Jagthunden 05 - oktober 2024

Jagthunden

Nr. 05 | oktober 2024

UDGIVES AF

Udsætningsforliget

SJD’s bestyrelse er kommet med et udspil til Vildforvaltningsrådets udsætningsforlig

Ulv og hund Hvordan kan vi bruge vores viden om ulven i forhold til vores jagthunde?

WORKING ENDURANCE &

© Annette Laursen

ANSVARSHAVENDE UDGIVER

Jagthunden udgives af SJD og omdeles til medlemmerne af specialklubberne for stående jagthunde, som er tilsluttet SJD.

FORMAND I SJD

René Ahm Hansen formand@sjid.dk · Tlf. 60677778

SEKRETÆR I SJD

Ole Dahl Madsen · Tlf. 24822478 sekretaer@sjid.dk

KASSERER I SJD

Lis M. Madsen · Tlf. 21700724 kasserer@sjid.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

OG ANNONCESALG

Annemette Laursen

Sønderkærvej 12 · 7330 Brande jagthunden@sjid.dk

REDAKTION

Lisbeth Ahm Hansen · lisbeth@ahm-hansen.dk

Annette Laursen · springbjerglund@gmail.com

6 Leder

Denne måneds leder kommer fra vores formand, René Ahm Hansen.

8 DM i schweiss

Prøven blev afholdt på Sjælland, i skovene omkring Sorø.

12 Ulv og hund

Hvordan kan vi bruge vores viden om ulven i forhold til vores jagthunde?

16 Valg til DKK’s bestyrelse

Der er valg til DKK’s bestyrelse og vi har en kandidat – Hanne Theilgaard.

18 To spiller ud

To generationer giver deres bud på at arbejde med de stående jagthunde.

OPLAG

Oplaget er p.t. ca. 4.000 og omdeles af Bladkompagniet. Jagthunden udkommer fra den 7. i månederne: februar, april, juli, oktober og december.

Udebliver bladet bedes du henvende dig til kassereren i din specialklub.

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S

FORSIDEFOTO

Denne måneds flotte forsidefoto er taget af Birgit Basballe.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og lign. indsendt uopfordret. Ligeledes ikke for fejl i anvisninger m.m. Tekst og fotos er beskyttet af copyright.

22 Det rigtige tidspunkt

Agerhønens år, måned for måned – følg med efter vejr, vind og terræn.

26 Udsætningsforliget

Bestyrelsen er kommet med et udspil til miljøministeren

32 Aktiviteter

Få et overblik over kommende aktiviteter for dig og din hund.

33 Klubsider

Sidste nyt, kommende aktiviteter og artikler fra specialklubberne.

GIV JAGTHUNDEN TIL

DIN HVALPEKØBER

For at fremme opmærksomheden omkring vores arbejde i klubberne kan alle opdrættere købe et ønsket antalt eksemplarer af det senest udkomne Jagthunden, til at give sine hvalpekøbere. Bladene koster 15kr/stk. + forsendelse. Kontakt ansvarshavende redaktør på jagthunden@sjid.dk for at få tilsendt blade.

RESULTATBOG

Resultatbogen er frivillig, men vil du gerne have en sådan til prøve- og udstillingsresultater samt vaccinationer?

Alt du skal gøre for at få en resultatbog er at sende kopier af DKKs ejerforholdsatest (ikke stambog) og Dansk Hunderegisters registreringsattest til: Birte Johansen

Dengsøvej 11, Vester Velling 8860 Ulstrup

eller via mail: resultatbog@gmail.com (Birte kan træffes på tlf. 5129 7022)

Resultatbogen koster 100kr., der overføres via netbank: Reg. 7187 Konto nr. 0002189453

LEDER

DET VIGTIGSTE VALG I EFTERÅRET!

Harris Jensen har valgt ikke at genopstille til DKK´s bestyrelse. Gennem mange år har han været en vigtig person for os, når vi har skullet have indført nye prøver, talt de stående jagthundes sag i DKK, ændret de fælles markprøveregler og meget mere. Som menigt medlem er det ikke sikkert, at man har lagt mærke til, hvor meget Harris har betydet for den stående jagthund. Men alle, der har tillidsposter, ved, hvor meget det betyder.

DET ER NU, VI SKAL VISE, AT VI KAN STÅ SAMMEN

SJD opfordrer til, at vi står sammen om Hanne Theilgaard, som har sagt ja til at blive vores næste repræsentant i DKK´s bestyrelse. Navnet Theilgaard er kendt af mange. Hannes far, Jørgen Theillgaard, deltog i adskillige markprøver og udstillinger, hvor han promoverede racens evner og alsidighed. Hans indsats forbedrede ikke kun ryet for Engelsk Settere i Danmark, men påvirkede også avlspraksis og træningsmetoder internationalt. Så man kan sige, at Hanne fra barnsben er vokset ind i verden for de stående jagthunde. Hanne er aktiv både som jæger og som deltager i apporteringsog markprøver. Til efteråret repræsenterer Hanne Danmark ved verdensmesterskabet for SCT Hubertus.

DET BLIVER IKKE LET

Vi kan få Hanne Theilgaard valgt, men det bliver ikke let. Afstemningen kommer til at foregå elektronisk til januar, og mange udstillingsinteresserede mennesker står på spring!

Jeg ved ikke om, du vidste det, men DKK blev for over 100 år siden grundlagt af personer med stående jagthunde. I alle årene har der været repræsentanter fra

de stående jagthunde i bestyrelsen. Det har betydet, at jagten og brugshunden har haft en stemme, som har givet accept og respekt for arbejdet med de stående jagthunde.

Så derfor: Hold øje med afstemningen, og deltag. Din stemme er vigtig!

NYE PRØVER

Ud over dette vigtige valg glæder jeg mig til at se, hvordan de nye vinderklasser kommer til at fungere allerede i efteråret for de engelske hunde.

De engelske racer vil til efteråret afprøve et holds vinderklasser med to dommere som et forsøg. I september er der blevet gennemført et dommerseminar for at kvalificere dommerne til opgaven. Det bliver spændende at se, om kvaliteten i bedømmelse og præmiering vil blive øget i det nye system. Udover at to dommere dømmer alle hundene, er en af fordelene, at publikum og hundeførere også har mulighed for at se alle hunde på vinderklassen.

I den kontinentale gruppe arbejdes der videre med ”Fremtidens prøver”, og arbejdet er gået ind i en af de sidste faser. En skrivegruppe er nedsat, som nu skal udforme det endelig regelsæt, som skal afprøves og testes. Planen er, at det endelige regelsæt skal kunne sendes til endelig godkendelse på repræsentantskabsmødet i maj 2025.

Sidst, men absolut ikke mindst, så har der over længere tid pågået et større arbejde med at påvirke miljøministerens arbejde med vildtforvaltningsrådets udkast til et nyt udsætningsforlig. SJD’s bestyrelse ser med største bekymring på ordlyden i vildforvaltningsrådets fremsendte udkast, som vi vurderer, vil gøre arbejdet med udsætning så bureaukratisk, at det vil kvæle initiativet blandt helt almindelige ”småud-

sættere”. Det vil få helt utilsigtede konsekvenser for det store arbejde, de stående jagthundefolk gør for biodiversiteten og levestederne for agerhønen i agerlandet.

SJD’s bestyrelse har søgt at gøre vores stemme gældende ved at henvende os direkte til Folketingets miljøudvalg, hvor vi har været til foretræde onsdag d. 28. august, for at fremføre og uddybe SJD’s fremsendte synspunkter. I kan i dette nummer af Jagthunden se og læse både anmodningen om foretræde samt det eftersendte notat med mere uddybende betragtninger. Nu afventer vi miljøminister Magnus Heunickes skriftlige svar på vores henvendelse.

I ønskes alle en rigtig god jagtsæson – knæk og bræk derude.

På bestyrelsens vegne

René Ahm Hansen Formand

Din bedste ven fortjener det bedste foder

• Super Premium fuldkostfoder med and og kanin som hovedingredienser

• Tilsat Cikorierod og Bryggeritørgær (naturlige til Inulin FOS og MOS)

• Glucosamin i Senior Light og Adult High Energy

• Høj smagsaccept

• Glutenfri hundefoder

• Omega 3 fra vildlaks

DM i schweiss for stående hunde

Den 14. september 2024 blev DM i Schweiss for stående hunde afholdt på Sjælland, hvor skovene omkring Sorø dannede rammen om årets arrangement.

I år havde Sjælland fået opgaven med at tilrettelægge og afholde DM i Schweiss for stående hunde i skovene omkring Sorø (stor tak til Sorø Akademi) - en opgave som Tina Boye tog på sig med Kirsten Hvidberg-Hansen og Uffe Beck Andersen (begge fra SJD’s schweissudvalg) som hjælpere.

Prøven blev afholdt efter SJD’s regler for DM – Spor uden dommerledsagelse (SUD), som er et 20 timer 1000 meter langt schweissspor med seks pürschtegn (træbrikker med skind eller knoglestykker på).

Det ligner jo en rigtig eftersøgning - her er det jo tit ekvipagens samarbejde og erfaring, der gør forskellen.

Alle fire ekvipager havde fundet fem ud af de seks pürschtegn - så det var tiden, der afgjorde placeringerne.

RESULTATET BLEV:

Vinder af DM 2024 - Kim Staal med korthår Maja vom Königsmark

2. vinder - Sandra Stålberg med vizsla Rønnegaards Thenna

3. vinder - Maja Schlünsen med kleiner münsterländer Puggårds Birk

Bestået - Thomas Kingo Søgård med vizsla Petit Diamonds Thor

Vi havde i år fået en del sponsorpræmier fra Faunakram, Glumsø Råfoder og Hubertushuset - en stor tak for det.

“Prøven blev afholdt efter SJD’s regler for DM – Spor, som er et 20 timer 1000 meter langt schweiss-spor med seks pürschtegn (træbrikker med skindellerknoglestykkerpå)”

Ulv og hund

Hundens vilde “fætter” ulven er måske en af denne klodes mest fantastiske væsener, og viden om ulve kan være med til bedre at forstå vore hunde, og være med til at revurdere vores måde at opdrage hunde på.

Ulv og hund er genetisk tæt forbundet, faktisk så tæt, at de i mange tilfælde sammen kan få formeringsdygtigt afkom. På en eller anden måde er ulven altså hundens forfader, og da der nu findes mere end 50 ulve i Jylland er det vel rimeligt at se på, hvad ulven er for en størrelse, hvor den og hunden adskiller sig fra hinanden, og hvad vi kan lære af ulven, som kan bruges i vores oplæring af hunde.

Spørgsmålet har altid hængt i luften. Hvornår forlod ulven den vilde natur, og hvor skete det? Svaret blæser i vinden, men det er i hvert fald mindst 20.000 år siden

SOCIALE INDIVIDER

Det har altid været et mysterium, og mange forskere har gennem årene be -

skæftiget sig med hvornår og hvordan ulven blev domesticeret. Nyere forskning har vist, at vore hunde ikke stammer fra den ulv, vi kender, men at såvel tamhunden som ulven anno 2024 stammer fra en fælles forfader. Det vil sige, at urulven har udviklet sig i to retninger nemlig den vilde ulv og den domesticerede, som blev til tamhunden.

Vor tids ulv har også udviklet sig i forskellige retninger og tilpasset sig levevilkårene i de forskellige egne af Verden. Der er således betydelig forskel på den europæiske ulv (den vi har i Danmark) og så den nordamerikanske.

Hvis vi skal se på nogle anatomiske forskelle, kan vi f. eks. sammenligne ulven

med en schæferhund (den hunderace som ligner ulven mest). Ulven er både større og tungere end en schæferhund, og benene står tættere sammen. Poterne er noget større, så det almindeligvis er nemt at kende forskel på sporene.

Men man kan godt stille det spørgsmål, hvorfor et rovdyr, der fuldstændigt er tilpasset naturen, en jagtmaskine med styrke og stor udholdenhed, har en mere snæver benstilling end de fleste af vore hunderacer inklusiv vore stående jagthunde? Ulven har også kraftigere bid (dobbelt så kraftigt som en schæferhund) og længere hjørnetænder, men det er jo næsten ”logik for agerhøns”, for hunden har i generationer ikke haft brug for at bruge sine tænder til ret meget.

Det er næppe nogen nyhed for nogen, at ulve lever i flokke. En ulveflok er normalt en familie, som består af et par, der leder og styrer flokken og så deres hvalpe ofte af flere kuld. Flokken kan variere i størrelse lige fra lederparret og nogle få hvalpe op til meget store flokke på omkring 40 individer. Flokken sikrer samarbejde i jagtsituationer og forsvar af territorium, men det er ikke sådan, at det er en, skal vi sige, konstant familie, der udgør teamet. Der sker udskiftninger. Nye ulve optages, så flokken kan i virkeligheden være med helsøskende, halvsøskende, stedforældre og adoptivsøskende. Men uanset, hvor stor flokken er, eller hvordan den er sammensat, så lever den i et stærkt socialt fællesskab.

KOMMUNIKATION I FLOKKEN

Når ulve kommunikerer med hinanden bruger de både hyl, knurren, piben og kropssprog. Det mest kendte er nok hylet, og hvad det bruges til, er forskerne ret uenige om. Men et er sikkert, det kan bruges til at sende signal over lange afstande fra flok til flok. Her er vi! Det er måske derfor vore hunde somme tider hyler, som svar på kraftige lyde f. eks. når der blæses i jagthorn, eller når sirenerne afprøves den første onsdag i maj.

Ulve kan også knurre, pibe og klynke, som oftest bruges sammen med kropssproget, der hos såvel ulve som hunde er en væsentlig kommunikationsform individerne imellem. Det bruger flokkens medlemmer hele tiden for at understrege, hvilken plads det enkelte individ har i flokken. På den måde undgås stridigheder og slagsmål. Når en ulv f.eks. gør sig høj, signalerer den, at den har højere rang, end det individ, den står over for, og når den anden så sænker hovedet, signalerer den, at det er helt OK. Er der mere, som skal sættes på plads, viser den dominerende ulv tænder og rejser ørene, løfter hovedet, knurrer og bliver bestemt i blikket. I de fleste tilfælde sænker modparten så ørene og slår blikket ned. Balladen er undgået. Forholdet mellem høj og lav rang kan også vises ved, at den underlegne part lægger sig.

De samme signaler kan vi finde i hundeflokke, og vi kender det godt, hvis vi har flere hunde i hundegården, eller vi har hvalpe.

Min gamle tæve kunne godt finde på, når vi var på lufteture med hvalpekuldet, pludselig at fare i hovedet på hvalpene og lægge dem ned en efter en, til de alle lå dæk. Selv stod hun så bare og så stift på de små banditter. Signalet var ikke til at tage fejl af: Det er mig, der bestemmer.

Umiddelbart kan vi måske ikke anvende denne viden til så meget i dressuren, hvis forskerne ellers har ret i, at hundene ikke ser os som sin artsfælle, og derfor som sådan ikke danner flok med os. Til gengæld er jeg overbevist om, at når vi arbejder med den lille hvalp, kan vi fint bruge arven fra ulven i form af kropsholdninger.

Når vi vil i kontakt med hvalpen, så sætter man sig på hug (lav, venlig kropsholdning) samtidig med at vi anvender lys stemmeføring. Indtil hvalpen lærer os at kende, er høj positur lig med truende adfærd, og bruger vi så samtidig en lidt kraftig stemmeføring så er det helt galt.

Endnu værre bliver det, hvis stemmeføring og kropsholdning ikke følges ad, så kommer hvalpen helt i vildrede.

FORSVARSZONER

Det er velkendt, at hunde forsvarer sin madskål over for andre hunde, ligesom en hund også kan vise aggressivitet, hvis mennesker f.eks. vil forsøge at tage det kødben, den ligger og gnaver på. Det er en arv fra ulven, og vi kan for nemheds skyld kalde det for ejerskabszoner. Denne adfærd har ikke noget at gøre med rangorden og magt at gøre. Det er en adfærd, som indlæres i de tidlige hvalpeuger, og som for ulves vedkommende er basale for flokkens eksistens.

ILLUSTRATIONER

Ulve 1:

A aggressiv dominerende attitude

B vigende attitude

Ulve 2:

Underkastelse

Ulve 3 :

A høj status.

B lavere status

Ulve

Ulve

Ulve

“Nyereforskningviser,atulvetilsyneladende lærerbetydelighurtigereendhunde.”

Ulve har en lang række af ejerskabszoner, som de forsvarer, og de kan opdeles i individuelle zoner og flokzoner. Af de individuelle zoner kan bl.a. nævnes individzone, liggepladszone, fødestykzone (spisezone), byttedyrszone og hulezone. Disse zoner bliver forsvaret mod såvel artsfæller som andre arter.

Når det gælder flokken, er der hvalpeforsvarszone, bytteforsvarszone, flokforsvarszone og territorium. Disse zoner forsvares af flokken mod andre artsfæller og andre arter f.eks. andre større rovdyr som jærv og bjørn.

Noget af denne adfærd, kan vi godt genkende hos vores tamhunde. Fødeforsvar er nævnt ovenfor, men vi oplever det også somme tider ved hundekurven. Nogle hunde kan ikke lide, at fremmede hunde og i enkelte tilfælde også mennesker kommer for tæt på, når den slapper af i kurven. Derfor skal fremmede være varsomme med at nærme sig hunden i kurve, for kurven er dens helle.

De fleste af os har sikkert også oplevet hunde, som på jagt forsvarer jagtbyttet. Fasanen, som lige er apporteret eller et stykke råvildt, som hunden har opsporet og aflivet.

Hos tamhunde ses de forskellige zoneforsvar dog ret sjældent, og det er fordi, det i forhold til at være ”menneskets bedste ven” er ret uhensigtsmæssig med disse forsvarszoner. Derfor har vi gennem generationer stort set bortavlet egenskaben, så vi undgår problemer i forhold til andre hunde og mennesker. Og sådan som vi de seneste 75 år har indrettet i en ”ligusterhæk-kultur”, hvor børn løber frit omkring og leger, kan vi slet ikke have aggressive hunde.

Derfor medfører selv det mindste tegn på aggressivitet på prøver og udstillinger også automatisk diskvalifikation.

INTELLIGENS OG INDLÆRING

Somme tider sætter vi lighedstegn ved intelligens og evnen til at indlære, og vi måler almideligvis dyrs intelligens ved at se, hvor hurtigt de kan løse opgaver, men glemmer ofte, hvordan dyr lærer og hvem de lærer af. For mange år siden lavede man et forsøg med en flok chimpanser, hvor man lærte et meget ungt flokmedlem at lukke en kasse op og fremtage en banan. Hver gang den fik fat i en banan, blev den taget af en de andre flokmedlemmer, og alle ventede kun på, at den lille igen skulle lukke op for godterne. Så lærte man floklederen at lukke kassen op, og vupti. Nu kunne hele flokken plud-

selig lukke kassen op. Lederen havde jo lært dem det.

For ulve og hunde begynder læringen ret tidlig med den meget vigtige artsidentificering. Den ligger fra hvalpene er ca. tre uger gamle, til de er ca. syv uger. Den anden vigtige periode er socialiseringsperioden, som også begynder fra hvalpen er ca. tre uger til den er ca. 10 uger. Det er vigtigt at hvalpen er i disse perioder er meget sammen med artsfæller, hvalpe, tæven eller andre voksne individer, så den ikke får problemer med at identificere sig som hund/ulv og senere kan fungere ordentlig som hund eller ulv. Det ser dog ud til, at disse perioder er kortere for ulve, antagelig på grund af ulvehvalpes medførte skyhed, når begynder at komme ud af hulen.

Det er derfor indlysende, at når vi overtager en hvalp på otte uger, så skal vi fortsætte socialiseringsprocessen, hvor tæven slap. Det er også socialiseringsperioden, hundehvalpe har meget brug for menneskelig kontakt i mange forskellige former. Via disse kontakter socialiseres hunden også på mennesker, så den senere kan blive en god familie hund og kommende jagtkammerat.

Men hvordan lærer ulv og hund? Nyere forskning viser, at ulve tilsyneladende lærer

betydelig hurtigere end hunde. Det kræver dog, at ulven hele tiden opnår et eller andet positivt resultat (f. eks. føde) ved at gå i gang med at løse opgaven. Hvis ulven ikke hurtigt opnår et resultat, mister den lysten og går fra opgaven.

Hunden derimod kan vi få til at blive ved og ved med at arbejde med en opgave, til den har indlært øvelsen og kan løse den hver gang. Det kan f. eks. være at apportere eller udrede et schweiss-spor. Vi kan altså på grund af domesticeringen blive ved med træne og arbejde med hunden, selv om det kan tage lang tid.

OPDRAGELSE AF HUND

Men hvordan kan vi bruge vores viden om ulven i forhold til vores jagthund henne i hundekurven? For det første kan vi bruge det til at forstå vores hund bedre, og derfor prøve at sætte os ind i dens tankegang og adfærdsmønster.

Hvis hunden tilsyneladende ikke opfatter os som en del af en hundeflok, og dermed heller ikke som leder af flokken, kan vi umidelbart ikke bruge lederrollen som redskab nummer 1, vi må anvende andre muligheder, og her er det hundens domesticering kommer ind. ”Ulven” er gjort tam, og gennem årtusinder er denne egenskab blevet forstærket, så hunden i dag er udstyret med enorm stor lyst til at følge sit menneske og arbejde sammen med det. Det kræver selvfølgelig, at hunden er blevet ordentlig socialiseret på mennesker som beskrevet i det foregående afsnit.

Vi skal prøve at sætte os ind i hundens tankegang. Vi skal være spændende at være sammen med, og så skal vi være venlige samtidig med, at vi er bestemte og konsekvente, for i hundens hjerne er der nemlig kun to knapper plus og minus, og det er ud fra de to knapper hunden lærer. Bliver hjernen fyldt op af for mange tryk på minus-knappen er der ikke tilstrækkelig plads til de positive oplevelser, og den kan

ikke selv - som vi mennesker - trykke på delete og fjerne de negative oplevelser.

Et par eksempler: Man beder hunden gå hen i sin kurv. Efter et par minutter er den tilbage under spisebordet. Det gentager sig et par gange. Hvad har hunden lært? At den ikke behøver gå hen i kurven. Hvalpen er ved at lære indkald på fløjte. Her er det vigtigt, man i hele indlæringen kun fløjter, når man er sikker på, hunden vil komme. Ellers lærer den blot, at fløjte ikke betyder noget. Modsat vil dens hjerne hurtigt koble fløjtelyd og hjem til fører som noget selvfølgeligt (betinget refleks Pavlov 1849-1936).

Et tredje eksempel er apportering. Det går egentlig fint, og hvalpen får megen ros og klap, hver gang den har afleveret emnet. Men pludselig begynder den at spytte ud et par meget før, den når hen til føreren. Hvorfor? Hunden tænker: Mit menneske bliver glad, når jeg spytter ud og klapper mig, altså jo før jeg spytter ud, jo før bliver mit menneske glad. Hvis man i stedet roser den, medens den sidder med emnet, og blot siger tak uden yderligere, lærer hunden hurtigt, hvad det er, man gerne vil have den til.

Og så er der lige de situationer, hvor man er nødt til at korrigere uønsket adfærd, nøjagtigt som det sker i hundenes og ulvenes verden. Det skal være i situationen – hunden kan ikke associere til en hændelse, der bare ligger få minutter tilbage, og så skal man huske det med plus og minus. Venlighed, så snart hunden ”beder om godt vejr” og ingen efterfølgende surhed. Det er en menneskelig egenskab, som ikke findes i hundens hjerne.

Efter mere end 65 år med jagthunde er jeg dog, på trods af hvad forskerne mener, overbevist om, at hvis man forstår hunden og dens adfærd og kan anvende hundens sprog, så virker det også, når man en gang

imellem leger ulve- eller hundemor, og hunden forstår det.

Det kan også godt være, at man lidt oftere skal træde i ulve- eller hundemors sted over for en stående jagthund, for den har modsat mange andre hunderacer, lige som ulven en stor mængde jagtlyst eller drift indbygget i baghovedet

Og så har hunden måske alligevel det hele med fra ulven, ligesom når den skal gå fire gange rundt om sig selv, inden den lægger sig (træder græs ned). Nyere forskning viser nemlig, at hvis man træner voksne ulve til forskellige aktiviteter og til at løse opgaver, så opstår der mellem ulven og træneren bånd, der minder meget om de bånd, der er mellem os og vores jagthunde.

KILDER:

Dus med din hund. E. Trumler (1975) Ulv! Dyret – myten – femtiden. Niels Hein (2015) Hundes og ulves adfærd. Freddy Worm Christiansen (2007) Ulvestatus. Netnatur (2024)

Voksne, intensivt socialiserede ulve viser træk ved tilknytningsadfærd til deres handler. Videnskabelig rapport. Rita Lenkei, Dóra Újváry, Viktoria Bakos og Tamás Faragó. (2020)

Valg til Dansk Kennel Klubs bestyrelse... BRUG DIN STEMMERET!

Der er valg til DKKs bestyrelse og der har vi en kandidat, Hanne Theilgaard, som vi opfordre vores medlemmer til at stemme på.

HANNE THEILGAARD:

Hvem er jeg og hvad vil jeg gerne bidrage med i DKK’s bestyrelse?

Jeg er 54 år og ud af en familie, hvor jagt og jagthunde altid har været en naturlig del af tilværelsen. Min far foretrak den engelske springer spaniel som jagthund, mens jeg selv fik min store interesse for den stående jagthund fra mine farfar, der forærede mig en engelske setter, da jeg var helt ung.

Med den fik jeg mine første erfaringer med markprøvesporten og sneppejagt i de vestjyske plantager. Efter en årrække i Allerød, er min mand og jeg nu bosat i Brorfelde syd for Holbæk. Det har givet mere plads til interessen for hunde og direkte adgang til mark og skov.

Jeg synes, at den stående jagthund er en meget alsidig jagtkammerat, der forstår at tilpasse sig terrænet og dagens opgave. Den er fantastisk at opleve på de åbne vidder herhjemme eller på fjeldet nordpå, men også når den “går igennem” på en

BESTYRELSESVALG 2025 TIL DKK

1. Afholdes i henhold til DKK´s love § 18.

i2. Bestyrelse består af tre medlemmer valgt af jagthundegrupperne, et medlem valgt af brugshundegruppen og to medlemmer valgt af de øvrige grupper.

3. I septemberudgaven af DKK´s medlemsblad “Hunden” indkaldes forslag til medlemmer.

4. Forslag skal være DKK´s kontor i hænde senest 31. oktober 2024

5. Afstemningen foregår – for første gang – elektronisk - mere info senere!

6. Stemme skal afgives senest 15. januar 2025.

mindre remisejagt eller jager i skoven efter snepper og fasaner.

Selvom mange anskaffer sig en jagthund med dens brugsegenskaber og smukke eksteriør for øje, er de fleste hunde i lige så høj grad familiehunde. Vi bruger utallige timer på dressur og træning, og forsøger at få alle egenskaber til at gå op i en højere enhed. En helt grundlæggende forudsætning for at det lykkes er dog, at hundenes

mentale og fysiske sundhed er i orden, hvorfor et seriøst avlsarbejde er af største vigtighed. Samtidig skal vi værdsætte den enkelte races særpræg, for kun derved kan vi fremtidssikre vores racer.

Efter i mange år at have nydt godt af det store frivillige arbejde, der lægges i specialklubberne, enten som deltager på markog apporteringsprøver eller på udstillinger min mine hunde, vil jeg gerne give noget

“...jeg vil gerne fortsætte det gode samarbejde, vi har mellemjagthundenes specialklubberogDKK...”

tilbage. I 2023 blev jeg valgt ind i Engelsk Setter Klubs bestyrelse, hvor jeg sidder som kasserer.

Som repræsentant for de stående jagthunde, vil jeg gerne fortsætte det gode samarbejde, vi har mellem jagthundenes specialklubber og DKK, så vi får de bedste vilkår for fortsat at udvikle vores klubber og samarbejdet i SJD. Samtidig er det vigtigt at varetage og formidle vores interesse for

jagt og jagthunde ved at være til stede i DKK, der som overordnet organisation har omkring 30.000 medlemmer, og dermed have den bedste mulighed for at få indflydelse.

Antallet af stambogsførte stående hunde har i en årrække ligget nogenlunde konstant på omkring 1600 hunde; vi har alle et ansvar for at markedsføre den stående jagthund, som den fantastiske brugs-

og familiehund, den er, ved at vise vores smukke og veldresserede hunde frem på udstilling, markprøve eller når naboen inviterer på jagt, for derved at udbrede kendskabet og begejstringen for den, hver gang lejligheden byder sig.

To spiller ud

To vidt forskellige personer giver her deres bud på vores arbejde med den stående jagthund før, nu og i fremtiden.

Der tales meget om, at vi mangler unge mennesker i arbejdet med den stående jagthund. Derfor har jagthunden sat to vidt forskellige personer stævne en af de sidste majdage, hvor der summer af sol over engen, til en snak om deres personlige oplevelser, deres forventninger og forslag til løsninger. De to er på alle parametre forskellige køn, alder, valg af race, erfaring mm, og deres forventninger er også for-

skellige, men de er enige om, at det måske slet ikke står så galt til, hvis blot klubberne justerer lidt og tør tænke i nye baner. Og så skal de unge og nye blive bedre til at bede de erfarne om hjælp.

DEN UNGE

Iben Rønhoff er 21 år og har Kleiner Münsterländer. Hun er vokset op med hunde og har fra en tidlig alder deltaget på prøver

og været med på jagt. Hun har på grund af uddannelse haft nogle års pause, men har nu fået ny hund og har taget jagttegn.

DEN GAMLE

Jan Andreasen er 69 år og har Engelsk Setter. Hans daværende svigerfar, som var en markant skikkelse i og mangeårig formand for Engelsk Setter Klub bad ham føre en hund på prøve i 1976, og siden er det gået

slag i slag. Jan har vundet mange prøver i ind- og udland og har i mange år også rygtet hvervet som markprøvedommer. Han er en erfaren jæger.

ER DET SVÆRT AT KOMME IND I MILJØET?

Nye hundeførere har somme tider følt det lidt vanskeligt at blive en del af den etablerede jagthundeverden, men på det punkt er såvel Iben som Jan måske lidt atypiske, fordi de havde kendte personer til at ”gå foran”. - Jeg synes faktisk også, jeg fik god hjælp af de erfarne, fortæller Jan, og når man så vinder ret hurtigt og markerer sig ved at opnå gode resultater, så opstår der også en naturlig respekt, tilføjer han.

Men Jan husker også, at han faktisk var lidt forundret over, hvor godt det gik, for som han siger: - Jeg havde ikke en pind forstand på det, da jeg begyndte.

Iben har oplevet, at hendes forventninger til fulde blev indfriet. Den etablerede del af hundeførerskaren tog godt i mod hende. Hun konstaterer også, at der nu er flere unge og flere kvindelige hundeførere end tidligere. Det giver nok en lidt anden kommunikationsform og en lidt anden måde at gribe tingene an på. - Det giver et mere differentieret syn på hundeopdragelse, siger hun. Kvinder en nok knap så kontante som mænd, og gør tingene lidt anderledes.

førerne. Ro i opflugt, apporteringsindlæring, ringtræning mm. - Jeg tror, siger hun, at rigtig mange hundeejere slet og ret mangler redskaber for at lykkes med deres hund.

Hun vil også gerne have, at de nye hundeejere bliver bedre klædt på, når de skal ud og købe hund, og her kunne man i klubberne måske arrangere temaaftener eller kurser om det emne.

“Hvisjagtmedstående hundogsåernogetvore børnebørnskalopleve, såmåvimåskepåalle planerblivedygtigere”

Iben har oplevet, at der er sket store ændringer i det tidligere så mandsdominerede jagthundearbejde. Hun synes at folk generelt gerne vil snakke. Hun er helt enig med Jan i, at har man en hund, der kan noget, så ”stiger man i graderne”. - En ting, som har undret mig, siger Iben, er, at jeg har mødet en del hundeejere, der træner helt vildt. De kan stort set ikke få nok, og hunden får aldrig hvile. Jeg tror, det kan give bagslag, tilføjer hun.

Snakken går om hunde og træning, og også om de forventninger, man havde til miljøet og arbejdet med de stående hunde. - Jeg synes, det er et miljø, hvor man stort set kan komme og gå, som det passer en, så derfor ved jeg ikke rigtig, hvilke forventninger jeg havde eller har, forklarer Jan. Han tilføjer, at han også har prøvet at komme tilbage efter flere års pause, da lysten pludselig forsvandt, fordi en af han allerbedste hunde blev kørt ned. - Jeg synes, det var fint at komme tilbage, siger han, og jeg oplevede at mange glædede sig over, at jeg var med igen.

MEN HVAD MED FREMTIDEN

Det er ingen hemmelighed, at flere klubber har problemer med medlemstallet, og der mange steder er faldende deltagerantal til prøver, udstillinger og arrangementer. Skal vi blot vente på at uddø, eller skal vi prøve at gøre noget ved det? Er der værktøjer, som kan tages i anvendelse, så udviklingen kan vendes?

Jan vil gerne, at der kan være plads til alle, uanset hvilken interesse man har i hundearbejdet. Han synes, at der i hvert fald tidligere har været set skævt, til de hundeejere, der primært gik op i eksteriør. - Jeg synes simpelthen der i klubberne bør være plads til alle interesser, forklarer han og tilføjer: Og så er vi nødt til at få sat familierne i centrum, hvis vi vil noget med fremtiden. Det hele skal ikke kun være på ”fars” præmisser.

Iben har i flere år arrangeret forskellige hundekurser sammen med sin mor, og hun vil meget gerne forskellighedsprincippet. Derfor kunne hun godt tænke sig, at man lavede en lang række delkurser for hunde-

På et punkt er Iben og Jan meget enige. Mange hunde mangler opdragelse. De er helt på linje og synes, det ville være et stort gode for alle, hvis hundene var ordentlig opdraget og trænet, inden de stiller på prøve.Man skal simpelthen tage sig tid til at få hunden i orden, inden man starter, siger Iben.

Snakken går om hunde og prøver og om de tiltag, man har sat i gang i den kontinentale lejr, et forsøg på at tilpasse sig den virkelighed, vi lever i. Og så kommer Jan med en idé, som nok kan give anledning til megen diskussion blandt ejerne af de engelske racer. - Jeg har tænkt på, om tiden ikke er inde til, at SJD skal lave to forskellige prøvesæt, siger han. Der skal være et, som vi kender det i dag, for dem som elsker sporten. Men så skal der være et andet, som mere går på at vise de færdigheder hos hunden, som vi har brug for på praktisk jagt. Jan er helt overbevist om, at hvis den nye jæger vælger en setter, en pointer eller en Breton, har han/hun først og fremmest brug for en god familiehund og en jagthund, der er tilpasset nutidens jagtformer.

NY SÆSON STÅR FOR DØREN

Når disse linjer læses, er der næppe mere end en måneds tid til, at vi igen kan træne på marken, snart efter begynder prøverne, og om blot halvanden måned går den nye jagtsæson ind. Søren Kirkegaard sagde engang, at forventningens glæde er den største. Men hvilke forventninger har to så forskellige hundeførere og jægere til den nye sæson?

- Jeg håber først og fremmest, at jeg kan få søget og fuglearbejdet i orden med min

“Deungeognyeskalblive bedretilathenvendesig ogopsøgehjælpen.Hvis degørdet,vildeogsåfå hjælp”

unge hund, forklarer Iben. Det vil være fantastisk dejligt og grundlaget for, at jeg kan komme på jagt med den. Det vil da være dejligt at høste lidt anerkendelse fra ældre jægere, tilføjer hun.

Jan har tilsyneladende ikke de store ambitioner, men han har jo også prøvet så meget, og så dog. Han har en problemhund – hentet i Ukraine, hvor han er kommet meget igennem mange år. Han fik den, da den var syv måneder gammel, og da var den opdragelsesmæssig fuldstændig rå. - Den vil jeg faktisk gerne have i orden, siger han, men jeg ved, det bliver svært.

Den gamle hund har han ikke det store behov for at stille med, men han skal dømme et par prøver, og så vil han gerne være med til at arrangere en af de nye forsøgsvinderklasser. - Jeg synes det er spændende, når nogen vil prøve noget nyt og udvikle, siger han, og vil man have indflydelse, er man nødt til at være med og se på det hele med positive øjne, tilføjer han.

Når det gælder jagt, er Jan måske ikke så meget afsted, som man skulle tro, selv om han har rigtig gode jagtmuligheder. Han mener det sådan cirka er hver anden weekend, men naturligvis skal han på jagt. - Det er jo det, jeg har hundene til og det, de er beregnet til, siger han.

Jan går faktisk mest på jagt for at få mad. Hans holdning er lidt ligesom i Tv-programmet Nak og æd. - Jeg skyder til gryden, siger han og tilføjer: f.eks. skyder jeg kun et stykke råvildt, hvis jeg har brug for det. Endelig synes han heller ikke, han rigtig har brug for jagten i januar. - Her vil jeg faktisk hellere træne hund, supplerer han.

For Iben er der lige nogle ting, som skal klares inden jagttiden. Hun er vant til at komme meget med på jagt som hundefører, men hun har først for nylig fået jagttegn, og derfor skal haglskydeprøven lige i hus, inden hun kan tage geværet i hånd. - Jeg vil rigtig gerne prøve at fælde en fugl for min hund, så det drømmer jeg om vil ske i den kommende jagtsæson, siger hun.

KAN MAN BLIVE DYGTIGERE?

Hvis jagt med stående hund også er noget vore børnebørn skal opleve, så må vi måske på alle planer blive dygtigere. Men

hvad er det, vi skal være dygtigere til, hvis kommende jægergenerationer også skal opleve den unge hund snurre rundt og tage sin første stand for et par høns, medens lærken hænger under den lyseblå marts himmel?

Der kan man måske passende begynde med sig selv og stille sig det spørgsmål, om der f.eks. er noget, man gerne selv vil blive bedre til. I følge Gummi Tarzan er vi alle sammen gode til noget, men selv om man er god til noget, kan man godt blive dygtigere. Og er man dygtig til noget, vil det automatisk tiltrække andres opmærksomhed.

Iben er ikke i tvivl om, hvad hun gerne vil blive bedre til. Hun vil gerne blive bedre i lederrollen over for hunden. - Jeg vil gerne blive bedre til at forstå min hund, så jeg bedre kan læse den og dermed også blive dygtigere til at hjælp og vejlede den, forklarer hun.

Og her falder Jan ind: - Der er faktisk mange hundeførere, som ikke kan se på hunden, hvornår den beder om hjælp, siger han. Derfor kommer mange korrigeringer eller hjælpesignaler for sent eller forkert, tilføjer han. Han forklarer, at hvis man er god til det, vil hunden altid være opmærksom på en og søge den nødvendige hjælp. Mange kunne efter Jans opfattelse blive langt bedre til at kommunikere med deres hunde, og her var måske et oplagt kursusemne for fremtiden. Ellers vil Jan gerne i fremtiden have mere tid til træning af og prøvedeltagelse med sine hunde. Det er så et spørgsmål om en prioritering i forhold til den lille virksomhed, han stadig driver.

Men hvad kan vi gøre for at trække nye til. Iben Rønhoff og Jan Andreasen, der står hvert sit sted i hundearbejdet er dog helt enige om, at uden nye og unge medlemmer i klubberne er der ingen fremtid. De er også enige om, at de unge mennesker er der og sådan set gerne vil være med, men hvad så?

Her bør vi efter begges mening være bedre til at tage os af nye hundeejere, bl.a. fordi rigtig mange i dag ikke har den oplæring og viden i bagagen, som de selv har fået med, men de synes faktisk også, at rigtig mange af de gamle og erfarne hundeførere gerne

vil videregive deres viden og erfaring, og de vil rigtig gerne hjælpe de nye.

Til gengæld siger de også samstemmende, at de unge og nye skal være langt bedre til at opsøge hjælpen. De skal blive bedre til at spørge. De skal blive bedre til at henvende sig og opsøge hjælpen. Hvis de gør det, vil de også få hjælp, og på den måde få langt større glæde af den hund, de nu har anskaffet sig.

Det er nok rigtigt. Skal vi nå et resultat, kræver det en indsats af såvel klubber, de etablerede hundefører og de nye. Ingen ting kommer af sig selv – kun lommeuld.

Kommer vi på de rigtige tidspunkter?

Når vi som jægere eller hundesportsfolk skal ud i landdskabet og finde enten fasaner eller agerhøns, ved vi udmærket hvor vi skal lede - ellers så kender vi en der gør. Det ændrer sig fra måned til måned, og vi følger med alt efter vejr, vind og terræn.

Men bliver vi farvet af, hvor vi finder fuglene i for- og efteråret, i forhold til hvad vi tror, der er bedst for vildtet?

Hvor meget vigtigere er det egentlig, at biotopen understøtter visse faser af agerhønens liv frem for andre?

Det er almindelig god skik at kende sin besøgstid. Det samme gælder os hundeførere, men giver det et skævt billede af, hvad der egentlig betyder noget ift. agerhønens bestandstilvækst?

Hvilken hundefører dirrer det ikke i, ved at se en støvlehøj raps i martssolen, eller en beskidt roemark i september?

Men gør de overhovedet noget godt for bestanden?

AGERHØNENS ÅR

Tidligere har vi dykket ned i de forskellige dødelighedsrater en agerhøne gennemgår hen over året i artiklen “hvad nytter”.

Agerhønen danner par hvert forår, og det køn med færrest individer er en begrænsning for antallet af par. Når man måler dødelighed, er man derfor oftest interesseret i hønernes overlevelse.

Af skemaet ses det, at den periode vi holder os væk (sommer) så klart er den periode,

Danmark - 35% Høner, Danmark - 50%, kyllinger 50-60% Varierer efter jagttryk, vejr og habitat kontra prædationstryk.

Danmark - 48-61%

Tyskland - 20% Høner, Tyskland 50%, kyllinger 62% Frankrig - 31%

Høner, Frankrig - 50%, kyllinger 60%

Tjekkiet, kyllinger - 65-50%

England, Kyllinger - 70%

Herover ses dødsraterne skematisk, med lande de er fundet i.

det er mest vigtigt, at biotopen understøtter agerhønsenes behov. Her halveres årets tilskrivning af kyllinger op til to gange. Først gennem at hønerne præderes, og herefter de kyllinger der så rent faktisk klækker.

Når vi går som hundeførere er vi sjældent i tvivl om hvor vi skal finde hønsene, og hvor der er “godt”, men lad os regne blot tre måneder frem, hvordan ser fx rapsmarkerne så ud?

SOMMERBIOTOPEN

Sommerbiotopen er dels en redebiotop, kyllingebiotop, og den altafgørende faktor for bestandstlvæksten. Redebiotopens placering og udformning er særdeles vigtig, da prædationsraten er set i Tyskland, næsten at fordoble hvis den laves

som mange af vores vildtstriber i Danmark - nemlig under 15 meter bred.

I de smalle biotoper blev 62% taget, hvor der kun blev taget 24% i dem over 15 meter. For at hønerne vil vælge en biotop som redebiotop, skal den være tilgængelig tidligt på året, allerede der hvor de parrer sig ud. Redebiotopen er dækkende med forskellige lange græsser og gerne med mindre enkeltstående buske.

Kyllingebiotopen er en anden sag. Den skal være lysåben, varm, lav, blomstrende og insektrig.

Det er vigtigt at solens stråler kan nå jorden, når kyllingerne er helt små, hvilket er omkring skt. Hans og en måned frem.

Entæt,langhåretbredbiotop. Glimrenderedebiotop!

Her er det de færreste der vandrer rundt i terrænet, måske med undtagelse af bukkejægerne, der skal ud en lun sommeraften, men det er her det er allervigtigst at biotoperne står som de skal!

Forskelligartethed er nøgleordet, da kyllingerne nogle dage kan have brug for dækning, og andre dage kan have brug for solens stråler.

Dertil er agerhønen ikke en fugl, der bevæger sig meget. Derfor må den have alle elementer til at understøtte sin livscyklus inden for en vis rækkevidde. Det betyder at agerlandet som helhed skal forbedres som habitat, før man kan forvente, at det giver flere høns på den lange bane. Det kommer ikke hele områdets bestand til gode, at koncentrere etableringen af fx brak i ét område. Det gavner kun enkelte individer.

Køntlandskab.Manfindertitrugendeagerhønsi kornafgrøder,mendererlangtudtiletsprøjtespor, gennemdentætteafgrødefordesmåskabninger,og hvormegetsolkommerdernedikyllingehøjdeher?

Nattesæde fra Agerhønepar med kyllinger. Nattesæde i Vinterhvede er ikke unormalt, men ligger ofte ganske kort inde fra et sprøjtespor - let at afsøge for en ræv!

KONKLUSION

Først og fremmest vil jeg tillade mig at konkludere, at den misforståelse, der eventuelt måtte være, har bund i godt jagthåndværk - nemlig at ynglende vildt skal have fred! Dog skal vi også skabe de rette forhold til dem i denne periode.

Man skal have for øje, når man skal forsøge at forvalte sit terræn, at sommmerbiotopen, for kyllingernes vedkommende, først skal stå klar ved klækningen, og at denne skal være en gennemgående varm biotop, dvs. ikke for tæt og høj. Det kan være svært at ramme, derfor skal vi ud og se terrænet når det gælder, nemlig omkrin skt. hans.

Vi kan desuden øge antallet af høner der bringer kuld på benene, ved at sikre en god bred redebiotop fremfor en smal. Når hønsene vælger redebiotop er det når landskabet ellers er i nyomlagt, hvorfor det ofte er i vintersæd - denne er ikke nødvendigvis det bedste gemmested når vi når for-sommer, og sjældent heller en god kyllingebiotop, og er der sådan en i nærheden?

Ny redaktør til bladet Jagthunden, SJD’s hjemmeside og Facebook-side

Da den nuværende redaktør af Jagthunden har valgt at stoppe med årets udgang, søger SJD en ny redaktør til varetagelse af denne funktion, samt SJD’s hjemmeside og Facebook. Der er således tale om 3 enkeltstående aktiviteter, der dog på flere punkter vedrører det samme.

Jagthunden, der er SJD’s medlemsblad, udkommer 5 gange årligt i et oplag på ca. 20.000 og er et blad på 68 sider pr. udgave.

Om opgaven:

Primære opgaven vedr. Jagthunden omfatter

Ud over kontakt til og samarbejde med specialklubberne og skribenter følgende specifikke opgaver:

1. Redigere og klargøre bladet til trykning og distribution i samarbejde med det valgte trykkeri og distributør.

2. Kontakten til bladets trykkeri og distributør samt foretage en løbende vurdering af pris / ydelse.

3. Indsamle stof og skrive artikler til Jagthunden og SJD’s hjemmeside.

4. Tegne annoncer til Jagthunden efter et lagt budget.

5. Samarbejde med en stab af skribenter, fotografer, annonceansvarlige m.m.

6. Varetage kontakten til klubredaktørerne, samt vejlede og inspirere disse i deres arbejde.

7. Redigering og klargøring til trykning udføres ved anvendelse af programmerne Adobe InDesign og Photoshop.

Primære opgaver vedr. SJD’s hjemmeside/portal og Facebook side omfatter:

1. Drifte, redigere og vedligeholde portalen, herunder:

a. Sikre, at der på portalen til enhver tid findes de oplysninger, formularer,

skemaer m.v. som er vedtaget af SJD’s bestyrelse.

b. Sørge for at nyheder og tilsendte meddelelser uploades uden ophold.

c. Sikre at logoer/reklamer for SJD’s annoncører findes på portalen.

d. Drifte og redigere SJD’s Facebook portalen med det formål at SJD er til stede på de sociale medier.

e. Uploade relevante informationer på Facebook portalen.

f. Fungere som SJD’s ”filter” for at de artikler, indlæg m.v. som bringes er af en lødighed på linje med arbejdet og formålet i SJD.

2. Redaktøren af de tre opgaver er ikke økonomisk ansvarlig for driften af de ovenfor nævnte aktiviteter, men skal informere SJD’s formmandsskab om nødvendige tiltag og/eller ændringer i den daglige drift der kan medføre omkostninger -forud for aktivering af disse. Eventuelle øvrige udgifter skal godkendes af SJD’s formandskab før disse aktiveres.

3. Regnskab for aktiviteterne føres af SJD’s kasserer i henhold til den gældende kontoplan. Alle omkostningsbilag m.v. skal sendes direkte til kassereren. Der udarbejdes budget i samarbejde med kassereren, hvilket forelægges SJD’s bestyrelse til godkendelse på november mødet i året forud for det aktuelle driftsår.

Profil:

Vi forestiller os en ansøger, der har viden om og erfaring fra jagt med stående hund, de forskellige prøveformer samt organisationerne i relation til SJD og den stående jagthund.

Den rette person skal kunne favne arbejdet med den stående jagthund bredt og lave – eller iværksætte relevante reportager, temaartikler, portrætter m.v. i samarbejde med de tilknyttede

skribenter og specialklubbernes redaktører.

Vi forudsætter evnen til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt i et enkelt og letforståeligt sprog, samt erfaring med og/eller kendskab til udviklingen i såvel det trykte medie som de sociale medier, så vi til enhver tid har et tidssvarende mediebillede.

Mest af alt er det vigtigt, at man brænder for sagen og har et budskab at bringe! Honorar aftales individuelt inden for den af SJD fastlagte ramme.

Ovennævnte stillinger kan søges samlet eller enkeltvis.

Har du interesse i ovennævnte bedes du sende en ansøgning senest 1. november 2024 til formand for SJD René Ahm Hansen på formand@sjid. dk – der tillige kan kontaktes på mobil 60677778 for besvarelse af eventuelle spørgsmål i relation til opgaven.

Du kan se mere om SJD på vor hjemmeside - www.SJID.DK

UDSÆTNINGSFORLIGET Udspil fra SJD

Det tidligere omtalte udsætningsforlig (se artikelen på side 18-23 i Jagthunden 05, oktober 2023) vil få store konsekvenser for, om hundefolket fortsat kan arbejde med udsætning af agerhøns. Vi er som organisation måske dem, som i Danmark arbejder mest for at fremme bestanden af agerhøns, og derfor er vi også nødt til at gå ind i kampen og komme med vores input og udspil til, hvordan et sådan forlig kan se ud eller, i det mindste, bør tage hensyn til.

Vi har som organisation anmodet miljøudvalget, om at få lov til at foretræde for at fremlægge vores synspunkter. Vores anmodning blev modtaget med åbenhed og vi blev budt velkommen. Herunder kan du læse vores anmodning, som blev adgangsbilletten til at få en fod indenfor døren på Christiansborg. Efterfølgende kan du læse vores supplement til Vildtforvaltningsrådets anbefalinger, som blev forelagt miljøministeren...

Besøg på Christiansborg den 28. august, fra højre: Formand for SJD, René Ahm Hansen, Emil Busk Andersen samt Jens Toft, formand og repræsentant for udvalget for markvildt og natur.

ANMODNING OM FORTRÆDE:

Kære Miljøudvalg, På vegne af Organisationen for Stående Jagthunde i Danmark (SJD) ønsker vi at anmode om foretræde vedrørende det kommende udsætningsforlig, især med fokus på udsætning af agerhøns. Her er vores, tanker, bekymringer og forslag:

1. Udsætning af Agerhøns: Vi opfordrer til at prioritere udsætning af agerhøns som en selvstændig del af forliget og altså ikke sidestillet med fasaner. Dette kan begrundes i antallet af registrerede udsatte fugle i 2023 – 1.041.189 fasaner mod kun 8.599 agerhøns. Samme billede kommer også til udtryk i afskydningstallene. Ydermere er agerhønen en oprindeligt hjemmehørende art, modsat fasanen.

2. Vi frygter grundlæggende for Agerhønens udryddelse, som vi har set det med urfuglen på den jyske hede tilbage i firserne. Uden det store arbejde almindelige jægere igennem årtier har gjort for agerhønen med udsætning og etablering af levesteder er det vores vurderinger at agerhønen ville have været udryddelsestruet.

3. Agerhønen som kulturfugl: Agerhønen er en værdifuld dansk kulturfugl og spiller en vigtig rolle i vores økosystem. Agerhønen har dybe rødder i dansk kultur og historie. Den er ikke blot et jagtligt bytte, men også en del af vores nationale arv. Vi opfordrer til at beskytte agerhønen og dens levesteder.

4. Jagten med stående hund: Det er en gammel ”kulturbærende” jagtform. (Fornemt beskrevet i dansk litteratur: St. Steensen Blicher, Vilhelm Dinesen, Martin A. Hansen m.fl.). Det er en jagtform, der ofte praktiseres af en enkelt eller få jægere med en eller to hunde. Og udbyttet er tilsvarende af beskeden størrelse. Den æstetiske nydelse og fascinationen af den stående jagthunds arbejde prioriteres af jagtens udøvere mindst lige så højt som udbyttet af vildt.

5. Biotopforbedringer: Jægerne og de stående jagthundefolk har en afgørende betydning for biotopforbedringer. Vi opfordrer til at anerkende jægernes motivation for at forbedre biotoperne. Det er ikke kun en pligt, men også en passion for at bevare naturen og dens mangfoldighed. Vi foreslår, at der lægges vægt på incitamenter til jægere for at skabe bedre levesteder for agerhøns og andre vilde fugle.

6. Forenklet Registrering: For at øge sporbarheden og gennemsigtigheden i udsætningen, bør registreringen af udsatte agerhøns forenkles. Dette vil medvirke til en øget registrering og vil dermed bidrage til bedre forvaltning og bevarelse.

7. Folkelig og politisk opbakning: Det er vores antagelse at småudsætninger af Agerhøns, og tilhørende biotopforbedrende tiltag, med det primære formål at sikre en oprindelig dansk og naturligt hjemmehørende fugleart i det danske kulturlandskab, vil nyde en betydelig folkelig opbakning – også på sigt.

8. Forskning og Vidensgrundlag: Der mangler grundforskning på området for agerhøns og deres indvirkning på miljøet i Danmark, samt betydningen af udsætning. Vi opfordrer til investering i videnskabelige undersøgelser for at informere fremtidige beslutninger.

9. Og det kan ikke understreges stærkt nok, at vi er bevidste om, at samarbejdet med landbruget, ornitologer, biavlere m.fl. er både selvfølgeligt og helt nødvendigt.

Vi takker for muligheden for at afgive vores synspunkter, som vi meget gerne vil uddybe yderligere for Miljøudvalget ved et foretræde og komme med konkret handlingsforslag. Vi ser frem til en konstruktiv dialog omkring et kommende udsætningsforlig.

Med venlig hilsen,

Organisationen for Stående Jagthunde i Danmark (SJD)

På bestyrelsens vegne

Med venlig hilsen

René Ahm Hansen

Formand for SJD

NOTAT TIL FORTRÆDE FOR MILJØMINISTEREN 28. AUGUST 2024:

Danmarks forpligtigelse til at fremme bestanden af agerhøns i henhold til EU’s krav om naturgenopretning

Supplement til Vildtforvaltningsrådets anbefalinger til miljøministeren om revidering af bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber

Forpligtigelser i henhold til EU-retten Med gældende EU-ret (dir. 2009/147/EF) har Danmark og de øvrige medlemsstater pligt til med de nødvendige foranstaltninger at beskytte bestanden af vilde fugle (herunder agerhøns) og genoprette den i det omfang det er muligt til et niveau, som imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav.

Til trods for at denne forpligtigelse har været gældende i snart 15 år, er det i Danmark ikke lykkedes at stoppe faldet i bestanden af agerhøns, og slet ikke at få den genoprettet til et acceptabelt niveau, der imødekommer de krav man med rimelighed kan stille i lyset af agerhønens betydning for biodiversitet og økosystemet samt dens rolle for bevarelse af dansk kulturarv og historie.

Generelt er det vanskeligt præcist at opgøre bestanden af agerhøns. Alle opgørelser er behæftet med usikkerhed, da bestanden kan fluktuere kraftigt i antal fra år til år. Der er dog ingen tvivl om, at agerhønen overordnet set er gået stærkt tilbage i antal over de sidste 50 år.

Med den nyligt indgået politisk aftale i EU vedrørende forordning om naturgenopretning, er det imidlertid slut med at lade stå til. Det bliver nu et ufravigeligt krav at bringe bestanden af agerhøns i Danmark op på et acceptabelt niveau.

Forordningen sætter kriterier for hvad der kan anses for at være tilstrækkelig kvalitet og kvantitet for agerlandsfugles levesteder (art. 3 stk. 8 og 9). Det

præciseres at der skal etableres levesteder af en beskaffenhed og i et omfang der opfylder agerlandsfugles økologiske krav, så de kan opretholde sig selv på langt sigt som levedygtige i deres naturlige udbredelsesområder. Agerhøns er i forordningen kategoriseret som en af flere almindelige agerlandsfugle, der tjener som en central indikator til vurdering af biodiversitetsstatussen for landbrugsøkosystemet i medlemsstaterne. Derfor vil medlemsstaternes efterlevelse af forordningen blive specifikt kontrolleret efter i hvilken grad de viser tilfredsstillende fremskridt netop i henhold til denne indikator.

Kvantitativt sættes der helt konkrete måltal for hvor meget bestanden skal øges (art. 11, stk. 3). Fordi vores bestand af agerlands-fugle er særligt reduceret i Danmark, bliver vi med forordningen forpligtiget til at øge bestanden med indeks 110 senest i 2030, indeks 120 senest i 2040 og indeks 130 senest i 2050.

Som forordning gælder dens bestemmelser om naturgenopretning direkte i Danmark. Der er altså ikke tale om at bestemmelserne skal implementeres i dansk lovgivning, men om indførelse af nationale tiltag, der gør Danmark i stand til at leve op til de mål som forordningen har fastsat både mht. kvantitet og kvalitet.

De danske regler for udsætning vildt kommer her til at spille en væsentlig rolle for Danmarks mulighed for at leve op til forordningens forpligtigelser om naturgenopretning.

Forud for beslutning i EUregi om naturgenopretning har Vildtforvaltningsrådet på Miljøministerens foranledning fremlagt anbefalinger til revision af reglerne om udsætning af vildt, og herunder udsætning af agerhøns. Vildtforvaltningsrådet har selvsagt ikke kunnet tage højde for det efterfølgende

EU-initiativ, der nu betyder at der kræves særlig opmærksomhed på at indrette reglerne, der gør Danmark i stand til at leve op til kravene om at løfte bestandene af naturlig forekommende agerlandsfugle1

Følgende afsnit vedrører derfor behovet for justering af Vildtforvaltningsrådets oplæg til Miljøministeren, for at sikre at de fremtidige regler for udsætning bidrager positivt til Danmarks bidrag til naturgenopretning, som kræves i henhold til forordningen.

Bemærkninger til Vildtforvaltningsrådets anbefalinger om revidering af regler for udsætning af fuglevildt

Vildtforvaltningsrådets forslag til revidering opretholder identiske regler for udsætning af fasaner og agerhøns.

Eftersom det er en øget bestand af agerhøns og ikke fasaner, der tæller i forhold til Danmarks forpligtigelse i henhold til naturgenopretningsforordningen, er det vigtigt at reglerne for udsætning af agerhøns indrettes efter de faktuelle forhold der relaterer sig til arten. Lige så afgørende er det at reglerne er tilpasset og understøtter dem der i praksis forestår den biotopforbedrende indsats.

I de følgende 6 afsnit peges der på en række forhold der tilsiger at der differentieres imellem regler for agerhøns og fasaner.

1. Udfordringerne for bestandene af de to arter varierer

Bestanden af agerhøns har igennem de seneste mange år været udfordret af strukturændringerne i landbruget. De førhen små enheder med stor diversitet og større spredning af markafgrøder er nu forsvundet med de stadig større brug. Antallet og arealet af småbiotoper er blevet kraftigt reduceret, så mange af agerhønens potentielle rede- og fødesøgningshabitater er forsvundet.

1 Fasaner har sin naturlige udbredelse i Asien og er ført til Europa med henblik på jagt. Agerhøns har derimod sin naturlige oprindelse i Danmark. Agerhønen er den eneste naturlig forekommende agerlandsfugl i Danmark der udsættes, hvilket er en tradition der strækker sig mere end 450 år tilbage. Jagt på fasaner er omfattende og foregår typisk ved klapjagt. Jagt på agerhøns foregår ved brug af stående jagthunde, hvor hunden finder fuglen, tager stand og derefter på kommando rejser fuglen. Omfanget af nedskydning af agerhøns er som følge af denne jagtform meget begrænset.

Et særligt problem er forringet adgang til føde for kyllinger i deres første leveuger samt færre skjul og egnede rede-skjul som følge af de senere landbrugsafgrøder. Det er kritisk for kyllingernes overlevelse og dermed agerhøns-bestanden.

Agerhønen er kendetegnet ved at være en lokal territorie hævdende flok-og standfugl, der ikke spredes over store afstande. Det betyder bl.a. at den ikke af sig selv bevæger sig ind på nye områder, hvor der ikke er agerhøns, selvom der blev udført biotopforbedringer i området. Det kræver altså aktiv udsætning eller flytning til det pågældende habitat.

Agerhønen er endvidere unik ved at den ikke kun hævder territorie i parringssæsonen men også om efteråret, hvor de lever i familieflokke. Den kan i gode sæsoner få mange kyllinger (15-22) og den bliver derfor ikke gammel - maksimalt 4-5 år. Det gør den til den agerlands-fugl, med den absolut korteste levealder. Lærken kan blive 8 år og viben 12 år. Den er derfor også indikator for positive og negative ændringer for agerlandet fugle generelt (jf. naturgenopretningsforordningens metode for monitorering af medlemsstaternes indsats – se afsnit “Forpligtigelser i henhold til EU-retten”).

En anden alvorlig udfordring for bestanden af agerhøns er de senere års klimaforandringer. Den periodisk voldsom nedbør under klækningstidspunktet har vist sig særlig kritisk for kyllingernes overlevelse.

Sammenlignet med fasaner er agerhøns generelt langt mere udfordret af landbrugets strukturændringen i særdeleshed ift. klimaændringerne. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at opstille identiske tidsrammer for udsætning af de to fuglearter.

Reglerne for udsætning generelt og udsætningstiderne i særdeleshed bør være mere fleksible for agerhøns. Herunder bør der for agerhøns etableres regler, hvor det i henhold til dispensation og særlige betingelser gøres muligt at udsætte agerhøns efter den 15. august.

2. Udsætning af agerhøns og indsatsen for biotopforbedringer til fremme af agerhøns-bestanden er underlagt andre forhold, end der gælder for fasaner Udsætning af agerhøns tjener - i modsætning til udsætning af fasaner - i ringe grad jagtinteresser.

For at opnå løft i bestanden, høj overlevelsesgrad og en levevis integreret i naturens egen balance kræver det et stort arbejde af udsætterne af agerhøns.

Udsætningen skal foretages i mindre flokke, der ikke bør være i familie med hinanden, og den skal ske indenfor et stort areal, således at der ikke udsættes flere end 100 agerhøns pr. 100 hektarer. Det indebærer etablering af talrige og mindre biotoper.

Arbejdet med biotopforbedringer og udsætning varetages i vid udstrækning af eller på foranledning af jægere med stående jagthunde. Kredsen af jægere med stående hunde er primært naturforvaltere. Sekundært forestår de udsætning af agerhøns hvor de har udbedret og genskabt biotoper som led i deres naturforvaltning. Dernæst har de rollen som trænere og opdrættere af stående jagthunde for bevarelse af en traditionsrig jagtform, der havde sin storhedstid i begyndelsen og midten af 1800-tallet. Jagt på fuglevildt har en perifer betydning for denne kategori af jægere, hvorfor det er en udbredt praksis frivilligt at afstå fra jagt på agerhøns i områder med små bestande.

Udsætning af og jagt på fasaner adskiller sig markant fra agerhøns.

Fasaner er mere robuste og kan udsættes i skov- og mosearealer. Udsætningen sker i store flokke og de opdrættes i stor skala med jagt som primære formål. Der udsættes årligt mere end 1 million fasaner. Udsætning af agerhøns tæller derimod langt under 10.000 pr. år.

Den store forskel mellem agerhøns og fasaner mht. udsætning og biotopforbedrende aktiviteter bør afspejle sig i de regulatoriske rammevilkår. Dette hensyn er der ikke taget højde for

hverken i de eksisterende regler eller i Vildtforvaltningsrådets anbefalinger om deres revidering.

3. Ensartede regler risikerer at underminere kulturarv og monitorering

Jagten med stående hund er som nævnt en kulturbærende jagtform med rødder langt tilbage i tiden, der i dag på ingen måde handler om optimering af vildtudbyttet, men alene om fascinationen af samspillet mellem hund og jæger. Opdræt og træning af stående jagthunde kræver omgivelser for testning af hundes naturlige jagtlige egenskaber, hvilket kræver agerhøns der opfører sig og lever i deres naturlige miljø.

Det er årsagen til at det er jægere med stående jagthunde der er de primære aktører for naturgenopretning og biotopforbedringer med sigte på at fremme bestanden af agerhøns samt forestår udsætningen heraf.

Stående jagthunde er tillige afgørende for at kunne monitorere bestandene. Optælling af agerhøns udfordres af, at de lever relativt skjult i agerlandet, hvilket gør brug af stående jagthunde til langt den mest præcise og effektive optællingsmetode. Det giver ejerne af de stående hundene en unik viden om biotoperne og en afgørende rolle for at sikre valide monitoreringer af bestandene nu og i fremtiden.

Det handler således ikke kun om at værne om de stående jagthunde for opretholdelse af en dansk kulturarv, men også om bevarelse af en facilitet for en minutiøs registrering af bestanden af agerlandsfugle, som vil blive medlemsstaterne afkrævet med den kommende forordning om naturgenopretning.

Også i denne sammenhæng er det relevant differentiere bestemmelserne gældende for agerhøns og fasaner når de eksisterende regler for udsætning skal revideres.

4. Indsatsen relateret til henholdsvis agerhøns og fasaner er dimensioneret vidt forskelligt

Vildtforvaltningsrådets anbefalinger vedrørende udsætning og biotopforbedrende tiltag i relation til registrering, kontrol, monitorering, tilladelsesindhentning og uddannelse er meget omfattende og administrativt designet efter de proportioner, der gør sig gældende for fasaner.

Som redegjort ovenfor er udsætning af agerhøns marginal ift. udsætning af fasaner, mens det omvendt gør sig gældende for biotopforbedringer i det åbne land, ved at det for agerhøns kræver mange biotopforbedringer i mindre skala indenfor store områder.

De påtænkte krav til redegørelse for biotop-planer er komplekst og ude af proportioner, når det gælder agerhøns, da der her er tale om små men mange tiltag. Der er stor risiko for at kravet om redegørelse for talrige biotopplaner, som udsættere af agerhøns vil blive afkrævet, bliver så omfattende, så de der i dag gør et stort arbejde med biotopforbedringer ikke længere vil finde det besværet værd.

Opdræt af agerhøns foregår i et omfang og med udbredelse der afspejler artens levevis og de hensyn der gør sig gældende for deres udsætning beskrevet i afsnit 2. Det er således i en langt mindre skala der opdrættes agerhøns til udsætning sammenlignet med fasaner. Der er tale om overvejende hobbybaseret opdræt med henblik på talrige mindre udsætninger spredt over flere biotoper. Et krav om løbende registrering uanset antal, som der er lagt op til med Vildtforvaltningsrådets indstilling, vil indebære en administrativ byrde som vil sætte en stopper for den småopdræt der udgør grundlaget for arbejdet med udsætning og biotopforbedringer til fremme af bestanden af agerhøns. Den bureaukratiske byrde, der er lagt op til, vil kunne magtes af de store udsættere (fasaner), men ikke af de mindre udsættere af agerhøns, hvilket ikke kun vil sætte arbejdet med agerhøns tilbage, men også bringe sporbarheden og gennemsigtigheden i fare. Der bør derfor opereres med tærskelværdier, hvorunder det bør være muligt at anvende tro-

og loveerklæringer ved registrering/ anmeldelse.

5. Behov for fleksibilitet for placeringen af ansvar for den biotopforberedende indsats Vildtforvaltningsrådet anbefaler at det fremover udelukkende er lodsejer som skal/kan indberette udsætning, hvor det aktuelt også er muligt for udsætterne. Lodsejerne er oftest større selskaber og meget store bedrifter, der antages at vil have ringe interesse i det omfattende arbejde med de små naturnære udsætninger og talrige biotopplaner, som der i henhold til Vildtforvaltningsrådet anbefaling vil komme til at gælde for agerhøns.

Udover at små-udsætningerne af agerhøns og talrige biotopplaner vil være uden driftsøkonomisk værdi for de store lodsejere, indebærer det også risiko for mistet tilskud, hvis der sker fejl i processen. Lodsejerne risikerer at lide betydelige tab i tabt hektarstøtte.

Det er derfor problematisk at forbeholde registrering og indberetning til lodsejerne, da det sandsynligvis vil hæmme den nødvendige indsats for at fremme bestanden af agerhøns. Udsættere bør derfor fortsat have adgang til indberetning og registrering, hvilket naturligvis bør ske under ansvar og i en form hvor der er fyldestgørende sikkerhed for hvad og hvor der er udsat, så der kan tages forholdsregler ved evt. sygdomme i bestandene.

6. Hensynet til arternes robusthed og udvikling

Vildtforvaltningsrådet anbefaler at der arbejdes for at forøge produktionen af danskproducerede fasaner og agerhøns til udsætning. Det er næppe hensigtsmæssigt når det gælder agerhøns, eftersom der kan opstå risiko for indavl og dermed vigende robusthed.

Ude over at det vil være hensigtsmæssigt for robustheden i den danske bestand at importere agerhøns fra områder hvor de har deres naturlige udbredelsesområde, bør man være varsom med nationale tiltag, der begunstiger indenlandske operatører, da det vil kunne betragtes som en barriere for den frie samhandel og

dermed være i konflikt med reglerne om varernes fri bevægelighed.

Konkretisering af supplement til Vildtforvaltningsrådets anbefalinger Naturgenopretningsforordningens krav til Danmark om at øge bestanden af agerlands-fugle med indeks 110 i 2030, 120 i 2040 og 130 i 2050 er et udtryk for at vi i Danmark i særlig grad har svigtet vores ansvar for beskyttelse og genetablering af vores økosystem. Danmark ligger i den nederste halvdel målt på biodiversitet, mens lande som Polen, Sverige, Belgien og 13 andre medlemsstater er højere rangeret, hvilket gør at de kun er forpligtiget til at øge bestanden med indeks 105 i 2030, 110 i 2040 og 115 i 2050.

Vi har derfor i Danmark et udtalt behov for at styrke forudsætningerne for at kunne leve op til den kommende EU-forordnings måltal.

Vildtforvaltningsrådets indstilling bidrager umiddelbart hertil ved at betinge udsætning med biotopforbedrende tiltag, men sætter effekten heraf over styr ved samtidig at sigte efter at bringe udsætningen af fuglevildt under kontrol med omfattende krav om registreringer og anmeldelse om udsætning og opdræt designet og skaleret efter de forhold der kendetegner den omfattende opdræt og udsætning af fasaner til jagtformål.

Ved at lade det samme administrative regime og udsætningsbestemmelser gælde for agerhøns som for fasaner stækkes indsatsen på de parametre Danmark fremadrettet vil blive målt på mht. naturgenopretning og biodiversitet i det åbne land. Her er det bestanden af agerhøns og ikke fasaner der tæller.

EU-forordningen om naturgenopretning indebærer derfor et behov for at der etableres særskilte regler for agerhøns hvad angår opdræt, udsætning og incitamentsstrukturer for biotopforbedringer.

For at nå dertil anbefales det, at der ved en forestående revidering af udsætningsbekendtgørelsen tages afsæt i Vildtforvaltningsrådets indstilling, hvor

der er indarbejdet følgende fleksibilitet for agerhøns:

• Mulighed for udsætning af agerhøns i perioden fra 15. august til 1. januar betinget af jagtforbud i de pågældende udsætningsområder og maksimalt 100 agerhøns pr. 100 ha.

• Tilladelse til, at gennemføre repatriering af agerhøns fra områder med tæt bestand til områder, hvor der ikke er findes agerhøns.

• Give udsætteren adgang til at anmelde udsætning i alle tilfælde hvor den er under100 agerhøns pr. 100 ha.

Herud over anbefales det at der foranstaltes et system for måling af tilvæksten i bestanden af agerlands-fugle ved udsætning af agerhøns sat i forhold til fleksibilitet i udsætningstidspunkter, agerhønsenes indavlskoefficient, udsætningsburenes konstruktion og andre kvalitetsfremmende tiltag

Nedenstående markeringer og tilføjelser i Vildtforvaltningsrådets indstilling præciserer hvor der er behov for justeringer, så en revideret udsætningsbekendtgørelse kommer til at bidrage til Danmarks efterlevelse af EUforordningen om naturgenopretning.

Fasaner og agerhøns: Udsætning af fasaner og agerhøns skal foregå bæredygtigt. De kommende biotopforbedrende tiltag skal, afhængig af udsætningens størrelse, medvirke til at øge omfanget af eksisterende biotoper og forbedre kvaliteten af vildtlevende fugle og pattedyrs levesteder i det åbne land.

- Udsætning af fasaner og agerhøns kræver biotopforbedrende tiltag ud fra devisen, “hvis man udsætter fasaner/ agerhøns, skal man også levere mere natur”.

- Det er fortsat muligt at udsætte fasaner og agerhøns jf. bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber §14 stk. 2. (se nedenfor om biotopforbedrende tiltag)

- For agerhøns tilføjes mulighed for dispensation fra tidsperiode for udsætning fastsat i §14 stk. 2. i henhold til ……

- Der skal fremover udarbejdes biotopforbedrende tiltag på ejendomme, som er omfattet af reglerne i Bekendtgørelsen om udsætning af

vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 14 stk. 2 pkt. 1 og 2. Krav og rammer til biotopforbedrende tiltag udarbejdes af biotopplanudvalget efter inspiration fra ”skema for pointtildeling af biotopplantiltag”. (Pkt. 1, på ejendomme under 100 ha. såfremt der ikke udsættes flere end 100 fasaner/ agerhøns.) (Pkt. 2, på ejendomme over 100 ha. eller derover såfremt der ikke udsættes flere end 1 fasan/agerhøne pr. ha.)

- Der sættes specifikke krav og rammer for biotopforbedrende tiltag med henblik på udsætning af agerhøns

- Eksisterende regler i Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 14 stk. 2 pkt. 3 og 4 bibeholdes.

- Den eller de ansvarlige for udsætningen af agerhøns er omfattet af gældende bestemmelse i § 14, stk. 5

- Udsætning af fasaner/agerhøns kræver, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et af Miljøstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fasaner/agerhøns. Kursets indhold og længde, gradueres efter udsætningens størrelse.

1) På ejendomme under 100 ha. såfremt der ikke udsættes flere end 100 fasaner/agerhøns. 1 dag

2) På ejendomme over 100 ha. eller derover såfremt der ikke udsættes flere end 1 fasan/agerhøne pr. ha. 2 dage

3) På ejendomme, som er omfattet af Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 14 stk. 2 pkt. 3 og 4. 3 dage

(I Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 14 stk. 5. fremgår: udsætning af flere end 100 fugle forudsætter, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et af Miljøstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fuglevildt)

Der etableres/tilbydes opfølgende undervisning/efteruddannelse.

- Al udsætning skal af lodsejer eller udsætter anmeldes/ansøges via et nemt og enkelt net-baseret system i Miljøstyrelsen via Nemid.

- I anmeldelse/ansøgning til Miljøstyrelsen angives lokalitet, ejendom, kort, virksomhedsnavn, CVR samt personlig ansvarlig for udsætning. Oplysningerne

er alene til brug for Miljøstyrelsens arbejde og evt. kontrol og er dermed ikke offentligt tilgængelige.

- Anmeldelse/ansøgning kvitteres med en elektronisk godkendelse af Miljøstyrelsen.

- Resultat af biotopplansundersøgelsers natureffekt skal efter regler gældende for henholdsvis fasaner og agerhøns, når de foreligger, indarbejdes i forligsteksten og rammer for biotopplaner for potentielle forbedringer.

- Der skal arbejdes for at forøge produktionen af danskproducerede fasaner og agerhøns.

- Fasankyllinger og agerhøns udsættes fra 1. juni. Indfangede fasaner til æglægning udsættes jf. indfangningstilladelse.

Fra Vildtforvaltningsrådets forlag til et kommende udsætningsforlig Tilladelser og kontrol (Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen)

• Al opdræt af fasaner og agerhøns kræver fremover tilladelse i Fødevarestyrelsen. Tilsvarende gælder for gråænder indtil muligheden for udsætning ophører.

• Al opdræt af fasaner og agerhøns samt æg, uanset antal, skal fremover registreres løbende (f.eks. ugentligt) i CHR-registret, fordelt på moderdyr (han/hun) og kyllinger. Tilsvarende gælder for gråænder indtil muligheden for udsætning ophører.

• Al opdræt af agerhøns samt æg registres i henhold i CHR-registret jf. gældende Bekendtgørelsen om opdræt af fjervildt ved en årlig produktion af over 100 fugle eller 200 æg.

AKTIVITETER

Her finder ud et overblik over kommende aktiviteter for dig og din hund lokalt, nationalt og internationalt.

DANMARKSMESTERSKABER

2024

ENGELSKE RACER

HEDEHUSENE SØNDAG 13. OKTOBER

Mødested: Hotel Svalen, Roskildevej 333, 2640 Hedehusene

Mødetid: Velkomst og opråb søndag d. 13. oktober kl. 8.00

Dommere: Ordf. ohn Bak, Flemming Fille Sørensen

og Sv Aage Vad – reserve Poul Erik Dahl

Prøveleder: Anders Varming, tlf. 40792617

Markleder: Jan Marinussen, tlf. 20804681 og Lars Sørensen, tlf. 61514312

KONTINENTALE RACER

TINGLEV SØNDAG 13. OKTOBER

Mødested: Åbenråvej 115, 6360 Tinglev

Mødetid: Velkomst og opråb søndag den 13. oktober kl. 8.00

Dommere: Jes Laulund, Ole Andersen og Jeff Jakobsen – reserve Bjarne Axelsen

Prøveleder: Jens Toft, tlf. 29218555

Andet: Der kan købes morgenmad mod bestilling og der kan købes grilpølser til middag , samt kaffe og kage til afslutning

DER TAGES FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER!

– Hold øje med hundeweb.dk

Publikum er velkommen!!!

DM

HOVEDSPONSOR FOR DM

DANSK JAGTHUNDE DERBY 2025

Husk at tilmelde din hund, der er født i 2023 til Derby i år 2025, inden den er et år gammel, ellers er det for sent. Bemærk aldersgrænsen skal overholdes!

Første rate Derby år 2025 er kr. 350.For udenlandske hunde er gebyret kr. 400.-

Yderligere information om Dansk Jagthunde Derby kan indhentes på Derbyudvalgets hjemmeside: jagthundederby.dk, hvor man også kan tilmelde elektronisk. Følgende e-mail adresse kan også benyttes: danskjagthundederby@gmail.com – Husk at opgive navn og adresse samt telefonnummer. Derbyudvalgets kontor Ved Gadekæret 21, Hørup, 3550 Slangerup. Tlf. 40331037

Se mere på jagthundederby.dk

DANSK

RUHÅR KLUB

www.ruhaar.dk

Formand

Jens Toft Nielsen

Fjellebrovej 11, 5750 Ringe

Tlf.: 29 21 85 55

E-mail: formand@ruhaar.dk

Kasserer

Steen Langkjær

Stærevej 13, 3200 Helsinge

Tlf.: 53 66 78 40

E-mail: kasserer@ruhaar.dk

Klubredaktør

Vibeke Gude

Mosevænget 8, 7160 Tørring

Tlf.: 40 30 35 36

E-mail: jagthunden@ruhaar.dk

1968 – ja det er mange år siden!!!

I skrivende stund hvor Jagthunden skulle afleveres havde jeg ikke meget at sætte i. Heldigvis kom Jeanett med noget fra Område Østjylland. Tak for det.

Jeg sad og kiggede i gamle årbøger og her fandt jeg nogle sjove ting.

En ruhårsmand ved navn Mogens G. Madsen havde en kennel ved navn Hedegård. Han havde påtaget sig at lave årbogen anno 1968. Han ønskede også den gang noget fra “det virkelige liv” til årbogen.

Han skrev følgende forord...

Billederne var dengang tegnet af Leif Ragn Jensen, som var Danmarks bedste natur- og vildtillustrator, og han havde en trofast skare af mennesker, der elskede hans arbejder - ikke mindst jægere og miljøet omkring jagthobbyen.

Derudover fandt jeg nogle grundregler for den fuldstændige forståelse mellem menneske og hund.

Herefter kom “De 10 bud”...

Tour de Aqua 2024

Så blev det Juli og selvom der er Tour de France i fjernsynet, ville DRK- område Østjylland prøve om vi igen kunne stable vores eget lille Tour de Aqua på benene - et træningstilbud for alle der gerne vil træne færdigheder på vand- uanset niveau.

Vi har igen i år haft stor tilslutning til vores tour de Aqua, også selvom ferien stod for døren for mange. Nogen har været med alle 4 gange og andre fået det passet ind i ferieplanerne med en enkelt gang eller to.

I år havde vi den fornøjelse at kunne tilbyde nye vandhuller i forhold til sidste år, kun gudenåen blev en genganger, men den vakte bestemt begejstring igen i år. At prøve kræfter med dirigering i vand med en del strøm er en udfordring som selv den mest erfarne hund kan ha en udfordring med, men alle klarede det super flot, nogen havde til og med en kajak med som distraktion.

Efter gudenåen fordelte vi os til 2 vandhuller med forskellig udfordringer. Jeg havde fornøjelsen af at være sammen med 5 friske hundefører og deres dejlige hunde ved et med første blik “ simpelt” vandhul, enkelte siv og et vandspejl…. Ved nærmere afprøvning kunne vi alle konstatere at et åbent vandhul, med få siv gør at hundene nemt får lyst til at komme hjem med fuglen over land i stedet for vand… Dette blev aftenens sværeste udfordring i området omkring Bjerringbro

De 2 efterfølgende gange havde vi adgang til 2 søer på samme træningsområde så vi delte os op og dette gjorde vente tiden noget kortere, samt at man kunne få udfordringer ved 2 vandhuller på samme aften.

Den ene gang i område omkring Viborg og gangen efter i område omkring Tjele. Alle trænings terræner har været super gode, og det at området var nyt, gjorde at der var udfordringer til alle.

På sidste etape af årets Tour var vi på arealer mellem Skive og Viborg i smukke omgivelser, med 2 fine søer, den første havde udfordring med åben vandspejl og i den sidste sø der var Ca.125 meter bred blev der skudt dummyer ud som hundene hente.

Af forskellige terræner kan Bla. nævnes, en sø med en “flydende” ø, hvor øen havde en lidt stejl hænge-bred, det var go træning både at komme op men ikke mindst i, ( med noget i munden).

Der var desuden en sø hvor både hunde og førere blev udfordret med små områder med “land” midt på søen… Områderne var ikke større end at hunden lige kunne stå på dem og hundene troede derfor de var “kommet” på land, men skulle nu dirigeres videre ned i vandet og HELT over på land, det krævede en del at komme i mål, der blev dirigeret og fløjtet en del mere end vanligt.

Det er dejligt at se vores medlemmer og mange andre racer indenfor de stående hunde bakke så stort op omkring vores egen lille Tour, tusind tak for det. Det har været en fornøjelse at høre hvordan snakken er gået ved vandet og efterfølgende når vi har afsluttet hver træning med en øl/vand eller kaffe, der er blevet delt tips og tricks ud, og mange nye venskaber er blevet skabt.

Også en stor tak skal lyde til de lodsejere der har lånt os træningsarealer, og dem der hver Tirsdag i juli har hjulpet os med at gøre Tour de Aqua til en go oplevelse for alle.

Vi er sikker på vi er ved at gøre Tour de Aqua til en tradition i vores område, og kan allerede love at vi vil gøre alt for at finde spændende vandhuller til næste års Tour.

Aktiviteter i DRK områderne

OMRÅDE VENDSYSSEL:

Kontaktperson: VAKANT vendsyssel@ruhaar.dk

OMRÅDE THISTED/HOLSTEBRO:

Kontaktperson: Kaj Verner Nielsen Irupvej 5, 7755 Snedsted Tlf. 97936119 - 27646127 / thisted@ruhaar.dk

OMRÅDE HIMMERLAND:

Kontaktperson: Per Henriksen, Nørre Alle 3, 9530 Støvring Tlf. 22173653 / himmerland@ruhaar.dk

OMRÅDE HERNING

Kontaktperson: Jesper Kjelds, Søholt Allé 36, 8600 Silkeborg Tlf. 61201699 / herning@ruhaar.dk

OMRÅDE ØSTJYLLAND

Kontaktperson: Jeanett Post, Hammel Tlf. 29413595 / oestjylland@ruhaar.dk

OMRÅDE EGTVED

Kontaktperson: Johnny Jørgensen Tlf. 23454232 / egtved@ruhaar.dk

OMRÅDE ESBJERG

Kontaktperson: Anette Lindhardt Tlf. 22364921 / esbjerg@ruhaar.dk

ÅRSMØDE OMRÅDE ESBJERG

+ 28. november kl. 18.30

Mødested: Enghave, Astrupvej 36, 6715 Esbjerg N.

Kl. 18.30 åbnes dørene og der vil være øl, sodavand og pølser.

Kl. 19.00 starter mødet.

Dagsorden jvf. vedtægterne:

a) Valg af dirigent/ordstyrer

b) Valg af 2 stemmetællere

c) Formanden aflægger kort beretning over årets aktiviteter

d) Områdekasserer fremlægger revideret årsregnskab

e) Valg af formand

f) Valg af øvrige bestyrelse og eventuelle suppleanter

g) Valg af 1 revisor og eventuelt revisorsuppleant

h) Uddeling af områdets årspokaler

i) Behandling af indkomne forslag

j) Eventuelt

Forslag til dagsorden fremsendes senest 18. november 2024 til esbjerg@ruhaar.dk

Ansøgning til områdets pokaler fremsendes senest 18. november 2024 til Ole Kørvel på email: ouk@bbsyd.dk (skema kan rekvireres ved Ole Kørvel eller findes på vores facebookside: Dansk Ruhår Klub område Esbjerg)

OMRÅDE AABENRAA

Kontaktperson: René Jørgensen, Tovrup 26, 6440 Augustenborg Tlf. 23256546 / aabenraa@ruhaar.dk

OMRÅDE FYN:

Kontaktperson: Hanne Buhr Tlf. 22643686 / fyn@ruhaar.dk

OMRÅDE NORDSJÆLLAND:

Kontaktperson: Lars Due Nielsen, Høbjerg Hegn 4, 3200 Helsinge Tlf. 81211718 / nordsjaelland@ruhaar.dk

OMRÅDE ROSKILDE:

Kontaktpersoner: Anders Stisen Pittersen Tlf. 30460248 / roskilde@ruhaar.dk

OMRÅDE VESTSJÆLLAND:

Kontaktperson: Maja Theisen-Krestensen, Dyssevej 2, 4490 Jerslev Sjælland Tlf. 26819151 / vestsjaelland@ruhaar.dk

OMRÅDE NYKØBING FALSTER:

Kontaktperson: Bjarne Larsen, Ørslevvej 225, 4735 Mern Tlf. 40585754 / nykobing@ruhaar.dk

OMRÅDE BORNHOLM:

Kontaktperson: Flemming Kjærsgaard Kofoed Skou, Køllergårdsvej 4, 3700 Rønne Tlf. 40416660 / bornholm@ruhaar.dk

DANSK RUHÅR KLUB

KORTHAARKLUBBEN

www.korthaarklubben.dk

Formand

Niels Erik Kromann

Østerhovedvej 1, 7323 Give Tlf.: 40 36 18 61

E-mail: formand@korthaarklubben.dk

Kasserer

Jakob Røjkær Pedersen

Viborgvej 265, 7500 Holstebro Tlf. 27 52 33 45

E-mail: kasserer@korthaarklubben.dk

Klubredaktør

Søren Roloff

Københovedvej 2b, 6630 Rødding Tlf. 40 26 39 42

E-mail: klubredaktor@korthaarklubben.dk

Husker du din første korthår?

Tekst af Ann Lorett Finch Foto af Pia Poulsen

I maj 2022 fik jeg en opringning, jeg havde ventet med spænding på. Den lød: “Det er Jakob. Hun har kun fået en. Det er en brun han, vil du have den?”

“Det vil jeg”

“Hvad skal den hedde?”

“Den skal hedde Theo”

“Så kommer den til at hedde Sydvestjyden’s N. Theo”.

Min rejse i Korthårsverden startede for et par år siden. Igennem 15 år havde jeg haft en “multipurpose hest”, som bl.a. gik jagt, spring og dressur konkurrencer. Men da det blev uværdigt fik jeg ham aflivet og jeg stod så med en god portion tid, som skulle bruges på noget andet godt. År tidligere havde jeg haft brugshund og jeg holder af samarbejdet med dyr. Stille og roligt begyndte jeg på kravsspecifikationerne: den skulle være så stor, at man kunne klappe den uden den væltede, kunne lide at færdes i naturen, komme med blandt andre mennesker og dyr og så skulle den være lærenem og ville samarbejdet. På mine rideture fulgte gårdens hund, en Ruhåret Hønsehund ofte med på tur. Og det skete mange gange at den pludselig stod som mejslet i granit fokuseret på et eller andet i hegnet med den en pote løftet og kun halen dirrede i spænding. Så mon ikke det skulle være en stående hund?

måden vi går på jagt på - tænk at mange nyjægere skyder deres første stykke vildt med riffel i udlandet.

På hundeudstillinger kikkede jeg og talte med jagthunde folk, søgte at fornemme deres engagement, hundenes egenart og specialiteter. På Bredstenudstillingen var jeg solgt. Jeg var super-imponeret over den meget værdige måde at store dejlige Korthår, hanner og tæver og en hel masse mennesker gik rundt blandt hinanden på. Rolige, stille, uden nogen tegn på aggresivitet og helt indstillet på kontakt til og ihærdighed med at stille deres fører tilfreds, lige så snart de var i ringen. Sådan en måtte jeg have!

Heldigvis kunne jeg på klubbens hjemmeside finde kenneler, tæver og mennesker, som holdt hunde og var med i Korthårklubben. Jeg ringede rundt, besøgte, kikkede og talte med. I den proces mødte jeg mange og meget forskellige synspunkter på racen, den udseende, evner, anlæg og læring. Alle med stor viden og kærlighed til racen til fælles - og så en kæmpe imødekommenhed og hjælpsomhed. Tak for det allesammen.

Jeg læste også en masse bøger om de forskellige jagthundetyper og den jagt, som hørte med. Desværre uden at tænke så meget over at land- og skovbrug har ændret sig samtidig med at flere mennesker har fået mere tid og velstand til at ville flere oplevelser, hvilket har ændret

Fra brugshundene havde jeg erfaring med, at nogle af dem “gik meget stærkt” både fysisk og psykisk - altså at de havde et meget højt fysisk aktivitetsniveau og deres motivation for jagt og forsvar lå, så man skulle være varsom med bevægelser også børn eller fugle i haven ville blive jagtet og nedlagt. Omvendt havde jeg en typisk standplads hund, som slet ikke havde lyst til at gå frem, opsøge og nedlægge noget som helst, men som var farlig også for voksne mennesker, hvis man på nogen måde gik frem mod mig og hun sad ved min side. Så et sted i midten ville være mere passende. Ved en lokal markprøve kikkede jeg på hunde, deres arbejde og udseende og måden at arbejde på ved de danske linjer tiltalte mig mest. Siden har jeg fundet ud af dansk / tysk blod i Korthårverdenen nærmer sig religion. I hesteverden er to gode danske hesteracer Knabstrupperen og Frederiksborghesten, med værdifulde bidrag til den moderne ridehest, meget små og tæt på uddøde racer. Omvendt er de store tyske racer Oldenborgeren og Holsteneren, så ensartede og sammenavlede, også med den danske sportshest, Dansk Varmblod,

at det er vanskeligt eller tæt på umuligt at se og opleve deres særpræg.

I jagten på en hvalp måtte jeg finde avler, som planlagde hvalpe i sommeren 2022. Nogle planlagde først hvalpe i 2023 eller efteråret 2022, nogle tæver gik tomme og jeg var langt nede i køen som hvalpekøber. Han eller tæve skulle også besluttes. Der er som bekendt både fordele og ulemper ved begge køn, så jeg endte med beslutning om, det måtte komme an på kuldet og de hvalpe, som kom ud af det. Som nummer fire hvalpekøber fulgte jeg Sydvestjyden’s G. Kasia. “Kennelfar” Jakob Poulsen blev ved at sige, der nok ikke kom noget ud af det, for hun så ikke ret stor ud. Heldigvis havde jeg også tænkt over et navn som kunne bruges til både en han og en tæve, så da Jakob tilbød mig en hanhund, fik den kaldenavnet Theo. Et par uger senere drog jeg til Ribe for at hilse på min lille nye hund.

Også familiehund

Roskilde Dyrskue er landets største og havde i 2024 over 119 000 besøgende. Dyrskuet besøges af familier med interesse for livet på landet med alt hvad det omfatter. Dyrskuer kan derfor ses som mulighed for at skabe billeder og fortællinger om vores hunde, som appellerer til hele familien.

På årets dyrskue repræsenterede Siff med HF Allan Frederiksen, Baikal med HF Martin Nielsen og Laura Antofte, Xander III von Neuarenberg med HF Carl Kristian Thomsen, Rasmus med HF Ronnie Johansen, Lystlunds Q Sine med HF Anette Holm og Sydvestjydens N’ Theo med undertegnede Korthaarklubben. Korthaarklubbens PR stand var sat op, der var hunde og hundeførere på standen og hver dag havde vi lejlighed til at præsentere den Korthårede Hønsehund racestandard og fortrin med hensyn til sundhed, temperament og alsidige brugsegenskaber, vise dem frem i ringen og vise lidt brugsarbejde: et lille slag/søg som fra markarbejde, stand vha fiskestang, apportering med dirigering og markering, apportering af stor rævedummi samt lidt agility og tricks.

Bredsten udstillingen 2024

Lørdag den 10 august afholdt Klubben den årlige certifikatudstilling i Bredsten. Der var 16 hunde tilmeldt, 9 tæver og 7 hanhunde fordelt fra juniorklasse til championklasse. Som Dommer var Christina Dyna Rasmussen inviteret.

Deltagelse på dyrskuer og messer giver os lejlighed til at skabe billeder og fortællinger om vores hunde, som appellerer til hele familien. Jægeren ønsker sig en egnet apporterende hund som lov om jagt og vildtforvaltning foreskriver, men der er kun jagttid omkring en tredjedel af året. Derfor skal en jagthund ikke blot fungere på jagt men også i familien, og beslutningen om at anskaffe hund er hele familiens. Især hundens temperament er vigtigt, ikke bare som type men at jagthunden er samarbejdende, men også let dresserbar og føres nemt. Her mener jeg ikke bare som det beskrives i Fælles Markprøve Regler, men også at hunden uden videre vil acceptere kommandoer og nyder samvær med alle familiens medlemmer herunder børn. Familien kan også have andre ønsker fx at hunden er imødekommende og venlig, kan acceptere andre husdyr og besøgende, gerne vil lege og lære tricks, har lav dyrlægeregning og måske nem pelspleje og ikke stiller for store krav til støvsugeren.

Som jeg ser Korthåren, passer den fuldstændigt ind i billedet. Den er en sund hund med lav sygdomsfrekvens (kilde: Agria undersøgelse: www.agria.dk/ om-agria/agria-breed-profiles og

Til venstre BIM

Trille ejer Steen Kirk Jensen -

Til højre BIR

Sydvestjydens Max ejer Kristen Røjkær Damgaard

www.facebook.com/groups/korthaarethoensehund/files). Det skal vi sige højt til andre og være stolte af, især i en tid hvor dyrenes velfærd og sundhed vægtes stadig højere.

Vi kan kun eksistere som klub og lave træning, prøver, udstillinger, sociale arrangementer, avle og sælge hvalpe, hvis folk kender og vælger vores hund til.”

Med venlig hilsen Ann

DANSK MÜNSTERLÄNDER KLUB

www.dmk-online.dk

Formand

Christian Nøhr Hansen

Engholmvej 13, 4000 Roskilde

Tlf.: 23 30 02 03

E-mail: cnh@post.tele.dk

Kasserer

Rasmus Thuesen

E-mail: kasserer@dmk-online.dk

Klubredaktør

Henriette Andersen

E-mail: aikokleiner@gmail.com

Nyt fra formanden

Siden sidst har vi afviklet vores årlige Holdapportering. Det var som vanligt et super fint arrangement hvor der ud over konkurrencen, var rig mulighed for at møde medlemmer fra andre egne af landet. Det er en stor fornøjelse at opleve det sammenhold som vi har i klubben. Tak til alle som gjorde det til en begivenhedsrig weekend. Vinderholdet tog stafetten og arrangerer Holdapportering 2025. Det bliver et sted på Sjælland. I hører nærmere når arrangørerne vender tilbage med forskellig info.

Der har været holdt udstillinger rundt om i vores land, som har været pænt besøgt. Der har været afholdt Bukketræf oppe i Rødhus Klit. Et fint arrangement med fin træning, god hygge i fantastiske omgivelser.

I øjeblikket arbejdes der på at arrangere en opdrætter dag. Det er for alle avlere, og medlemmer som gerne vil vide mere om avl, og hvilke ting de skal være opmærksomme på. Arrangementet er ved at blive tilrettelagt på nuværende tidspunkt. Der kommer mere information i den nærmeste fremtid. Dagen kan I sætte af. Det bliver den 24. november.

Münsterländer

Af Hans Loose

i 50 år – “En støvlepudser”?

Selv om jeg har haft Münsterländer i 50 år, syntes jeg, at der sker noget hver eneste gang jeg går tur med min hund. I dag til morgen blev min hund luftet i en regnvåd frøgræsmark. Den får hurtigt stand langt ude. Det tager lidt lang tid for mine gamle ben at komme ud til den, men den venter troligt, og da jeg beder ham rejse, stikker en stor hare af fra sædet. Min hund kigger på mig, som om den siger ’gjorde jeg det godt nok’. Sådan en oplevelse gør mig glad.

Men hvordan var det i ’gamle’ dage?

På en af de første markprøver, jeg deltog i, blev jeg spurgt, hvad jeg ville med sådan en ’støvlepudser’, hvilket skal forstås som en hund, der ikke går ret stort, hvad de stående hunde skal for at finde og nagle fuglene på marken, inden makkerhunden når dem. Den lille Münsterländer var på det tidspunkt ret ny

på markprøverne, og de andre hundeførere havde ikke ret meget respekt for dens markarbejde. De havde set den gå efter harer, gå på fod af løbende fugle og ikke at forglemme forsvinde ind i naboens have efter en kat. Dertil skal sige, at på daværende tidspunkt havde tyskerne en prøve med en kat: En kat blev sluppet, og der blev taget tid på, hvor længe hunden var om at komme tilbage med en død kat. (Dette er dog forbudt i dag.)

På markprøver i gamle dage gik man ikke altid i modvind. Man startede bare. Vinden måtte hunden selv finde ud af. Dengang gjaldt det også, at en hund, der ikke kunne gå et medvindssøg, kunne ikke blive præmieret.

Var der i ’gamle dage’ flere vilde fugle på markerne? Svaret er ’ja’ nogle steder, især på de små marker. Kun vinderklasseprøverne blev altid holdt på et af de

Vores efterårsmarkprøver løber af stablen i weekenden den 27. til 29. september. Bak op omkring arrangementet og meld til. Alt information om markprøverne kan læses på vores hjemmeside.

I SJD regi arbejdes der videre med Jagtprøver for stående hunde. Efter høringerne er der kommet forskellige forslag til ændringer, som er indarbejdet efter bedste evne. Nu er der nedsat et udvalg, som skal føre arbejdet videre, så reglerne for prøverne gøres operationelle og mulige at arbejde efter. På SJD’s hjemmeside vil det være muligt at læse referater mm. omkring arbejdet.

Nu starter jagtsæsonen, og mange af jer skal afsted på jagt med jeres hunde. Nu skal det vise sig, om træningen op til jagtsæsonen bærer frugt. Jeg håber I alle vil få nogle fantastiske oplevelser med jeres fantastiske hunde.

Knæk og bræk!

Med venlig hilsen

Formanden

Hans Loose aug. 2024

store godser, som til deres egne jagter havde udsat masser af fugle. Der var derfor altid en chance til alle hunde. Jeg har gennem mange år haft en del marker, som der må trænes på uden for jagttiden. Det har mange hundefolk nydt godt af. Da jeg overtog markerne, var der masser af vilde fugle. Det er der ikke i dag. Jeg ville ønske, at vi hundefolk kunne hjælpe bonden med at få noget mere liv på markerne.

Münsterländeren en jagthund og brugshund, som er kendt for sin jagtiver, udholdenhed og alsidighed. Den er opdrættet til at gå på vilde fugle.

Markprøvernes formål var oprindeligt at finde de bedst egnede avlsdyr. Før i tiden blev alle unghunde-og kvalitetsmarkprøver afholdt på vilde fugle. Med prøver med anvendelse af ikke vilde fugle ødelægger man hundens evne til at søge og følge løbende fugle. Er vores hunde blevet bedre til at behandle fuglene nu? Det mener jeg ikke. Det er meget få hunde, som kan følge en løbende fugl eller en flok agerhøns op og sætte den. Alt for ofte sker det, at man kommer op til en stående hund og ved avanceordre finder, at fuglen er løbet, fordi hunden ikke har fulgt op og har sat fuglen.

Der er sket meget med den lille hund i disse år. Den er blevet nemmere at omgås, mere dressurbar. Det er blevet en meget populær hund. Derfor bliver der nu avlet på alt og af alle. Mange hunde kommer ikke ud til jægere. Det er synd for både hunde og deres ejer. Münsterländeren er en stående hund, som skal have lov at arbejde, få meget motion og træning. Kan man ikke give hunden det, risikerer man, at hunden ’løber op og ned ad væggene’. Münsterländeren er først og fremmest en jagt- og brugshund. At den også er en dejlig familiehund, er en god sidegevinst.

PS. Støvlepudseren vandt prøven.

Fotos til dette indlæg: Bringes med tilladelse fra Hans Loose.

DMK-områderne

Neden for er en oversigt over kontaktpersoner i de enkelte DMK-områder. Aktiviteter i områderne kan ses på dmk-online.dk og i klubbladet Münsterländeren.

OMRÅDE KØBENHAVN

Kontaktperson: Ulrik Bach Pedersen, Bregnevej 8, 4652 Hårlev

Tlf.: 20 20 58 55

E-mail: ubp@pedersen.mail.dk

OMRÅDE MIDT OG VESTSJÆLLAND

Kontaktperson: Christian Nøhr Hansen, Engholmvej 13, 4000 Roskilde Tlf.: 23 30 02 03

E-mail: cnh@post.tele.dk

OMRÅDE STORSTRØM

Kontaktperson: Jeanne Thamsen, Listrupvej 1, 4863 Eskilstrup. Tlf.: 24 49 72 42

E-mail: skovtroldene@hotmail.com

OMRÅDE NORDSJÆLLAND

Kontaktperson: Niels Laugesen, Gefionsvej 78, 3000 Helsingør Tlf.: 31 35 30 06

E-mail: sleiny2k@gmail.com

OMRÅDE FYN

Kontaktperson: Lars Pedersen, Østergade 7, 5881 Skårup Tlf.: 62 23 25 50/23 80 80 67

E-mail: larstine@skaarupmail.dk

OMRÅDE NORDJYLLAND

Kontaktperson: Jens Brandt Andersen, Kystvej 118, 9490 Pandrup

Tlf.: 20 93 16 96

E-mail: jensbrandtandersen@hotmail.com

OMRÅDE THY/MORS

Kontaktperson: Carsten Mogensen Eriksen, Grønlundsvej 4, 7700 Thisted

Tlf.: 60 65 69 90

E-mail: carstenoggudrun@hotmail.com

OMRÅDE HIMMERLAND

Kontaktperson: Niels P. Greve

Hedegårdsvej 17, 9670 Løgstør

Tlf.: 5050 5462

E-mail: info@kennelgrevegaarden.dk

OMRÅDE VIBORG

Kontaktperson: Tage S. Nielsen, Långawten 34, Frausing, 8643 Ans By Tlf.: 21 22 32 62

E-mail: tage@dmk-viborg.dk

OMRÅDE HOLSTEBRO

Kontaktperson: Svend Aage Poulsen, Østrehovedgade 23, 7560 Hjerm

Tlf.: 29 42 48 75

E-mail: svendaage01@gmail.com

OMRÅDE ÅRHUS/GRENÅ

Kontaktperson: Pia Nielsen, Slettenvej 12, 8586 Ørum Djurs

Tlf.: 24 61 19 35

E-mail: hundeweb@gmail.com

Området henviser til aktiviteter i område Østjylland eller Djurslands Jagthundeklub på djurslandsjagthundeklub.dk

OMRÅDE ØSTJYLLAND

Kontaktperson: Flemming Borregaard Andersen, Ajstrupvej 67, 8340 Malling Tlf.: 29 22 75 97

E-mail: Flemming.b.andersen@jci.com

OMRÅDE HERNING

Kontaktperson: Verner Vestergaard, Nørholmvej 11, Hoven, 6880 Tarm

Tlf.: 75 34 32 61 / 60 49 02 09

E-mail: vvhojager@mail.dk

OMRÅDE ESBJERG

Kontaktperson: Mona Horsted Storgaard, Karl Jensens Vej 16

Tlf.: 21 92 00 30

E-mail: jagtlysten@gmail.com

OMRÅDE SØNDERJYLLAND

Kontaktperson: Charlie Lemtorp, Sydvej 2, 6470 Sydals

Tlf.: 51 88 20 07

E-mail: cl@energicharlie.dk

OMRÅDE BORNHOLM

Kontaktperson: Kim E. Pedersen, Violvej 8, 3720 Aakirkeby

Tlf.: 21309634

E-mail: kim.eilif.pedersen@brk.dk. Aktiviteter annonceres på facebookgruppen “Stående hunde Bornholm”

DM – DKK schweiss spor

Tekst af Mona Storgaard Fotos er taget af Ragno og bringes med tilladelse fra Mona Storgaard.

Den 25. august blev der afholdt DM i schweiss – Chokoladeknappen (Marcel) og jeg havde kvalificeret os den 28. april med en 2.pr og 96 point – hvilket slet ikke var tosset, taget i betragtning af, at der på den dag kun var 6 hunde, der var gået igennem ud af alle de kval. Test der havde været.

Dommeren sagde med det samme: Du skal til DM, ja ja rolig nu – der er jo flere kval. Test. – Samtidig med en lille stikpille om at hunden har næsen, og føreren ikke skulle være så klog.

Den bemærkning har jeg sjovt nok fået før, mon jeg lærer det en dag.

Nå men kalenderen blev tjekket, den 25. august- aghh, der er jo premiere på skovfuglejagten i Sverige, og egentlig skulle jeg afsted igen med drengene (min plads er nok ved at smutte – nå men jeg taler med Flemming, vi snakker lidt frem og tilbage og bliver enige om, hvor tit får man egentlig plads på et DM? Tja, det ved man jo ikke, og jeg havde følelsen af, vi havde en rigtig god chance.

Marcel er ret stabil på spor og nem at læse – han elsker at gå, og nyder at have hans mor med på slæb, det er i hvert fald sådan jeg tolker det, måske han syntes, det med mig på slæb ikke er sjovt, men en fest i skoven det har vi.

Dagen kom, og jeg havde i det sekund fortrudt, jeg ikke have valgt skovfuglejagten i stedet for. Siden sporene blev lagt 40 timer forinden, havde det pisset ned, og det gjorde det stadig. Den ene efter den anden kom ud af skoven, men hængende muler.

Det blev vores tur – vi gik til boksen som vi plejer. Jeg studerer altid, hvad han lige sidder og gør, inden jeg sætter linen fast. Han markerede ret tydeligt, og jeg tænkte: Hmm ok – det kan da være, vi kan gøre det. Vi går i gang, han markerer mega hurtigt, og vupti afsted vi fløj, - efter 40 m syntes jeg nu, at det her det går sku for stærkt. Tilbage med os, vi søger boksen af igen, han markerer fuldstændig

samme sted, og afsted går det samme vej igen. Hmm jamen man må jo stole på sin hund, selvom jeg tænkte farten er for høj, men ingen andre steder overhovedet i boksen havde han sat næsen i jorden.

“MONAAAAAA” lød det efter 3 min, og så indkasserede vi det tab, og DM var allerede overstået. Endnu et par hængemuler gik ud af skoven.

Dagen gik og 23 hængemuler ud af 25 deltagere var hvad dagen bød på, - det var fuldstændig sindssygt, men hundene havde det svært med alt det vand.

De 2 der gik igennem var på samme hold, begge 2 skønne labber - og det var bare

så flot af dem KÆMPE stort tillykke til jer - RESPEKT!

Chokoladeknappen og jeg må prøve igen til næste år, dog (hvis min plads er ledig endnu FLEMMINGGGGG please) tror jeg nu nok, vi tilvælger skovfuglejagten. Jeg savner drengenes løgne, de sure tæer, badet i søen, ingen strøm, skide i et skur og den gode sovs over bål, når ja og rødvinen.

Mona og chokoladeknappen Marcel.

Afgørelse i sag om påstået udsætning! Fra de anklagedes synspunkt

MÅSKE SKULLE DET HELLERE HEDDE LØGNEN - DER BLEV VENDT TIL EN ANDEN LØGN.

Af Per Madsen

17. marts 2024 afholder vi endnu en markprøve, med anført prøveleder Mona Storgaard.

På dagen skifter vi prøveleder til Per Madsen, da Mona var hundefører på dagen, derfor blev beslutningen taget på netop det grundlag – dette meddeles på morgenmødet, ingen havde nogen indvendinger.

Dagen forløber som den skal. Vi har haft lidt problemer med at finde nok terræn, da en stor del var blevet pløjet dagen før. Heldigvis har vi et stort netværk hernede, gode landmænd, gode hundevenner, som også træner herude – og vi får det hele stillet godt an igen.

Vi har holdt en del prøver, da vi ved, vi har et kanon terræn, og hvorfor ikke hjælpe når man nu kan.

Dagen forløber og folk smiler og er endnu engang veltilfredse, i hvert fald de 11 af dem på holdet. Prøven slutter ca. kl. 14 hvor alle hunde enten havde haft det nødvendige held, og andre måtte desværre afsted igen. Dommer Leif Ekelund takker af og vi afslutter med kaffe og kage som vanligt, stemningen er stadig høj.

Folk begynder at køre, og lige pludselig nærmest overfalder en prøvedeltager mig. Han beskylder os for udsætning, og råber mig lige ind i hovedet, at nu skal jeg fandme indrømme det, ellers indberetter jeg jer! – Du går bare ind og smider pengene det koster for en indberetning, det er dit valg, det ville han fandme ikke. Han fortsætter hans trusler, og hans ordlyd er så grim, at det var godt der ikke var børn i nærheden. – Manden burde vide bedre, han er selv dommer.

Mona var i gang i køkkenet, og kom ud og var noget rystet over at have overhørt den utrolige nedværdigende samtale, og endnu mere var jeg og Leif. Vi snakker tingene igennem Leif og mig, og bliver

enig om at han nok havde en dårlig dag, fordi det ikke lige gik som ønsket. Vi gør derfor ikke mere ud af sagen om truslerne.

Den 22. marts sender prøvedeltageren en klage/indberetning til SJD, hvori SJD, indkalder til møde, lige i påsken og beder os (Mona og jeg) møde ind om 3 dage. Vi kan desværre ikke de medsendte datoer, men Mona sender straks nyt forslag til et møde. Herefter hører vi INTET fra SJD.

Vi forventede egentlig at høre fra SJD, men SJD gør ingenting, før de den 10. maj 2024 sender en afgørelse om, at vi er frataget retten som prøveleder i 2 år – dette gælder os begge 2. med den begrundelse, at vi har nægtet at mødes? – Der er flere ting i afgørelsen som ikke er sande.

SJD har i denne sag behandlet sine prøveledere meget dårligt!

Vi håber, I kære prøveledere aldrig skal udsættes for så grim en behandling af hverken den omtalte prøvedeltager eller af SJD, som burde være til for os og faktisk ikke omvendt, - det har nogle nok bare glemt.

Vi ved ikke, hvor meget SJD’s egne

Vi er IKKE dømt for udsætning af fugle, da vi på ingen måder går ind for det, vi er bare beriget med et fedt terræn som har taget 10 år at bygge op.

Vi har efterfølgende haft et godt dialogmøde med Rene, men desværre fastholder man afgørelsen, til trods for indrømmelserne af, at der er sket mange misforståelser og fejl i sagen.

Eks. At der burde have været nævnt mødet skulle være afholdt inden den 15. april, dette står ikke noteret nogle steder. Desværre for os!

Ligeledes spurgte vi til, hvad karantænen helt specifik gik ud på – I må ikke holde prøver for SJD, altså markprøver og VSA som SJD administrer, men de andre må I da de administreres af klubberne selv og eller DKK.

udvalgte disciplinærnævn ved eller ikke ved, - men sandheden ved de åbenbart ingenting om. Ligeledes deres sekretær som sidder og skriver mails, uden at have styr på reglerne.

Vi hernede i området, er heldigvis så stærke. Vi kunne have valgt at lukke alle prøver. Vi er et af de områder, som er mest aktive, og vi er da opmærksom på, at nogle naturligvis har ondt i måsen, men som vi altid siger - alle er velkommen, og mangler I noget, er vi altid til rådighed! Det er vi skam fortsat, nu bare endnu stærkere og med flere hjælpere.

Vi ER VIDERE, det håber vi SJD også er, således ingen skal igennem samme fejl.

Hilsen Per Madsen.

Mit tlf. nr. 23277190 hvis man ønsker mere viden om sagen og behandlingen.

“God dag.” Lad nu ikke jalousi og misundelse i hundeverden tage en grim drejning, det er trods alt stadig kun en hobby.

Vi skal have lavet nogle flere hvalpe

KLUBBEN

FOR GAMLE DANSKE HØNSEHUNDE

www.gdh.dk

Formand

René Ahm-Hansen

Møllevangen 125, 8450 Hammel

Tlf. 60 67 77 78

E-mail: rene@ahm-hansen.dk

Kasserer

Peter Harboe

Æblehaven 3, 7080 Børkop Tlf.40 27 19 97

E-mail: gdhkasserer@gmail.com

Klubredaktør

Lisbeth Ahm Hansen

Møllevangen 125, 8450 Hammel

Tlf. 60 67 77 76

E-mail: lisbeth@ahm-hansen.dk

Vi skal have lavet nogle flere hvalpe. Vi er mange, der elsker vores skønne nationale race; Gammel Dansk Hønsehund. Den intelligente samarbejdspartner på jagten, der arbejder selvstændigt, men altid bevarer kontakten med jægeren. Vi elsker dens skarpe næse, rolige temperament, stabilitet, beslutsomhed, mod, dens smukke stand og skønne personlighed. Vi er alle enige om, at Gammel Dansk Hønsehund er en formidabel familiehund. Den er blid, rolig og tålmodig. Den knytter sig meget til familien og vil helst være der, hvor familien er. Den er meget kælen og elsker hygge. Vi er mange, der uden tvivl, vil have en ny Gammel Dansk Hønsehund, når den vi har, er taget videre til de evige jagtmarker.

MEN, MEN, MEN… Der er ikke mange Gamle Danske Hønsehunde. Der er de sidste 10 år registreret 1212 hvalpe i Danmark. I 2023 blev der ifølge hundeweb kun født 92 hvalpe og 2024 ser ikke lovende ud med kun 60 hvalpe registreret d.1. september. Hvis vi fortsætter den tendens, som der har været de sidste 3 år vil antallet af GDH reduceres med ca. 17,8 %. (Regnestykke:101+106+92/3=99,6 x 10 =996 hvalpe på 10 år. 1212-996=216/1212 x100=17,8%)

Kort sagt, hvis vi skal undgå en sådan drastisk tilbagegang i antal af Gamle Danske Hønsehunde, skal vi lave nogle flere hvalpe. Klubben For Gamle Danske Hønsehunde havde godt spottet problemet og valgte derfor, at give 20 af klubbens medlemmer en DKK opdrætteruddannelse i håb om at ruste flere medlemmer til det at lave et kuld hvalpe, men det ser ikke ud til at det har givet det ønskede resultat. Årsagerne kan være mange, men fakta er, at vi har brug for flere avlere.

Vi har brug for, at mange forskellige hunde kommer i avl og der er stor efterspørgsel på en Gammel Dansk Hønsehund.

Gøres avlsklar

Hvis du synes, at din tæve skal have lov til at udfolde sine moderinstinkter eller din hanhund skal have lov til at videregive sine gener og skal tilbydes via hanhundelisten, skal de allerførst gøres avlsklar. Klubben stiller få krav, for at man kan opnå en basis+ stamtavle. Det gør de for at sikre, at det er sunde dyr, vi avler på,at de rent faktisk ligner en Gammel Dansk Hønsehund, og at man også holder fast i, at det er en jagthund.

På klubbens hjemmeside kan man læse mere om, hvad der skal til for at få din GDH avlsgodkendt.

Disse krav er i bund og grund en mulighed for, at du kan få et bedre kendskab til, hvad din hund har af svagheder/ mangler. Både mht. til Racestandarden, til de jagtlige egenskaber, temperament og sundhed. Så skal du lede efter de egenskaber din hund mangler, være som en styrke ved den hund du gerne vil den skal parre med. Til dette har Klubben for Gamle Danske Hønsehunde et avlsråd, der gerne vil hjælpe dig. Ligeledes vil de kigge på, at avlshundene ikke er for tæt beslægtet, så man undgår indavl.

Din tæve må tidligst parres i hendes første løbetid, efter hun er fyldt 2 år. Men når så din tæve er klar til avl, du har fundet en egnet hanhund, samt lavet en aftale om en kommende parring. Kan du allerede nu komme på hvalpelisten. Inden parring burde du tage et smut forbi dyrlægen, og få tæven opdateret på vaccinationer,

vigtigt at sørge for, at holde tæven i god form og sikre at den ikke er overvægtig.

Man kan søge en masse god viden og købe flere gode bøger om avl. Man skal dog være indstillet på at meget af den viden man kan finde frem til, selvfølgelig er godt og brugbart, men at der er også en masse der kan gøre én mere forvirret. Vigtigst er at man bruger sin sunde fornuft. Det kan være en god idé at alliere sig med nogle erfarende opdrættere man kan spørge til råds. Derudover vil klubbens avlsråd gerne hjælpe med råd og vejledning.

Parring

Inden du lader din tæve blive parret, skal du allerførst tjekke, at du kan holde ferie/ fri i forbindelse med fødslen. Tæven og hvalpene har brug for dig der.

Det vigtigste for en vellykket parring er, at ramme det rigtige parringstidspunkt.

Tævens løbetid varer ca. 3 uger. Holder man øje med bloddråberne på gulvet vil man ca. omkring 12-14 dage henne, opdage at blodet ændrer lidt farve. Så nærmer ægløsningstidspunktet sig. Hun bløder lidt mindre og det bliver lidt mere vandigt og lysere idet.

Men man kan også få hjælp fra dyrlægen. De kan vha. kliniske undersøgelser og en blodprøve der måler progesteronniveauet, fastsætte ægløsningstidspunktet ret nøjagtigt og dermed fastsætte det optimale parringstidspunkt. Det kan være smart, så man ikke risikere at køre forgæves til hanhunden, hvis han bor langt væk.

Selve parringen foregår som regel helt af sig selv. En ny uerfaren hanhund skal

vil være en god idé at komme i god tid, så der er god tid. Under selve parringen svulmer hannens svulmelegeme op, så de hænger sammen. Det kan for nogle tæver virke lidt voldsomt, derfor er det vigtigt, at tæveejer støtter og beroliger tæven og hanhundeejeren ligeså med hanhunden. Tæven kan gøre skade på både hanhunden og sig selv, hvis hun prøver at vride sig løs. De hænger sammen i 10-40 minutter. Nogle parrer kun den ene gang, andre to gange og andre igen lader dem parre, hver dag så længe tæven tillader det.

Drægtighed

Imens tæven er drægtig, er det vigtigt, at man fortsætter dagligdagen som man plejer. Fodre tæven som normalt og undgå at udsætte hende for unødig stress. Forsæt med at gå gode ture med hende. Tage hende med på træningspladsen og evt. på marken. Det er vigtigt, at hun holdes i god form, men i hendes eget tempo. Tæven er drægtig ca. 63 dage (ni uger). Så det er med at finde kalenderen frem og fastsætte en terminsdato.

Hun kan scannes omkring dag 28-30 for at få bekræftet drægtighed. Nogle dyrlæger kan komme med et bud på antal. Man vil kunne ane, at bugen begynder at fylde lidt, når hun er omkring 5 uger henne. Du vil opleve, at tæven er mere sulten, end hun plejer, for hun har brug for mere energi og næringsrigt foder. Få hende gradvist over på et godt kvalitets-hvalpefoder samtidig med mængden også gradvist øges. Hun skal fortsætte på hvalpefoder under hele diegivningsperioden.

Mange tæver får en mindre appetit idét maven bliver større, og det er derfor en god ide at give hende mindre portioner

Sæt fødekassen op 1-2 uger før forventet fødsel et roligt sted i huset. Den skal have en størrelse, så tæven kan ligge udstrakt i den og med faste sider, så hun kan bruge dem til at sætte fra under presseperioden.

Fødsel

Sørg for, at der er ro i huset og at du har fri i de dage, du forventer tæven skal føde.

Tævens temperatur vil falde godt en grad 1 døgn før fødsel. Så det vil være en god idé at begynde at tage hendes temperatur 2 gange om dagen, en lille uge før forventet fødsel, gerne morgen og aften.

Når tæven begynder at blive urolig, puster og skraber i fødekassen, er hun begyndt på opblokningsfasen. Dvs., at der er ved at ske en langsom åbning af livmoderhalsen. Denne periode tager normalt omkring 6-12 timer, men kan tage op til 36 timer. Nevøsitet, stress og uro forlænger perioden. Selvom du måske bliver usikker og nervøs, er det alfa omega, at DU altid bevarer roen. Din sindsstemning går lige over i tæven, og hun har brug for din ro.

Opblokningen går over i presseveer, når den første hvalp har nået fødselsvejen. Normalt fødes den første hvalp inden for 1 times presseveer og den anden inden for de efterfølgende 30 minutters presseveer. Går der længere tid, skal du kontakte en dyrlæge. Der kan godt gå op til 3-4 timer imellem fødslen af to hvalpe. Men når presseveerne kommer, skal der ikke gå mere end 30 minutter. Hvis der går mere tid med kontinuerlige presseveer, og der kommer grønt udflåd inden første hvalp er kommet skal du kontakte dyrlægen/dyrlægevagten. →

Hvalpen bliver født i en fosterhinde, som tæven bider itu og så slikker hun hvalpen ren, så den kan begynde at trække vejret. Det kan være nødvendigt, at man lige hjælper til med at sikre frie luftveje.

Når tæven slikker hvalpen ren, stimulerer hun også vejrtrækningen. Det er normalt, at tæven spiser fosterhinden og moderkagen og bider navlestrengen over. Hold øje med, at der er liv i hvalpen, og at den begynder at trække vejret. Måske den lige skal have lidt hjælp, tør den med et håndklæde, massere den lidt, fjern/sug fostervand væk fra luftvejene. Vej hvalpen, men bliv i hvalpekassen. Ellers vil tæven følge febrilsk med, og det stresser hende.

Tag et billede af den med en lap papir med hvalpens nummer. Så kan du senere nemt få styr på, hvem er hvem. Hvalpen vil møve sig mod de varme patter og få det vigtige råmælk. Når hvalpene dier, frigives hormoner hos tæven, der øger mælkeproduktionen og får livmoderen til at trække sig sammen.

Sørg for, at der er varmt ved hvalpene evt. med en varmelampe. Efter en fødsel af en hvalp vil der være lidt ro så tæven kan nå at hvile sig lidt indtil næste presseve kommer. Imens bevæger hvalpene sig langsomt i livmoderen ned mod fødselsvejen.

Der kan være lang vej for de hvalpe, der ligger bagerst. Der kan godt gå op til 3 timer imellem hver hvalpefødsel. – det børe lige næves at det er okay med grønt udflåd imellem fødslerne. Sørg for at tæven altid har frisk vand til rådighed under hele fødslen.

Når alle hvalpene er født, er der ro i fødekassen. Tæven slapper af og tager sig roligt af sine hvalpe. Der skal være varmt for hvalpene, men vær opmærksom på, at tæven ikke får det for varmt. Nu skal hun rigtig i gang med mælkeproduktionen. Og til det har hun brug for mad og væske. Du skal tage dig rigtig godt af tæven nu. Hun skal forkæles. Tilbyd hende hvalpefoder evt. med lidt leverpostej i, så hun kommer i gang med at spise. Måske har hun spist alle moderkagerne, og de mætter godt. Så fortvivl ikke, hvis hun ikke vil spise lige med det samme. Men tilbyd hende foder og vand ofte og ad libitum.

I NÆSTE UDGAVE KAN DU LÆSE OM PASNING OG PLEJE AF HVALPENE

Huskeliste

+ Dyrlægetjek: Opdaterer tævens vaccinationer, og få tjekket, om hun er sund og rask til at kunne få et kuld hvalpe.

+ Udstyr: Fødekasse, Vetbeds tæpper, varmelampe, håndklæder, aviser, vægt.

+ Herpes vaccination: 1. gang en uge før til en uge efter parring. Den drægtige tæve vaccineres 2. gang 1-2 uger før forventet fødsel.

+ Ormekur: Tæve: 1-2 uger før forventet fødsel Hvalpe: omkring 3 ugers alderen og igen 5-7 ugers alderen. Snak med din dyrlæge.

+ Kalk: Calcium (kalk) er et mineral, der bl.a. er vigtigt for muskelsammentrækninger. Livmoderen er et muskuløst organ, der trækker sig sammen under en fødsel. Calcium tilskud fra begyndelse til slut styrker veerne. Brug Calcium-Sandoz brusetabletter –opløst hver 2.-3. time. Må ikke gives under drægtigheden.

Vil du stille din hanhund til rådighed for GDH Sædbank?

Kontakt avlsrådet på gdhavlsrad@gmail.com Læs mere i juni-august udgaven af Jagthunden

LANGHÅRSKLUBBEN

www. langhaarsklubben.dk

Formand

Carsten Lundhøj

Arnkilsmaj 21, Kær, 6400 Sønderborg Tlf: 20 20 26 76

E-mail: lundhoj@bbsyd.dk

Kasserer

Hans Petter Lauridsen

Bøllundvej 32, 7330 Brande

Tlf: 40 51 56 15

E-mail: askaer.hp@mail.tele.dk

Klubredaktør

Ida Thyssen

Bjellekjærvej 2, 3670 Veksø

Tlf: 20 71 22 68

E-mail: ida.thyssen@hotmail.com

Schweissprøve i Lundgaard Plantage den

9. august 2024

Jeg har været til schweissprøve i Lundgaard plantage den 09-08-2024 med følgende resultater.

Der var 8 Langhår tilmeldt schweissprøven, de 7 af dem var under ½ år gamle.

1. præmie: Donslundmølle´s Elmo, Donslundmølle´s Emma, Donslundmølle´s E.Sicca og Westfalen´s Frieda.

2. præmie: Chilli og Donslundmølles Hugo

3. præmie: Donslundmølles E.Nala

Schweissprøven i Nordjylland den 24. august 2024

Af: Carsten Lundhøj

Så er endnu en schweissprøve i Skørping vel overstået og mange hunde blev præmieret på de forskellige typer spor. Alle 3 tilmeldte Langhår blev præmieret.

Tak til Flemming for en veltilrettelagt prøve, hvor alt forløb på bedste professionelle vis, sammen med godt humør og en passende mængde humor.

Tak til stifinder Niels Erik og hornblæserne Tak til dommerne Jørgen Jensen og Dan Vestergård for veludført dommer gerning Resultaterne kan nu læses på hundeweb. Ligeledes er der et par billeder på Facebook på Langhårsklubbens Officielle side.

Schweissprøve i Nordjylland

DANSK VIZSLA KLUB

www.danskvizslaklub.dk

Formand

Per Stouby

Barsebæk 66, 4300 Holbæk Tlf. 24822624

E-mail: pstouby@hotmail.com

Klubredaktør

Randi G. Jespersen

Rønnevej 4, 3770 Allinge Tlf.: 28 64 26 86

E-mail: penny.vizsla@webspeed.dk

Jeg har i en længere periode prøvet at lave en schweissprøve i Nordjylland. Det har været svært at finde nok skov som ligger nogenlunde tæt på hinanden. Forår 2024 lykkedes det endelige at få nok skov, takket være hjælp fra Henrik Volhøj og Kjeld Ketils som også blev mine stifindere på prøven.

Det var min første gang som prøveledere, så det var meget man skulle have styr på. Jeg havde gået på prøveleder- og stifinderkursus ved DKK. Men der får man ingen uddannelse i hvordan hundeweb fungerer når man skal lave prøver. Så med stor hjælp fra Inger Sloth Seitzberg fra Tollerklubben fik jeg arbejdet mig igennem lidt af prøvesystemet i hundeweb.

Prøven skulle holdes 14. april i skove syd for Sæby. Det var privat ejede skove, som vi er velkomne til at brug igen en anden gang.

Der var mange tilmeldte og desværre kom ikke alle med. Vi havde plads til to hold og der blev 10 stk 3t/400m og to stk 20t/1000m. Dommerne var Jørgen Jensen og Dan Schüsler Vestergaard. Der var otte forskellige racer: Vizsla, Ruhåret hønsehund, Gammel Dansk Hønsehund, Grosser Münsterlænder, Corgi, Bayersk Bjergschweisshund, Beagle og Norrbottenspids.

Vi havde fået lov at låne Jagtcenter Nords parkeringsplads og udendørsarealer som mødested. Vi havde også fået fornøjelse af Brian Seitzberg som hornblæsere på dagen. Jeg var meget nevøs for at holde morgenparole, men jeg kom da igennem det. Derefter kørte hvert hold ud til sin

skov. Der fungerede det rigtigt fint og logistikken kørte bare. Det var en meget blæsende dag så vi var lidt nervøse for, hvordan det skulle gå. Men 11 ud af 12 hunde blev præmieret. Så en meget god dag.Bagefter mødtes vi til grillede pølser som Lars Bang havde kokkereret.

De fire vizslaer som stillede kom alle igennem deres 3 t/400 m spor. Tre af dem fik 1. pr og en fik 2. pr.

1. præmie og pokalvinder:

- Rønnegaards X´Live v. Jøren Bredtoft

1. præmier:

- Rønnegaards Xela v. Hans Ejnar Eriksen - Alex v. Helge Johansen

2. præmie: Petit Diamonds Stella v. Kate Jensen

Vizslaer og vizslafolk på tur

Af Signe Pihl Givskov

Den 1/6 til den 9/6 var jeg af sted sammen med en dejlig flok vizsla ejer og deres skønne hunde og påhæng. Målet for turen var Ungarn, hvor en uges træning og muligheden for en afsluttende test ventede.

Efter en lang køretur tjekkede vi alle ind i byen Cegled i løbet af søndag eftermiddag. En super hyggelig campingplads og fem minuters gang derfra en hyggelig cafe, hvor vi kunne indtage morgen- og aftensmad.

Efter en god nats søvn var vi spændte og klar næste morgen. Vi fulgtes, efter morgenmaden ud til arealerne, der lå 10 minnuter uden for byen - 120 hk perfekt trænings- og jagtarealer med brak.

Vi havde inden træningsstart skrevet lidt om vores hund og hvad der evt. drillede og hvad vi gerne vil arbejde med Så første dag gik med at trænerne så hundene an og prøvede dem af i forskellige situationer så de kunne se hvor der skulle hjælpes og lægge planer for de næste dages træning.

Og sikke en træning. Det jeg synes der er så fedt ved træningen er, at den er individuel. Men samtidig har man mulighed for at følge med i de andres træning og være med på en lytter, når der efter hver enkelt træningssession bliver evalueret på hvor der er stærke og svage sider og hvordan der arbejdes videre. Det giver så meget, men som med alt andet, kræver det, at man kommer med et åbent sind og lysten til at lære. Og gør man det, så kommer de med deres helt ærlige mening om hunden og dig som fører, for som de siger, hvis vi pakker det ind kommer vi ikke videre og det

ændrer ikke på tingene. Der hvor de kan hjælpe er, når man lytter og tager ved lære.

Og super fedt var det at se de ægtefæller, som var med i terrænet og som tidligere ikke havde gået særligt meget op i træning m.m blive max bidt af det og få lyst til selv at komme i gang.

Og som nævnt før med mulighed for at følge med i hinandens træning, var der også maximal støtte fra gruppen i op og nedture. Jeg indrømmer gerne at jeg kneb en lille tåre, da vi på tredje dagen så hunden, der havde mistet lysten til vildt, komme stolt travende med en agerhøne i munden hen til sin ejer. Og som ejerne sagde, det øjeblik var hele turen værd. Og fælles grin da jeg måtte fortælle at min hund nåede en lang tur ud, da jeg af bare befippelse og glæde i stand situationen

glemte fløjten. Og da jeg endelig fik den frem og sat til munden, vendte fløjten forkert og hunden var taget af sted på tur.

Vi havde også træning i vand, både i et mosehul og en sø. Igen alt efter hvor langt hver hund var, og i deres tempo. Her viste trænerne også hvad deres hunde kunne og det gav et godt indblik i hvad nogle af opgaverne gik ud på og hvordan de skulle gribes an. Især det med at lade hunden have tid til sin opgave, lade den arbejde selvstændigt med så minimal indblanding fra førers side, kan jeg virkelig godt lide. For hunden ved bedre end jeg, med sin næse, hvor vildtet er. Så nytter det ikke at jeg står og forstyrrer og spiller bedrevidende end hunden på søbredden eller i terrænet. Vi har jo hunden med for at den skal løse opgaven.

Hver eftermiddag, når vi kom godt trætte hjem efter træning, var det hyggeligt at

slappe af på terrasserne udenfor husene. De fleste huse vendte ud mod det samme græsstykke og hundene kunne slappe af i skyggen, inden vi om aftenen mødtes på stam spisestedet henne af vejen. Og godt det blev stamstedet, for jeg skulle i hvert tilfælde prøve noget af det forskellige på deres lækre menukort og skønne kolde drikke. For ja, det har jeg glemt at fortælle, vi havde ikke mindre end 32 grader dernede, så der skulle noget væske til både os og hundene.

Om torsdagen efter dagens træning sagde Istvan og Hedvig, hvem de mente var klar til at tage testen, en “breading test” svarende til noget alla vores UT test i DK om lørdagen. Vi var tre hundefører med hunde der skulle op til test. Fredag var halv hviledag, først på dagen fik vi mulighed for lige at træne, hvis der var noget vi gerne ville have prøvet en sidste gang inden testen. For mig var det kaninslæb. Og fra ikke at have forstået det den første dag, sad den i skabet nu, så det gav en god følelse i maven inden testen næste dag. Derefter kørte vi ud til jagthytten, hvor vi brugte resten af dagen. Her fortalte og gennemgik Istvan hans måde at træne på, alt lige fra hvalp til voksen hund. Virkelig spændende og tilgangen er at alt sker i hundens tempo, alt efter alder og erfaring.

Så blev det lørdag og test dag og nøj, hvor var vi spændte. Men at have Petra med, som alle dage havde været tolk, når sproget var ungarsk, gav en dejlig ro, da hun guidede os igennem det hele - lige fra hvor vi skulle stå, til hvad kutymen var. Så efter en lille en, i form af ungarsk palinka, og flot samling ved jagthytten med hornblæser, var vi klar til at køre ud terrænet til dagens test. En test hvor dommerne virkelig lagde vægt på hun-

DANSK VIZSLA KLUB

dens lyst til de forskellige opgaver.

De små detaljer kommer senere, det vigtigste er, at hunden har lysten og evnen til jagt og opgaverne. Opgaverne var som følgende: marksøg, apportering af kanin og and, kanin slæb og vandapportering med skud i andet kast.

På vores prøve hold var der en ungarer med, der skulle tage testen, der kom efter den vi tog. Så det var virkelig fedt at

Forårsmarkprøve i Malling

Der var tilmeldt 26 hunde, deraf 19 korthåret vizsla, fem ruhåret vizsla og to kleiner münsterlænder. De var fordelt på syv i unghundeklasse, 15 i åbenklasse og fire i vinderklasse.

Vi startede dagen med kaffe og morgenbrød hjemme ved Kristen Kjeldsen. Humøret var højt og snakken gik. Vi blev delt op i to hold som blev dømt af Freddy Friborg Madsen og Knud Steiner Føhns.

Det var en fin dag med solskin men lidt kold vind. Fuglene, som var der, ville ikke helt lege med, så der var kun tre hunde som fik situation.

Ny i klassen

Peter Toft Christensen

Med Rønnegaards Wiki

Rønnegaards Wiki sluttede 2023 af med en 1. præmie i åben klasse, og så var drømmen jo at få en mere. Det lykkedes på den første prøve, hvor vi stillede i foråret 2024. Nu gjaldt det så vinderklasse, og det var nyt for både mand og hund. Som en lille forsmag var vi med på hundeholdet ved dommernes aspirantkursus, og det gik mildt sagt, ikke ret godt, men så var der da plads til fremgang.

Afsted til SJD-prøven i Ribe og prøve til med den, om ikke andet så for at blive en erfaring rigere. Efter 1. slip fik jeg i kritikken at vide ”at nu var det altså vinderklasse det gjaldt, og nu skulle jeg altså se at være lidt

følge med i, og se opgaverne der under prøven.

Alle tre danske hunde bestod testen, så det gjorde ikke stemningen ringere. Og efter et lækkert traktement ved jagthytten gik turen tilbage til campingpladsen hvor bilerne blev pakket inden aftensmad og derefter afgang mod DK. Tusind tak til Petra og Tina for at stå bag og arrangere turen. Tak til alle der var med, for at gøre det til en fantastisk oplevelse og tur.

Unghunden Amber med Karina Green fik en 3 pr og så var der 2 vinderklassehunde. Rønnegaards Simon med Sofie Skovly blev 1 vinder og Rønnegaards Wiki med Peter Toft blev 2 vinder. Talentpokalen blev uddelt til Signe Pihl Givskov og Tiki.

mere aktiv”. Det var selvfølgelig ikke lige det, jeg gerne ville høre, men det var god læring. Wiki kom med over middag som en lidt ”tynd” kategori 2, men den var med, og fik en 4. placering på dagen.

Weekenden efter var vi lørdag og søndag med på Vizslaklubbens og 5-Klubs vinderklasse, og der var Wiki begge dage med over middag som kategori 1 hund. Det blev til en 2. vinder på Vizslaklubben og en 4. vinder på 5-Klubs.

Det har bestemt ikke været kedeligt at stille i vinderklasse, men det er min fornemmelse at Wiki godt kunne tænke sig at ”ham med fløjten” bruger hovedet lidt mere i matchning næste gang –– hvis der bliver en næste gang.

DANSK DRENTSCHE PATRIJSHOND KLUB

www.drenteklub.dk

Formand

Knud Flemming Madsen

Borresøvej 10, Sejs

8600 Silkeborg

Tlf.: 40 28 65 65

E-mail: formand@drenteklub.dk

Kasserer

Loraine ten Damme

Allinggårdsvej 120, 8600 Silkeborg

E-mail: kasserer@drenteklub.dk

Klubredaktør

Henrik Bay

Højbjergvej 15, 6800 Varde

E-mail: Henrikbay6800@gmail.com

Kommende aktiviteter, hvor Drenteklubben er med:

I skrivende stund er der gang i AT-prøver, markprøver mm. og vi er allerede godt i gang med at planlægge de kommende aktiviteter for 2025 hvad angår træning, udstillinger og prøver af forskellige art. Mere specifikke beskrivelser af de enkelte aktiviteter og endelige datoer kommer på klubbens hjemmeside & Facebook, så snart de er klar, så hold øje!!!

Vi glæder os til at se jer og hundene til en eller flere aktiviteter – vel mødt.

FØLGENDE AKTIVITETER ER UNDER PLANLÆGNING:

5 KLUB UDSTILLING i Jægerspris og Uldum februar 2025

FORÅRSMARKPRØVE

i Jylland marts 2025

UT PRØVE februar-marts 2025

RIFFELSKYDNING april-maj 2025

DRENTE-WEEKENDEN den 14.-15. juni 2025

Kære Alle

Jagtsæsonen er i gang og det er tid til at vores hunde skal ”på den virkelige prøve” og høste frugterne af de mange timers træning forud.

Vi ønsker jer alle “Knæk & Bræk”

Vi vil gerne høre om jeres oplevelser, hundens arbejde, så del gerne jeres jagtoplevelser, store som små, skæve og sjove.

Racedyst 2024 Jylland

Tre modige Drente ejer stillede op til årets Racedyst i Jylland, Formandens hund kom i løbetid, så Ulrik med Bea, Joris med Nika og Henning med Mira, tog udfordringen op og gjorde vores bedste.

Arrangementet var veltilrettelagt og dejligt vejr havde vi også, så alt kunne kun gå godt, men men, vi har med hunde at gøre, Nika og Joris gjorde det bedste ved

Send din jagthistorie gerne med et par billeder til: henrikbay6800@gmail.com

Så finder vi plads til den i næste nummer af SJD-jagthunden.

vandet, men den linje som er vigtig at krydse, kom Nika ikke over med anden, og selvfølgelig med prøve feber, så kan det nogle gange være svært, men modigt at stille op.

Ulrik og Bea havde en god dag med 28 point, og fantastisk flot due bane,

Henning og Mira gjorde lidt bedre med 29 point, det ene point røg, da Mira syntes det var en nemmere vej tilbage med anden, som ikke var den lige vej hjem.

Men en dejlig dag med støtte fra Loraine med Fjelle og Bente med Diana, så den næste generation er på vej.

DANSK BRETON KLUB

www.breton.dk

Formand

Poul Valdemar Nielsen

Sønderho Strandvej 8, 6720 Fanø

Tlf.: 50 50 14 45

E-mail: pvn@uniq.dk

Kasserer

Benny Kuhlmann

Adelgade 113, 5400 Bogense

Tlf.: 29 90 72 71

E-mail: bkuhlmann@e-mail.dk

Klubredaktør

Karen Steen

Leestrupvej 24, Hyllede

4683 Rønnede

Tlf.: 40 74 71 66

E-mail: 2mas.steen@gmail.com

Dansk Breton Klub havde dejlige dage på Roskilde Dyrskue 2024

Af Karen Steen

Dansk Breton Klub var igen i år at finde ved Dansk Jægerforbunds stand-område på Roskilde Dyrskue.

Det var tre dage for fuld udblæsning, og hvor vores race på allerbedste vis blev præsenteret for hele familien Danmark. En eminent mulighed for at vise vores hunde frem.

Gennem de tre dage var der adgang til ringen for fremvisning 5 gange om dagen, hvor der blev fortalt om bretonens oprindelse og jagtlige egenskaber.

Franz Metzner havde taget initiativ til at få trykt en lille folder, som de interesserede kunne få med hjem og læse om racen og klubben.

Det blev til mange fine samtaler i løbet af de tre dage både med bl.a. jægere, nyjægere, førstegangs hvalpekøbere og børnefamilier - her blev talt passioneret om bretonens alsidighed og ikke mindst om hvor skøn en familiehund, den også er.

Området som Dansk Jægerforbund har indrettet bød på en masse ting omkring jagt - og det var muligt både at se og røre hundene, der tiltrak ekstra klap og kæl fra de besøgende.

Lørdagen på Roskilde Dyrskue blev en meget varm en af slagsen. Der til trods blev der sat publikumsrekord med næsten 55.000 besøgende, og det blev en særdeles travl dag på standen, hvor hundene måtte holde for og tage imod mange klap og rosende ord. Også mange velkendte breton-folk fandt vej forbi og hilste på.

Roskilde Dyrskue formåede endnu et år at have publikumsrekord med hele 119.182 betalende gæster. Aldrig har der været så mange mennesker igennem Jægerforbundets område som i år. På et normalt dyrskue bruges der mellem 6-8 stykker vildt til at vise forlægning og til grillen. I år blev der alene lørdag brugt 10 stykker vildt, heraf 1 dåvildt og i alt i år 18 stykker råvildt og 2 stykker dåvildt på hele weekenden.

Dansk Breton Klub var ene om at repræsentere de engelske hunde på Dyrskuet.

Der skal lyde en stor tak til Dorthe & Franz Metkner, som er hovedkræfterne og tovholderne for de tre dage, samt til de frivillige hjælpere dagene igennem som bruger deres fridage og tid på at stå til rådighed for at fortælle og fremvise vores oplevelser og glæden ved en Breton.

Apporteringsprøve på Fyn

Af Benny Kuhlmann

Lørdag d. 17/8 var der apporteringsprøve på Fyn.

Det var dermed afslutningen på årets træning i Region Syd, hvor der stillede seks hunde til start på SJD’s Apporterings prøven her af fire breton.

Næste år kan vi godt bruge lidt flere, som prøven skred frem var der kun en breton, der havde chance for at bestå alle discipliner.

Pokalvinder blev Lac v. Dorthe Straarup med 25 point.

Til start på vores egen B-prøve stillede der tre hunde, de to var garvede hundeførere samt en var debutant på prøven. Jens Ole Nielsen havde taget turen fra Grenaa for at dømme prøven og alle tre hunde bestod, så med lidt held, ligger der en kommende artikel fra debutant på prøven Henrik Riis.

Kuhlmanns D-Nelson v. Per Iversen vandt 1 pr. - 102/48 og blev Pokalvinder.

Kato v. Henrik Riis 1 pr. - 99/48

Østfyns Aya v. Jørn Brænder - 2 pr. 93/48

Vi har haft lidt pokaler fra tiden med træning i Jylland, og de er blevet slået sammen til en pokal fremadrettet.

Vinder af årets apportør blev Kuhlmann´s D-Nelson v. Per Iversen med point som 1- vinder på C-prøven 2023, bestået racedysten 2024 og 2 pr. på B-prøven i Mou samt dagens 1 pr. på Fyn og første vinder.

Der er vist ikke mange hunde gennem tiden, der har haft første vinder pokaler fra C-prøven - Jyske B-prøve og Den Fynske B-prøve.

Sidst men ikke mindst havde vi også æren af at overrække en glasplade til Jørn og Greth Brænder for 50 års medlemskab. Igennem deres 50 år i klubben har Jørn altid været aktiv på apportering, for det er som han siger, en meget vigtig de af en jagthund.

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen for prøven i 2025 bliver igen i første weekend i august.

Herfra skal lyde et stort tillykke til alle, samt en stor tak til dommeren og hjælpere på dagen.

Sidst men ikke mindst en stor tak til alle der støttede op om træning i 2024.

DANSK

Apporteringsprøve på Sjælland

Af Merete Larsen

På en meget, meget, meget varm søndag mødte et lille felt af hunde og deres førere op for at deltage på den årlige prøve i Alsønderup tæt på Hillerød.

Vi måtte desværre aflyse den ene dommer pga. få tilmeldinger, så Claus Nielsen dømte både Sjd´s prøve og Dbk´s prøve.

Der var i alt tilmeldt syv hunde på Sjd´s prøve + en eftertilmeldt, en enkelt hund, Louis, var tilmeldt begge prøver. En enkelt hund var blevet løbsk, så den mødte først senere.

På Dbk´s prøve var der tilmeldt fire hunde.

De førere, der skulle på Dbk´s prøve mødte op kl. 9 og drog straks ud til slæbs terrænet, så alle fire slæb kunne gennemføres, inden det blev alt for varmt.

Tre af hundene gik slæbet perfekt. En enkelt hund bestod ikke slæbet, så den efteranmeldte på Sjd prøven i stedet for.

Da de returnerede til prøveterrænet, var de resterende hunde mødt, og vi startede med Sjd prøvens due bane, her bestod alle otte hunde på nær en, der ikke helt havde læst prøvereglerne.

Vi fortsatte på kaninbanen, også her bestod alle hunde på nær en hund.

Derefter fortsatte vi med hundene på Dbk´s prøvens due bane, hvor alle tre tilbageværende hunde kom godt igennem, inden vi kom til vandbanerne (som jeg tror at alle hunde havde glædet sig til).

På Sjd prøven var der to hunde, der ikke bestod, mens resten fik enten 8,9 eller 10 point.

På Dbk´s prøve kom alle tre hunde igennem med max point (næsten).

PÅ SJD PRØVEN BESTOD FØLGENDE HUNDE:

Louis/ Allan Rasmussen med 30 point

Lussac/ Claus Rasmussen med 29 point

Petra/ Bent Olsen med 29 point

Elsa (Karla) / Kell Petersen med 27 point

Aida/ Søren Stenhøj med 23 point.

PÅ DBK´S PRØVE BESTOD:

Louis/ Allan Rasmussen med 108/48 point

Design (Diesel)/ Ole Hansen med 108/48 point

Raia/ Palle Jul Larsen med 99/44 point.

Da der kun var en hund på Sjd´s prøve med 30 point, var det kun til talent fløjten der skulle matches. Matchningen bestod af 20 emner der var lagt ud, hundene skulle så hente så mange emner som muligt på to minutter.

De to hunde der skulle matche, var Karla og Lussac. Under matchningen viste det sig hurtigt, at et års aldersforskel på de to hunde, var til den ældste hunds fordel.

Lussac arbejdede hurtigt og effektivt, mens han samlede fire emner op og afleverede dem til Claus. Mens Karla suste rundt og havde en fest. Hun fik dog afleveret en enkelt fugl til Kell.

Der var ikke behov for matchning på Dbk´s prøve, da Claus havde taget tid på duebanen. Her var det Raia der var hurtigst med tiden 2.03.34, Louis lå lige efter med tiden 2.07.01, mens Diesel kom hjem på tiden 5.08.37.

Så når alt var gjort op, så stod Louis og Allan Rasmussen som en flot vinder af begge prøver. Stort tillykke til Allan og Louis.

Lussac og Claus Rasmussen blev en flot vinder af talent fløjten også et stort tillykke til Claus og Lussac.

Frokosten, der var lagt ind imellem afprøvningen og matchningen, blev som sædvanligt en hyggelig frokost med masser af snak og gode/sjove anekdoter fra “gamle dage”.

Jeg havde sendt en frokostinvitation til Aage Stenhøj og Evald Larsen, to af klubbens mangeårige medlemmer. De er begge en guldgrube af viden og gode historier, så der blev fortalt mange historier fra “gamle dage”.

Tak til jer begge to, det var så hyggeligt at se jer.

Men ingen prøve uden en masse hjælpere, og jeg vil gerne takke følgende for deres hjælp:

Claus Nielsen, for kun at skulle tænke i to dage inden han sagde ja til at dømme prøven.

Ib Nielsen for at trække slæb, udlægge fugle på land og i vand på DBk´s prøve Morten og Jesper Larsen for at kaste fugle på land og vand og udlægge kanin på SJD´s prøve.

Det var dælme et varmt job I alle havde påtaget jer, tusind tak for jeres hjælp. Jeg vil også gerne takke jer der kom til prøven, både deltagerne på prøven og jer der kom og kikkede, fotograferede og heppede.

Kaldaskerweekend d. 10. -11. august i Mou

Af Lasse Iversen Hansen

Den årligt tilbagevendende begivenhed Kaldaskerweekenden blev afviklet med stor succes igen i år.

Aktivitetsudvalget i Nordjylland havde endnu engang lagt sig i selen for at give deltagerne en skøn oplevelse.

Siden 2008 har Keld og Kirsten lagt rammer til begivenheden, men også meddelt, at i år var sidste gang, hvilket alle har stor forståelse for i det, der ligger en del forberedelse gemt i værtsrollen.

Lørdagen stod som vanligt i apporteringsprøvernes tegn, og 10 hunde havde tilmeldt sig A-prøven og fire hunde B-prøven. Ni hunde bestod A-prøven, hvor bedste hund med 30 point blev Thor v/ Thomas Klit med 30 point. Alle fire hunde bestod B-prøven og her vandt Per Iversen med Kuhlmanns D-Nelson med 81 point.

Dommere til prøverne var Jens Ole Nielsen, Jens Hansen og Thomas Klit, og de var meget omhyggelige i deres vurdering af hundene og sikrede, at alt gik rigtigt til.

Efter præmieoverrækkelsen var der en halv times pause, inden der blev kaldt

til spisning i jagtstuen. Endnu engang havde Pernille Bonderup påtaget sig opgaven med at lave aftensmad, og det havde hun gjort utrolig godt, så alle nød virkelig den flotte menu og hyggede sig i godt selskab. Ca. 35 personer deltog i festmiddagen.

Årets Kaldasker blev – fuldt fortjent –Keld og Kirsten om end Jens Hansen og Thomas Klit var med i opløbet pga. deres meget grundige afprøvning til B-prøven, hvor særligt slæb tog sin tid at få afviklet. Keld og Kirstens beslutning om ikke at være værter måtte jo indebære den ærefulde titel som Kaldasker med tilhørende flotte kasket samt en fin træfigur – som selvfølgelig var en hund.

I løbet af aftenen var der lotteri under kyndig ledelse af Henrik Bonnerup, der havde indsamlet et væld af gevinster. Der var således gevinster til alle, hvorfor lotteriet naturligvis blev en stor succes. Overskuddet fra salg af lodderne er med til at holde økonomien stabil i aktivitetsgruppen, så det har en stor betydning på det område.

Om søndagen var der udstilling med 17 tilmeldte hunde. Dommer var Maria Nylander, Sverige. Hun var omhyggelig med hundene, og efter endt bedømmelse

kunne hun fuldt fortjent udråbe tæven Nyx v/ Thomas Klit som BIR der også fik CK. Thomas havde forinden vundet hanhund brugsklasse med Pax, om end den ikke var specielt interesseret i at blive vist frem, og langt hellere ville optræde som cirkushund. Dommeren faldt for den charmerende hanhund, og dermed kunne Thomas Klit køre fra Nordjylland med bilen fyldt med præmier og udmærkelser.

Man må give den nordjyske aktivitetsgruppe, at de forstår at levere et vellykket arrangement. Alt klappede, og den store forberedelse bar helt bestemt frugt, og alle deltagerne havde gode oplevelser. At et arrangement af den kaliber ikke laver sig selv, står klart for enhver, for der er mange praktiske opgaver, som skal falde på plads. Heldigvis er gruppen dygtig til at planlægge og arbejde sammen, og selvom det var sidste gang hos Kirsten og Keld, så vi kan lytte os til, at gruppen allerede har planer for at holde en Kaldaskerweekend et nyt sted i 2025.

Det vil vi glæde os til og takke arrangørerne for en super god oplevelse i Mou. Men vi glemte da vist at snakke hund... det må vi huske til næste år

Foto: Steen Ulrich Hansen

DANSK POINTER KLUB

www.pointerklub.dk

Formand

Flemming Fuglede Jørgensen

Trudslevvej 58, 9480 Løkken

Tlf.: 98 88 30 03 / 20 30 00 03

E-mail: kontakt@borupgaard.eu

Kasserer

Anny Diederichsen

Dysse Ager 3

6580 Vandrup

Tlf.: 61 30 82 53

E-mail: annydiederichsen@gmail.dk

Klubredaktør

Alex Nissen

Blangstrupvej 12, 5610 Assens

Tlf. 40 43 48 50

E-mail: alexnissen@c.dk

Resultater fra sommerens apporteringsprøver

DKP FAMILIEWEEKEND

31. maj

Bredsgaards Agnes – f. Brian Guldberg

DPK Pokal

ESK FYN

22. juni

Oksbys Alba f. Jeff Nielsen

DPK FYN

7. juli

Astrups Fiona – f. Birgit Basballe

DPK Pokal

KORTHAARSKLUBBEN

2. august

Fugledes Fie – f. Flemming Fuglede

Lady – f. Keld Nielsen

DPKB TERKELSBØL

10. august

Bredsgaards Blackfoot –f. Allan Bredsgaard

DPK Pokal

Fugledes Enzo – f. Jan Stokbæk

DPK Pokal

DANSK POINTER KLUB FYN

10. august

Riff – f. Bendt Petersen. Pokal

Krogsøgaards Guel Sia – f. Peter Due

Jagtiverens Lærke – f. Claus Søgaard

DGSK JORDLØSE

21. august

LN’s Pointmann Flint – f. John Bak

Prøvens bedste hund

DPK DJURSLAND

31. august

Rimfaxes Bubbi f. Martin Mortensen

DPK Pokal

DPK GØRDING

15. september

Rimfaxes Allie f. Steffen Olesen

Brian Guldberg med Bredsgaards Agnes

Jeff Nielsen med Oksbys Alba

Allan Bredsgaard med Bredsgaard’s Blackfoot og Jan Stokbæk med Fugledes Enzo

John Bak med LN’s Pointmann Flint Martin Mortensen med Rimfaxes Bubbi →

3 dage med kvalitetsprøver og brugsprøver i det Sønderjyske

I samarbejde med Dansk Pointerklub arrangerer Dansk Gordon Setter Klub tre dage med kvalitetsprøver og brugsprøver i det Sønderjyske.

Udgangspunkt er Terkelsbøl med mulighed for overnatning på Terkelsbøl Lystfiskeri og Camping, man står selv for bestilling og reservation af hytter og værelser.

Mødested til prøverne er: Terkelsbøl Bygade 70, 6360 Tinglev. Kl 8:30.

Tilmelding senest den 11. oktober via hundeweb.

Mvh. Prøveledere:

Allan Bredsgaard 2147 8083

John Bak 2149 6551

Vel mødt til tre dage i det Sønderjyske i hundens tegn.

Bent Petersen modtager pokalen

Steffen Olesen med Rimfaxes Allie

Lady fører Keld Nielsen

Astrups Fiona fører Birgit Basballe

Ved markprøven ved Holsted den 7. september, 2024 blev flg. hunde præmireret: 2. præmie ÅK Venatio’s Capisc – Ejer Jens Bang – Fører Tom B. Hansen 1. præmie ÅK Raketten Liv du Bois de la Hulaine – Ejer og fører Kristiane Waarøe

På SJDs markprøve på Læsø den 7. september, 2024 opnåede: Frierfjorden’s Flora 1. præmie UK – Fører Peter Warthoe Rafaelsen.

SJDs markprøve den 14. september ved Holsted opnåede Björås Vera 1. ÅK – Fører Anton Dahl

Hvalpe på vej

Kennel Bredsgaard

Tæve: Bredsgaard’s Diane

Han: Ikke fastlagt

Forventet parring: November/december

Kennel Rimfaxe

Tæve: Rimfaxes Allie

Han: Viijägarens Castor

Forventet parring: Forår 2025

Hvalpe til salg

Kennel Gamekeeper

Tæve: Gamekeeper’s Fire

Han: Gamekeepers Boys will Be Boys Hvalpe Født: Juli

Unghunde til salg

Flint DK21814/2022

(Boelsgaard’s M Sejr x Bendt’s jono)

Født: 03/11-22

Trænet til prøve og jagt, bestået apporteringsprøve og Excellent på udstilling.

Kit DK00163/2024

(Boelsgaard’s M Sejr x Bendt’s jono)

Født: 10/11-23

En dejlig tæve med prima stil og aktion. Hun er velgående og selvstændig

Se mere på hjemmesiden: pointerklub.dk/pointer-hvalpe-tilsalg/

På

Foto: Tine Hvolby

ENGELSK SETTER KLUB I DANMARK

www.engelsksetterklub.dk

Formand

Allan Nissen

Poulskrovej 27, 6360 Tinglev

Tlf.: 74 64 23 56

E-mail: allan-nissen@outlook.com

Kasserer

Hanne Aae Theilgaard

Tlf.: 53 88 01 42

E-mail: kasserer.eskdk@gmail.com

Klubredaktør

Sarah Cecilie Clausen

Lourupvej 30, 6670 Holsted

Tlf.: 51 55 68 41

E-mail: sarahcecilieclausen@outlook.com

Setterdagene i Rødhus

Arrangementet i Rødhus er blevet til en stor succes hvor de tre engelske racer i fællesskab afvikler en weekend med hygge, grill og aktiviteter for både store samt små, nye og gamle!

Ved weekendens udstilling blev Tobølbjergs Speedy Gonzales Bedst i Racen mens Midtfyns D. Lucky blev bedst i

Danmarksmesterskaberne 2024

Danmarksmesterskaberne afholdes i år efter de “nye” regler der afprøves under en toårig prøveperiode, og det bliver spændende i år for første gang at kunne følge alle deltagende hunde under hele dagens afprøvning – vel mødt til Danmarksmesterskabet 2024.

ENGELSKE RACER

Mødested: Hotel Svalen, Roskildevej 333, 2640 Hedehusene

Mødetid: Velkomst og opråb søndag d 13. oktober kl. 8.00

Dommere: ordf. John Bak, Flemming Fille Sørensen og Sv

Aage Vad– reserve Poul Erik Dahl

Prøveleder: Anders Varming tlf. 40792617

Markleder: Jan Marinussen tlf. 20804681 og

Lars Sørensen tlf. 61514312

modsatte køn. Fremført elegant og på fornemmeste vis af Allan Nissen blev Speedy efterfølgende også Best in Show i konkurrence med de to andre Setter-racer.

Med sit 3. Certifikat blev Tobølbjerg Speedy Gonzales også ny eksteriørchampion – stort tillykke med titlen.

Foto: Annette Laursen

Træning på Trehøje 2024

Fint vejr og flot fremmøde ved dette års træning på Trehøje – det er fantastiske terræner vi kan slippe vores hunde i, og

for de fleste markerer træningen på Trehøje også starten på efterårssæsonen. Tak til arrangørerne bag!

Martin Clausen 75 år 16. september

Martin Clausen har været medlem af ESK i mere end 40 år og blev i foråret udnævnt til æresmedlem. Martin har altid arbejdet for den engelske setter med stor entusiasme og bidraget med en stor frivillig indsats; både som prøveleder ved ESKs hovedprøver i det sydvestjyske sammen med Margrethe, og som markprøvedommer, hvor han har dømt et utal af prøver.

Martin har i mange år opdrættet engelske settere under kennelnavnet Maclau, og med hvalpene herfra har han opnået fine resultater både på mark og udstilling. Martin har sørget for, at kennelen videreføres i samarbejde med Line Clausen.

Martin har sammen med Margrethe altid været en aktiv deltager i klubbens mange arrangementer, og selvom bentøjet driller, bakker de stadig op om arrangementerne i klubben, bl.a. med bidrag til familieweekenden. Martin har ligeledes i mange år taget initiativ til at samle medlemmer i det sydvestjyske til træning og jagt med den engelske setter.

Dagen skal som sædvanlig fejres med premiere på agerhønsejagten og en lille én ved Margrethes veldækkede morgenbord.

Familieweekend i Herning

Traditionen tro havde Jan Andreassen igen i år åbnet dørene op for et fantastisk arrangement for medlemmerne i klubben. Dagene i Herning slår aldrig fejl!

Der var i år som vanligt både apporteringsprøve og udstilling i forbindelse med familieweekenden, og som noget nyt var der arrangeret ”udvidet” apporteringsprøve for de vågemodige hundeførere. Fem ukendte apporteringsemner skulle hentes hjem, hurtigste hund kunne kåres som vinder. Jan havde været nytænkende med fair i valget af emner, og hele tre hunde fik alle emner hjem, mens det var Senjas Cash ved Poul Erik Dahl der kunne smutte afsted med de 500 Kr. det var blevet til i Gevinst.

Der er de seneste år kommet flere og flere børn til på familieweekenden, og det giver en utrolig god stemning. På opfordring fra Jan havde Anne Boelsgaard og Kenneth Rokkjær arrangeret Nak & Æd en Ørred i Søen for de yngste. Efter et ihærdigt forsøg med fiskestængerne blev

det dog til snobrød – et kæmpe hit for de deltagende unge mennesker.

Der blev spist lækker mad og sunget fællessang lørdag aften, hvor mere end 50 mennesker var fremmødt for at støtte det årlige klubarrangement.

Den anerkendte apporteringsprøve blev vundet af Robert Paulsen med Senjas Fønix der indkasserede max point i alle discipliner.

Søndagen startede med udstilling, hvor de første i ringen var de yngste – Hele syv hunde blev fremvist under Barn og Hund konkurrencen, hvor samtlige deltagere fik fine præmier med hjem.

På udstillingen blev Lammefjordens Kaidu bedst i Racen mens Østkystens LH Tikki blev bedst i modsatte køn.

Tillykke til alle pristagere under weekendens strabadser, og tak for en stor opbakning og et kanon flot fremmøde til alle der har deltaget eller bidraget til

weekenden – det er hvert år en weekend der skaber utrolig stor værdi for både børn og voksne!

Slutteligt et endnu større tak til Jan der år efter år åbner sit hjem op og stabler en fantastisk weekend på benene til glæde og gavn for alle os andre ”hundetosser”. Vel mødt til næste års familieweekend.

DANSK GORDON SETTER KLUB

www.dgsk.dk

Formand

John Bak

Maderne 2, 4480 Store Fuglede

Tlf.: 21 49 65 51

E-mail: formand@dgsk.dk

Kasserer

Bjarke Farsinsen

Valmuevej 17, Faarup

7900 Nykøbing Mors

Tlf.: 51 88 95 03

E-mail: kasserer@dgsk.dk

Klubredaktør

Camilla Muusmann

E-mail: jagthunden@dgsk.dk

Mindeord

En kæmpestor gordon setter-entusiast er gået bort.

Norsk Gordon Setter Klubs tidligere formand, Bjørn Storsveen, døde den 10/7-24 efter lang tids sygdom, 77 år.

Bjørn Storsveen blev valgt ind i bestyrelsen i Norsk Gordon Setter Klub i 1984, og han

sad der i ca. 35 år. Han var formand 19881993 og igen 2008-2009.

Læs hele mindeordet, skrevet af Kristian Thomsen, på Dansk Gordon Setter Klubs hjemmeside.

Gordon Castle i Ljørdalen i Norge 2024

Af Pernille Aude

En gang om året arrangerer to dedikerede gordon setterfolk (Jesper Brinkmann og Erik Lystrup) en privat tur til Norge, og i år var jeg så heldig at blive inviteret med. Turen går til Norsk Gordon Setter Klubs lækre bjælkehytte i Ljørdalen, og den ligger fantastisk smukt omgivet af dejlige norske fjelde.

Vi ankom søndag aften, og vi startede ud med at lufte vores tålmodige hunde, som uden problemer havde ligget i bilen de sidste 11 timer. Vi gik de 100 skridt op ad stien til venstre for bjælkehytten for så at stå midt på fjeldet i en meget smuk begyndende solnedgang.

Efter at have hilst på de andre, som også var ankommet, så tømte vi bilen og ero-

brede den hytte, vi havde fået tildelt. Der var plads til både os og vores hunde.

Herefter fulgte en hyggelig aften, hvor folk spiste deres medbragte mad til lyden af latter og ild i pejsen.

De næste 4 dage er blandt de bedste oplevelser jeg har haft længe. Store vidder, smukke fjelde, lykkelige hunde, mos i alle afskygninger, enebærbuske, blåbær, sortebær og multebær og virkelig højt til loftet. Måske jeg er ekstra betaget, fordi jeg tidligere kun har været i Norge i skisæsonen. Her var virkelig mulighed for at sænke skuldrene og bare nyde de imponerende fjelde.

Morgenen startede med hundeluftning, kaffe, lækker morgenmad + rugbrød, hjemmelavet rullepølse, hjemmekogt skinke og andet lækkert pålæg til madpakkerne og sædvanlig god stemning.

Som udgangspunkt var vi opdelt i 2 hold med hhv. Erik og Jesper som guider Vi havde dage med mange fugle og dage med færre fugle. Vi havde nogle virkelig gode situationer og også situationer, hvor

hundene måske ikke fik det optimale udbytte, men fælles for det hele var nogle ualmindeligt veloplagte hunde med overraskende meget energi og stor lyst til at afsøge fjeldene, selv om marktræningen kun lige er startet derhjemme.

Der var slet ingen tvivl om, at de nød de grænseløse fjelde, hvor det at gå stort ofte kun betød, at de hentede vind – og i den forbindelse var vi mange, som var taknemmelige for vores gode gps’er.

Pauser var også noget, vi var rigtig gode til. En af dagene havde vi fyldt rygsækkene med brænde og pølser i stedet for madpakker. Noget som både vi og hundene nød. Hygge var som altid ,når hundefolk er samlet, et meget vigtigt element. Aftensmaden de fleste dage var uddelegeret og planlagt hjemmefra, og vi blev forkælet hele vejen igennem. Vores tyske venner fra Tysk Gordon Setter klub sørgede bl.a. for, at vores viden om whisky blev udvidet markant.

Tak til gruppen for at bare hygge sig sammen – helt ukompliceret, og for at alle løftede i flok og bidrog til alt hvad

der skulle fixes. Alle inkluderede alle, og snakken flød, uanset om man var dansk eller tysk.

TAK til Jesper og Erik for en fuldstændig fantastisk planlagt tur, selv om jeg godt ved, at vi måske ikke fandt så mange ryper, som I havde håbet på, men der er grænser for, hvad der kan planlægges.

Tak, fordi I orker det kæmpe arbejde med aftaler, planlægning, indkøb og alt det løse, samtidig med, at I er på hele dagen, og holder styr på, hvor vi går hen og hvis tur, det er til at blive sluppet. Og tak fordi

I ovenikøbet har overskud til rollen som Georg Gearløs, når det gælder en meget fin transportabel bruser med varmt vand! Vi ved godt, vi var et fuldtidsjob at have med på tur, og vi er meget taknemmelige.

Gordon Setter Special ved Terkelsbøl d. 26. og 27. oktober 2024

FCI-prøve i samarbejde med Tysk Gordon Setter Klub

FCI-prøve kun for gordon settere. To dages FCI-prøve i samarbejde med Gordon Setter Club Deutschland.

Det bliver 2 dage med prøver for både ung og åbenklasse-hunde. Vi har inviteret dommere både fra Danmark og Tyskland til at komme og dømme vores hunde. Vi håber meget at se mange hunde fra

Danmark på disse spændende prøver, hvor man også får mulighed for at lære noget om FCI-prøverne, møde gordon settere og deres førere fra Tyskland, samt masser af gordon setter-hygge.

SÅ SÆT ET STORT X I KALENDEREN DEN 25. TIL 27. OKTOBER.

Vi har standkvarter på Terkelsbøl Lystfiskeri og Camping, hvor vi har forhåndsreserveret hytter, så det er muligt at ankomme fra fredag den 25/10 om eftermiddagen.

PRISEN PR. NAT PR. HYTTE

4 personers kr. 300

Slutrengøring kr. 70

6 personers kr.440

Slutrengøring kr. 110

Vi arrangerer også fælles spisning fra fredag aften til søndag middag, med følgende priser.

BESPISNING:

Aftensmad fredag: Byg-selv flæskestegssandwich ad libitum kr. 75 Morgenmad pr. dag kr. 60 Madpakke pr. dag kr. 70 Aftensmad lørdag kr. 175

Bestillingsseddel til hytter og spisning og yderlige informationer om prøven bliver lagt på DGSK’s hjemmeside, så følg med på siden.

Sidste frist for bestilling af overnatning og forplejning er 11. oktober.

Har du allerede nu spørgsmål så kan du kontakte

Erik Lystrup på 21645988 eller John Bak på 21496551.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER TIL GORDON SETTER SPECIAL 2024.

DANSK IRSK SETTER KLUB

www.redclub-denmark.dk

Formand & klubredaktør

Helle Høst-Madsen

Højlystvej 23, 4300 Holbæk

Tlf.: +45 2182 6137

E-mail: hhmadsen@live.dk

Kasserer

Henrik Englyst Nielsen

Tingvejen 43B, 4400 Kalundborg

Tlf.: 21 90 02 84

E-mail: englyst64@hotmail.com

Klubredaktør

Camilla Fjord Thomsen

Tlf.: 24252045

E-mail: allimac_fjord@hotmail.com

SJD Udstillingen i Vissenbjerg 2024

Blandt de irske settere var der i år følgende resultater fra SJD Udstillingen i Vissenbjerg. Det var en dag med store regnskyl og våde faner, men hundene tog det i stiv pote og førte sig frem i ringen på bedste manér.

BIR

Norrsetter BQ Raksha DK15893/2021 ejer Camilla Fjord Thomsen

BIM

Remkilens U-Wicklow DK17948/2021 ejer Brian Hinge Krog

Helge Knudsen 70 år

Af Frank Krøyer

Mangeårigt medlem af DISK Helge Knudsen tillykke med de 70 år den 3.sep. Helge har igennem de sidste 50 år arbejdet utrætteligt for den Irske Setter og Helge har haft en betydelig indvirkning på den episke rejse, den irske setter har været igennem i disse år. Specielt de unge hunde havde Helge’s store interesse.

Han har vundet UKK 3 gange; I 2004 med Rosendales Frida (Rosendales Diana - Klippeøens Riff); i 2006 Med Fighter (Chili - Sprinter) og i 2014 med Settermosen Bill (Settermosen Alba - Erin Von Kappelnfad). UK har han vundet 2 gange; i 2008 med Yobbos’ Bitten (Rosendales Frida - Duggas Bjärven) og i 2014 med Settermosen Bill (Settermosen AlbaErin von Kappelnfad).

Helges meget store arbejde og resultater inden for avl, DISK og de stående hunde generelt, er beskrevet i en artikel af Palle Krag i forbindelse med Helges 60 års fødselsdag og er gengivet nedenfor. (Den kan også læses under “Mærkedage” på DISK Hjemmesidewww.redclub-denmark.com/hder-og-re).

På Dansk Irsksetter Klubs vegne, ønskes du hjerteligt tillykke med fødselsdagen, og vi håber, at du i mange år endnu.

Med venlig hilsen DISK

Norrsetter BQ Raksha blev ført af ejer Camilla Fjord Thomsen og

Remkilens U-Wicklow blev ført af Christina Bak (som måtte bede om assistance fra Anne Geisler til fotosession, da setternes udstillingsdronning måtte haste videre med endnu en vinder-hund)

Specialklub-udstilling på Setterdagene i Rødhus 2024

Igen i år blev der under setterdagene holdt udstilling for specielklubberne. Vi var heldige med godt -lidt varmt- vejr og nye samt erfarne folk i ringen.

RESULTATERNE VAR SOM FØLGENDE:

BIR: Remkilens V-Zita v. Birte og Gunnar Jensen

BIM: Norrsetter BK Maxx v. Len Van Heester (Belgien) Stort tillykke.

Apporteringsprøve

og klubmesterskab

VED SETTERDAGENE I RØDHUS DEN 4. AUGUST SAMT DJ RACEDYST 2024

Vi har i 2024 haft stor fornøjelse af at kunne nyde synet og sødmen ved sejrene for vores irske settere på apporteringsprøverne. I år endda med hele 3 hunde med maximum point til hhv. Apporteringensprøven og klubmesterskabet på setterdagene samt ved Racedysten i Jylland. Sidstnævnte bragte også titlen af 1.vindere af Racedysten i Jylland i hus. På Sjælland hentede holdet titlen som 3.vindere hjem.

Derfor kan vi ikke undlade at genbesøge de flotte resultater med de stabilt suveræne hunde og deres dygtige førere.

Setterdagene:

Working Gundogs Enduro (Dirk) v. Gunnar Jensen med 30 point - Klubmester

Norrlands Guidens No Problem v. Mette Skipper Jensen med 30 point

Remkilens V-Zita v. Gunnar Jensen med 30 point

Desuden opnåede Æblevangens Flannigan med 29 point ved Helle Høst Madsen

Racedysten i Jylland: 1. vindere med 89 point

Norrlands Guidens No Problem v. Mette

Skipper Jensen med 30 point

Remkilens V-Zita v. Gunnar Jensen med 30 point, Zita blev desuden prøvens 3. bedste hund.

Working Gundogs Enduro (Dirk) v. Gunnar Jensen med 29 point

Sjælland: 3. vindere

Holdet bestod af følgende hunde og fører

Baldur v. Kim Stoltze

Æblevangen Evian v. Christina Bak Æblevangen Flannigan v. Helle Høst-Madsen

Stort tillykke til jer alle.

DISK Hovedprøve 2025

Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 14-16. marts 2025.

Vi ser frem mod endnu en spændende hovedprøve - denne gang i de velkendte rammer på Audebo ved Holbæk.

Mere info følger i bladet samt på hjemmesiden.

Skal denne plads være din?

En rubrikannonce på siden her koster Kr. 300,-

Alle er velkommen!

Stedet hvor din kæledyr holder helt ferie... Hos os har vi en bred viden om pasning, forplejning og fodring af jeres kæledyr.

Kig ind på vores hjemmeside og se alle de fantastiske muligheder vi kan tilbyde.

Bjarupsøgård I/S

Hos Ole & Johanna Bjarupsøgårdvej 14a, 8600 Silkeborg Tlf. 60622435 info@bjarupsogard.dk www.bjarupsogard.dk

www.agerhons-opdraet.dk

www.agerhons-opdraet.dk

Sjodvangen 8, 5610 Assens • 40 43 48 50 • alexnissen@c.dk

Sjodvangen 8, 5610 Assens • 40 43 48 50 • alexnissen@c.dk

AGERHØNS & FASANER

Bestillinger modtages på æg, kyllinger og familier. Katholt vildtopdræt

T lf. 27636780 · 60132000 katholtvildt@gmail.com

ADVOKATFIRMAET

JENS BANG

Strandgade 19 - 5610 Assens Tlf. 64 71 10 61 - Mobil 40 11 70 61 adv.jensbang@mail.tele.dk www.advokatfirmaetjensbang.dk

Vi arbejder med alle områder indenfor den almene advokat praksis. Familie- og arveret - Boligrådgivning - Erhverv - Landboret

Udviklingen går stærkt, når det gælder fremstilling af hunde- og kattefoder. Derfor mener vi, at tiden er inde til en opgradering af hele KROMIX serien.

Fiberkost:

• øget indhold af fjerkrækød

• l-carnitin

• cikorierod

• taurin

• tørret kød fra den grønlæbede musling