Outze

Page 1

Reporter - Redaktør - Revser

en biogRafi

Ole Lange Alex Frank Larsen



1

1912-1940


per for den på én gang mest rummelige, skarpe og paradoksale avis, der har set dagens lys i Danmark. Den mindst ringe, som bladet selv annoncerer med et smørret grin. Dagbladet Information rejser sig af krigens ruiner og stavrer selvbevidst ud på pressens slagmark, fattig på ressourcer, men optændt af visioner om et frit og åbent samfund. Fra starten opfattes opkomlingen som bedrevidende og kættersk. Den utålmodige tumling skaber tumleplads for nyt journalistisk talent, der udvisker grænsen mellem skrivefrihed og ditto frækhed. Med en lille stab af opfindsomme administratorer lykkes det Outzes avis at redde sig gennem finansielle storme med humlebiens ubegribelige evne til at flyve. Endnu i sin pensionsmodne alder er Information still going strong, mens to trediedele af de 123 dagblade, der eksisterede i 1945, har opgivet ævred. Fremmedlegionærens søn havde næppe forestillet sig, at den spire har plantede i Botanisk Have, skulle slå rødder i den akademiske muld og blive til det foretrukne blad for kritiske intellektuelle, skæve ungdomsoprørere, forfløjne spinatfugle og folk, der bare gerne vil fortælle, hvad der foregår. Bladet har holdninger og hældninger til alt. Gennem årene svinger toppen fra indforstået underdanighed for Nato, USA og EU til militant foragt for samme. Sommetider flækker bladet på midten, så de to halvdele ender i hver sin grøft. En leder med ja til europæisk samling og en med nej samme dag. Paradokserne står i kø på hver en spalte, og midt i en sky af blå cigarrøg sidder Børge Outze og hakker elegante og finurlige ledere på sin skrivemaskine hjembragt fra de sidste krigsårs landflygtighed i det svenske broderland. Læserne roser og raser. De marcherende atomvåbenmodstandere, som chefredaktøren det ene årti skoser som ”flagellanter, svøbebrødre og korstogsdeltagere”6, bliver i næste årti bladets kernelæsere, stadig med Outzes navn i kolofonen som ansvarshavende for den hele redelighed. Gennem sine 35 år på chefkontoret praktiserer Børge Outze en evne til at overleve alle kriser og omvæltninger, som udenforstående efter temperament kan kalde rummelighed, fleksibilitet, tilpasning eller slet og ret opportunisme.

24

håb i mørket · 1943


Børge Outze (1912-1980). Reporter, redaktør og frihedskæmper i krig og fred. Her foreviget af Informations mangeårige cheffotograf Ernst Nielsen.

Men hans engagement og tolerance stikker langt dybere og har tillige en pris, som de færreste kender til. Under kampen mod nazismen har Børge Outze i en ung alder truffet et livsvalg, der rækker langt ud over hans egen eksistens. Det hænger ikke kun sammen med gælden til de mennesker, der under krigen har givet deres liv for Information, eller til de kolleger, der siden har trukket og båret. For bladets stifter er der – men han siger det helst ikke højt – en højere mening med det hele. Ideen med Information er ikke kun at være avis eller en fornyelse af pressen. Den er tænkt som et frirum for det menneskelige liv, som en vision på tværs af de herskende ismer. Eller med et ord, der aldrig kunne finde vej gennem cigarrøgen eller tasterne og ned på bladets lysegrønne manusark: en mission. Hvilket igen har noget at gøre med Børge Outzes barndom og opvækst.

håb i mørket · 1943

25



2

1940-1945


bejdsværelset, der har tilhørt Stangerups afdøde svigerfar, den svenske forfatter Hjalmar Söderberg, mest kendt for romanerne ’Doktor Glas’ og ’Gertrud’, som Carl Th. Dreyer skaber en film over. Kun Stangerup og den 22-årige Birger Mouritsen kender Outzes tilholdssted ved kanten af Sortedamssøen. Mouritsen er Outzes betroede medhjælper og bevæbnede bodyguard, når de forsigtigt færdes i byen og af sikkerhedsgrunde holder sig på hvert sit fortov. Som Outzes kurér sætter han dagligt livet på spil for at tjene som den uundværlige livline mellem Outze og Information. Han henter den daglige post og afleverer manuskripterne til Ebbesen-Sørensen, hvorfra de duplikerede blade overgives til endnu en udsat nøglefigur, Robert Jensen, kaldet ’Tom’. Fra baglokalet i sin radioforretning på Vesterbrogade 30 har ’Tom’ længe før 29. august opbygget et underjordisk distributionsnet og senere et hemmeligt postkontor i lejligheden på Forchhammersvej 7 nær Forum på Frederiksberg. Bedre end de fleste forstår Robert Jensen vigtigheden af at holde nyhederne friske og i cirkulation. Han sikrer ved sin dynamik og sine mange kontakter, at Information altid kommer først af sted, også med den første båd til Sverige, selv om bladene undervejs til Amager skal gelejdes over Knippelsbro med fem tyske spærrelinier og hyppige kropsvisitationer. Outze er fuld af beundring for Robert Jensens ”rette journalistiske glød” og tilhørende vovemod: ”En Nyhed om en Ting, som lige var hændt, eller endnu bedre, som var i Udvikling i det besatte Danmark, var sikker paa at komme i Udlandets Aviser. En flere Dage gammel Nyhed var Historie! Saadan gik det til, at mindre Begivenheder i Danmark ofte af allierede Aviser blev foretrukket for større Begivenheder i Norge eller andre besatte Lande, simpelthen fordi de kunde skrive, at det skete i Gaar eller i Formiddag eller i Aftes.”18 I Informations samarbejde med kilder og kontakter får Frihedsrådet en særlig betydning. Modsat andre besatte lande har Danmark ingen eksilregering i London, og med politikere og departementschefer sat ud som bænkevarmere tilbyder det anonyme og selvbestaltede Frihedsråd sig som det organ, der samler trådene i modstandskampen og tager beslutninger om et Danmark efter Besættelsen. Information får straks fra starten en rolle som Frihedsrådets medspiller.

248

på lånt tid · 1943


Det illegale Informations redaktion med en skarpladt Outze, et af de meget få billeder taget af Børge Outze under besættelsen.

Efter lidt indledende omrokering på sæderne består det første råd af Mogens Fog (Frit Danmark), Erling Foss (De Frie Danske i udlandet), Børge Houmann (DKP), Frode Jakobsen (modstandsorganisationen Ringen), Flemming B. Muus (observatør for faldskærmsfolkene i SOE), Aage Schoch (personligt medlem) og Arne Sørensen (Dansk Samling). Alt er meget hemmeligt. Kredsen kender kun Børge Houmann som ’Nielsen’. Et par timer før medlemmerne mødes, skal de ringe til stormagasinet Magasin du Nords personalechef Viggo Villadsen. Under samtalen nævner han et gironummer, som er en kode for en side og en linie i telefonbogen, og dér står adressen på mødestedet. Inden medlemmerne møder frem, skal dagens mødeleder anbringe en lampe i vinduet som tegn på, at der er fri bane.19 Fra borgerligt og socialdemokratisk hold møder rådet i starten en udbredt mistro over for kommunisterne Fog og Houmann. Fremtræ-

på lånt tid · 1943

249



3

1945-1980


”Det siger lidt om den aften og lidt om, hvordan man var blevet af krigsoplevelserne, at jeg paa vejen til Store Kongensgade gik ind paa Angleterre for at se, om nogen havde husket at arrestere alle tyskere. Det var der ingen, som havde. Inde paa den anden side mørklægningen var der lys og herlighed og feststemning, men tilsyneladende ingen tyskere. En del festklædte mennesker stod i hallen og saa forbløffet paa manden med maskinpistolen. Saa opdagede de armbindet og vinkede og smilede. Jeg gik hen til portierlogen og meddelte, at man maatte ringe rundt til tyskerne paa værelserne og meddele dem, at hotellet var omringet, og at enhver tysker, som gik ud, vilde blive skudt ned uden videre. Portieren saa nervøs ud. Direktør Hilborg kom til og hilste. Han gav ordre til, at der skulde ringes til alle tyske gæster, og spurgte, om de kunde blive paa deres værelser, og om det var muligt at undgaa ubehagelige scener? - Ja, sagde jeg, hvis de herrer lystrer! - Det gør de sikkert, sagde Hilborg. De ved, at de skal arresteres, og de tør ikke gaa ud i byen. De er meget bange for civile folk med, hm – med armbind! Og saa kom han med en flaske og to glas, og vi skaalede, mens folk raabte hurra for freden og friheden. Og saa gik jeg, og der var ikke een af vore folk at se paa hele Kongens Nytorv. Hvad jeg skulde have gjort, hvis tyskerne var kommet ned, tænkte jeg ikke paa den aften.”10 Efter dette intermezzo spadserer Børge Outze ud ad Store Kongensgade for at starte en ny avis. Sådan: ”Hele Sct. Annæ Passage var besat af Korps Ågesen-delingerne, da jeg nåede frem med min nu helt overflødige maskinpistol, som ikke engang vakte opmærksomhed. Korps Ågesen var rigeligt forsynet med automatvåben. Der var stille på gaden, med vagtposter i porten. De viste mig, at kiosken var blevet stormet og plyndret af folk fra gaden. Det var årsagen til, at delingerne var gået i aktion så hurtigt. Huset ville være blevet flået til stumper, hvis det ikke var sket. Jeg gik op ad trappen til det, der nu skulle være min arbejdsplads. Låsen i døren ind til redaktionslokalerne var skudt itu – ikke just noget uvant syn den gang! – og en dør med en stor glasrude lige indenfor i en art entré så ilde ud. Der lå en dynge glassplinter fejet sammen inde ved væggen. På bordet

348

grevens fejdere · maj 1945


Information er rykket ind i Store Kongensgade og Sct. Annæ Passage, mens bevæbnede folk fra Korps Ågesen vogter bygninger og passage. Bilen med Å på skærmene er udlånt til korpset.

i det første kontor, jeg kom ind i, lå en blodplettet avis, et eksemplar af dagens nummer af Fædrelandet. Det sidste. ”Det er Arne Sørensens blod!” sagde Peter Raben. ”Han skar sig i døren.” ”Hvor er han?” spurgte jeg. ”Han er gået, men kommer igen. Kors, hvor er han gal!” Peter Raben gentog forklaringen om årsagen til den hurtige udrykning. ”De har revet nazibladene og nogle bøger i stykker nede i kiosken,” sagde han, ”og så er der også hugget en del, især fyldepenne. Man kan se, hvor de har ligget i montrerne. Her var ikke en mors sjæl, da vi rykkede ind”. Forklaringen på Arne Sørensens blodsudgydelse viste sig at være denne: Han var ankommet umiddelbart efter Korps Ågesen-folkenes indrykning, og var blevet stoppet i porten, hvad han og hans to ledsagere havde taget meget ilde op. Det havde været nødvendigt at affyre

grevens fejdere · maj 1945

349


Informations første legale forside.

360

så er det nu · maj 1945


fanger, som Korps Aagesen har arresteret og taget ind til forhør. Korpsets folk sover på skift, hvor de kan finde plads, mens andre går vagt. I nogle lokaler sidder desertører fra ungarske og polske styrker, som har været indrulleret i værnemagten. I kantinen har bibliotekar Jessie Hinge og et par piger travlt med at kokkerere og bespise de mange mennesker, cirka 100 i alt, 3.000 skiver smørrebrød på to dage! Som aktiv i modstandsbevægelsen har Jessie Hinge været i tysk fangenskab og deltaget i illegalt arbejde for Information. Nu sørger hun for den kulinariske befrielse, godt hjulpet af de rigelige madforsyninger, som hun henter fra den forladte Gestapo-bygning i Borgergade.3 Omvæltningerne sker i et tempo, som ingen har forestillet sig. Med Outzes ord på den første legale forside: ”Disse Linier skrives ved Chefredaktør Bangsteds Skrivebord, og i Kontorerne ved Siden af arbejder Morgenbladets Medarbejdere for Højtryk. Disse Linier er trykt paa Fædrelandets Rotationspresse – kan man forlange noget mere eklatant Bevis paa, hvor fantastisk hurtigt Danmark er blevet befriet?” Den hurtige befrielse har på en måde spændt ben for Informations første frie skridt. Havde der været kampe i Danmark over længere tid, ville Information formentlig have fået en helt anden start som måske det eneste blad på markedet og under væbnet beskyttelse. Fædrelandets trykpresse er fra Første Verdenskrig. Den har stået i Hamburg og blandt andet produceret det kommunistiske Rote Fahne, grundlagt af Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 er der rullet nazistiske kampskrifter gennem de olierede valser, fra 1939 i den danske baggård. Nu står maskinen, ombejlet og bevogtet som en tusindårig helligdom, parat til at sende det frie ord på vingerne. Det er fem år og et ragnarok siden, Børge Outze bekendte sin tro på Gutenbergs metaltyper: ”Vi kan gaa under – det trykte Ord lever.” Nu er det prøvelsens stund. Outze mangler ikke selskab eller vogtere, kun kyndige kampfæller for det levende ords fremtid i fred. Krig og farer har holdt de skrivende modstandsfolk sammen; efter èn dags fred er de allerede spredt. Ånden fra Zoo er væk. Som en anden Noa på sin ark spejder Outze efter blot en enkelt due med et olieblad. Endelig, ud på eftermiddagen den 5. maj, dukker nogen op. Det er

så er det nu · maj 1945

361


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.