Jesper Koch, Korsvejens Skole 2012 Tv- og trykte reklamer © Målgruppe: udskoling
Centralperspektiv
Centralperspektiv: Ved at lade linjer fra forgrunden forsvinde mod et fælles centralt punkt bagerst i billedet, skaber man rum og dybde. Fx en vej der bliver stadigt smallere for at ende i ingenting i horisonten.
- For – mellem og baggrund: Hér skabes 3 synlige steder/placeringer i billedet. Forgrunden hvor det centrale er placeret. Fx en person. Mellemgrunden støtter og underbygger forgrunden. Fx den have personen befinder sig i. Baggrunden samler motivet til et helt miljø, og understøtter dermed de informationer vi har fået i for – og mellemgrund. Fx. Vejen og de andre huse længere væk, og som ikke er en direkte del af det centrale. Billedeksempel: Forgrund: Legetøj på gulvet. Mellemgrund: Mor med 3 børn ved vinduet. Baggrund: Gaden udenfor med person og bil. I billedet ser man tydeligt, hvordan der er leget med for- mellem og baggrund
Linjer og punkter: Linjer bruges til at skabe ro, uro og aktivitet i billeder
Vandrette linjer – Det statiske billede: Vandrette linjer der skabes af motivet i billedet eller via en opdeling af billedet, giver et indtryk af ro og orden. Der ses ofte flere parallelle linjer. Dette er lig med ingen bevægelse – en harmonisk oplevelse.
Lodrette linjer: Linjer der er lodrette giver indtryk af noget opadstræbende, ambitiøst
eller måske magtfuldt. Diagonale linjer – Det dynamiske billede: eller andre linjer med retningsskift, giver indtryk af dynamik, action og bevægelse.
Jesper Koch, Korsvejens Skole 2012 Side 4 af 11