2017 Virksomheder i fokus

Annoncetillæg til Business-Syd og Business-Fyn januar 2017

i F

h Stort tema:

ordBlindhed

indholdSFortegnelSe: 2-3 Fokus på virksomhedernes behov i erhvervsfremmesystemet, tak!

4-5 Mere ledelse i landbruget - ledelse med ansvar

6 Et fast holdepunkt i en omskiftelig verden 7 Markant skærpede krav omkring persondata

8 Danske virksomheder taber innovationskraft på grund af mangel på viden

9 Nyeste partner styrker erhvervskompetencerne

10-11 Nyt koncept for ordblinde læsesvage og ordblinde: Læs-e

12-13 Størst på hjælpeværktøjer til ordblinde 14-15 Nedbryder fordomme om ordblindhed 16 Her kan ordblinde komme videre 17 Læge trods ordblindhed 18 Livskvalitet for beboerne

Bliv bedre til at læse Start når du vil Undervisningen er gratis

NYH

ED F å per en læs sonlig eco ach R I 736 NG 1 33 33

læs-e.dk Det nye læsecenter

- FVU læsning - FVU matematik - Ordblindeundervisning

54

ANNONCETILLÆG

klumme

Af Ole Daugbjerg, direktør i Sønderborg Vækstråd

Fokus på virksomhedernes behov i erhvervsfremmesystemet, tak!

”Det er en helt anden snak, hvis vi kunne få udviklet eksempelvis de ca. 3.500 virksomheder i Sønderborg-området med højst fem ansatte, således at de ansætter én medarbejder mere hver”, mener Ole Daugbjerg.

Virksomheder i fokus Et kommercielt tillæg, der udgives af Jysk Fynske Medier som annoncetillæg til Business Syd og Business Fyn søndag den 29.januar 2017.

Ansvarhavende redaktør: Troels Mylenberg Annoncer: Henrik Juul Kristensen Tekst: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm Layout: JFM Grafisk Tryk Jysk Fynske Mediers avistryk

ANNONCETILLÆG

Region Sydjylland har sine udfordringer, når det gælder erhvervsfremme. Vores region er ganske enkelt mindre homogen end de andre fire.

55

”Erhvervsfremmesystemet er nemlig ikke fejlfrit. Der er en tendens til at være fokuseret på politisk udpegede styrkepositioner, hvilket har den svaghed, at det er mere ekskluderende end inkluderende.”

Region Sydjylland består reelt af fire subregioner: Fyn, Trekantområdet, Vestjylland/ Esbjerg og Sønder-jylland/Grænseregionen.

Der er ingen umiddelbar og naturlig erhvervsmæssig sammenhæng mellem de fire.

På den anden side har de fire subregioner hver sine styrke-positioner. Robotteknologi på Fyn med Odense og SDU som midtpunkt.

Trekantområdet er mere en politisk bestemt konstruktion, der ikke nødvendigvis er bundet naturligt sammen erhvervsmæssigt, men design har en god base med udgangspunkt i Kolding-området. Og Esbjerg står stærkt med offshore for både olie og vind som sin styrkeposition.

I Sønderjylland og specifikt Sønder-borg har vi en af de stærkeste koncentrationer i Danmark, når det gælder industriel produktion, og det er særligt mekatronik, der giver et solidt fundament for en af Danmarks mest konkurrencedygtige klynger, hvor energieffektive teknologier og løsninger skaber såvel omsætning som arbejdspladser.

Da kampen mod klimaforandringer er kommet for at blive, er energieffektivitet en stærk platform, og alene i Sønderborg har vi henved 200 virksomheder, der er beskæftiget med energieffektivitet, energiteknologier og reduktion af CO2 i den ene eller anden form.

Nødt til at arbejde subregioNalt Det regionale Væksthus Syddanmark, som Sønderborg Vækstråd i øvrigt har et fremragende samarbejde med, er logisk også udfordret af uhomogeniteten, men alle aktører på tværs af kommune- og regionsgrænser har en fælles udfordring.

Erhvervsfremmesystemet er nemlig ikke fejlfrit. Der er en tendens til at være fokuseret på politisk udpegede styrkepositioner, hvilket har den svaghed, at det er mere ekskluderende end inkluderende.

Tag bare Sønderborg-området. Her har ca.

80 pct. af virksomhederne fem medarbejdere eller færre. Netop fem medarbejdere er typisk grænsen for at komme i betragtning til erhvervsfremmemidler. Med andre ord:

Her er 80 pct. af virksomhederne på forhånd ekskluderet.

højst fem ansatte, således at de ansætter én medarbejder mere hver.

uNder lup lige Nu Erhvervsfremmesystemet er under lup lige nu, og det er der også god grund til. I den seneste tid har fokus været på scale-ups. Virksomheder med mindst ti ansatte, der over nogle år har haft en vækst på mindst 25 pct., og så skal de helst være beskæftiget i bestemte brancher, der har politiske bevågenhed.

eN bedre balaNce Der er ganske enkelt brug for en bedre balance i tildelingen af erhvervsfremmemidler.

Det er naturligvis positivt, at der gøres en særlig indsats, hvor der er stort internationalt vækstpotentiale, men hvis det betyder, at hovedparten af vores virksomheder, der har mulighed for at vokse, ikke tilgodeses, er det ikke optimalt. Faktisk ret skidt, vil jeg sige.

Der er så oven i købet en række brancher som detailhandel og landbrug, hvor vi ikke rigtig har noget at tilbyde, og det samme gælder Væksthus Syddanmark, der i oven i købet er politisk bestemt til at skulle fokusere på virksomheder med mindst ti ansatte. Jeg minder igen om, at godt 80 pct. har færre end fem! Det er ikke Væksthusets skyld. Det er erhvervsfremme-systemets svagheder, der træder i karakter. ikke fulgt med tideN Erhvervsfremmesystemet og tildelingen af ressourcer er ganske enkelt ikke fulgt med tiden.

Fakta er jo, at de store, globalt orienterede virksomheder, hvor vi er så heldige at have nogle stykker lokalt, kan selv. Erhvervsfremmemidler er i det store og hele ligegyldige. De klarer sig selv. Og eftersom de opererer globalt, er det heller ikke dem, der kommer til at ansætte mange flere medarbejdere i Danmark.

Det er en helt anden snak, hvis vi kunne få udviklet eksempelvis de ca. 3.500 virksomheder i Sønderborg-området med

Der er aktuelt politisk interesse i at finde ud af, hvordan erhvervsfremmesystemet skal udvikle sig fremover. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan vi får mere ud af erhvervsfremmemidlerne?

Set fra Sønderborg kunne et bud være, at der stilles større krav til de lokale erhvervsfremmeaktører om, at der er en faktuel viden om det lokale erhvervslivs behov og muligheder, og at der mere systematisk tages bestik af den reelle erhvervsstruktur. de koNkrete behoV Det kunne passende modsvares fra højere sted med en erkendelse af, at erhvervsfremmesystemet skal indrettes, så det er de konkrete behov, der skal imødekommes – helst på mindst lige så omfattende niveau som de politisk/teoretiske ambitioner, der i dag løber med både opmærksomhed og løvens part af ressourcerne.

I Sønderborg valgte vi allerede i 2016 at spørge de lokale virksomheder direkte. Det er en øvelse, vi gentager i endnu mere udvidet omfang i 2017, fordi vi blev ganske meget klogere på, hvad der i virksomhedernes egen opfattelse ville gøre en forskel, hvis der skal skabes vækst og flere arbejdspladser.

Vi har brug for fakta. Jeg er modstander af ”synsninger”, hvor et synspunkt siges højt, tit og ofte larmende, hvorefter det bliver ophøjet til ”viden”. Brug fakta i stedet for. Og gør det systematisk.

SønderborgVækstråd.dk

56

ANNONCETILLÆG

Mere ledelse i landbruget ledelse med ansvar I Vidensforum for Små og Mellemstore Virksomheder er vi i gang med et fireårigt forløb “Udvikling og vækst i Danmarks SMV’er”, og som jeg ser det, kan erfaringerne fra projektet anvendes til inspiration i landbruget, eftersom landbrugsvirksomheder har mange af de samme karakteristika og udfordringer som SMV’erne i forhold til overlevelse og vækst.

Jeg kan være bekymret for de nye ejerformer og yngre landmænd, som kommer ind i landbruget i disse år.

Generationsskifte er én problemstilling, men ligeså vigtigt er det at sikre, at den nye generation ikke sidder om 20 år på samme måde - med stor gæld - som tilfældet er for mange landmænd i dag.

For så er vi ikke kommet videre.

I SMV’er er der et stort uudnyttet vækstpotentiale, og ejerlederen sidder selv med nøglen til at kunne udnytte det. Der skal være fokus på og balance i sammenhængen mellem ledelse og organisation, overblik over forretningsmodellens enkelte byggesten og overblik over værdiskabelsen - hvad skaber positive pengestrømme og handlinger, der understøtter. Vi kan konstatere, at de fleste SMV’er har blinde vinkler her. Der er et gab mellem det, der skal til for at vokse, og det som rent faktisk sker. Det kan skyldes tidsmangel, mangel på kompetencer, men også ejerlederens DNA’er spiller ind.

INFO Mette Neville - professor og centerleder for Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet - er stifter af Vidensforum for Små og Mellemstore Virksomheder, der er et strategisk partnerskab mellem Aarhus Universitet, PwC og Nykredit. Mette Neville er vokset op i en familievirksomhed, en SMV, og har siddet i en del bestyrelser.

“Jeg kan være bekymret for de nye ejerformer og yngre landmænd, som kommer ind i landbruget i disse år”, siger Mette Neville.

ANNONCETILLÆG

HVORFOR EJERLEDER? Vi har set på, hvorfor man bliver ejerleder. Frihed, lyst til at føre idéer ud i livet, fod under eget bord - det er nogle af argumenterne. Deres personprofil viser, at de er gode til at forfølge mål, men ikke altid til at prioritere mellem initiativerne. Og de er ikke altid gode til at få organisationen med sig.

Og spørger vi dem om, hvor meget de elsker at lede en organisation, så er svaret mange gange: “Det er ikke derfor, jeg er ejerleder”. For mange landmænd er det mere kærlighed til at dyrke jord, have med kvæg at gøre osv., altså den landbrugsfaglige del, som er drivkraften.

Men det er ikke nok. Der skal mere ledelse ind i landbruget.

indad mod dig selv og find frem til, hvad DU gør for at drive en god virksomhed. Selvfølgelig skal de undgå at købe for dyrt, men det handler i høj grad om at have overblik over alle dele af forretningen og dens økonomi, herunder styring af kapacitetsomkostninger. De skal også overveje, om de kan vinde kampen på pris, eller om der er andre mulige forretningsmodeller, f.eks. økologi.

Og så skal de have fokus på organisationen.

Mange landmænd synes ikke, det er sjovt at lede, men det er absolut nødvendigt. Det er fint med rådgivning udefra, men rådgivning kan aldrig erstatte ledelse. Det er landmanden, der skal drive virksomheden. Han eller hun skal selv tage ansvar for økonomi og virksomhed, kende den i alle hjørner og i det hele taget være den, der har hånden på kogepladen.

Kendetegnende for ejerledere er deres store frihedstrang, de stoler på deres intuition, de får idéer, de har et drive som ikke mange andre har, de har viljen til at træffe beslutninger, de tør gå mod strømmen osv. Men der er også negative sider. Ofte sætter de for mange projekter i gang og mangler den nødvendige prioritering. 44 pct. af de medvirkende i vores projekt træffer beslutninger på intuition - ikke på rationale og grundige analyser.

Frihed har både gode og dårlige sider. Vi skal øge forståelsen hos ejerlederne af, at friheden er en styrke, men også ofte udgør en barriere for vækst. Derved kan vi måske motivere dem til at øge fokus på de ledelsesmæssige udfordringer.

Det er her, kimen til vækst ligger.

VEND SPEJLET INDAD MOD DIG SELV Til de unge landmænd kan jeg - når talen falder på landbrugets øjeblikkelige problemer - kun sige: Vend spejlet

er det vigtigt, at det er den rigtige, og at man har respekt for direktørens kompetencer og ansvarsområder. Det kan være svært for nogen, fordi de er vant til at bestemme og vil selv.

UNGE HAR EN ANDEN INDSTILLING Jeg tror, at unge landmænd har en anden indstilling. De har en anden uddannelse og anden bagage med sig ind i faget, de har også set, hvor galt det kan gå, og de kan derfor også se værdien af at have en direktør eller i hvert fald at blive klædt meget godt på til ledelsesopgaven.

Landmanden skal være klar over, at ledelse af en virksomhed kræver, at man tager ansvaret for hele virksomheden. Det er lidt en kæphest for mig.

Generelt skal der i landbruget være mere fokus på at udvikle sig som ledere. Fremtidens uddannelse bør arbejde med konkrete virksomheder og deres udfordringer og finde nye måder at udvikle unge til ledere. Vi ved, at traditionelle kurser og uddannelse ikke altid virker, fordi det kan være svært at omsætte til praksis. Erfaringerne fra Vidensforum er, at kombinationen af læring, sparring og netværk er vigtig.

SKAL RETTE OP PÅ DET LEDELSESMÆSSIGE

ET NYT PILOTPROJEKT

Landbruget er nødt til at indse, at man skal rette op på det ledelsesmæssige. Man skal stadigvæk få idéer, være kreative, men man skal også styre tingene og bruge sin organisation bedre. På den måde bliver det lettere at nå sine mål.

På Center for Små og Mellemstore Virksomheder arbejder man p.t. på at skaffe finansiering til et nyt pilotprojekt målrettet landbrugsvirksomheder, som kombinerer netop sparring, læring og netværk. Projektet skal følges forskningsmæssigt, så vi kan se om og hvad der virker.

Lad mig understrege, at der er landmænd, som er dygtige til at lede, som virkelig kan drive en stor virksomhed med alt, hvad det kræver. Andre vil aldrig være i stand til at gøre det, de skal, og så er der en gruppe i midten, som skal og kan klædes bedre på til ledelsesopgaven.

Og dermed øge overlevelsen også i landbruget.

SVÆRT VED AT OPNÅ STORDRIFTSFORDELE Der hvor det hænger, er på forretning og ledelse af medarbejdere. Forskning viser, at mange landmænd har svært ved at opnå fordelene ved stordrift. Ofte opsluges de af stigende kapacitetsomkostninger.

57

Blandt SMV’erne, vi har haft med at gøre, har flere indset, at de udmærket kan lede, men at de hellere vil noget andet og kan skabe større værdi ved at bruge deres kompetencer her. De har skaffet sig plads til det ved at ansætte en direktør. Måske kan man i større landbrugsvirksomheder anvende samme løsning, f.eks. hvor ejeren er dygtig til produktion, men måske mindre god til ledelse.

Det kan være en løsning ikke at være direktør i virksomheden, men ejer. Og vælger man at ansætte en direktør,

Mette Neville, Centerleder, Center for Små og Mellemstore Virksomheder Juridisk Institut Aarhus Universitet

smv.au.dk

58

ANNONCETILLÆG Rådgivningsvirksomheden SAGRO opstod som en fusion mellem de to rådgivningsvirksom-

SAGROS omkring 475 medarbejdere har stor erfaring og ekspertise inden for blandt andet regnskab, jura, økonomi og strategi, primært inden for landbrug. Denne viden skal i forlængelse af fusionen bredes ud til endnu flere erhverv, siger SAGROs administrerende direktør, Torben Jensen.

Et fast holdepunkt i en omskiftelig verden Rådgivningsvirksomheden SAGRO har rødder i landbruget men blikket rettet mod flere muligheder Rådgivningsvirksomheden SAGRO er en gammel virksomhed – og en ny virksomhed.

Den har rødderne i den jyske muld, og i den grad blikket rettet mod fremtiden og de muligheder, der ligger i både landbrug og andre erhverv.

SAGRO er resultatet af en fusion i 2016 mellem de to rådgivningsselskaber Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning og er ejet af landmænd, der også udgør en stor del af kunderne.

Det vil også være tilfældet i fremtiden. Men SAGRO udvikler sig med markedet og yder allerede i dag rådgivning, der handler om eksempelvis jura, økonomi, strategi og regnskaber.

- De kompetencer og den viden, vores rådgivere har opbygget gennem mange år, er ligeså værdifuld for andre typer virksomheder end landbrug, siger SAGROs administrerende direktør, Torben Jensen. Derfor arbejder SAGRO også på at markedsføre sig over for nye kundetyper.

Det gælder blandt andet også inden for IT, hvor datterselskabet JYSK IT er en af de helt store spillere på markedet omkring både hardware og hosting for virksomheder.

Produktionsapparatet står ude Om nogen, har rådgivere hos SAGRO erfaringerne med en omskiftelig verden, hvor det er nødvendigt at kunne omstille sig.

- Mange uden for landbruget kender ikke til de udfordringer, som landmænd står overfor hver dag, siger Torben Jensen. De mange valg. Mulighederne. Usikkerheden.

Hvis man kunne producere i landbruget som i andre industrier, ville meget være lettere.

Men man kan ikke skabe aircondition eller varmeanlæg, så man kan få en rapsmark eller 50 hektar kartofler til at reagere, lige præcist som man ønsker det.

Landbrugets produktionsapparat står – stort set

– udendørs. Når det sner, når det blæser, når det fryser, når solen bager ned, når juli er koldere end april, når det står ned i stænger tre uger i august.

Og selv om moderne konventionelt dyrehold foregår rationelt og effektivt, ER der tale om levende væsner, som agerer og reagerer uforudsigeligt, som levende væsner gør. Derfor kan den enkelte landmand heller ikke indrette sin hverdag og sin produktion, som andre traditionelle industrivirksomheder.

Vækst kræver viden - At drive en rentabel virksomhed under de forhold kræver viden. Opdateret viden, og det er her SAGRO kommer ind i billedet, siger Torben Jensen.

I kraft af fusionen er SAGRO ikke alene blevet Danmarks største selskab med rådgivning rettet mod landbruget. Det har også skabt, hvad Torben Jensen, kalder ”landets nok stærkeste team af rådgivere”.

- Vi har gennem de seneste år haft fokus på at sikre, at vores rådgivning svarer til vores kunders behov. Og da kunderne er under skarp konkurrence fra konkurrenter både inden for og uden for landets grænser, skal vi hjælpe vores kunder med at være dét skridt foran, der giver dem en konkurrencefordel, siger han.

Det stiller store krav til rådgiverne: De skal være opdaterede på den nyeste viden.

De skal kunne omsætte deres viden til rådgivning De skal kende kunderne og deres situation.

De skal kunne lytte og forstå.

De skal kende regler og begrænsninger De skal se muligheder - nogle gange på trods.

Forberedt på fremtiden De traditionelle mindre og mellemstore bedrifter er ofte pressede på driften.

SAGROs viden om generations- og ejerskifter kommer derfor til sin ret dagligt og er med til at sikre, at landbruget har en fremtid, som yngre landmænd kan se sig selv i.

Og den fremtid ser helt sikkert anderledes ud, både hvad angår ejerstruktur og stadigt større enheder.

- Med det team af rådgivere, vi har i dag, er vi i endnu højere grad i stand til at løfte rådgivningen for de helt store landbrug, siger Torben Jensen.

sagro.dk

INFO: SAGRO er en rådgivningsvirksomhed, der er opstået som en fusion mellem de to rådgivningsselskaber, Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning.

Selskabet har fortsat til huse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg.

Virksomheden rådgiver både landbrug og andre erhverv om økonomi, strategi, regnskab og jura.

For landbruget, som er den primære kundegruppe, leverer SAGRO desuden hele paletten af rådgivning inden for konventionel planteavl og dyrehold.

Ejendomshandel og rådgivning om økologi, byggeri og svinehold udbydes i samarbejde med andre rådgivningshuse.

SAGRO har omkring 475 ansatte, hvor langt størstedelen er rådgivere.

Virksomheden betjener omkring en tredjedel af Danmarks kvægbrug. Årlig omsætning: ca. 300 mio. kr.

Virksomheden ejes af Holstebro-Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening, Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug sammen med Grindstedegnens Familielandbrug og Familielandbruget VESTjylland.

ANNONCETILLÆG

59

Markant skærpede krav omkring persondata Den får betydning for alle virksomheder - store og små, private og offentlige. Den stiller store krav til virksomhederne. Den bliver en administrativ byrde. Og den kan medføre store bøder.

Den nye persondataforordning er på vej. Det er på EU-niveau, den kommer, og den får direkte effekt her i landet den 25. maj 2018.

- Men tænk den allerede nu ind i virksomheden og i virksomhedens IT-system. Det er helt klart opfordringen fra os, for det er vores vurdering, at det vil tage tid at forberede sig på den nye forordning, lyder det samstemmende fra advokaterne Malene Raunholt, Annette Petersen og Jørn Frøhlich, der udgør persondataafdelingen hos Kielberg Advokater og betjener primært klienter i Region Syddanmark både fra kontoret i Odense og i Vejle.

Den kommer til at influere på alle virksomheders behandling og opbevaring af data om fysiske personer.

Medarbejdere, kunder/patienter, samarbejdspartnere, leverandører - alle man er i berøring med. Og den betyder en markant skærpelse af kravene.

”Forordningen lægger op til et helt andet og væsentligt højere bødeniveau. Fra en løftet pegefinger og bøder i størrelsesordenen 10.000-25.000 kr. hjemler forordningen bøder op til 10-20 mio. euro eller to-fire pct. af den globale omsætning.”

Annette Petersen

s

Meget store bøder - Hvor der i Danmark ikke tidligere har været udstedt bøder af nævneværdig størrelse på baggrund af brud på den nugældende persondatalov, lægger forordningen op til et helt andet og væsentligt højere bødeniveau. Fra en løftet pegefinger og bøder i størrelsesordenen 10.000-25.000 kr. hjemler forordningen bøder op til 10-20 mio. euro eller to-fire pct. af omsætningen, da bøderne skal være effektive og afskrækkende, fortæller Annette Petersen.

I en digitaliseret verden er der brug for et ensartet regelsæt i EU, hvor der foregår meget grænseoverskridende aktivitet, supplerer Malene Raunholt.

I MIndste detalje - Persondataforordningen er et led i at beskytte os alle sammen, og det sætter man nu øget fokus på, siger hun og tilføjer, at det fra maj næste år i højere grad skal dokumenteres, når man indhenter oplysninger om personer.

- Er der hjemmel til at gøre det, hvilke oplysninger har man i virksomheden, hvordan behandler man dem, hvordan bruger man dem og hvor længe - det er meget store krav, der bliver stillet, fastslår Malene Raunholt og siger videre, at virksomhederne skal kunne identificere oplysningerne, man ligger inde med, og være i stand til at flytte og slette dem.

- For vi har, som det hedder, ”ret til at blive glemt”, siger hun. en adMInIstratIv byrde Den europæiske persondataforordning bliver en administrativ byrde for alle virksomheder, uanset om man blot har nogle få data eller rigtigt mange.

Alle er omfattet men ikke lige meget som Jørn

INFO: Kielberg Advokater er opkaldt efter stifteren Arne Kielberg, der etablerede advokatkontor i Odense i 1960. I dag er det et af provinsens største advokatkontorer, har siden 1988 haft til huse i klædefabrikant Søren Christian Brandts gamle palæ på Hunderupvej i Odense og har kontorer i København og Vejle. Der er ca. 50 medarbejdere, heraf 20 jurister.

- Vi kan forklare de nye regler og lave en køreplan for den enkelte virksomhed, så man får nogle rutiner omkring reglerne. Det rette set-up.

Og vi identificerer og synliggør problemerne vedrørende, hvilke oplysninger man har og behandler i sin virksomhed. Bl.a. bliver kravet om et helt konkret samtykke ved brug af persondata skærpet. Man kan eksempelvis ikke bare indhente referencer om ansøgere til en stilling. Det vil kræve et specifikt samtykke. Desuden dokumenterer vi procedurer og sikkerhedssystemer og orienterer ledelse og nøglemedarbejdere om de nye regler, forklarer Jørn Frøhlich og fortsætter: tre rådgIvnIngspakker - Vi tilbyder tre rådgivningspakker til fast pris, som man kan vælge efter behov. En ”light” version, der omfatter undervisning af personalet i virksomheden og hotline. En der går op i niveau, hvor vi følger og guider virksomheden. Og den store, hvor vi er med fra start til slut.

60

ANNONCETILLÆG

D in

Knap halvdelen af de spurgte virksomheder anser ifølge undersøgelsen det som afgørende for virksomhedens konkurrenceevne, at de har adgang til den rigtige teknologiske viden.

Op mod hver fjerde danske fremstillingsvirksomhed har mistet indtjening, og hver femte virksomhed har måttet opgive udvikling af nye produkter eller nye produktionsprocesser, fordi de ikke har haft adgang til den nødvendige teknologiske viden eller det nødvendige udstyr.

Det viser en undersøgelse fra Teknologisk Institut.

Instituttet har interviewet 455 danske fremstillingsvirksomheder for at kortlægge betydningen af adgang til teknologisk viden og teknologisk udstyr i Danmark og behovet for at hjælpe danske virksomheder til en internationalisering af deres test- og udviklingsaktiviteter.

Knapt halvdelen af de spurgte virksomheder anser ifølge undersøgelsen det som afgørende for virksomhedens konkurrenceevne, at de har adgang til den rigtige teknologiske viden.

Formidling aF samarbejde - Tallene viser, at danske virksomheder taber innovationskraft på grund af mangel på viden. Derfor er det er nødvendigt at øge udbuddet. Det sker nu gennem formidling af samarbejde mellem danske virksomheder og internationale vidensmiljøer/GTS institutter. Vi udvider, så vi kommer til at bygge bro mellem

danske virksomheder og højt specialiserede vidensinstitutter i hele Europa, fortæller programchef Troels Oliver Vilms Pedersen, Teknologisk Institut.

Teknologisk institut har etableret et nyt strategisk samarbejde med europæiske teknologiske institutter. Det drejer sig bl.a. om tyske Fraunhofer, spanske Tecnalia, TNO fra Holland og The Manufacturing Technology Centre i England. Aktiviteten er støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet 18 nye teknologiske ydelser Samarbejdet betyder, at der de næste tre år lanceres 18 nye internationale teknologiske ydelser med rådgivning og udstyr på markedet i Danmark. Disse ydelser skal tilpasses danske virksomheders behov, sådan at flest muligt virksomheder i Danmark får gavn af mulighederne. I samarbejdet indgår også ni konkrete udviklingsforløb, hvor danske virksomheder laver pilottest på nogle af de nye ydelser. adgang til viden i verdensklasse - Danmark er afhængig af virksomheder, der kan klare sig internationalt. Det kræver, at danske virksomheder har let adgang til viden

”Danske fremstillingsvirksomheder mister indtjening eller må opgive udvikling af nye produkter, fordi de ikke har adgang til den nødvendige viden eller det nødvendige udstyr.

Det viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut. Nu skal nyt internationalt samarbejde hjælpe virksomhederne.”

i verdensklasse – uanset om den kommer fra Danmark eller udlandet. For det har deres konkurrenter. I de kommende år bliver der endnu flere muligheder for teknologisk samarbejde på højt niveau for danske virksomheder, som vil klare sig på eksportmarkederne, fastslår Troels Oliver Vilms Pedersen.

teknologisk.dk

INFO: Teknologisk Institut er et innovativt forsknings- og rådgivningsinstitut, der udvikler nye teknologier og omsætter viden til produkter, som har reel værdi for virksomheder og samfund.

ANNONCETILLÆG

”Et højt fagligt niveau er forudsætningen for, hvordan vi griber alting an. Det er den, der gør, at vi kan yde ikke bare kompetent juridisk rådgivning, men også sikre mærkbare resultater og succesfulde løsninger for vores klienter.”

Steen Jørgensen

Han er den nyeste partner - den femte - i Trolle Advokatfirma, hvor han tiltrådte den 1. juli 2016.

Han har praktiseret i Odense siden 1998. Han har i alle årene udelukkende haft fokus på erhverv og erhvervsklienter. Og han skal medvirke til at styrke advokatfirmaets erhvervskompetencer og øge aktiviteterne på området.

Med advokat (H) Steen Jørgensens indtræden i partnerkredsen sammen med advokaterne Niels Anker Michaelsen, Jesper Gad, Anne Vilslev Petersen og Sigurd Trolle vil Trolle Advokatfirma udbygge positionen som et af de større advokatvirksomheder i Region Syddanmark.

- Hvor vi tidligere primært agerede som en lokal advokatvirksomhed i Trekantområdet med kontorer i alle fire større byer, er det i dag hele regionen, vi går efter. Vi oplever for tiden en god tilgang af klienter og en øget efterspørgsel på yderligere specialiserede advokatydelser, fortæller Steen Jørgensen, hvis tiltræden også skal ses som led i et igangværende generationsskifte.

- Vi er en kreds af yngre partnere og advokater, der skal sikre, at firmaet bliver ført videre på samme høje faglige niveau som hidtil, når vores kolleger med lidt mere slidte dåbsattester vælger at stoppe. Som et advokatfirma, der er blevet til gennem en række fusioner, har vi en lang historie og dybe rødder i de primære geografiske områder, som vi dækker af, siger Steen Jørgensen videre.

Dækker langt De fleste retsområDer Trolle Advokatfirma dækker langt de fleste retsområder med kompetencer i eget hus og betjener både private klienter, erhvervsvirksomheder, offentlige myndigheder og organisationer.

- Vi kommer hele vejen rundt og er ”one stopshop” for vores klienter, sådan at forstå, at vi kan dækker alle vores klienters behov og ønsker.

Der er tilknyttet en klientansvarlig advokat til

hver enkelt klient, og denne kan koble kolleger med andre kompetencer til, når der kræves specialistviden i en konkret sag, pointerer Steen Jørgensen og tilføjer: - Hos os får klienterne rådgivning i øjenhøjde. Vi er gode til at forventningsafstemme, hvilke behov og ønsker klienterne har. Og vores organisation med teamsamarbejde og høj faglighed gør os til en af regionens mest moderne og kompetente advokatvirksomheder. fire principper I det daglige arbejdes der ud fra fire principper.

Faglighed.

Tilgængelighed.

Troværdighed.

Menneskelighed. Og sådan har det været lige fra dag ét i Trolle Advokatfirma.

- Et højt fagligt niveau er forudsætningen for, hvordan vi griber alting an. Det er den, der gør, at vi kan yde ikke bare kompetent juridisk rådgivning, men også sikre mærkbare resultater og succesfulde løsninger for vores klienter, siger Steen Jørgensen.

Tilgængelighed handler om, at juridiske spørgsmål ofte kræver hurtig omstilling og hurtig handling kombineret med tæt kontakt til de mennesker, en sag vedrører. Og tilgængelighed hos Trolle Advokatfirma praktiseres ved, at klienterne får direkte adgang til rådgivning på højeste niveau og på en måde, der er tilpasset den enkelte, påpeger seneste mand i partnerkredsen.

- Rådgivning tilfører ingen reel værdi uden troværdighed. Så simpelt er det. Og hvad menneskelighed angår, kan vi være nok så fagligt dygtige, men uden stærke menneskelige egenskaber forekommer det vanskeligt at være troværdig overfor klienterne. Vi kan sætte os ind klientens behov og samtidig tænke nyt og kreativt for klienten, siger han. stort engagement og travlheD Hverdagene hos Trolle Advokatfirma er ofte præget af stort engagement og travlhed.

”Vi kommer hele vejen rundt og er ”one stop-shop” for vores klienter”, siger Steen Jørgensen - her sammen med advokat Rikke Slott Buch.

- Det forhindrer os dog aldrig i også at have en åben og uformel tone og plads til et godt grin, slutter Steen Jørgensen.

trolle-law.dk

INFO: Trolle Advokatpartnerselskab er resultatet af fem fusioner af selvstændige advokatvirksomheder i Trekantområdet, hvoraf flere har en historie, der rækker mere end 60 år tilbage i tiden. Trolle Advokatfirma var en realitet i 2004. Ud over hovedkontoret i Fredericia har man kontorer i Vejle, Middelfart og Kolding. Der er 40 medarbejdere.

61

62

ANNONCETILLÆG

”Den læsesvage kursist får tilknyttet en læsecoach, bliver udstyret med en iPad ligesom alle vores andre kursister og kan få hjælp og assistance, uanset hvor vedkommende befinder sig.”

Jesper Andreasen

En iPad er et godt hjælpemiddel i sig selv og for en ordblind et helt fantastisk hjælpemiddel.

ANNONCETILLÆG

63

Nyt koncept for læsesvage og ordblinde: Læs-e VUC Syd har arbejdet med ordblinde og læsesvage i mange år og lancerer nu - som de første i Danmark - det nye koncept Læs-e. Et koncept, der beskrives som en revitalisering af tilbuddet til ordblinde og på en ny og anderledes måde opkvalificerer dem til at kunne læse bedre og tage en videregående uddannelse.

- Den læsesvage kursist får tilknyttet en læsecoach, bliver udstyret med en iPad ligesom alle vores andre kursister og kan få hjælp og assistance, uanset hvor vedkommende befinder sig. Det er et fleksibelt tilbud, hvilket er en væsentlig styrke. Kursisten kan komme i vores læsecenter - alle fire VUC Syd-afdelinger har eget læsecenter. Men kursisten kan også sidde derhjemme eller på arbejdspladsen og i dag- og aftentimerne få forbindelse med sin læsecoach via et videoopkald. Det sker ved hjælp af en App, der kan installeres både på iPad og smartphone, fortæller Jesper Andreasen, der er leder af vejledning, kommunikation og Læs-e på VUC Syd. Et hElt fantastisk hjælpEmiddEl Direktør Hans Jørgen Hansen tilføjer, at en iPad er et godt hjælpemiddel i sig selv og for en ordblind et helt fantastisk hjælpemiddel. Alt kan læses op og dikteres/indtales på en iPad, hvilket er en stor hjælp og en kompensation for den ordblinde og samtidig god træning i at læse og skrive.

- Gennem årene har vi udviklet særlige materialer til ordblinde, bl.a. e-bøger der kombinerer tekst, billeder og lyd og kan bruges døgnet rundt på iPad og smartphone, siger Hans Jørgen Hansen og fortsætter:

- Mange ordblinde er ellers ikke vant til at bruge internettet, netop fordi de har svært ved at skrive og læse. Vi viser dem hvordan og lærer dem det, hvorved de hjælper sig selv rigtigt meget. to-firE pct. af dEn voksnE bEfolkning To-fire pct. af den voksne befolkning er ordblinde, og dertil kommer et stort antal, som er læsesvage, men ikke decideret ordblinde. For sidstnævnte gruppe har VUC Syd i en årrække lavet forberedende voksenundervisning, FVU. - Der har tidligere været tale om meget traditionel undervisning, men det gør vi nu helt og holdent op med. Læs-e er mere individuelt tilpasset og gør den ordblinde i stand til at læse med på internettet, sende e-mails og sms, læse produktbeskrivelser og mange andre ting - og blive aktiv på andre måder end hidtil. Hvor det før var strategien at undgå alt muligt for at skjule, at man er ordblind, er situationen i dag, at nu er alt muligt, siger Jesper Andreasen.

En særlig indsats I forhold til erhvervslivet har VUC Syd i mange år gjort en særlig indsats omkring ordblindhed.

Tidligere kunne en ordblind klare det meste manuelle arbejde, men sådanne jobs findes ikke mere.

- Man kunne gå og gemme sig lidt, men i dag afsløres det hurtigt, at man ikke kan læse og skrive. Blot det, at man ikke kan besvare mails, viser det, siger Hans Jørgen Hansen og påpeger, at Læs-e konceptet passer godt til virksomhedernes behov i dag.

”Det er et fleksibelt tilbud, hvilket er en væsentlig styrke”, fortæller Jesper Andreasen (t.v.) og Hans Jørgen Hansen.

- Før lavede vi kurser i virksomhederne for medarbejderne. Ofte med op til 10-15 deltagere. I dag kan man ikke undvære så mange medarbejdere på én gang. Der er brug for en mere fleksibel tilgang, og den får man med Læs-e, understreger direktøren. stor Erfaring mEd fjErnundErvisning Et væsentligt element i det nye koncept er fjernundervisning, og det har VUC Syd stor erfaring med på alle niveauer og ca. 3.000 kursister i gang med hele tiden.

- Vores erfaring omfatter både fleksibiliteten, som fjernundervisning kræver, evnen til at operere online og brugen af digitale materialer, siger Hans Jørgen Hansen.

Læs-e konceptet er ved at blive startet op lige nu og vil være fuldt implementeret i slutningen af februar.

vucsyd.dk INFO: VUC Syd er et selvejende uddannelsescenter under staten og tilbyder uddannelse for unge og voksne - enkelte fag eller hele forløb. Der er ca.

8.000 kursister og ca. 300 medarbejdere fordelt på afdelinger i Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. Desuden tilbydes fjernundervisning og kurser til virksomheder og ledige tilmeldt jobcentre.

Kursisten kan sidde derhjemme eller på arbejdspladsen og i dag- og aftentimerne få forbindelse med sin læsecoach via et videoopkald.

64

ANNONCETILLÆG

Byggeriet kommer til at bestå af 304 almene boliger til unge, familier, ældre og voksne med handicap. Desuden bliver der en daginstitution til 150 børn i bygningen.

”Det vi investerer i ordblinde nu, sparer vi senere”. Sådan er holdningen i mange kommuner, kan direktør i MV-Nordic A/S, Niels Askær, konstatere.

”Vi har en god succesrate. Vi har børn, der går på ungdomsuddannelse og klarer sig på lige vilkår med andre børn”, siger Britt Pandovski.

Stor aktivitet og mange nye medarbejdere har ført til, at MV-Nordic flyttede ind i nyt og større domicil i maj 2015.

ANNONCETILLÆG

65

Størst på hjælpeværktøjer til ordblinde ”Det vi investerer i ordblinde nu, sparer vi senere”.

Sådan er holdningen i mange kommuner, kan direktør i MV-Nordic A/S, Niels Askær, konstatere.

Odense-virksomheden leverer pædagogisk IT til skoler og uddannelsesinstitutioner hovedsageligt i form af læse- og skriveværktøjerne CD-ORD og IntoWords, som stilles til rådighed for ordblinde og - hvad sidstnævnte produkt angår - også andre børn.

- Mens IntoWords er et læse- og skriveværktøj, er CD-ORD et komplet redskab for ordblinde.

Det integreres 100 pct., uanset hvilket program der bruges på Microsoft-platformen, og det kan derfor anvendes både i skolen og i fritiden på f.eks.

Facebook og i Minecraft, fortæller Niels Askær og tilføjer: - Ikke alle kommuner er lige begejstrede for at stille værktøjerne til rådighed uden for skolen, men man skal huske på, at en ordblind ikke kun er ordblind i skolen - man er også ordblind efter skoletid og har brug for hjælp til at stave, når man eksempelvis skal give en besked til dem, man spiller med i Minecraft. Og det er helstøbte elever, der kommer ud af det, hvis de også kan bruge værktøjerne i fritiden.

Leverer IT-rygsække MV-Nordic er den eneste virksomhed, der producerer et sådant værktøj til den ordblinde del af befolkningen, hvilket er omkring syv pct.

Virksomheden begyndte i det små for 25 år siden og er i dag den største producent på sit felt ikke mindst takket være CD-ORD. - Vi leverer IT-rygsække indeholdende PC med scanner og læse- og skriveprogrammer til alle ordblinde og læsesvage, der skal have en uddannelse i Danmark. Der kan fås støtte til anskaffelsen af IT-rygsækkene. I folkeskolen er det kommunen, der betaler. På privatskoler og ungdoms- og videregående uddannelser er det staten, forklarer Niels Askær, der kan tælle to tredjedele af landets kommuner på sin virksomheds kundeliste.

Siden den nye ordblindetest blev indført i 2015, er man begyndt at spotte ordblindhed på et tidligere tidspunkt. Og jo før der sættes ind, jo bedre resultat opnår man, understreger MV-Nordicdirektøren.

- Nederlag i barndommen kan mærke et menneske i mange år bagefter. Derfor er det en god idé at give IntoWords til alle skolebørn i 0. klasse. Så kommer man i gang, uden at den ordblinde skiller sig ud fra de andre børn, og når man så en dag konstaterer ordblindheden, skifter man til CDORD, siger Niels Askær. en god succesraTe På Munkevængets Skole i Kolding bruger man de

læse- og skrivestøttende værktøjer fra MV-Nordic i dagligdagens undervisning af ordblinde elever.

- Vi har en god succesrate. Vi har børn, der går på ungdomsuddannelse og klarer sig på lige vilkår med andre børn - og er en del af det sociale liv, hvilket ellers kan være et problem for ordblinde, fordi de ofte har svært ved at formulere sig. Og vi har store elever, der ikke ser ordblindhed som et handicap. De har fået en anden selvtillid og et andet selvværd og går herfra med oprejst pande, fordi de har fundet muligheder for sig selv, fortæller lærer Britt Panikovski.

De ordblinde elever er samlet i to små klasser, hvor indsatsen går ud på at opdatere eleverne på det faglige, som de ikke har fået med sig fra deres oprindelige klasser p.g.a. ordblindheden.

Læser med ørerne - Vi bruger oplæsningsværktøjer, så at sige læser med ørerne. Det er værktøjer, eleverne har med til eksamen, og som gør, at eksamen ikke er noget problem. Og det er hjælpemidler, de kan bruge resten af deres liv, og som gør deres handicap usynligt, forklarer Britt Panikovski og fortsætter: - Ordblindhed er forskelligt fra barn til barn. Mange læser ordbilleder, fordi de ikke kan analysere sig frem til ordene, ser ord som billeder og ikke delt op i enkeltdele, bogstaver. Her er CD-ORD med til at vise dem det rigtige ord i ordforslag, og det gør, at de får hjælp til at lagre flere korrekte ordbilleder i hukommelsen og bliver støttet auditivt. Mens læse- og skrivestøttende værktøjer kan være en gevinst for almene elever, ikke mindst for mange tosprogede elever, så er de nødvendige hos os. Vi bruger også tale til tekst, hvor vi indtaler teksterne på mobiltelefon.

Eleverne kan bruge hjælpemidlerne frit også uden for skolen, og med den nye ordblindetest, der kun skal laves én gang i hele uddannelsesforløbet, følger der de nødvendige papirer og hjælpemidler med hele vejen.

- Det gør livet nemmere for den ordblinde, fastslår Britt Panikovski. effekTIvITeTsforbedrIng Også efter at uddannelsen er gjort færdig, er en ordblind stadig ordblind, og MV-Nordic har i en specialudgave af CD-ORD tilknyttet en ordbog specifikt til SOSU-assistenter, når de skal føre logbog. I en test, hvor Københavns Kommune udstyrede ca. 100 SOSU-assistenter med denne specialudgave, kunne et konsulentfirma konstatere en gennemsnitlig effektivitetsforbedring på seks pct., hvilket kan gøres op i en anseelig sum penge.

Også talesynteser i form af computerstemmer udvikler MV-Nordic som den eneste i Skandinavien og kan levere 10 stemmer på alle hovedsprog

”Man skal huske på, at en ordblind ikke kun er ordblind i skolen - man er også ordblind efter skoletid og har brug for hjælp til at læse og skrive”, siger Niels Askær.

plus dansk, svensk og norsk. Desuden kan man levere 110 stemmer på 48 forskellige sprog fra en amerikansk producent. gang I erhvervsmarkedeT - Det sidste års tid er vi begyndt at få gang i erhvervsmarkedet. Flere og flere virksomheder har fået øje på vores læse- og skriveprodukter, der begynder at vinde indpas på mange arbejdspladser.

I det hele taget har vi rigtigt travlt. Det har betydet en væsentlig forøgelse af medarbejderstaben.

Netto op imod 25 nyansættelser på halvandet år, siger Niels Askær.

InnovaTIon powered by mv-nordIc MV-Nordic har i alle årene investeret mange ressourcer i produktudvikling, og den 1. februar 2017 starter man projektet ”Camp 12 - innovation powered by MV-Nordic” op i en afdeling for sig selv. Her skal seks SDU-studerende, som er ansat i et studierelateret job, udvikle på morgendagens design inden for IT-teknologi (kunstig intelligens) og helst også få lyst til at arbejde i virksomheden efter endt studietid.

- Det er vigtigt for os hele tiden at kunne få de rigtige medarbejdere, slutter Niels Askær.

mv-nordic.com

INFO: MV-Nordic A/S er grundlagt i 1991 og kunne i 2016 fejre 25 års jubilæum. Virksomheden er danskejet og har datterselskaber i Norge og Sverige. Der er omkring 85 medarbejdere, heraf 75 i Odense.

66

ANNONCETILLÆG

Ordblinde/Dysleksiforeningen har sekretariat i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, hvor foreningen kæmper for at sikre ordblinde bedre vilkår.

”Tillidsfolk, ledere, jobcentermedarbejdere, skolefolk og andre vil gerne høre om mulighederne for hjælpemidler og undervisning.”

Erik K. Rasmussen, formand for Ordblinde/Dysleksiforeningen.

Der arbejdes med mange projektor på kontoret. Ordblindeforeningen tilbyder en lang række kurser og sommerlejre for børn og voksne.

ANNONCETILLÆG

67

Nedbryder fordomme om ordblindhed Alt efter hvor man sætter grænsen, regner man med at mellem tre og syv procent af befolkningen er ordblinde. Og det giver udfordringer for mange i skolen og på arbejdsmarkedet.

Tidligere regnede man ofte børnene for dumme eller dovne, hvis de ikke kunne læse eller skrive i skolen. Heldigvis er der i dag en større forståelse for, at en vis del af befolkningen har et problem med at omsætte lyde til bogstaver, og med at stave ordene rigtigt, læse skilte og instruktioner mv. Ikke mindst takket være Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark, som siden stiftelsen i 1943 har arbejdet på at sætte fokus på ordblindhed, nedbryde fordomme om ordblinde og ikke mindst arbejde for bedre uddannelse og hjælpemidler til de ordblinde.

- Ordblindhed har ikke noget med intelligens at gøre. I Danmark kæmper mange mennesker i høje stillinger skjult eller åbent med ordblindhed. Se bare på den debat der opstod, da skatteminister Karsten Lauritzen for nyligt skrev et tweet med adskillige fejl i, og efterfølgende fortalte om sin ordblindhed. Det kan være svært at forstå for normaltlæsende, hvor stort et handicap det kan være ikke at kunne læse og skrive korrekt, siger formand for Ordblindeforeningen Erik K. Rasmussen.

Kræver eKstra slid Han er selv ordblind, men har alligevel formået at uddanne sig og fungere som lærer i mange år. På samme måde har andre ved slid og timers ekstra arbejde formået at tage uddannelser og skabe sig karrierer, men andre har oplevet nederlag i skolen, manglende forståelse og problemer i arbejdslivet. Og det vil Ordblindeforeningen gerne gøre noget ved.

- Vi er ofte ude på messer og virksomhedsbesøg, hvor vi ser at der er interesse for at tale om problemer med ordblindhed. Ofte er det ikke de ordblinde selv, der tager kontakt, for der er stadig et tabu omkring ordblindhed, men tillidsfolk, ledere, jobcentermedarbejdere, skolefolk og andre vil gerne høre om mulighederne for hjælpemidler og undervisning, der kan hjælpe ordblinde til et bedre liv, fortæller Erik K. Rasmussen.

Kurser på virKsomheder Ordblindeforeningen har gennem årene samarbejdet med en række virksomheder og undervisningsinstitutioner om kurser for ordblinde, samt oplyst om mulighederne for at få hjælpemidler til at passe skole eller job.

Og heldigvis er der i de senere år sket en stor udvikling både i forskning og udvikling inden for området.

- Eksempelvis kunne vi i forbindelse med vores årlige feriekoloni for børn og forældre præsentere en app, som nogle unge fra Esbjerg havde udviklet. Den hedder ”SubReader” og kan læse undertekster højt fra TV og film. Der er

Formand Erik K. Rasmussen peger på at der findes mange muligheder også for ordblinde i de danske virksomheder.

udviklet specielle GPS’er som hjælper chauffører, som har svært ved at orientere sig med skilte, og der findes en lang række værktøjer til computer og smartphones, tests til at vurdere ordblindhed og mange andre redskaber, som gør det lettere at være ordblind, beretter Erik K. Rasmussen.

Ordblindeforeningen har en del virksomhedsmedlemmer, som kan trække på foreningens rådgivere og ekspertviden, hvis de eksempelvis har medarbejdere, der har problemer med ordblindhed. presser på overfor politiKerne Sammen med ”Netværkslokomotivet”, en organisation, som samarbejder med bla. AOF, VUC, 3F og FOA om at tilbyde voksenundervisning til virksomheders medarbejdere, har Ordblindeforeningen præsenteret sine tilbud om rådgivning og hjælp mange steder i landet.

Foreningen er også høringsberettiget, når der udformes nye love og vedtægter, og foreningen har presset på overfor politikerne for bedre forhold for ordblinde, blandt andet i folkeskolen, hvor den nye folkeskolelov indeholder to paragraffer om ordblindhed.

- Det er vigtigt at skolerne over hele landet gør en indsats og spotter de ordblinde, så de kan få den støtte, der er nødvendig. Det er desværre ikke alle kommuner, der anerkender ordblindhed, men vi arbejder på at sikre, at børn får den ordblindetest, som de har krav på. Når et barn er ordblind, kan man foruden ekstraundervisning sætte ind med hjælpemidler som lydbøger, oplæsningsprogrammer, staveprogrammer etc. , så barnet ikke skal opleve nederlag i skoletiden, understreger Erik K. Rasmussen.

Netop for børn og unge har Ordblindeforeningen

en lang række aktiviteter. Således holder foreningen hvert år sommerlejr for unge, samt en feriekoloni for børn og forældre, hvor børnene oplever andre børn med de samme problemer.

Foreningen har også et netværk af frivillige forældrerådgivere over hele landet.

ordblindeforeningen.dk

INFO: Hvad indebærer ordblindhed?

Ordblindhed er en vedvarende funktionsnedsættelse, som har store konsekvenser for håndtering af skriftsprog (læse, stave og skriftlig formulering).

Ordblindhed er vanskeligheder med at omsætte bogstaver til lyd og omvendt.

Intensiv undervisning og it-baserede læseog staveværktøjer er afgørende nødvendige for mennesker med ordblindhed.

Støtte i arbejdslivet Voksne ordblinde i erhverv kan søge om at få forskellig former for støtte gennem jobcenteret. Ordningen gælder, uanset om man er ansat eller selvstændig. Støtten kan blandt andet bestå i it-hjælpemidler eller personlig assistance (fx sekretærhjælp).

68

ANNONCETILLÆG

Her kan ordblinde komme videre - Det er vores vision at hjælpe eleverne til at komme videre med deres ønsker, f.eks. videre til en ungdomsuddannelse. Og det lykkes fint. Når de rejser herfra, kan de lide at gå i skole, lide at ”levere” noget til den - de har glæden ved at gå i skole med sig, og det kan de bruge bagefter.

Desuden får de et godt efterskoleophold hos os.

Sådan udtaler Asbjørn Lyby, forstander på Sdr. Feldings Efterskole, der er en ordblindeefterskole for 14-18 årige. Det er unge, som har en eller anden form for vanskelighed ved at læse og skrive.

Nogle er dyslektikere og har decideret svært ved det, mens andre ikke har nået tilstrækkeligt niveau i deres skoleklasser.

- På grund af problemerne med ordblindhed er de ofte på vej ud af skolen eller har ikke gået i skole i nogen tid, når de kommer her. De er meget forskellige, men fælles for dem er, at de kan løfte sig og kan fortsætte med at gå i skole, pointerer Asbjørn Lyby og fortsætter: - Vi får langt flere ansøgninger, end vi har elever - omkring 190 ansøgninger hvert år og kun godt det halve antal elever. Derfor gennemgår vi ansøgerne for at finde et fagligt potentiale at arbejde med, for vi er også en almindelig efterskole og har samme forventninger og krav til vores elever som andre efterskoler. Vi anbefaler et toårigt ophold, men det er ikke et must. Tæt på halvdelen bliver her som andetårselever.

Helt almindelige unge Selv om Sdr. Feldings Efterskole er kategoriseret som specialskole, er det helt almindelige unge, som kommer her.

- De er alle normalt begavede og almindelige unge, understreger forstanderen. digitalisering vigtig Digitalisering er en vigtig del af den midtjyske efterskole. Alle lærerne udstyres med en Mac computer og eleverne med en iPad.

”Når de rejser herfra, kan de lide at gå i skole, lide at ”levere” noget til den - de har glæden ved at gå i skole med sig, og det kan de bruge bagefter. Desuden får de et godt efterskoleophold hos os.”

Asbjørn Lyby

- Den er elevernes ”skoletaske”. På iPad’en ligger alle hjælpe- og støtteprogrammer, de har brug for, og vi giver kurser i at bruge dem, så eleverne omgås programmerne hjemmevant. iPad’en hjælper dem meget, er et funktionsdygtigt redskab, der giver dem et løft på deres skolevej.

Den kan dog ikke eliminere vanskeligheder med at læse og stave, men det giver selvværd og selvtillid at overvinde dem. Og det kan nærmest ikke ses på dem, der er rigtigt dygtige på iPad’en, at de bruger hjælperedskaber, som de i øvrigt får med sig herfra, fortæller Asbjørn Lyby.

Flere timer - små Hold På Sdr. Feldings Efterskole får eleverne flere timer i dansk, engelsk og matematik end i Folkeskolen og undervises hele tiden i små hold.

Skolen tester selv eleverne og niveaudeler dem i de tre fag, så de langsomste kommer på hold med seks-syv elever og de hurtigste på hold med 10-12 elever.

- Det er et intensivt forløb, eleverne kommer igennem, så både de og deres forældre skal være indstillet på at arbejde med sagen. Der skal vilje til.

Ellers bliver det for vanskeligt. Vi løfter eleverne tre, fire eller fem årgange på et år - fra 3.-4. klasse til 8.-9. klasse. Det koster arbejde, understreger Asbjørn Lyby og tilføjer, at undervisningen deles ud på hele dagen.

- Vi har de boglige fag om formiddagen og liniefagene om eftermiddagen. Liniefagene er sæson- og interessebestemt, og linierne kan være idræt, motocross, medier, billedkunst, håndværk, musik, mad til mennesker, sundhed/ SOSU og heste. Motion er vigtig for indlæring, og vi motionerer meget - går, løber, cykler, laver gymnastik osv., siger han. en Hel række sejre En skitur, golf og andre aktiviteter er også en del af opholdet på Sdr. Feldings Efterskole. På skituren får eleverne en oplevelse og erfaring med, hvor hurtigt de kan udvikle sig på ski. Mange

”Det er vores vision at hjælpe eleverne til at komme videre med deres ønsker, f.eks. videre til en ungdomsuddannelse. Og det lykkes fint”, siger Asbjørn Lyby.

har ikke stået på ski før, men allerede efter et par dage kører de ned ad bakken.

- Det er en sejr for dem, som bliver båret ind i klasseværelset. Vi giver dem en hel række sejre på andre områder, f.eks. inden for golf, hvor det meget drejer sig om at kunne koncentrere sig.

Også det bliver flyttet over i klassen, slutter Asbjørn Lyby.

sfeefterskole.dk

INFO: Sdr. Feldings Efterskole, der er en ordblindeefterskole for 14-18 årige (8., 9. og 10. klasse), kunne den 1. august 2016 fejre 10 års jubilæum. Der er 108 elever på skolen og 28 medarbejdere, heraf 18 lærere, som er specialuddannede i at håndtere ordblindhed. Skolen modtog i 2014 Midtvestjysk Uddannelsespris.

iPad’en er elevernes ”skoletaske”. På den ligger alle hjælpe- og støtteprogrammer, de har brug for, og efterskolen giver kurser i at bruge dem.

ANNONCETILLÆG

69

70

ANNONCETILLÆG

”Forøget livskvalitet for beboerne er visionen i FAB. Det er vedtaget af vores bestyrelse.” som

Bent Bøllingtoft

Livskvalitet for beboerne - Forøget livskvalitet for beboerne er visionen i FAB. Det er vedtaget af vores bestyrelse. Vi ser det som en menneskeret at have en god bolig, og vi bygger boliger, som vi selv gerne vil bo og leve i. Det er boliger i god kvalitet, med en god indretning, i pagt med naturen, med et godt fællesskab - og til en husleje, der ikke er for dyr.

Det siger direktør Bent Bøllingtoft fra FAB, Fyns Almennyttige Boligselskab, der sidste år fik ”Odense Bæredygtighedspris 2015” for indsatsen i forbindelse med renovering af 1.100 boliger i Korsløkkeparken.

- Det er én af vores værdier at sætte så minimalt et aftryk på naturen som muligt. Vi går efter bæredygtighed. Det gælder både de miljømæssige, de økonomiske og de sociale faktorer - herunder mødet med fremmede i forbindelse med integration, som vi gør en særlig indsats for. Vi investerer tid i at hjælpe de beboere på plads, som ikke taler dansk, så de kommer godt fra start, siger FAB-direktøren videre.

Det giver Dynamik Han pointerer samtidig, at man ikke bygger boliger til en bestemt gruppe af mennesker, men til alle befolkningsgrupper i landet.

- Forskning viser, at det giver dynamik og smitter af, når man bor sammen med mennesker, der er lidt stærkere end én selv. Og flere stærke grupper sammen kan spejle sig i hinanden spejle sig i andre, som også har en indkomst. For os betyder det en sundere forretning, fortæller Bent Bøllingtoft og suppleres af administrationsog udviklingschef Jacob Michaelsen: Sætter færre på gaDen - Vi har i flere år - sammen med andre boligorganisationer - arbejdet på at reducere antallet af personer og familier, der bliver sat

på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje.

Det er spild af ressourcer, og det påvirker mennesker ekstremt meget. Indsatsen - bl.a. i form af økonomisk rådgivning - virker, idet vi har set et drastisk fald i antallet af udsættelser.

De økonomiske rådgivere har haft 1.200 besøg på to år, og alle vinder på det - beboerne, næste generation, kommunen og skatteborgerne.

Smukt byggeri, god arkitektur, velfungerende boliger og flotte omgivelser, som beboerne er stolte af at bo i, står ligeledes højt på prioriteringslisten hos FAB. De seneste år har boligselskabet modtaget tre arkitekturpriser og med fire nybyggerier bidraget til at tiltrække nye borgere til kommunerne, eftersom 30-40 pct. af beboerne - bl.a. i Tankefuld-projektet i Svendborg - kommer fra andre kommuner. førSt meD røgfri boliger - Vi har som de første i landet etableret røgfri boliger. De - 60 i alt - ligger i Skibhus-kvarteret i Odense. En satsning på sundhed og det gode liv. Det betyder virkelig noget, hvad vi tænker ind i et byggeri, siger Jacob Michaelsen og påpeger, at FAB også har været med til at føde den fynske netværksforening Byg til Vækst, eftersom man var de første til at hente unge fra området ind på byggepladsen (i Korsløkkeparken) for at hjælpe dem i praktik og job. Derfor kaldes den også Korsløkke-modellen.

Folketingets beslutning om, at Danmarks godt 550.000 almennyttige boliger tilsammen skal effektivisere med 1,5 mia. kr. i årene fra 20142020 og dermed spare det offentlige mange millioner kroner i tilskud til boligstøtte, hilses velkommen i FAB. Skal kun Spare ca. en treDjeDel - Der er udvalgt syv kerneområder i driften, hvor vi skal finde penge til effektiviseringerne, og ud

fra Finansministeriets karaktergivning i forhold til landsgennemsnittet skulle FAB spare ca. 24 mio. kr. Men fordi vi gør det godt, skal vi kun spare ca. en tredjedel heraf, altså godt otte mio. kr. Og det er vores ambition at gøre det endnu bedre i 2020. Vi er allerede godt i gang, og ved yderligere at øge kompetencerne hos vores medarbejdere i de kommende år, kan vi både opnå effektiviseringer og endnu bedre service af beboere og boligansøgere, understreger Bent Bøllingtoft.

FAB har i øjeblikket tre byggerier i gang på Fyn - i Kerteminde, i Ringe og i Brylle - og forventer snart at kunne gå i gang i Plums Gård i Assens.

Desuden er omkring hver tredje af selskabets boliger i pipeline til at blive renoveret og gjort attraktive og moderne. Senest er aftalen med beboerne herom faldt på plads for 600 boliger i Højstrupparken i Bolbro.

- Der er tale om milliardinvesteringer rundt om på Fyn, og vi ser mange muligheder for yderligere at udvikle os, slutter Bent Bøllingtoft.

fabbo.dk

INFO: Fyns Almennyttige Boligselskab, der er et nonprofit selskab, har mere end 8.500 boliger på Fyn, og huser ca. 20.000 beboere i otte fynske kommuner. FAB har i dag alle former for boliger – rækkehuse, lejligheder, fritliggende huse og bofællesskaber –, og det er fra alle årtier i FAB’s 70-årige historie.

Intropris

11.995,ex. moms

(14.994 inkl)

• Høj kvalitet • fuld service • 5 års garanti • Bæredygtig i alle led • • Hurtig levering inkl. montering • Uden fordyrende mellemled • • info@jkoffice.dk • www.jkoffice.dk • • Jens Olsens Vej 9, 8200 Aarhus N • 71 45 60 00 • • Vallensbækvej 6c, 2605 Brøndby • Tlf: 35 82 58 00 •