2015 Ringkøbing Skjern

BUSI

NESS

Ringkøbing-Skjern tillæg i denne sektion RINGKØBINGSKJERN -SYD

KVA Vi

Godt s alg i

nd har

succes

med hu

29. no vember 2015

små vin svindm dmøll e øller. SI DE 22 r -2

sstand

3

Syddan ske M edier Jydske Vestkyst en

www.jv. dk

MÅNEDSMAGASINET

BUSINESS-SYD

29. november 2015

Jysk Fynske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

Der er penge i møg For fe m Comb år siden ble ig v og i d as etableret, ag lev ere virkso mhed r en bio anlæg gasti lande, l en række o Kent S g formand kaanin store g har fo til fre rventninge mtide r n.

SIDE 2 0-22

Busines s-Syd udgive s af Jy sk Fyns ke Med ier/Jyds keVestk ysten

Butikkerne skal have friske varer hele tiden Pakkepost er blevet vigtig for de danske butikker, når de skal sikre sæson-aktuelle og helt nye varer til de kræsne kunder.

24 SIDERS TILLÆG

OFFSHORE

Business-Syd udgives af Jysk Fynske Medier/JydskeVestkysten

2

BUSINESS-SYD BUSINESS INDHOLD BUSINESS-SYD

Dronerne er over os

I

Vanden er deres verden

10-11

Fokus på Ringkøbing-Skjern

Artikler Voldsomme vækstrater i pakkepost

3

Combigas forvandler møg til penge 19-21

Brug for mere konkurrence på pakkepost

4

Husstandsvindmøller er populære 22-23

Konkurrencen stiger på pakkepost

6-7

Soldaterkammerater dannede kæde 24-25

Droner er over os – og snart under os

8-9

Vækst i indbyggertal i kommunen

26

Samarbejde på tværs af grænser

27

mere end én forstand er dronerne over os. Helt bogstaveligt flyver de over vores hoveder i flere og flere tilfælde. Selvfølgelig møder

Vandet er hele deres verden

10-11

Investeringer i nye virksomheder boomer 12-13

man dem i folks egne baghaver, men

Af Christian Friis Hansen, redaktør cfh@jv.dk

stadig oftere også i professionel forstand.

Sådan investerer en business-angel

14-15

Landmålere kan bruge dem til opmåling

Concens satser på tocifrede vækstrater 16-17

af jordstykker, håndværkerfirmaer kan bruge dem til vurdering af tagskader, og

Syv danskere klar på presset Europa Tour

18

som den også problemfyldte fremtidsmusik snakkes om levering af pakker samt meget andet.

Det kan du læse om i dette nummer af Business-Syd, hvor vi også kigger på markedet for pakkepost. Indtil for få år siden var det et fuldstændig stillestående marked, hvor alle pakker blev leveret af en mand med rød uniform fra det nationale postvæsen. I dag er dette marked lykkeligvis frigivet og dermed konkurrenceudsat, hvilket i sidste ende er en fordel for både firmaer og forbrugere.

Men som vi også beskriver i temaet om pakkepost, vil i hvert fald nogle af de butikker, der med webbutikker er kunder begge veje i forhold til pakkepost gerne have endnu mere konkurrence. Årsagen

Dronerne flyver fremad 8-9

Soldaterkammerater stod sammen 24-25

den simple, at de – og dermed forbrugerne – må betale store udgifter for at få deres varer fragtet frem og tilbage.

Under alle omstændigheder vil dette

BUSINESS-SYD

marked vokse eksplosivt i Danmark, og

Jysk Fynske Medier

alene derfor vil konkurrencen vedblive.

JydskeVestkysten www.jv.dk

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Jysk Fynske Medier som tillæg til JydskeVestkysten Oplag: 69.000 FORSIDEFOTO: Claus Thorsted

REDIGERING OG LAYOUT: Bente Pedersen Kirsten Purkær Gomes Lars Stokbro ANSV. REDAKTØR: Per Westergård ANNONCER: Henrik Juul Kristensen tlf. 7912 4718

Morten Villberg, direktør for DHL Parcel – en del af den tyske DHLkoncern – ser en voldsom vækst forude på det danske pakkemarked.

BUSINESS-SYD

3

Privatfoto

hvorfor virksomheder, der koncentrerer sig om denne del af markedet, vil se højere vækstrater.

Voldsomme vækstrater i pakkepost

Roligere erhvervsmarked

Over de næste år vil mængden af pakkepost stige voldsomt, lyder prognosen fra DHL, verdens største transport- og logistikkoncern. Med internethandlen følger en efterspørgsel på nye måder at levere varer.

J

o mere forbrugerne handler på nettet, jo flere pakker modtager de. Og de virksomheder, der som Post Danmark, DHL og andre sørger for at transportere pakkerne, oplever voldsom vækst.

– Vi kan se vækst i markedet for pakker til forbrugerne på 25 procent om året. Og en af årsagerne er, at du og jeg vil købe dobbelt så mange varer på nettet i forhold til i dag, siger Morten Villberg, direktør for DHL Parcel. Denne del af DHL-koncernen – verdens største inden for

Smagsoplevelser med garanti

www.cafax.dk

logistik og transport – koncentrerer sig om den internationale trafik af pakker ind og ud af Danmark.

Indenlandsk er Post Danmark – nu en del af den nordiske PostNordkoncern – den største.

Også Carsten Dalbo, chef for logistik og handel i PostNord Danmark, forventer fortsat en voldsom vækst forude på markedet for pakkepost til forbrugerne.

– PostNords vækst i første halvår 2015 lå for Norden samlet set på 15 procent. I Post Danmark var væksten

i samme periode på 26 procent, fordi de danske forbrugere køber mere og mere i udenlandske webbutikker. Vi har set voldsomme vækstrater de seneste tre til fire år, og ser dem i stigende grad lige nu. Men det afhænger jo lidt af, hvilket marked vi ser på. Væksten på 26 procent omfatter både den internationale og hjemlige pakkepost, som vi håndterer, siger han.

Ifølge Carsten Dalbo vokser den internationale handel over nettet væsentligt mere end den hjemlige,

Mens markedet for transport af pakker fra webshops til forbrugerne stiger voldsomt, går det lidt roligere på erhvervsmarkedet.

– Markedet for pakkelevering mellem virksomheder vokser med godt fem procent om året, siger Morten Villberg.

Men også her er der sket en række forandringer i markedet, der øger trafikken på også dette marked.

– Vi ser en række virksomheder, der konverterer deres levering af paller med varer til pakkepost. I stedet for at en butik modtager en palle eller to hver 14. dag, så vil de i større udstrækning få pakker på daglig basis for at få varerne hurtigere ud i butikkerne, siger Morten Villberg.

Samtidig skal butikkerne ikke bruge så meget lagerkapacitet, men kan nøjes med at få varerne leveret, efterhånden som der er behov for dem.

Som et eksempel på denne udvikling fremhæver han modebranchen, der før i tiden skiftede kollektionerne fire gange om året.

– Sådan er det ikke mere. Måske har de en ny kollektion en eller to gange om måneden, og den skal ud i butikkerne så hurtigt som muligt. Inden for mode og elektronik kan man ikke vente 14 dage eller en måned på nye leverancer, for så er varerne allerede for gamle. De tendenser kan godt være med til at øge vækst på erhvervsmarkedet, siger Morten Villberg.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

4

BUSINESS BUSINESS-SYD

I modeforretningen Jim P i Sønderborg er pakkepost blevet en naturlig del af hverdagen. I stedet for at modtage store paller med varer få gange om året kommer varerne nu flere gange om året med pakkepost, så Anna Emilie Thrane kan sætte topaktuelle varer på hylderne.

Foto: Claus Thorsted

Butik: Brug for mere konkurrence på pakkepost For modebutikken Jim P i Sønderborg er pakkeposten en del af den daglige forretning – både for forretningen i Perlegade 10 og for den tilhørende webshop. Men priserne er for høje, mener indehaveren Jim Poulsen, der efterlyser mere konkurrence på markedet.

E

n onsdag i november lige omkring frokost ligger Perlegade rolig hen. Ikke mange er ude for at shoppe denne lidt grå regnvejrshverdag, lige før julehandlen sætter ind.

Men hver formiddag er der trængsel i byens butiksgade. Varebiler med pakkepost skal frem med leverancer til butikker og andre, fortæller Jim Poulsen.

Han driver modebutikken Jim P lige midt i Sønderborg få skridt fra kommunens rådhus sammen med sin kone Stine Unbehaun og fire medar-

bejdere, deriblandt Anna Emilie Thrane. I de sidste år er han – lige som så mange andre butiksindehavere i hans branche – begyndt at anvende postpakker som et redskab til at fylde op med nye varer på hylderne i forretningen.

– For nogle år tilbage fik man rigtig mange varer hjem to gange om året – forår og efterår. Nu er det helt anderledes. Nogle af vores leverandører har fire leveringer, mens andre har seks. Man køber ikke så meget ad gangen længere, siger Jim Poulsen.

Lidt mere forsigtige På den måde undgår man som butik at have for mange varer, der kan nå at blive uinteressante for kunderne i takt med de skiftende tendenser i moden, påpeger Jim Poulsen.

Med løbende leveringer af varer som pakkepost med Post Danmark, GLS, TNT og andre transport- og logistik-virksomheder opnår forretningen, at sortimentet bliver fornyet med jævne mellemrum.

Stine Unbehaun supplerer: – Vores leverandører er meget mere fleksible med leveringerne. Skal vi bruge en enkelt ting til en kunde, kan det i mange tilfælde lade sig gøre. Samtidig er der kommet et større udbud af fragtfirmaer. Måske er vi helt oppe på ti forskellige firmaer, som vi har med at gøre. Og lige nu er jeg ved at booke

et nyt firma til at få en pakke af sted til Norge.

Jim Poulsen nikker.

– Generelt er det blevet nemmere at få varer hele tiden. Det har leverandørerne måtte indstille sig på efter den økonomiske krise i 2008. Der holdt vi op med at afgive store ordrer. Hvor vi før i tiden fik paller med varer, blev vi lidt mere forsigtige. Vi ville hellere skaffe varerne i takt med efterspørgslen, siger han.

Efter krisen er både Jim P og andre forretninger mere opmærksomme på likviditeten efter krisen, påpeger Jim Poulsen. Samtidig giver denne logistiske løsning forretningen Jim P mere luft i budgettet til at reagere, hvis moden skifter.

– Vi ved, hvilke mærker der sælger godt, men vi kan ikke vide, om det bliver gråt eller blåt. Så vi vil gerne kunne reagere på efterspørgslen i løbet af sæsonen, siger Jim Poulsen.

Ved siden af butikken i Perlegade driver han og medarbejderne en webbutik med det samme sortiment.

Også dette er med til at øge omkostningerne til pakkeposten.

– Vi har hele tiden varer, der skal af sted, eller ting, der er blevet returneret af en kunde. Det giver også en større trafik, siger Jim Poulsen.

Revolution snart, tak Og ikke mindst giver internetbutik-

ken større udgifter til forsendelse af pakker til kunderne og returvarer.

Men de ekstra omkostninger er prisen for at få mere omsætning ind i den del af forretningen, mener han: – Vi får en klækkelig regning hver måned fra Post Danmark. Men det er jo en udgift, som man skal have indregnet i sin forretning. I stedet for husleje har man i en webbutik udgifterne til forsendelser og hjemmesiden.

Selv om Post Danmark har fået konkurrence fra forskellige transportfirmaer, har Post Danmark stadig den bedste løsning på markedet, mener Jim Poulsen.

– Det er det nemmeste produkt at gå til. Du kan vælge, om kunden skal have det på sin hjemmeadresse, eller om de skal afhente pakken på nærmeste posthus eller pakkeautomat.

De andre konkurrenter har nogle mere besværlige tilbud, siger han.

I forhold til at få varer leveret til hans virksomhed påtager leverandørerne sig mange gange de udgifter.

Andre gange skal Jim Poulsen selv betale for at få sine varer med pakkepost.

– Men i sidste ende er der kun én, der kommer til at betale den fragt. Og det er forbrugerne. Det er jer, der betaler de udgifter til Post Danmark,

Fortsættes side 6

BOHEMIAN.DK

frika A på første r ække Nyati Safari Lodge

.

Nu oplevet af mere end 30.000 danskere: ”Det er som at træde ind i et eventyr.”

(Marianne og Thomas)

#####

”Det er bare perfekt! Simpelthen alle pengene værd” (Morten og Lotte)

Luksus safari i Sydafrika

Inkluderet ugeprogr am:

i

s ’

i

Kom til gr atis rejseforedr ag og hør mere om vores m ange eventyrlige rejsem ål i Afrik a.

Tilmeld og find mere infor m ation på w w w.nyati.dk eller på telefon 70260407

6

BUSINESS BUSINESS-SYD

Fortsat fra side 6 GLS og de andre firmaer. Vi tjener jo ikke mere på varerne, vi sælger i butikken, ved at få varerne som pakkepost. Avancen er den samme, siger Jim Poulsen.

Udvikler sig helt vildt Stine Unbehaun og Jim Poulsen lægger ikke skjul på, at de gerne ser noget mere konkurrence på priserne.

– Der må snart gerne komme nogle og revolutionere pakketransport. Jeg tror, at markedet for pakkepost kommer til at udvikle sig helt vildt, siger Jim Poulsen.

Han efterlyser, at der kommer nogle udbydere, der kan tilbyde nogle andre priser. Som et eksempel nævner Jim Poulsen, at hans webshop lige har sendt en pakke til en kunde i Hong Kong. Prisen for den forsendelse med fire par sko og et par halstørklæder lå omkring de 1000 kroner.

– Det er helt vanvittigt. Man må spørge sig selv, hvad det er for et fly, de sender pakkerne med. Vi kan jo ikke være de eneste i Danmark, der skal have pakker ud i den del af verden, siger Jim Poulsen.

Ifølge ham burde der være et marked for et transportfirma, der tilbyder kunderne en billigere løsning. Jim Poulsen peger på, at lige som discountflyselskaberne tilbyder billigere rejser, må det være muligt at få transporteret pakker billigere i et marked, hvor mængden af pakker synes at vokse med tocifrede vækstrater.

– Måske kan man ikke sammenligne pakkepost med flyrejser, men det må være muligt at gøre tingene billigere end i dag. Når væksten af pakker er så høj, bliver markedet mere og mere attraktivt, siger han.

Konkurrencen stiger på pakkepost Post Danmark har over de sidste år fået flere konkurrenter, der forsøger at få deres lunser af det voksende marked for pakkepost. Det danske marked følger udviklingen på det europæiske marked, hvor både forbrugere og virksomheder efterspørger stadig mere fleksible måder at få deres pakker leveret.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

M

ed de voldsomme vækstrater i mængden af pakker er konkurrencen på markedet skærpet over de sidste år. Flere og flere transportvirksomheder byder sig til for at få del i væksten.

Også i Post Danmark (i dag en del af Postnord-koncernen, red.) har man mærket, at udenlandske konkurrenter bevæger sig ind på det danske marked. I dag anslås det tidligere statsmonopol at sidde på lidt over halvdelen af markedet for udbringning af pakkepost.

– Vi kan se konkurrencen blive stærkere og stærkere år for år, siger

Carsten Dalbo, chef for logistik og handel i Postnord Danmark.

Voldsomme vækstrater En analyse fra Transportstyrelsen fra 2013 peger på væksten i internethandlen som en primær årsag. Både store og små internetbutikker sender løbende pakker ud til deres kunder.

Samtidig anvender mange butikker – blandt andet indenfor mode og elektronik – pakkepost som en nem og hurtig måde at få de nyeste varer ind på hylderne.

Og de voldsomme vækstrater indenfor pakkepost, særligt inden for leveringer fra virksomheder til forbrugere, trækker nye konkurrenter

til, understreger Carsten Dalbo. Og disse konkurrenter behøver ikke at være født i transport- og logistikbranchen.

– I udlandet ser vi for eksempel Amazon (verdens største e-handelsbutik, red.) etablere egne distributionsselskaber. Vi ser en virksomhed som Uber, der arbejder inden for taxaområdet, som allerede er begyndt at distribuere pakker i San Francisco. Og det forlyder, at de vil gå ind på dette marked for alvor, siger han.

Dette pres tvinger alle på markedet til hele tiden at forny sig. Ifølge Carsten Dalbo udbygger Postnord hele tiden sit distributionssystem for

ANNONCE

Grøn omstilling - brug en energihåndværker

“Det betaler sig for bolig- og bygningsejere at se det som en fremtidssikring og en god investering at energirenovere og vedligeholde deres bolig/bygning.

Rent faktisk bliver boligen/bygningen i gennemsnit 120.000 kr. mere værd pr. trin, man rykker op ad energistigen, når den skal sælges.”

CASPER MIKKELSEN

- Det betaler sig for bolig- og bygningsejere at se det som en fremtidssikring og en god investering at energirenovere og vedligeholde deres bolig/bygning. Rent faktisk bliver boligen/bygningen i gennemsnit 120.000 kr. mere værd pr. trin, man rykker op ad energistigen, når den skal sælges.

Det fastslår Casper Mikkelsen, projektleder på projektet CLEAN Grøn Erhvervsvækst, der hører under Danmarks stærkeste, nationale klynge inden for clean tech, CLEAN, og er sat i værk af 20 kommuner, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder, erhvervscentre og forsyningsselskaber i Jylland og på Fyn. Formålet er at fremme den grønne omstilling i Danmark, og med CLEAN Grøn Erhvervsvækst-projektet tilstræber man at øge efterspørgslen efter grønne produkter. Det sker ved at tilbyde håndværkere den såkaldte energihåndværkeruddannelse.

Et tilbud, som foreløbig 225 jyske og fynske håndværkere har taget imod.

MORGENDAGENS TEKNOLOGIER - På energihåndværkeruddannelsen har de lært morgendagens teknologier at kende. De har også lært at se markedet på en ny måde og fået en forretningsforståelse, der understøtter deres evne til at arbejde i teams og tilbyde

kunderne nemt tilgængelige og overskuelige pakkeløsninger. Desuden er de blevet ambassadører for grønne løsninger, ved hvad der er at spare for kunderne og kan på den baggrund skubbe til markedet og efterspørgslen, siger Casper Mikkelsen videre.

For bolig- og bygningsejere er der flere fordele ved at bruge en energihåndværker. Det er nemmere at skifte til grønt. Man får den nyeste teknologi. Og så bliver man serviceret af en håndværker, der har forståelse for at se en bolig/bygning som en helhed og de muligheder, der ligger i at fremtidssikre den og se den som en investering.

BETYDELIG VÆRDITILVÆKST - For håndværkeren betyder energihåndværkeruddannelsen, at man får en betydelig værditilvækst. I følge uvildig undersøgelse 22 pct. mod ni pct. i håndværksvirksomheder generelt i hele Danmark. Energihåndværkeren klarer sig med andre ord markant bedre end gennemsnittet i branchen. Desuden er der blevet skabt 165 nye årsjobs hos energihåndværkerne, fortæller Casper Mikkelsen med henvisning til målinger fra Danmarks Statistik.

De lokale energihåndværkere kan findes på:

grønerhvervsvækst.dk

BUSINESS-SYD

7

Post Danmark og konkurrenterne ■ En analyse af det danske postmarked viser, at den frie konkurrence på postmarkedet ikke har haft de store konsekvenser for udbringning af breve.

Til gengæld oplever Post Danmark – en del af Postnord-koncernen – en stigende konkurrence på pakkepost. Her anslår Trafikstyrelsens analyse fra 2013, at det tidligere monopol har 50-55 procent af markedet.

■ Post Danmark har altså holdt sin dominans på et vigende marked, brevpost, der delvist bliver erstattet af mails og anden elektronisk kommunikation, mens det tidligere monopol har set konkurrenter gøre indhug på vækstmarkedet, nemlig pakkepost. Trafikstyrelsen refererer til en analyse foretaget for EU, der viser, at antallet af breve i EU faldt fra 97,1 milliarder i 2007 til 82,2 milliarder styks. Omvendt steg antallet af pakker i samme periode fra 4,8 til 6,5 milliarder.

KILDE: REDEGØRELSE OM POSTMARKEDET 2013, TRAFIKSTYRELSEN, DECEMBER 2013

netop at kunne tilbyde forbrugere og virksomhedskunder den mest fleksible form for levering.

– Hvis man vil være i dette marked, skal man for det første have logistiksystemer, der kan leve op til kundernes krav. Vi kan levere pakkerne hjem til privatadressen. Vi kan levere til pakkeautomater. Kunderne kan få udleveret deres pakker på et af vores 1600 udleveringssteder i Danmark.

Samtidig skal vi også være opmærk-

Post Danmark er begyndt at omdele pakker om lørdagen.

Foto Mads Armgaard

somme på, at kundernes ønsker til levering kan ændre sig i løbet af dagen, siger Carsten Dalbo.

Må tænke nyt

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

Og den type tiltag vil også være nødvendige, hvis det tidligere Post Danmark skal holde sin position på markedet, mener konkurrenten Morten Villberg, direktør i DHL Parcel – en division i den tyske DHL-koncern, der på det danske marked koncentrerer

Søndergade 18, 1 - 6580 Vamdrup - tlf. 75 58 25 35 www.beringhus.dk

Michael Them

Mads Lindkær

sig om den internationale pakkepost.

– Det danske marked for pakkepost har længe været delt mellem to virksomheder, nemlig Post Danmark og GLS. Den konkurrence har været med til, at Post Danmark har måttet tænke nyt. Men jeg mener også, at Post Danmark bliver presset af forbrugerne, som stiller nye krav til leveringen af deres pakker, siger han.

Ifølge ham er hverken erhvervskunderne eller forbrugerne tilfredse med, at deres varer ankommer på et eller andet tidspunkt en af dagene. Ej heller er det acceptabelt selv at skulle afhente den længe ventede pakke på det nærmeste posthus, hvis man ikke lige hørrer dørklokken. I stedet vil forbrugerne have deres pakker på bestemte klokkeslæt eller i weekenden, når de er hjemme.

– De vil have den samme service, som man gennem flere år har været vant til i udlandet. Og det betyder, at der kommer andre spillere ind på markedet, siger Morten Villberg.

Ifølge Morten Villberg har konkurrencen tidligere mest gået på prisen, men nu er service blevet et stadig vigtigere parameter i konkurrencen.

Dette gælder også for erhvervskunderne, der efterspørger en stadig større fleksibilitet.

– I øjeblikket kører vi nogle forsøg, hvor vi leverer pakkerne i modtagernes bagagerum. Vi har simpelthen en kode til at åbne for dette. Og vi kan på en GPS se præcist, hvor bilen holder. Alle kunder – både forbrugere og virksomheder – er interesserede i at få deres pakke på det rigtige sted og tidspunkt, siger Morten Villberg.

Carsten Dalbo supplerer: – Markedet er gået fra, at det var afsenderen, der bestemte forsendelsesmåde, til, at det i dag er modtagerne, først og fremmest os som forbrugere, som stiller større og større krav til den måde, som vi vil modtage vores forsendelser på. Og den udvikling er ikke begrænset til pakkepost. Vi leverer i dag også paller med for eksempel stykgods på den måde.

Anne Kock

Tillid, tryghed og faglig stolthed

8

BUSINESS BUSINESS-SYD

Droner er over os og S

ig drone – forestil dig alt og lidt til. Droner, der dumper rovbiller ned lige netop der, hvor larver truer afgrøder. Droner, der bringer nødmedicin ud på en svært tilgængelig vadehavsø. Droner med fotoudstyr, der med høj præcision og maksimal skarphed finder fejl på møller langt til havs. Og droner, der flyver med specialkameraer og afslører, hvor der er varmetab på en fabrik, eller hvor der siver vand ud af underjordiske vandrør.

Europa-Kommissionen vurderer, at droner i løbet af de næste ti år vil udgøre ti procent af markedet for civil luftfart. 150.000 europæere vil i midten af århundredet arbejde fuldtids på at udvikle og producere droner, anslår EU.

Skorstene og tage – I Esbjerg foretager vi inspektion af tage for at finde defekte tagsten og inspicerer skorstene, fortæller landinspektør Peter Eistrup fra landets største landinspektørfirma, LE34.

Virksomheden har investeret meget tid og over en million kroner i en række små droner.

– En af dem har vi udviklet selv. Det er pionerarbejde, tidskrævende og forbundet med en del bureaukrati, men samtidig er det vildt spændende, da mulighederne er så mange, siger Peter Eistrup og nævner eksempler på opgaver, firmaet løser i dag ved hjælp af droner: Kortlægning af kirkegårde. Registrering af afgrøder, så der kan afregnes nøjagtigt ved ekspropriation.

Registrering af svamp i afgrøder med varmefølsomt kamera.

– Bagefter kan plantegifte sættes meget målrettet ind. Det sparer penge og er mindre belastende for miljøet, siger landinspektøren.

Prisen faldet markant

Landets største landinspektørfirma, LE34, har selv udviklet en fastvinget drone. Der er investeret store beløb, og det har været en sej omgang at Foto: LE34 få flyet godkendt. Her kaster dronepilot Henrik Christensen flyet ud på en opgave.

De ubemandede helikoptere har mange fordele. Først og fremmest, at de hurtigere end for eksempel fly løser opgaver og dermed sparer tid og penge.

En katapultagtig udvikling, ikke mindst forceret af markedets førende, kinesiske koncerner, betyder, at dronerne kan erhverves for relativt få penge. Brugbare modeller til professionelt brug ligger typisk i feltet

T H E RM OFLO C Papirisolering ®

Effektiv automation og maskinstyring

I S O L AT Ø R

MILJØRIGTIG DET E

VARME · KULDE · LYD · BRAND T H E R M OF L O C

®

% 25 SØRENSEN

g isolerin ditionel d til tra ngen i forhol egni I S O L AT Ø Rvarmer på

SPAR op til

25% op til

på varm i forho eregninge n ld til tr a isolerin ditionel g

!

ISOLERING

RE-Elteknik ApS Smedebakken 42, Starup DK-7200 Grindsted Tlf. 75 33 75 45 www.re-elteknik.dk

SPAR

V

G! AL

RE-Elteknik leverer industriel IT, der sikrer fleksibilitet, kvalitet og produktivitet.

MILJØRIGTIG ISOLERING

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster Tlf. 74 77 50 24 · E-mail: mail@tonder-papirisolering.dk

GRATIS TILBUD / OPMÅLING www.tonder-papirisolering.dk

9

BUSINESS-SYD

snart også under os De fjernstyrede flyvende robotter rummer uanede muligheder og anvendes i regionen allerede af for eksempel landbruget, olie- og vindmøllebranchen og landinspektører. Og det er kun begyndelsen, siger eksperter. fra 5000 til 20.000 kroner. Oveni kommer den specifikke software, som er langt dyrere at udvikle.

For LE34 er dronen et spørgsmål om at erobre markedsandele.

– Vi kan ofte halvere tidsforbruget på en opgave. Vigtigere er det dog, at vi kan give kunden mere for pengene.

En traditionel landinspektør vil levere et tal, når en kunde har brug for at få at vide hvor meget grus og sand, han har udvundet i sin grusgrav.

Dronen vil i tilgift levere et øjebliksbillede af grusgraven, som det kendes fra Google Earth. Det giver kunden et bedre og mere detaljeret overblik, siger Peter Eistrup.

LE34 er en del af den danske industrinetværk UAS Danmark, der med udgangspunkt i HCA Airport i Odense samarbejder om at udvikle dansk droneteknologi. Her er Boeing, Cowi, Rambøll og andre store på det danske marked med.

En balancegang – Det er også her, vi er i dialog med Trafikstyrelsen. Det kan føles noget tungt at få tilladelser og typegodkendelser på plads. Vi måtte rykke

flere gange og føler, at udviklingen bremses. Omvendt må vi jo også erkende, at hvis der bare blev givet los, så ville himlen være fuld af droner, siger Peter Eistrup.

Han ønsker sig også større fleksibilitet hos politiet, der vil have meget præcise tidsangivelser af, hvornår dronen er i brug.

– Det kan være svært at opfylde deres krav. Vind og vejr spiller en stor rolle for de lette droner, siger Peter Eistrup.

Udviklingen har været kolossal blot de seneste få år, men der er fortsat plads til forbedringer. Rækkevidden og tidsrummet, dronen kan flyve i, afhænger af faktorer som batteriers beskaffenhed og vægt.

sation, ITD's udviklingsafdeling i Padborg.

– De går efter at finde de gyldne nøgler til løsningen, der skal bringe pakkerne helt ud til kunderne. Som jeg vurderer det, vil det dog blive robotbiler af den type, Skype-milliardæren Janus Friis investerer i, der vil vinde det kapløb. Min ellers veludviklede fantasi rækker ikke til, at jeg kan se et virvar af droner mellem byernes højhuse. De egner sig bedre til de mere øde områder. Vi ser dem allerede på forsøgsbasis levere pakker til vadehavsøer og til øde områder i Alperne, siger Poul Bruun.

Han mener, at det er et spørgsmål om tid, inden batteriudfordringen er løst.

E-handel udvikler droner

Lærende robotter

– Der er en fantastisk hype omkring droner. Globalt førende virksomheder indenfor e-handel – for eksempel Amazon og Google – gør sig store anstrengelser og investerer enorme beløb i udvikle dem med det mål, at de skal bringe pakker ud i byerne, siger innovationsdirektør Poul Bruun fra godstransportens brancheorgani-

Direktøren peger på, at mylderet af droner, der vil være at se i fremtidens luftrum, vil være lærende robotter.

– De vil være i stand til at lagre erfaringer om for eksempel vejret.

De vil interagere og kommunikere med hinanden. Det vil øge sikkerheden og eliminere fejlkilder. Vi vil i

fremtiden også møde droner i tunnelsystemer under jorden. Frække iværksættere i Silicon Valley vil forsyne os med nye produkter i en lind strøm, siger innovationsdirektøren.

Maersk Oil bruger også droner. Af koncernens nyhedsbrev, The Source, fremgår det, at de bruges til at inspicere platforme i Nordsøen. Dronerne er ganske enkelt langt sikrere, hurtigere og ikke mindst mere omkostningseffektive i en tid, hvor olieprisen har fået alle i branchen til at jagte besparelser.

– Droner er en af dette årtis megatrends. Med de resultater, vi har opnået indtil nu i vores operationer i Danmark og England, er jeg overbevist om, at brugen af droner vil være en integreret del af olie-og gasindustrien, siger produktionsingeniør Martin Kaster Agerbæk til selskabets nyhedsbrev.

Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

Hvorfor køre til Tyskland når er billigere??

Vi tager også imod Euro ....

Betal din værkstedsregning i bidder.

Hos Jels Biler har du mulighed for at dele din værkstedsregning i bidder - op til 12 måneder rentefrit

Småskolen Søgårdhus byder velkommen til et anderledes skoletilbud...

Eftersyn af alle gængse bilmærker Moderne diagnoseteknik Hurtig service Dækskift og dæk opbevaring Akseludmåling Klimaanlæg service Reparation efter uheld / forsikringskader Glasskader Service og olieskift

Småskolen Søgårdhus Flensborg Landevej 23 - Søgård - 6200 Aabenraa tlf. 74687829 - www.soegaardhus.dk

Kvalitet Hos Jels Biler tages kvaliteten yderst seriøst. derfor samarbejder vi også med den mest seriøse partner på området - FDM. Alle AutoPartner værksteder kvalitetskontrolleres min. 1 gang årdligt, og der stilles krav til resultaterne. At køre sin bil på værksted er som at gå til tandlæge. Et nødvendigt onde som kostere penge. Derfor mener vi, det er ekstra vigtigt at gøre det til en god oplevelse.

PAKKETILBUD Tandremsæt

VW, Seat, Audi eller Skoda Model: 1,4 - 1,6 - 1,9 TDI Tandremskift + tandrem + frostvæske + vandpumpe Inkl. moms og montering

Vores pris Kr. 3495 ,-

Tysk pris kr.

3750,-*

Model: 2,0 varierer efter motorkode Vores pris Tandremskift + tandrem K r. 4995,+ frostvæske Inkl. moms og montering Tysk pris kr. 5240,-* C3 1,6 og C3 1,4 Vores pris Lille service med olie og filterskift K r. 1350,samt visuelt kontrol af bremser Inkl. moms Tysk pris kr. 1690,-* Ford Fiesta 2008-2012 Udskiftning af bremse klodser og skiver.

Inkl. moms og montering

Vores pris Kr. 1995 ,-

Tysk pris kr.

2250,-*

(* Prissammenligning er indhentet ved enkelte forhandlere syd for grænsen) Der tages forbehold for uforudsete arbejdsgange.

Lånebil GRATIS i forbindelse med skade

Vestergade 43 6630 Rødding Tlf.

74552233

10

BUSINESS BUSINESS-SYD

Gabi Ott og Peter Fischer og Julle stand-up padler nedenfor Nymindegab. Hun har været verdensmester i bølgesurfing, men ved Nymindegab er vandet Ringkøbing Fjord, og her er ingen bølger.

Vandet er hele deres verden Gabi Ott og Peter Fischer driver på femte år Windsport i Nymindegab, fordi vind og vand blev deres skæbne.

D

en røde sofa udenfor er bleget af solen, og familiehunden Julle slænger sig nedenfor, fuldstændig upåvirket af trafikken få meter væk på Nymindegabs hovedpulsåre.

Kun en spytklat længere oppe ad gaden åbenbarer gabet sig med det storslåede syn ud over vand og vidder, og bag sofaen ved butikken Windsport er en trængsel af familier og børn på vej ind og ud.

– Dragen kan sættes foran alting og trække dig på skateboard eller inliners, siger Peter Fischer til en far, der er ved at købe en stor drage.

Våddragter hænger i en sektion for sig, boards til at padle på står tæt i en anden, og overalt er der skateboards og farvestrålende drager og i øvrigt et bredt sortiment i legetøj.

Udenfor står deres eget rustne folkevognsrugbrød, der altid er pakket med surfudstyr, for det er egen

lidenskab for vand og vind, der har afgjort deres levevej.

Begyndte i 1991 – Vi begyndte med surfbutik og undervisning på Hvidbjerg Camping i 1991, siger Peter Fischer.

Det er omkring 30 år siden, han og Gabi blev kærester. Han er fra Tønder og havde været på idrætshøjskole og arbejdet ved cirkus, så han kunne køre på et-hjulet cykel og skulle undervise en af Gabis venner. Siden har de været sammen.

– Da vi lærte hinanden at kende, var vi begge under uddannelse. Jeg som lærer, og Gabi, der er fra Husum, i offentlig forvaltningsledelse. Vi arbejdede også i tre år i vores fag, men så tog vi ud at rejse i seks måneder, og da vi kom hjem igen, blev vi hurtigt enige om, at det gik ikke, siger han.

Siden har de levet af og for deres interesse, der startede som vindsurfing og i dag også indebærer kitesurfing og det nyeste: stand-up paddling på specielle boards til det.

Gabi blev verdensmester – I begyndelsen lukkede vi forretningen, når der var vind, og så tog vi selv ud. I 1998 var der så meget vind, at det blev vores dårligste år i forretningen. Til gengæld fik vi surfet så meget, at Gabi blev verdensmester i bølgesurfing, siger Peter Fischer.

I dag lukker de ikke længere. Ikke så meget fordi de er bange for at miste indtægt, mere fordi de ikke

synes, de kan være det bekendt over for kunder, der nogle gange er kørt langvejs fra.

Siden Hvidbjerg Strand har de været i Hvide Sande, hvor de også bor, de har haft legetøjsforretning i Henne Strand, og for fem år siden åbnede de i Nymindegab, hvor de i højsæsonen har åbent 11 timer hver dag og i ydersæsonen har åbent seks timer hver dag, syv dage om ugen.

Vandet trækker hver dag – Men vi får altid tid til at surfe selv. I højsæsonen bliver der jo sent mørkt, så når vi kommer hjem, og jeg har gjort kasse op,og vi har pakket varer til næste dag, kører vi ud og finder et sted med noget vind og vand til os selv, siger han.

Fire måneder, fra november til februar, bor de i Sydafrika, hvor de har et hus på østkysten, og hvor surfing er langt mere udbredt.

– Det er svært at forklare, hvis man ikke selv har prøvet det. Men det er noget med, at vandet og vinden aldrig er det samme, og det er kræfter, du ikke kan tøjle, men som du kan lære at få det maksimale ud af. Jeg tror aldrig, man bliver træt af det.

Derfor arbejder vi mange timer otte måneder om året for at kunne tage fri fire måneder og bare tage ud at surfe.

Det er vel en livsstil, siger han.

Tekst: Yvonn Tittel, yti@jv.dk Foto: Christer Holte

BUSINESS-SYD

Fra tidlig forår til oktober er butikken omdrejningspunktet, men lige nu er ægteparret i Sydafrika.

11

Den blege, røde sofa er blevet en integreret del af Windsport.

Windsport

■ Windsport sælger alt til vand- og vindsport og også en del legetøj.

■ Underviser og laver ture i den nye sport: stand-up paddling, hvor man står på paddle-boards og padler.

■ Priser: Tre timer med undervisning og padletur koster 350 kroner per person.

■ Parret har ikke surfundervisning i Nymindegab, fordi der er for langt til åbent vand og bølger.

Ægteparret holder kurser og arrangerer turer med stand-up padling.

Alt på bræt er i butikken, også skateboards, som bare er at surfe på land.

NEXT MARKETING

– bliv TECHready til 2016 DELTAG PÅ SEMINARET OG FÅ SVAR PÅ:

Hvordan den digitale transformation påvirker marketingafdelingen Hvad du skal holde øje med for at spotte nye teknologier, som er relevante for marketing Hvordan nye teknologier vil gøre dit brand til en ny mediekanal Hvordan udviklingen og nye teknologier påvirker marketingafdelingens samarbejde med reklamebureau, mediebureau og digitalbureau Hvordan du kommer godt i gang med tech-integrationen i marketing

UNDERVISER: Mikkel Hagedorn, head of innovation, GroupM Nordic

TID OG STED: 3. december kl. 9 -12r Jysk Fynske Medier Dalbygade 40 J · 6000 Kolding

PRISER (EKSKL. MOMS): Medlemmer af Huset Markedsføring og annoncører ved Jyskevestkysten kr. 495,Øvrige kr. 995,-

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ WWW.MARKEDSFORING.DK/KURSER/NEXTKOLDING

12

BUSINESS BUSINESS-SYD

Da krisen ramte Danmark i 2008, blev gik det hårdt ud over alle former for risikovillig kapital til nystartede virksomheder, lyder pointen fra Jannick Nytoft. Men fra 2014 og frem går det stærkt.

Investeringer i nye virksomheder boomer Foreløbig ser de danske ventureselskaber ud til at matche rekordåret 2014 igen. Brancheforeningen er optimistisk i forhold til udviklingen, men håber på, at en ny regering efter valget vil hjælpe med at lempe på skattereglerne for branchen.

Danske venturefonde, business angels og kapitalfonde har ikke gode nok rammevilkår for nystartede virksomheder sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland, mener Jannick jeppe sorensen Nytoft.

D

a den danske virksomhed Endomondo i februar blev solgt for en halv milliard kroner, var det ikke en enlig svale. Senest har den fynske virksomhed Universal Robots taget overskrifter, da den blev solgt for knap to milliarder kroner, hvilket gav en solid gevinst til en række investorer og aktionærer.

De danske professionelle investorer har for alvor smidt pessimismens lænker – i hvert fald når det gælder de virksomheder, der satser penge på nye uprøvede virksomheder. Mens de to foregående år havde vist de første positive takter, slog 2014 rekorder med 24 salg og børsnoteringer af danske virksomheder i løbet af året.

Investeringer steg med 10 procent i forhold til det foregående år. Og dette år – 2015 – ser ud til at følge efter med lige så gode vækstrater, vurderer Jannick Nytoft, direktør for DVCA, brancheforeningen for danske venturekapitalfonde, business angels og kapitalfonde.

Optimisme slår igennem – Ser man på salg af virksomheder for venturefonde og business angels, går det rigtigt godt. Der er ingen tvivl om, at der er kommet rigtig god gang i markedet. Men man skal også huske på, at det kommer efter en årrække, hvor markedet for risikovillig kapital var som en bundfrossen sø, siger han.

Da krisen ramte Danmark i 2008, gik det hårdt ud over alle former for risikovillig kapital til nystartede virksomheder. Men den økonomiske optimisme er nu endelig for alvor slået igennem, når det gælder investeringer i de helt tidlige faser af nye virksomheders liv. Her er særligt virksomheder, der arbejder med sociale medier og bioteknologi, i vælten.

Og jo tidligere man kommer ind som investor i disse nye firmaer, jo større er muligheden for gevinst, når de nye virksomheder er klar til et salg. Men omvendt er risikoen for at tabe penge også større.

Ifølge Jannick Nytoft er der en tommelfingerregel om, at for ti virksomheder, som venturekapitalfonde og business angels investerer i, går de syv ned, to firmaer udvikler sig til normalt fungerende virksomheder, mens den sidste forretning helst skal

give den succes, som skal gøre de samlede investeringer til en god forretning.

– Når man investerer risikovillig kapital, skal der også være et stort potentiale, så der kan komme et afkast. Typisk investerer man i en venturefond i ti år. Og set over den periode skal den investering måles op mod at investere på børsen eller andre investeringer, siger han.

Til forskel fra venturekapitalfonde og business angels investerer kapitalfonde i mere etablerede virksomheder for at modne dem til et senere salg.

– Ser vi på kapitalfondene, er der heller ingen tvivl om, at 2014 var et rigtigt godt år. Og 2015 ser også ud til at blive fint, siger Jannick Nytoft.

Men i næsten samme sætning understreger han, at træerne heller ikke vokser ind i himlen.

– Det går langt bedre, end det har gjort. Men det kunne gå endnu bedre.

Skal vi fastholde og tiltrække kapital til danske virksomheder, er det nødvendig at se på kapitalbeskatningen, der er tordnende høj i Danmark, selv hvis vi sammenligner os med de nordiske lande, siger han.

Selvfølgelig er det godt, at Endomondo og Universal Robots kan sælges for halve og hele milliarder, og en virksomhed som Trustpilot kan hente ekstra kapital. Men skal den positive udvikling fortsætte, skal politikerne ændre på skattereglerne, understreger direktøren.

En anden udfordring for branchen

BUSINESS-SYD

DVCA DVCA er brancheforeningen for ventureog kapitalfonde og business angels.

Foreningen, der er stiftet i 2000, har godt 200 medlemmer, der har ansvaret for milliarder investeret i en lang række virksomheder. I 2013 havde danske venture-kapitalfonde investeret godt 21 milliarder kroner for blandt andet pensionskasser og banker, mens kapitalfondene havde 65,5 milliarder kroner investeret i danske virksomheder.

Mens venturekapitalfonde og business angels fortrinsvis investerer i nystartede virksomheder, koncentrerer kapitalfonde sig om at investere i etablerede virksomheder.

13

er, at mens investorerne gennem de sidste år har haft et stadig større antal interessante nye virksomheder at investere i, har de unge virksomheder ikke formået at vokse tilstrækkeligt, mener Jannick Nytoft.

Halter bagefter – Vi har simpelthen ikke gode nok rammevilkår for nystartede virksomheder sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland, siger han.

Ifølge Jannick Nytoft har den generelle holdning til iværksættere ændret sig i løbet af de seneste år, men danskerne er mindre tilbøjelige end indbyggerne i nabolandene til at forsøge sig som selvstændige. Samtidig mangler Danmark sammen med resten af Europa endnu at matche amerikanerne i at transformere forskning til nye virksomheder, lyder hans pointe.

– Derfor halter vi lidt bagefter på innovation. Så vi skal være endnu bedre til at samarbejde med universiteterne for at kommercialisere forskning, siger Jannick Nytoft.

Han vedkender sig gerne, at det er svært at bevare pessimismen, men understreger, at det gælder om at udnytte opsvinget til fulde.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

VI VIL - VIL DU VÆRE MED ?

14

BUSINESS BUSINESS-SYD

Sådan investerer en

BUSINESS ANGEL Ikke alle engle har vinger. Og de såkaldte business angels hører til denne kategori. Disse investorer flakser i stedet med de økonomiske muskler ved at investere i nystartede virksomheder, som de tror på.

V

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

i investerer i nye virksomheder med mulighed for en god gevinst, siger Jesper Steen Tastesen, der gennem selskabet Venture Kapital investerer i nystartede virksomheder som business angel.

Og skal man tro de seneste tal fra brancheforeningen DVCA, går det godt for de danske business angels. Investeringer vokser støt, og antallet af nye virksomheder, der vokser sig store nok til at blive solgt med gevinst, stiger. Og disse nye virksomheder skaber tusinde af nye arbejdspladser hvert eneste år, viser opgørelser fra blandt andet den statslige Vækstfonden.

– Business angels giver de rigtige ideer en chance for at komme ud i verden. Hvis ikke investorerne var der, ville de mange gode ideer ende der, hvor de begyndte, nemlig hjemme ved køkkenbordet. Og for et samfund, som lever af viden og know-how, er ideerne afgørende. Arbejdskraft kan man sagtens finde ude i verden, men ideer skal hjælpes frem til at vokse sig store og stærke, siger Jesper Steen Tastesen.

Skal kunne levere Ifølge DVCA, der også repræsenterer kapitalfonde og venturekapitalfonde, forvalter de danske business angels ganske store værdier.

Typisk går de tidligt ind i nystartede virksomheder med de indledende investeringer, inden større investorer som venturefonde og for eksempel Vækstfonden investerer mere massivt i de

næste faser af firmaernes udvikling.

Efter seks år som business angel med base i Fredericia har Jesper Steen Tastesen erfaret, at mange af de nye virksomheder enten går ned eller ikke lever op til forventningerne.

– Som udgangspunkt har jeg to ting, som jeg kigger på. Den ene del handler om de personer, der skal lede virksomheden frem til succes. Er det på plads fra dag et? Jeg afviser som regel dem, der kommer med en god idé, men som hverken kan sælge, købe eller formå at lave en præsentation af deres idé, siger Jesper Steen Tastesen.

Hans pointe er, at ledelsen i den nye virksomhed skal kunne levere varen. Efter hans erfaring er det oftest gået galt for de nye virksomheder, hvis ledelsen ikke har været god nok.

– Hvis man har en god idé, men man ikke kan føre den ud i livet, har man ingenting, fastslår han.

Mere intenst til værks Som det andet fokuserer han på at få afprøvet, om en idé til en virksomhed rent faktisk virker. Her gælder det om at få afprøvet, hvilket marked iværksætterne har i tankerne, og om der findes lignende produkter på dette marked. Består virksomheden denne indledende trykprøve, går Jesper Steen Tastesen med egne ord ”mere intenst” til værks.

– Jeg lader folkene bag virksomheden gå igennem en klassisk psykologtest, hvor jeg får en vurdering af dem fra en fagperson. Og det gør jeg for at få mere viden om,hvorvidt virksomhedens personer kan føre forretningsplanen ud i livet. Typisk er det jo mellem tre og fem millioner kroner, som vi kommer med. Det er mange penge at investere. Og er en person ikke den rigtige, er det bedre at konstatere dette i starten, siger han.

Som oftest viser hans første mavefornemmelse at stemme overens med testresultaterne i anden runde. Men består en iværksætter også den personlige prøve, begynder Jesper Steen Tastesen at gå virksomhedens forretningsplan igennem.

– Ofte kan det være vanskeligt at finde lignende produkter på markedet.

Der går vi ind og trækker på de netværk, som vi efterhånden har opbygget, for at få en reference på produktet, siger han.

Selv er den advokatuddannede Jesper Steen Tastesen ud af en købmandsfamilie, hvor han har været vant til at vurdere de forskellige økonomi-

ske parametre, som er de vigtige at forstå i alle virksomheder. Men ofte kan det være svært at vurdere timing, så den nye virksomheds produkter rammer markedet rigtigt – Selv om ikke to virksomheder er ens, så lærer man hurtigt at få greb om det marked, man vil ind på. Min baggrund som advokat bruger jeg til at få stillet de rigtige spørgsmål. Det at være advokat handler jo om at kunne gennemskue, hvad der ligger af ting i en virksomhed, siger Jesper Steen Tastesen.

Ingen vil købe Skal han sætte ord på, hvad der karakteriserer den virksomhed, der er god at investere i, peger han igen på, at ledelsen skal være på ledelsen, samtidig med, at der skal være en ansvarlig for udvikling samt en person med ansvar for salg og marketing.

– Har man de poster besat, så er man allerede langt i processen hos os. Har man ud over dette en omsætning, der er skabt på ideen eller en prototype, så er man også langt. Jeg kan også formulere det på den måde, at har man et godt produkt, som ingen vil købe, så kan man lige så godt skrinlægge projektet med det samme, siger Jesper Steen Tastesen.

Kan ideen derimod generere en umiddelbar begejstring hos dem, der hører om det første gang, kan det også være en fin strømpil for, om der i sidste instans vil være kunder til virksomhedens produkter.

– Så er det jo som udgangspunkt, fordi der er et behov. Er der et klart behov, så er man ovre den første barriere, siger Jesper Steen Tastesen.

Danske business angels Efter seks år som business angel med base i Fredericia har Jesper Steen Tastesen erfaret, at mange af de nye virksomheder enten går ned eller ikke lever op til forventningerne.

■ Ifølge en rundspørge foretaget af Business Angel Copenhagen (BAC) – et regionalt netværk for business angels – har de danske business angels godt gang i forretningen.

■ Rundspørgen viser, at 2014 bød på fortsat høje investeringer, rekord mange exits og solide afkast.

■ Undersøgelsen fra BAC viser, at netværkets 75 medlemmer afhændede 30 virksomheder i 2014. Det er over dobbelt så mange salg – i fagsproget kaldet exits – som i 2013.

KILDE: DVCA

Kurser & Konference SANDBJERG GODS, SØNDERBORG Sandbjerg Gods er smukt beliggende på Sundeved med park direkte ned til Alssund. Godset har 105 sengepladser samt auditorier og grupperum med AV- og It-udstyr og med plads til op til 140 personer.

Konferencedøgn Frokost m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage, 2-retters aftenbuffet m. 1 øl/vand og kaffe/the, overnatning i enkeltværelse, morgenbuffet. Pris pr. person 1350,dagmøde Kaffe/the m. hjemmebagt brød/pålæg/ost, frugt og isvand, frokostbuffet m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage.

Pris pr. person fra 408,Reservation på tlf. 87 15 33 70 eller e-mail:sandbjerg@sandbjerg.dk

Møde - kursus - konference •

g ligger midt i et rekreativt område, hvor Holmeåen snor sig gennem kroens have, her står der masser af gamle bøgetræer, plantet i 1857, som de første træer på egnen.

• 51 dobbeltværelser med bad,

toilet og TV med mange kanaler bl.a. Viasatprogrammer.

•

end 200 år.

• Ladeloftet, Høloftet og Pejsestuen - gode opholdsrum til socialt samvær.

• Projektor i alle mødelokaler.

Der er fri WIFI på hele kroen.

• Charmerende restaurations& selskabslokaler. ed rkering m Gratis pa rvågning e v -o video Ring og lad vores venlige personale tage hånd om dit næste møde eller kursus.

Sandbjergvej 102www.sandbjerg.dk • Sønderborg • www.sandbjerg.dk

Holmeåvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk

Det ligger i landlige og rolige omgivelser, men tilbyder en række moderne faciliteter til jeres arrangement.

Vi er centralt placeret i det gamle Ribe Amt og dermed i den sydvestlige del af Jylland.

Vi har løsninger til alt fra 5 til 1500 deltagere.

Se mere på vores hjemmeside www.helle-hallerne.dk for nærmere info om mødelokalerne og deres placering i centret.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud, så sammensætter vi en løsning med forplejning og lokaler som netop passer til dig.

Møder kurser og konferencer Vrenderupvej 40C, - 6818 Årre - Tlf 75 19 51 11 - post@hellehallen.dk

Kurser & Konference

16

BUSINESS BUSINESS-SYD

Administrerende direktør i Concens René Lynge peger på, at det også bliver nødvendigt at hyre flere medarbejdere til produktionen for at nå vækstmålene.

Foto: Chresten Bergh

Concens satser på tocifrede vækstrater Sidste regnskabsår voksede Concens’ omsætning med næsten 13 procent. Og det regner man med at kunne gentage i det nuværende regnskabsår, understreger den administrerende direktør.

S

idste år havde de 16 medarbejdere i industrivirksomheden Concens i Esbjerg travlt med at leve op til kundernes efterspørgsel. De ansatte præsterede i sidste regnskabsår en vækst på 13 procent i forhold til året forinden. Og det har givet virksomheden optimisme omkring fremtidens muligheder.

– Vi satte i 2013 som mål, at vi ville nå en omsætning på ti millioner euro i 2018. Det er et aggressivt mål og svært at leve op til. I år kommer vi ikke til at nå det, men vi regner med at vokse med en tocifret procentsats, siger administrerende direktør René Lynge.

Men inden vi vender tilbage til, hvordan Concens regner med at realisere det ambitiøse mål, så lad os dvæleved kernen i forretningen, der er bygget op omkring en 15 år gammel opfindelse kommercialiseret af en af selskabets aktionærer og René Lynges forgænger på posten.

I dag er der fem ejere af virksomheden, herunder den administrerende direktør. Den største aktionær – med 70 procent af virksomhedens aktier – er bestyrelsesformanden Erik Bank Lauridsen, der driver ejendomsog investeringsselskabet Erik Bank

Lauridsen Holding A/S fra Esbjerg.

Virksomheder som Baldur og Cocio er blandt de selskaber, som holdingselskabet har investeret i tidligere.

Utraditionelle aktuatorer Concens producerer aktuatorer til blandt andet industrien og producenter af hjælpemidler til sundhedssektoren så som kørestole. En aktuator er – groft sagt – en motor til at bevæge eller styre andre systemer.

De kan være hydrauliske eller elektriske som dem, Concens producerer på fabrikken i Esbjerg.

– Vi er en lille producent, der udvikler, producerer og sælger elektriske aktuatorer til en bred skare af forskellige brancher. Vi adskiller os fra de fleste af konkurrenterne ved, at vores aktuatorer fylder mindre og har et andet design, siger René Lynge.

Ifølge ham er Concens’ styrke, at produkterne kan anvendes i systemer, hvor der ikke er plads til traditionelle aktuatorer. Og denne fordel var blandt andet årsagen til, at den lille industrivirksomhed som en af få danske erhvervsvirksomheder voksede igennem den globale finanskrise.

– Når kunderne har andre behov end de gængse, er vi en interessant

leverandør at anvende. Vores aktuatorer kan leveres i rustfrit stål, der kan anvendes i for eksempel fødevareindustrien, hvor man anvender krasbørstige rengøringsmidler. Vi er også anderledes ved at kunne levere i mindre styktal end større konkurrenter, siger René Lynge.

80 procent til eksport Falder kundens specifikationer inden for Concens' tekniske grundplatform, kan aktuatorerne ligeledes fremstilles specielt til kundernes behov.

Virksomheden eksporterer godt 80 procent af produktionen, hvoraf langt hovedparten går til andre europæiske lande.

– Vi sælger ikke direkte til kunderne. Vores salg er – bortset fra Tyskland – bygget op omkring distributører i de forskellige lande. Helt overordnet står de for salget i 23 lande, herunder Israel og Korea, siger René Lynge.

I en eftersætning understreger den administrerende direktør, at distributørerne er afgørende for at nå virksomhedens mål om vokse med 30 procent frem mod 2018. Han peger på, at Concens samtidig har opbygget et godt billede af kundernes

behov i de forskellige markedssegmenter, hvor virksomheden er til stede. Som et eksempel fremhæver han en lidt atypisk tysk kunde, der producerer avanceret udstyr til fitnesscentre.

Øget automatisering – Jeg tror på, at vi stadig har et stort potentiale på markedet for den type udstyr til hjælpemidler til for eksempel handicappede. Så i stedet for blot at have måske ti procent af det marked, kan vi hæve vores andel til 50 procent, siger René Lynge.

– Samtidig arbejder vi på mange forskellige fronter med at øge automatiseringen og effektiviteten i produktionen, siger han.

I et samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling, EEU, har Concens gennemført et program, hvor man gennem et såkaldt LEAN-forløb har fokuseret på at eliminere spildtid i produktionen ved blandt andet at inddrage medarbejderne som eksperter i arbejdsprocesserne på fabrikken. Selve produktionen er opbygget omkring at samle de forskellige dele, leveret af underleverandører, til det antal færdige aktuatorer, som en kunde har indgivet en ordre på.

BUSINESS-SYD

17

Concens er en lille producent, der udvikler, producerer og sælger elektriske aktuatorer til en bred skare af forskellige brancher, fortæller René Lynge, administrerende direktør i Foto: Chresten Bergh Concens.

– Vores forløb med EEU har dels handlet om at reducere antallet af fejl i produktionen, dels om at få flere emner igennem produktionen. Vi har noteret nogle forhold, der har ført til

nogle ændringer, men endnu mangler vi at se konkrete resultater. Det er der gået for kort tid til, siger René Lynge.

Han understreger, at samarbejdet med EEU ikke er gennemført for at

reducere antallet af medarbejdere.

Målet er at gøre virksomheden så rentabel som muligt, så man kan nå målet om at vokse med 30 procent om året frem mod 2018.

Men produktivitetsforbedringer gør det dog ikke alene. René Lynge peger på, at det også bliver nødvendigt at hyre flere medarbejdere til produktionen.

Aktuatorer De små motorer – også kendt som aktuatorer – kan indbygges i mange forskellige produkter, lige fra solceller til kørestole. Aktuatorer findes som blandt andet som elektriske og hydrauliske konstruktioner, der omsætter dette til en mekanisk bevægelse.

Den største producent i Danmark er Linak, der har godt 1600 medarbejdere.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

Vi reviderer dit syn på revisorer

 SatS  Digital  OffSet Nustrup tryk v/Svend Folke Thrysøe nustruptryk@bbsyd.dk  www.nustruptryk.dk Skolevej 24, Nustrup  6500 Vojens Tlf. 74 87 15 29

Vidste du at...

1940’erne var årtiet, hvor Prinsesse Margrethe blev født på Amalienborg Slot, hvor Island erklærede sig uafhængig af Danmark, hvor forfatteren George Orwell udgav romanen “1984”, og hvor Henry Martinsen startede firmaet H. Martinsen og ved samme lejlighed etablerede Martinsens første revisionskontor i Vejle.

JUBILÆUM 1940-2015

www.martinsen.dk

BUSINESS - GOLF 18

Syv danskere klar på presset Europa Tour Lille Danmark er fortsat stærkt repræsenteret i verdenseliten i golf. Men Europa Touren kæmper for at fastholde deres stjernespillere.

"Great Danes". Der var store ord at læse i verdens vel nok førende digitale golfmagasin, det amerikansk-britiske Global Golf Post, for nogle uger siden.

På trods af Danmarks få indbyggere produceres der golftalenter i stor stil – ikke kun på herresiden, men så sandelig også på spindesiden med de nye kometer Nicole Broch Larsen, Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen.

Dansk golf vækker opsigt. Og allerede nu er det sikkert, at ikke færre end syv danske herrespillere er klar til næste års Europa Tour.

– Dansk golf fortsætter med at lave flotte resultater, og det er dejligt at se, at vi igen til næste år vil have en meget stærk repræsentation på de

førende tours i verden. Udtagelse til OL rykker tættere på, og deltagelse på øverste niveau er en forudsætning for mulig kvalifikation via verdensranglisterne. Vi har ikke kun et imponerende antal spillere i forhold til vores lands størrelse, vi har spillere, der kan vinde turneringer på dette niveau, siger Claus Mølholm, der er eliteansvarlig i Dansk Golf Union.

stedet at spille med på den amerikanske PGA Tour. Dels er præmiepengene større i USA, og dels behøver spillerne ikke rejse frem og tilbage over Atlanten for at passe deres pligter på Europa Touren.

Foreløbig fastholder eksempelvis

Stjernerne overvejer

Joachim B. Hansen – også kaldet J.B. – og Jeff Winther er de nye navne, som er klar til at spille med hos de allerbedste på Europa Touren i 2016-sæsonen.

De rykker op i den absolutte elite sammen med Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Thomas Bjørn, Lucas Bjerregaard og Morten Ørum Madsen.

Midt i glæden over de flotte danske præstationer, så er det en presset Europa Tour, der kæmper for at fastholde de allerbedste spillere i turneringerne i Europa.

De helt store kanoner som Rory McIlroy og Justin Rose har overvejet at kvitte kortet til Europa Touren for i

De danske herrer

Rory McIlroy sin loyalitet, selv om om han om nogen bruger flere uger i et kalenderår i en flyvemaskine.

– Jeg føler, at jeg skylder Europa Touren rigtig meget. Der er her, jeg fik min opvækst, og det var her, jeg havde mulighederne i begyndelsen af min karriere. Men måske skulle man kigge på, om minimumskravet for at bevare Europa Tour-kortet skal være 13 turneringer. Måske kunne det reduceres en anelse, lyder det fra den nordirske spiller.

Med til kritikken af den europæiske tour hører det faktum, at de fire finaleturneringer slet ikke spilles i Europa. En enkelt turnering i Tyrkiet, to i Kina samt den afsluttende turnering i Dubai sætter punktum for Europa Touren.

Thorbjørn Olesen er en af de etablerede danske spillere på Europa Touren, som for et par år siden prøvede lykken på den amerikanske PGA Tour.

Foto: Goh Chai Hin/AFP

Af Jørgen Schultz, jos@jv.dk

Are you

prepared to join a rewarding partnership?

I forbindelse med Danske Hotellers 25 års jubilæum tilbyder Hotel Vissenbjerg Storkro

25% RABAT PÅ KURSUSDØGN I HELE 2015 GÆLDER N RSUSDØG OGSÅ KU SOM I 2016, ENEST BOOKES S 5 1 -2 31/12 0

Få en screening inden for HSE-området.

License to operate sikrer din virksomhed.

No pr. p rmalpris erso n 10 95,-

JUBIL

ÆUM

82125 SPRI

ww.v Se mere p issen bjerg å stork ro.dk

Ring nu: 75 50 88 11 Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg · Tlf. 6447 3880 · iinfo@vissenbjergstorkro.dk f i bj k dk www.vissenbjergstorkro.dk

Læs mere på www.bvhse.dk/license-to-operate

S

Godt salg i små vindmøller KVA Vind har succes med husstandsvindmøller. SIDE 22-23 BUSINESS-SYD

RINGKØBING-SKJERN

29. november 2015

Jysk Fynske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

Der er penge i møg For fem år siden blev Combigas etableret, og i dag leverer virksomheden biogasanlæg til en række lande, og formand Kent Skaaning har store forventninger til fremtiden.

SIDE 20-22 Business-Syd udgives af Jysk Fynske Medier/JydskeVestkysten

20

BUSINESS BUSINESS-SYD

Kent Skaanning har været med på biogasmarkedet siden 1999, og han kan stadig begejstres over hvad, man kan få ud af en bunke møg. I øvrigt har Combigas, ifølge Kent Skaanning, ikke brugt en øre på markedsføring. Til gengæld har firmaet nydt godt af hans store netværk fra så mange år i branchen – og af nettet.

Foto: Christer Holte

Combigas blander forretning og idealisme Fra en mark ved Hemmet nær Tarm sælger Combigas biogasanlæg til både ind- og udland, og firmaet har aldrig solgt så mange anlæg som nu.

Formand Kent Skaanning mener, at biogasanlæg ligger bedst hos landmændene frem for hos kapitalinteresser.

M

an kan godt forstå, at Kent Skaanning smiler tilfreds, når han peger på en stor bunke gødning fra husdyr og siger: – Det er jo fascinerende, hvad man kan få ud af sådan en bunke af møg.

Det er faktisk så fascinerende, at det kan lyde som lidt af et eventyr.

For fem år siden blev Combigas etableret, og i dag leverer Combigas biogasanlæg ikke kun til det danske marked, men også til Irland, England, Tyskland og Frankrig.

Kronprins Frederik deltog for nyligt i et stort erhvervsfremstød i Sydafrika, hvor et stort biogasanlæg fra Combigas var en del af programmet.

Firmaet har stort set udsolgt i 2016 med blandt andet fire anlæg i Danmark, fire i Frankrig og tre i England.

Der er skabt omkring 50 arbejdspladser hos underleverandørerne i området, og omsætningen i år forventes af blive 30 millioner kroner. I 2016 forventes den at være mere end tredoblet. Og i alle fem år til dato har Combigas haft sorte tal på bundlinjen, så kom ikke og sig, at der ikke er penge i møg.

Gasfirma på høloftet Kent Skaanning, der er tidligere borgmester i Egvad Kommune og har været engageret i svinefarme i Østeuropa via Danpig, er i dag en dedikeret

formand for Combigas. Han har solgt gården på marken uden for Hemmet.

Til gengæld er han rykket ind på det gamle høloft, hvor Combigas har kontor.

Kent Skaannings interesse for biogas går tilbage til 1999, da bølgerne i debatten om for meget udledning af kvælstof gik højt. Han byggede sit første biogasanlæg på gården.

– Jeg ville se, om vi ikke kunne gøre noget for at forene miljø og økonomi, fortæller Kent Skaanning.

For seks år talte Ringkøbing-Skjern Kommune om at blive selvforsynende med bæredygtig energi i 2020. En del af planen var, at der skulle bygges 40 decentrale biogasanlæg.

– Dengang var jeg stadig politisk aktiv, og jeg syntes, at den del af projektet burde kaste lokal beskæftigelse af sig, siger Kent Skaanning.

Han indledte derfor et samarbejde med otte lokale virksomheder, som skulle være underleverandører på byggeriet af de mange biogasanlæg.

Den del af kommunens plan er aldrig rigtig kommet i gang, men det er Kent Skaanning, og i oktober i år kunne firmaet fejre fem års fødselsdag.

Gødning fra biogasanlæg Combigas satte sig for at designe det perfekte anlæg og kører nu med version 2.0 af anlægget, som ifølge for-

manden har den dokumenteret højeste effektivitet på markedet. Anlæg fra Combigas kan andet end levere energi.

– Det her er selvfølgelig en forretning, men vi vil også godt være lidt idealister i forhold til biomasse. Vi arbejder med "waste to energy" – altså affald omsat til energi, i stedet for som i Tyskland, hvor man dyrker afgrøder til at brænde af i biogasanlæg, fortæller Kent Skaanning og tilføjer: – Vi får samtidig en værdifuld gødning ud af biomassen. Ved nedbrydningsprocessen af biomassen trækker vi kulstof ud, som vi skal bruge til energi. Men vi kan også trække kvælstof, fosfor og kalium ud i flydende form, som er værdifuld gødning. Det er en meget vigtig del af anlæggets funktion, for det bliver vigtigere og vigtigere, at vi i samfundet tænker i cirkulær økonomi. Vi ved blandt andet, at fosfor i fremtiden kan blive en global mangelvare.

Landmænd frem for investorer Combigas har også en filosofi om, at biogasanlæggene skal stå hos landmændene.

– Bønderne skal selv eje anlæggene.

Det er deres affaldsstoffer, og derfor synes vi, at det er dem, der skal have gevinsten ved at drive et biogasanlæg. Derfor er vi heller ikke så vilde

med de anlæg, der er ejet af eksterne investorer og energiselskaber.

– Jeg har aldrig hørt om nogen, der har tjent på at sælge gylle til biogasanlæg, men jeg har hørt om mange, der tjener penge på selv at have et biogasanlæg.

– Ude på gårdene kan biogasanlæg bidrage positivt til landmændenes økonomi, og det har de godt nok brug for i disse tider, siger Kent Skaanning.

Et biogasanlæg koster godt 20 millioner, og der er en tilbagebetalingstid på fem til ti år. Med et biogasanlæg kan man producere mere energi, end man selv kan forbruge, og det kan man sælge til nettet – enten ved at opgradere til gas, der kan bruges i gasledningerne, eller som strøm.

Udfordring: Arbejdskraft Den største udfordring for Combigas er arbejdskraft. Det handler ikke så meget om at trække dem ud på en mark i Vestjylland. Det handler mere om at få kvalificerede folk.

– Vi vil gerne have folk med erfaring, for vi har faktisk ikke tid til at lære dem op. Det er selvfølgelig et positivt problem, men det risikerer at blive en hæmsko, siger Kent Skaanning, der forventer, at der er 22 medarbejdere til jul mod nu 17.

Travlheden skyldes blandt andet, at markedet for biogas virkelig rykker i England og Frankrig i øjeblikket, fordi

BUSINESS-SYD

21

Det store biogasanlæg fra Combigas, som var en del af programmet, da kronprins Frederik deltog i et erhvervsfremstød i Sydafrika, leverer energi til BMW store samlefabrik i Sydafrika.

Foto: Christer Holte

regeringerne har valgt at satse på bæredygtig energi.

Der går ikke en uge uden, at der er udenlandske gæster på besøg hos Combigas for blandt andet at se firmaets forsøgsanlæg. De kommer fra hele verden. Asien, det sydlige Afrika og Europa. Og de kigger noget, når de lander på en mark ved Hemmet.

– Det er da fedt at drive sådan en virksomhed her midt på heden. Alle trækker til Aarhus og København, men vi kan godt her i Vestjylland. Og vi har brug for det. Ikke mindst at skabe arbejdspladserne, siger Kent Skaanning, der slet ikke gør noget for at skjule det stolte smil.

Combigas ■ Etableret for fem år siden.

■ Ejes af en ejerkreds af Jenny Skaanning, Klaus Høgh, der er direktør i Combigas, og Frank Wennerberg.

■ Omsætning i 2015 forventes at lande på 30 millioner kroner med en tredobling i 2016.

■ Kent Skaanning, tidligere Venstreborgmester i Egvad Kommune og tidligere engageret i etablering af svinefarme i Østeuropa, er formand for Combigas.

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

Combigas har et demonstrationsanlæg uden for Hemmet. Gæster fra store dele af verden kommer på besøg for at se anlægget, som er ved at blive udvidet, og hvor man er ved at opgradere gassen, så den kan leveres direkte til naturgasnettet.

Foto: Christer Holte

Kent Skaanning ser et stort potentiale i det polske marked, men i øjeblikket er det Frankrig og England, der rykker, mens Tyskland står lidt stille. Kent Skaanning forventer også mere af det sydafrikanske marked.

Foto: Christer Holte

Den grønne forskning

K

ent Skaanning er meget ked af, at der er planer om at skære på den grønne forskning i Danmark.

– Den er meget vigtig for os. Vi har god hjælp af forskningen på de højere læreanstalter og af samarbejdet med Aarhus Universitet, DTU og Teknologisk Institut.

– Det giver os en legitimitet – også ude i verden, siger Kent Skaanning og sender dermed en hilsen til forskningsministeren i den tidligere Venstre-borgmesters parti.

Den viden, forskerne leverer, styrker også de danske firmaers muligheder i udlandet, mener han.

– Danmark har et rigtig godt ry ude i verden, også inden for biogas. Vi har en 35-årig historie med biogas. Konkurrenterne i de andre land har kun ti års historie, siger Kent Skaanning.

Og han har en hilsen mere til partikollegerne på Christiansborg, for han er noget spændt på, hvad miljøministerens planer om besparelser på miljøområdet betyder for biogas.

– De næste fem år ser rigtig gode ud, hvis vi kan bevare et fornuftigt hjemmemarked, siger Kent Skaanning og tilføjer: – Hvis rammebetingelserne er på plads, giver det mening at bygge 300 gårdanlæg i Danmark.

22

BUSINESS BUSINESS-SYD

Møllefabrikant vil droppe usikkerhed Kurt Østergaard, KVA Vind A/S, synes, der er for meget fokus på indtjening ved salg af overskydende strøm fra en husstandsvindmølle.

D

et største problem for producenter af husstandsmøller er usikkerheden om regler og ordninger.

For hvad får mølleejeren for den strøm, han sælger til elnettet? Hvor længe varer ordningen? Og hvor mange møller må der stilles op?

– Det kan som producent være svært at agere med de jævnlige regelændringer. Når industrien har indrettet sig efter en ny regel, og vi er ved at nå derop, hvor det kører, så

Mølle-regnestykke

■ En families el-forbrug ligger på omkring 12-16.000 kWh pr. år.

■ En mølle kan afhængig af, hvor meget det blæser på stedet, producere omkring 20.000 kWh pr. år. Det giver et overskud, som i dag kan sælges til el-nettet.

■ En mølle koster cirka 300.000 kroner plus moms. Tilbagebetalingstiden er otte-ni år.

■ Prisen på en kWh er pr. 1. november 2015 cirka 187 øre inklusive afgifter og moms.

kommer der en ny regel, for nu kører det for godt, og politikerne trækker i håndbremsen, siger Kurt Østergaard, direktør i KVA Vind A/S og indehaver af aktiemajoriteten.

Derfor vil han gerne flytte fokus væk fra de mange overvejelser om indtjening på salg af strøm og hen på mølleejerens fordele ved at være selvforsynende med strøm. Der kan nemlig spares mange penge ved selv at producere strømmen, og på den måde kan man gøre sig uafhængig af politikernes og deres skiftende tiltag.

Uafhængig af svingende regler Et nyt lovforslag, der er i høring, vil sætte prisen for salg af strøm til elnettet ned fra 2,50 til 2,12 kroner pr. kWh. Samtidig indskrænkes perioden, hvor man er garanteret denne pris, fra 20 til 12 år.

Men Kurt Østergaard mener i stedet, man skal se på, hvad den enkelte mølleejer har ud af at investere i en mølle.

– I stedet for at se på, hvor meget

man kan tjene på at sælge den overskydende strøm, skal man se på, hvor meget man sparer ved selv at producere strøm til eget forbrug.

– Med en husstandsmølle kan man dække sit eget forbrug, og der er også nok strøm til at etablere en varmepumpe eller drive et jordvarmeanlæg og forsyne en elbil.

– Det store spørgsmål er, hvordan man kan akkumulere el, og det er et spørgsmål om tid, inden vi finder en måde, så vi kan gemme strømmen, siger Kurt Østergaard og tilføjer: – Branchens altoverskyggende opgave bliver at vænne markedet til de nye vilkår. Vi skal sætte fokus på fordelene ved som mølleejer at være uafhængig af tilskudsregler, energipriser og -afgifter samt at give miljøet en håndsrækning ved at være selvforsynende med miljørigtig energi.

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

23

Kurt Østergaard er ikke kun direktør i KVA Vind. Han står også for service på mange af de møller, som firmaet har sat op. Han elsker nemlig stadig at have fingrene i teknikken.

Foto: Christer Holte

Som ganske ung producerede Kurt Østergaard en lille vindmølle, der skulle give forældrene strøm, men den havnede i hustaget og på høloftet. I dag er det blevet seriøs forretning med stærkt stigende salg af husstandsvindmøller.

KVA Vind A/S ■ Etableret i 2014, men Kurt Østergaard har solgt møller siden midt i 00'erne gennem firmaet KVA Diesel.

■ Kurt Østergaard er direktør og har aktiemajoriteten.

■ Har sat omkring 250 møller op inden for de seneste tre et halvt år.

■ Omsætningen runder 18-20 millioner i år. En væsentlig stigning siden sidste år.

■ Kurt Østergaard har ingen planer om at sætte husstandsvindmøller op i udlandet.

– Der går fem-seks år, før de andre lande er med. Danmark er langt foran på området for husstandsvindmøller. Men det kommer på et tidspunkt, og Tyskland har vist interesse.

■ KVA Vind har adresse på slægtsgården, som Kurt Østergaard overtog i 1983.

■ I 1987 solgte han alle køerne og koncentrerede sig om fremstilling af generatorer.

■ I 1992 blev KVA Diesel etableret, og op gennem 00'erne og frem til 2014 solgte han møller gennem KVA Diesel.

Hobby blev til efterspurgt husstandsmølle K

urt Østergaards første erfaringer med at producere små vindmøller var ikke så lovende. Jo, de kunne producere strøm til forældrene hjemme på gården i Astrup øst for Skjern, men de havde svært ved at stå fast.

Faktisk fløj de omkring, når vinden tog fat, og møllerne havnede i hustaget og på høloftet.

Dengang var Kurt Østergaard 20 år og i lære som landmand. Vindmøller var en hobby og havde været det i flere år for den teknikglade landmandssøn hjemme på slægtsgården.

I dag er vindmøller stadig en interesse, men det er i høj grad også levebrød og en forretning i vækst. For tiden blæser der meget milde vinde for husstandsvindmøller fra KVA Vind A/S, der ligger på en mark uden for landsbyen Astrup. Alene i 2015 er der solgt 100 møller, og der bliver solgt fire-fem møller om ugen i øjeblikket. Siden sommer er der virkelig kommet gang i salget.

– Mange flere har fået øjnene op for, at husstandsvindmøllerne er gode nok. Når først man sætter sig ind i det, kan man jo sagtens se, at det kan betale sig. Alt nyt skal have sin tid, men jo flere vi får solgt, jo flere ser og hører om dem, siger Kurt Østergaard.

Han begyndte for alvor at sælge møller fra 2010, og de første seks

kilowatt-møller blev sat op i slutningen af 2011. Siden da har Kurt Østergaard markedsført møllen på messer, via annoncer og optimeret google-søgning.

– Der er ingen vej udenom. Det er markedsføring og markedsføring, der skal til for at få møllen solgt.

Han byggede de første små tre kilowatt-vindmøller i 1978 for at forsyne forældrenes gård med strøm, men først i 1981 lykkedes det at bygge en 22 kilowatt-husstandsvindmølle, som kunne stå fast. Den blev bygget med teknik fra Herborg Vindkraft, hvor det senere Vestas købte teknikken til sine vindmøller.

– Men det var ham, der lærte mig at bygge møller, fortæller Kurt Østergaard.

En orkan kom i vejen Forældrene blev selvforsynende med strøm i 1981, og sønnen kunne allerede dengang se muligheder i at bygge møller, men det blev nu generatorer til nødstrømsanlæg, der blev levevejen. Det skyldtes en orkan i 1981, som tog strømmen i området. I to døgn var der ingen strøm, og det var yderst kritisk for alle de landmænd, som ikke kunne få malket køerne.

Unge Kurt Østergaard fik med en generator rigget et nødanlæg til, og hans far kunne malke og fodre. Når han var færdig, kørte Kurt Østergaard

rundt på nabogårdene med sit nødanlæg, så de kunne få malket.

– Det blev starten til KVA Diesel, hvor vi bygger generatorer til nødanlæg til for eksempel fabrikker og skibe, men møllerne har altid været en hobby.

– Da seks kilowatt-reglen kom for fem år siden, gav det mulighed for at bygge en lille husstandsvindmølle på seks kilowatt, hvor måleren kunne løbe baglæns, og hvor ejeren fik en god afregning for den strøm, som han ikke selv brugte, fortæller Kurt Østergaard og tilføjer med et smil: – Jeg begyndte at bygge møller igen og var nu tilbage, hvor jeg startede.

Han solgte de første år møller gennem firmaet KVA Diesel, men sidste år etablerede han KVA Vind A/S og solgte KVA Diesel til sønnen Jan og hans kammerat, ingeniør Casper Kolster.

I dag er staldene på slægtsgården indrettet til værksted, lager og produktion. KVA Diesel og KVA Vind arbejder side om side, for KVA Vind hyrer sit personale hos KVA Diesel.

I alt er der 13 medarbejdere, hvoraf ledelse og administration sidder i det gamle hønsehus, som i dag er en moderne administrationsbygning.

Vinger i Kina KVA Vind får vinger og generatorer fremstillet i Kina, mens resten bliver

lavet i Danmark. For eksempel bliver masterne produceret i Horsens, regulatorer i Vildbjerg og styring hos KVA Vind, som også selv samler møllerne.

– Vinger og generatorer er meget løntunge, da det er håndlavet, og derfor bliver det produceret i Kina, mens resten fremstilles herhjemme i Danmark, siger Kurt Østergaard.

KVA Vind udvikler, designer, samler, tester og sætter møllerne op. Og ikke nok med det. De har til samtlige møller også solgt en servicekontrakt.

– Vi sælger en færdig pakke, og kunderne behøver stort set ikke gøre andet end at stikke en pind i jorden, hvor møllen skal stå, siger Kurt Østergaard.

Direktøren servicerer i øvrigt selv møllerne, for han vil stadig have fingrene nede i de tekniske fornøjelser.

– Det er bare et spørgsmål om at uddelegere. Jeg har hamrende dygtige folk til at klare opgaverne, siger direktøren.

Selv om hans tidligere barndomshjem helt er forvandlet til industri-og møllevirksomhed, er der stadig jord til gården. Den driver direktøren selv og siger med et smil: – Jeg skal jo have noget at lave. De knap 40 hektar er min hobby.

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

24

BUSINESS BUSINESS-SYD

Kim Simonsen har i 32 år været med i soldaterkammeraternes firmaer. Han startede som lærling på lageret i Ådum Autoophug, og har siden 1989 været i Vestjysk Autodele, som han siden 2005 har været medejer af sammen med René Foto: Christer Holte Cramon Jensen.

Soldaterkammerater dannede kæde Etableringen af et autoophug i Ådum ved Tarm for 50 år siden blev også grundstenen til Vestjysk Autodele, som i dag har fire afdelinger og 70 ansatte. Bag erhvervseventyret står to soldaterkammerater.

M

an skulle tro, de var i familie med hinanden, for de lyder somme tider som et ægtepar, der har været så længe sammen, at de supplerer, afbryder og irettesætter hinanden. Men det er de ikke. Kurt Henriksen og Jørgen B. Nielsen er soldaterkammerater. De mødtes i 1962 på kasernen i Fredericia.

De blev gode venner, tog til Sverige for at arbejde og havnede i første omgang i en mine. De fik andet arbejde og lærte i løbet af tiden i Sverige, at det var godt at tage gamle, svenske biler med hjem til autoophug.

Det var midt i 60'erne, og dengang var der mange, der begyndte som autoophuggere. Det så de to vestjyder også som en mulighed. Kurt Henriksen kom fra Ølgod, og Jørgen B. Nielsen kom fra Varde, og de fandt en lille ejendom ved Ådum, hvor de

Vi er en alsidig flytteforretning Hee FlytteForretning og Møbelopbevaring er et familieforetagende og det er vi stolte af Vi tager os af: • Møbelopbevaring • Privatflytning • Firmaflytning

God s pålideli ervice, g assis og ove rskuelig tance e prise og har r er, alt vores k id været, ernevæ rdier.

HEE FLYTTEFORRETNING OG MØBELOPBEVARING Hvingelvej 4A, Hee, 6950 Ringkøbing Tlf.: +45 97 33 54 66 Mobil: +45 20 46 46 66 heeflyt@mail.dk

etablerede autoophug. I løbet af de næste 50 år blev Ådum Autoophug til én af landets største autoophuggere.

Lille butik blev stor Det blev også begyndelsen til den virksomhed, som denne artikel skal handle om – nemlig Vestjysk Autodele, som i dag består af fire butikker, der sælger nye reservedele til værkstederne i nærområdet.

– Når folk ringede til os og ville have noget, som vi ikke havde, så kunne vi lige så godt også sælge nye reservedele, fortæller Jørgen B. Nielsen og suppleres af Kurt Henriksen: – Vi har altid handlet med nye reservedele fra Ådum Autoophug, og derfor var det nærliggende at starte en forretning.

– Det var meningen, at Vestjysk Autodele skulle være en lille butik med tre til fem ansatte, som solgte nye reservedele.

De begyndte i 1988 i Varde, og i 1989 blev Kim Simonsen ansat som daglig leder af butikken. Han havde været i lære som lagermedarbejder i Ådum Autoophug, og det var helt naturligt, at han fortsatte i virksomheden og blev daglig leder af den nye butik.

I 2003 åbnede Vestjysk Autodele en afdeling i Tarm efter Kim Simonsens forslag, og iI 2007 åbnede de en butik i Ringkøbing og året efter i Esbjerg.

Daglig ledelse blev medejere Nu var den lille butik blevet til en kæde. Kim Simonsen var leder af afdelingen i Tarm, mens René Cramon Jensen stod for afdelingen i Varde. De blev begge medejere af kæden i 2005, og de to står for den daglige ledelse, hvor René Cramon Jensen er administrerende direktør.

De har hver ti procent, mens Jørgen B. Nielsen og Kurt Henriksen hver har 40 procent.

– Vi har 40 procent af aktierne hver, men det er Kim og René, der bestemmer for 40 procent hver, mens vi bestemmer for ti procent hver, siger Kurt Henriksen med et glimt i øjet.

Pointen er, at de to grundlæggere stadig er medejere og har deres daglige gang i virksomheden, primært Jørgen B. Nielsen, der kører mange ærinder for firmaet. Kurt Henriksen er til gengæld næsten dagligt i Ådum Autoophug.

– Jeg dur ikke til at gå hjemme, siger Kurt Henriksen og suppleres af Jørgen B. Nielsen: – Det gør jeg da slet ikke.

– Jeg er næsten hver dag ude ved Autoophug. I går var jeg ude og aflevere en bil for dem, og i dag har jeg været i banken for dem, siger Kurt Henriksen, og Jørgen B. Nielsen fortsætter: – Jeg kører ud, hvis der er noget, der haster. Jeg er sådan en slags altmuligmand.

Det kunne lyde som en kilde til konflikt at have de tidligere chefer i butikken, men for Kim Simonsen er det helt naturligt, at de kommer.

– Sådan er det jo med gamle cirkusheste, og jeg har været vant til dem lige fra min læretid, og jeg har ikke prøvet andet. I 32 år.

Kurt Henriksen siger: – Hvis Kim eller René beslutter noget, så tror jeg ikke, at vi vil rette på dem.

For ifølge Kim Simonsen: – Så opskriftener , at vi har gensidig respekt for hinanden.

og de kunne med god ret sidde derhjemme og nyde pengene.

– Jo, jo, det kunne vi da godt, og dem mangler vi da ingen af, siger Jørgen B. Nielsen med et skævt smil, inden han tilføjer: – Men vi kan jo godt lide at komme her i forretningen.

Og godt nok er de begge vestjyder med stor V, men de vil begge gerne understrege, at de er lidt stolte af, hvad deres initiativer er blevet til.

– Jeg er nok mest stolt af de mange arbejdspladser, vi har skabt, siger Jørgen B. Nielsen.

Det er også blevet til mange. Der er 50 ansatte i Ådum Autoophug, som drives og ejes af Kurt Henriksens datter og Jørgen B. Nielsens søn. I Vestjysk Autodele er der 70 medarbejdere. Altså en bundlinje på 120 arbejdspladser.

De 20 af de 70 i Vestjysk Autodele er i Tarm, hvor der også er centrallager for de fire butikker. Derfor blev der også bygget en ny lagerhal på 900 kvadratmeter, som blev taget i brug sidste år.

Og ikke nok med, at der er mange ansatte. Der er også en god vækst i forretningen hvert år. Omsætningen bliver i 2014/15 på knap 78 millioner kroner – fem millioner mere end det seneste regnskab.

Spørgsmålet er så, om kæden skal vokse, og her fortaber svaret sig lidt i tågerne.

– Narh, der er ingen planer, så det…., lyder det fra de to grundlæggere, inden Kim Simonsen slutter af med at sige: – Det er ikke planlagt udvidelser, men vi vil heller ikke afvise det.

Stolte kammerater

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

De to soldaterkammerater er 72 år,

BUSINESS-SYD

25

Reservedelene til biler ligger og står så langt øjet rækker hos Vestjysk Autodele i Tarm, hvor virksomheden har Foto: Christer Holte centrallager.

Vestjysk Autodele

Jørgen B. Nielsen, til venstre, og Kurt Henriksen er gamle soldaterkammerater, der i 50 år med stor succes har drevet firma sammen. Det er næsten som et ægteskab, og det er blandt andet gået godt, fordi ”vi ikke har hængt os i bagateller”, som Jørgen B. Nielsen siger. Foto: Christer Holte

A4+A3 FARVEMASKINE

KONTORMASKINER TIL DEN RIGTIGE PRIS OG FORBRUG

A4 MULTI FARVELASER

SORT/HVID PRINT

A4 FARVELASER

• 50 kopi/print/min.

• Duplex Køreklar inkl.

- Tromle 500.000 print - Toner t/ca.10.000 print

• 21 sider/min.

• Hurtig 1. print • Duplex • Kan udbygges Køreklar inkl.

- 4 x tromler á100.000 print - Toner: 4 x ca 1.2K

P-5030DN

3.995,-

P-C2160DN

TONERPRIS KUN

4,4 ØRE

BILLIG I FORBUG

■ Etableret i 1988 af Kurt Henriksen og Jørgen B. Nielsen, som dengang også drev Ådum Autoophug.

■ Sælger autodele til alle typer biler til værksteder inden for en radius af 50 kilometer.

■ Er med i AutoG, som er en indkøbskæde med fælles markedsføring for knap 50 autodele-butikker.

■ Kører fire kundeture hver dag.

■ Afdelinger i Varde, Tarm, Ringkøbing og Esbjerg.

■ 70 medarbejdere.

■ Omsætning i 2014/15: 78 millioner kroner.

• Kopi/print/scan Køreklar inkl.

- 4 x tromler á 200.000 print - Toner: 4 x ca 2.5K P-C2660MFP

3.995,-

• Kopi/print/scan • 20 kopi/print/min.

• Scan til mail/mappe • Netkort • Duplex • Recirkulenrende feeder Køreklar inkl.

- 4 tromler á 200.000 print - Sort toner til ca. 3.000 print - Ekstra kassette/skab, i alt 2 x 500 ark 206ci

LEVERES KØRELAR INKL. EKSTRA KASSETTE

1.995,BILLIG I FORBUG

15.995,-

BILLIG I FORBUG

LEASING PR. MDR. FRA

365,- din lokale kontorforhandler Fredensgade 74B • 6900 Skjern • Tlf. 97 35 37 10 • www.kcwest.dk

levering og opkobling samt evt. serviceaftale.

26

BUSINESS BUSINESS-SYD

Vækst i arbejdspladser og indbyggertal Efter flere år med fald i indbyggertallet i Ringkøbing-Skjern Kommune er kurven ved at flade ud. Kommunen er også klar til at rulle fibernet ud i hele kommunen.

M

ange tal har taget en ny kurs i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I de seneste år har kommunen haft et faldende indbyggertal med 200-300 færre indbyggere om året. Men den negative kurve er tilsyneladende ved at flade ud. Midt i november var der en lille vækst i indbyggertallet på plus 40.

Det er ikke mange, men det er en bevægelse, som en borgmester hæfter sig ved: – Det er bedre end de seneste par år og meget glædeligt, at kurven tilsyneladende er vendt i forhold til at miste 200-300 indbyggere om året,

siger borgmester Iver Enevoldsen (V).

Kommunen har etableret et sekretariat, der skal arbejde for bosætning og profilering, og borgmesteren håber, at det også kan bidrage til, at kurven tipper mod yderligere vækst.

Flere arbejdspladser Samtidig kan man i kommunen glæde sig over, at antallet af arbejdspladser hos Vestas stiger. I begyndelsen af 2014 nåede beskæftigelsen bunden på Vestas’ afdelinger i Lem og Ringkøbing, men siden da er der ansat godt 560 medarbejdere hos Vestas i de to byer.

Endelig har Ringkøbing-Skjern

Kommune fået 90 statslige arbejdspladser i to omgange – alle til Skat i Ringkøbing. Ved udflytningen af statslige arbejdspladser fik kommunen 40 arbejdspladser, men siden er der kommet yderlige 50 som følge af den ekstraordinære pulje på arbejdspladser, som skal være med til at give Skat flere muskler i en presset tid med en del kaos.

– Det er vi selvfølgelig tilfredse med. Vi skal ikke leve af statslige

v/Erik Skovgaard

er et salgs- og servicefirma, der sælger og servicerer alt til

kvæglandmanden • Vi er førende indenfor alt i malkeudstyr og køling. Det gælder er alt lige fra malkestalde i flere varianter til malkekarrusel og robotmalkning • Inden for køling har vi både indendørs tanke, udendørs silotanke og varmepumper - Ligeledes en del brugte tanke på lager • Tænk på de nye krav med en roterende kobørster - Solgt mere end 65.000 stk. - 40.000 landmænd kan ikke tage fejl

Vi sælger også varmepumper til privatboliger Iso 9001 certificeret kølefirma

Vi er på med service hele døgnet Vinkelvej 4, Bølling . 6900 Skjern . Tlf. 97 36 81 09 . Bil 40 40 62 72 e-mail: erik@delaval-skjern.dk

arbejdspladser, men de er vigtige, når vi ser på det samlede udbud af arbejdspladser også i forhold til tilflytning og bosætning, siger borgmesteren.

Udrulning af fibernet Ringkøbing-Skjern Kommune har lige gennemført en licitation i forbindelse med, at kommunen vil rulle fiber ud i hele sin geografi. Kommunen har været plaget af mange huller i mobil-

BUSINESS-SYD

Borgmester Iver Enevoldsen glæder sig over, at flere af statistik-kurverne er ved at tippe den rette vej.

Arkivfoto: Poul Bülow

27

Erhvervssamarbejde på tværs af kommunegrænser Syv kommuner i det nordvestlige Jylland er gået sammen om et nyt erhvervssamarbejde.

K

dækningen, og på et tidspunkt erkendte politikerne, at de selv måtte tage et initiativ.

– Vi tror ikke, at en udrulning til hele kommunen kan ske på markedsvilkår, siger borgmesteren.

Det store projekt finansieres til dels via en lånepulje på 70 millioner fra staten.

For nylig har kommunen også indviet Innovest i Skjern. Et stort, rundt orange hus, som både skal huse virk-

•

somheder, iværksættere og uddannelser.

– Huset skal være med til at støtte erhvervslivet og iværksættere, og der er i huset plads til uddannelser, som også understøtter erhvervslivet, siger borgmesteren.

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

onkurrence kender ingen grænser, og virksomheder er interesseret i at lære af hinanden – uanset hvor kommunegrænsen går.

Derfor har syv kommuner taget initiativ til et nyt erhvervssamarbejde, Business Region MidtVest. Det skal være med til at give væksten et yderlige skub, tiltrække flere arbejdspladser og ikke mindst trække kvalificeret arbejdskraft til området, som kommunerne bag Business Region MidtVest i øvrigt kalder Danmarks Produktionshjerte.

Iver Enevoldsen (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, er næstformand i bestyrelsen, hvor den socialdemokratiske borgmester i Holstebro, H. C. Østerby, er formand.

– Vi står stærkere både regionalt, nationalt og internationalt, når syv kommuner taler med en stemme, siger Iver Enevoldsen og tilføjer: – En af vores udfordringer er manglende arbejdskraft, og derfor vil arbejdskraft og uddannelse være nogle af vores indsatsområder.

– Vi vil gerne tiltrække og fastholde nye uddannelser. Vi har allerede i dag Aarhus Universitet Herning, og det er en meget vigtig institution, men vi vil

gerne trække flere uddannelser til, som kan understøtte erhvervslivet, blandt andet til Innovest i Skjern, vel vidende at vi selvfølgelig ikke får et universitet til Skjern. Flere uddannelser til området er også vigtigt i forhold til bosætning.

De syv borgmestre udgør bestyrelsen, mens et sekretariat placeret i Herning med foreløbig to medarbejdere varetager det praktiske og opsøgende arbejde. Budgettet er på 3,3 millioner kroner og er resultatet af, at hver kommune giver ti kroner pr. indbygger.

Skifte i chefstol ■ Ringkøbing-Skjern Kommune har i øjeblikket ingen erhvervsdirektør, efter Jesper Juul Sørensen, der fik jobbet i 2014, stoppede i september. Men 1. december tiltræder den 57-årige Hans Jørn Mikkelsen, Skjern, i stillingen. Han kommer fra en stilling som områdedirektør i Nykredit i Herning.

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

Vi har lige fået 4 nye Vogne

Vi sælger • • • • •

Granitskærver Granitsten Støbe- og vejmaterialer Store samt små sten Sand

Vi udfører alle former for transport- og vognmandskørsel - og kan hjælpe dig med enhver transport opgaver - f.eks.: • Container service - med containere fra 10m³ til 50m³ - kørsel/udlejning og tømning • Bortskaffelse af forurenet jord - og miljørigtig håndtering heraf

• Energikoks, træbriketter, træpiller m.m. til privat og erhverv fra vores domicil i Süderlügum.

• Levering af kompost til landbrugsformål

• Endvidere modtager vi have park affald samt betonbrokker m.m. på vores lagerplads i Süderlügum.

• Kranbil med grab / gaffel

Brdr. Freiberg GmbH

• Kørsel med stykgods - i lukket presennings /jolada-trailer • Specialtransporter med farligt gods i både tip/presenningtrailer • Lagerhotel Freiberg lagerhotel har en størrelse på 4.500 m² - isoleret og opvarmet.

Gewerbestrasse 8 . 25923 Süderlügum . Tlf. +45 7472 2720 . Fax +49 4663 1791 . Mail: kf@brdr-freiberg.com . www.brdr-freiberg.com Åbningstider: Mandag-fredag kl. 8.00 - 17.00 og lørdag kl. 9.00 - 12.00

Tr o v Ì r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !

BYGGETANKER? s o t k a t n Ko “Skal du have bygget nyt eller have udvidet din virksomhed, sĂĽ har jeg 130 kollegaer, som stĂĽr klar til at tegne, projektere og opføre din vision!â€?

Med 40 ürs erfaring og over 3.800 byggeprojekter har vi den knowhow, der skal til for at opføre erhvervsbyggeri efter nutidens kvalitetskrav - sü projektet er fremtidssikret. Hele vejen fra de første tanker om størrelse, placering og myndighedsbehandling over tegning og visualisering, til projektering og opførelse,

rüdgiver vi dig sammen med arkitekter og ingeniører.

Det giver din virksomhed et kvalitetsbyggeri, leveret til tiden og til den rigtige pris – det kalder vi trovÌrdig ekspertise i totalentreprise.

SĂĽ ring til mig, og fĂĽ en snak om din vision!

Alex Nørby M: 28 11 47 11

ERHVERVSBYGGERI:

& ! ! " '

# () * + * $

$ + * *

! " #

$ %