Venø Efterskole - Leg, Sprog & Fællesskab

VENØ EFTERSKOLE

LEG, SPROG & FÆLLESSKAB PHV15SF - VIA PÆDAGOGUDDANNELSEN | HOLSTEBRO

Venø Efterskole – Leg, Sprog & Fællesskab 1. udgave Creative Commons, 2018

Redigeret af: Maibritt Nørgaard Kjælder & Lotte Birkholm Procesfeedback: PHV15SF, Signe Valentin Bak & Jette Maibritt Vestergaard Jul

Forside: Maibritt Nørgaard Kjælder & Lotte Birkholm Foto: www.venoe-efterskole.dk Bagside: Charlotte Petersen, Mikkel Bo Pedersen & Solveig Priess Nielsen

Forfatterne står ved de enkelte kapitler

VIA Pædagoguddannelsen Holstebro, University College Gl. Struervej 1 7500 Holstebro

1

Indholdsfortegnelse Forord ................................................................................................................................................................................. 3 Efterskole – Leger vi stadig? ............................................................................................................................................... 4 Indledning ........................................................................................................................................................................... 4 Metode afsnit ..................................................................................................................................................................... 4 Muligheder for at skabe leg ................................................................................................................................................ 4 Hvad leger man på Venø Efterskole i undervisningen og fritiden? .................................................................................... 5 Leg i fritiden.................................................................................................................................................................... 6 Leg i undervisningen ....................................................................................................................................................... 6 Konklusion .......................................................................................................................................................................... 8 Supplerende initiativer ....................................................................................................................................................... 8 Bibliografi ............................................................................................................................................................................ 9 Fuck vs. Professionalisme - Sproget som kerne i en fællesforståelse ............................................................................... 10 Indledning ......................................................................................................................................................................... 10 Metode ............................................................................................................................................................................. 10 Sprogets betydning ........................................................................................................................................................... 11 Perspektiv #1 ................................................................................................................................................................ 11 Perspektiv #2 ................................................................................................................................................................ 12 På niveau – Fucking nice eller? ......................................................................................................................................... 12 Hvad mener de unge? .................................................................................................................................................. 13 Det fysiske rum ................................................................................................................................................................. 13 Konklusion ........................................................................................................................................................................ 14 Supplerende handlemuligheder ....................................................................................................................................... 14 Bibliografi .......................................................................................................................................................................... 14 Efterskolefællesskab – er du der?..................................................................................................................................... 16 Indledning ......................................................................................................................................................................... 16 Metode ............................................................................................................................................................................. 16 Fællesskab ........................................................................................................................................................................ 17 Enhed ........................................................................................................................................................................... 17 Det rummelige fællesskab ............................................................................................................................................ 17 Sags-fællesskabet ......................................................................................................................................................... 17 Observation ...................................................................................................................................................................... 17 Interviews – Hvad synes du? ............................................................................................................................................ 18 Konklusion ........................................................................................................................................................................ 19 Supplerende initiativer ..................................................................................................................................................... 20 Bibliografi .......................................................................................................................................................................... 20

2

Forord Venø Efterskole ligger i Struer Kommune, på Venø. Den har plads til 96 elever som er fordelt på 4 linjer. På skolen møder man undervisere i linjefag, som selv dyrker disse i deres fritid.

Skolen giver mulighed for at vælge mellem natur & friluftsliv, surf & sejlads, forfatterlinjen og kunst & design. Den tager udgangspunkt i den grundviske skoletanke. ”Skolen søger at opbygge elevernes identitet og selvrespekt, at udvikle elevernes ansvarlighed for sig og fællesskabet, at opbygge elevernes sans for kvalitet, og give eleverne mulighed for at udvikle sig mod større åbenhed og udvikle deres evner til at tage stilling og handle i samfundslivet”. (Efterskole, 2018) E-bookletten er udarbejdet af studerende fra PHV15 Skole- og fritidspædagogik ved Pædagoguddannelsen Holstebro, VIA University College. Ligeledes er udarbejdelsen foregået i samarbejde med Venø Efterskole i perioden fra den 23. februar til den 1. marts 2018.

Forfattere: Mikkel Bo Pedersen, Solveig Priess Nielsen, Charlotte Petersen, Lotte Birkholm, Maibritt Nørgaard Kjælder, Susan Green, Dan Verner Andersen, Diana Faurskov Vilsgaard, Simon Maagaard Nielsen.

3

Efterskole – Leger vi stadig?

Af Dan Verner Andersen, Simon Maagaard Nielsen & Diana Faurskov Vilsgaard

Indledning I denne del af bookletten har vi kigget nærmere på, hvordan de unge på Venø Efterskole leger, og hvordan deres lege kultur er på stedet. Desuden har vi set nærmere på, hvordan elevernes socialisering kommer i spil igennem leg, og hvordan deres muligheder for at udvikle sig på skolen er. Vi har desuden kigget på, hvordan det fysiske og sociale miljø er på skolen, og hvorvidt det leder op til udfoldelse, og igennem dette udvikling. Da leg er et stort aspekt af det at vokse op, har vi set nærmere på, hvor langt op i alderen man skal være, før dette ikke længere defineres som leg. Ud fra vores observationer har vi kigget på, hvilken rolle pædagogen kan have på Venø Efterskole og kommet med nogle ideer til forandrings muligheder, i forhold til hvad de adspurgte lærere og elever har kunnet fortælle os.

Metode afsnit Vi har taget udgangspunkt i en fænomenologisk tilgang til leg. Det er beskrevet således: ” I fænomenologien er man interesseret i, hvordan jeget oplever og erfarer verden, hvad enten dette er på det bevidsthedsmæssige refleksive plan eller i forhold til en kropslig bevidsthed (Høyen, 2011).”

Til dette har vi lavet interview med både de unge såvel som lærerne for at skabe et billede om, hvorvidt de selv mener, at leg er noget, der bliver brugt og hvordan Venø Efterskole generelt ser på leg. Dette vil vi analysere videre på, og vi inddrager efterfølgende forskellige former for teori. Vi kigger også på, hvad dette kan gøre for barnets sociale læring og personlige udvikling, samt hvor vidt der er nogle gengivende handlingsmønstre som er med til at starte legen, for at få en bedre indsigt i, hvordan børn/unge i denne alder leger. Vi observerer desuden på om dette er med til at give et godt miljø på efterskolen.

Muligheder for at skabe leg Venø Efterskole søger at opbygge elevernes identitet og selvrespekt, at udvikle elevernes ansvarlighed for sig selv og fællesskabet, samt at opbygge elevernes sans for kvalitet, og give eleverne mulighed for at udvikle sig mod større åbenhed og udvikle deres evner til at tage stilling og handle i samfundslivet (efterskole, 2018). Herved har skolen gjort en masse for, at de unge har muligheder for at have det sjovt og fordybe sig i noget som interesserer dem. Dette er med til at skabe et legende miljø for alle aldersgrupper.

Til dette har skolens personale gjort sig nogle overvejelser om, hvilke rammer de kan skabe for, at de unge kan indgå i legefællesskaber og lege på egen hånd. Personalet har i samarbejde med de unge indrettet det

4

fysiske rum, så det kan inspirere til leg. ”De unge har indflydelse på, hvordan stedet bliver indrettet, både med sofaer og hvor de forskellige ting skal stå for at det giver de bedste muligheder. Også hvis de mangler nogle materialer til nogle aktiviteterne, så kan de altid spørge, og så kan vi undersøge, hvad det koster. De har også indflydelse på, hvilke sofaer vi skal have på skolen, og hvor de skal stå (Lærer, 2018)”.

I samarbejdet mellem eleverne og personalet har de også stillet skateboards ved døren, så man bare kan tage et med ud og hygge sig med det. I fællesområdet er der mulighed for at spille bordfodbold eller pool, eller blot sætte sig med et bræt spil. Desuden har de valgt at hænge guitar op på væggene i samtlige rum hvor de unge bruger deres tid, hvilket vi har set blive benyttet til at spille lidt imellem undervisning, og dermed skabe et hyggeligt miljø på skolen.

Da skolen har meget fokus på ude liv, har de gjort det muligt for de unge, at gå ned på stranden og surfe eller tage en kajak og sejle sig en tur. Forstanderen lægger dog fokus på, at de skal give besked inden de tager ud på vandet, så sikkerheden kan overholdes, og der kan føres logbog.

Skolen har fokus på at skabe muligheder frem for begrænsninger, hvilket også er grunden til, de ikke har forbudt de unge at have deres mobil på sig. Men samtidig har de stillet nogle krav til brug af denne i undervisning og lignende. Forstanderen fortæller, at de sociale medier er en stor del af, hvordan de unge kommunikerer og skaber kontakt til hinanden, hvilket er grunden til, at de ikke vil forbyde det, men i stedet vil finde en løsning til hvordan dette kan bruges positivt i hverdagen. Han mener desuden, at dette kan være med til at bidrage til de unges planlægning af aktiviteter, og igennem dette er der mulighed for at der kan opstå leg. Hertil siger Johansen og Karoff at teknologi i dag er så integreret en del af virkeligheden, at det ikke giver mening at tale om en virkelighed uden medier. Set i forhold til deres definition af leg, som en triade mellem legemedie, legestemning og legepraksis, giver det også god mening at forstå medier, som en uundgåelig del af vores liv, kultur og samfund der medfører leg. Man kan sige, at samfundet og hermed også legen er blevet medialiseret (karoff, 2015). Undervisning og leg kommer til udtryk igennem et projekt, hvor eleverne skal snakke om skoleskydning i USA. Her skal de unge selv lave et interview med Donald Trump. Her kan man for alvor se, hvordan de skal samarbejde om at få projektet til at virke, og det legende aspekt kommer til udtryk igennem deres parodi på, hvad der er forgået, og hvordan de mener den amerikanske præsident er som person. Dette viser tydelige tegn på at leg med en stillet opgave er med til at skabe fællesskab og socialisering igennem brug af teknologi såsom mobil og computer.

Hvad leger man på Venø Efterskole i undervisningen og fritiden?

Leg er en almenmenneskelig aktivitet, som rummer alle og alle aldersgrupper. Børn og unge mødes primært med andre børn/unge i en institutionssammenhæng. Det betyder altså at institutionen er

5

børnenes/unges primære legearena, som tilbyder nogle bestemte rammer, som legen kan udfolde sig indenfor, i dette tilfælde er det så Venø Efterskole der sætter rammen om dette.

Leg i fritiden Kulturhistoriker Johan Huizinga siger, at der ikke er knyttet læring og udvikling til leg, men det er en frisat rolle i forhold til de aktiviteter, som de unge ellers ville indgå i f.eks. i skoletimerne. Han siger også, at ”legen er frem for alt en frivillig handling”, og at leg på kommando ikke længere er leg. Drivkraften til leg er glæde og lyst. Han argumenterer for, at legen er udpræget autotelisk. En autotelisk aktivitet er kendetegnet ved at være en aktivitet, som ikke er målstyret, og som rummer sin egen motivation og tilfredsstillelse. I denne tilstand er det selve det at være fordybet i aktiviteten og de følelsesmæssige og sanselige oplevelser, som er målet. Der er ikke noget formål bag, legen er sit eget formål, til dette har man også sine egne regler og rammer, som andre må tilslutte sig for at kunne lege med. Hertil kan personalet være iagttagende og støttende, men selve legen er børnenes og de unges (Sørensen, 2015).

Udfra vores observationer og interview på Venø Efterskole, har de unge den mere autoteliske tilgang i fritiden og pauserne. I pauserne og fritiden laver de lige det de har lyst til, selvfølgelig inden for rammerne.

I vores interview har vi spurgt de unge om, hvilke aktiviteter, de synes der er sjove at deltage i. ”Jeg kan rigtig godt lide at surfe med vennerne, det er mega hyggeligt. Der er større ansvar for mig selv, hvis jeg er ude alene, da det kun er mig til at passe på. Hvis jeg ser nogle fede tricks mine venner gør, får jeg selv lyst til at prøve, hvilket gør at jeg lærer af dem men også omvendt, at de kan lære af mig (dreng 1. k., 2018)”. En anden siger at hun kan godt lide at gå i den gamle sal, hvor hun kan klatre, eller spille forskellige boldspil, som hun syntes, der er rigtig sjovt og generelt syntes hun det var de fysiske aktiviteter der er sjovest (pige, 2018). Hertil ser vi at deres drivkraft for legen er glæden og lysten samt deres egen motivation til at fordybe sig i legen sammen med deres venner. Hertil er der heller ikke nogle af dem der nævner at de voksne skal være deltagende, men at de kan støtte dem, hvis de mangler nogle remedier til deres leg. Til dette peger Erik Homburger Erikson som er psykoanalytiker også på, at igennem leg skabes identitetsdannelse hvilket er med til at udvikle os som mennesker. Ved at bidrage med noget igennem leg kommer vi til at modtage noget fra andre deltagere i legen og udvikler os derigennem, både psykisk og fysisk.

Leg i undervisningen Jean Piaget, som er psykolog, er enig med Huizinga om at leg er frivilligt og lystbetonet, men han mener ikke, at det kan stå alene. Han mener at leg er en naturlig del af alle børns udvikling. Han deler leg op i 3 kategorier: -

Funktionsleg

6

-

Symbolleg

-

Regelleg

I forhold til vores målgruppe ser vi regelleg som den mest væsentlige. Regelleg er præget af leg og spil, hvor der er fælles regler og rammer, der bestemmer indhold og form. Hertil ser Piaget også at skolebørnenes spil og regelstyrede lege som en måde, hvor børnene lærer at indordne sig under regler i sociale fællesskaber.

Det er nødvendigt f.eks. at eleverne som de legende underordner sig lærernes eksisterende rammer og lege, hertil kan eleverne senere selv være med til at skabe nye regler, som de i fællesskab bliver enige om at tilslutte sig. Legens regler går derfra af at være ydrestyrede til at blive indrestyrede. De unge lærer derved gennem regelleg at udvikle selvkontrol og agere i overensstemmelse med de vedtagne regler og normer. Alt i alt er legen væsentlig for børns læring, fordi den kan bruges til at styrke barnets tidligere erhvervede viden og gennem legesituationer kan der skabes ny viden. Piaget har den teliske tilgang, dette er hvor leg består af et eller flere opstillede mål i legen som f.eks. læring i undervisning, er det som er motiverende og styrende for aktiviteten, og hvor en hel eller delvis opnåelse af disse mål er betingelsen for, at man kan opnå tilfredsstillelse (Sørensen, 2015). I et telisk legesyn bidrager leg til læring og udvikling, til dette har vi kigget på nogle af de observationer vi har gjort os.

I afslutningen af en faguge, havde de fokus på et emne inden for faget dansk. Emnet var indenfor reklamer, analyse og produktion heraf. Eleverne skulle afslutte ugen med en fremlæggelse af deres færdige produkt.

Til fremlæggelsen havde lærerne en mere legende tilgang, i og med de havde lavet det om til en oscar nominering. På scenen var der sat en talerstol op, hvor der var en storskærm i baggrunden hvor man kunne se reklamerne på. Der var sat stole på rækker foran scenen hvor publikum skulle sidde. Lærerne mødte op i fint tøj, dette inspirerede nogle af pigerne til at skifte til kjoler. Det frivillige element, som Piaget og Huizinga snakker om, var ikke til stede. Vi ser derfor på Piagets teori om regellege, at der er nogle givne regler og rammer eleverne skal følge. Indenfor dem er de selv medbestemmende til deres tilgang og kan dermed ændre rammerne, og dette kan give lyst til deltagelse. Herved kommer det til at føles som en leg at optage deres reklamevideoer.

Ifølge Lev Vygotsky, som er psykolog, er leg – ”når barnet løsriver sig fra den konkrete kontekst og "lader som om".

Reklamevideoerne er optaget på en måde, hvor alt kan lade sig gøre, det viser en legende tilgang. I og med at de unge lader som om, at det kan lade sig gøre at få en shampoo, der får håret til at vokse med det samme.

7

Konklusion Legen i at optage reklamevideoer har bidraget til de unges læring om produktion og forståelse af videoredigering. Venø Efterskole har lykkedes med at lave en emneuge, hvor eleverne har haft noget alsidig og vekslende undervisning, der har inkluderet elementer af leg ved blandt andet at lave fremlæggelse om til en oscar nominering og ved at ”lade sig om”.

Det kan ses at Venø Efterskole har meget fokus på fællesskabet og brugerinddragelse, i form af, at eleverne er med til at indrette fysiske rum. Desuden kan vi udlede at legen har ændret sig i forhold til, hvordan vi normalt ser børn lege. I 15-18 års alderen ser de unge mere leg som aktiviteter præget af struktur, hvor fællesskabet er målet.

Supplerende initiativer -

På Venø Efterskole har man endnu ikke valgt at ansætte en pædagog. Pædagogen kan varetage konfliktorienterede opgaver i undervisningen, samt pædagogen kan være til rådighed for de unge som har udfordringer i undervisningens timerne både med det faglige og det sociale. Pædagogen prioriterer at tage sig tid og være nærværende omkring disse elever.

Pædagogen kan også blive ansat, til at varetage nogle af de fritidsaktiviteter, som kan rumme socialisering, trivsel og fællesskab.

-

I vores interview spurgte vi de unge, om de føler, der er aktivitets muligheder nok? En af drengene svarede ”Ikke altid, det kommer meget an på hvilken lærer der er her. De nye lærere er bedre til det end de gamle. Jeg kunne godt tænke mig flere aktiviteter i fritiden” (dreng 9. k., 2018).

Til dette kunne man lave en idebank, hvor personalet og de unges ideer bliver lagt i. Hertil får de unge også et ejerskab for ideerne, som kan være med til at sikre at der bliver arrangeret lege aktiviteter i fritiden. Idebanken kan være et vigtig redskab, som der kan trækkes på ved manglende overskud, og der kan opstå ideer til nye tiltag til lege på Venø Efterskole.

-

De unge kan skrive eller vlogge om hverdagen på efterskolen.

8

Bibliografi dreng, 1. k. (23. februar 2018). Interview om leg. (D. F. Vilsgaad, Interviewer) dreng, 9. k. (1. Marts 2018). Interview om leg. (D. F. Vilsgaard, Interviewer) efterskole, V. (21. Februar 2018). Venø Efterskole. Hentet fra www.venoe-efterskole.dk: https://www.venoe-efterskole.dk/skolen/skolens-vaerdigrundlag/ Høyen, U. B. (2011). Fænomenologi og Hermeneutik . I U. B. Høyen, Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser (s. 98). Latvia : Hans Reitzels forlag. karoff, S. L. (2015). Leg, Legepraksis og nye medier . I J. A. Erika Brandt, Digital pædagogik (s. 9 - 19).

Aarhus: Systime A/S .

Lærer. (1. Marts 2018). Interview om leg. (D. F. Vilsgaard, Interviewer) pige, 1. k. (23. februar 2018). Interview om leg. (D. F. Vilsgaard, Interviewer) Sørensen, M. (2015). Leg som lyst og læring. I M. Sørensen, skole- og fritidspædagogik (s. 261-277).

København: Lindhardt og Ringhof forlag A/S.

9

Fuck vs. Professionalisme - Sproget som kerne i en fællesforståelse Af Charlotte Petersen, Mikkel Bo Pedersen og Solveig Priess Nielsen

Indledning ”Heeeey mand, fedt at se dig din skøre idiot” - vendinger som disse i mødet med andre mennesker er blevet en del af hverdagens snak.

Der er gennem tiden opstået en sprogforandring blandt de unge mennesker. Denne ændring kan ske indefra på grund af sprogenes egne egenskaber, sprogforandringen kan også forklares sådan, at de unge begynder at interessere sig for nye ord, og at der dukker nye ord op, når forhold i samfundet gør det praktisk at danne nye ord.

Sprogets egenskaber er et redskab mellem mennesker, som knytter sig til et socialt perspektiv. Det vil sige at alle har behov for at indgå i grupper, grupper som vi vurdere positive. Man vil gerne markere tilhørsforhold, det kan være gennem beklædning, hårstil osv. - eller gennem måden man taler på.

I ungdomsgrupperne ser man en tendens til, at de kan være sproglige kreative, dette giver anledning til nye sproglige træk. Dette gør man typisk for at vise, at ”man er noget”. (Jørgensen & Quist, 2008, s. 72-73) Den almindelige opfattelse er, at de unge er ualmindeligt gode til at opfinde nye ord, der enten kan være sjove, friske eller provokerende overfor den ”ældre” generation. (Jørgensen & Quist, 2008, s. 87) Og hvordan navigere den professionelle så i de unges sprog, hvordan forholder man sig professionel, men bevare den gode relation til de unge mennesker?

Vi kigger nærmere på dette fænomen - de unges sprog - på efterskolen.

Metode Vi har valgt at anonymisere lærernes og elevernes navne i deres udtagelser.

I forhold til vores besøg på Venø Efterskole har vi indsamlet vores data via observation. Vi ønskede at observere de unge og deres sprog blandt hinanden, samt lærerens professionalitet heri. I vores observationer forsøgte vi at være ikke-deltagende, vi var passive og forsøgte at undgå kontakt, da vi ikke ønskede at påvirke vores informanter og de sociale situationer, men man kan dog ikke undgå at påvirke konteksten, man befinder sig i.

For at få uddybet vores kendskab til brug af sprog på efterskolen, gjorde vi brug af interviews både af de unge, men også af lærerne. Inden opstart havde vi lavet en guide, som skulle holde vores fokus på emnet.

10

Vi stillede indledende, opfølgende, sonderende, specificerende og direkte spørgsmål. Under interviewet var der tid til fordybelse og refleksion. Vi gjorde brug af diktafon, så vi ikke skulle bruge tid på at skrive ned.

Som en del af vores observationer var vi også rundt og kigge i det fysiske rum, for at finde ud af om der var noget, der lagde op til samtale hos de unge mennesker. (Nielsen, 2013)

Sprogets betydning Sprogets vigtigste betydning for os som mennesker er det sociale. Her bruges sproget som et redskab til at viderebringe indhold med. (Jørgensen & Quist, 2008) Sproget er afgørende for om vi trives i et socialt fællesskab, det er gennem sprog vi bl.a. kan anerkende hinandens holdninger og personligheder.

Som professionel skal man være i stand til at danne relationer til de unge og mellem de unge indbyrdes.

Den professionelle skal i hverdagen forsøge at skabe situationer, hvor der er fokus på samtale, samspil og fællesopmærksomhed - for på den måde at styrke de unges sprog.

Som professionel må man gøre op med sig selv, hvordan man vil bibeholde sin professionalitet, når man skal agere i de unges sprog. (Kristensen, 2015) Vi anskuer den professionelles rolle ud fra to perspektiver – vi anskuer at man enten kan gå helt ned på de unges sproglige niveau eller også kan man lade være og finde en mellemvej – alt i alt handler det om at kunne bibeholde den gode relation samtidig med, at man er professionel. (Bjerre, 2008, s. 117-129)

Perspektiv #1 Når man arbejder som et forbillede åbnes der for en række personlige dispositioner til, hvordan man sætter sin professionelle myndighed igennem i forhold til sin relation til de unge mennesker.

Når det kommer til de unges sprog handler det i høj grad om at kunne begå sig i de unges øjenhøjde og have en form for rummelighed. Man skal hele tiden kunne ryste og forvirre de unges forventninger til en, for at kunne arbejde pædagogisk med dem, hvis de unge høre en vis form for pædagogsprog, så står de af.

Hvis relationen tager denne drejning, må man dreje hele det pædagogiske perspektiv, man må gå ind på relationens præmisser, og spejle det de unge siger på en måde, de ikke forventer.

Pointen med genprovokationsmetoden er, at man ikke får en dialog med de unge, hvis man kun holder sig på rummelighedens pæne overflade, man skal ned under dette lag, hvis man vil have fat i det de unge virkelig tænker. Man kan her diskutere om dette er at være ung med de unge, eller det er at være professionel som pædagog. (Bjerre, 2008)

11

Perspektiv #2 Der er sikkert mange unge, der godt kan klare, at de professionelle træder ned på deres niveau, men hos mange kan et lavt selvværd forstærkes. Det samme gælder brugen af sarkasme og ironi, her kan en mulig selvforståelse hos de unge mennesker opbygges – fx hvis man bliver kaldt idiot, jo flere gange det bliver italesat, at man er en idiot, jo stærkere bliver konstruktionen, og selvforståelsen vil således pege i den retning, som der ligger i ordet idiot, derfor kan sarkasme og ironi virke forvirrende, hvis der nu fx er tale om unge, der ikke har det så godt.

Hvis man fastholder vinklen der er på niveau med den unges, og den unge fastholdes i, at dette er normaliteten kan det muligvis give den unge problemer i forhold til uddannelse og arbejdsliv – fx kan det sende nogle dumme signaler til en jobsamtale, hvis man starter med at sig: ”Det er fucking nice i ville se mig” Ifølge Lene Metner, som er uddannet psykolog, er det farligt, hvis pædagogikken bliver for kammeratlig, det tager en del af professionaliteten væk. (Bjerre, 2008) Man skal anerkende og acceptere de mestringsstrategier, som den unge måtte have, men samtidig hjælpe den unge til at få nogle strategier, der virker bedre efter hensigten.

Desuden mener Lene Metner, at et ”fuck dig” er et udtryk for en kommunikativ hjælpeløshed, hun mener her, at det er de professionelles opgave at få skabt en sammenhæng mellem det, den unge vil og det den unge udtrykker. Her skal den professionelle arbejde med måden, hvorpå den unge tænker. Hvis man som professionel ikke magter denne opgave, mener Lene Metner ikke, at man er professionel nok, og at man så risikere at udøve negativ indflydelse på den unge.

På niveau – Fucking nice eller?

Det er godt for relationen, når den professionelle går ned på de unges niveau, i visse sammenhæng, det giver en form for fællesforståelse – fx er man enige om at ordet ”Fuck” betyder noget helt andet end ordets reelle betydning.

Kurt, som er lærer på efterskolen udtaler "Ordet fuck bruger vi til at forstærke en bestemt følelse, det kan være både godt og skidt, men indbyrdes ved vi, at vi ikke tillægger ordet fuck dets reelle betydning." (Kurt, 2018) Nogle af eleverne siger også, at det ikke er negativ ment, det er bare noget, de siger – ”Det er bare et ord, vi bruger, når vi starter eller slutter en sætning” ligesom ordet ”ikke”. (Kathrine & Lise, 2018)

12

Karsten, som er lærer på efterskolen, siger: ”Vi snakkede engang om, hvordan man taler til folk fx hvis man får besøg af sin bedstemor, er det måske ikke så smart at sige: det her er bare en fucking god sovs bedstemor” (Karsten, 2018) De unge har klart en forståelse for, hvordan man snakker i de forskellige fællesskaber.

Karsten fortæller, at når han træder ned på de unges niveau, er det mest for at ”opdrage”, så de unge kan høre, at det faktisk ikke er særlig pænt at snakke sådan.

Karsten: ”Hvis jeg begyndte at snakke som dem vil det have en forstærkende effekt, så ville vi alle tale grimt….” (Karsten, 2018) Samtidig siger Karsten også, at det jo bare er sådan de unge taler, de samler inspiration fra de sociale medier og deres idoler.

Louise, som også er lærer på skolen, siger: ”Jeg bliver nysgerrig på de unges sprog og nogle af udtrykkende tager jeg også til mig, og så er der andre udtryk, jeg ville synes var grinagtigt, hvis jeg brugte som professionel” (Louise, 2018) Når Louise bruger de unges udtryk kommer hun ned på deres niveau, og det styrker klart deres relation til hinanden, selvfølgelig skal man kunne finde en balance – ”Men jeg skal jo heller ikke snakke universitets professor sprog, så mister de interessen”. (Louise, 2018)

Hvad mener de unge?

De unge, vi har, snakket med på Venø efterskolen, giver klart udtryk for, at de synes, det er ”mega fedt”, når lærerne ”snakker nede på deres niveau”, fordi det kan de forholde sig til. (Kathrine & Lise, 2018) En af eleverne udtalte; "Når vi kommunikerer, kan vi alt. Med kommunikation bliver det umulige mulig."

(Christian, 2018)

Det fysiske rum ”Det er jo lidt anonymt her, vores nye forstander sagde det ligner lidt et plejehjem. Vi skal have lavet om på det, så det bliver mere ungt. Lige nu oplever jeg måske ikke lige, at det er de fysiske rammer, som ligger op til noget specielt sprog, så skulle det være omgivelserne udenfor.” (Louise, 2018) Forstanderen har dog selv i tankerne, at der skal mere op at hænge på væggene, som kan være med til at åbne op for samtale eleverne imellem, og åbne det fysiske rum mere op. (Salling, 2009) Det er en rigtig god ide, da det giver eleverne mulighed for og inspiration til at bruge sit sprog. Det er også vigtigt, at disse genstande bliver skiftet med jævne mellemrum, så der bliver opretholdt nysgerrighed, hvilket inspirerer til samtale eleverne imellem. Det skaber en fælles opmærksomhed om noget konkret og sanseligt, hvilket har

13

betydning for elevernes tilegnelse af ord, som kan være et grundlag for den videre sproglige udvikling.

(Kristensen & Wiwe, 2013)

Konklusion Efter vores arbejde på Venø Efterskole har vi fundet frem til at sprog er et finurligt fænomen. Man siger noget, men mener typisk noget andet. Vi taler alle sammen forskelligt og opfatter ikke sproget ens.

På efterskolen har lærerne og eleverne en fælles forståelse for det sprog, der bliver talt. Så når eleverne siger "Det er fucking fedt, det her", så lægger lærerne ikke vægt på ordet "fucking", fordi de har en forforståelse for, hvad eleverne mener med ordet.

Vi kan konkludere, at lærerne går ned på de unges niveau, i visse sammenhænge, men at det i de fleste tilfælde, ville være underligt, hvis lærerne skulle snakke de unges sprog og være på deres niveau, det vil tage en del af lærernes professionalitet væk – fx i undervisningen.

Selvom eleverne synes, at det er fedt, at lærerne går ned på deres niveau, og at de føler det styrker deres relation, er det en nødvendighed, at lærerne kan forholde sig professionelle for ikke at komme ned på et alt for kammeratligt niveau.

Supplerende handlemuligheder -

Åbne det fysiske rum mere op, fx etablere steder, hvor eleverne kan læse og samtale ved at gøre bøger og skriveredskaber tilgængelige, eller hænge samtale skabende genstande op på væggene.

Fx i form af plakater og dokumentation af elevernes arbejde og projekter.

-

En anden handlemulighed som kunne udfordre og udvikle elevernes sprog kunne være, at man igangsatte en sproguge, hvor der ligges vægt på ikke at bande og bruge bandeord, også selvom eleverne måske ikke tillægger ordet som værende negativt.

-

Lommevideo hvor de unge kan arbejde med sprog og sprogbrug.

-

Ordbog til de voksne – Forståelse for de unges sprogbrug

Bibliografi Bjerre, J. (2008). Ungdoms pædagogik i udvikling. Frederiksberg C: Samfundslitteratur.

Christian. (01. 03 2018). De unges sprog. (C. Petersen, Interviewer) Jørgensen, J. N., & Quist, P. (2008). Unges sprog. København K: Hans Reitzels Forlag.

Karsten. (01. 03 2018). De unges sprog. (C. Petersen, Interviewer)

14

Kathrine, & Lise. (23. 02 2018). De unges sprog. (C. Petersen, Interviewer) Kristensen, I. S. (2015). Sprogarbejde i pædagogisk praksis. I D. T. Gravesen, Pædagogik - Introduktions til pædagogens grundfaglighed (s. 128-157). Aarhus C: Systime profession.

Kristensen, I. S., & Wiwe, A. (2013). Hvad er et godt sprogmiljø. Pædagogisk extrakt.

Kurt. (23. 02 2018). De unges sprog. (C. Petersen, Interviewer) Louise. (01. 03 2018). De unges sprog. (C. Petersen, Interviewer) Nielsen, M. M. (2013). Observation og pædagogisk analyse. Frederikshavn: Dafolo A/S. Salling, L. (2009). Indretning af sprogstimulerende rum. I H. Grandgaard, I begyndelsen er sproget (s. 101110). København: Dansk Psykologisk Forlag.

15

Efterskolefællesskab – er du der?

Af Susan Steffensen Green, Maibritt Nørgaard Kjælder og Lotte Birkholm

Indledning ”Skolen søger at opbygge elevernes identitet og selvrespekt, at udvikle elevernes ansvarlighed for sig selv og fællesskabet…” (Efterskole, 2018) Unge på efterskole tillægger fællesskabet stor værdi, fordi de i denne periode tilbringer store dele af deres hverdag sammen med unge på deres egen alder.

Som elev på en efterskole kommer man i situationer som er arbejdsrelaterede i form af undervisning, og det kan føles som både nødvendigt men også en pligt. Samtidig med dette opstår der venskaber, splid og forelskelser, og blandt eleverne dannes der netværk og alliancer indbyrdes. Båndene, der skabes her, kan række langt ind i fritidslivet og have stor betydning for deres trivsel og livskvalitet. (Sørensen N. K., 2015)

Metode For at kunne gå i dybden med vores emne, har vi på vores besøg brugt kvalitative undersøgelsesmetoder. Vi har i praksis været ikke-deltagende observatører, hvor vi har tilstræbt siddet som ”fluen på væggen” og har kunnet observere. Vi har også lavet semistrukturerede gruppeinterviews, hvor vi ad flere omgange har interviewet både elever og lærere på Venø Efterskole.

Vi observerede i klasserne i undervisningssituationer, men også i hverdagssituationer som spisetid og pauser.

Vi interviewede i alt 4 grupper af elever, som var opdelt i drenge og piger. Vi valgte at interviewe dem opdelt efter køn, da vores fokus med at undersøge fællesskabet, har været at se på efterskolen som helhed, men også på værelserne, hvor det har givet mening at dele dem op for at få et indblik, der er uafhængigt af hinanden.

Vi har igennem vores observationer og interviews været bevidste om, at de informationer vi ville få ikke ville give et fyldestgørende indblik i, hvordan alle på efterskolen mener og forstår fællesskab. Vi har dog forsøgt at udvælge elever ud fra at ramme de tre linjefag, der bliver udbudt i år. (Nielsen, 2013)

16

Fællesskab Pernille Hviid arbejder med 5 forskellige fællesskabsfigurer, men vi finder det relevant at bruge tre af figurerne; enheden, det rummelige fællesskab og sags-fællesskab. (Hviid, Klasseledelse, 2015)

Enhed I denne fællesskabsfigur mener man, at den der er udenfor fællesskabet stopper med at opføre sig anderledes, så vil den blive en del af fællesskabet. Det er derfor kun et krav om forandring til den, som allerede står uden for fællesskabet og indflydelse. Som en del af dette fællesskab kan det være svært at forstå, hvorfor andre ikke vil være ligesom dem. Fællesskab som en enhed har ofte et mål eller en opgave, man er sammen om. (Hviid, Enheden, 2015)

Det rummelige fællesskab I det rummelige fællesskab er den enkelte eller flere elever fysisk tilstede i fællesskabet men ikke inkluderet. Eleverne kan vise hensyn over for andre elever, men hensyn betyder ikke, at man er del af fællesskabet. For at være en del af fællesskabet skal man give noget for at få noget. (Hviid, De rummeliges fællesskab, 2015)

Sags-fællesskabet I sags-fællesskabet er det sagen, der binder eleverne sammen og ikke alder, køn eller etnicitet. En sag er noget, der har betydning for de involverede. Det er noget, der skal give mening og værdi for den involverede. I dette fællesskab er man interesseret i at forandre verden, man er forbundet med at skabe en fælles kultur. (Hvid, 2015)

Observation Når man kommer udefra og skal observere, bruger vi især vores øjne, når vi iagttager praksis.

Observationer kan godt stå alene men vi har valgt at kombinere det med interviews, hvilket vi også har brugt. (Harboe, 2014) Ud fra vores ikke-deltagende observation har vi under vores besøg på efterskolen lagt mærke til et bredt fællesskab. Når vi ankommer til skolen og bevæger sig rundt på stedet og imellem eleverne, får vi en følelse af, at alle elever trives, at alle har nogle at snakke med, og at alle er en del af et fællesskab uanset, om det er et større eller mindre fællesskab. Vi har på vores besøg set at flere af pigerne ordnede hinandens hår, at mange af drengene var samlet på et af værelserne for at snakke, vi så flere gange, at eleverne gik rundt og krammede hinanden. Vi har så mange smil og grin blandt både lærere og elever.

17

Når vi går rundt på skolen ser vi, at fællesskabet ikke kommer ud af ingenting blot fordi lokalerne og rammerne lægger op til fællesskab. På skolen er der to værelsesgange, der ligger parallelt med hinanden og lige imellem dem, er der et fællesrum, som for os lægger op til fællesskab blandt eleverne. Vi har observeret, at der altid er aktivitet i fællesrummet. Det har været gruppearbejde, hyggesnakke i sofaen og bordfodbold. Når skoledagen er i gang, ser vi også fællesskab. Der er små borde, hvor der er plads til gruppearbejde, og der er flere sofagrupper, som også lægger op til at hygge sig med hinanden når der er pauser. (Green, Kjælder, & Birkholm, Observation, 2018)

Interviews – Hvad synes du?

Som supplering til vores observationer har vi valgt at benytte os af interview. Som tidligere nævnt har vi benyttet os af semistruktureret gruppeinterviews, og vi er klar over at, det ikke kan bruges som en generalisering af skolen.

Vi har i vores interview haft fokus på at undersøge de tre fællesskabsfigurer som tidligere nævnt.

Vi har i vores interview med grupperne stillet spørgsmålet ”hvad er I sammen om?” og til dette spørgsmål har en af pigerne fra en af pigegrupperne svaret; ”vi er vel bare sammen om at gå på efterskole” (Naturpige, 2018) hvorefter hun kigger på de to andre piger, der nikker anerkendende til hendes svar. Til det samme spørgsmål har drengegruppen svaret ”vi er jo fælles om at få et godt år, for det er jo det vi alle sammen godt vil have” (Naturdreng, 2018), hvorefter hans kammerat nikker. Fra en anden pige fra en af pigegrupperne svarer hun til spørgsmålet ”Jeg ved ikke om der er så meget hele skolen er sammen om, så er det nok mere i de mindre fællesskaber…”. (Forfatterpige, 2018) Ud fra elevernes svar kan man sige, at det fællesskab, de beskriver her, er fællesskab som en enhed. Da de alle sammen har valgt at gå på efterskole, og alle eleverne har et mål om at få det bedste år ud af det.

(Green, Kjælder, & Birkholm, Interview, 2018) Vi stillede i vores interviews spørgsmål til, om de havde kendskab til nogle, der har ændret sig for at blive en del af fællesskabet. Her beskriver 8 ud af de 10 elever, vi har snakket med, at man nærmest ikke kan undgå dette, fordi det er en ny hverdag for dem og en ny måde at leve på. De snakker om, at man på en måde skal gå på kompromis for at kunne få det til at fungere på en efterskole. De beskriver, at man bor på værelse med nogen, og så kan man være nødt til at ændre på bl.a. sine vaner, for at det kan fungere. I interviewet stillede vi spørgsmål til, om der var nogle, der vælger valgfag ud fra, om der er nogle venner på holdet. Hertil svarede alle grupper, at

18

størstedelen af eleverne på skolen vælger valgfag ud fra interesse, fordi de ved, at der altid er nogle på holdet, man kan snakke med. Derimod giver alle grupperne udtryk for, at der er nogle få der vælger ud fra venskab i stedet for interesse, og herved kan de risikere at gå på kompromis med sig selv for at blive en del af et fællesskab. (Green, Kjælder, & Birkholm, Interview, 2018) I interviewene snakkede alle grupperne om de mange forskellige fællesskaber, der er i det store fællesskab.

Der blev snakket om, at der er fællesskab på linjerne, hvor fællesskabet ligger i, at syntes, at surf og sejlads, natur og ude liv- eller forfatterlinjen er fedt. Der bliver også nævnt, at man på værelserne har en fælles sag om, at få det til at blive hyggeligt og fungere. De nævner også, at der på de forskellige valgfag er fællesskab, da at størstedelen her har valgt ud fra interesse. (Green, Kjælder, & Birkholm, Interview, 2018) Vi har interviewet to af lærerne på efterskolen for også at få lærernes syn på fællesskabet på skolen. Begge lærere giver udtryk for, at fællesskab er essensen af efterskolen. En af lærerne fortæller her, at det betyder noget for arbejdet med fællesskabet, at skolen ikke er større. Det giver lærerne et stort ansvar, i samspil med eleverne, at sørge for at alle er en del af et fællesskab, uanset om det er et større eller mindre fællesskab. De beskriver begge, hvordan fællesskabstanken altid er i spil, når de laver grupper og aktiviteter, som er bestemt af lærerne. Her har lærerne mulighed for både at skabe det frie fællesskab, men også benytte sig af, at kunne påvirke fællesskabet, hvis der er brug for det. (Green, Kjælder, & Birkholm, Interview, 2018) I vores snak med forstanderen beskriver han, hvor vigtigt arbejdet med fællesskabet er for ham og for efterskolen. Han fortæller, at det er derfor, at de har familier og familiemøder. Det betyder, at hvert værelse har tilknyttet en voksen, hvor man kan drøfte stort og småt i et mindre fællesskab, som kaldes familie. Han beskriver, hvor vigtigt nærvær og relation i de små fællesskaber er. (Green, Kjælder, & Birkholm, Interview, 2018)

Konklusion Samlet set kan vi konkludere, at der er en bred forståelse blandt både elever og lærere om, at der er et godt fællesskab på skolen.

Vi kan konkludere, at der på skolen findes fællesskab som enhed, det rummelig fællesskab og sagsfællesskaber. Gennem interviews har vi fundet ud af, at man på efterskolen primært vælger linje og valgfag ud fra interesse, og derfor er der et sags-fællesskab. Eleverne fortalte, at nogle få elever er gået på kompromis med en del af sig selv for at være en del af et fællesskab. De elever vi har snakket med gav udtryk for, at fællesskabet som en enhed er når de er sammen om at gå på efterskole. Fællesskabet er af

19

stor betydning for skolen, og derfor prioriteres det også med et stort fokus fra både lærere og forstanders side i det daglige, så alle elever har mulighed for at være en del af et fællesskab.

Supplerende initiativer Da efterskolen arbejder med og har stor fokus på fællesskab, har vi på vores besøg fået et godt indtryk omkring fællesskabet, og vi har derfor ikke mange nye tiltag. Dog har vi med baggrund i vores snak med forstanderen nogle få tiltag, som ville kunne styrke fællesskabet.

-

Faste pladser til frokost, så man sidder sammen med en gruppe i en måned, hvorefter man ryster posen, og får nyt bord og ny gruppe.

-

Hvis ikke man har faste pladser, kunne et tiltag være at, der kun er stole til det antal elever der er på skolen. Det betyder at der ikke vil være huller, og dermed ikke er nogle der kommer til at sidde alene.

Bibliografi dreng, 1. k. (23. februar 2018). Interview om leg. (D. F. Vilsgaad, Interviewer) dreng, 9. k. (1. Marts 2018). Interview om leg. (D. F. Vilsgaard, Interviewer) efterskole, V. (21. Februar 2018). Venø Efterskole. Hentet fra www.venoe-efterskole.dk: https://www.venoe-efterskole.dk/skolen/skolens-vaerdigrundlag/ Efterskole, V. (Marts 2018). Venø Efterskole. Hentet fra www.venoe-efterskole.dk: https://www.venoeefterskole.dk/skolen/skolens-vaerdigrundlag/ Forfatterpige. (Marts 2018). Interview. (M. Kjælder, & L. Birkholm, Interviewere) Green, S., Kjælder, M., & Birkholm, L. (Marts 2018). Interview. Interview.

Green, S., Kjælder, M., & Birkholm, L. (Marts 2018). Observation. Observation. Venø.

Harboe, T. (2014). Metode og projektskrivning. Samfundslitteratur.

Høyen, U. B. (2011). Fænomenologi og Hermeneutik . I U. B. Høyen, Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser (s. 98). Latvia : Hans Reitzels forlag.

Hvid, P. (2015). Sags-fællesskabet. I O. Løw, Klasseledelse (s. 81-83). København: Akademisk Forlag.

Hviid, P. (2015). I O. Løw, Klasseledelse. København: Akademisk Forlag.

20

Hviid, P. (2015). De rummeliges fællesskab. I O. Løw, Klasseledelse (s. 80-81). København: Akademisk forlag.

Hviid, P. (2015). Enheden. I O. Løw, Klasseledelse (s. 78-79). København: Akademisk Forlag. karoff, S. L. (2015). Leg, Legepraksis og nye medier . I J. A. Erika Brandt, Digital pædagogik (s. 9 - 19).

Aarhus: Systime A/S .

Lærer. (1. Marts 2018). Interview om leg. (D. F. Vilsgaard, Interviewer) Naturdreng. (Marts 2018). Interview. (M. Kjælder, & L. Birkholm, Interviewere) Naturpige. (Marts 2018). Interview. (M. Kjælder, & L. Birkholm, Interviewere) Nielsen, M. M. (2013). Observation og pædagogisk analyse. Frederikshavn: Dafolo. pige, 1. k. (23. februar 2018). Interview om leg. (D. F. Vilsgaard, Interviewer) Sørensen, M. (2015). Leg som lyst og læring. I M. Sørensen, skole- og fritidspædagogik (s. 261-277).

København: Lindhardt og Ringhof forlag A/S. Sørensen, N. K. (2015). Fællesskaber stadig vigtige. I M. Sørensen, Pædagogik i skole og fritid (s. 181).

København: Akedemisk Forlag.

21

22

Bookletten beskriver efterskolelivet ud fra forskellige perspektiver igennem 3 kapitler.

-

Efterskole – leger vi stadig?

-

Fuck vs. Professionalisme – sproget som kerne i en fællesforståelse

-

Efterskolefællesskab – er du der?

Vi kigger nærmere på hvordan elevernes socialisering kommer i spil, igennem leg og hvordan deres muligheder er for at udvikle sig. ”Skolen gjort en masse for, at de unge har muligheder for at have det sjovt og fordybe sig i noget som interesser dem. Dette er med til at skabe et legendemiljø for alle aldersgrupper. Til dette har skolens personale gjort sig nogle overvejelser om, hvilke rammer de kan skabe for at de unge kan indgå i legefællesskaber og lege på egen hånd.”

Sprogudviklingen har været markant de sidste mange år og ind i det danske sprog kommer der flere og flere nye og kreative ord, samt slang og bandeord. ”Sproget er afgørende for om vi trives i et socialt fællesskab, det er gennem sprog vi bl.a. kan anerkende hinandens holdninger og personligheder.”

Hvordan forholder man sig professionelt til denne sprogudvikling?

Det bliver der kigget nærmere på i kapitlet om sprog og professionalitet.

De unge indgår i forskellige relationer og små fællesskaber i det store fællesskab. Hvilket har betydning for deres trivsel og måden at være sammen på. ”Unge på efterskole tillægger fællesskabet stor værdi, fordi de i denne periode tilbringer store dele af deres hverdag sammen med unge på deres egen alder.”

Bookletten henvender sig til efterskolelærere, forstandere, pædagoger, samt udskoling og ungdomsskoler og folk der interesserer sig for unge og professionelle.

23