydesignede Hammerhøi-stel konkurrerer Kähler Design med giganter som Royal Copenhagen og Villeroy & Boch.

Tekst: Carsten B. Grubach Foto: Carsten Bundgaard

er skulle klinkes mange skår.

Der var et større oprydningsarbejde, der skulle gøres. Der skulle investeres adskillige millioner for at få firmaet op at køre igen. Og der var så også lige det tidligere hjemsted, der skulle forandres fra en spøgelsesbygning til et indbydende lyst, venligt, nyrenoveret og gennemdesignet hus.

I juni i år flyttede Kähler Design A/S tilbage på Kählersbakken, hvor det berømte Næstved-firma i årevis havde produceret vaser, lysestager og meget anden unik keramik.

Ejendomsspekulanten Steen Gude, der i den såkaldte Rangvid-rapport blev udpeget som en af de udslagsgivende kræfter bag de bankkrak, som Danmark oplevede i kølvandet på finanskrisen i 2008, trak Kähler med sig i faldet. Gude blev i december 2012 som tidligere ejer af og administrerende direktør i Stones Invest ved Retten i Lyngby idømt seks års fængsel og en bøde på 18,5 millioner kroner for groft skattesvig, skyldnersvig og bedrageri.

I 2008 overtog Aarhus-arkitekten Frantz Longhi Kähler-keramikvirksomheden, og siden er det næsten kun gået fremad. Overskuddet i 2014 var på 38 millioner kroner, og 2015regnskabet, der offentliggøres her i efteråret, ventes at blive endnu større og slå en tyk streg under, at Kähler er genopstået som en moderne keramikvirksomhed med Norden som sit primære marked.

Ny forretningsmodel I dag produceres de berømte og meget efterspurgte vaser og anden Kähler-keramik ikke længere i Næstved.

– Da vi startede igen, byggede vi en ny forretningsmodel op, så vi har outsourcet det meste af arbejdet, siger direktør Jesper Holst Schmidt, der har været med siden Franz Longhis opkøb i 2008 og glad viser rundt i den tidligere spøgelsesbygning, der

nu med håndværk og materialer i topklasse oser af moderne design.

– Produktionen foregår i dag i Portugal, Thailand og Kina. Vi har eksterne designere, men også selv enkelte designere og produktudviklere, som udvikler prototyper, og så har vi sælgere i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Skandinavien er vores største marked. Vi bruger vores kræfter på det, vi er gode til, resten er outsourcet. Salget sørger butikskæderne i Danmark for, lager, logistik og distribution står Viborgfirmaet F & H for. Vi har været på udkig efter større investorer for at komme ud på et større marked, men foreløbig koncentrerer vi os om de markeder, hvor vi i forvejen er stærke.

– Det tager tid at genopbygge et

NÆSTVED

Historien kort

Kähler Design rummer også butik i firmadomicilet, der er præget af høj kvalitet og moderne design.

brand, så de første fire år var svære.

Heldigvis har vi en tålmodig ejer. Vi fik så vores gennembrud i 2013, og succesen var næsten samtidig i Danmark og Norge. Vi opgiver ikke vores nøjagtige omsætningstal, men omsætningen blev fordoblet år efter år. Og der er kommet flere ansatte til. For tre år siden var vi 15 her på kontoret i Næstved, i dag er vi 35.

Kvinder som kunder – Da vi startede igen, lavede vi en kendskabsanalyse, og her viste det sig, at 70 procent af kvinder over 70 år kendte Kähler, mens der stort set ikke var nogen kvinder under 20 år, der kendte os og den stribede vase.

Men nu har vi også fået de yngre med, ja, piger helt ned til konfirmationsalderen, som ønsker sig de små,

farvede Mano-kopper, siger Jesper Holst Schmidt, der har kvinder som sine kernekunder.

– Næsten halvdelen af kvinderne i Danmark har et Kähler-produkt i deres hjem, så vi har en bred målgruppe over hele landet. Vi har mange spændende historier om Kähler, vi gerne vil fortælle den brede befolkning, Vi har været igennem en enorm produktudvikling, vi har omkring 450 varer i sortimentet, og vi har lanceret flere end 1000.

Kähler Design A/S har sat yderligere skub i sin branding med restauranter i Aarhus og København, hvor man får serveret mad og drikke i keramik fra Kähler og kan købe firmaets produkter. Og man kan nu også købe et særligt Kähler-stel, Hammershøi, designet af Hans-Chri-

stian Bauer og opkaldt efter keramikeren Svend Hammershøi, der arbejdede hos Kähler i 1900-tallet. Det er i både pris og kvalitet i konkurrence med stel fra designgiganter som Villeroy & Boch og Royal Copenhagen.

– Vi vil gerne være kendt for noget godt, og vi var i 2015 modne til at sende et stel på markedet til samlere.

Det er dog stadig vores vaser og lysetager, der er mest eftertragtet. Det er impulsprodukter. Det kræver ikke den store diskussion derhjemme, om man køber en vase til 299 kroner.

Det er anderledes, hvis man vil købe et helt stel, siger Jesper Holst Schmidt.

Keramikproducenten Kähler Keramik blev grundlagt i 1839 af Joachim Christian Herman Kähler i et lille pottemagerværksted i Næstved.

Sønnen Herman Kähler udvidede fabrikken og gjorde dens produkter berømte.

I 1975 blev den overtaget af Næstved Kommune, og senere blev den købt af Holmegaard Glasværk.

I 2008 blev firmaet erklæret konkurs, men Frantz Longhi købte rettighederne.

Produkterne er under navnet Kähler Design A/S igen blevet populære, så der sælges masser af Kählerkeramik i Skandinavien.

Firmadomicilet på Kählersbakken i Næstved rummer administration, indkøb, salg, kundeservice, produktudvikling, butik, showroom og flagshipstore.

Læs mere om Kähler Design A/S på www.kahlerdesign.com Kilde: Wikipedia

25

26

NÆSTVED

Familieejet sportsbutik satser på kerneområder Seiffert Sport har drevet fire butikker i tre byer i 40 år uden underskud og tror på fremtiden.

Af Carsten B. Grubach

D

en 1. september begyndte den 19-årige Nicolai som butikselev i en sportsforretning i Næstved. En ikke helt almindelig elev i en ikke helt almindelig sportsforretning.

Nicolai er nemlig tredje generation af familien Seiffert, der i 40 år har haft forretning i Næstved og i dag ejer fire sportsforretninger i Næstved, Vordingborg og Slagelse.

– Det er vores signal om, at vi tror på fremtiden, siger Flemming Seiffert om sin søns engagement i familiefirmaet, som Flemmings far, Benny, grundlagde i 1976.

– Vi har fire butikker, som har de bedste placeringer – i Vestsjællandscentret i Slagelse, i hovedgaden i

Vordingborg og her i Næstved i storcentret og på Hjultorvet i centrum.

– Syd- og Midtsjælland er vores domæne, vi er en regional sportsforretning, og vi er nu med i kædesamarbejdet i Intersport, fordi det giver os nogle klare indkøbs- og marketingsfordele. Vi har tidligere været med i Sportsmaster, men sagde nej til at sælge til en kapitalfond i 2013, fordi vi selv ville bestemme vores fremtid. Seiffert Sport er et godt navn. Vi er kendt for at leve op til folks forventninger og levere en god service. Og vi har gode medarbejdere, siger Flemming Seiffert, som efter lukningen af andre sportsforretninger i byen fik fat i de bedste medarbejdere derfra til sine fire butikker, der har omkring 50 ansatte.

Udfordringer er der nok af for familien Seiffert, der i alle 40 år har haft overskud i sine butikker.

Det handler om at tilpasse sig – Internethandlen har gjort sit indtog.

Det har da betydet noget. Det ville være unaturligt andet. Og så handler det om at tilpasse sig og satse på vores kerneområder. Vi har aldrig ønsket at gå ud over regionen, men til gengæld gjort os stærkere på de områder, hvor vi i forvejen var stærke – fodtøj, vinterovertøj og sportsrekvisitter som for eksempel badmintonketsjere. Vores to centerbutikker er blevet udvidet, så vi har 800 kvadratmeter i Slagelse, og 1. september udvidede vi med halvdelen af Fonas tidligere butik i Næstved

Storcenter, så vi der nu er oppe på 759 kvadratmeter, siger Flemming Seiffert, der mod sin vilje deltog i midtby-butikkernes protesttog mod opførelsen af storcentret med en ligkiste fyldt med butiksnøgler.

– Det var absolut ikke vores holdning, at der ville blive butiksdød. Vi mente derimod, at der ville blive den naturlige og nødvendige udrensning, af dårligt og uhensigtsmæssigt drevne butikker. Vi blev venligt, men bestemt påtvunget, at hele Cityforeningen og handelsstandsforeningen skulle deltage. En lidt underlig oplevelse, da vi samtidig forhandlede med Dansk Supermarked om et lejemål derude. Men det var klart under pres, at vi deltog. Det endte da også med, at kun tre ejere af butikker i

NÆSTVED

Næstved som handelsmagnet

– Vi har klaret os godt i midtbyen, hvor der ikke er ret mange tomme butikker.

Jeg ejer selv nogle ejendomme og har ikke haft svært ved at leje dem ud, siger Flemming Seiffert, der her ses i hovedbutikken på Hjultorvet i Næstved.

Foto: Carsten Bundgaard

Næstved City etablerede sig i centret fra starten, hvoraf vi var den ene. Vi var ikke et sekund i tvivl om, at vi skulle med på den bølge, at vi skulle være i et storcenter. Vi har også klaret os godt i midtbyen, hvor der ikke er ret mange tomme butikker. Jeg ejer selv nogle ejendomme og har ikke haft svært ved at leje dem ud.

Fin opbakning – Ja, vi har alle butikker i selve gågadenettet er udlejet, og det er sindssygt positivt, siger Lars Børsting, ny-

tiltrådt citychef og næstformand i Cityforeningen siden 2012. Han ejer diskotek Crazy Daisy, driver cocktailbaren Glød i Grønnegade, er medejer af Salon Dines i Ringstedgade og har derfor fin føling med midtbylivet i Næstved.

– Jeg synes, vi står stærkere end nogensinde. Vi har 182 medlemmer af Cityforeningen, og det er en fin opbakning i en by af vores størrelse.

Vi har mange specialforretninger og cafeer i midtbyen, og vi skal slå på, at det er hyggeligt at opholde sig i en

Et stort kundeopland og et stort udbud af butikker gør Næstved til en handelsmagnet i Sydsjælland. Næstved Storcenter med sine 88 butikker trækker mange kunder fra nær og fjern. Men også midtbyens omkring 100 butikker, som med storcentrets butikker udgør cirka en tredjedel af alle butikker i kommunen, gør sit til, at Næstved på både dagligvare- og udvalgsvareområdet har en regional betydning, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

Det fremgår af en undersøgelse, som Institut for Center Planlægning (ICP) foretog for kommunen for tre år siden. Her fremhæves blandt andet de mange gode og anderledes butikker i midtbyen, et godt gågadenet og gode dagligvareudbud.

Svagheder ligger blandt andet i for få kædebutikker og et manglende shoppingcenter.

gammel middelalderby i solskin i stedet for at gå ude i storcentret. Det er vigtigt, at vi står sammen med kommunen og erhvervslivet og får skabt nogle aktiviteter og arrangementer, som får folk ind i byen. Vi ved jo, at vi er et handelscentrum, som trækker mange til udefra, og vi har også mange pendlere. Det ville være dejligt, hvis folk, når de er nede for at købe en T-shirt, har lyst til at blive i midtbyen og købe en kop kaffe eller en øl, siger Lars Børsting, der gerne ser et par kædebutikker som kundemagneter i midtbyen.

Ud over at skabe liv og aktiviteter i midtbyen bliver en af hans opgaver at finde fælles åbningstider.

– Vi kan jo ikke lave arrangementer 365 dage om året og en stor byfest hver dag, men så kan vi satse på fælles åbningstider. Jeg ved godt, at det er gratis for mig at sige det, men hvis man for eksempel havde åben til klokken 19 og ikke 17.30 som i dag, ville folk, der ellers kører i storcentret, som har åben til klokken 20, måske vælge midtbyen i stedet. Man kan også forsøge at holde åben om søndagen, siger Lars Børsting, der sit nye job vil gøre sit til at skabe mere liv i midtbyen med skatere, gavlkunst, graffiti og musik.

27

28

NÆSTVED

Ressource City i Næstved, når visionen er blevet til virkelighed.

Foto: Lendager Arkitekter

Der er penge i affald. Ressource City skal forbedre miljøet og skabe vækst.

Næstved vil gå foran med genanvendelse Af Carsten B. Grubach,

I

de sorgløse 70'ere, da miljø var et sjældent brugt fremmedord, stod Michael Elgaard som så mange andre drenge og fiskede i Næstved Havn.

– Og der kunne vi så se, om det toiletpapir, der blev produceret på papirfabrikken, var grønt eller rødt, siger Michael Elgaaard med et skævt smil.

– I dag er holdningen til miljø heldigvis en helt anden.

Maglemølle Papirfabrik, der var en af landets største og var byens stolthed og havde et par tusinde ansatte, blev lukket i 1992, og nu er drengen med fiskestangen på havnen blevet voksen og er leder af et ambitiøst miljøprojekt, Ressource City.

Den miljøvenlige by ligger på Maglemølle-grunden, hvor papirfabrikken blandt andre er blevet afløst af virksomheder, som tjener penge

på at genanvende affald. Og planen er at tiltrække endnu flere virksomheder, der vil med på den miljømæssigt bæredygtige vogn og skabe en grøn industriklynge tæt på havnen, for som Michael Elgaard påpeger: – Tiden er med os. For folk har opdaget, at der også er penge i affald. Og vi er sikre på, at Næstved kan blive den førende kommune i Danmark inden for cirkulær økonomi og genanvendelse af affald.

Ressource City/Maglemølle ligger på en 30 hektar stor grund formet som en flaske og rummer 79 bygninger, hvoraf flere er registeret som bevaringsværdige af Kulturarvstyrelsen. Det tyske firma Reiling, der genindvinder glas, er nu så etableret i området og tror så meget på ideen, at det har investeret et stort millionbeløb i et glassorterings-anlæg, AffaldPlus, et affaldsselskab for Faxe, Ringsted, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner,

holder til i nærheden, og det svenskejede firma Ragn Sells gør på Maglemølle en forretning ud af at modtage industriaffald. Og Ragn-Sells og Reiling har aftalt, at Reiling får glas fra de vinduer, som Ragn-Sells får ind.

Den basale idé i Ressource City hviler på begrebet upcykling – at bruge affald som en ny produktion, og det gør Reiling eksempelvis ved at sende genbrugt glas videre til Ardagh i Holmegaard. Og på det overordnede plan kan Ressource City være Næstveds bidrag til at løse globale problemer som knaphed på ressourcer, klimaforandringer og miljøbelastning samt signalere miljøbevidsthed.

100 job – Vi har en 20-årig vision om at skabe en cirkulær økonomi, så det hele hænger sammen både miljømæssigt og økonomisk. Målet er at kunne tiltrække ti nye virksomheder og

skabe 100 job og dermed mere vækst i Næstved. Vi vil også gerne have forskere, uddannelsesinstitutioner og iværksættere, som kan arbejde og udvikle ideer i FabLab, vores eksperimentarium, som fungerer som en slags praktisk tænketank, fortæller Michael Elgaard.

På længere sigt skal papirfabrikkens dominerende bygning, den store kraftcentral, der blev opført i 1936 og med to kedler varmede hele området op, renoveres og så gerne fungere som sekretariat for Ressource City. Det koster dog adskillige millioner kroner, som Michael Elgaard arbejder på at rejse via fondsmidler.

Ressource City har netop indviet et ressourcecenter, som bliver vidensnetværk og kontorfællesskab for recycling- og upcycling-virksomheder i en gammel industrihal. Her er der indrettet kontorpladser i containere.

NÆSTVED Projektleder Michael Elgaard er sat i spidsen for Ressource City. Den gamle kraftcentral i baggrunden spiller en vigtig rolle.

Foto: Carsten Bundgaard

Ressource City I 2013 udviklede Lendager Arkitekter og Center for Bæredygtigt Byggeri i Næstved Kommune strategien bag projektet Ressource City.

Næstved Kommune har bevilget 3,4 millioner kroner til oprettelse af sekretariat og til strategisk udvikling i Ressource City, Miljøstyrelsen 3,5 millioner kroner, som skal styrke innovation og jobskabelse.

Læs mere om projektet på www.ressourcecity.dk

ANNONCE

Alt kloak- og jordarbejde - også for private Danmarks tredjestørste entreprenørkoncern med godt 2.000 medarbejdere, der beskæftiger sig med store infrastrukturprojekter i hele Danmark og Nordeuropa brobygning, anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering og kabelarbejder, motorvejsarbejder med egen asfaltproduktion m.m.

Sådan er Arkil A/S kendt af de fleste, men på lokalt plan er virksomheden også meget andet end det.

- Vi er til både stort og småt, laver meget for Næstved Kommune, NK Forsyning, Næstved Fjernvarme og erhvervslivet her i området, men vi arbejder også for private, fortæller Claus Haxgart, produktionschef i Arkils entreprenørafdeling i Næstved, hvor koncernen også driver asfaltfabrikken Arkil Asfalt.

Han fortsætter: - Vi er autoriseret kloakmester og laver alt i kloakering for private husstande. Kloakseparering, tilslutning til det offentlige kloaknet og renovering af kloakker. I det hele taget laver vi alt under og på jorden. Men ikke over.

Byggeri er ikke os.

Alle typer af belægninger Jordarbejde og belægningsopgaver er andre områder, hvor Arkil i Næstved rykker ud til private.

- Vi har brolæggere ansat og hjælper vores kunder med alle typer af belægninger til gårdspladser, terrasser, stier m.m. Også støttemure, der typisk opføres, hvor der er terrænforskelle, kan vi hjælpe med, siger Claus Haxgart og tilføjer: - Små asfaltopgaver påtager vi os. Og når det gælder de store, trækker vi på Arkil Asfalt.

Arkil har eget værksted og servicerer selv alt kørende grej. Det betyder, pointerer produktionschefen, at grejet altid er klar til udrykning, fordi man ikke skal vente på at få tid på et eksternt værksted.

Døgnvagt på el, vand og kloak - Desuden har vi velkvalificerede og erfarne medarbejdere, 43 i alt, som har været hos os i mange år. Ikke mindst har vi nogle dygtige håndværkere og det i et antal, som gør, at vi er meget fleksible og kan tilpasse bemandingen efter opgaverne, siger Claus Haxgart og understreger, at private også nyder godt af, at man har døgnvagt på el, vand og kloak.

arkil.dk ”Vi er autoriseret kloakmester og laver alt i kloakering for private husstande”, siger Claus Haxgart, der ses ved et stykke kloakarbejde ved Næstved Sygehus.

29

30

NÆSTVED

Gammelt firma med enkel opskrift God planlægning, føling med byggeriet og de rigtige priser har givet fremgang hos bygge- og anlægsfirmaet H. Nielsen & Søn A/S. Tekst: Carsten B. Grubach, Foto: Carsten Bundgaard

T

aget på de tre avlslænger på Gunderslev Gods sættes i stand.

5500 kvadratmeter tagflade skal udskiftes, der skal lægges undertag, og spærkonstruktionen skal forstærkes. I Bårse opføres en 1200 kvadratmeter stor kontorbygning i to plan med pladser til 50-60 medarbejdere, reception, lounge, mødelokaler, kopirum, produktionskøkken med tilhørende kantine samt toiletter, depoter med videre. En totalentreprise til 14 millioner kroner og beskæftigelse til syv tømrere, to murere og tre jord- og betonarbejdere.

Og taget i Kattebjerg 7 i Næstved

lige ved siden af biografen skal renoveres, inden frosten sætter ind, og det bliver for koldt.

Alle opgaver løses af H. Nielsen & Søn A/S på Lillemarken i Næstved.

Den gamle familievirksomhed fra 1941 ejes nu af direktør Bent Hartmann, entreprisechef Jan Vind og økonomichef Connie Zabell, alle erfarne folk med henholdvis 11, 25 og 30 års ansættelse i en af Sydsjællands største bygge- og anlægsvirksomheder.

– Vi har haft et glidende generationsskifte. Det er tømrer- og snedkerarbejdet, vi gør mest i, og det er da også mest det, vi bliver hyret til.

Det går jo op og ned i branchen med konjunkturerne, og vi har rodet med

så meget… Vi har købt et isoleringsfirma, så vi nu også kan foretage indblæsning og facadeisolering, siger Bent Hartmann, der selv er uddannet tømrer og har en fortid som autoriseret kloakmester og med job i tekniske afdelinger på Næstved Sygehus og i Netto.

Stor pukkel – Konkurrence har vi masser af. Der er tradition for, at Næstved er stærk inden for bygge- og anlægsbranchen. Det skyldes ikke så meget geografien, som at vi har en teknisk skole, hvor der uddannes mange håndværkere. I øjeblikket er vi oppe på 95 ansatte, fordi vi har rigtig meget at lave. Vi har haft en stor pukkel fra

maj til august. Når vi er færdig med kontorhuset i Bårse, får vi en del mænd fri der og får igen lidt luft. Vi arbejder i hele Sydsjælland og har også noget i København og Nordsjælland, siger Bent Hartmann, der lige som kommunens politikere har et stort ønske: – Vi mangler jo en motorvej. Jeg

ANNONCE

Speciale i kundetilpasset ventilation Specialløsninger tilpasset kundens ønsker og krav er det, LF Ventilation A/S i Næstved gør mest i. Hovedsageligt er der tale om skibsventilation, men LF leverer også store tunge ventilationsenheder til andre formål.

Det kan være kundeønsker, som f.eks. en trekantet ventilationscentral, der skal stå under en trappe. Ventilation til et lavloftet rum. Ventilation, der skal stå udendørs og derfor produceres i specielle materialer som f.eks. aluminium. Ventilation til en kreaturbåd, der skal sikre, at ingen dyr dør under sejladsen - den største kreaturbåd, LF til dato har leveret ventilation til, har plads til 22.000 køer fordelt på 10 etager.

Choksikkert ventilationsudstyr til krigsskibe, der ikke skiller ad, fordi en bombe eksploderer lige ved siden af. Ventilation til arktiske inspektionsskibe, der skal fungere optimalt trods ekstrem kulde.

Til alle slags skibe - Vi leverer ventilation til alle slags skibe - fragtskibe, specialskibe, vindmølleskibe, fiskekuttere, krigsskibe osv. Mest til danske værfter og redere, fortæller direktør Lars Fischer og tilføjer: - Vi leverer hele HVAC-delen - Heating, Ventilation og Air Condition - samt kølemaskiner. LF er med fra start til slut - designer, transmissionsberegner, udfører anden engineering, leverer ventilationsenhederne, indregulerer og afleverer til rederen.

På kraftværksområdet har LF bl.a. leveret to store blæsere til Svanemølleværket.

- Vi gør også en del i ventilation til tunneller og har leveret til flere tunneller, bl.a. Nordhavns Tunnellen i København. Vi håber - sammen med vores tyske samarbejdspartner - at skulle levere til Femern Bælt-projektet, hvor man forventer at installere verdens største tunnelventilation, siger Lars Fischer.

Holder på nøglemedarbejdere - Knowhow er en afgørende del af min virksomhed, for skibsventilation er meget specielt og skal på grund af de specielle forhold til søs opfylde helt andre regler end f.eks. landventilation. Derfor er det væsentligt at holde på nøglemedarbejdere, og det gør jeg, også i de år hvor branchen er nede i en bølgedal, fastslår Lars Fischer, der har 10 medarbejdere.

Et andet vigtigt aspekt omkring skibsventilation er, at kunne levere reservedele, når et skib er i havn. Det forudsætter, at man kan rykke ud med kort varsel.

- Vi har derfor altid de mest gængse ventilatorer på lager, som kan leveres med kort varsel, slutter Lars Fischer.

lf-group.dk

”LF er med fra start til slut - designer, transmissionsberegner, udfører anden engineering, leverer ventilationsenhederne, indregulerer og afleverer til rederen”, siger Lars Fischer.

NÆSTVED – Konkurrence har vi masser af. Der er tradition for, at Næstved er stærk inden for bygge- og anlægsbranchen, siger direktør Bent Hartmann, her i samtale med tømrer Niels Henriksen i snedkerværkstedet.

Der er nok at se til for H. Nielsen & Søn. Her er tømrer Brian Nielsen, bagest, og tømrerlærling Christian Jørgensen i gang med at lægge nyt tag på ejendommen Kattebjerg 7 i Næstved.

glæder mig, til den kommer. Vi kører en del udenbys med vores 50 biler, ja i øjeblikket vi helt oppe i Humlebæk for at renovere en ejendom.

Især en forbindelse fra Rønnede, forbi Næstved videre til Slagelse og Kalundborg vil være rigtig god for os. Der tager alt for lang tid at køre ad landevejen fra Næstved til Røn-

nede eller Slagelse. Det ville virkelig booste området, hvis vi fik den motorvej.

Bent Hartmann har en meget enkel opskrift på den fremgang, H. Nielsen & Søn A/S har haft.

– Man skal være klar over, hvad der rører sig inden for byggeriet. Vi skal være gode til at planlægge. Og

så har vi ramt de rigtige priser. Vi har da mærket, at fabrikker og ejendomsudviklere i Næstved er væk, men vi har hele tiden haft vores servicearbejde, både stort og småt. Vi har en serviceafdeling, der arbejder for flere boligselskaber. Da finanskrisen kom, fik dem, der kun arbejder på parcelhuse, problemer. Det

fik vi ikke. Vi har haft sorte tal hele tiden. Og hvordan vi skal udvikle os?

Det handler mest om justeringer. Vi skal være omstillingsparate, og vi har mulighed for at tilpasse os rimelig hurtigt i vores branche. Den længste opsigelse for en håndværker er ti dage, så vi kan hurtigt justere på lønfronten.

31

OFFSHORE/ENERGI ERHVERV-DANMARK

NORDMARK MASKINFABRIK

TONSTUNGE DELE LAVES MED PRÆCISION

2

ERHVERVDANMARK

BOREBISSER PÅ MUSEUM - SIDE 6

PAS PÅ ENERGIEN - SIDE 14-15

MØLLEVINGER TIL TJEK - SIDE 8

SUCCES MED BØTTE-FUNDAMENT - SIDE 4

ANNONCE

”Som ét selskab rykker ALL NRG op i en liga, hvor ikke ret mange kan løfte de samme opgaver, som vi kan.”

Ken Sørensen

”Vores profil fremstår stærkere som ét selskab end som fire, men frem for alt kan vi som ét stort selskab løfte større opgaver”, siger Ken Sørensen.

Fire-i-én kan løfte større opgaver - Vores profil fremstår stærkere som ét selskab end som fire, men frem for alt kan vi som ét stort selskab løfte større opgaver, og det gør os til en mere attraktiv partner, der kan klare hele opgaven på turnkeybasis for vores kunder.

Og det er det, de store aktører inden for vores to primære segmenter - vind og olie/gas - har brug for i dag.

Sådan udtaler Ken Sørensen, Group CEO i ALL NRG A/S, som med virkning fra den 1. september 2016 er fælles navn for de fire virksomheder, der gennem de sidste to år har fået fælles ejer og nu er blevet til én.

- Markedet er udfordret i øjeblikket p.g.a. den lave oliepris. Alle aktører i oliebranchen er pressede og skærer ned på aktiviteterne, både når det gælder vedligeholdelse og nybyggeri. Og dermed er behovet for vores ydelser faldet over de seneste år. I vindsegmentet bliver der offshore installeret færre møller nu end i de to foregående år. I 2016 installeres ca. en GW mod hele tre GW i 2015. I offshore vind arbejder hele værdikæden med at fokusere på produktionsprisen, og kombinationen af manglende vækst og fokus på at være konkurrencedygtig uden subsidier gør, at også vind er presset på prisen, siger Ken Sørensen og fortsætter: - Kunderne har meget fokus på prisen, men er også ved at flytte sig. De kigger ikke kun på timeprisen, men søger også en bedre integration med deres leverandører og diskuterer derfor nye løsninger. Og det giver muligheder for os.

Vindmarkedet ved at modnes Specielt vind flytter sig. ”Markedet er ved at modnes”,

”Servicemarkedet er meget fragmenteret, men der er kun få aktører med 500 medarbejdere og derover”, siger Ken Sørensen t.h. sammen med Head of Engineering Michael Thorup Svensson.

som Ken Sørensen udtrykker det og henviser til, at mange møller er ved at være fem år gamle, hvor garantiperioden typisk udløber.

I det hele taget er vi på markedet med et bredt tilbud, som findes i samme skala inden for olie og gas, siger Ken Sørensen.

- Det betyder, at vindmølleejerne selv overtager den fortsatte vedligeholdelse og skal finde partnere, som kan bære det ansvar for dem. Hvor der før var tale om fem års horisont, er horisonten nu 15-20 år svarende til møllernes restlevetid. Det kræver en langtidsstrategi og en stærk partner, pointerer han og tilføjer:

Billigere pris - mere fleksible ALL NRG-CEO’en understreger videre, at man kan levere det alt sammen til en billigere pris, end kunderne selv kan gøre arbejdet for.

- Servicemarkedet er meget fragmenteret, men der er kun få aktører med 500 medarbejdere og derover. Som ét selskab rykker ALL NRG op i en liga, hvor ikke ret mange kan løfte de samme opgaver, som vi kan. Denne åbenhed over for partnerskab og outsourcing, har skabt behovet for en langsigtet strategi og det forhold, at det er nemmere med én stor partner, åbner muligheder for os.

Både det mekaniske og det elektriske ALL NRG har to ingeniørafdelinger, som dækker henholdsvis det mekaniske og det elektriske. Desuden en teknisk afdeling og en stor stab af elektrikere og montører, som servicerer både mekaniske og elektriske systemer i vindmølleparker.

- Opstår der tekniske problemer på en vindmølle, entrerer vi med kunden og finder en løsning. Unikt for os er, at vi også kan designe løsninger og både installere og servicere lave det årlige serviceeftersyn, skifte olie på gear, efterse og fejlsøge på switch gear osv. Vi stiller også med uafhængige inspektører, når der er brug for kvalitetsinspektion.

- Desuden er vi mere fleksible, fordi vi har en stor stab af medarbejdere at flytte rundt med, slutter han.

allnrg.com

INFO ALL NRG A/S er en sammenslutning af de fire virksomheder VB Enterprise A/S, APRO Wind A/S, Q-STAR ENERGY A/S og WTG Partners og ejes af Via Venture Partner Fond II K/S. Virksomheden er en af de største servicepartnere inden for energisektoren både onshore og offshore og opererer i seks lande. Der er ca. 700 medarbejdere.

4

OFFSHORE/ENERGI

Bøttefundament står foran kommercielt gennembrud Universal Foundation har kæmpet hårdt i Europa, men virksomheden har nu fået medvind på det jomfruelige amerikanske marked for offshore-vind.

Tekst: Hans Sejlund Foto: Axel Søgaard

M

ange års udviklingsarbejde på havnen i Frederikshavn og på Aalborg Universitet blev synligt for offentligheden i 2002, da en af fire store vindmøller på Frederikshavn Havn blev rejst på et revolutionerende bøtte-fundament.

Forskning og udvikling fortsatte, og i 2011 fik projektet den finansielle styrke, der var nødvendig for at gå ind i et kommercielt projekt. Det skete, da den norske Fred. Olsenkoncern købte det nordjyske udviklingsselskab, der siden skiftede navn til Universal Foundation. Økonomisk og miljøvenligt Bøtte-fundamentet byder på en række fordele i forhold til monopælfundamenter, som hidtil er anvendt.

Der skal bruges væsentligt mindre stål til et bøtte-fundament, det kræver mindre udstyr til installation, det er lettere at fjerne igen, og installationen foregår uden støj og rystelser, der forstyrrer havbund og dyreliv.

Imod bøtte-fundamentet har hidtil talt, at der ikke var fuld dokumentation og erfaring for bæreevne og stabilitet. Ville fundamentet kunne

holde vindmøllen lodret gennem hele dens levetid på 20-25 år i et barsk miljø, hvor der ud over vinden også er bølger og strømforhold at tage hensyn til?

– Den dokumentation foreligger nu. Vi har perfektioneret designet og gennemført vellykkede installationer på en række positioner i Nordsøen.

Positioner med varierede og komplekse bundforhold. Test-installationerne har endda påvist endnu større konkurrencefordele i forhold til traditionelle fundamenter, siger adm. direktør i Universal Foundation Kristian Ravn.

Hurtig og billig installation Det har vist sig, at bøtte-fundamenterne kunne installeres hurtigere end forventet og i mere krævende bundforhold end forudsagt. Samtidig vil den lavere vægt vise sig som en stor kommerciel fordel.

Hovedparten af de installationsskibe, der i dag er til rådighed, er nemlig tæt på grænsen for deres krankapacitet med traditionelle fundamenter. Og det udstyr, der skal anvendes for at banke monopælen ned i havbunden og samtidig afskærme området for støj og vibrationer, optager op mod halvdelen af

installationsskibets dækkapacitet.

Bøtte-fundamentet er lettere og kræver kun en mindre pumpeenhed til installationen.

Den seneste udvikling af bøttefundamentet har tilføjet en række kamre langs indersiden af bøtten.

Det styrker konstruktionen og gør den lettere, men først og fremmest giver kamrene mulighed for at suge med forskellig styrke, så man nærmest vrikker bøtten ned i havbunden. Det er særlig praktisk, hvis bundforholdene er komplekse med både ler og sand.

Den helt store fordel ved bøttefundamenterne kan vise sig at være den miljøvenlige installation. Tyskland og Holland har allerede indført skrappe støjkrav, som gør nedramning af monopæle meget omstændeligt og dyrt.

Gennembrud i Nordamerika – Vi har gennem de senere år arbejdet ihærdigt på at introducere offshore-vind og bøtte-fundamenter i USA og har nu fået et markant gennembrud ved at blive valgt som fundament-leverandør til seks vindmøller i Lake Erie – forløberen for en meget stor vindmøllepark i Amerikas største sø, siger Kristian Jacobsen,

Vi har gennemført vellykkede installationer på en række positioner i Nordsøen.

Kristian Ravn, administrerende direktør der er forretningsudviklingschef i Universal Foundation.

Han tilføjer, at mens Universal Foundation i Europa har været udfordreren, har man i USA muligheden for at være first mover (en virksomhed, der er først med det nye, red.) og være med til at opbygge markedet. Det er en helt anden position.

Han glæder sig over, at de amerikanske myndigheder har bevilget 40 millioner dollars til udvikling af offshore-vindprojektet, og netop bøttefundamenterne har været et afgørende element for at støtte projektet.

Projektet i Lake Erie har stor folkelig opbakning i hjembyen Cleveland til at erstatte fossil energi med vedvarende energi.

OFFSHORE/ENERGI Udviklingschef Kristian Jacobsen og adm. direktør Kristian Ravn ved et af de test-fundamenter, som Universal har fået bygget hos Nicon Industries i Frederikshavn.

Verdens første bøttefundament blev installeret i 2002 i et til lejligheden delvis tørlagt spulebassin på Frederikshavn Havn. Siden er det installeret på større vanddybder uden problemer.

Gateway for THE OFFSHORE ENERGY INDUSTRY The Port of Esbjerg is Denmark’s leading offshore energy hub. We offer direct access to the North Sea and a highly specialized supply chain within offshore wind and oil & gas. Join the international energy hub at the Port of Esbjerg. www.portesbjerg.dk

Gateway Scandinavia

5

6

OFFSHORE/ENERGI

Udstillingen er ikke særlig teksttung, men har en del muligheder for at komme tæt på energisektorens frontarbejdere.

Her museumsdirektør David Dupont-Mouritzen ved en selfie-væg med opfordring til at prøve borebissernes udstyr, som er ægte beskidt og ikke teater-patineret.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg samarbejder med Experimentarium om at lave interaktiv formidling, men udstillingen viser også modeller og genstande, for de kan noget, som ny teknik ikke kan.

Snup en selfie som borebisse Fiskeri- og Søfartsmuseets nye offshore-udstilling bringer publikum tæt på Nordsøens ekstreme arbejdsvilkår. Fordi det er samtidshistorie, er der taget særlige hensyn.

Tekst: Annelene Vestergaard Foto: H.C. Gabelgaard

sønner, siger han om kombinationen af offshore og interaktive elementer.

T

Kom på guidet tur For kulturinstitutionen, som især er kendt for sine sæler, handler det om at give folk oplevelser, men også gøre dem klogere. Tidligere kunne man ikke konstruere en boreplatform på en skærm, og en rørføringsmodel af Gorm E fra 1984 er hentet frem fra magasinet for at illustrere, hvordan man på det tidspunkt sikrede sig, at alting passede sammen.

– Dengang havde man ikke edb til rådighed, så man havde rigtig mange til at bygge modeller, forklarer udstillingsansvarlig Søren Byskov.

Hvordan offshore-branchen arbejder, får gæsten et indblik i ved at følge pile i et gult bånd på gulvet.

Sådan finder man også vej på platformene, og udstillingen viser, hvordan felterne hænger sammen i et stort netværk, og alting griber ind i hinanden.

Udstillingen er permanent, men diskussionen om oliens fremtid står ikke stille. Energistyrelsen forudsiger, at eventyret slutter i 2047, og der er arbejdspladser, forsyningssikkerhed og meget andet på spil. Hertil kommer spørgsmålet om, hvad der skal ske med de "menneskeskabte rev", der opstår ved platformene. Her samles fiskene, og David Dupont-

ag en hjelm på og snup en selfie på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Det er nok det tætteste, mange kommer på at ligne en rigtig borebisse. På den nye udstilling "Energi fra havet" kan man også spænde selen i helikopteren og lande på en platform i Nordsøen, hvor udsigten er svimlende, og det gælder om at holde godt fast i de gule gelændere.

Offshore-udstillingen har været længe undervejs, for netop den teknologi, som forvandler landkrabber til offshore-medarbejdere, er dyr. En donation fra Mærsk på 15,5 millioner kroner har gjort satsningen mulig, og en forudsætning for beløbet var, at museet samarbejdede med Experimentarium. Hovedstadsområdets science-center har sørget for, at gæsterne kan røre i tre typer olie og mærke, hvor "tyk" den er. Til gengæld har Esbjerg-museet udviklet spil, så besøgende kan "producere" olie. Og de mange muligheder for selv at få fingre i noget, der normalt foregår langt ude på ofte oprørt hav, er god formidling, mener Fiskeri- og Søfartsmuseets direktør gennem det seneste halve år, David DupontMouritzen.

– Det fænger hos mænd og deres

Mouritzen, der er geograf, ser her et spændende emne for en kommende særudstilling. Ved at beskrive de ændrede levevilkår for fisk og skaldyr i sådan et afgrænset område kan man senere skabe fornyet interesse om "Energi fra havet".

Guidede ture for erhvervslivet er også en mulighed, der er under videre udvikling, ligesom man kan holde sin reception her med rundvisning og vadehavstapas.

Nul rust og rod Det at fortælle samtidshistorie viste sig at rumme nogle særlige udfordringer, fortæller museumsdirektøren: – Vi kan sagtens mærke, at der er mange hensyn at tage.

Eksempelvis har en del ellers tilgængeligt materiale vist sig nærmest at være hemmeligt-stemplet, fordi operatøren er ærekær og ikke vil vise noget frem, som ser rodet eller rustent ud. For David Dupont-Mouritzen byder jobbet på en unik kombination af kultur og natur. Og lige nu spørger han mange af dem, han møder, hvornår de sidst har været på Fiskeri- og Søfartsmuseet. For målet er, at det skal give mening løbende at besøge stedet.

Ligesom oliesektoren har måttet skære til, er museerne ramt af besparelser, og David Dupont-Mourti-

zen er optaget af at række ud efter publikum og samtidig holde fast i museets forpligtelser til at forske.

– Vi kan ikke bare lave et BonBonvandland for at tjene penge. Vi har som ansvarsområde blandt andet at være specialmuseum for dansk offshore, og offshore er det nye dna i Esbjerg.

Jubilæumsudstilling Med udstillingen markeres 50-året for det første oliefund i Nordsøen.

Offshore er en branche med enorme dimensioner, for eksempel har det kabel, som fra 2018-19 skal sende elektricitet fra havmølleparken Horns Rev 3 ind til kysten, en diameter på 27 centimeter og en vægt på 93 kg pr. meter.

8

OFFSHORE/ENERGI

Vindmøllevinger presses til det yderste Blade Test Centre i Aalborg, i daglig tale Blaest, tester holdbarheden af vindmøllevinger – både maksimal brudstyrke og udholdenhed svarende til 20-25 års drift. Metoderne er både højteknologiske og lavpraktiske.

Tekst: Hans Sejlund Foto: Axel Søgaard

V

ingerne er den mest problematiske del af en vindmølle. De udsættes for ekstreme belastninger og skal være fleksible i alle retninger, så de kan klare selv de værste storme uden at gå i stykker.

Fleksibiliteten betyder samtidig, at der kan opstå materialetræthed i løbet af vingens levetid, der typisk er 20-25 år.

Når en mølleproducent udvikler en ny mølletype med tilhørende nyt vingedesign, skal vingerne typegodkendes, og det kræver omfattende test og dokumentation. Holdbarhedstest udføres i Danmark af Blaest Test Centre i Aalborg, der er ejet DTU, DNV GL og Force Technology.

Verdens længste vinge Tidligere i år modtog Blaest verdens længste møllevinge på 88 meter fra LM Wind Power i Lunderskov. Den gennemgår nu styrke- og udholdenhedstest i den enorme hal i Aalborg Øst, der tidligere har været brugt til at bygge Standard Flex-fartøjer til Søværnet.

Det er ingen hemmelighed, for producenten gik selv i pressen med den spektakulære vingetransport, men ellers er Blaest meget diskrete med, hvilke produkter, de tester.

Vingerne er pakket omhyggeligt ind, både når de ankommer og forlader testcentret.

– Det tager lang tid og koster mange millioner kroner at udvikle et nyt vingedesign, og derfor vil der være en risiko for industrispionage. Det kan være katastrofalt for en vingeproducent, og det må i hvert fald ikke ske, mens vingen er i vores varetægt. Derfor er vi meget påpasselige med adgang til testcentret, og har vi kunder på besøg, sørger vi omhyggeligt for, at de kun ser deres egen vinge, siger adm. direktør Erik Steen Jensen, Blaest Blade Test Centre.

Styrke og udholdenhed En vingetest starter med en belastningstest, hvor vingen bøjes i forskellige retninger.

Den skal kunne modstå vindtrykket fra en 100 års-storm – og lidt til.

Under denne test er der ingen medarbejdere i hallen, for det sker, at en vinge knækker, og så er det ikke sundt at opholde sig i nærheden.

Efter styrkeprøven følger en udholdenhedstest, der kan vare fra nogle måneder til et år. Vingen spændes op, som hvis den sad på en mølle, og bringes til at svinge i forskellige planer. Vinden får vingen til at bøje i ét plan, mens vingens egenvægt på 30-40 ton får den til at bøje i et andet plan – alt efter om den er på

vej op eller ned. I testen gennemføres disse bevægelser i koncentreret form, så man i løbet af nogle måneder kan udsætte vingen for 20-25 års påvirkninger.

Når udholdenhedstesten er gennemført, udsættes vingen for endnu en styrkeprøve, for som direktøren siger: – Den skal stadig kunne holde,

hvis 100 års-stormen kommer den sidste dag, møllen er i drift.

Fra vindindustriens barndom Blaest Blade Test Centre blev etableret i 2005, men virksomheden har rødder helt tilbage i vindindustriens barndom. Den udspringer af Forskningscenter Risø, der blandt andet var med til at beregne vingerne til

OFFSHORE/ENERGI

Vindmølledesign er omgærdet med stor hemmelighed.

Derfor er nye prototyper pakket godt ind, når de ankommer til testcentret.

Erik Steen Jensen ved de specialfremstillede åg, der bruges til at belaste vingerne.

De er CNC-skåret i lamineret krydsfiner tilpasset hver enkelt vingeprofil.

Vingerne monteres på en adapter-flange fastgjort til en 1150 ton betonblok.

Hver af de 48 mm bolte har en brudstyrke på 140 ton.

J.A.K. Antiflame meets offshore industry requirements for protective clothing: • DS/EN 340 • DS/EN 1149-5 • DS/EN ISO 11611 • DS/EN ISO 11612 • DS/EN 61482 KL.1

Tvind-møllen i 1978 (den har siden fået nye vinger, men er stadig i drift).

Risø overtog i 1991 Sparkær Testcenter i Midtjylland, som var etableret fem år tidligere af vind-pioneren Erik Grove Nielsen. I 2005 blev testaktiviteten skilt ud i et selvstændigt selskab, hvor Det Norske Veritas og Force Technology blev medejere.

Faciliteterne i Midtjylland blev snart for små, og aktiviteten blev derfor flyttet til den tidligere værftshal i Aalborg, hvor der i 2014 måtte bygges til for at huse de stadig længere vindmøllevinger. Den 88 meter lange vinge fra LM Windpower går lige til grænsen hos Blaest Blade Test Centre, så den sidste udvidelse er næppe set endnu.

J.A.K. WORKWEAR A/S ESBJERG Energivej 11 • 6700 Esbjerg KØBENHAVN Vallensbækvej 46 • 2625 Vallensbæk Tel. 76 15 29 29 • info@jak.as • www.jak.as

9

12

OFFSHORE/ENERGI

Store komponenter er deres stærke side Nordmark Maskinfabrik er leverandør af præcisionsforarbejdede komponenter til sværindustrien, først og fremmest vindindustrien.

Ny fabrikshal til 50 millioner kroner øger kapaciteten markant.

Vi lever ikke af at leje kraner ud!

Vi lever af at samarbejde.

Siden 1986 har vi hjulpet vore kunder med at finde den rigtige løsning på Deres opgaver.

Vi tror på vores egne evner og er parate til at investere det, der er nødvendigt, for at være i front på både udstyr og kompetencer.

Morten Mørk, direktør, Nordmark Maskinfabrik

Water in motion SIHM HØJTRYK A/S

Tekst: Hans Sejlund Foto: Axel Søgaard

V

ores primære fokus er offshorevind, som er i god vækst, og hvor møllerne bliver større og større.

De store komponenter er nemlig vores stærke side, siger adm. direktør Morten Mørk, der for nylig er indtrådt som medejer af den ekspansive familievirksomhed Nordmark Maskinfabrik i Sæby, Skagen og Hedensted.

Med en ny fabrikshal i Sæby kan Nordmark håndtere endnu større emner. Helt op til 80 ton med en præcision på en hundrededel millimeter.

Nordmark Maskinfabrik bearbejder blandt andet aksler og nav. Drejeopgaverne udføres i Sæby, mens alle tre afdelinger – i Sæby, Skagen og Hedensted – håndterer fræseopgaver. Maskinparken er forskellig, så opgaverne placeres der, hvor de kan løses mest effektivt.

Temperaturfølsomme emner Når et vindmøllenav ankommer til Nordmark Maskinfabrik, vejer det op til 45 ton.

I løbet af bearbejdningen, hvor der fræses flanger til vingerne, skæres gevindhuller med mere, fjernes trefem ton stål. Alle metalspåner opsamles og genanvendes, lige som

skæreolien recirkuleres. Den høje præcision kræver helt specielle arbejdsforhold, ikke mindst temperaturmæssigt. En enkelt grad kan få metallet til at udvide sig eller trække sig sammen med to hundrededele millimeter, og så er en stor del af tolerancen på typisk fem hundrededele millimeter jo brugt. Derfor holdes der en konstant temperatur på 20 grader i hallen, og nye emner akklimatiseres nogle døgn, inden de kan bearbejdes.

Det er gået stærkt Nordmark Maskinfabrik blev stiftet i 2002 af Ejnar Jacobsen og sønnen Michael Jacobsen på havnen i Sæby.

De første otte år udviklede virksomheden sig støt og roligt, men så gik det pludselig stærkt. Vestas lukkede sin fabrik i Skagen, og den købte Nordmark og overtog også medarbejderne. Samme år gik Ertech i Hedensted konkurs, og det lå lige for, at Nordmark skulle overtage aktiviteterne her. Ertech var storleverandør til Siemens, som Nordmark også leverede til. Samtidig besluttede man at bygge ny fabrik i Sæby og flytte fra havnen til industrikvarteret tæt på motorvejen.

– Det var et stormskridt efter år med organisk vækst, men Ejnar og Michael havde en pragmatisk tilgang til virksomhedsledelse og holdt fokus

All-round specialister i højtryk Forhandler i Danmark for bl.a.

Kranudlejning . Maskinflytning H. E. Bluhmes Vej 73 . Esbjerg Tlf. 75 12 08 99 www.franksegall.dk

Højtryksanlæg op til 3.000 bar/44.000 psi Højtryks testudstyr op til 7.000 bar/ 102.000 psi Tank rensere Højtryksslanger og -fittings Stort lager af reservedele og udstyr

Injektionssystemer til kemikalier Personligt sikkerhedsudstyr Achilles JQS certificeret ISO 9001:2008 certificeret af DNV

Vores primære fokus er offshorevind, som er i god vækst.

Morten Mørk, direktør,

Guldborgsundvej 3 · DK 6705 Esbjerg Ø Tel +45 75 15 9700 · www.sihm.dk

Nordmark Maskinfabrik

OFFSHORE/ENERGI

Direktør Morten Mørk i den ny hal, hvor større loftshøjde, større krankapacitet og større fræse- og drejemaskiner giver mulighed for at bearbejde endnu større komponenter til blandt andet offshore/vindmøller.

på de reelle udfordringer. De byggede videre på de folk og kompetencer, der var de enkelte steder og udviklede dem videre, fortæller Morten Mørk.

Han blev hentet til virksomheden for halvandet år siden fra et job hos Bladt Industries, og da Ejnar Jacobsen pludselig døde kun 65 år gammel, fik Morten Mørk mulighed for at træde ind i ejerkredsen. Han og Michael Jacobsen udgør nu ledelsen, hvor de tager sig af henholdsvis salg og produktion.

Større endnu Den ny fabrikshal i Sæby markerer et

nyt skridt i virksomhedens udvikling, hvor man har forberedt sig på at kunne håndtere endnu større emner.

Det er der nemlig ikke så mange andre, der kan.

– Vi tror på vores egne evner og er parate til at investere det, der er nødvendigt, for at være i front på både udstyr og kompetencer. Vi lykkes heldigvis med at ansætte de rigtige mennesker og har fokus på, at alle 125 medarbejdere har det værktøj og de uddannelsesmæssige kompetencer, der gør, at vi også fremover kan være blandt branchens bedste, siger Morten Mørk.

!

NYHED

Kurser i ActSafe Ascender og GWO Basic Maintenance Training Rescue Center Denmark har solid erfaring i kurser og pakkeløsninger til vindmøllebranchen.

GWO Basic Maintenance Training • Hydraulics 2 dage • Mechanical 2 dage • Electrical 3 dage ActSafe Ascender kurser til vindmølleindustrien • ActSafe Equipment lifting 1 dag • ActSafe Personel positioning/Inside towers 3 dage

Lej en speciaList Har I brug for teknikere, som kan sikre at planlægge, styre og gennemføre jeres projekter, eller mangler I assistance til at udføre operationer og vedligehold?

Vi har et bredt udbud af ingeniører og teknikere med stor erfaring indenfor en række brancher såsom offshore olie/gas, værfter, vind, pharma og kraftvarme. se mere på www.hh-consult.dk HH consult a/s, Glarmestervej 22, DK-6710 esbjerg V

• ActSafe Personel positioning/Outside/Blades 4 dage ActSafe kurserne gennemføres i samarbejde med Zülau.

Rescue Center Denmark er godkendt af ActSafe Sweden som ActSafe Training Provider.

Kontakt John Møller Jensen Tlf. 3046 4880  jmj@rescuecenter.dk

Rescue Center Denmark Storstrømsvej 39 6715 Esbjerg N Phone 7913 4555 www.rescuecenter.dk

13

14

OFFSHORE/ENERGI

Aller Aqua måler konstant energiomkostninger HosAller Aqua bliver produktionschef Ole Friis målt på, hvor god han og medarbejderne er til at udnytte energien i deres produktion.

Af Peder Bjerge

I

ngen ved præcist, hvornår møllen blev opført ved Aller Å nær Christiansfeld. Ej heller, hvem der byggede møllen for godt 1000 år siden. Men i virksomheden Aller Aqua ser man sig som arvtager til den gamle mølle, der kom på familien Byllings hænder i 1912. Siden har forretningen udviklet sig til producent af fiskefoder – ikke til familiens akvarieguppy, men til industrielt fiskebrug over hele verden.

Alene fra Danmark eksporterer Aller Aqua i dag til 52 lande.

Virksomheden producerer foder både til fisk som laks i koldt saltvand og til karper opdrættet i varmt ferskvand. Og det kræver energi at producere de mange hundrede ton fiskefoder, der hvert år kommer ud af den sønderjyske fabrik og virksom-

hedens andre produktionsanlæg rundt om i verden.

– Energi udgør en tredjedel af vores produktionsomkostninger, så det er noget, vi har et meget stort fokus på. Enhver besparelse gør en forskel.

Så jeg er i mange år blevet målt på mit energiforbrug pr. kilo foder, jeg producerer, siger Ole Friis, produktionschef i Aller Aqua.

Virksomheden måler konstant hvor meget strøm og hvor mange kubikmeter gas, der bliver brugt til at producere et kilo foder.

– Vi måler alt energiforbrug ned til mindste detalje på samme måde, som vi holder øje med lønomkostningerne og emballageomkostninger pr. kilo foder, siger Ole Friis.

Og det gælder ikke bare den danske fabrik. Også Aller Aquas fabrikker i Tyskland, Polen og Egypten skal være så energieffektive som muligt.

Det samme vil gælde de to nye fabrikker, som er undervejs i de to vækstmarkeder Kina og Zambia, hvor Aller Aqua inddrager erfaringerne fra Danmark.

– Men ét er energibesparelsen.

Mange gange får man løst andre problemer i samme forbindelse, siger Ole Friis.

Effektivt anlæg Med det sidste hentyder produktionschefen til, at energirådgiverne fra energiselskabet SE også arbejder med at få produktionsanlægget til at arbejde så effektiv som muligt. Ole Friis fremhæver især Kim Falck Grony, afdelingschef i SE, som en stor hjælp, når de komplicerede industrisystemer ikke giver de ventede besparelser. Som et eksempel nævner han, at Kim Falck Grony kom ham til hjælp en weekend.

– En fredag kunne jeg se, at der var noget galt i mine tal. Og jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var. Jeg ringede til Kim. Og han mødte op klokken otte lørdag morgen. Den slags entusiasme finder du ikke hos mange mennesker, siger Ole Friis.

– Selv er vi heller ikke så bange for at prøve ting af. Selvfølgelig er der nogle gange, hvor det ikke rigtigt giver noget. Men man skal jo have viljen til at prøve. Ellers vinder man ikke noget.

Mange penge at spare Og den vilje har givet gevinst. Aller Aqua har med hans ord sparet ”ekstremt meget på energien”, blandt andet i den del af produktionen, hvor man tørrer de forskellige produkter med hver sine recepter og pille-størrelser. Foderet består blandt andet af fiskemel og hvede samt en

OFFSHORE/ENERGI

Energitilsyn giver højere produktivitet

Kort om Aller Aqua I sit sidste årsregnskab for 2015 havde Aller Aqua Group A/S en nettoomsætning på lidt over 739 millioner kr., hvilket gav et resultat før skat på knap 76 millioner kr.

Både omsætning og egenkapital har de seneste fem år været støt stigende.

Virksomhedens fire fabrikker i Danmark, Polen, Tyskland og Egypten producerer fiskefoder til 70 lande. Aller Aqua er Europas tredjestørste producent af fiskefoder og er repræsenteret i alle verdensdele bortset fra Nord- og Sydamerika.

Virksomheden har været drevet af familien Bylling siden 1912. I dag er det Hans Henrik Bylling, der som administrerende direktør og ejer driver virksomheden fra hovedkvarteret i Christiansfeld. I 2007 overtog han virksomheden, der har produceret fiskefoder i 50 år.

Kilder: aller-aqua.com

Energi udgør en meget stor del af produktionsomkostningerne i produktionen af fiskefoder i Aller Aqua, så produktionschef Ole Friis trækker ofte på Kim Falck Grony, afdelingschef i SE som rådgiver.

Foto: Jacob Schultz

bred vifte af biprodukter, både vegetabilske og animalske.

– Når de kommer igennem vores hovedmaskine, har de et vandindhold på mellem 18 og 25 procent.

Og når de har været igennem tørreprocessen, er de nede på fem-otte procent, siger Ole Friis.

I den del af produktionen flytter fabrikken 35.000 kubikmeter luft i timen. Så der kan være mange penge at spare ved for eksempel at genanvende luften i stedet for hele tiden at suge ny luft ind til at tørre fiskefoderet.

Ole Friis fremhæver samtidig, at det ofte handler om at gøre op med en sådan-har-vi-altid-gjort-holdning.

– Man kører den på det sikre. Og så kommer man nemt til at have et overforbrug i energi fra 10 til 25 procent. Og det er hammerdyrt!

Energirådgiver kan mere end at hjælpe virksomheder med at spare på energien. Som oftest kan de også øge produktiviteten. Energieffektivitet og produktivitet er to størrelser, der hænger sammen, siger Kim Falck Grony, afdelingschef i energiselskabet SE. kerne til at køre hurtigere ved at finindustrivirksomheder – lige fra cede flaskehalsene. Et produktionsanmentproducenter til olieraffinaden af livets små glæder er at få penge læg har tit en masse hjælpefunktiorier. Og de har nok at se til, fordi tilbage, fordi man som husejer har ner. Det kan være trykluft, lys, pummange kunder kan se fordele ved at sparet på strøm og varme. LED-beper og meget andet, som har et få andre øjne til at se på, hvordan de lysning. Isolering af rør og andre tiltag basisforbrug, der er uafhængigt af anvender energi i produktionen. kan lette husholdningsbudgettet for de kapaciteten på produktionsanlæggeKim Falck Grony peger han på, at fleste boligejere. ne, siger Kim Falck Grony. en række regler er med til at øge Samme logik gælder for virksomOg kan virksomheden øge hastigefterspørgslen fra virksomhederne på heder. Blot i en helt anden skala. Sær- heden i produktionen, får den mere at få assistance fra SE eller andre, der ligt i store industrivirksomheder er ud af disse faste omkostninger til tilbyder energirådgivning. udgifterne til energi til at tage at føle energi.

Ifølge et nyt EU-direktiv – i daglig på. Og der kan være mange penge at – Kan produktionschefen protale kaldet bekendtgørelse 1212 – spare med bedre isolering og skifte til ducere syv ton i timen i stedet for skulle store virksomheder med flere LED-lys. Men det er langt fra hele hiseks, har han øget sin produktivitet end 250 medarbejdere og en vis storien. Ofte er der også muligheder med 15 procent. Det har vi gennemomsætning eller balance have genfor at få mere fra hånden – øge proført hos en række kunder ved at fjernemført et energieftersyn inden 1. duktiviteten – ved at anvende energien ne flaskehalse, så der kunne komme juli i år. mere intelligent. mere igennem produktionen. Hos en – Men der kommer stadig virk– Tag for eksempel en slaglemølle. kunde i Ribe kunne vi fordoble kasomheder, der ikke har fået det gjort.

Den skal have en vis mængde luft for paciteten på et tørreanlæg, fordi det Så vores energirådgivere har ligget at kunne lave korn om til mel. Hvis var forkert konstrueret og kørte med vandret det seneste halvandet år. den får for lidt luft, kan den ikke suge for lav tørretemperatur, siger Kim Oven i det har Energistyrelsen søsat melet ud. Den vil bare stå og kværne i Falck Grony. en ny ordning, hvor en række virksit eget mel, siger Kim Falck Grony, somheder delvist kan få refunderet afdelingsleder i SE Energi & Klima, en Mund til mund den såkaldte PSO-afgift på 25 øre pr. del af energiselskabet SE. I SE Energi & Klima arbejder 15 rådkilowatttime. Vi har også haft rigtigt – Bundlinjen er, at den bruger alt for givere med at strømline erhvervsktravlt med at hjælpe disse virksommange kilowatttimer pr. ton mel. Men undernes forbrug af el, vand og varheder, siger Kim Falck Grony. ved at forsyne afsugningsventilatoren me. Energirådgiverne betjener især fra møllen med en frekvensomformer og indregulere til den rigtige luftmængde kommer møllen til at køre effektivt. Hvor den før måske brugte ni kilowatttimer pr. ton, bruger den nu seks. Og kommer der 200.000 ton mel igennem møllen om året, kan virksomheden spare mange penge, siger Kim Falck Grony.

SE Energi & Klima Hans konklusion er klar: I dag har SE Energi & Klima 15 rådgivere ansat til at hjælpe virksomheder – Energieffektivitet og produktivitet med at få det meste ud af den energi, de har brug for i deres forretning. er to størrelser, der hænger sammen.

Af Peder Bjerge

E

Sparer en million Kim Falck Grony fremhæver et andet eksempel fra en virksomhed ved Christiansfeld, Aller Aqua, der producerer fiskefoder. I produktionen anvender Aller Aqua et tørringsanlæg, som energirådgiverne fra SE Energi & Klima kunne strømline, så virksomheden kunne spare en million kilowatttimer om året – i runde tal en årlig besparelse på 300.000 kroner.

– Vi arbejder rigtig meget med at optimere kapaciteten ved at få fabrik-

Rådgiverne er typisk er maskinmestre eller maskin-, energi- eller stærkstrømsingeniører.

SE Energi & Klima har opgaver i både Danmark og udlandet. Uden for det danske marked arbejder SE Energi & Klima typisk for danskejede virksomheder i Polen og Tyskland, og der er indgået aftaler om projekter i Rusland og England. Kunderne er først og fremmest inden for industrien og byggeri.

SE Energi & Klima har stor ekspertise inden for basisteknologier som trykluft, procesventilation og køleanlæg, men arbejder i høj grad med selve processen i virksomheden sammen med fabrik, produktion eller teknisk chef. En af SE's største styrker er et omfattende måleudstyrsprogram, som bevirker, at rådgivningen er baseret på konkret viden frem for teoretiske beregninger.

Kilde: SE

15

Granly Group

-the Energy Group for you

Granly Steel A/S

Granly Diesel -a strong alliance With a number of in ependent cor areas spread across specialized ompanies Gr nly Group i covered to provide services erent industries. f many ith m e th 300 dedicated employees w ki ranly Group always ready help you too. and strong t

Gra ly Group AS Nyhavnsgade 20 - DK-6700 Esbjerg Phone: (+45) 75 45 01 11 - Fax: (+45) 75 45 11 55

www.granly.dk