Jagthunden
Nr. 04 | oktober 2025

VM i jagt for stående hønsehunde i 1980 Oplev et VM i 80érnes Jugoslavien.
Nak & Æd – set fra den anden side af kameralinsen Kom med bag kulissen når det populære jagtprogam produceres.

UDGIVES AF
![]()
Nr. 04 | oktober 2025

VM i jagt for stående hønsehunde i 1980 Oplev et VM i 80érnes Jugoslavien.
Nak & Æd – set fra den anden side af kameralinsen Kom med bag kulissen når det populære jagtprogam produceres.

UDGIVES AF
Perfekt til hunde med ekstra energiog udholdenhedsbehov
NU OGSÅ I VÅD
Uimodståelig smag









ANSVARSHAVENDE UDGIVER
Jagthunden udgives af SJD og omdeles til medlemmerne af specialklubberne for stående jagthunde, som er tilsluttet SJD.
FORMAND I SJD
Allan Nissen formand@sjid.dk · Tlf. 51 15 15 75
SEKRETÆR I SJD
Ole Dahl Madsen · Tlf. 24 82 24 78 sekretaer@sjid.dk
KASSERER I SJD
Lis M. Madsen · Tlf. 21 70 07 24 kasserer@sjid.dk
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR OG ANNONCESALG
Sarah Cecilie Clausen| Lourupvej 30 · 6670 Holsted redaktoer@sjid.dk
LAYOUT
Birgit Basballe Madsen| jagthunden@sjid.dk
REDAKTION
Jesper Kjelds og Fredrik Aakjær Staun
8 En tur med de to unge... og så den gamle
Kom med på årets skovfuglejagt, der byder på skuffelser indtil...
12 Anstrengelses-hypoglykæmi hos jagthunde
Læs om, hvad der kan ske med en hårdtgående jagthund, hvis den presses for hårdt.
14 Nak & Æd – set fra den anden side af kameralinsen
Deltagere fra tre forskellige sæsoner fortæller om deres oplevelser med at være med i Nak & Æd.
20 I Steen Steensen Blichers fodspor
Agerhønsejagt på Blichers hede.
OPLAG
Oplaget er p.t. ca. 4.000 og omdeles af Bladkompagniet. Jagthunden udkommer fra den 7. i månederne: februar, maj, august, oktober og december.
Udebliver bladet bedes du henvende dig til kassereren i din specialklub, senest en måned efter udgivelsesdato.
TRYK
Jørn Thomsen Elbo A/S
FORSIDEFOTO
Denne måneds forsidefoto: Foto er taget af Nina Gjelsnes Haug

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og lign. indsendt uopfordret. Ligeledes ikke for fejl i anvisninger m.m. Tekst og fotos er beskyttet af copyright.
23 VM i jagt for stående hønsehunde i 1980
På prøve i Jugoslavien. Et historisk tilbageblik fra VM i 80’erne
29 De skal repræsentere
Danmark ved VM 2025
Mød det danske VM landshold
32 Aktiviteter
Få et overblik over kommende aktiviteter for dig og din hund.
35 Klubsider
Sidste nyt, kommende aktiviteter og artikler fra specialklubberne.
67 Udgivelsesdatoer samt procedure for reklamation
GIV JAGTHUNDEN TIL DIN HVALPEKØBER
For at fremme opmærksomheden omkring vores arbejde i klubberne kan alle opdrættere købe et ønsket antal eksemplarer af det senest udkomne Jagthunden, til at give sine hvalpekøbere. Bladene koster 15kr/stk. + forsendelse. Kontakt ansvarshavende redaktør på jagthunden@sjid.dk for at få tilsendt blade.
Resultatbogen er frivillig, men vil du gerne have en sådan til prøve- og udstillingsresultater samt vaccinationer? Alt du skal gøre for at få en resultatbog er at sende kopier af DKKs ejerforholdsatest (ikke stambog) og Dansk Hunderegisters registreringsattest til: Birte Johansen
Dengsøvej 11, Vester Velling 8860 Ulstrup
eller via mail: resultatbog@gmail.com (Birte kan træffes på tlf. 51 29 70 22)
Resultatbogen koster 100 kr., der overføres via netbank: Reg. 7187 Konto nr. 0001189453 eller MobilePay: BOX17030













• Glutenfri hundefoder
• Omega 3 fra vildlaks
• Fuldkost med kød fra and og kanin


















• Glucosamin i Senior Light og Adult High Energy
























Den stående hund står over for betydelige udfordringer, herunder en markant nedgang i hvalpe tilgang og faldende medlemstal, hvilket skaber bekymring for fremtiden.
SJD er under stort pres og for at forsøge at imødegå dette pres, blev der afholdt strategiseminar i juni måned. Her blev der nedsat en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i synspunkter og ønsker fra mødet, har arbejdet med et oplæg til ny struktur i SJD. Nøgleordene for den nye struktur er ”Åbenhed og handlekraft”.
Der er enighed om, at den nye struktur skal sikre øget kommunikation, nærhed, fleksibilitet og troværdighed til SJD. Bestyrelsen nedlægges for at decentralisere beslutningsprocessen og give mere ansvar til den engelske og kontinentale gruppe. Der arbejdes også med at sikre et klart og transparent arbejdsgrundlag med klart beskrevne opgaver, ansvar og kompetencer.
På det nyligt afholdte repræsentantskabsmøde var alle enige om, at man er meget langt med at definere de nye rammer og det forventes at den nye struktur kan implementeres inden udgangen af 2025.
Det er den bedste tid på året, vi står foran en ny jagt sæson hvor vi kan dyrke vores passion for den stående hund, i dens rette element.
Jeg ønsker jer alle Knæk & Bræk
Med venlig hilsen
Allan Nissen Formand





Det kan være svært at undvære det man plejer med de gamle hunde, selvom det går nok så godt med de unge. Det måtte jeg sande på årets skovfuglejagt, hvor det bare ikke ville gå op i en højere enhed som det ellers plejer. Indtil…

Man kan jo spørge sig selv, om jomfruhummerhaler hører til som feltration i den svenske vildmark. Idealisten i mig skriger nej, vi skal have rensdyrkød og surstrømning, skik følge eller land fly!
- men set i bakspejlet, så var det nok ikke den ringeste ide Michael havde fået der. I hvert fald satte vi nok fem kilo til livs, bål-stegt og marineret i henholdsvis paprika-olie, hvidløg og fløde.
Det var hvis godt nok at det var på ankomstdagen måltidet stod, for hen ad ugen egner fingrene sig mindre og mindre som spiseredskaber.
Vi går bare lige en tur med de to unge… Michael havde fået sig en Gordon setter, Felix, og jeg selv havde lille Anni med. Begge hunde havde i og for sig ikke været på jagt før, og slet ikke på så vilde fugle
Tre tjurer på en tur der blot skulle være hundetræning af to unghunde
som dem heroppe. Derfor ville vi bare lige gå en tur for os selv, så de andre ikke gik forgæves, når hundene måske kom til at støde fuglene.
For den lede hankat, sådan en setter kan lægge fra land! Lille Anni gik nu også okay, men ikke nogle steder, der ikke allerede havde været en Gordon Setter.
Efter nogle kilometer i skoven og en cookie-pause, ramte vi et stykke skov der virkede lovende.
Setteren var ude af syne og i øvrigt stille. Da Michael grundet tekniske problemer med sin Garmin, fandt det nødvendigt at fortælle hele skoven hvad han syntes om hans nye erhvervelse, kunne Felix ikke dy sig mere, og blev afsløret af en gevaldig masen og brasen. Han fik lettet en tjurhøne, der efter min bedste overbevisning sad i et træ. Imponerende!
Hønen valgte at lægge flugtvejen hen over mig, i en beskeden højde. Det er der kun ganske få fugle der er sluppet af sted med tidligere, og denne var ingen undtagelse.
Lykken var gjort, men vi holdt på! Vi fandt, videre på vores færd, et skel mellem gammelskov og klitfyr. To meget forskellige skovformer, der byder på hver deres bidrag til fuglene, så det måtte jo antageligvis være sagen at gå her. Efter en rum tid gjorde Anni da også noget, der fik hårene til at stå lige ud i luften, i nakken af mig!
Det kan lyde banalt, men for mig et tegn på jagtforståelse, nemlig snuden i jorden, ned i knæ og halen der går som et piskeris - hun var på løbefært!
Der gik ikke mange sekunder førend to tjurer letter mellem Michael og mig. Den ene flyver til Michael, den anden til mig, og med ét har hundetræningsholdet tre tjurer med fra første tur med unghundene!
Det er jo godtnok men…
Efter en flyvende start, der er svær at komme efter rent jagtmæssigt, gik det hele endda slag i slag. Jeg fik en hjerpe og urfugl for Anni - denne gang lidt mere i stand, men stadig ikke helt. Felix var da også skyld i, at den anden Michael blev banemand for hele tre urfugle, hvoraf den ene var en stor og nydelig udfarvet kok - så han nævnes ikke mere.
Doktor Mikael, havde ikke én, men hele to chancer for snehare i løbet af ugen. Første chance lod han passere, da han ikke havde styr på jagttiden, men anden chance blev grebet med begge hænder.
Vizlaen Rusty havde stand for den, og da Doktoren råber til Urfugle-Michael at han skal kalde Rusty af - og han rent faktisk


lykkes med det - så fik den en midterskilning, den ikke løb langt med. Imponerende bedrift af alle tre!
Men ak.
Hele grunden til at jeg år på år stabler turen på benene, er jo for Theos skyld. Gammelnok!
Med godt og vel 8 år på bagen og knap 100 kilometer i benene, havde han såmænd gjort et godt stykke arbejde, taget i betragtning at han skulle dele jagtdagene med Anni
Men jeg plejer for f…at få en fugl for ham, det har jeg da fået alle år!
En lille detalje kan fylde meget for en ærekær ekvipage, når det ikke lige går ens vej.
Michael pointerer på sidstedagen, at om en time så skal det pisøs-regne, og så skal vi alligevel pakke sammen og gøre rent… men vi kan da godt lige nå “øen”?
Øen er en klat skov der ligger lige ud til en sø, som vi har prøvet at drive som en dansk “såt” tidligere år. Aldrig med held, men vejen derud kan godt give fugl!
Ganske rigtigt, så helt ude langs søbreden røg Theo og Felix i en flok urfugle! Theo havde stand og jeg…måtte lade en lynhurtig urhøne gå til svenskeren Erik.
Fanden til svensker der står i vejen, men til gengæld fik han den!
Han påstår godtnok bestemt, at han havde skuldret geværet, da han skød, men jeg så nu noget andet mere cowboy-agtigt.
På turen tilbage til bilerne åbner himlen sig, og humøret falder i takt med, at man trods regnjakke bliver vådere og vådere ned ad ryggen.
“Det kan da også være, at dét var det. Han kan ikke mere, han er slidt op, og jeg gider ikke mere og der er så meget andet fornuftigere at tage sig til…”
Tankestrømmen bliver afbrudt af en urkylling, der smutter ud under skørterne på en rødgran, i retning af hvor jeg sidst så Theo. “Fandme om han ikke også har glemt næsen derhjemme” tænker jeg, men hvem dukker op bag rødgranen! Gamle dreng! Han var kommet for tæt på, men han var dog på den.



“Enlilledetaljekanfyldemeget forenærekærekvipage,når detikkeligegårensvej”



I ét vender han sig om, snuden i sporet, ned i knæene halen kører og ejeren følger efter i ildmarch med gåsehud og kuldegysninger - jeg ved nok hvad han brygger på!
Få meter efter letter en urkylling til, der dog hurtigt finder jorden igen. Kort efter, og i øvrigt veladviseret af Michael, letter en kylling mere, der med hjælp fra det bagerste løb, falder en femten meter bag den første, hvor kommunens hurtigste knaldapportør allerede står og samler op.
Turen er reddet! - og vi ses næste år.

Når vi går på markprøve eller træner hårdt, yder vore jagthunde en utrolig fysisk præstation. De kan sammenlignes med elitesportsfolk - og bør behandles på samme måde - med den rigtige kost, den rigtige fysiske træning og et afpasset forhold mellem arbejde og hvile.
Hermed en beskrivelse af hvad der kan ske med en hårdtgående jagthund, der er både sund og rask og ikke har nogen arvelige sygdomme som f.eks. epilepsi.
Jeg har selv oplevet en situation, hvor jeg i uvidenhed pressede min pointer for hårdt under jagt.
Vi var på jagt i januar måned. Hunden havde løbet i flere timer, og haft adskillige gode situationer, hvor der blev skudt og apporteret fugle - også fra iskoldt vand.
En times tid senere synes jeg at hunden sænkede hastigheden. Jeg animerede den
til at fortsætte, men den gik stadig langsommere og stod pludselig helt stille og svajede fra side til side på stive ben. Jeg forsøgte at kalde den ind, men den opfattede ikke noget som helst. Inden jeg nåede hen til hunden, væltede den om på siden med benene i kramper og med hovedet trukket bagover i en fuldstændig grotesk grimasse. Jeg blev klar over, at det var helt galt fat og fik hunden svøbt i en jakke og båret hen til bilen. Der blev den pakket ind i et tæppe og jeg forsøgte at give den Pemmican og vand. I starten uden held, men efter en halv times tid lykkes det at få givet den lidt.
Hunden blev først rigtig frisk igen efter et par dage, og kom heldigvis over det uden mén. På grund af den chokerende oplevelse har jeg gravet lidt i, hvad jeg burde have gjort for at undgå gentagelser og vil derfor gerne dele en artikel jeg har oversat om problemet, så andre ikke uforvarende kommer ud for sådan en grim oplevelse.
Artiklen er forfattet af: Dr. Charles A. Hjerpe, Professor Emeritus i Veterinærmedicin ved University of California School of Veterinary Medicine i Davis, Californien. Oversat af Hans Nielsen Kraghede.


PERSONLIGE OBSERVATIONER, MENINGER, HYPOTESER OG LIDT VIDENSKAB OM HYPOGLYKÆMI HOS JAGTHUNDE (“HUNTING DOG HYPOGLYCEMIA”/HDH)
A. INTRODUKTION:
Før jeg deler mine personlige observationer og meninger om hypoglykæmi hos jagthunde, vil jeg først præsentere nogle forbehold, mine faglige kvalifikationer og nogle definitioner.
For det første vil jeg understrege, at jeg ikke er og aldrig har været specialist i smådyr. Mine observationer og meninger bygger på erindringer og ikke på detaljerede, skriftlige optegnelser. De bør derfor ikke betragtes som videnskabelig forskning.
Jeg blev uddannet som dyrlæge fra Cornell University’s New York State College of Veterinary Medicine i 1958. Jeg arbejdede i privat praksis med både store og små dyr i fem år, og derefter var jeg i 31 år professor i store husdyrsygdomme ved School of Veterinary Medicine, University of California, Davis. Jeg gik på pension i 1994 efter også at have fungeret som direktør for UCD Veterinary Medical Teaching Hospital i 14 år.
I løbet af de sidste 48 år har jeg ejet én Weimaraner, to Engelske Settere og flere Engelske Pointere, end jeg kan huske –sandsynligvis over 100. Jeg har deltaget i field trials med de fleste af disse pointere og har altid jaget med mine markprøve-hunde.
DEFINITIONER:
Hypoglykæmi betyder, at koncentrationen af glukose (en bestemt type sukker) i blodet er lavere end normalområdet for hunde. For en hund betyder det en blodsukker-koncentration på under 59,4 mg/dl.
Hypoglykæmi er ikke en sygdom i sig selv, men en biokemisk ubalance, som kan have mange forskellige årsager, f.eks. leversygdomme eller bugspytkirteltumorer.
Primær klinisk hypoglykæmi hos hunde refererer til en tilstand, hvor:
1. Blodglukoseværdien er under 50 mg/dl.
2. Der er kliniske symptomer på lavt blodsukker.
3. Ingen anden underliggende sygdom der kan forklare hypoglykæmien.
Når denne tilstand er forårsaget af langvarig, intensiv fysisk aktivitet, kaldes det “hunting dog hypoglycemia” (HDH) eller anstrengelsesbetinget hypoglykæmi.
Glukose er kroppens primære energikilde. Det nedbrydes fra fødevarer, absorberes i blodet og transporteres til leveren, hvor det lagres som glykogen. Under fysisk anstrengelse omdanner leveren glykogenet tilbage til glukose for at opretholde normale blodsukkerniveauer.
Den vigtigste årsag til HDH er, at hundens lever ikke har nok glykogenreserver til at opretholde blodsukkeret under langvarig fysisk aktivitet. Dette er ikke bevist gennem direkte forskning på hunde, men bygger på viden fra studier af mennesker, mus og rotter.
UDVIKLING:
Jeg har inddelt udviklingen af HDH i seks stadier:
1. Træthed: Den første advarsel er, at hunden bliver træt. Dette er dog ofte ikke hypoglykæmi, men snarere udmattelse, overophedning eller mavekramper.
2. Ukoordinerede bevægelser og vaklen: Hvis dette sker, skal aktiviteten stoppes med det samme, og hunden skal have mad eller en hurtig glukosekilde som: – 50 % glukoseopløsning eller – Honning smurt på gummerne Hvis hunden ikke vil spise, eller du ikke har glukose ved hånden, skal den straks til dyrlægen.
3. Muskelrystelser og spasmer: Hunden kan have svært ved at åbne munden, tygge eller synke. Forsøg ikke at tvinge mad eller væske i den, da det kan føre til lungebetændelse, hvis maden kommer ned i luftrøret.
4. Kramper: Dette er meget alvorligt. Under anfald kan hunden ikke trække vejret, hvilket kan føre til hjerneskade eller død. På dette stadie kræves øjeblikkelig veterinær behandling med intravenøs glukose.
5. Bevidstløshed (koma): Hunden er helt bevidstløs. Nogle hunde kan komme sig fuldt ud med behandling, men andre kan få varige hjerneskader.
6. Død: Hvis hypoglykæmien ikke behandles i tide, kan hunden dø af enten hjerneskade eller nedkøling (hypotermi).
D. PERSONLIGE OBSERVATIONER OG MENINGER OM HDH:
Jeg har personligt oplevet 21 tilfælde af HDH hos mine egne pointere: – 10 skete under jagt til fods – 1 under træning til hest
– Resten under fysisk træning med en ATV
Kun ét tilfælde var dødeligt, og kun to krævede veterinær behandling. De fleste blev løst ved at stoppe aktiviteten og give glukose eller mad.
Mine erfaringer viser, at:
– HDH forekommer mest hos unge hunde under 3 år.
– Kulde og våd pels kan udløse HDH, fx hvis en hund bliver gennemblødt af regn i koldt vejr.
– Dårlig ernæring og undervægt øger risikoen.
E. FOREBYGGELSE AF HDH:
1. Fysisk træning: Hunde, der ikke er i topform, har højere risiko for HDH. Gradvis optræning er nøglen.
2. Fodring: Én daglig fodring om aftenen tvinger kroppen til at opbygge glykogenlagre.
Undgå højt kulhydratindhold i kosten –protein og fedt er bedre energikilder.
3. Ernæring: Vælg højprotein- og højfedt-foder (fx 30 % protein og 20 % fedt).
Undgå kulhydratsupplementer, da de tømmer leverens glykogenreserver.
F. DET VIGTIGSTE AT HUSKE:
1. Bær altid honning (de små hotelpakninger kan ligge i lommen) eller glukose på jagt. Giv hunden lidt ved tegn på svaghed eller vaklen.
2. Overvåg hunden i 30 minutter efter jagten, da HDH kan opstå efter fysisk aktivitet.
Ved at følge disse råd kan du undgå at skade din hund og i værste fald at miste den.
Hvordan kommer man egentlig med i programmet, og hvordan er det at møde Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk i virkeligheden? Deltagere fra tre forskellige sæsoner fortæller om deres oplevelse af at være med i Danmarks mest populære jagtprogram.
Nak & Æd med Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk som makkerpar kørte første gang over skærmen i 2010 på DR2. Jeg husker, hvordan rygtet hurtigt spredte sig om de anderledes jagtprogrammer, og hvordan udsendelserne blev en fast del af TV-kiggeriet. Stille og roligt gik det også op for mange ikke-jægere, at her var et utraditionelt og uhøjtideligt program. I løbet af et par år opnåede programmet kultstatus - også for dem, der ikke havde jagtrelationer.
I 2019 havde programmet så mange seere, at det blev flyttet til hovedkanalen DR1, hvor det i 2021 havde mere end 750.000 ugentlige seere. Det var virkelig vildt, at jagt blev vist i den bedste sendetid. Endnu vildere er det, at interessen har holdt sig gennem alle 15 sæsoner!
Der har deltaget stående jagthunde i programmet 11 gange. Det er ikke alle “vores racer”, der har deltaget, da det primært har været ruhåret- og korthåret hønsehund, som er suppleret med enkelte programmer med gammel dansk hønsehund, engelsk pointer og breton.
Alle hunde og deres førere har på bedste vis vist hele Danmark, hvordan alsidig jagt
med stående jagthunde kan være, og på den måde været med til at øge forståelsen og interessen for jagt med stående hunde. Tak for det.
Det er på baggrund af de fire programmer med fuglejagt, hvor der vises søgsarbejde og stand, at jeg er blevet bedt om at skrive denne artikel.*
Samtale med Karen & Poul Ambirk Vestervang deltager i Nak og Æd - En agerhøne på Stevns Sæson 15 (2024) - episode 3
En solrig aften i september stiger vi ud af bilen på Stevns, og modtages af Karen og Pouls glade bretonner. Poul har gang i grillen, og jeg glæder mig til at høre om, hvordan det var bag kulissen under optagelserne til Nak & Æd. Det står med det samme klart for mig, at deltagelsen i Nak & Æd er noget særligt for parret. Intensiteten i stemmen øges nemlig, og øjnene får et særligt skær, når talen falder på programmet.
Efter en dejlig veltilberedt dyreryg er det blevet tid til at tale om det, vi kom for, mens himlen langsom skifter farve i solnedgangen.
Nak & Æd en agerhøne på Stevns blev optaget i september 2023, men første kontakt var helt tilbage i 2016. Her blev Poul kontaktet af DR, der spurgte, om Jørgen Skouboe måtte kontakte ham. I den samtale spurgte Jørgen, om de måtte komme og se, hvordan jagt på vilde agerhøns foregår?
Det ender med, at Jørgen og produceren Jens Skov i foråret 2017 kommer forbi, mens der er parhøns på markerne. Poul foreslår, at de går en tur med hans hund, og på marken ret ud for huset opnår hun hurtigt stand. Hvad gør vi nu? spørger Jørgen, og svaret fra Poul falder med det samme; Du kan lige stoppe piben, inden vi fortsætter. Poul fortæller med et stort smil, at Jørgen var målløs over, hvordan agerhønsejagt med stående hund fungerer. Det blev samme dag aftalt, at de skulle komme igen i september, og alle forberedelser med at aftale teltplads og forberede hele TV-holdet kom hurtigt på plads.
Desværre regnede det stort set hele sommeren i 2016, og kyllingerne havde det virkelig svært. Det endte med, at Poul tog konsekvensen og ringede og sagde, at det ikke kunne blive til noget det år. Det var DR selvfølgelig ærgerlige over, da alt var arrangeret, men de aftaler at holde kontakten.

Året efter er der heller ikke rigtigt nogle agerhøns, men i 2019-2020 vrimler det igen med agerhøns på Stevns. Så jeg ringede til produceren, og sagde, at nu kunne de godt komme. Det blev afvist med den besked, at det måtte de ikke, for nu var det blevet politisk ukorrekt at jage agerhøns, fortæller Poul, og jeg fik også at vide, at det var en ledelsesbeslutning, så der var ikke noget at gøre.
Ærgrelsen var stor, for her var jo en oplagt mulighed for at vise en jagtform frem, hvor det ikke handler om antallet eller størrelsen på et trofæ, men om samarbejdet med hunden og naturoplevelsen!
Efter endnu et par gode ynglesæsoner kontaktede Poul derfor igen produceren i 2022. Han argumenterede for, at udsendelsen skulle laves for at vise, at der igen var masser af agerhøns. Produceren var enig og klarede det politiske niveau, mens de gamle planer blev støvet af og datoen for optagelserne blev sat til den 26.-27. september 2023.
Et par dage før optagelserne i 2023 blev teltet sat op i en remise mellem Tryggevælde Å og Karen og Pouls mark, og den 25. september ankom Jørgen og Nikolaj. Karen fortæller, at det er Nikolaj og
Jørgen, der bygger lejren færdig. De bor der under optagelserne, bader i havet og det var bare så hyggeligt at være sammen med dem. Jeg var i forvejen lidt bekymret for, om det blev lidt svært, for de var jo kendte. Sådan var det slet ikke. Det var så let at tale med dem, og det var virkelig hyggeligt.
Poul fortæller ivrigt, at de alle sad i lejren begge aftener, drak de lokale øl, nød det gode vejr og snakkede livligt. De kiggede lidt da jeg første aften sagde, at Jørgen kun måtte afskyde høns til der var syv tilbage i flokken. Jørgen er jo ikke vant til at gå på den slags jagt, så det overraskede ham.
Næste dag, da der skulle optages, var det 24-25 grader varmt, så det var hårdt for hundene. Jeg var bekymret for, om de kom

til at ligne en sæk kartofler, der løb rundt på marken, siger Poul, og vi var ikke helt tilfredse, men de andre var helt oppe at køre over, hvor vildt og hurtigt det gik. Vi skiftede hunde hele tiden og hældte vand på dem, for ellers var det ikke gået. Derfor kom der mange klip, hvor der er filmet, at vi slipper hundene, og det kom der noget kritik over på Facebook efterfølgende.
Når vi sidder her i stuen, så er det tydeligt for alle, at selve jagten med Nikolaj og Jørgen var en ganske særlig oplevelse. Karen og Poul havde i forvejen fået at vide, at de ikke måtte kigge i kameraet, men ellers var der ingen særlige ting, der skulle tages hensyn til, og de glemte hurtigt, at de blev filmet. Det var - også her - en særlig opgave at forklare, hvad jagt med stående hund er for noget, I ved, det med, at man skal gå helt op på siden af hunden, inden der gives rejseordre, siger Poul og fortsætter, der var fugle flere gange, men de vilde fugle drillede - helt som i virkeligheden. På et tidspunkt råbte Nikolaj begejstret: “Han fik en”, men det var desværre en forbier.
Karen fortæller, at de holdt en god pause midt på dagen, og at de i alt gik på jagt i fire timer: Der var også en lydmand og en kameramand med. De knoklede rundt på marken i varmen og slæbte rundt på deres udstyr. Jeg er så imponeret over dem, for det vigtigste for dem var historien, ikke at der blev skudt fugle. Hun fortsætter grinende: Det var ofte kameramanden, der trådte harerne op, og nogle gange red han nærmest på dem. På den måde fik vi vist, at hundene ikke løber efter harer, og det var også godt.
Det lykkedes ikke Jørgen at ramme en agerhøne, og de blev i stedet præsenteret for en 10 år gammel nilgås, der havde været tøet op flere gange. Nikolaj var lidt i tvivl, om den var OK, så de måtte skrive under på, at det var af egen fri vilje, de spiste den. De understreger begge to flere gange, at al maden smagte virkelig godt - både gåsen og den lækre kartoffel/jordskokkemos med friskrevet trøffel.
Det var en fantastisk oplevelse at få lov at være med, og virkelig dejligt at være sammen med alle dem, der laver programmet, siger Karen og Poul, næsten i kor. Efterføl-

gende kom der mange kommentarer om deres deltagelse i programmet, og de blev genkendt af folk, de aldrig havde mødt før. Jeg tænker mest på, at det var autentisk, at der ikke blev fiflet med skæve skud, skud forbi osv. fordi historien er vigtigere end udbyttet, siger Poul og fortsætter, men for mig var det lidt som en fiasko, at der ikke lå agerhøns på paraden. På køreturen hjem genlød
Karen og Pouls glade og engagerede stemmer igen og igen for mit indre øre, og deres strålende ansigtsudtryk stod helt klart på nethinden. Det fik mig til at tænke på, om de tidligere deltagere også havde haft en lige så stor en oplevelse. Det beslut tede jeg mig til at finde ud af.
Der er ikke noget som en god pibe tobak, og en plads i skyggen sammen med en bretonhvalp, efter en lang dag på agerhønsejagt.



Samtale med Flemming (Fille) Sørensen deltager i Nak og Æd - En sneppe ved Schackenborg Sæson 3, 2012 - episode 1
Den første der deltog i programmet med stående hund var Flemming. Han var på sneppejagt med Jørgen og Nikolaj, og han er stadig lige så høj på oplevelsen, der fandt sted helt tilbage i 2012 i sæson 3.
Flemming fortæller ivrigt, at han fik en henvendelse om, at de gerne ville lave et afsnit om sneppejagt. Jeg gjorde det med det samme klart, at snepperne både kunne være der i hobetal eller måske var der var ingen.
Da optagelserne skulle skydes i Schackenborgs skove, var vejret dårligt, og der var ingen snepper, men der blev i programmet vist mange fine stande for fasaner. Flemming husker også tydeligt, hvordan kamerafolkene rendte rundt i regnen i skoven med alt deres tunge udstyr. Han nævner også den hyggelige smalltalkbåde under og uden for optagelserne, samt det autentiske ved, at Nikolaj og Jørgen sov i teltet i lejren.
For mig var det en mulighed for at sætte fokus på, at vores hunde selvfølgelig kan bruges i skoven, også selv om der er fasanudsætninger. Jeg vidste også, at de


tidligere havde SIDDET på jagt, men her skulle de GÅ på jagt.
Nikolaj Kirk var dengang urutineret på jagt, og jeg oplevede, at han så på naturen på en helt anden måde end mig, siger Flemming engageret og fortsætter; Jeg har aldrig mødt en mand, der ved så meget om urter, og han så bare tingene fra et helt andet perspektiv - og så skulle der bare ske noget. Det var en rigtig god oplevelse. I 2012 var programmet opbygget således, at jægerne ikke sad med til bords, når maden var lavet, men det blev ændret fra næste sæson efter kritik af, at jægerne ikke deltog i middagen. På en måde er Flemming godt tilfreds med, at han ikke skulle spise med på TV, for taberdyret i “hans program” var en vaskebjørn. Han fortæller, med kraftigt eftertryk, at; det stank forfærdeligt, både da de flåede det og da den blev tilberedt. Vi fik lov at smage, og jeg har kun smagt en ting der var værre, nemlig grindehval! Man kunne lugte det over hele skoven, og selv om Nikolaj krydrede vaskebjørnen med kraftige indiske krydderier, så smagte den bare harsk!
Flemming havde altså også en fantastisk oplevelse, så nu kom turen til en snak med Kasper, hvor de gik de efter agerhøns.
Samtale med Kasper Hansen deltager i Nak og Æd - En agerhøne i Vendsyssel Sæson 10, 2019 - episode 1
Samtalen med Kasper fra sæson 10 begyndte med, at han grinende fortalte om, hvordan han kom med i programmet. Jeg trænede ofte hunde sammen med Per Kaufmann, der deltog i flere programmer som guide, og jeg havde flere gange spurgt ham, hvorfor de ikke lavede et program med en ordentlig hund? En aften, da de optog i USA, og vist havde fået lidt for meget at drikke, ringede han og spurgte, om jeg ville være med i et program. Så min deltagelse startede lidt på baggrund af en joke. Lige som de andre programmer blev det optaget over to dage efter grundig planlægning.
Det var svært at få Jørgen med helt frem, så han kom på skudhold, siger Kasper og konstaterer; at det nok er noget man lærer efter at have stået for langt tilbage tilpas mange gange.

Desværre fik de ikke ram på nogle agerhøns. Det betød, at der også her måtte spises et taberdyr. Det var nogle lækre rotter vi fik, siger Kasper højt grinende, der var meget lidt kød på dem, men de smagte ganske fint - men jeg gider altså ikke selv lave dem. Da jeg vantro spørger nærmere ind til, hvordan det var at få serveret rotter, svarer Kasper med et underfundigt grin; Der var jo ikke så meget andet at gøre, end at spise dem, men det var lidt specielt at putte en hel rotte med hale og tænder i munden.
Helt ærligt, så gav det mig næsten kuldegysninger bare at høre ham sige det…
Det lykkedes mig desværre ikke at komme i kontakt med Torben Pors, men mon ikke han kan bekræfte de andres fortællinger om nogle virkelig gode og hyggelige dage sammen med Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk - og de hårdtarbejdende kamera- og lydfolk?
Efter sidste sæson blev det offentliggjort, at Jørgen Skouboe stopper, og det fører naturligt til spørgsmålet om, hvad der så skal ske med programmet. Skal der findes “en ny Jørgen” så det fortsætter på samme vis, eller hvilke muligheder er der fremover? Der er enighed blandt de fire jeg har talt med om, at Jørgen ikke bare kan erstattes! Måske er det er tid til at stoppe nu, eller i hvert fald ikke fortsætte på samme måde, da det er samspillet mellem Jørgen og Nikolaj, der bærer programmet. Der er, som
Flemming siger, en hårfin balance mellem at være sjov, være plat og at kunne drikke øl og stoppe en pibe indimellem. Det har programmet, ifølge ham, vundet priser for.
Poul foreslår, at Nikolaj med sin enorme viden om urter og mad måske kan opfinde et andet program om jagt. Et program, hvor der er rigtig jagt, hvor der også gås haretramp, hvor der måske skydes en and og to fasaner, altså helt almindelig gårdmandsjagt. Så kan Nikolaj efterfølgende lave lækker mad af det nedlagte vildt som den sidste såt. Dette mener han vil være et godt modspil til de jagter, hvor man står på post og nedlægger/apporterer en masse udsat vildt, og på den måde tydeliggøre, at jagt er mange ting.
Der er fuld enighed om, at Nak & Æd måske er den bedste reklame for jagt gennem mange år. Derudover har Nikolaj inspireret mange at spise det vildt, der afskydes, fx er det nu helt almindeligt, at indvoldene også bruges til at give saucen ekstra smag - som Poul sagde; det har jeg altid brugt, men tidligere sagde jeg det ikke højt.
Bålmad og livet i naturen er i det hele taget i blevet mere in de senere år, men programmerne sælger nok ikke flere stående hunde.

Gense Nak og Æd episoderne på DR ved at scanne QR-koden

✓ Proteiner fra fersk laks, fisk, kylling og gris = optimal vedligehold
✓ Kulhydrater fra mange forskellige kilder = stabilt blodsukker
✓ Fedt fra animalske kilder = energi til en hel dags arbejde
✓ Omega/Omega 6 og Glukosamin = sunde led og organer

Nye forhandlere og pallekunder: Ring til Aksel på 28 76 64 58 for aftale.
SALG OG LEVERING
Aksel Spangjerg: aksel@logo4dogs.dk
PRODUKTER OG PR
Poul Valdema: poul@logo4dogs.dk
Køb direkte fra vores online butik på logo4dogs.dk


www.logo4dogs.dk
Det startede med en henslængt kommentar på en jagt hos min fars Fætter-Gunnar, “ja, når din hund bliver god, kan du komme ned og gå på agerhønsejagt hos mig”. Et yderst favorabelt tilbud, ja tak!

Jeg fik naturligvis svaret pænt “tak, det vil vi meget gerne”, og fik så ellers rigget min 1,5 år gamle ruhår klar til jagt. Nuvel, vist havde jeg høje tanker om egen hund, men hvem skulle ellers have det?
Der skulle gå nogle år inden vi fik det hele på plads, og i mellemtiden havde far skaffet
sig ny hund der havde vist sig særdeles effektiv på fugle.
Martin, som fyren fra Gunnars jagt hed, boede nede i nærheden af den jyske højderyg, og havde jagten på noget af naturstyrelsens Hede.
Det kunne ikke blive mere Blicher-jagt end jagt på vilde agerhøns for stående hunde, og for to inkarnerede hundemænd som os, så gav det det unægteligt et lille sug i maven.
Vi havde valgt en hverdag, da det på den måde gav anledning til mindst kontakt med
“turister” på den ellers velbefærdede hede. Det er jo ulempen ved jagt på staten arealer - det kan man ikke bare lige lukke af.
Martin selv havde et stykke græs/overdrev som hønsene engang imellem havde siddet på, så det ville vi starte med, inden vi begav os ud i hedelandskabet som det grænsede op til.
Vi skulle bare lige der op…
Martin bor i en smeltevandsdal, og heden ligger oppe på toppen - helt oppe på toppen.
Udover at der var noget vej at gå, så var det stejlt som et alpelandskab!
Bevares, vi klarede den, og efter en ganske kort og ubetydelig (dog med hals) tur efter et stykke råvildt, kom der gang i de to hanhunde, der fik søgt Martins græs af på bedste vis.
Fars Valther, der aldrig i hele sit liv havde været “på marken”, gik som om han aldrig havde bedrevet andet, men han havde også været en del på sneppejagt. Pludselig føltes timerne på marken med min egen hund, en anelse som spildtid…
På den anden side af Naturstyrelsens røde klaplåge, åbenbarede sig det landskab Steen Steensen Blicher forelskede sig i for to århundreder siden - og med rette. Store puder af lyng der stod i knæhøjde, enebærbuske der har stået her så længe at Blicher sikkert også har set dem, ligesom de enkeltstående egetræer, der breder sig ud længst mod nord-øst.
Det var tydeligt, at de to hunde var vant til at jage sammen. Der var ikke noget konkurrence, ikke nogen dikkedarer, de passede hver deres og passede det godt.
Det var Valther der først røg i hønseneog her viste det sig så, at han ikke havde “været i agerhøns før”, for han kom lige et par meter for tæt på. De stod af, og smed sig uden vi kunne se hvor, i den kuperede hede. Valther stod tilbage og vidste godt hvad der var sket. Heldigvis for, mig gik fuglene fremad i “min side”, så da Theo blev ejendommelig stille, var det jo bare at finde ham.
Helt nede i en “lunke” stod han, nærmest helt væk i den lilla lyng.



Det hele blev lidt hektisk, men vi fik Martin stillet an så han kunne komme til at skyde. Da jeg gik frem mod hunden, stod fuglene af. Det var et ret stort kuld, og det føltes som at der var fugle overalt, men da slaget var slået, havde jeg skudt mine to første vilde agerhøns - og så i stand for egen hund!
Som en anden gammel rævejæger, havde far fået sig stillet et sted, hvor han kunne komme til at tage en af de høns der midt i virvaret gik “bag ud”, så han var også med!

de trods alt lever af at passe på sig selv. En del af dem holdte til, at hunden tog stand for dem, men sjældent var der behov for rejseordre inden fuglene flygtede. Det var derfor ganske vigtigt, at man holdt sig klar i god tid, når man gik op mod hunden.
Dagen sluttede med at Valther tog et stik langt op imod vinden, og stod nu foran en enebærbusk.
For mig var hunden i vejen, men fra fars vinkel kunne man komme til en af de øverste - og det gjorde han så!

Martin kom desværre aldrig selv til skuddet kom han dog årene efter, men mere om det en anden gang.




Et historisk tilbageblik på en hundeprøve, der blev afholdt i Jugoslavien, i en tid med store omvæltninger i verdenssamfundet.
Jugoslavien var dengang en meget lukket føderal socialistisk republik, der havde formået at holde sig uden for Warszawapagten i Østblokken, takket være den stærke leder, Marskal Tito. Men i maj 1980 døde Tito og det verdensmesterskab for stående fuglehunde, som længe havde været planlagt til at skulle foregå i oktober samme år kom til at foregå i skyggen af en spirende nationalisme, som endte med de ulykkelige krigshandlinger på Balkan, der startede i Kosovo i 1981 - bare få måneder efter markprøven.
Selv om prøven foregik i Jugoslavien, så var Brasilien værtsland for denne prøve i 1980. Man regnede ikke med, at ret mange fra Europa kunne komme til Sydamerika. Derfor havde Brasilien i forberedelsesfasen taget det fornuftige skridt at leje et terræn i Jugoslavien, godt besat med vilde agerhøns og fasaner.
“Campeonato do mundo de caça” eller “Championnat du monde de chasse avec chiens d’arret”
De officielle sprog ved denne store prøve var udover italiensk, både spansk og fransk. Deltagerlandene var: Jugoslavien, Schweiz, Italien, Ungarn, Holland, Frankrig, Spanien, Belgien, Østrig, Tyskland, Brasilien og Danmark. Hvert af disse 12 lande havde i god tid haft mulighed for at udtage et hold på 8 hunde til Verdensmesterskabet. Udtaget blev 4 hunde fra hvert land af engelsk race og 4 af kontinental race. Racefordelingen blandt de engelske racer der blev udtaget var 22 pointere, 5 irske settere, 14 engelske settere og 2 gordonsettere.
Det hold, der skulle forsvare de danske farver, bestod af Engelsk setter Dich Scott, fører Asger Mogensen, Engelsk setter Østerheden Jeppe, fører E. Theilgaard, Pointer Bimmer, fører Jan Rasmussen og Pointer Bess, ført af mig selv, Hans Nielsen. Fra den kontinentale afdeling deltog bla. Anker Jensen, Vagn Jensen og Helmer Sørensen med 3 ruhåret- og 1 korthåret hønsehund. Jeg havde i sagens natur ikke mulighed for at følge både de engelske og de kontinentale hunde, så denne artikel omhandler fortrinsvist de engelske hunde. Prøven blev, som tidligere skrevet afholdt i Jugoslavien, nærmere betegnet området ved Umag, der er beliggende ved Adriaterhavet, og da deltagerne selv måtte afholde alle udgifter til turen, havde vi skillinget sammen om at leje en bus, således at vi kunne blive transporteret den lange vej til en rimelig pris. Kennelklubbens formand, Verner Larsen, havde samlet trådene i dette spil, havde også sørget for 2 chauffører, der var så friske, at vi kunne køre turen non-stop på 36 timer, så vi fik mest mulig tid på stedet. De sidste timer på den lange køretur, foregik i tæt snefald i bjergene, men allerede da vi nåede vores hotel i Umag, kunne vi fornemme den varme brise fra Adriaterhavet.
Den første morgen på stedet, torsdag d. 9. oktober, oprandt i strålende sol. Dagen var afsat til træning, men startede i vild forvirring af forskellige tungemål og gestikuleren, hilsen på og generel forvirring. Endelig fik vi en terrænleder stillet til rådighed, en rar jugoslavisk doktormand, der desværre kun kunne tale jugoslavisk og en smule italiensk, men det lykkedes ham at få os



gelejdet ca. 30 km. op i bjergene, hvor vi måtte træne vores hunde. Solen bagte, så vores termotøj blev hurtigt for varmt. Vi havde besluttet ikke at overtræne hundene i det hårde terræn, så de fik kun ca. 2x10 minutter hver, afbrudt af pauser, hvor vi mæskede os i druer fra forladte vinplantager. Efterhånden som dagen gik, faldt modet en smule, for hvor var vildtet henne? Vi så ikke et eneste stykke fuglevildt den dag. Kun en enkelt “bjerghare” fandt vi, trods områdets tilsyneladende rige muligheder for vildt. Nå, det skulle heldigvis ændre sig dagen derpå, da vi kom på det rigtige prøveterræn.
Samme aften var der officielle ceremonier og cocktailparty på det fornemme Koral Katoro Hotel. Herefter lodtrækning af startnumre, akkompagneret af sydlændingenes hujen, når deres egne hunde blev råbt op. Der var godt med krydderi i luften den aften.
Første prøvedag startede kl. 07.00 med holdvis indmarch på stadion, under ledsagelse af et hornorkester. Åbningshøjtidelighed med taler på spansk og fransk og TV optagelser til Jugoslavisk TV. Kl. 08.00 kørte vi i marken, og afprøvningen tog sin begyndelse. Det var nu blevet køligt vejr med regnbyger. Vi blev indprentet, at vi skulle blive ved de parkerede biler, hvorfra vi så parvis ville blive afhentet i en Land-Rover til afprøvning. Det ville indebære at vi intet af konkurrenternes gøren og laden kunne se. Nu efterkom ikke alle den ordre. Man kunne jo påberåbe sig sprogvanskeligheder, så vi listede os diskret efter dommerne i terrænet, hvor det overhovedet var muligt, sammen med de statsansatte jugoslaviske

jagtopsynsfolk, der fungerede som terrænledere. Herved fik i det mindste jeg selv en del mere viden om afprøvningen, end jeg vidste på forhånd. Dommerne, ikke mindre end 3 var der, en Brasiliansk, en Fransk og en Tysk gav hvert par max. 15 minutter.
Hvis en hund efter det første minut forbrød sig ved at gå forbi fugl, anlægge et dårligt søgsoplæg, nægte at sekundere eller lignende, fik pågældende et lille trut i hornet og var færdig med et nul i bogen. Det var i øvrigt sådan, at hver af de 3 dommere skrev en dommerseddel med et poinsystem for kvaliteten af hunden, disse sedler blev efter hvert slip lagt i en kuvert, der på stedet forsegledes af vores egen Verner Larsen, der var teknisk delegeret for dommerne.
Det var tydeligt at afprøvningen var en decideret kvalitetsprøve, hvor man lagde meget stor vægt på det jagtlige islæt. Lidt i retning af vores brugsprøver. Der forlangtes således korrekt, kontinuerlig afsøgning af
marken, kontakt med alt vildt inden for terrænets afgrænsning, og i den rigtige rækkefølge, de nærmeste fugle først. Spontan sekundering var også en ting der lagdes vægt på. I den ideelle verden er det selvfølgelige egenskaber hos en engelsk hund, tænker jeg. Uanset om en hund har den bedste stil og aktion på denne jord, overlevede den ikke de 15 minutter med bare en eneste brøler i disse discipliner. Men apporteringen, den var som oftest under al kritik. Der er vores hjemlige gennemsnit trods alt bedre.
Vi gik i et terræn der kunne ligne jyske egne, med store kuperede marker, stub, græs og skrub. Indimellem mere sydlandske marker med rød pløjejord, majs- og vinplantager. Generelt set var der meget vildt, især agerhøns og fasaner - dog med den ulige fordeling, der altid vil være.
Den første danske hund, der skulle i ilden, var Bimmer. Han startede flot, men det viste

sig desværre snart, at han gik lidt for flot til sagen. Hønsene var sikkert anderledes krydrede end han er vant til på Fyn. Desuden var makkerhunden, en engelsk setter, så ufin at den tog en liggende stand, som Bimmer overså, og så var det slut. Bimmer var prøvens absolut flotteste pointer, så Jan Rasmussen bestilte næsten ikke andet end ryste på hovedet til de mange, der ville købe Bimmer.
Nu var det min tur, for næste danske hund var Bess, der skulle gå mod den italiensk opdrættede, men tysk ejede Pindaro del Vendo.
Begge hunde startede med at gå ind i et brombærkrat, og op kom en fasankok. Vi løb derover, og fandt Bess liggende dæk, makkerhunden var prellet efter fasanen. Der var ikke enighed blandt dommerne og den tyske hundefører argumenterede godt, så på grund af det vanskelige terræn og uvisheden, fik vi begge en ny chance. Vi startede igen, og efter kort tid naglede Bess 2 agerhøns, som ikke holdt længe nok til at skytten nåede frem, men dog en positiv situation. Efter ny start var Bess igen først ved fugl, denne gang en fasan. Hun viste god rejsning og ro i skuddet. Fasanen blev desværre vingeskudt og apporteringstilladelsen fra dommeren var næsten irritabel i tonefaldet, man forventede åbenbart knaldapportering.
Jeg sendte Bess i apportsøg, men hun tog stand for en ny fugl, der lå tættere på end der hvor den skadede fugl var landet. Jeg fik tilladelse til avance og op fløj en ny fasan, som blev nedlagt. Nu igen apportordre - to gange i træk. Først med en apport af den vingede fasan og derpå den sidst nedlagte. Jeg bemærkede en

anerkendende brummen fra dommerpanelet. Efter ny start tog makkerhunden en kortvarig tom stand, hvor Bess sekunderede spontant, og til slut i slippet fandt makkerhunden en flok agerhøns langt ude som ikke holdt.
Senere på dagen var det engelsk setter Dich Scott, med fører Asger Mogensen´s tur. Han havde desværre problemer med at tilfredsstille dommernes ønsker om søgsmønster m.m., og så til sidste danske hund den dag, Theilgaards engelske setter Østerheden Jeppe. Han startede lidt uheldigt med sammen med makkeren at have halvvejs stand, halvvejs sekundering for fasan. Makkeren havde meldt standen og fik lov at rejse, uden påvisning af fugl. Herefter kræver reglerne en ny start. Theilgaard protesterede, han mente at Jeppe havde fuglen. Begge blev trukket tilbage og startet påny, hvorved fasanen desværre stødtes, så Theilgaard havde jo nok ret i sin protest.
Senere havde Jeppe en prelning og udgik. Som i mange kommunistiske lande, var nogle indbyggere bedre stillede end andre. Jeg talte meget med en nobel herre, som var klædt i tweed og befordrede sig i en ny Jaguar. En af dagene spurgte jeg ham, hvor i England han boede. Han havde da aldrig været i England, svarede han. Han var læge i nabobyen.
Lørdag den 11. oktober startede med at de hunde, der havde fået points om fredagen, skulle vise apportering fra vand. I praksis foregik det således, at vi tog opstilling på en dæmning, der afgrænsede en bugt i Adriaterhavet, ca. 150 mand i en stor kødrand, TV og hundeførerne i midten af denne halvcirkel. Levende gråænder blev af en statslig jagtbetjent taget ud af en kasse og kastet op i luften, og en jugoslavisk skeetskytte skulle så skyde den udkastede and i luften. Dog fandt han snart ud af, at det var nemmere at ramme anden på vandet. Og så skulle der apporteres. De fleste gange

var den apporterende hund dog i vandet før anden, men det var man vant til, både hos de engelske og de kontinentale racer, og det trak ikke fra. Vi ligefrem krøllede tæer i støvlerne ved at se denne elendige skydning og apportering. Det er ikke fordi man var i tvivl om, hvordan det kan gøres bedre, idet publikum gav deres bifald til kende da en Belgisk breton, en Hollandsk langhåret hønsehund og den danske pointer Bess apporterede anden fra de salte vover. Det gav retfærdigvis også et mindre tillæg i point, nemlig 1,5 points ekstra til de tre hunde.
Efter de to første prøvedage, var Bess således den enste danske hund, der havde scoret points, oven i købet så mange, at der kun var en hund, de havde flere points, en fransk pointer med 1,5 points mere. Ingen af de danske hunde fra det kontinentale hold havde opnået point.
Resten af lørdagen tog man fat på en helt anden prøvetype, en jagtprøve kaldet St. Hubertus, hvor hundens jagtevner, førerens evner til at føre hunden på jagt, hans færden i reviret, hans jagtetik og hans skydeevner blev bedømt.
Til denne St. Hubertusprøve kunne kun deltage en hund fra hver nation, og der afprøves enkeltvis. Efter lodtrækning blev det Dich’s Scott og Asger Mogensen, der skulle vise de sat….r hvordan vi gør det hos os, som Asger udtrykte det. Det gik nu også godt, Asger klarede det til en 7 plads, ud af de 12 deltagere. Desværre så jeg ikke Asgers indsats - jeg tolkede samtidig for den kontinentale hundefører på Hubertusprøven.
De fleste andre lande havde en reservehund med til denne meget specielle prøve. Reservehunden deltog således kun i St.


Hubertusprøven. Vi så flere af disse hunde, de var meget småtgående, nogle var på intet tidspunkt længere fra føreren end 20 meter. Det var endda også sådan, at føreren skød på tilfældigt opflyvende fugle. Alt positivt, set med en grydejægers synspunkt, gav point. Her opnåede vi selvsagt ikke at se de store hundepræstationer.
Sidste prøvedag på mesterskabet var søndag. Alle deltagerne startede nu med et helt friskt blad og med et nyt dommerteam. De engelske fik de kontinentale dommere, og omvendt.
Jeg hørte om aftenen, at Bimmer og Scott gik for hårdt frem og efterlod uafsøgt terræn, så agerhønsene blev ladt tilbage, Jeppe gik i et godt regelmæssigt jagtsøg, men desværre var der ikke fugl på terrænet i dette slip. Reglerne giver adgang til omprøvning i sådanne tilfælde, men jeg ved ikke hvordan det foregik i detaljer, for på samme tid gik det hele i fisk for mig selv. Om det skyldtes manglende evne hos det italienske sekretariat eller bevidste mafiametoder finder jeg nok aldrig ud af, men sidste prøvedag blev ikke helt som jeg havde ønsket mig. Den Jugoslaviske Landrover jeg havde fået kørelejlighed med sammen med en hundefører, som i øvrigt

kun skulle fungere som blind makker, tabte kolonnen på vej ud i terrænet. Vi kørte længe rundt uden at finde det nye terræn.
Vi kørte tilbage og spurgte det italienske organisationssekretariat uden at få brugbart svar. Til sidst blev jeg sat af i grøften, hvor vi havde tabt kontakten med de andre. Efter 3-4 times venten i det uvisse, kom en franskmand forbi, som vidste hvor afprøvningen fandt sted. Han bragte mig i hast frem til stedet, klokken var efterhånden blevet 16.45 og skyggerne meget lange. Dommerne sagde, at egentlig havde de sluttet prøven, men lukkede det ene øje og lod Bess starte trods det sene fremmøde. Bess leverede et til situationen for stort søg, mente den ene dommer, men hun fandt og naglede dog en fasan, som den udtagne sparringspartner var gået forbi. Uheldigvis havde makkerhunden meldt, hvad der viste sig at være en tom stand længere fremme, hvorefter der kræves kobling af begge hunde til ny start. Jeg nægtede at koble Bess som stadig havde stand, men den franske dommer blev ved med at kritisere søget, og mens vi diskuterede lettede fasanen.
Herpå kundgjorde dommerne straks, at løbet var kørt - nul point.


Jeg var træt, ærgerlig og sulten - for madpakken var jeg jo også gået glip af på grund af den jugoslaviske chaufførs fejltagelse. Hermed var »prøvelserne« slut, så tilbage var de officielle ceremonier søndag aften. Under festmiddagen så vi folkedans og hørte lokale sangere. Senere var der alt for mange og alt for lange taler af politikere og jagtembedsmænd. Senere igen taler af præsiden for komitéen Polo Leporati og sekretæren for komitéen Angelo Massimino m.fl., alt på spansk og fransk. Vi forstod ikke meget af de 2 timers tale. Herefter fulgte præmieuddelingen ved 1-tiden om natten. Igen spansk og fransk tale. Til vor fryd, og helt uden for programmet, tog tyskeren Karl Wolff mikrofonen, og bad om, at der blev talt endnu et europæisk sprog, idet lande som Danmark, Holland, Østrig, Italien, Jugoslavien og Ungarn ikke forstod et ord af de mange taler. Dette blev stærkt hyldet, men nægtet på grund af tidsnød.
Resultatet af mesterskabet i 1980 blev, at Italien vandt på holdbasis med Frankrig på 2. pladsen og Tyskland på 3. pladsen samt Jugoslavien på 4. pladsen. Den bedste individuelle placering opnåede engelsk setter Rudy fra Italien med pointer Lord de Pigassous fra Frankrig på 2. pladsen og pointer Bess fra Danmark på 3. pladsen. Selvom Bess var den eneste danske hund, der opnåede point, gav hendes pointsum en dansk holdplacering som nr. 5. De danske kontinentale hunde opnåede intet, hverken på Mesterskabet eller i St. Hubertus.
Alt i alt var det en fantastisk oplevelse for os alle og der var nok at tale om i bussen under den lange hjemtur.
Forud for Verdensmesterskabet deltog jeg i foråret 1980 på 2 prøver i Tyskland med mine hunde. Begge prøverne var af typen


Alterssuche mit CACIT, der giver adgang til international brugschampionat. Jeg opnåede at få 1. pr. / 394 points med min pointertæve Stormosens Flora. Pointsummen var mere end rigeligt til CACIT, men desværre for mig opnåede en tysk pointer ialt 402 points, så jeg måtte trække det korte strå.
Vi gik på nogle meget store marker med ca. 15 cm. højt græs. Terrænet var pænt besat med agerhøns og fasaner, dog således at der skulle gøres et godt arbejde for at finde dem på de næsten endeløse marker. Landskabet var fladt og helt uden træer og levende hegn. Et af terrænerne tilhørte Hubertus Underberg - ham med de små bitre til maven. Her var især mange harer. Erhvervsjægeren fortalte mig, at man i 1977 havde nedlagt ca. 1100 harer, og at man på en enkelt jagt i 1979 havde nedlagt ikke mindre end 387 harer. Og der var stadig mange af dem, kan jeg bevidne.
Jeg deltog også i en Grande Quete prøve i den fransktalende del af Belgien. Reglerne er her de samme, blot fordrer man et meget større søg, og så gælder kun stand for agerhøns. Prøvens efter min mening

bedste hund var en fransk pointer. Den havde kun stand for fasan, så den blev ikke placeret. Desværre var denne prøve hæmmet af mangel på agerhøns, der blev kun set et eneste par hele dagen.
Formen var meget provinsiel, man skulle møde kl. 9.00, men var først i marken efter kl. 11.00 - for helt spontant blev man enige om først at afholde en udstilling af de fremmødte pointere på torvet i den lille by. Hundeførerne, de fleste var franskmænd, skulle også først have kaffe, så brød og vin og alt imens gik munden på dem. Den prøve var for uhøjtidelig, når man har kørt langt, men dog en menneskelig oplevelse. I det franske sprogområde har man også en prøve, kaldet Quete de la Francaise, for hunde med mindre søg.
For både Quete de la Francaise og for Grande Quete gælder det, at man som oftest kan vinde 90% af hele indskuddet ved en 1. plads. Grande Quete er det nærmeste man kan komme vores forårsvinderklasser i formen. Det er rene konkurrencemarkprøver hvor især de professionelle italienere kører fra prøve til prøve i specialbyggede hundebiler, hele foråret, fra Belgien over

Frankrig til Italien og Jugoslavien. I Frankrig er der prøver 2-3 gange om ugen, fra marts til midt i maj.
Som regel er mere end 3/4 af de deltagende hunde i disse prøver pointere. Dem jeg så var ikke alle lige billedskønne, men de kunne for det meste gå i kollosalt stort søg, der var meget regelmæssigt anlagt. Stilen varierede en del, som oftest var hovedføringen god, men næsten altid med død hale. Man ønsker ikke sving i halen som herhjemme, det nedsætter farten, mener man. En anden besynderlighed i vores øjne, var hundeførernes stormløb mod hundene, både ved stand og ved sekundering.
Kravet om kobling af begge hunde til ny start, hvis den ene hund begår en fejl virker lidt upraktisk, ja i visse situationer endda direkte uretfærdigt. Dette er almindeligvis brugt rundt om i Europa, har jeg indtrykket af. Måske kunne vi tilføre praksis noget »Danish Design« ved at deltage i flere forskellige former for markprøver uden for landets grænser. Deltagelse kan i hvert fald give erfaring, der vil være til stor nytte for den enkelte, når vi skal fortsætte debatten om vore hundes fremtid. Debatten kan går på, om vore engelske hunde skal være 1. klasses hønsehunde, der overgår alle andre racer i fuglejagt, og som er brugelige til andre former for jagt, eller om de skal være konkurrencehunde, stærkt specialiseret i fart, stil og aktion. Vi kan se begge hundetyper på markprøverne i sydeuropa.
Europa-Cup er en Grande Quete prøve, d.v.s. meget stortgående hunde, Verdensmesterskabet i jagt for stående hønsehunde ligner mere en dansk brugsprøve.


Muligvis er flere danske hunde så alsidige, at de kan klare dette spænd, men det er nok en god idé at tænke over disse forskelle i forbindelse med udtagelsen til de internationale prøver.
Jeg mener vi bør øge bevidstheden om hvad vi vil og hvad vi bør forlange af vores engelske hunde i fremtiden, så ikke tilfældighedernes spil løber af med udviklingen.
Billeskov ved Aarup - omgivet af skøn natur
Perfekt til naturelskere, der søger nem og billig overnatning på Fyn – Tæt på Ejby og Vissenbjeg.
Bemærk: Hunde ikke tilladt på værelserne, men parkering lige udenfor døren. Ingen køkkenfaciliteter.
• Aarup 12 min. • Ejby 12 min. • Vedtofte 14 min. • Vissenbjerg 20 min.
Nem indtjekning med kodelås
Privat indgang og badeværelse
Plads til 2 gæster
Rent opredt værelse
Wi-Fi og TV Udendørs spisefaciliteter
Gratis parkering lige ved døren Privat område med videoovervågning
Generelt bør vi ikke slække på fart og stil, blot vi ikke glemmer at have de øvrige kvaliteter med i uformindsket styrke. Jeg kunne forestille mig, at vi med fordel kunne koncentrere avlen på de gode vildtfindere, der dækker terrænet godt.
Kraghede, december 1980
Redigeret september 2025
Hans Nielsen, Kraghede

Pris per nat kun 438 kr.
Plus Airbnb servicegebyr

Værelser i naturskønne omgivelser

Book på Airbnb.

Scan QR-koden og se alle vores værelser. Book i dag!
I oktober samles verdens bedste stående jagthunde og deres førere i Polen til årets mest prestigefyldte internationale konkurrence, VM for stående jagthunde. Danmark stiller med to hold, et hold for de kontinentale hunde, og et hold for de engelske hunde.
Danmarks deltagelse
Dansk Kennel Klub står bag koordineringen af det danske bidrag til mesterskabet, og tager sig af alle de praktiske aspekter, herunder betaling af tilmeldingen. Danmark stiller med et stærkt hold: både et hold kontinentale hunde og et hold engelske hunde, i alt 8 ekvipager plus to reserver, der kan træde til, hvis behovet opstår.
Vejen til landsholdet
For at kunne repræsentere Danmark ved VM for stående hunde, skal både hund, ejer og fører opfylde en række krav. Grundlæggende skal alle være medlemmer af Dansk Kennel Klub, og hunden skal være registreret i DKK. Derudover skal de opfylde adgangsbetingelserne i henhold til Fælles Markprøveregler, samt FCI’s officielle regler for internationale markprøver.
Føreren skal have erfaring fra mindst én konkurrence, der er dømt efter FCI’s internationale regler, mens hunden skal have kvalificeret sig til vinderklasse i henhold til de fælles markprøveregler.
For Sankt Hubertus-deltagerne stilles der desuden krav om høj jagtmoral, kombineret med solid skydefærdighed.
Den endelige udtagelse til landsholdene sker på baggrund af hundenes resultater fra markprøver, både i Danmark og internationalt.
Seks dage med prøver Allerede to dage før selve mesterskabet begynder, nemlig den 14. og 15. oktober, inviteres deltagerne til at deltage i Mediterranean Cup, ofte kaldet “Det lille VM”. Denne forkonkurrence giver en uvurderlig mulighed for at mærke terrænet på kroppen og vænne sig til forholdene, før det rigtig gælder.
Den 18. oktober afholdes der VM i Sankt Hubertus-konkurrencen. Her stiller Danmark i år med fire deltagere.
Fra den 16. til 19. oktober afvikles VM for stående jagthunde, hvor de absolut bedste hunde får chancen for at bevise deres kunnen på polsk jord.
Udfordringer i det polske terræn Jagten foregår på vilde fugle, både agerhøns og fasaner. Deltagerne må forberede sig på hård konkurrence, ikke kun mod hinanden, men også mod naturens luner. Vildttætheden i området betyder nemlig, at langtfra alle hunde vil få mulighed for at møde fugl under konkurrencen. Dette skærper konkurrencen yderligere, og sikrer, at kun de allerbedste hunde får chancer for at vise deres jagtlige egenskaber.
Danmark er også repræsenteret med dommere: John Hilmer Hansen der skal dømme de kontinentale og Poul Valdemar Nielsen der skal dømme Sct. Hubertus

Sankt Hubertus – jagtens skytshelgen
Sankt Hubertus, der levede i 600-tallet, er kendt som jagtens og jægernes skytshelgen. Legenden fortæller, at han som ung havde en åbenbaring under en jagt, hvor han mødte en hjort med et lysende kors mellem takkerne. Denne oplevelse førte til hans omvendelse og senere helgenkåring. I dag æres Sankt Hubertus af jægere verden over som symbolet på etisk jagt og respekt for naturen.


Hanne Theiglgaard med Engelsksetter DK12290/2019 Tobølbjergs Signe deltager i VM i Saint Hubertus. Hanne og Signe vandt Bronzemedalje for hold ved VM i Saint Hubertus i 2024

Martin Jacobsen med Ruhåret Hønsehund DK02524/2020 Tofi deltager i VM. Martin og Tofi vandt DM 2024

Birte Johansen med Korthåret Hønsehund DK16196/2022 Emma

Anders Due med Engelsksetterne DK09921/2020
Danceætten’s Legrey De Malou & DK02966/2022 Svejbjerg Joker deltager i VM.

Allan Nissen med Engelsksetter DK12283/2019 Tobølbjergs Speedy Gonzales deltager i VM og VM i Saint Hubertus.
og Allan vandt bronzemedalje ved VM i 2024.

DK01518/2018

Peter Petersen med Ruhåret Hønsehund DK05735/2019 Porsemosens Max deltager i VM og VM i Saint Hubertus

med
De

Mediterranean Cup, VM og World St. Hubert Championship 2025
Prøverne foregår over seks dage fra den 14. – 19. oktober i Pińczów, Polen.
14. oktober Dag 1 Mediterranian Cup (Lille VM eller opvarmning til VM)
15. oktober Dag 2 Mediterranean Cup
16. oktober Ind-march start på VM. Indmarchen er selvfølgelig til den danske nationalmelodi og der tages udover Dannebrog både hunde og geværer med.
17. oktober Første dag i VM
18. oktober VM i Saint Hubertus
19. oktober Sidste dag i VM. Afslutning med gallamiddag, og præmieoverrækkelse
Følg VM for stående jagthunde efterår 2025 på Facebook
På Facebook-siden “VM og EM for stående jagthunde” findes der løbende opdateringer og information.
Scan QR-koden og følg med.
VM 2025 – Officiel hjemmeside
https://sites.google.com/view/mistrzostwawiata2025/home

Få mere detaljeret information om VM programmet og Pińczów, Polen.
Scan QR-koden og læs mere
Her finder ud et overblik over kommende aktiviteter for dig og din hund lokalt, nationalt og internationalt.
Efterårsferie med pil i hånden og historiske pletskud på Det Grønne Museum ved Auning
Der er lagt op til en efterårsferie med både spænding og fordybelse, når Det Grønne Museum i Auning – midt mellem Randers og Grenaa – inviterer hele familien til at gå på jagt. Ikke på dyr, men på gode ferieminder, fællesskab og fortællinger, man kan tage med hjem.
Fra lørdag den 11. oktober til og med søndag den 19. oktober kan børn og voksne prøve kræfter med en af jagtens ældste former: buejagt. Et nyt, indendørs jagttårn er netop kommet til, og herfra kan man tage sigte og prøve hvordan det føles at skyde fra en ny vinkel oppefra, som en rigtig buejæger.
Museets aktivitetspakke koster 30 kr. og består af en pil, som man selv dekorerer med farver (cresting), og derefter prøver af på skydebanen – og man får selvfølgelig pilen med hjem bagefter.
Derudover kan man få en lille smagsprøve på vildt og gå på opdagelse i et jagtivitetshæfte fyldt med små opgaver i jagtens tegn.
Som noget særligt i efterårsferien kan man også komme med på en gratis rundvisning i museets nye udstilling Under Solen – hver dag kl. 11.30 til 12.00.
Her får både børn og voksne en introduktion til udstillingens fortællinger, spørgsmål og stemninger, fortalt af en af museets formidlere. Rundvisningen er inkluderet i entrébilletten og kræver ikke tilmelding.
DANSK JAGTHUNDE
DERBY 2026
Husk at tilmelde din hund, der er født i 2024 til Derby i 2026, inden den er et år gammel, ellers er det for sent.
Bemærk aldersgrænsen skal overholdes!

og
Det Grønne Museum er kendt på hele Djursland for sin levende tilgang til historien. I efterårsferien er nogle af museets frivillige til stede hver dag og sørger for, at fortidens håndelag bliver levende igen. Man kan for eksempel møde smede, mekanikere og ølbryggere, der demonstrerer deres håndværk og altid gerne tager en snak med nysgerrige børn og voksne.
Selvom man ikke må røre ved alting, er der stadig masser at sanse: museets køkkenhave står flot i efterårsfarverne med bevaringsværdige planter, og på markerne og i staldene kan man møde gamle danske bevaringsværdige dyr, som giver en ekstra dimension til oplevelsen.
Under Solen – jagten på det gode liv Efterårsferien er også en oplagt anledning til at opleve Under Solen – museets nye signaturudstilling, der fortæller om danskernes jagt på det gode liv gennem de sidste
80 år. Hvordan har vi levet, spist, arbejdet og tænkt – og hvordan har vores forhold til natur og fællesskab forandret sig?
Udstillingen kombinerer sanselig formidling med store fortællinger fra det virkelige liv og er en stærk oplevelse for både familier og voksne besøgende. Her er både nostalgi, ny viden og stof til eftertanke.
Praktisk information
Efterårsferieaktiviteterne finder sted fra lørdag den 11. oktober til og med søndag den 19. oktober. Museet har åbent hver dag kl. 10–16.
Alle aktiviteter er inkluderet i entrébilletten, bortset fra aktivitetspakken, som koster 30 kr. Der er gratis adgang for børn og unge under 18 år.
Læs mere om årets efterårsferie på museets hjemmeside: detgroennemuseum.dk
Første rate til Derby i år 2026 er kr. 350,For udenlandske hunde er gebyret for første rate dkr. 400,-
Yderligere information om Dansk Jagthunde Derby kan indhentes på Derbyudvalgets hjemmeside: jagthundederby.dk, hvor man også kan tilmelde elektronisk. Email: danskjagthundederby@gmail.com
Husk at opgive navn og adresse samt telefonnummer.
For Derbyudvalget: Asger Stein, Ved Gadekæret 21, Hørup, 3550 Slangerup, tlf. 40 33 10 37 jagthundederby.dk
ENGELSKE RACER
NYKØBING FALSTER SØNDAG DEN 12. OKTOBER
Mødested: Hotel Falster, Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing Falster
Mødetid: Velkomst og opråb søndag d 12. oktober kl. 8.00
Frokost: Parkering Gamle færgevej ( Poul jagthytte ) 4850 Stubbekøbing.
Afslutning: Næsgård efterskole, Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing
Dommere: Ordf. Erik Winkler, Poul Aagaard og Søren Stenhøj
Prøveleder: Flemming Fuglede Jørgensen tlf. 2030 0003
Terræn ansvarlig: Claus Raahauge Kristensen tlf. 2049 5956
KONTINENTALE RACER
BOLDERSLEV SØNDAG DEN 12. OKTOBER
Mødested: Vollerup Byvej 35, 6392 Bolderslev
Mødetid: Velkomst og opråb søndag den 12. oktober kl. 8.00
Afslutning: Vollerup Byvej 35, 6392 Bolderslev
Dommere: Ordf. Kim Nielsen, Jens Jørgen Nielsen og Kim B. Rasmussen –reserve Bjarne Axelsen
Prøveleder: Jens Toft, tlf. 6033 1060
Terræn ansvarlig: Jesper Iversen tlf. 5219 9594
DER TAGES FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER!
– Hold øje med hundeweb.dk

HOVEDSPONSOR FOR DM
Redaktionen søger billeder til hjemmesiden og forsider på bladet Jagthunden. Har du fanget din hund i et skarpt øjeblik – måske på jagt, til træning eller bare et godt portræt – så vil vi rigtig gerne se det!
Det er jeres hunde, der gør bladet levende. Måske I har en masse fantastiske billeder gemt på telefonen eller kameraet. Send dine billeder til jagthunden@sjd.dk
Med venlig hilsen
Redaktionen







www.ruhaar.dk
Formand
Jens Toft Nielsen
Fjellebrovej 11, 5750 Ringe
Tlf.: 29 21 85 55
E-mail: formand@ruhaar.dk
Kasserer
Steen Langkjær
Stærevej 13, 3200 Helsinge
Tlf.: 53 66 78 40
E-mail: kasserer@ruhaar.dk
Klubredaktør
Vibeke Gude
Mosevænget 8, 7160 Tørring
Tlf.: 40 30 35 36
E-mail: jagthunden@ruhaar.dk


Efter mange års godt arbejde som Schweiss Koordinator, har Jørgen Duus valgt at overdrage stafetten til en anden. En stor tak til Jørgen Duus for det arbejde der er blevet gjort, og det er med stor glæde at Nikoline Zora Andersen har takket ja til opgaven.
Lidt om Nikoline
Jeg har overtaget rollen som schweissprøve koordinator efter Jørgen Duus, og jeg glæder mig til at bidrage til arbejdet med schweissprøverne i Dansk ruhår klub.
Lidt om min baggrund med schweiss arbejdet
Jeg har haft ruhåret i snart 7 år og været aktiv som registreret schweisshundefører i ca. 4 år med min hund Familien Møgelhøj’s Diesel.
For nylig har jeg også fået Lajgaard Flax Lily optaget i schweiss registeret – en hund, der allerede har opnået titlerne DKSCH, SEVCH og KLBCHS.
Erfaringen fra arbejdet med mine egne hunde har givet mig et solidt kendskab til både de praktiske og faglige sider af schweissarbejdet.
Jeg takkede ja til rollen som schweisskoordinator, fordi jeg finder det vigtigt, at schweissprøver bliver afholdt med høj kvalitet og bliver tilpasset både behovet og efterspørgsel.
Har du lyst til at afholde en schweissprøve, eller sidder du med spørgsmål, er det mig eller Kirsten Hvidberg-Hansen, du skal tage kontakt til.
Vi hjælper gerne med planlægning, praktiske detaljer og koordinering.
Jeg ser frem til samarbejdet med prøvelederne i de forskellige områder og bestyrelsen.
Kontakt Nikoline Zora Andersenschweiss@ruhaar.dk
Kontakt Kirsten Hvidberg-Hansen drk3@ruhaar.dk
Dansk Ruhår Klub holdt for første gang en såkaldt dobbeltudstilling. Der var inviteret to dommere - Vidar Grundetjern og Henrik Søeborg - som skulle dømme henholdsvis for- og eftermiddag.
Vi modtog intet mindre end 64 tilmeldinger, fordelt på de to dommere - et fremmøde vi ikke har set bedre i flere år!
Igen i år stod Johnny Jørgensen og hjælpere fra DRK, DMK og Korthaarklubben for salg af dejlige grillpølser og kartoffelsalat, samt deling af højt humør. Foruden tre pakker, fik vores charmerende sælgere solgt samtlige indkøbte pølser, så madspild var der ikke noget af!
Desuden afholdt vi i samarbejde med DMK og korthaarklubben også Barn og Hund for de yngste der var med på dagen, hvor der blev konkurreret i fremvisning og samarbejde med hundene. Her stod Isabella Vivelsted som kyndig dommer, og styrede slagets gang. En tradition vi gentager næste år!
Næste år forventer vi, grundet efterspørgsel, at afholde en dobbeltudstilling, hvor ekvipager får mulighed for at blive bedømt af to dommere samme dag.
Vi vil fremhæve flg. resultater fra de to udstillinger:
FORMIDDAG:
Dommer Vidar Grundetjern:
BIR: Skovsøens Audi
BIM: Von der Kneipes Enzo
Juniorklasse:
Plac. 1 Han: Fussingø C Aske - Ex.CK
Plac. 1 Tæve: Vallumsøens Bit - Ex.CK
Mellemklasse:
Plac. 1 Tæve: Bella – VG
Åben Klasse:
Plac. 1 Han: Egemosen’s Vilson - Ex.CK
Plac. 1 Tæve: von der Kneipe’s Greti’ Ex.CK
Brugshundeklasse:
Plac. 1 Han: von der Kneipe’s Enzo –Ex.CK
Plac. 1 Tæve: Skovsøens Audi - Ex.CK



EFTERMIDDAG:
Dommer Henrik Søeborg
BIR: Skovsøens Audi
BIM: Dalsmindes A Max
Juniorklasse:
Plac. 1 Han: Fussingø C Aske - Ex.CK
Plac. 1 Tæve: Dana Riecke Belle – Ex.CK
Mellemklasse:
Plac. 1 Tæve: Karmdal Xena - Ex.CK
Åben Klasse:
Plac. 1 Tæve: von der Kneipe’s Greti’Ex.CK
Brugshundeklasse:
Plac. 1 Han: Dalsmindes A Max – Ex.CK
Plac. 1 Tæve: Skovsøens Audi - Ex.CK
Kriterier for at søge om optagelse som dommerelev:
Du skal selv have ført 2 hunde til 1. præmie på 400m/20 t. og minimum én hund til 1. præmie på 1.000 m./20 t. Har de sociale og etiske egenskaber, der gør dig egnet til at dømme og vejlede andre, og du kan udtrykke dig klart i skrift og tale og kunne handle professionelt under pres.
Har erfaring fra praktisk jagt på klovbærende vildt og vist interesse for schweissprøver enten som prøveleder, stifinder eller som instruktør på sporområdet. Hvis du har interesse og opfylder ovennævnte kriterier, så skal du:
Sende din ansøgning til drk3@ruhaar.dk om skal være omhyggeligt begrundet og som minimum indeholde en beskrivelse af din baggrund samt nødvendig dokumentation herunder for tid og sted jf. kravene ovenfor. Ansøgningen skal desuden indeholde dit; navn, adresse, alder, mailadresse og telefonnumre, hvor du kan kontaktes, samt referencepersoner.
Hvis bestyrelsen i Dansk Ruhår Klub træffer beslutning om at indstille dig som egnet dommeremne, bliver din ansøgning sendt til DKK’s Schweisshundeudvalg. Det er DKK’s Schweisshundeudvalg der træffer beslutning, og informerer elev og specialklub om resultatet. Ved godkendelse endvidere information om hvilken mentor eleven skal uddannes under.
OMRÅDE VENDSYSSEL:
Kontaktperson: Anja Uggerhøj Tlf.:6010 3230
E-mail: vendsyssel@ruhaar.dk
OMRÅDE THISTED/HOLSTEBRO:
Kontaktperson: Kaj Verner Nielsen Irupvej 5, 7755 Snedsted Tlf.: 9793 6119 - 2764 6127
E-mail: thisted@ruhaar.dk
OMRÅDE HIMMERLAND:
Kontaktperson: Per Henriksen, Nørre Alle 3, 9530 Støvring Tlf.: 2217 3653
E-mail: himmerland@ruhaar.dk
OMRÅDE HERNING:
Kontaktperson: Jesper Kjelds, Søholt Allé 36, 8600 Silkeborg Tlf.: 6120 1699
E-mail: herning@ruhaar.dk
OMRÅDE ØSTJYLLAND:
Kontaktperson: Jeanett Post, Hammel Tlf.: 2941 3595
E-mail: oestjylland@ruhaar.dk
OMRÅDE EGTVED:
Kontaktperson: Johnny Jørgensen
Tlf.: 2345 4232
E-mail: egtved@ruhaar.dk

Her forefindes udsnit af info om aktiviteterne, udførlig beskrivelse findes på ruhaar.dk under områderne
OMRÅDE ESBJERG:
Kontaktperson: Anette Lindhardt Tlf.: 2236 4921
E-mail: esbjerg@ruhaar.dk
OMRÅDE AABENRAA:
Kontaktperson: Maria Kathrina Caspersen, Flødebøttevej2, 6550 Sommersted, Tlf.: 5217 2166
E-mail: aabenraa@ruhaar.dk
OMRÅDE FYN:
Kontaktperson: Hanne Buhr Tlf.: 2264 3686
E-mail: fyn@ruhaar.dk
OMRÅDE NORDSJÆLLAND:
Kontaktperson: Lars Due Nielsen, Høbjerg Hegn 4, 3200 Helsinge
Tlf.: 8121 1718
E-mail: nordsjaelland@ruhaar.dk
OMRÅDE ROSKILDE:
Kontaktpersoner: Anders Stisen Pittersen
Tlf.: 3046 0248
E-mail: roskilde@ruhaar.dk
OMRÅDE VESTSJÆLLAND:
Kontaktperson: Maja Theisen-Krestensen, Dyssevej 2, 4490 Jerslev Sjælland
Tlf.: 2681 9151
E-mail: vestsjaelland@ruhaar.dk
OMRÅDE NYKØBING FALSTER:
Kontaktperson: VAKANT
E-mail: nykobing@ruhaar.dk
Medlemmer i Område Nykøbing Falster deltager i samarbejdet mellem stående jagthunde i “Aktivgruppen Storstrømmen” Medlemmerne opfordres derfor til at holde øje med specialklubbernes hjemmesider, Jagthunden og Facebook om nærmere informationer om tilmeldinger til aktiviteterne i Aktivgruppen Storstrømmen, herunder ændringer og eventuelt aflysninger af de forskellige aktiviteter
OMRÅDE BORNHOLM:
Kontaktperson: Flemming Kjærsgaard Kofoed Skou, Køllergårdsvej 4, 3700
Rønne Tlf.: 4041 6660
E-mail: bornholm@ruhaar.dk


www.korthaarklubben.dk
Formand
René Jørgensen
Nykøbingvej 2, 4990 Sakskøbing
Tlf 30458584
E-mail: formand@korthaarklubben.dk
Kasserer
Uffe Søndergaard
Højbjerg Huse 34, 8840 Rødkærsbro
Tlf. 24 45 49 91
E-mail: kasserer@korthaarklubben.dk
Klubredaktør
Søren Roloff
Københovedvej 2b, 6630 Rødding
Tlf. 40 26 39 42
E-mail: klubredaktor@korthaarklubben.dk



Af Anette Holm Schmidt
Lørdag den 9 august afholdte Korthår klubben sammen med DMK og Ruhår klubben udstilling i Bredsten.
25 korthår deltog på udstillingen. Det er super skønt, når medlemmerne også støtter op omkring dette arrangement. Solen skinnede fra næsten en skyfri himmel.
Det var 3 championat hunde som kom og blev fremvist. Gunnar var speaker ved championatfremvisningen og udførte dette rigtig flot.
Bestyrelsen havde besluttet af få lavet en plade som kan bruges, hvis dommeren ønskede at måle hundene og denne blev brugt flere gange.
Det er Freddy som har kreeret denne plade.
I år havde bestyrelsen også taget den beslutning af bruge rosetter i stedet for glas, til de 4 bedste placeret i hver klasse samt til BIR og BIM.
Rosetterne er rigtige flotte og blev rigtige godt modtaget af udstillerne.
Frokosten blev holdt sammen med Ruhår klubben, DMK og Korthår klubben, hvor der kunne købes pølser og kartoffelsalat. Dette benyttede mange deltager sig af.

Jeg vil sige stort tak til alle som gav en hånd med på flere forskellige måder. En jeg dog vil have lov til at fremhæve, er Ellen Jørgensen som igen i år styrede tilmeldingerne på hundeweb samt havde printet programmer ud til alle deltager. Jeg synes i denne forbindelse skal nævnes at Ellen ikke har haft Korthår i flere år men tilbyder sin hjælp, når hun bliver spurgt.
Tak til vores sponsor Kromix, Josera og OK.
Stort tillykke til alle med placeringerne.

Hvor der blev arbejdet på mark, med apportering og dirigering. Søndagen blev brugt til træk, agility og klikkertræning.
Træk er væddeløb med trækkende hund foran cykel eller kick-bike, en disciplin som I høj grad kan bruges til konditionstræning.
Agility træner bl.a. hundens impulskontrol og kontakt med fører men også hundens smidighed, balance og hurtighed fx på tidspunkter af året, hvor træning I jagtterræn ikke er muligt eller rimeligt.
Klikkertræning er en træningsmetode, hvor man udelukkende belønner den ønskede adfærd, og som vinder indpas
i jagthundekredse. Lørdag aften var der middag med hygge og erfaringsudveksling, som er en meget vigtig del af Tøseweekenden.
Tak til alle instruktører for at øse ud af deres erfaring og give masser af ny inspiration til træningen. En mere fyldestgørende indlæg om en ny hundeførers oplevelser på weekenden tilgår I næste nummer af Jagthunden.
Foto og tekst: Ann Lorett Finch, arrangør af Tøseweekenden”
Ebbe var med til at starte aktivgruppen Vestjylland i 1980 erne. Den korthårede hønsehund har været Ebbes foretrukne race og de brugsmæssige egenskaber og efterskudsarbejdet har altid haft høj prioritet hos ham. Ebbe har deltaget i apporteringsprøver, VSA, fuldbrugsprøve, markprøver og specielt schweissprøver som havde hans store interesse.
Ebbe har i flere år sørget for terræn til korthårklubbens schweissprøve ved Torsted, samt været stifinder på mange af disse prøver.
Ebbe var en uimponeret vestjyde med begge ben på jorden, havde lune og var meget hjælpsom, hvilket bl.a. betød, at han blev tildelt klubbens anerkendelse som årets ildsjæl.
Ebbe har haft adskillige gode hunde bl.a. Zeus og Paw.
Ebbe vil blive savnet og vore tanker og medfølelse går til Eva og familien.
Æret være Ebbe`s minde
Aktivgruppen Midt- og Vestjylland Jens Lambæk & Uffe Jacobsen

www.dmk-online.dk
Formand
Christian Nøhr Hansen
Engholmvej 13, 4000 Roskilde
Tlf.: 23 30 02 03
E-mail: cnh@post.tele.dk
Kasserer
Rasmus Thuesen
E-mail: kasserer@dmk-online.dk
Klubredaktør
Henriette Andersen
E-mail: aikokleiner@gmail.com
“Artiklen fra Niels Laugesen i august nummeret af Jagthunden er ikke et udtryk for DMK’s holdninger.
Det er alene Niels Laugesens holdninger, der kommer til udtryk.

Så stoppede en aktiv sommer i DMK. En sommer hvor vi prøvede at arrangere familiedage 2 steder i Danmark. Det blev en succes, som der vil blive arbejdet med at gentage til næste år.
Det var nogle arrangementer hvor man kunne arbejde med sin hund, høre om racerne samt møde nye mennesker. Tak til alle jer der kom og gjorde det til en god dag, og tak til jer der lavede et fantastisk arrangement.
Denne sommer har der været afholdt DMK apporteringsprøve 2 steder i landet. Prøverne var pænt besøgt. Med fare for at gentage mig selv fra tidligere så husk det er en fantastisk prøve, der er adgangsgivende på lige fod med Udvidet apporteringsprøve.
Der har været flere udstillinger i klubregi med flot deltagelse, der har været JET test og mange andre flotte arrangementer. Tak til alle jer frivillige der ofrer jeres
sparsomme fritid, for at der kan gennemføres sådanne arrangementer.
Hen over sommeren har der været arbejdet med SJD version 2.0. Det er et arbejde der fortsætter i et stykke tid. Men rammerne for det fremtidige SJD er ved at være på plads. Så kommer det store arbejde med at få fyldt rammerne ud. Når I læser dette blad, er efterårsprøverne ved at være overstået. Forhåbentligt med de resultater I har ønsket og arbejdet mod.
Samtidig er jagtsæsonen kommet i gang. Det er nu, at træningen af hundene skal bruges i praksis. Jeg håber I får en fantastisk jagtsæson med mange gode oplevelser med jeres hund(e),
Knæk og bræk! Med venlig hilsen
Formanden





Send til: aikokleiner@gmail.com
Neden for er en oversigt over kontaktpersoner i de enkelte DMK-områder. Aktiviteter i områderne kan ses på dmk-online.dk og i klubbladet Münsterländeren.

OMRÅDE KØBENHAVN
Kontaktperson: Ulrik Bach Pedersen, Bregnevej 8, 4652 Hårlev, Tlf.: 20 20 48 55
E-mail: ubp@pedersen.mail.dk
OMRÅDE MIDT OG VESTSJÆLLAND
Kontaktperson: Christian Nøhr Hansen, Engholmvej 13, 4000 Roskilde, Tlf.: 23 30 02 03
E-mail: cnh@post.tele.dk
OMRÅDE STORSTRØM
Kontaktperson: Jeanne Thamsen, Listrupvej 1, 4863 Eskilstrup, Tlf.: 24 49 72 42
E-mail: skovtroldene@hotmail.com
OMRÅDE NORDSJÆLLAND
Kontaktperson: Niels Laugesen, Gefionsvej 78, 3000 Helsingør, Tlf.: 31 35 30 06
E-mail: Sleiny2k@gmail.com
OMRÅDE FYN
Kontaktperson: Lars Pedersen, Østergade 7, 5881 Skårup, Tlf.: 62 23 25 50/23 80 8 067
E-mail: larstine@skaarupmail.dk
OMRÅDE NORDJYLLAND
Kontaktperson: Jens Brandt Andersen, Kystvej 118, 9490 Pandrup, Tlf.: 20 93 16 96
E-mail: jensbrandtandersen@hotmail.com
OMRÅDE THY/MORS
Kontaktperson: Carsten Mogens Eriksen, Grønlundsvej 4, 7700 Thisted, Tlf.: 60 65 69 90
E-mail: carstenoggudrun@hotmail.com
OMRÅDE HIMMERLAND
Kontaktperson: Niels Peder Greve, Hedegårdsvej 17, 9670 Løgstør, Tlf.: 22 84 54 59/50 50 54 02
E-mail: info@kennelgrevegaarden.dk
OMRÅDE VIBORG
Kontaktperson: Tage S. Nielsen, Långawten 34, Frausing 8643 Ans By, Tlf.: 21 22 32 62
E-mail: tage@dmk-viborg.dk
OMRÅDE HOLSTEBRO
Kontaktperson: Svend Aage Poulsen, Østrehovedgade 23, 7560 Hjerm, Tlf.: 29 42 48 75
E-mail: svendaage01@gmail.com
OMRÅDE ÅRHUS/GRENÅ
Kontaktperson: Pia Nielsen
Slettenvej 12, 8586 Ørum Djurs, Tlf.: 24 61 19 35
E-mail: hundeweb@gmail.com
Aktiviteter: Området henviser til aktiviteter i område Østjylland eller Djurslands Jagthundeklub. www.djurslandsjagthundeklub.dk
OMRÅDE ØSTJYLLAND
Kontaktperson: Flemming Borregaard Andersen, Ajstrupvej 67, 8340 Malling, Tlf.: 29 22 75 97
E-mail: Flemming.b.andersen@jci.com
OMRÅDE HERNING
Kontaktperson: Verner Vestergaard, Nørholmvej 11, Hoven 6880 Tarm, Tlf.: 75 34 32 61 / 60 49 02 09
E-mail: vvhojager@gmail.com
OMRÅDE ESBJERG
Kontaktperson: Mona Horsted Storgaard, Karl Jensens Vej 16, Tlf.: 21 92 00 30
E-mail: Jagtlysten@gmail.com
OMRÅDE SØNDERJYLLAND
Kontaktperson: Charlie Lemtorp, Sydvej 2, 6470 Sydals. Tlf.: 51 88 20 07
E-mail: Cl@energicharlie.dk
OMRÅDE BORNHOLM
Kontaktperson: Kim E. Pedersen, Violvej 8, 3720 Aakirkeby. Tlf.: 21 30 96 34
E-mail: kim.eilif.pedersen@brk.dk.
Aktiviteter annonceres på facebookgruppen ”Stående hunde Bornholm”

www.gdh.dk
Formand
René Ahm-Hansen
Møllevangen 125, 8450 Hammel Tlf. 60 67 77 78
E-mail: rene@ahm-hansen.dk
Kasserer
Ida Enø Jensen Tlf. 27 64 38 66
E-mail: gdhkasserer@gmail.com
Klubredaktør
Anne-Marie Bach
Nørrevænget 70, 3500 Værløse Tlf. 42 94 42 62
E-mail: 1470amb@gmail.com

SJDs Slæb- og Apporteringsprøve, Herning, 12. juli 2025
Dommer Gorm Bülow Henriksen
Take the Points Per Mio Prima Diva, ejer og opdrætter Marianne Hummelgaard - B 26 point
D J’s Udvidet Apporteringsprøve, Sulsted, 26. juli 2025
Dommere Allan Bredsgaard og Jens Hansen

Af Kim Sørensen, Prøveansvarlig/koordinator/Jagt (5 Klub) og SJD:
I alt deltog 24 GDH-ejere på de tre kurser, fordelt på Sjælland, i Jylland og på Fyn. Det har været en rigtig god oplevelse for Marianne Hummelgaard og undertegnede, at se så mange nye hundeejere og nye medlemmer med deres første GDH, og et par enkelte erfarne medlemmer som var forholdsvis nye på marken.
Af Jakob le Fèvre Harslund, deltager på Fyn
Som ny ejer af en stående jagthund var det en fantastisk oplevelse at deltage i dagens inspirationskursus i markprøvedisciplinen for stående jagthunde.
Fra første øjeblik blev jeg taget rigtig godt imod af en flok søde, engagerede og passionerede hundefolk – og ikke mindst af vores dygtige og medlevende instruktør Marianne Hummelgaard.
Take the Points Dia, ejer Sanne Brasholt og opdrætter Marianne HummelgaardB KK, 209 points
SJDs Apporteringsprøve, Sulsted, 1. august 2025
Dommer Bjarne Jakobsen
Luna, ejer Sanne Brasholt og opdrætter Hans Jørgen Jørgensen - B 29 point
Bruno, ejer Knud L. Pedersen og opdrætter Jens Christian Larsen - B 29 point
Vi startede dagen med kaffe og rundstykker, efterfulgt af en spændende gennemgang af teorien bag markprøvedisciplinen.
Derefter gik turen på marken, hvor vi fik lov at afprøve teorien i praksis med egne hunde – med masser af feedback og konkrete ideer til den videre træning.
Dagen blev rundet af med madpakker, hygge, røverhistorier og pleje af GDH-netværk.
En stor tak til Marianne for inspirerende undervisning og til Kim fra GDH Klubben for et rigtig godt arrangement og de fine rammer – både inde og ude, hvor vejret heldigvis også viste sig fra sin bedste side.
Det må vi helt sikkert gøre igen – knæk og bræk!
DJ’s Apporteringsprøve, Stilling, 9. august 2025
Dommer Erik Lystrup Nielsen Ahm-hansen`s Aretha ejer og opdrætter Lisbeth Ahm Hansen & René M. Hansen - B 28 point
DKK Internationale Udstilling, Bornholm, 15. august 2025
Dommer Perttu Ståhlberg
Bedst i racen - BIR: Charletan’s Rollo, ejer Tina Nielsen og opdrætter Jenny og Niels Bertram Mikkelsen
Bedst i modsat køn - BIM: Unik, ejer Tina Nielsen og opdrætter Lars Ladefoged Nielsen
Championklasse Hanner 1.præmie: Charletan’s Rollo, ejer Tina Nielsen og opdrætter Jenny og Niels Bertram Mikkelsen
Åben klasse Tæver 1.præmie: Unik, ejer Tina Nielsen og opdrætter Lars Ladefoged Nielsen
DKK Internationale Udstilling, Bornholm, 16. august 2025
Dommer Jessie Borregaard Madsen
Bedst i racen – BIR: Logslund Balto, ejer og opdrætter Tina Nielsen
Bedst i modsat køn – BIM: Unik, ejer og opdrætter Tina Nielsen og Lars Ladefoged Nielsen
Championklasse Hanner 1.præmie: Logslund Balto, ejer og opdrætter Tina Nielsen

Jagtsæsonen nærmer sig med hastige skridt – og vi glæder os.
Mange har brugt sommeren til at finpudse formen på deres jagthunde i form af lydigheds- og apporteringstræning med afsluttende prøver, rundt om i de lokale jagtforeninger og aktivgrupper.
Jagthundefolk på tværs af racer, træner sammen om et fælles sigte. Hundene bliver, ud over den egentlige træning,
Åben klasse Tæver 1.præmie: Unik, ejer og opdrætter Tina Nielsen og Lars Ladefoged Nielsen
DKK Internationale Udstilling, Bornholm, 17. august 2025
Dommer Simon Rooney
Bedst i racen - BIR: Charletan’s Rollo, ejer Tina Nielsen og opdrætter Jenny og Niels Bertram Mikkelsen
Championklasse Hanner 1.præmie: Charletan’s Rollo, ejer Tina Nielsen og opdrætter Jenny og Niels Bertram Mikkelsen
SJDs Apporteringsprøve, Gørding, 22. august 2025
Dommer Sarah Cecilie Clausen
Ahm-hansen’s Aretha, ejer og opdrætter Lisbeth Ahm Hansen & René M. Hansen - B
D J’s Udvidet Apporteringsprøve, Viborg, 31. august 2025
Dommere Allan Bredsgaard og Kirstein Risvig Henriksen
ligesom deres ejere, både luftet og socialiseret.
Sensommeren har som vanligt åbnet mulighed for at komme på marken igen. For de mere erfarne, som har egne terræner eller et godt netværk – er denne tid noget vi med stående jagthunde glæder os særligt til. De nye hundeførere som måske ikke selv har jagt eller endnu ikke etableret et netværk i hundeverdenen, kan have det svært ved at finde mulighed for at slippe deres hunde i deres helt rette element.
I år har klubben været vært ved en række marktrænings-arrangementer, hvor Kim Sørensen organiserede alt, fra lån af terræner, tilmeldinger, osv. Marianne Hummelgaard havde indvilget i at dele ud af sine mange års erfaring til de nye GDH-hundeførere.
Arrangementerne var tænkt som en grundig introduktion til de at gå på marken med din hund – primært henvendt til nye eller uerfarne hundeførere. Der var rigtig fin tilslutning til disse intro-dage. Tusind tak til alle, som hver med deres, bidrog til at mange nye GDH-folk fik en god oplevelse – og hvem ved måske har nogen fået smag for mere, og måske
Ahm-hansen’s Aretha, ejer og opdrætter Lisbeth Ahm Hansen & René M. HansenB KK, 194 points
SJDs markprøve, Bornholmkontinentale, 31. august 2025
Dommer Per Stouby
Happy Lu-Danes Camil, ejer Allan Sidenius og opdrætter Troels Djælund –2 (Unghundekl.)
SJDs Udvidet Apporteringsprøve, Tårs, 6. september 2025
Dommer Bjarne Jakobsen
Baldur, ejer og opdrætter Jan NygaardB KK, 216 points
Ahm-hansen`s Aretha, ejer og opdrætter Lisbeth Ahm Hansen & René M. HansenB KK, 190 points
Fantastisk godt gået, stor tak til alle deltagere - med de fine resultater!
fået etableret netværk med de andre deltagere.
Vi håber at se nogle jer til klubbens hovedprøve til foråret igen. I er i hvert fald alle meget velkommen, både som aktive deltagere, eller alternativt som tilskuere.
På det mere organisatoriske plan er der en ændring avlsrådet, da Lea Vestergaard i sommers valgte at stoppe i avlsrådet – det var begyndt at knibe med tiden, noget vi sikkert er mange som kender til. Stort og hjerteligt tak til Lea for indsatsen i avlsrådet.
Slutteligt vil jeg ønske jer alle knæk og bræk med den forestående jagtsæson, men også til alle jer som skal deltage i efterårets forskellige prøver. Vi har de senere år været privilegeret med at have Gammel Dansk Hønsehund repræsenteret ved Danmarksmesterskabet for stående jagthunde – jeg håber og krydser fingre for at det gentager sig i år.
Vi ses derude
René Hansen, Formand

Formand
www.weimaraner.dk
Brian Visby Hansen
Tokeskovvej 4, Lindebjerg, 5560 Aarup
Tlf. 53 54 15 14
E-mail: formand@weimaraner.dk
Kasserer
Frank Sørensen
E-mail: kasserer@weimaraner.dk
klubredaktør
Lone Otto
E-mail: sekretaer@weimaraner.dk
Har du lyst til at se mere fra de enkelte arrangementer, så smut ind på vores Facebook-side, hvor vi har delt billeder og beskrivelser efter hvert event.
Af Camilla Schnoor Thomsen Formand, Kreds 2 – Weimaranerklubben
Et stærkt år i Kreds 2 – 95 deltagende Weimaraner og masser af aktiviteter!
Vi i bestyrelsen for Kreds 2 ser tilbage på et år fyldt med aktivitet, sammenhold og imponerende hundearbejde. Det har været en stor fornøjelse at gennemføre alle vores planlagte arrangementer – og vi er både stolte og glade for, at hele 95 Weimaraner har deltaget i årets forløb!
Deltagerne har været engagerede, og mange har opnået flotte resultater – Et stort og velfortjent tillykke til jer alle, uanset niveau. Det er skønt at se den udvikling, der sker, når vi mødes omkring vores fælles passion.
Vi glæder os allerede til 2026, hvor vi fortsætter med stærke arrangementer. Her håber vi blandt andet, at Weimaraner Campen igen bliver en stor succes – ligesom i år, hvor den blev afholdt med god tilslutning og god stemning.
Tak for samarbejdet
Ved generalforsamlingen i august var der også tid til at sige tak.
Først og fremmest en stor tak til Flemming Frederiksen for hurtigt at træde til med terræner til marktræning, da vi desværre ikke kunne bruge dem vi havde som planlagt.
Der skal også lyde en særlig tak til Bjarne Nürnberg, som har lagt både terræn, tid
og hus til – både i forbindelse med markprøven og selve generalforsamlingen. Vi sætter stor pris på din indsats, Bjarne!
ÅRETS AKTIVITETER 2025
Et hurtigt overblik over årets arrangementer:
- Januar 2 x Ringtræning v/ Marie Hagbart
- Januar 2 x Ringtræning v/ Hanne Bro Hansen
- 16. februar – Marktræning v/ Bjarne Nürnberg
- 1. marts – Marktræning v/ Flemming Frederiksen
- 6. & 27. april – Schweiss-træning v/ Angelika Kargo
- 5. & 6. juni – Weimaraner Camp 2025
- Hen over sommeren – 3 x træningsarrangementer til Apporteringsprøven v/ Bjarne (eget initiativ)
- 31. august – Marktræning og Kreds 2-prøve på Fyn v/ Bjarne Generalforsamling
Alle afholdt med fyldte hold – og masser af energi!
Vi er i fuld gang med at planlægge det kommende års aktiviteter, og Weimaraner Camp 2026 står allerede på listen – vi håber, det bliver lige så stor en succes som i år.
På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne sige tak for et stærkt 2025, og vi glæder os til at se jer og jeres hunde igen i 2026 – forhåbentlig med endnu flere gode oplevelser og succeser!

Af Karin Høy

Store hestedag løb af stablen i år den 6. og 7. september i forrygende godt vejr der betød rigtig mange besøgende begge dage.
Weimaraner standen er placeret lige hvor alle passerer fra indgangen så der var liv og glade dage med besøg i en lind strøm.
Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 14. september, og den Internationale Weimaraner Klub (IWK) er nu officielt etableret.
Som repræsentant for Dansk Weimaraner Klub deltog undertegnede i weekenden 13.-14. september i den stiftende generalforsamling i Nordrhein-Westfalen, hvor vedtægterne blev vedtaget og stiftelsen af IWK blev underskrevet.
I samme forbindelse var vi også inviteret til Nordrhein-Westfalen af den tyske Weimaraner Klub samt landesgruppe NRW, da de skulle fejre deres 50-års jubilæum som landesgruppe.

Det var for mig overraskende at opdage at 2/3 del af alle de besøgende dels var jægere - dels på jagt efter deres næste jagthund - og ikke mindst at mange var meget positive over for vores dejlige race. Flere var på udkik efter deres kommende hund som var planlagt til 2026
At vi var særdeles godt repræsenteret med hunde, gjorde et rigtig godt indtryk. Alt og alle - store og små - fik sig en firbenet ven der gerne modtog opmærksomhed og sågar gerne lå flat på græsset og hyggede med børn og barnlige sjæle.
I Dansk Kennel Klub konkurrencen om bedst i show - alle racer fra ketteldog, rottweiler, Grand Danois, breton - ja alle
racer repræsenterede Lea og Hjortholms Kaya og Julie og Hot Shoot´s Thor de grå - og det gjorde de med bravour. Til slut stod en miniature fransk bulldog og Thor tilbage og her trak Thor det længste strå og blev bedst i show.
Raceparaden blev repræsenteret af Britta med Pernod og Lea med Kaya ligeledes på bedste vis.
En stor applaus til Britta og Poul for det kæmpe arbejde I lægger for dagen, hver gang der er arrangementer som disse, hvor vi får muligheden for at vise vores race frem blandt andre stående jagthunde, men også de fremmødte eksemplariske hunde og ejere.

Ud over jubilæet blev der afholdt International Major Herber HZP om lørdagen og en udstilling i samme område om søndagen, inden den stiftende generalforsamling fandt sted.
Læs mere på klubbens hjemmeside, hvor der løbende vil blive lagt informationer op.
Pbv. Brian Visby Hansen

www.danskvizslaklub.dk
Formand
Per Stouby
Barsebæk 66, 4300 Holbæk
Tlf. 24822624
E-mail: pstouby@hotmail.com
Klubredaktør
Randi G. Jespersen
Rønnevej 4, 3770 Allinge
Tlf.: 28 64 26 86
E-mail: penny.vizsla@webspeed.dk
Rønnegaards Xolo har I dag været på apporteringsprøve på Læsø
Vi bestod med 25 point

Lørdag tog jeg som tilskuer til markprøve på Bornholm. Med mig var Alex der har sin første Vizsla, og som var interesseret i at se hvad en markprøve går ud på.
Det var et dejligt vejr, måske ikke så godt for en prøve, fordi det var ret varmt og der var kun en meget let vind.
De to unghunde blev sluppet på en raps stubmark. Heldigvis kom de hurtigt over i noget bedre egnet. Der var mulighed for fugl, men ingen oplagte situationer. Efterfølgende blev åbenklasse hundene sluppet på raps stubmarken. Var det min hund, havde jeg nægtet at slippe den på det terræn. Raps stubbe kan være meget skadelige for hundene, da de er lange og stive.
Alex fik fint indblik i reglerne og formålet med markprøven. Hun glædede sig over hundenes aktiviteter og førernes seriøsitet omkring prøven.
Søndag var atter en dejlig sommerdag men igen kun lidt vind. Jeg tog afsted for at se en und vizsla, Thasjani’s Xenon (Bailey) på dens første markprøve. Søren var af træneren
blevet opfordret til at melde sig til prøven, da han var meget tilfreds med dens præstationer.
I første slip på stub gik der til at begynde med lidt for meget”leg” i søget. Men senere gik det lidt bedre. I andet slip i skrub havde Bailey stand for et rådyr. Da dyret flygtede, forholdt Bailey sig i ro og forfulgte ikke. Bailey fik et tredje slip hvor den får stand og går villigt frem på komando. Der påvises desværre ikke fugl.
Det blev ikke til præmiering for Bailey denne gang, men der synes at være potentiale i denne hund. Jeg glæder mig til at følge dens udvikling fremover



www.drenteklub.dk
Formand
Knud Flemming Madsen
Borresøvej 10, Sejs
8600 Silkeborg
Tlf.: 40 28 65 65
E-mail: formand@drenteklub.dk
Kasserer
Loraine ten Damme
Allinggårdsvej 120, 8600 Silkeborg
E-mail: kasserer@drenteklub.dk
Klubredaktør
Henrik Bay
Højbjergvej 15, 6800 Varde
E-mail: Henrikbay6800@gmail.com
Det er nu alle træningselementerne for alvor skal afprøves i den ”virkelige test” Vi håber, at I og jeres hunde får en masse skønne jagtoplevelser i den igangværende sæson.
husk at vi forsat gerne modtager billeder af jeres hunde og at I er meget velkomne til at fortælle den gode, sjove eller skæve historie om jeres oplevelser med hundene.
Knæk og bræk til jer alle


Vi har desværre måtte aflyse vores markprøve grundet manglende tilmeldinger.
Vi arbejder på at afvikle en forårsmarkprøve i marts 2026, mere info når vi har detaljerne på plads.






Dansk Drentsche Patrijshond Klub, Langhårsklubben, Dansk Weimaraner Klub, KJS, Dansk Vizsla Klub og Klubben for Gamle Danske Hønsehunde
Certifikatudstilling i Uldum hallen
SØNDAG DEN 8. FEBRUAR 2026
Der er allerede nu åbent for tilmelding til Certifikatudstilling i Uldum hallen 08/02-2026. Besøg Hundeweb (DKK) for yderligere info & tilmelding
Der er plads til flere jagthistorier, resultater og billeder af jer med jeres Drenter, så send gerne jeres materiale til: Henrikbay6800@gmail.com
Næste deadline er den 27. oktober
Her lidt flere billeder af Nina Haug og Henrik Wolf Drenter i aktion – tak for billederne, skønne hunde




www.breton.dk
Formand
Poul Valdemar Nielsen
Sønderho Strandvej 8, 6720 Fanø Tlf.: 50 50 14 45
E-mail: pvn@pvns.dk
Kasserer
Benny Kuhlmann
Adelgade 113, 5400 Bogense Tlf.: 29 90 72 71
E-mail: bkuhlmann@e-mail.dk
Klubredaktør
Karen Steen
Leestrupvej 24, Hyllede
4683 Rønnede
Tlf.: 40 74 71 66
E-mail: 2mas.steen@gmail.com

Kaldasker i nye klæder – med jordbier, grillpølser og ukrainsk dommer

Der er noget særligt ved Kaldasker. Det er ikke bare en weekend med hunde og apporteringsprøver – det er en slags folkemøde for bretonfolk med campingvogne, latter, og en snert af kaos. I år var ingen undtagelse, da hele herligheden rykkede til Sønderup, hvor Flemming og Irene generøst havde åbnet deres gård for os alle.
John og hans trofaste hjælpere havde tryllet med rammerne: overdækning, barbord og et terræn, der fik selv de mest kræsne bretons til at logre (altså dem med hale). Allerede torsdag rullede Frede og Karen ind med campingvognen – de var tydeligvis ikke kommet for at spille hasard, men for at teste terrænet og campingpladsens faciliteter. Fredag kom resten af flokken dryssende: øboer, jyder, fynboer, sjællændere og en enkelt kok – og gensynsglæden var til at tage og føle på.
Aktivitetsudvalget havde i år opgraderet med en grillbar, hvor der blev langet pølser og burgere over disken, mens solen skinnede og snakken gik. Det var som en festival, bare med flere øl og hunde.
Lørdagens apporteringsprøve bød på alt fra imponerende præstationer til... lad os sige, mere kreative fortolkninger af apportering. En ældre herre – vi nævner ingen navne, men han ved det godt selv – havde glemt at lufte sin breton inden prøven. Resultatet? En hund med en and i munden og nul kontakt til omverdenen. Klassisk breton.
Efter den officielle prøve blev der skruet op for underholdningen med sjov apportering. Fem emner skulle hentes på tid, og nogle førere lagde ud med den skjulte apportering – en disciplin, hvor både hund og fører blev overrasket over indholdet. Hr. Hansen og hans brune labber fik en ekstra udfordring, da de stødte på en koloni jordbier. Hunden kom ud som en levende bikube, men efter en hurtig afbiering, var den klar igen. Racen fornægter sig ikke!
Da Hr. Hansen ikke fik alle emner hjem, trådte Fru Hansen til med Fille – en hund uden særlig træning, men med en naturlig flair for opgaven. Fille hentede alle fem emner, som om det var en søndagstur. Publikum jublede, og Hr. Hansen overvejede kort at skifte hund.
Aftenen bød på middag i festsalen –ikke fra Fru Bonderup, som havde fået velfortjent fri – men stadig lækkert. Årets Kaldasker blev Jens Ole, udnævnt for noget med en port, et hegn, to gamle damer og en kirkegård. Detaljerne er uklare, og det kan også godt være misforstået, men underholdende var det.
Søndag fik vi besøg af en ukrainsk udstillingsdommer og hendes mand, formanden for bretonklubben i Ukraine. De skulle aflevere en hvalp til HH og benyttede lejligheden til at deltage på weekenden og dømme udstillingen. Dommeren uddelte stickers og udnævnte et par smukke BIR og BIM med stor professionalisme. Tak til aktivitetsudvalget for en fantastisk weekend, og til Flemming og Irene for lån af deres skønne sted.
Vi fik ikke talt hund - så vi kommer igen næste år – med eller uden jordbier.
Skrevet af: Zorbas
På forårets hovedprøve fik enkelte nye hundeførere med breton stukket næsen frem med succes. Her gik Jacob hjem med den legendariske Rype. I næste nummer af Jagthunden kan du læse en lille artikel, som tager udgangspunkt i det ”sjællandske forår” og det der ligger bag. I lighed med andre førstegangsvindere, så har Jacob svært ved at få armene ned. Så her et lille tilbageblik ved bikar-redaktøren.
Vi ved det godt alle sammen. Hundeejere er ikke til at holde ud. Evig og altid skal de fortælle historier om deres fantastiske hunde. Jægere og markprøvefolket er nok nogle af de værste, for ikke at sige en gang værre ”pralrøve”. Hvor vidt denne historie kan henføres til kategorien praleri må være op til læseren at bedømme, men en ting er sikkert – den er sand.
Historien starter faktisk fra før familiens lille superhund overhovedet var blevet sat i produktion. Konen og jeg havde i længere tid drøftet muligheden for at anskaffe sig en Breton. Der blev stukket en finger i jorden forskellige steder. Dels for at undersøge markedet, dels for at sikre den fornødne opbakning i forhold til mulighederne for at dyrke markprøvesporten. Det sidste for hundens skyld. En opdrætter blev kontaktet, og heldigvis fik vi lov til at komme i betragtning til en tæve, og samtidig måtte vi ovenikøbet få lov til at vælge først. Nu kunne vi kun vente på parringen og resultatet af denne.
Da beslutningen var taget kom forventningens glæde stille og roligt snigende, men også frygten for om hunden og jeg ville falde igennem, den dag det blev alvor.
Jeg kan være lidt af en drillepind, hvilket i tide og utide har medført små ”uheldige” kommentarer til udvalgte hundeførere. Drilleriet er udført med god samvittighed, idet jeg i min tidligere hunde-aktive karriere trods alt havde opnået et par fine resultater. Men, som flere hundesports-bekendte ikke undlod at pointere, så var det jo ikke min egen hund. Nu fik de chancen for at give igen.
Da meddelelsen om en vellykket parring indløb blev den sportslige målsætning fastlagt. Der blev ikke udsendt presse-
meddelelser e.l., men ambitionen blev lagret oppe i den bagerste del af hjernen: Rypen !
Rypen, der som bekendt vindes af bedste unghund på klubbens hovedprøve om foråret, er nærmest kult. En udstoppet fugl er ikke just hverdagskost ved en præmieoverrækkelse, og jeg kan huske min egen fascination, da Rypen fra Norsk Breton Klub blev overrakt til klubbens formand i 1973, og så er der nu noget helt specielt ved pokaler, hvor der reelt kun er et skud i bøssen i hundens samlede karriere.
Langt om længe landede hunden på privaten, og med de skjulte ambitioner helt i top kastede familien sig ud i markprøvesportens besværligheder og sjove stunder. 16 måneders træningsarbejde blev påbegyndt.
Inden hovedprøven blev formen testet 3 gange med meget forskellige resultater. Debuten udviklede sig til et sandt mareridt, da hunden forsvandt i en stor remise med råvildt, harer og masser af fasaner. Hun var væk i små 30 minutter, og så var den prøve slut. Dernæst en smuttur til Jylland, hvor vi fik genoprejsning, men desværre var vildtet ikke på terrænet den dag. Formen var stigende, og den 1. april blev det til hundens første 1. præmie. Det kunne altså lade sig gøre.
Så kom dagen, hvor det hele skulle gå op i en højere enhed. Familien var taget over broen allerede fredag aften for at være helt klar til næste dags forhåbentlige toppræstation. Nerverne blev i behageligt selskab dulmet med en flaske whisky, og lørdag morgen kunne jeg så fortryde det sidste glas. Hunden så dog ud til at være klar.
Det blev en meget lang lørdag, hvor solen skinnede og næsten ingen vind rørte på sig. Samtlige hunde havde svært ved at finde og holde fuglene, som der i øvrigt var mange af. Til frokost sænkede en deprimerende stemning sig over dommeren og hundeførere. For mit eget vedkommende virkede drømmen om Rypen ret utopisk. Fart, søg og stil havde været i orden, men en oplagt chance var kikset, og intet tydede på, at vejrforholdene skulle blive bedre.

En øl, snaps og lagkage hjalp lidt på humøret, og sørme om ikke der kom en fin lille brise over middag. Det blev vores tur. Jeg hørte terrænlederen fortælle, at på netop denne mark var der typisk 4 par høns, og han pegede på en lille lavning, hvor det ene par normalt lå. Stille og roligt bøjede jeg mig ned, og hviskede denne hemmelighed til hunden, og understregede, at det var sidste udkald. Det tydede på, at hun forstod beskeden, for efter et par slag tog hun stand for parhøns, og situationen blev afviklet perfekt. Det lettede gevaldigt, men jeg måtte dog gå og svede i endnu en ½ time før dommeren officielt tilkendegav, at 1. præmien var hjemme. Nu var 1. halvleg godt overstået, men der var lang vej endnu.
Det var med nerverne hængende ude på tøjet, at jeg tog af sted til matchningsterrænet. Det viste sig, at kun to hunde havde fået 1. præmie, så det var lige på og hårdt. Ordførende dommer var sjovt nok min ”gamle ven” fra debuten, og han så noget overrasket ud, da hunden og jeg troppede op til det store slip.
Matchningen varede i 75 sekunder, og der blev råbt ”koble” samtidig med at makker var forsvundet over en bakketop, og min lille hund havde taget fært og lettet en lærke. Hvilket antiklimaks. Så tæt på, og alligevel langt fra. Hovedparten af tilskuerne, bl.a. min bror, var ikke i tvivl. Makkerhunden havde vundet. Jeg var ærgerlig, og synes det ikke var helt fair, at matchningen blev stoppet så
hurtigt. En lille gnist af håb blev tændt i mit sind, da enkelte tilskuere kom hen og ønskede mig tillykke.
Ventetiden fra prøvens afslutning til aftenens festmiddag føltes urimelig lang, hvor skuffelse blev erstattet med håb og omvendt. Hovedretten kom på bordet, og den almene præmieoverrækkelse
blev overstået. Her blev 1. præmien overdraget, og selvfølgelig var jeg stolt. Så skulle resultatet af matchningen offentliggøres. Sandhedens time var inde – dommeren rømmede sig. Allerede efter den første sætning vidste jeg hvem der vandt. Et for mig fantastisk øjeblik –Rypen var hjemme !

De to erfarne kloger i det - det nye medlem følger og får gode råd om markarbejdet.
Da jeg på Facebook læste Thorbjørns opslag om, at der var fuldt booket med bretons til marktræning hos Harry, kunne jeg ikke lade være at ringe og høre, om der var et afbud. Jeg fik lov at deltage med en hund og tusind tak for det.
De fleste af deltagerne var gamle kendinge, der stillede med nye hunde. De var nu ikke kun gamle kendinge, mange var også ældre over 70 år. Og Knud på 87 år var der også for at følge og kommentere slagets gang. Heldigvis var der også yngre og et nyt medlem, der havde en breton på 4 måneder.
Harry og Thorbjørn styrede slagets gang
Vi blev først delt i to hold, hvilket gav god mulighed for at træne marksøg på marker udvalgt til netop denne disciplin.
Efter frokosten var der mulighed for at træne på de mange fasaner langs åen. Det lykkedes også at finde en af de flokke agerhøns, som de vidste, skulle være på terrænet. Der var rig mulighed for at få afprøvet sin hund. 3. gang er lykkens gang, for efter 2 chancer i meget tæt vegetation, lykkedes det for min hund af tage stram stand og i 3 tempi at bringe en fasan til flugt, med acceptabel ro i opfulgt og skud.
Det var også dejligt for Hans Henrik fra avlsvejledningen og mig at se hundene i marken.
En dejlig veltilrettelagt dag var slut og jeg havde glæde over på vej hjem til Fanø at tænke på, hvor vigtigt aktivitets grupperne er for klubbens medlemmer, nye som gamle.
Efterskrift: Min søn på 4 ½ år sørgede for, at jordforbindelsen hurtigt blev genoprettet, da han under serveringen af isdesserten stille og roligt spurgte: ”Far, den der har vundet får mest is ?”, og da måtte jeg konstatere, at naboens stykke var større end mit.

Vi taler tit om, at vi mangler unge medlemmer, men hvor er det livgivende at opleve, at medlemmer på over 70 år fortsat præsenterer nye hunde – bretonen kan noget. Min opfordring er derfor til jer, som har bretons! brug de muligheder, der er for at mødes og lære af hinanden!
Se nyt på https://breton.dk/aktivitetsgrupper/
Fotos: Steen Ulrich Hansen. Tekst: Poul Valdemar Nielsen

Hvalpelisten findes i den nyeste opdateret version på DBK som kan tilgås straks ved hjælp af QR koden herunder.

Avlsvejledning / Hvalpe:
Thomas Severinsen
Mobil: 24 80 97 93
Mail: tsev@tdcadsl.dk
Hans Henrik Grand
Mobil: 61 46 97 32
Mail: postmaster@grandsuniq.dk

Aktivitetsudvalget på Sjælland holder snart deres årlige planlægningsmøde.
Hvis du har ideer til aktiviteter vi kan arbejde videre med eller aktiviteter vi ikke skal arbejde videre med, så send en besked til aktivitetsudvalget.
E-mail: merete.breton@gmail.com
Tlf: 20 61 31 94
Venlig hilsen
Merete Larsen
Mesterskabsprøven i apportering nærmer sig med hastige skridt, og for nogle hundeførere og deres bretoner er dette et af årets store højdepunkter.
Prøven udgør ikke kun en sportslig udfordring, men fungerer også som en anerkendelse af den indsats og træningsdisciplin, der er nødvendig for at udvikle en alsidig og velfungerende jagthund.
Med et særligt fokus på at styrke arbejdet efter skuddet, er formålet med mesterskabsprøven at sikre, at bretonen ikke alene viser at den kan stå for levende fuglevildt, men også er en pålidelig apportør, der kan udføre sin opgave på jagt med stor præcision.
Kernen i mesterskabsprøven er at fremhæve samarbejdet mellem hund og fører, under apportering, som har stor praktisk betydning under jagt. Når fuglevildtet er skudt, skal hunden hurtigt og effektivt finde og bringe byttet tilbage til jægeren.
En sikker apportør er uvurderlig på jagten, da det både sikrer, at intet vildt går til
Tjekkiet 23.–25. oktober 2025 Årets internationale mesterskabsprøve finder sted i Tjekkiet fra den 23. til 25. oktober.
I forbindelse med prøven afholdes også den første udstilling med championat – en spændende ny mulighed for deltagere og opdrættere!
spilde, og at jagten foregår med respekt for det levende vildt. Evnen til at finde og bringe sårede eller døde fugle tilbage til jægeren er med til at opretholde en høj jagtetisk standard, hvor respekt for vildtet og for jagtens formål står i centrum.
Hvis du skulle have lyst til at læse reglerne for mesterskabsprøven findes de her: https://breton.dk/ukategoriseret/ formalia/
I år afholdes prøven ved Katholt vildtopdræt ved Hobro lørdag d. 22. nov. Nærmere information kan findes på hjemmesiden.
Dagen begynder med morgenmad, inden vi går ud til en andesåt efterfulgt af flere såter med fasaner.
Når jagten er færdig, samles vi til frokost, kritikker og præmieoverrækkelse. Dagen byder på gode oplevelser og fællesskab blandt Bretonentusiaster. Det er altid hyggeligt at dele hundenes præstationer og de gode historier, der ikke bliver dårligere som tiden går.

Interesserede er velkomne til at kontakte: Poul Valdemar Nielsen
Mobil: 50 50 14 45
E-mail: pvn@pvns.dk
Som noget nyt kan man scanne QR-koderne her i bladet og se den nyeste opdatering for alle de mange aktiviteter inde på DBK hjemmeside.
Derfor vil mange informationer omkring tilmelding og andet praktisk information være at finde denne vej.


www.pointerklub.dk
Formand
Joakim Skovgaard Larsen
Aastrup Alle 62, 6100 Haderslev
Tlf.: 40 76 99 84
E-mail: jsl201274@gmail.com
Kasserer
Anny Diederichsen
Dysse Ager 3
6580 Vandrup
Tlf.: 61 30 82 53
E-mail: annydiederichsen@gmail.com
Klubredaktør
Birgit Basballe
Tlf.: 26 22 55 71
E-mail: pointerklubben@gmail.com

DPK’s Hubetusprøve + 13. oktober
Ørnfeldt Gods, 5300 Kerteminde
Husk at sætte kryds i kalenderen
DPK’s Vintermøde 2026 + 1. februar
Brdr. Ewers i Fredericia
Følg med på hjemmesiden under Aktuelt >> Aktivitetskalender
Af: Flemming Sørensen
Fredag og lørdag i den forgangne weekend, havde Dansk Pointer Klub inviteret til træning i Sønderjylland.
Fredagen var med fokus på træning, ro i opflugt samt individuel søgstræning i marken. Lørdag var der marktræning med henblik på at komme på markprøve. Herligt med nye ansigter
Fredag eftermiddag samledes vi på Trøjborg Hovedgaard ved Visby, hvor eftermiddagens træning skulle gennemføres. Høj sol og med en skyfri himmel viste Sønderjylland sig fra den bedste side. Der var lige vejr til en god softice på Rømø, men nu handlede det jo om at træne hund.
Det gode vejr betød også, at vi i denne landsdel for første gang i år så mejetærskerne på marken, hvilket jo i sig selv er herligt. Så ved man, at det snart er muligt at komme ud på de gyldne stubbe…..
Efter velkomst og naturligvis kage, fortalte hver deltager lidt om sig selv og erfaringerne med hund. Det var meget glædeligt, at se fire næsten helt nye hundeførere – i hvert fald når det gælder stående hunde. To af deltagerne har også FT Spaniel – det vender vi tilbage til.
Ud over de nye hundeførere, var der nogle rutinerede kræfter, så vi var mange til at fortælle om dressuren, ligesom vi havde en norsk deltager med, som ønskede at vide lidt mere om træning af hund på lavland. Desværre var der i ugen op til arrangementet indløbet afbud fra yderligere fire nyere hundeførere – de må med næste gang.
Ro i opflugt og skud
Når man læser markprøvekritikkerne igennem, så ses det sommetider, at hundene i forbindelse med stand eller anden kontakt med fuglevildt, ikke er helt rolige i skud. Derfor havde vi valgt, at sætte fokus på dressurelementerne omkring denne disciplin.
Vi gennemgik derfor trin for trin, hvordan man kan træne dette. For at gøre det så


relevant som muligt, havde vi lånt brevduer hos en lokal duemand. Duerne blev sluppet i forskellige situationer, hvor de enkelte hundeførere, så havde mulighed for at koncentrere sig om hunden og via signaler få ro på denne.
Det var særdeles givtigt, at vores to ”nye” hundeførere, der også har FT Spaniels, kunne bidrage med gode træningsøvelser i denne disciplin. De har lært det anderledes med FT Spaniels, men den gensidige erfaringsudveksling var til glæde for alle parter.
Søgstræning
Efter dressur og opflugtstræningen, gik vi i to hold, hvor deltagerne på skift kunne slippe hundene individuelt. Vi forsøgte efter bedste evne at fortælle, hvordan man som hundefører kan hjælpe hunden bedst muligt i forhold til at udnytte terrænet. Det gav mange gode snakke, og det var herligt, som hver enkelt deltager arbejdede med de forskellige inputs. Flere hunde viste fin lydighed for harer og råvildt, og en enkelt gang var der agerhøns på terrænet.

Varmen var hård ved hundene, og da klokken passerede 19:00 stoppede vi dagens lektioner i marken. Det sociale aspekt
Der er mange ting at snakke om efter en træningsdag, og da det sociale element og erfaringsudvekslingen er enormt vigtigt, så var de der havde lyst med hos Flemming Sørensen til spisning og udligning af væskebalancen. Snakken gik lystigt, og jo mere mørkt der blev udenfor, ja jo bedre blev historierne i stuen. Månen var fuld og gæsterne svære at få i seng, men der skulle hviles lidt inden lørdagens marktræning. Lørdag i skønne Ballum Vi skulle lørdag gå på terrænerne hos Tonny Lønne i Ballum. Og som altid når man gæster Familien Lønne, så er gæstfriheden enorm stor. Lene havde tryllet lækker morgenmad frem, så vi kunne få en god start på lørdagen.
Det blev igen varmt, og derfor drog vi forholdsvis tidligt i marken fordelt på to hold.
Vi var lørdag 12 hundeførere, hvor der var en god blanding af erfaring og nyere hundeførere. Tilmed var der flere markprøvedommere med, så det perspektiv at hundens arbejde også blev set på med ”dommerøjne”, gav en god forståelse for hvad der kræves, for de der gerne vil gå på markprøve.
Smuk stand ved kirken
Alle hundene arbejdede godt i den sønderjyske marsk, men naturligt blev varmen en vis begrænsning. Havde det været søndag, havde det været midt i kirketiden, da en af hundene opnår en højrejst stand bag kirken i Hjerpsted. Smukt sekunderet af makkerhunden, afvikledes en situation, hvor der letter 14 vilde agerhøns. Ikke et øje var tørt……
Afslutning og hygge
I bagende sommervarme på terrassen hos Familien Lønne, var østersene fra Nordisk Pointer Match byttet ud med lokale ”Ringriddere” fra Højer Pølser, der behørigt blev grillet på Hr. Lønnes nye
Mette Have blev på generalforsamlingen i år valgt som regionsrepræsentant i Region 3 Sydjylland.
Den geografiske afstand fra Mettes bopæl samt vores behov i bestyrelsen for at kunne trække på Mette som suppleant gør, at dette ikke er foreneligt med virket som regionsrepræsentant. Mette udtræder derfor som regionsrepræsentant.
Vi søger derfor en ny regionsrepræsentant i Region 3 Sydjylland, der
sammen med den anden regionsrepræsentant, Allan Bredsgaard, kan være med til at fortsætte det gode arbejde for Dansk Pointerklub i det sydjyske.
Skulle du have interesse i dette og evt. ønsker at høre mere om virket som regionsrepræsentant, så kontakt formanden for Dansk Pointer Klub, Joakim Skovgaard Larsen.
Email: jsl201274@gmail.com Mobil: 40 76 99 84

grill. Snakken gik lystigt om dagens begivenheder, og enslydede var meldingen fra vores nyere hundeførere, at de havde fået et stort udbytte af de to dage – og det er vigtigt!!
TAK til alle der var med en eller to dage, og naturligvis en stor tak til Lene og Tonny Lønne, for endnu engang at byde indenfor i deres skønne hjem i den smukke sønderjyske marsk.

Vi har en god tradition omkring vores årbog, der har eksisteret siden klubbens tilblivelse. Vi vil gerne fortsat lave en attraktiv år med gode billeder og historier.
Derfor bliver vi rigtige glade, når medlemmer sender gode fotos af pointeren i jagt eller træningssituationer. Ligeledes vil det være herligt, hvis vi modtager gode historier, som kan bringes i årbogen 2025.
Materiale til årbogen bedes fremsendt til Flemming Sørensen på e-mail: fs@toha.dk
I Dansk Pointer Klub tilbyder vi nu igen en hubertusprøve. Hubertusprøven er jagt med stående hund, hvor både hund og fører får point. Det er en særdeles relevant prøve, da vi her skal gå på jagt med vores hunde. Hundene afprøves enkeltvis og hver jæger har fire patroner til rådighed, men må dog max nedlægge to stykker fuglevildt.
Regelsættet for hubertusprøven kan findes på vores hjemmeside under Klubben >> Dansk Pointer Klub >> Prøveregler.
Årets Hubertusprøve afholdes mandag den 13. oktober.
Mødetid: kl. 9:00
Mødested: Ørnfeldt Gods, Ørnfeldtvej 102, 5300 Kerteminde Pris: 600.- pr hund.
Tilmeldingsfrist: 1. oktober

Tilmelding til Flemming Sørensen på e-mail: fs@toha.dk
Adgangskrav: Hunden skal have bestået anerkendt apporteringsprøve og føreren skal være medlem af Dansk Pointer Klub.
Der er plads til 10 hunde. Er der ikke tilmeldt 10 pointere den 1. oktober, så har andre engelske racer også mulighed for at tilmelde sig, men dog er max antal hunde 10 ekvipager.
Der har været så mange runde fødselsdage i Pointerklubben de seneste måneder, at der desværre ikke har været spalteplads nok til at bringe alle fødselsdagsomtaler i bladet. Du kan læse dem på hjemmesiden under Klubben >> Medlemmer >> Runde fødselsdage






På Dansk Pointer Klubs apporteringsprøve på Djursland den 30. august var der 13 hunde tilmeldt af blandede racer, hvoraf de 9 bestod prøven.
De beståede pointere var: Fugledes Gorm og Fugledes Freya.
Pokalen til prøvens bedste pointer blev tildelt Jes Krag med Fugledes Gorm.

Husk vi har vintermøde søndag den 1. februar 2026. Vores Vintermøde afholdes hos Brdr. Ewers i Fredericia.
Vi har et spændende program klar, hvor der både er temaer omkring vildtpleje og dressur, ligesom bestyrelsen vil orientere om kommende aktiviteter.
Følg med på vores hjemmeside pointerklub.dk under nyheder, hvor der er yderligere informationer.




Kennel Boelsgaard
Tæve: Spurvfugldalens Vixi
Han: Riddarsporrens T-Rex Hvalpe forventes: 23. september
Kennel Alsbjerg
Tæve: Astrup’s Allie
Han: Alsbjerg Mads
Forventet parring: Efterår 2025
Kennel Rimfaxe
Tæve: Rimfaxes Allie
Han: Jutevatnets Stinger
Forventet parring: Forår 2026
Kennel Rimfaxe
Tæve: Filippa di Tamerlano
Han: Fugledes Demon
Forventet parring: Forår 2026
Gode jagthundevenner i Midtjysk Jagthundeklub, herunder gode bekendte og medlemmer af Dansk Pointer Klub, har udarbejdet en meget informativ og anvendelig instruks til hvorledes, man opretter eller forbedre et jagt- og træningsterræn.
Hent dokumentet på hjemmesiden ved at scanen QR-koden

DK12780/2023 Boelsgaard’s
Alexia (Arctic Point Super-Man x Spurvfugldalens Vixi)
Født: 09/07-23
Trænet til prøve og jagt.

www.engelsksetterklub.dk
Formand
Allan Nissen
Poulskrovej 27, 6360 Tinglev
Tlf.: 74 64 23 56
E-mail: allan-nissen@outlook.com
Kasserer
Hanne Aae Theilgaard Tlf.: 53 88 01 42
E-mail: kasserer.eskdk@gmail.com
Klubredaktør
Sarah Cecilie Clausen
Lourupvej 30, 6670 Holsted
Tlf.: 51 55 68 41
E-mail: fuglehunde@gmail.dk

Af Line H. Clausen
Endnu engang blev der afholdt Setterdage i de skønne omgivelser på Rødhus Klit Camping – tre dejlige dage med plads til alle, både børn, barnlige sjæle og ikke mindst vores fantastiske hunde.
Fredag er ankomstdagen, hvor de fleste sætter kurs mod Rødhus. Nogle dukker tidligt op, andre lidt senere – men uanset tidspunktet er én ting sikker: det bliver altid en hyggelig weekend.
Lørdag formiddag startede med den traditionsrige Barn & Hund-udstilling. I år var der hele 11 deltagere – både piger og drenge. Fantastisk at så mange havde lyst til at være med! Som dommeren Anne Boelsgaard klogt bemærkede, kunne flere voksne faktisk lære noget af disse seje unge hundeførere.
Alle deltagere modtog en flot roset, diplom og en lille pose med lækkerier.
Dagen fortsatte med den officielle udstilling, dømt af HP Clausen. Hele 43 hunde stillede op – heraf 19 engelske settere. En imponerende opbakning!
- BIR blev Kongsvoldrypas Maximus v/ Arne Larsen
- BIM blev Østkysten LH Tikki v/Ingerlise & Poul Rasmussen
- Kongsvoldrypas Maximus blev desuden kåret som Best in Show
Lørdag aften var vi alle samlet til fællesspisning i det store telt, hvor vi nød fantastisk mad. Der var rig mulighed for at snakke med både gamle bekendte og nye ansigter. Det er virkelig fedt at mødes på denne måde på tværs af racerne.
Søndag stod i apporteringsprøvens tegn. Den blev afholdt i det udfordrende terræn ved Rødhus Klit, hvor mange dygtige hunde stillede op – flere opnåede endda maksimum point.
- Bedste engelske setter over 2 år og klubmester 2025 blev MadameCurie v/ Vibeke Brøndum.




I dag er en ganske særlig dag, da Klaus Olesen fylder 70 år! Klaus er ikke bare en dedikeret hundemand og passioneret jæger, men også en uvurderlig del af vores fællesskab. Hans engagement i hundesporten og mange års indsats i Bestyrelsen for Engelsk Setter Klub i Danmark er meget værdsat.
Klaus’ kærlighed til hunde og jagt samt hans dedikation til at avle hunde, der kan begå sig både på marken og i toppen af udstillingsfeltet, er noget, vi alle kan beundre og lære af.
Vi håber, I vil være med til at ønske Klaus et stort tillykke med dagen.
På vegne af Bestyrelsen i Engelsk Setter Klub i Danmark
En kæmpe tak for en fantastisk weekend i skønne rammer, fyldt med gode oplevelser og dejligt selskab, en weekend hvor alle hjælper hinanden, fedt.
Stor tak til de fire tovholdere – Helle Høst, Allan Bak, Bjarke Farsinsen og Gunnar Jensen – for det store arbejde med at få dagene til at lykkes.
Vi glæder os allerede til næste år!
Sæt kryds i kalenderen 31. juli – 2. august 2026, hvor vi mødes til endnu en festlig Setterweekend.


Den. 20 September fylder Hans Jørgen Mogensen fylder 80 år
Hans Jørgen er et levende eksempel på at man bliver klogere med alderen. Han har det meste af sit liv haft kontinentale hunde i sit hjem lige uden for Skanderborg, men med erhvervelsen af Senjas Feuda tilbage i 1997, åbnede han hjemmet op for den engelske Setter, som har været ham en tro følgesvend lige siden. At navnet på den første engelske setter blev Feuda er ikke nogen tilfældighed, idet Hans Jørgen var overbevist om at de hundekredse han normalt kom sig i, ville bruge udtrykket “Føj da”, når han første gang kom med en engelsk hund i linen. At Hans Jørgen også senere har haft hunde med ikke så ofte benyttede navne som fx Bjerndrups Bæver der blev navngivet med en tanke på den forrige hund der fik gnavet dørkarmen i stykker, understreger den lune og humor som Hans Jørgen spreder ved hans tilstedeværelse.
Om så mødet med Hans Jørgen er på vej ind fra marken efter han akkurat har
Den 26. august fylder Kristian Fly 80år. En markant skikkelse i det danske jagthundemiljø og manden bag Kennel Vestsalling Gennem årene har Kristian avlet et væld af fremragende jagt- og prøvehunde, med særlig fokus på den krævende sneppejagt.
Et kendetegn ved Kristians opdræt er hundenes fremragende vildtfinder-evne, et resultat af både et skarpt øje for avl og mange års erfaring i marken. Unghundene har altid haft en særlig plads i Kristians hjerte, og derfor beholder han næsten altid mindst én hvalp fra hvert kuld. Det er netop unghundene, han elsker at føre på prøver, og han har gennem tiden høstet et utal af flotte præmier og anerkendelser.
Det vil blive for omfattende at nævne alle de hunde som Kristian har haft, dog skal nævnes Heegårds Felix, som er den hund
Kristian ofte taler om, når snakken falder på hans hunde gennem tiden. Felix var en eminent vildtfinder, med stor jagtlyst. Med Felix opnåede Kristian mange præmieringer.
Selvom dåbsattesten siger 80 år, er det tydeligt for alle, at Kristian ikke er typen, der sidder stille ret længe ad gangen. Foruden hundene driver han både landbrug, opdrætter fasaner og agerhøns og finder også tid til at reparerer biler og maskiner. Dertil kommer hans aktive deltagelse i klubbens arrangementer, hvor han altid bidrager med engagement, godt humør og stor viden.
Kristian du ønskes et stort tillykke med de 80 år
Med venlig hilsen Engelsk setter klub i Danmark

koblet en hund, som ikke fik vist helt det Hans Jørgen og dommeren måske ønskede at se, så møder man ham altid med et smil på læben og et glimt i øjet, der i høj grad medvirker til, at der altid er en god stemning i hans nærvær. Hans Jørgen brænder i særdeleshed for sneppejagten, men jeg har også ved flere lejligheder nydt hans gode selskab på drivjagter i Polen, når han begiver sig afsted med riflen - et stykke kronvildt eller et vildsvin på paraden er aldrig helt af vejen ifølge Hans Jørgen.
Som deltager er Hans Jørgen altid garant for en god dag, og udover hans person-
lige bidrag ind i Engelsk Setter Klub og dansk hundesport, så har han også ved mange lejligheder hjulpet med terræner og andet, for hvilket han i sin helhed, har modtaget Engelsk Setter Klubs Hædershorn.
Du ønskes stort tillykke med fødselsdagen med håbet om en god dag på agerhønsejagt.
Knæk og bræk.
På bestyrelsens vegne
Sarah Cecilie Clausen

www.dgsk.dk
Formand
John Bak
Maderne 2, 4480 Store Fuglede
Tlf.: 21 49 65 51
E-mail: formand@dgsk.dk
Kasserer
Bjarke Farsinsen
Valmuevej 17, Faarup
7900 Nykøbing Mors
Tlf.: 51 88 95 03
E-mail: kasserer@dgsk.dk
Klubredaktør
Camilla Muusmann
E-mail: jagthunden@dgsk.dk

Så blev det tid til efterårets markprøverog vi har glædet os! Er der noget bedre, end at stå tidligt op en søndag morgen, pakke bilen med grej og hunde, sætte GPS’en til at finde vejen, så vi i god tid kan stå og småfryse på en gårdsplads eller parkeringsplads et sted i det danske land? Nej, vel?
Den første søndag i september var vi i hvert fald en god håndfuld gordon setter-folk, der var klar til opråb foran Hørby Kirke på Tuse Næs kl. 8.30. Vejret var mildt, og vinden nærmest umærkelig, men det føltes godt at være i gang igen.
Sommerens apporteringstræning er hyggelig nok, men det er altså arbejdet i marken, der for alvor kan noget. Sådan har hundene det vist også, for der blev trippet en del i bagagerummene under parolen.
Den sidste måneds tid har vi set agerhønseflokkene samle sig på markerne, efterhånden som der blev høstet. Det har kriblet i fingrene efter at få lov til at slippe hundene på markerne – og det føles næsten som en forløsning, når det endelig sker. Holder stopfløjtet? Er der kontakt i søget? Sommerpausen kan jo





godt få en firbenet jæger til at glemme lidt af dressuren, så det er altid spændende, når vi står klar i grøftekanten igen.
Det var vanskeligt i efterårsvarmen, men det gik alligevel ret fint på denne prøve. Ud af 6 startende gordon settere blev 3 præmieret. 2 med 2ÅK og en med IFF i ÅK. Ikke mindst var det virkelig hyggeligt at være sammen med andre hundefolk på tværs af racer og erfaring. Der er mange gode røverhistorier og grin i ventetiden mellem slippene – og det er måske grunden til, at vi stiller op igen og igen, selvom det ikke lige lykkes på dagen.
Har du et resultat…
… der skal på hjemmesiden?
Send det til John Bak på formand@dgsk.dk
Send gerne fotos med af både hund og fører.

FCI prøve kun for gordon settere.
To dages FCI-prøve, i samarbejde med Tysk Gordon Setter Klub. Det bliver 2 dage med prøver, både for unghunde og åben klasse. Vi har inviteret dommere fra Danmark og Tyskland til at komme for at dømme vores hunde.
Vi håber meget at se mange hunde fra Danmark på denne spændende prøve, hvor du også får mulighed for at lære noget om FCI-prøverne, møde gordon settere fra Tyskland, og være med til en masse gordon setter-hygge.
SÅ SÆT ET STORT X I KALENDEREN DEN 25. OG 26. OKTOBER.
Vi har standkvarter på Terkelsbøl Lystfiskeri og Camping, hvor vi har forhåndsreserveret hytter, så det er muligt at ankomme fra fredag den 24. oktober om eftermiddagen.
PRIS PR. NAT PR. HYTTE
4 personers kr. 335 Slutrengøring kr. 70
6 personers kr.470 Slutrengøring kr. 110
Vi arrangerer også fællesspisning fra fredag aften til søndag middag med følgende priser.
BESPISNING:
Aftensmad fredag:
Byg-selv flæskestegssandwich ad libitum kr. 75
Morgenmad pr. dag kr. 60 Madpakke pr. dag kr. 70 Aftensmad lørdag kr. 175
Bestillingsseddel til hytter og spisning, samt yderlige informationer om prøven, bliver lagt på DGSK Facebook, så følg med på siden.
Har du allerede nu spørgsmål, så kan du kontakte Erik Lystrup på tlf. 21 64 59 88.
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER TIL GORDON SETTER SPECIAL 2025.





www.redclub-denmark.dk
Formand
Helle Høst-Madsen
Højlystvej 23, 4300 Holbæk
Tlf.: +45 2182 6137
E-mail: hhmadsen@live.dk
Kasserer
Henrik Englyst Nielsen
Tingvejen 43B, 4400 Kalundborg
Tlf.: 21 90 02 84
E-mail: englyst64@hotmail.com
Klubredaktør
Camilla Fjord Thomsen
Tlf.: +45 24 25 20 45
E-mail: allimac_fjord@hotmail.com
Endnu en fantastisk weekend i setternes tegn blev afviklet i de smukkeste omgivelser på den jyske vestkyst. Flere nye ansigter var at spotte i år og alderen spændte fra alt fra (flere) nyfødte til seniorer. Vi er taknemmelige for, at i støtter arrangementet og vil bruge en weekend med os, og især når i viser jeres hunde frem.
Special klub udstillingen ved Setterdagene i Rødhus 2025
Bedst i racen - BIR + BIS2
Norrsetter BP Ellie
Ejer: Tina Nybæk
Opdrætter: Heidi Nørgaard Jensen
Bedst i modsat køn - BIM
Kaselyckans Fire
Ejer: Brian Hinge Krogh
Opdrætter: Thomas Odén Fire blev desuden veteran champion
Apporteringsprøve og klubmester: Klubmester irsk setter: Norrlands Guidens No Problem Storm og Mette Skipper Jensen
Norrlands Guidens No Problem Storm blev også kåret til bedste hund på apporteringsprøven.
Stort tillykke til alle.



Denne sommer har vi haft den store fornøjelse at se hele to irske settere stille til og bestå Danmarks Jægerforbunds udvidede apporteringsprøve udvidede apporteringsprøve – den ene endda med max point!
Stort tillykke til de dygtige dressører og deres hunde!
Gunnar Jensen og Working Gundogs Enduro (Dirk) med flotte 207 point (Ved Stilling d.9/8)
Mette Skipper Jensen og Norrlands Guidens No Problem (Storm) som opnåede max point med 216 point (Ved Nørager d.23/8)
foredrag: ”Lederskab af den stående fuglehund”
Med Norske Charlotte Røvig-Morbech fra ”@genuin_hund (instagram)”
Torsdag den 20. nov. 2025 kl. 19.00
NB. Webinaret vil blive afholdt på Norsk!
Info: ”Hundens evne til å samarbeide med oss handler ikke bare om innlærte øvelser og kommandoer – like viktig er energi, kroppsspråk og hvordan vi leder.
Jeg heter Charlotte Røvig-Morbech og har lang erfaring med fuglehunder gjennom jakt, jaktprøver og veiledning av hundeeiere. Jeg er utdannet NJFF dressurinstruktør, jakthundinstruktør og aversjonsinstruktør. Min tilnærming bygger på kunnskap fra erfarne hundefolk og trenere, med fokus på tydelig kommunikasjon og naturlig lederskap.
I dette foredraget skal vi se på hva lederskap betyr for hunden – ikke slik vi mennesker forstår det, men slik hunden faktisk oppfatter det. Hvordan kan vi bli en trygg og god leder uten å bruke unødvendige kommandoer?



Hvordan skaper vi samarbeid basert på forståelse fremfor repetisjon? Vi går gjennom kroppsspråk, grenser, motivasjon og naturlig kommunikasjon for å bygge et samarbeid med mindre stress og bedre forståelse”
Webinaret er gratis for DISK-medlemmer og koster 100 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding via formularen, som du finder på vores hjemmeside samt link hertil på irsk setter klubbens facebook.










FOTO TAGET AF:
1. spalte oppefra:
Anders Rex / Cara ser på ænder
Linda Larsen / Bedste venner
Birte Jensen / Dronningen af Heilsminde
Henrik Gade Andersen / Koda i det
2. spalte oppefra:
Christina Bak / Casablanca ved Madesø
Heidi Nørgaard Jensen (hvalpe)
Lene Laursen Christensen
John Jensen /- Enzo og Pops i Lønstrup
3. spalte herover:
Helle Høst / Unik

VIDSTE DU…
Du kan regne med at bladet ligger i din postkasse fra d. 7. i den måned der er udgivelse.
Har du mod forventning IKKE modtaget bladet d. 15. i den måned der er udgivelse, så kan du indsende en reklamation.
SÅDAN REKLAMERER DU OVER MANGLENDE BLAD:
1. Send besked til din kasserer
2. Kassereren kontakter redaktionen med din reklamation
3. Redaktionen kontakter omdeler og søger for at bladet bliver eftersendt
4. Du modtager dit blad inden for fem hverdage efter redaktionen har modtaget reklamationen.


Stedet hvor din kæledyr holder helt ferie... Hos os har vi en bred viden om pasning, forplejning og fodring af jeres kæledyr.
Kig ind på vores hjemmeside og se alle de fantastiske muligheder vi kan tilbyde.
Bjarupsøgård I/S Hos Ole & Johanna Bjarupsøgårdvej 14a, 8600 Silkeborg Tlf. 60622435 info@bjarupsogard.dk www.bjarupsogard.dk
clausensbureau.dk




Udviklingen går stærkt, når det gælder fremstilling af hunde- og kattefoder. Derfor mener vi, at tiden er inde til en opgradering af hele KROMIX serien.

Fiberkost:
• øget indhold af fjerkrækød
• l-carnitin
• cikorierod
• taurin
• tørret kød fra den grønlæbede musling