»Vi sagde til ham, at ’du skal være det stik modsatte af, hvad du plejer’,« siger Michael. »’Du kan ikke finde ud af noget, og det skal være noget mærkeligt noget, du laver. Det må ikke virke.’ ’Fedt,’ sagde han, ’endelig.’ Vi gav ham en ny måde at møde verden på, og det var han meget glad for. Man kan se på skærmen, at han elsker det, og det blev så godt, at vi var nødt til at bruge ham i Tonny Toupé Show.« Der opstår naturligvis nogle underholdende situationer, når kendte mennesker gør noget uventet, hvilket var en af grundene til, at Wikke & Rasmussen syntes – og synes – at det var sjovt. Men de har også en anden teori om, hvor idéen kom fra. »Vi var selvfølgelig ikke så bevidste om det dengang,« siger Steen. »Men i virkeligheden tror jeg, at det var og er et forsøg på at få vores verden til at passe til den rigtige verden – og med den rigtige verden mener jeg underholdningsbranchen i Danmark, som branchen selv ikke anser os for at være en del af.« Fredag i farver bød også på en flyvende telefonboks, Sven Svin Band og livemusik, hvilket på det tidspunkt var lidt af en sjældenhed i Danmarks Radio, fordi lyden var så dårlig, at de færreste bands og sangere havde lyst til at stille sig op uden playback i ryggen. Men det var, hvad Wikke & Rasmussen ville have, og selv om teknikerne lagde sig i selen for at forbedre lydoptagelserne, satte det naturligt nogle grænser for, hvem de kunne få med. Alligevel er de musikalske indslag et fint katalog over nogle af de mest populære, unge bands dengang. Dieters Lieder optræder med sit store hit, ”Dig og mig”, TV-2 er med, og Elisabeth, frontfigur i Voxpop, synger om ”Blå mandag”. Fredag i farver blev på en måde Wikke & Rasmussens tv-mæssige svendestykke, og snart fik de mulighed for at prøve kræfter med underholdning for voksne i den bedste sendetid. Men overgangen fra radio til tv var ikke let. »Det var et mareridt for mig,« siger Steen. »Det var et tungt maskineri, ikke mindst når man kom fra sin trygge familie på P4, hvor det var meningen, at man skulle lave noget revolutionært. Stemningen var en helt anden på tv. Dengang var DR fuld af folk, som slet ikke var til at arbejde sammen med.« Heldigvis kunne Wikke & Rasmussen lave deres næste projekt, Tonny Toupé Show, uden for DR, og derfor valgte de selv, hvem der skulle med på filmholdet.
44