74 minute read
Klubsider
DANSK RUHÅR KLUB
www.ruhaar.dk
Advertisement
Formand Jens Toft Nielsen Fjellebrovej 11, 5750 Ringe Tlf.: 29 21 85 55 E-mail: formand@ruhaar.dk
Kasserer Steen Langkjær Stærevej 13, 3200 Helsinge Tlf.: 53 66 78 40 E-mail: kasserer@ruhaar.dk
Klubredaktør Vibeke Gude Mosevænget 8, 7160 Tørring Tlf.: 40 30 35 36 E-mail: jagthunden@ruhaar.dk
Fra redaktøren
I Jagthunden denne gang bliver alle der er med på en eller anden måde hjælper i områderne nævnt.
Du har så mulighed for at kontakte de enkelte ved evt. spørgsmål.
Skriv gerne til jagthunden@ruhaar.dk hvis du har noget, du gerne vil dele med os andre. Alt har interesse
Schweissprøven i Gludsted plantage
6. august 2022 afholdt vi endnu engang schweissprøve i Gludsted Plantage. Det var 14. og sidste gang.
Peter og jeg havde forinden talt om at det skulle slutte, men jeg var nu ikke helt klar til det endnu. Det blev jeg dog hurtigt under forberedelserne, da jeg synes der var mange ting der igen skulle laves inden prøven... I skoven er der jo ikke meget af det man skal bruge bortset fra det aller væsentlige nemlig sporene.
Hjemmefra skal trailer pakkes med telte, borde, stole, grill, diverse indkøb dertil. Morgenmad til dommere, stifinder og hjælpere. Peter sørger for blod som grundigt bliver siet, skind, klove og flasker.
Vejret var perfekt. Der var kommet lidt regn et par dage før, så skovbunden var rigtig fin.
Vi havde 16 hunde til 400 m/20 timer og 16 til 400m/3 timer. Som prøver nu engang er, så måtte vi også sende en del retur. Rigtig ærgerligt, men jeg synes dommere og stifindere var gode til at tage nogle ekstra spor. 8 spor til hver dommer er jo lige i den høje ende, men det gik så godt, at vi faktisk var færdige ved 14-tiden.
Resultatet viste også, at det var gået godt. 30 hunde blev præmieret, hvorimod to hunde desværre ikke kom igennem.
Peter og jeg vil gerne takke Laurids Jonassen og skovfogeden. Ingen skov – ingen prøve.
Laurids, Benny Bøgh Hansen, Anders Laigaard og Heine Tirsbæk Jørgensen var dommer. Keld Lauridsen, Uffe Jacobsen og Hans Lau Jensen var stifinder. Alle vil vi gerne takke for sidst gang.
Heldigvis har vi fået dejlige tilbagemeldinger af tilfredse hundefolk – det varmer.
Lokal generalforsamling i Område Fyn
ONSDAG DEN 18/1-2023
Dagsorden: 1. Velkomst 2. Beretning for området v/ Hanne Buhr 3. Statusoversigt for områdets regnskab v/ Axel Hansen 4. Valg af to revisorer 5. Gennemgang af fondens regnskab v/ Svend Hansen 6. Nedlæggelse af fonden - sættes til afstemning 7. Nyt fra bestyrelsen v/ Jens Toft 8. Valg til lokalgruppen:
Axel Hansen og Jens Ole Dam1 9. Mest vindende fynske ruhår (fra DM 2021 til nytår 2022) 10. Lokale aktiviteter - året der gik og hvad skal der ske til næste år? 11. Diverse: Der udsættes en ny pokal med opdaterede kriterier
På forhånd tak Mvh. Hanne
Bredsten udstillingen lørdag den 13. august
Igen i år blev udstillingen afholdt. 2022 blev ikke det bedste fremmøde, desværre.
Udstillingen var en certifikatudstilling.
Måske holdes der mange udstillinger på dette tidspunkt, så svært at vælge hvor man skulle tilmelde.
24 hunde var tilmeldt i år. 2021 var der 48 hunde, 2020 var der 43 hunde, 2019 var der 36 hunde.
Ja ja, men der kom dog nogle som gerne vil være sammen men os fra klubben.
Som dommer var inviteret Birthe Scheel. Hendes mand var også inviteret hvis mange hunde var tilmeldt.
Vi spiste frokost sammen kl.12.00. Grillen var tændt omkring klubbens telt. Menuen bestod af grillpølser, kold kartoffelsalat og brød. Drikkevarer, diverse!!!
Kleiner Münsterländer klubben samles sammen med os til spisningen. Efter frokost var der Champion-fremvisning. Dette sørgede Eline for i fin stil.
Sluttelig skulle BIR og BIM findes. BIR blev DK08453/2016 Bonzo, Ejer: Michael Riis Jensen og BIM blev DK11291/202 Dover Ulla, Ejer: Finn Hove Pedersen.
Stort tillykke! Tak for en hyggelig og meget varm dag. Tilbage var der at sige rigtig god tur hjem. Meeen telt, borde, stole, grill osv. skulle jo lige pakkes ned.
Vi var ikke mange til dette, men vi fik også stor hjælp fra mad kollagerne.
Tak til alle for hjælpen på dagen.
DRK Områderne
VENDSYSSEL-OMRÅDET
Kontakt: Henrik Larsen Tlf. 20237727 / vendsyssel@ruhaar.dk
OMRÅDE THISTED/HOLSTEBRO
Kontakt: Kaj Verner Nielsen, Snedsted Tlf. 27646127 / thisted@ruhaar.dk
HIMMERLAND-OMRÅDET
Kontakt: Per Henriksen Tlf. 22173653 / himmerland@ruhaar.dk
HERNING-OMRÅDET
Kontakt: Jesper Kjelds Tlf. 61201699 / herning@ruhaar.dk
ØSTJYLLAND
Kontakt: Pernille Faurskov Tlf. 30307807 / oestjylland@ruhaar.dk
EGTVED-OMRÅDET
Kontakt: Johnny Jørgensen Tlf. 23454232 / egtved@ruhaar.dk
ESBJERG-OMRÅDET
Kontakt: Anette Lindhardt Tlf. 22364921 / esbjerg@ruhaar.dk
OMRÅDE AABENRAA
Kontakt: Birger Dorow, Tlf. 40988622 / aabenraa@ruhaar.dk
OMRÅDE FYN
Kontak: Hanne Buhr Tlf. 22643686 / fyn@ruhaar.dk
NORDSJÆLLAND
Kontakt: Lars Due Nielsen Tlf. 81211718 / nordsjaelland@ruhaar.dk
ROSKILDE-OMRÅDET
Kontakt: Anders Stisen Pittersen Tlf. 30460248 / roskilde@ruhaar.dk
SLAGELSE-OMRÅDET
Kontakt: Kim Vig Andersen Tlf. 23840219 / slagelse@ruhaar.dk
OMRÅDE NYKØBING-FALSTER
Kontakt: Bjarne Larsen, Mern Tlf. 47585754 / nykobing@ruhaar.dk
OMRÅDE NYKØBING-FALSTER
Kontakt: Bente Bak Tlf. 28967422 / bornholm@ruhaar.dk
KORTHAARKLUBBEN
www.korthaarklubben.dk
Formand Niels Erik Kromann Østerhovedvej 1, 7323 Give Tlf.: 40 36 18 61 E-mail: formand@korthaarklubben.dk
Kasserer Ellen Jørgensen Sønderkær 157, 7190 Billund Tlf. 40 92 42 60 E-mail: kasserer@korthaarklubben.dk
Klubredaktør Søren Roloff Københovedvej 2b, 6630 Rødding Tlf. 40 26 39 42 E-mail: klubredaktor@korthaarklubben.dk
Nordic Outdoor Show 2022
19. til 21. august var klubben repræsenteret med en stand på Nordic Outdoor Show i Fredericia.
Tak til Karina og Jonas for at være tovholdere på dette arrangement.
En god familiedag i det jyske
Af Karina og Jonas.
27. august blev der afholdt familiedag.
Der var over 40 tilmeldte til dagen, og der kom lidt publikum forbi i løbet af dagen.
Dagen bød på rundstykker og kaffe fra morgenen af. Her efter skulle de to anerkendte prøver afholdes, en apporteringsprøve og en ræveslæbsprøve. Da folket kom tilbage fra terrænet, var der pølser på grillen og drikkevare klar i køleren.
Efter præmie overrækkelsen var der lidt sjove opgaver. Efterfølgende blev der serveret buffet.
Snakken gik rigtig godt hele dagen blandt både nye og gamle medlemmer.
Tak for en god dag til alle.
Udstilling Bredsten
Der var 27 hunde tilmeldt dette års bredsten udstilling som blev afholdt, den 13 august, i varmt og tørt høstvejr.
Gunnar Jensen stod for bedømmelsen som endte op med BiR til Ballums Wilma /Tonny Lønne og BIM til Ballums Rex / Preben Bach Christensen.
I forbindelse med udstillingen var der fremvisning af årets champions.
Kontaktfolk i klubbens aktivgrupper
AKTIVGRUPPEN VENDSYSSEL Kontaktperson: Grethe Poulsen, Holtevej 140, 9700 Brønderslev, Tlf.: 23 44 66 02 vendsyssel@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN AALBORG-OMRÅDET Kontaktperson: Bjarne Jacobsen, Bragenholtvej 50, Langholt, 9310 Vodskov Tlf.: 98 25 75 38/20 28 94 69 aalborg@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN AARHUS OG OMEGN Opdelt i 5 mindre områder Område 1 Djursland: Kontaktperson: Mogens Andersen, Bønnerupvej 13, Bønnerup, 8585 Glesborg Tlf.: 61 74 17 06 aarhus-omraade1@korthaarklubben.dk
Område 2 Viborg og omegn: Kontaktperson: Jakob Røjkjær Tlf.: 27 52 33 45 aarhus-omraade2@korthaarklubben.dk
Område 3 Silkeborg og syd for A15: Kontaktperson: Flemming Gosvig, Engparken 7, Skovby, 8464 Galten Tlf.: 22 52 31 24 aarhus-omraade3@korthaarklubben.dk Område 4 Trekanten - Midt: Kontaktperson: Pt. ingen, aarhus-omraade4@korthaarklubben.dk
Område 5 Århus og omegn: Kontaktperson: John Pedersen, Ørnelunden 24, 8520 Lystrup Tlf.: 86 22 30 58 aarhus-omraade5@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN MIDT- OG VESTJYLLAND Kontaktperson: Uffe Jacobsen, Hvingelvej 3, Hee, 6950 Ringkøbing Tlf.: 61 28 50 32 midtogvestjylland@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN SYD- OG SØNDERJYLLAND Kontaktperson: Leif Jensen, Enghaven 3, 6580 Vamdrup Tlf:. 23 38 96 18 sonderjylland@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN FYN Kontaktperson: Pt. ingen, fyn@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN KØBENHAVN OG OMEGN Kontaktperson: Flemming Djarn, Ankerstræde 19, 4682 Tureby Tlf.: 23 10 27 27, kobenhavn@korthaarklubben.dk AKTIVGRUPPEN STORSTRØMMEN Kontaktperson: Majken Staal, Klokkevangen 20, 4983 Dannemare Tlf.: 42 33 18 42 storstrommen@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN STUDIEKREDSEN AF 1968 Kontaktperson: John Christensen, Rishøjgårdsvej 16, Gundsømagle, 4000 Roskilde, Tlf.: 40 38 48 83 studiekredsen@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN BORNHOLM Kontaktperson: Christian Grønbjerg, Lærkevej 10, 3782 Klemensker Tlf.: 56 96 66 26 bornholm@korthaarklubben.dk
De gjorde det igen…
Af Mette M Hansen
...altså Aktivgruppen Syd- og Sønderjylland. Lørdag morgen, da hunden og jeg satte os i bilen og satte GPS’en mod Ribe, var det med tankerne på sidste års tøseweekend, og chancerne for at toppe den var minimale. På turen hjem var jeg dog glad for at vi havdet taget så gruelig fejl! – for det betød jo, at jeg igen havde fået skabt nogle mindeværdige oplevelser i selskab med min hund og andre tøser med deres hunde.
Vi mødte op til et meget veldækket morgenbord flot pyntede kastestænger, nyudsprunget lilla lyng, og nå ja – Petermanns hjemmelavede dram!
Da Petermann havde sagt velkommen, tog Leif Ekelund ordet, hvorefter han førte os gennem teorien i markarbejdet, begreberne, og hvad en dommer kigger efter, når hund og fører er sluppet på marken. I år var der flere førstegangshundefører med, og flere som ikke havde jagttegn, eller stillet på prøver før, så lytlapperne var slået ud! Teori står ikke alene, så vi skulle da også prøve hundene af i marsken med Vadehavet som forgrund. En flot entre havde de også sørget for da et havørne par flot stod op fra marken ved ankomsten flot akkompagneret af en smuk rørhøg. Prægtige fugle!
Trods et ihærdigt forsøg fra terrænanviser, lykkedes det ikke at finde nogle fugle i terrænet. Men ikke én talte om dette efterfølgende. Omdrejningspunktet var læringen om hundens arbejde i terrænet. Efter hvert enkelt slip talte vi om, hvad vi som beskuere havde oplevet, hvorefter Leif fortalte om sine betragtninger, som både erfaren hundefører og markprøvedommer. Fantastisk måde at få indblik i hvor svær en disciplin markprøver i virkeligheden er, og træningen til at få en god markprøvehund kræver.
Efter en lækker frokost var tiden kommet til vandarbejdet. Alle var vist glade for at netop denne disciplin var nu, da vi igen i år var heldige med vejret, og temperaturen havde sneget sig op på omkring 26 grader. Alle fik apporteret i vand, og selv yngste hunden på bare 13 uger fik leveret emner fra vand. Måske havde vi oplevet lidt vidtløftige unghunde på marken, men det tror jeg også receptionen ved Storkensøen, syntes vi var, da vi ankom. Tilsyneladende gik snakken lidt for livligt ved checkin til at receptionisten kunne høre, hvad andre gæster sagde, og vi blev pænt sendt udenfor, mens Kirsten klarede det praktiske. Godt med en lejrskoleleder.
Efter en hurtig hundefodring og efterfølgende luftning, indtog vi restauranten ved Storkesøen, hvor vi fik en lækker aftensmad med tilhørende drikkevarer.
Aftenen tilbragte vi på terrassen foran hytterne, hvor der blev grinet, hygget, drukket og fortalt røverhistorier. Klokken 23, skulle der være ro, og alle krøb til køjs. Ikke alle var helt færdige med at sludre, så det var godt natten var ung.
Næste dag blev vi så fint ført ind i arbejdet med schweisshunden og sporarbejdet af Jørgen Duus, som delte ud af sine erfaringer og store viden om samarbejdet mellem hund og fører, og det at turde stole på hunden.
Naturligvis skulle hundene også ud og arbejde. Dagen bød på kaninslæb i skov, dobbeltmarkering på duer, og frit søg med kanin apportering. Efterfølgende var der lagt op til at vi kunne prøve vores hunde af på apportering af krager og snepper, og Erik fortalte kort om selve opsamlingsdelen i apporteringen.
Det skulle så stå sin prøve med apportering af henholdsvis pølser og æg! Man må sige, at det er alsidig hønsehund, som ikke nok med, at den kan holde ræven fra døren til hønsehuset, stå en smuk stand for hønsene i marken, så kan den også leverer ægget og pølserne, hele og intakte til morgenbordet.
Alt i mens hundene fik sig et velfortjent hvil i bilerne – mætte af pølser, indviede tidligere mangeårige eksteriørdommer og korthårsmand, Kaj Tørnquist os i udstillingens svære kunst, og fremstillingen af hundene således at præmiegraden forhåbentligt stiger en grad i stedet for at falde.
Ingen teori uden praksis, så i haven var opstillet en fin ring, hvor alle fik muligheden for at prøve at fremstille deres hunde, og Kaj kommenterede de enkelte hunde, og kom med råd til, hvordan den enkelte hund bedst ville tage sig ud på udstilling. Det gav vist lidt mod og motivation hos de fleste til at få tørtrænet hundene lidt hjemme.
Dagen sluttede vi af med lidt stige gymnastik til hundene og afsluttende kaffe.
En helt igennem fantastisk weekend, hvor absolut intet manglede, og hvor nye kontakter og relationer blev skabt på tværs af interesser og landet med det fælles udgangspunkt; Passionen for vores korthåret hønsehund.
DANSK MÜNSTERLÄNDER KLUB
www.dmk-online.dk
Formand Christian Nøhr Hansen Engholmvej 13, 4000 Roskilde Tlf.: 23 30 02 03 E-mail: cnh@post.tele.dk
Kasserer Mona H. Storgaard Karl Jensens vej 16, 6731 Tjæreborg Tlf.: 21 92 00 30 E-mail: jagtlystens@gmail.com
Klubredaktør Henriette Andersen E-mail: aikokleiner@gmail.com
Nyt fra formanden
I sidste nummer skrev jeg om, at vi i SJD’s kontinentale gruppe vil kigge på de fremtidige typer af afprøvninger. Når dette blad er kommet ud til jer medlemmer, har de første formandsmøder været afholdt. Jeg håber, vi har haft en god debat, så jeg kan bringe det videre, når det skal behandles i SJDs kontinentale gruppe.
Hvis I af forskellige grunde, ikke har haft mulighed for at komme til et af Formandsmøderne, og gerne vil bidrage til debatten, er I velkomne til at skrive til mig. Så tager jeg det med til den videre behandling i SJDs Kontinentale gruppe.
Siden sidst har der været afholdt Quindeweekend og Bukketræf. Der har været udstilling i Bredsten. Der har rundt om i landet været afholdt DMK apporteringsprøver, JET test, og meget mere.
Arrangeret af nogle af de mange ildsjæle, som ofrer utrolig meget tid og energi på, at vores klub fungerer så fantastisk. Alle de frivillige ildsjæle som dag efter dag, uge efter uge planlægger træning, prøver, udstillinger, og holder vores medier kørende er grundstenen i vores klub. Respekter og værdsæt dem – de fortjener det.
Når I sidder med bladet, er jagtsæsonen i gang for rigtig mange af jer. Det er nu alle træningssessionerne skal vise deres værd. Jeg håber virkelig, I får nogle fantastiske oplevelser med jeres hund/hunde. Jeg håber, oplevelserne er så store og vigtige for jer, at I vil dele dem med os ved at sende en artikel til vores redaktør.
Til sidst vil jeg sige TUSIND TAK! til alle jer ildsjæle, som har brugt en sæson på, at vores klub fungerer så godt.
Så har jeg kun tilbage at sige KNÆK OG BRÆK!
De bedste hilsner fra en glad og stolt formand.
Christian Nøhr Hansen
Foto: Thomas Byskov
Hvad jeg har lært af 20 års hundetræning
Af Kjeld D. Sandahl
Det er efterhånden mange år, jeg har været til træning i klubregi og lokale jagtforeninger – fire hunde: to kryds og to Kleiner Münsterländere har jeg i årene haft med til træning.
Dejligt er det i det mindste en gang om ugen at komme af sted og arbejde koncentreret med min nuværende meget livlige 3-årige Elsa og blive inspireret af andre.
Spændende har det også været at følge, hvordan praksis i lydighedstræning har ændret sig gennem årene, hvordan positiv forstærkning (godbidder) nu er totalt anerkendt, hvordan jagtformerne - slå kreds om remisser dels gør labrador populær, men også hvordan ro-på-plads nu er en disciplin ved Jagtegnethedstest (Jet).
Kontakten til og med hunden er helt afgørende. En tidligere almindelig øvelse, dæk på halvvejen ved hjemkald, er ikke god, når det skal være spændende for hunden at komme hjem til sikker base. I stedet trænes dæk-på-udløb.
Det har været interessant at lære forskellige kontaktøvelser, og også baglæns kædning ved træning af apportering har rykket indlæringskurven for Elsa og mig.
To grundlæggende problemstillinger har jeg tumlet med i min træning - opfattelser af hundens grænser og muligheder - og ikke mindst mine egne evner. →
Hunden og føreren er som forbundne kar, men det kan alligevel være nyttigt at beskrive dem hver for sig.
Der er mange teorier om hunde. Jeg vil begrænse mig til to hjørnesten, som hjælper mig i den daglige træning. Elsa er tydeligvis et flokdyr. Den vil samhørighed, være sammen med mig om aktiviteter, og det er nødvendigt med en plan for aktiviteterne. Nogle mener, at hunde kan have op til 30 udtryksmåder, og hvad de forstår, er der delte meninger om. Elsa reagerer med begejstring, når jeg siger: skal vi gå en tur? Selvom jeg spørger, forventer jeg jo ikke nogen dialog. Det magter dens hjerne ikke. Den fungerer ikke kreativt, men husker ud fra lyst-ulyst og er som flokdyr god til at aflæse min adfærd.
Kan jeg i min træning ødelægge/skabe dårlige vaner ved forkert træning? og helt afgørende - kan jeg spolere Elsas jagtglæde ved den lydighed, jeg forlanger? Det er helt klart min oplevelse, at Elsas jagtinstinkt og glæde er uudtømmelig, og at det ikke er den, men mine træningsmønstre, der er afgørende, og som kan give den dårlige vaner.
Det bringer mig til næste grundlæggende problemstilling. Eftersom Elsa er et flokdyr, kræver det, at den er tilpas i flokken, og det har at gøre med rigtig mange forhold. Jeg vil begrænse mig til det, der har med mig at gøre - nemlig at jeg påtager lederskabet.
Dialogbasseret lederskab er klart, hvad jeg foretrækker på en god arbejdsplads, men ikke i forhold til Elsa. Jeg er ikke i tvivl om, at den er mest tryg, når den ved, hvad jeg vil. Udover holdningen til ledelse, er der også en anden væsentlig pointe.
Det er krævende at lede. Det kræver planlægning og ikke mindst energi. Man kan ikke gå og slappe af, når hunden skal arbejde. Samspillet hund/-fører er - efter min vurdering - den væsentligste faktor.
På alle de træningshold jeg har været på, har der været tydelig forskel på indlæringskurven for hundene. Der er nok flere årsager - hunderacer, træningsaktivitet og lignende.
Dog synes jeg at have iagttaget et fællestræk ved tophundene, og det handler om førerens kropsholdning. En rimelig rankhed i kroppen og ikke foroverbøjet, (som hunden måske kan opleve som truende), og få bevægelser med arme, ben samt en udstråling af ro.
Ansigtsmimik er også en faktor. Hvad jeg synes, der er fælles for tophundenes førere, er en sparsom ansigtsmimik og få sproglige instruktioner. Klarhed og enkelhed, som er tydelig aflæselig for hunden, er, hvad jeg også har lært ved at træne sammen med dygtige hundeførere - og tak for det.
Vi var her! – DM i schweiss 2022
Af: Mona H. Storgaard
Nalamis og jeg var så heldige at blive udtrukket til en af de eftertragtede billetter.
Månederne op til var lange, men vi fik trænet, og gjorde hvad vi nu kunne for at forberede os så godt som muligt.
Nala har i tiden efter hvalpene haft lidt problemer med kejsersnittet, hvor såret har drillet lidt, men ikke noget jeg tænker har haft den store indflydelse. Hun har naturligvis været træt pga. alt penicillinen men ellers ganske okay. De træningsspor vi lavede, gik hun med sådan lidt blandede følelser, den ene dag elskede hun at gå spor, den anden dag gad hun hverken det ene eller det andet.
Tvivlen har været der nogle gange skal - skal ikke tage afsted, MEN hvornår får man denne enestående chance igen? og Nala har jo en tendens til at lave dårlige testspor og så bare give den fuld gas til prøverne.
Dagen den 14. august kom, og vi kørte mod Danmarks smukkeste skov, Rold Skov. 24 forventningsfulde hundeførere inkl. deres hunde og en del tilskuere var mødt op. Alt stod klar og det var perfekt tilrettelagt af prøveleder Dan S. Vestergaard.
Nala og jeg var katalog 23 på hold 8, så vi skulle blive i området. Tre af holdene skulle køre lidt længere, men hvad gør man ikke for at deltage i et DM.
Klokken blev 8.45, og vi blev kaldt til samling for at trække lod om sporene. Nala og jeg trak spor 1, hvilket jeg, i denne varme (30 grader) var meget glad for. Mit naturlige hyleri lige inden prøverne havde jeg overstået, maven var helt tom, måske lidt kaffe, kun rugbrødet jeg fik til morgen, var kommet “retur”, så alt var næsten som det plejer, når jeg møder frem til “nye” ting/prøver.
Nalamis virkede ganske klar, og hun går lige ud til startstedet, går 30 m ned af sporet men vender så om, og så pendler vi ellers bare rundt derude i boksen. Efter 10 min går hun tilbage, hvor hun “startede”, og trækker mig så afsted, - 80 m inde kommer så den berømte rådyr hale
på hende, og jeg vidste, det her duer bare ikke i dag. Ganske rigtig, 3 sek. efter min tanke MONAAAAAAA, ja så var den prut jo ligesom slået, og vores DM sluttede ret hurtig.
Nalamis og jeg skal nu hjem og først slappe lidt af, så sætte nye mål og så vender vi stærkt tilbage, for som jeg så tit har sagt, intet er umulig for den som bærer viljen i hjertet.
Der skal hertil sidst lyde en kæmpe, kæmpe, kæmpestor tak til Dan og hans fantastiske team, sikke rammer, sikke et fantastisk terræn, TAK TAK TAK...
DMK Bukketræf 12. -14. august 2022
Af Claus Rosdahl
Når du læser denne overskrift og ikke ved bedre, så tænker du måske, “jamen der er da ikke bukkejagt i den periode”, og det har du ganske ret i.
DMK har op til flere gentagende traditionelle aktiviteter: Holdapportering, Bukketræf som er for mænd med deres münsterländere og heldigvis også kvinde weekend for kvinder med deres münsterländere, så foreningen ikke kan beskyldes for at være kønsdiskriminerende på nogen måde.
Bukketræf 2022 blev afholdt på Rødhus Klit Camping ved Pandrup i Vendsyssel med hele 46 deltagere og en hel del flere hunde. Campingpladsen er fantastisk og drives af Jens, der er schweisshundefører og Lisbeth, og de indgik begge med et væsentligt bidrag til arrangementets succes. Campingpladsen ligger midt i en fantastisk natur og omgivet af utroligt velegnede arealer nærmest skræddersyet til et seriøst træningsarrangement med så mange mennesker og hunde.
Mandemad og seriøs hundetræning Ud over at menuerne var målrettet deltagerne bl.a. med flæskesteg og brun sovs, der hængte fast på kartoflerne (jeg skimtede vist kun lidt grøn salat) indeholdt arrangementet så mange seriøse hundeaktiviteter, at man kunne blive helt forpustet, men heldigvis var det muligt at tilmelde sig på en aktivitetsliste inden fremmøde. Jeg nævner i flæng: Ro i op fløj, træning på vand, schweiss træning, schweiss prøve, apporterings træning, apporterings prøve, introduktion til ræveslæb, ræveslæbs prøve, VSA-træning på forskellige poster som der kunne skiftes imellem. Hvis jeg har glemt noget, må I have mig undskyldt.
Jagt egnetheds test (JET) Der var også fokus på at gennemgå og i begrænset omfang selv at prøve elementerne i JET 1 og i JET 2, f.eks. pürsch gang, fuglevildtslæb, ro på post, og apportering med terrænskift.
Hygge og kammeratskab Henover alt dette var der heldigvis også tid til at dyrke kammeratskab, hilse på gamle venner og udveksle røverhistorier.
Alt i alt en fantastisk weekend. Utroligt at vi kunne nå det hele.
Stor tak til arrangementskomitéen og hjælpere, der havde gjort et fantastisk arbejde. Det kan ikke gøres bedre, tror jeg. Desværre er der nok en stor risiko for overbookning til næste år efter denne beskrivelse. Jeg tager i hvert fald gerne turen fra Præstø til Pandrup en gang til. Så det kan være, at vi ses igen i 2023.
Du kan læse mere på www.bukketraef.dk
KLUBBEN FOR GAMLE DANSKE HØNSEHUNDE
www.gdh.dk
Formand René Ahm-Hansen Møllevangen 125, 8450 Hammel Tlf. 60 67 77 78 E-mail: rene@ahm-hansen.dk
Kasserer Iver Krogh Bramdrupvej 90, 6040 Egtved Tlf. 40 92 44 54 / 75 55 32 02 E-mail: iverkrogh@gmail.com
Klubredaktør Lisbeth Ahm Hansen Møllevangen 125, 8450 Hammel Tlf. 60 67 77 76 E-mail: lisbeth@ahm-hansen.dk
75 års jubilæumsweekend
SIKKE EN FEST, SIKKE EN WEEKEND!
En fantastisk weekend med masser af hygge, spas, dejlige hunde, aktiviteter, mad og drikke og godt selskab, ja selv vejret var med os.
I den ene ende af Allan og Hanne Bredsgaards campingplads; Terkelsbøl Lystfiskeri Camping stod det store festtelt, der blev basen for alle herlighederne. Hytterne, teltene og campingvognene rundt omkring var fyldte med både nye og gamle GDH-hunde-entusiaster og deres familier. Og de kom fra nær og fjern, der var medlemmer fra hele landet og nogle havde endda rejst langt for at deltage i dette festlige arrangement, de kom helt fra Norge og England.
Reportagen fra weekenden findes efter de flotte billeder...
SJD apporteringsprøve
Udstilling lørdag formiddag
Barn og Hund
Udstillingens BIR og BIM Træningsworkshops
Festmiddag
Markprøve
Besøg af P4
Førstehjælpskursus
75 års jubilæumsweekend (fortsat)
SJD APPORTERINGSPRØVEN Inden prøvestart var der nærmest skybrud og torden. Forskellige historier om lynnedslag på prøver og aflysninger grundet sikkerhed fandt sin vej frem i gruppen. Men pludselig klarede det op og alle bekymringer om aflysninger forsvandt og vi kunne samlet gå ned til Allans fine prøvearealer. Vi ventede ved Allans bil imens en ad gangen skulle igennem hele prøven; 2 udkastede duer, en udlagt kanin og en udkastet due i vand. Vi fulgte spændte med på duerne, men kunne ikke se når deltageren der var i ilden skulle hente kanin eller i vand. 8 ud af 13 bestod prøven. Walther med fører, Anders O Rasmussen vandt matchning mod Aviaja med fører, Iver Krogh og blev dermed prøvens bedste Gammel Dansk Hønsehund
BARN OG HUND Lørdag efter morgenmaden stod Asta Marie for ringtræning til dem der havde lyst inden hun skulle dømme Barn og hund. 9 seje og vildt modige børn i alle aldre deltog med hver sin hund i ringen. De mindste børn havde lige en mor med i baghånden. ” Jeg vil have fokus på om der er god kontakt hund og barn imellem”, sagde Asta Marie, ”for det er nemlig starten på et godt samarbejde”, forsatte hun med et smil på læben og gik ind i ringen. Tilskuerne fik nuttetheds-lageret fyldt godt op og Asta Marie guidede børnene på bedste vis i ringen og fik udvalgt de på dagen 4 dygtigste, hvoraf Kimberly Cameron med hendes hund Logslund’s Bellis blev 1. vinder. 2. Bertil med Rynke. 3. Mille med Saga og 4. Line med Freddie
LØRDAG FORMIDDAG STOD DEN PÅ UDSTILLING Alle hundene blev grundigt kigget efter og mærket igennem af dommer Lisbeth Bo Strunk. Hun dømte alle hundene efter racestandarden og førerne blev guidet frem og tilbage af ring-steward Gunnar Jensen. Efterhånden kom Lisbeth frem til racens bedste hund BIR og Racens bedste i modsatte køn BIM.
BIR (bedst i racen): Where The Heart is Rynke Ejer og opdrætter: Stine Julø
BIM (bedst i modsattekøn) Nordenfjords GDH Caracas Ejer: Ane Jørgensen, opdrætter Lisbeth Andersen
I løbet af dagen fik vi besøg af P4-syd journalist som interviewede formanden og en GDH’er til et indslag i radioen P4-syd.
TRÆNINGSWORKSHOPS MED JAGTHUNDEINSTRUKTØRERNE Umiddelbart efter udstillingen stod klubbens jagthundeinstruktører klar og i samlet flok kunne de og deltagerne trække ned mod Allans fine føromtalte arealer. Der var en post hvor de kunne prøve apportering af både med dummy og vildt. En post hvor de kunne prøve apportering i vand samt en post hvor de kunne prøve at lægge spor. Deltagerne blev venligt guidet og opmuntret og flere fandt ud af at deres hund rent faktisk kunne mere end de lige troede. Flere gik i hvert fald glade og opløftet derfra. Derudover var der et førstehjælpskursus til hunden, hvor dyrlæge Charlotte Bülow fortalte om diverse risici og hvad man kan selv kan gøre inden et dyrlægebesøg.
FESTMIDDAG Kl 19.30 stimlede folk frem, nyvaskede og i det fine tøj, hen mod teltet. Teltet var blevet pyntet og bordene flot dækket op og maden var ved at blive rettet an. Snakken går festligt derudaf ved bordene, glassene løftes og skål råbes derudaf i ny og næ. Vi bliver kun afbrudt af formandens korte - eller var det lange tale fyldt med klubbens og racens historie, om sjove og finurlige anekdoter, samt lidt om det politiske arbejde der fylder i dag og visioner for fremtiden for racen. Gunnar Jensen, som repræsentant for DKK rejste sig også og sagde et par rosende ord til og om klubben. Stemningen var sat, der blev ryddet op efter god gammeldags højskolemaner og drinksene blev fundet frem – for det var jo først i morgen vi skulle gå med hund.
MARKPRØVE Morgenmaden bliver indtaget i teltet og senere bliver vi kaldt til samling foran campingpladsens information. Bilerne bliver gelejdet ud og sendt afsted i de rigtige hold til deres terænner. 4 hold plus et begynderhold skulle ud og finde fugle. Ikke alle havde lige meget held til det. Men 6 præmierede blev det til og de blev hyldet med De Sønderjyske herredsblæsere og klapsalver.
Prøvens bedste hund samt prøvens bedste åbenklasse hund Ahm-Hansen’s Aretha, fører: René Hansen
Prøvens bedste Vinderklassehund Charletan’s Nelson, fører: Niels Bertram Mikkelsen
Prøvens bedste unghund: Take the Points Perdix, Fører: Joanne Madsen
STOR TAK Til den svenske klub for deres fine hilsen og ekstra præmie til BIR og BIM og stor tak til Allan og Hanne Bredsgaard for at stille deres fine campingplads til rådighed og stor tak for de fine sponsor-foder-gaver!
Kæmpe tak til alle dem der har knoklet for at få enderne til at hænge sammen, til alle de frivillige hjælpere, til bestyrelsen, udstillingsudvalget, jagthundeinstruktørerne og GDH-syd og sønderjylland - så det hele blev muligt.
Og så en kæmpe tak til alle der deltog og var med til at sprede den gode stemning og fejre vores klub og vores skønne race.
OBS! Medlemsmøde: Jagtlige prøver i fremtiden – strukturdebat
SE BL.A. OPLÆG I JAGTHUNDEN AUGUST SIDE 20
Onsdag d.12. oktober kl 19-21. Mødested: Søndervangsvej 3, 8450 Hammel Mandag d. 24. oktober kl 19-21. Mødested: Ejlstrupvej 120B/121, 4100 Ringsted Mandag d. 31. oktober kl 19-21. Mødested: Et sted på Fyn – nærmere info følger. Af hensyn til bestilling har vi brug forhåndstilmelding på rene@ahm-hansen.dk senest tre dage før mødet
LANGHÅRSKLUBBEN
www. langhaarsklubben.dk
Formand Carsten Lundhøj Arnkilsmaj 21, Kær, 6400 Sønderborg Tlf: 20 20 26 76 / 74 43 32 68 E-mail: lundhoj@bbsyd.dk
Kasserer Hans Petter Lauridsen Bøllundvej 32, 7330 Brande Tlf: 40 51 56 15 / 97 18 03 60 E-mail: askaer.hp@mail.tele.dk
Klubredaktør Ida Thyssen Bjellekjærvej 2, 3670 Veksø Tlf: 20 71 22 68 / 47 17 22 68 E-mail: ida.thyssen@hotmail.com
Schorlemer HZP 2021
Af: Flemming Kallehave
At træne sin jagthund kræver både tid og arbejde, det ved de fleste, men vil du lidt mere med hunden, så kræver det også planlægning og målsætning.
Da jeg fik min tredje Langhår, Asta v kumpfmühl, havde jeg besluttet mig for, at hun skulle afprøves og avlsgodkendes, og selvfølgelig skulle hun også være jagthund, og måske have et kuld hvalpe.
Jeg hentede hende i februar 2017 i Wien, og kastede mig over opgaven allerede dagen efter, at jeg havde fløjet hende hjem fra Østrig.
Den første tid legede vi med lidt sportræning og samhørighed og selvfølgelig apportering. Efter en måneds tid landede der endnu en Langhåret på adressen, dog ikke til mig, men til Maria-Louise, og efter endnu en måned kom der en Labrador, som jeg skulle have i træning for nogle af vores gode venner. Jeg kan love jer for, at der var liv og glade dage i huset de kommende mange måneder. Vi har vores hunde inde i huset, undtagen når vi er på job eller væk fra hjemmet i længere tid.
Jeg havde besluttet at prøve Asta på de tyske prøver, og den danske version af disse også, så målet var sat fra starten. Træningen fortsatte målrettet frem mod UT og VJP i Tyskland og også de andre danske prøver var en del af planen.
VJP blev gennemført i april 2018 og den lille apporteringsprøve blev aflagt i forbindelse med Langhårsklubbens familiedag i Sønderjylland i juni, og i juli måned bestod vi 3t/ 400m schweiss. Træningen fortsatte frem mod HZP i Tyskland, som blev bestået i september måned. Herefter opstod muligheden for at stille Asta på Schorlemer HZP i Weser Ems, hvor også Just Mikkelsen og Bonzo skulle med. Det blev nogle fantastiske dage vi skulle igennem, og begge hunde klarede sig rigtig godt på prøven, og kunne nemt måle sig med de tyske hunde. Desværre kunne vi ikke få Schorlemmer tegnet, fordi vi ikke havde været helt på forkant med de regler der er herfor. Det drejer sig blandt andet om, at hundens HD-billeder skal godkendes i Tyskland, hunden skal have et tysk udstillingsresultat, og hunden skal have bestået skarphedstest samt levende and.
I forbindelse med Schorlemer var vi på udkig efter en egnet hanhund til et kuld hvalpe på Asta, og vi forelskede os i to af de tyske hunde, hvor den ene var Pico v d Horstbüschen, som på det tidspunkt var hjemmehørende i Bremen. I tiden efter flyttede Pico ind hos Ove og Kirsten i Gerlev ved Randers, og i februar 2020 gennemførte vi en parring med de to hunde, som førte til et kuld med seks hvalpe, der blev født i april.
Kennel Thanehøjs A- kuld var nu en realitet. Den oprindelige plan med kuldet var, at beholde en hvalp selv, som måske kunne føres på Schorlemer, men grundet en masse forskellige omstændigheder herhjemme blev det ikke muligt, og jeg måtte skille mig af med alle hvalpene. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville hjælpe hvalpekøberne godt i gang med deres nye jagtkammerat og arrangerede derfor nogle træninger, hvor der mødte 4 af hvalpene op med deres ejere. Til min store glæde viste det sig, at alle var inte- →
resseret i at få den bedst mulige jagthund ud af dem, og vi fik hurtigt arrangeret flere samlinger, hvor vi gik i gang med schweisstræning og træning frem mod UT/ VJP. Sommeren gik og hundene udviklede sig i rigtig god retning, og de viste sig at være rigtig nemme at arbejde med og samtidig besad de en stor jagtlyst. I løbet af sommeren bestod den ene af hvalpene, Thanehøjs Axel, 3t/400m schweissprøve og i marts 2021 bestod de tre andre samme prøve samtidig med, at Axel bestod sin 20t/400m.
Alle fire hunde blev stillet på UT prøven på Hjarnø, hvor de tre af dem bestod. Senere på foråret blev tre af hundene ført på VJP i både Sønderjylland og Tyskland og alle havde nu bestået Unghunde testen. Jeg havde selv fornøjelsen af, at føre Thanehøjs Agnes på VJP i Neükirchen, hvilket var en dejlig oplevelse. Herefter kunne arbejdet frem mod AT/ HZP begynde.
Vi fortsatte træningen hele sommeren, og mødtes mindst en gang om ugen, og fik hundene i topform frem mod sensommerens prøver. Thanehøjs Anna blev ført på AT prøven i Mariager og bestod. Axel og Agnes blev ført på HZP i Sønderjylland, og her havde jeg igen fornøjelsen af at føre Agnes. Efter prøven fik vi mulighed for at deltage ved årets Schorlemer i Bayern, hvilket vi hurtigt takkede JA til. Med denne mulighed følte vi også, at der fulgte en forpligtelse og også et stort pres. Agnes afleveringer var langt fra perfekte, og alene her var der et stort stykke arbejde for mig. Det lykkedes dog i den grad at få rettet op på det, og jeg var til sidst slet ikke nervøs for det.
Med erfaringen fra Astas deltagelse i 2018, hvor vi måtte rejse hjem uden Schorlemer tegnet, fordi vi ikke havde været på forkant med reglerne, besluttede vi at sætte det lange ben foran, og få bragt de nødvendige ting i orden samtidig med, at vi ønskede at gøre en rigtig god profil på Schorlemer. Det blev derfor besluttet, at Agnes skulle blive hos mig i de seks uger der var frem til Schorlemer. Der havde som nævnt været lidt problemer i forhold til hendes apportering, som jeg gerne ville have pudset helt af inden, så der ikke var noget at sætte en finger på.
Axels ejer, Rasmus Gerhardt, bor tæt på mig, og vi kunne nu mødes og træne flere gange om ugen i den efterfølgende tid. HD-billeder blev lavet og sendt til godkendelse i Tyskland, træninger med apportering på land og i vand, kaninslæbs-, marktræning og almindelig lydighed blev nu en stor del af vores hverdag. Og d. 29. september satte vi os i bilen med kurs mod Gedern i Sydtyskland, hvor vi ankom sen aften og kunne hoppe i kanen både trætte og spændte.
Dagen efter skulle vi mødes med nogle tyske hundefolk, fordi der var arrangeret et Zuchtschau for de hunde der endnu ikke havde et udstillingsresultat. Det foregik på en græsplæne tæt ved det slot der de næste dage skulle danne rammen om Schorlemer 2021. Begge hunde viste sig flot frem og fik begge sg, sg, sg, så vi kunne ånde lettede op - det sidste skridt i forhold til at kunne få Schorlemer tegnet, var nu taget.
Allerede samme aften mødtes vi med Gitte Becher og Carsten Lundhøj, som havde taget turen fra DK for at støtte os de næste dage. Samme aften var der indskrivning, og vi erfarede her, at vi ikke skulle følges på samme hold de næste dage, og også, at der var 150 km til de steder vi skulle afprøve hundene. Tyskerne havde valgt at køre med rene tæve- og hanhundehold. Holdene bestod på vanlig vis af tre hunde på hvert hold, og det var ikke muligt at få vores hold ændret til trods for, at vi var rejst hjemmefra i samme bil.
Heldigvis findes der en løsning på alt, og vi besluttede, at Gitte kørte med Rasmus og Carsten tog mig med i sin bil. Agnes og jeg skulle starte med vandarbejde, og mødetid var kl. 08.00 i terrænet, hvilket betød, at vi skulle mødes kl. 04.00. Rasmus og mit hotel lå 40 km fra Carsten og Gittes, hvilket bød på en køretur på ekstra 40 minutter. Og med udsigten til en kort nattesøvn, blev det kun til et enkelt glas af det gode tyske øl, inden vi hoppede i kanen.
Op kl. 02.30, så vi kunne lufte hundene inden vi drog mod Carstens hotel, hvor vi fik pakket Agnes og hendes bur ind i Carstens nye bil, inden vi begav os sted på den 150 km lange tur i bjergrigt terræn til de søer der skulle danne rammen om vandarbejdet.
Agnes er en hund med meget stor vandpassion, så jeg var var meget spændt på, hvordan hun ville klare sig.
Agnes var hund nr. to der skulle afprøves, og hun var sandt at sige temmelig meget oppe og køre efter to dage i bilen, ventetiden og skuddene i forbindelse med hund nr. 1. Første test var skudtesten, her kastes der en and ud i vandet, som hunden skal apportere, og mens hunden svømmer ud efter anden skydes der hen over hunden så haglene rammer vandoverfladen. Testen skal vise om, hun-
den lader sig påvirke af skuddet eller blot arbejder videre. Mens jeg gjorde mig klar til at sende Agnes afsted sprang der en fisk i den anden ende af den 100 meter lange fiskedam, og inden jeg fik set mig om, sprang hun i vandet og svømmede til den anden ende, inden anden var kastet. Heldigvis betyder det ikke noget på de tyske prøver, hvis hunden laver den slags. Da Agnes var nået til den anden ende af dammen, fløjtede jeg hende hjem og hun kom med det samme. Herefter blev anden kastet, og Agnes sendt ud efter den, skuddet lød, og anden blev apporteret og afleveret til min hånd i fineste stil. Efter dette var næste disciplin sivsøg, hvor der skal apporteres en udlagt and. Agnes startede et godt søg rundt i sivene, først på den side hun var sendt ud fra og arbejdede sig længere rundt i søen, desværre også væk fra det sted anden lå. Der var absolut ingen vind, og hun fik ikke fært af anden på noget tidspunkt. Da jeg ikke kunne få hende til at søge mere, beluttede jeg mig for, at lade dommeren skyde over, hvor anden lå, velvidende, at det ville koste en præmieringsgrad. Skuddet skabte den ønskede opmærksomhed, og anden blev igen apporteret perfekt.
Næste disciplin var den Levende and. Her slippes der en levende and fri i sivene, anden er udstyret med en papring, som opløses efter kort tid i vandet. Målet med denne del er, at hunden skal finde andens spor gennem siv og på vandet for til sidst at drive den ud på åbent vand, hvor anden skydes og hunde apporterer den. Her var vi igen lidt udfordret af de mange fisk i dammen som sprang konstant, og Agnes tog sig et par gode ture rundt i søen inden hun tog sporet op og fangede anden, som hun leverede til mig i lige så levende tilstand, som da den blev sat ud. Herefter var det hjem til slottet, hvor vi skulle på Zuchtschau. Agnes artede sig eksemplarisk og fik en flot bedømmelse. Bagefter var der åbent dommermøde, der er en helt fantastisk ting, som tyskerne bruger til alle deres prøver. Her gennemgår man de forskellige discipliner, og hvordan de skal dømmes, så både hundeførere og dommere har den samme viden. Dette og den meget positive tilgang til bedømmelsen, som praktiseres på de tyske prøver, er en fantastisk oplevelse for alle. Der er tre dommere på alle discipliner, og de tre skal være enige inden der noteres point. Næste dag stod den på markarbejde, og vi måtte igen ud at køre for at komme til terrænerne, der skulle danne rammen om afprøvningen. Disciplinerne er et kanin- og et andeslæb, som vi kender det fra DK, marksøg, hvor der vurderes på hundens søg, fart og stil, og ikke mindst samhørighed med føreren. Hundens stand og vildtfinder-evne vurderes også, men der skal ikke vises rejsning. Så snart en hund har vist stand, kobles hunden, og man forsøger at udnytte fuglen til den næste hund.
Agnes artede sig eksemplarisk, og løste alle opgaver i vildt flot stil, hvor hun blandt andet viste flot og vedholdende søg og samhørighed i topklasse, til trods for, at jeg kun havde arbejdet med hende i få uger op til prøven. Hun viste fast stand og lyst til at finde vildtet, og hun var skudfast i skudtesten der udføres ved, at man skyder over hunden, mens den arbejder i marken.
Gældende for samtlige discipliner er, at man få sin kritik og karakter ude i terrænet. Vi klarede os rigtig flot på samtlige discipliner og opnåede flotte karakterer. Tilbage på slottet kunne vi nu nyde et par øl og lidt lokal mad.
Selve afslutningen af Scholemer er et kapitel for sig, hvor der serveres lækker tysk mad og øl, der denne gang var akkompagneret af et hornblæserorkester der spillede tyske slagere mens der blev drukket godt tysk øl og snakken gik.
Præmieoverrækkelsen er også en fantastisk oplevelse, hvor der aldrig mangler Jagthornsblæsere, der blev spillet på behørig vis af 8 m/k klædt i sort og hvidt - og vi blev da heller ikke snydt for Langhårs-fanfaren. Pointene blev uddelt, og vi havde opnået rigtig flotte point med de danske hunde - Thanehøjs Axel 181 og Thanehøjs Agnes 183, og således var 1. generation efter Asta v Kumpfmühl og Pico vd Horstbüschen ført på Schorlemer.
I skrivende stund er jeg i gang med Thanehøjs Bodil, der har samme forældre, og vi har en skarp plan, og træner sammen med de andre fra B-kuldet i det omfang vi kan.
DANSK WEIMARANER KLUB
www.weimaraner.dk
Formand Brian Visby Hansen Tokeskovvej 4, Lindebjerg, 5560 Aarup Tlf. 53 54 15 14 E-mail: formand@weimaraner.dk
Kasserer Niels Møller Kongsbak Viborgvej 308, 7830 Vinderup Tlf. 29 44 00 69 E-mail: kasserer@weimaraner.dk
klubredaktør Camilla Schweizer Tirsbjergvej 2, 7120 Vejle Øst Tlf. 24 49 36 24 E-mail: klubredaktoer@weimaraner.dk
Et stolt barnebarn, Malou, med farfar på jagt
Af Bettina Lüthcke
Det hele startede da Malou var lille pige Hun blev ved med at spørge farfar, hvornår hun måtte komme med på jagt sammen med Anzo (hunden) og farfar. “Jo” siger farfar “når du kan passe farmors gummistøvler, så er du gammel nok”.
Tiden gik og farfar kunne se, at hvis hun skulle med på jagt imens Anzo, som er blevet 12 år, lever, så var det nok på tide, at hun skulle med. Malou fik en rigtig dejlig dag sammen med farfar og Anzo og det sidste hun spurgte om, inden de kørte hjem.
“Hvornår skal jeg med næste gang?”
BIR(tv) og bedste unghund(th)
DWK lokalprøve i Saltum
Af Asta, Dodo,Torben og Helle
Sommerdag i Saltum Fire esbjergensere tog til Saltum lørdag den 2. juli for at deltage i DWK kreds 2 apporteringsprøve. Vi skulle dyste om “bedste hund” i apportering samt deltagelse i racedyst.
Det var perfekt vejr og et dejligt sted, der var booket til dagens arrangement. Der var tilmeldt 10 weimaranerer og en korthåret.
Vi startede med morgenmad, hvorefter der skulle hentes duer. Nogle hunde blev udfordret pga. manglende vind, men alle fik hentet en eller to duer.
Så skulle alle køles af i søen, hvor der skulle hentes en and og det klarede alle med bravour.
Til sidst skulle der hentes en stor kanin hjem, hvor de unge hunde blev udfordret med at hente så stort et bytte.
Alle hunde og fører fik god kritik af en veloplagt dommer, Esben.
Dagen blev afsluttet med grill pølser samt uddeling af points til alle hunde. Uddeling af apporteringspokal som gik til Qonrad og Martin Bejlegaard. Til racedysten blev der udtaget 3 hunde og 1 reserve. Martin og Qonrad har ikke mulighed for at deltage, så følgende blev udtaget: Effie og Camilla Schweizer, Fjosie og Karen Sylvest, Asta og Torben Brandt, reserve Dodo og Torben Brandt.
Tak til Kreds 2 for er herlig og veltilrettelagt apporteringsprøve med masser af hundesnak, grin og hyggeligt samvær.
De bedste hilsner Asta, Dodo,Torben og Helle
DANSK VIZSLA KLUB
www.danskvizslaklub.dk
Formand Nanna Brændgaard Humlekrogen 18, 5690 Tommerup Tlf.: 64 75 17 43 E-mail: nanna@braendgaard.net
Kasserer Per Stouby Barsebæk 66, 4300 Holbæk Tlf. 24822624 E-mail: pstouby@hotmail.com
Klubredaktør Randi G. Jespersen Rønnevej 4, 3770 Allinge Tlf.: 28 64 26 86 E-mail: penny.vizsla@webspeed.dk
Hygge omkring velkomstdrinksene
Dansk Vizsla Klub 40 år
Af Anne Secher
I år har Dansk Vizsla Klub 40 års jubilæum. Det blev fejret på Fjelsted Skov Hotel på Fyn, hvor godt 40 vizsla ejere og hunde mødte til festlighederne.
Dagen startede med tema om schweisshunde. Schweisshundefører Kim Bennedsen fortalte levende om sin vej ind i og arbejde i registeret, først med stående hund og siden labrador. Kim berettede om forskellige forløb af eftersøgninger – både af anskudt og påkørt vildt. Vi fik gode råd om, hvordan vi kan træne schweissspor, og Kim og hans “lærlingehund” gik et 3 timers spor, han havde lagt forinden.
Efter snak, leg og afslapning var der mulighed for forskellige hundeaktiviteter. Der blev apporteret ænder fra et lille vandhul, duer fra land, og der blev lavet små kaninslæb – og selvfølgelig også dummy apportering. Der var sandelig også mulighed for at apportere en garvet mårhund.
Eftermiddagen sluttede med den traditionelle pølseapportering på tid. De fleste hunde spiste naturligvis pølsen, men enkelte afleverede den mere eller mindre hel til føreren. Vinder blev Marianne Sommer med Pippi.
Om aftenen deltog 42 vizslafolk i et hyggeligt arrangement med velkomstdrink og lækker tre-retters menu. Under middagen var der flere taler og en sjov quiz med spørgsmål til bl.a. Dansk Vizsla Klubs historie. Den blev vundet af tidligere formand Lone Koch Stausgaard. Under kaffen og bagefter spillede og sang “Vennerne”.
En dejlig del af arrangementet var, at både nuværende og næsten alle tidligere formænd for Dansk Vizsla Klub var til stede. Desuden deltog vizsla folk fra både Norge og Tyskland.
Efter en dejlig dag overnattede mange af deltagerne på hotellet og nød siden en lækker morgenmadsbuffet inden hjemturen.
En ekstra begivenhed fandt i øvrigt sted: Fjelsted Skov Hotel har en lille kronhjorte farm, - og lørdag kom en yndig ny lille kronkalv til verden. Både krondyrene og hundene accepterede hinandens tilstedeværelse helt uden problemer.
Nuværende og tidligere formænd
God kontakt mellem hund og handler
DKK jubilæumsudstilling på Bornholm
Af Randi Jespersen
12., 13. og 14. august markerede Dansk Kennel Klub sit 125 års jubilæum med den til dato største udstilling på Bornholm. Mere end 6000 hunde blev bedømt over de tre dage.
Det blev tre meget varme dage. Jeg besøgte udstillingen om søndagen, hvor der var 30 grade i Rønne. Der var ingen tvivl om at såvel hunde som deres mennesker led under varmen. Men der var heller ingen tvivl om, at man gjorde alt for at skabe skygge og kølighed, bl.a. med silvershade skygge net, der er ret effektive.
Jeg har selv tidligere udstillet på Bornholm, hvor der kun var to til tre vizslaer. Seks korthårede og en ruhåret vizsla stillede til skue om søndagen. Det må derfor betragtes som mange.
De var de næstsidste til at blive bedømt, og havde således ventet i næsten fire og en halv time. Der var fire danske korthårede og to svenske. Selv om svenskerne løb med BIR og BIM, fik de danske hunde bedømmelse Excellent. Den ruhårede var fra tyskland, og fik ligeledes bedømmelsen Excellent og naturligvis BIR.
Udstillerne var tilfredse med deres resultater, men syntes at tre dage var lige rigeligt.
Mareike Reimers, den tyske ejer af den ruhårede vizsla, var så venlig at sende mig billeder fra udstillingen, som kan vise hundene.
DANSK DRENTSCHE PATRIJSHOND KLUB
www.drenteklub.dk
Formand Knud Flemming Madsen Borresøvej 10, Sejs 8600 Silkeborg Tlf.: 40 28 65 65 E-mail: formand@drenteklub.dk
Kasserer Joan Würtz Nielsen Långawten 17 8643 Ans Tlf.: 28 43 05 67 E-mail: kasserer@drenteklub.dk
Klubredaktør Joan Würtz Nielsen Långawten 17, 8643 Ans Tlf.: 28 43 05 67 E-mail: webmaster@drenteklub.dk
Del din oplevelse fra naturen
Nu træder vi ind i efteråret og hundene skal med ud på jagt. Vi vil rigtig modtage små historier om jeres oplevelser, så vi kan dele og nyde dem med hinanden her i Jagthunden. I dette nummer får i lige en helt frisk historie fra de norske fjelde hvor vores formand Knud Flemming Madsen havde en jagt med to hunde efter bl.a. ryper. Teksterne kan være korte eller længere, og husk meget gerne at sende et skønt billede eller to med af oplevelsen.
Hund i fokus
Tekst og foto af Sacha Holmqvist.
I weekenden den 3-4 september, havde Dansk Kennel Klub arrangeret Hund i Fokus på Vilhelmsborg. Alle specialklubber under Dansk Kennel Klub var inviteret til at komme og have en stand, så besøgende og interesserede kunne få en snak. Dansk Kennel Klub havde opstillet telt, sørget for skilt til de respektive klubber, bord og stole, ligesom de også sørgede for frokost og kaffe.
Specialklubberne havde stande med udsigt til de andre aktivitetsområder, hvor der var, bl.a. Scurry som er apportering på tid. Der var rig mulighed for alle, at prøve de forskellige aktiviteter af sammen med sin hund, hvilket var et kærkomment tiltag, når man trængte til at strække benene, og hunden trængte til at blive luftet. For vores klubs vedkommende var vi de samme to mennesker og to hunde på standen hele dagen. Selvom det var rigtig hyggeligt, og vejret var med os, så var det en lang dag. Jeg håber på større opbakning og tilslutning fra medlemmerne, næste gang klubben deltager i et sådan arrangement, for det var virkelig hyggeligt, og det var fedt at kunne gå rundt med sin hund og prøve noget forskelligt. Selvom sådan en weekend ikke henvender sig direkte til jægere og/eller jagthunde sportsfolk, så kunne det være en oplagt mulighed, at få udbredt kendskabet om vores hunde og deres brugsegenskaber til den generelle hundebefolkning. Dansk Kennel Klub var meget åbne for, at specialklubberne kunne arrangere hvad end de havde lyst til, så jeg kunne håber på, at flere specialklubber melder sig under fanerne til næste år, og går sammen om at få lavet noget, så der er mere pondus bag og som viser, at vi kan samarbejde på tværs af racerne. Om det er opvisning i apportering, vise hvordan man laver slæb eller et oplæg om schweiss, og måske fortælle om hvorfor det er vigtigt, at vores hunde kan den slags. Hvem ved, måske det kan skabe en større interesse for vores hunde, det de er skabt til og de ting vi bruger dem til?
AT oplevelser
Har du været afsted på AT her i efteråret, hører vi gerne om din oplevelse med hunden.
75 km øhavssti med Nika
Tekst og foto af Lorraine Ten Damme.
I starten af juli var vi på vandreferie, og der gik vi Fjällräven Classic Danmark langs den sydfynske øhavssti, med vores egen Fjällräven Nika. Fordelt over tre dage, gik vi 75 km ligesom hundrede andre vandrere. Derudover slog vi telt op fem gange, også blandt de mange andre vandrere. Nika har tidligere været med os på vandreferie i Thy og i Norge, vi har sovet i telt mange gange, så selvfølgelig skulle han være med. Dog var det nu, også for os, første gang at vandre og slå telt op med så mange andre. Nika var ikke den eneste hund som var med, dog var han helt sikkert den smukkeste, sjoveste og bedste hund.
Når man går de 75 km, og slår lejr med andre, så er der godt nok mange som ser en Drente, og spørger ind til den Drente. Blandt andet var der kvinden fra USA, som godt kunne tænke sig at tage Nika med hjem, og træne ham som redningshund. Så vi fortalte lidt om, at der er en Drenteklub i USA, og at der er en drente i Norge, som er trænet præcis til det. Et dansk par skulle høre alt muligt om drenter, Nika og vores erfaringer, mens vi alle sammen sad ved bålet for at lave snobrød og lyttede til live musik. De havde snakket hele dagen om hvilken race Nika nu var, og nu skulle de bare vide, fordi de havde valgt en anden hunderace, og skulle aldrig have den race igen. Vi prøvede at forklare, at det ikke altid har været nemt for os, det tog godt nok tre år inden det blev nemmere, men jeg tror ikke, at de kunne forestille sig, at det har været svært, nu at Nika opførte sig perfekt disse dage. Ellers var der bare mange som skulle kramme Nika. I pausen holdt Nika en mand og søn selskab, som savnede deres egen hund. Alle Classics frivillige og mange vandrere skulle hilse på ham, og de blev ofte kede af det, hvis han sprang dem over. Okay, den første morgen kunne ikke alle have været glade for Nika. Han kunne ikke sidde eller holde sig stille, da hele campingpladsen var i gang med at pakke sammen og spændte på de tre dages vandring. De var dog alle meget forbavset lidt senere på dagen, når han bare sov mens vi holdt pause, og ignorerede de fleste vandrere og andre hunde, mens vi gik.
Egentlig var Nika én af de bedste vandrere. Han havde meget lyst til at gå (og svømme) hver dag, og kunne godt sætte fart på. En stor del af de tobenede gik derimod langsommere, og mærkeligere, hver dag, eftersom de var udfordret ved at gå med vabler og andre smerter. Til sidst var folk glade for at nå i mål, fordi de kunne stoppe med at gå, mens hunden var glad, fordi alle vandrere var lettede og glade.
DANSK BRETON KLUB
www.breton.dk
Formand Poul Valdemar Nielsen Sønderho Strandvej 8, 6720 Fanø Tlf.: 50 50 14 45 E-mail: pvn@uniq.dk
Kasserer Benny Kuhlmann Adelgade 113, 5400 Bogense Tlf.: 29 90 72 71 E-mail: bkuhlmann@e-mail.dk
Klubredaktør Lasse Iversen Hansen Hybenvej 34, 6740 Bramming Tlf.: 20 42 46 35 E-mail: lasse.i.h@gmail.com
Rettelse!
I forrige nr. af Jagthunden kom vi ved en fejl til at skrive, at Thomas Klit og Kenzo vandt Forårsmesterskabet 2022. Det blev som bekendt vundet af Peter Due og pointer Krogsøgårds Guel Sia, som der her skal lyde et stort tillykke til. Redaktionen beklager fejlen og takker for, at vi blev gjort opmærksom herpå.
Thomas Klit og Kenzo tabte finaleslippet og fik en ærefuld placering som nr. 2.
Indbydelse til C-mesterskabsprøve i apporteringen
Så er muligheden der igen for at deltage på DBKs C-mesterskabsprøve i apportering, som også i år afholdes på godset Rønninge Søgård på Østfyn.
Prøven afholdes lørdag den 10. december 2022. Mødetid forventes at være kl. 8.00, men nærmere følger.
Prisen for at deltage i denne eksklusive prøve er 400 kr., som indbetales til Frede Nielsen (kontonummer oplyses senere). Prøvedeltagere skal selv sørge for forplejning medmindre andet meddeles/aftales. Der kan maksimalt stille 8 hunde, så det er bare om at få tilmeldt sig til denne spændende begivenhed. Følgende hunde kan deltage: Bretons med bestået B-prøve i 2022 med 1.præmie, 2.præmie, 3.præmie og/eller bestået DBKs A-prøve med minimum 28 point, og hvor hunden er minimum 2 år.
Alle kan tilmelde sig til Frede Nielsen på tlf. 40421901 hurtigst muligt og senest 1. november 2022.
Der gøres opmærksom på, at godset ikke må kontaktes, og at der ikke må være tilskuere under jagten.
Det er fantastisk, når det lykkes
Af Søren Stenhøj.
Markprøve – hvorfor nu det? Det er ikke kun cykelrytter Jonas Vingegaard, som har patent på at bruge ordet ”fantastisk”. Det har vi andre også, og heldigvis oplever alle et eller andet fantastisk i sit liv, og gerne flere gange.
Og netop jagten med stående hund kan man blive bidt af, når de fantastiske øjeblikke opstår med din hund på mark og i skov. De perfekte situationer – stand, rejsning af fugl, ro i opfløj, fældning af fugl afsluttende med en korrekt apportering. Eller den svære og næsten umulige apportering på jagt, hvor alle andre har opgivet. Når man anskaffer sig en stående jagthund, så er man allerede godt på vej til at nærme sig muligheden for fantastiske øjeblikke. Hunden er nemlig avlet med det ene formål at kunne bruges til jagt med udgangspunkt i dens største kvalitet – at sætte/pointe hønsefugle og gerne hårvildt.
God avl er ensbetydende med, at de linjer og gener, der bærer avlen, netop har fokus på sådanne kvaliteter. Vi skal ikke lære hunden at tage stand. Det ligger i generne, og skal blot fremelskes. Et godt søg (hvordan hunden angriber jagtarealet) skal også være en naturlig del af hundens anlæg. Igen, vi kan støtte den i dens unge år, men den gode jagthund bør hurtigt få styr på dette. Så alle forudsætninger er til stede for at få gode oplevelser.
Jamen, er det så ikke bare lige til? Beklager venner. Det kræver – for det meste – en stor indsats fra jægeren. For der er lige det med lydighed. Den rigtig gode hund er også nem at dressere, men uanset hundens ”temperament”, så skal vi huske på, at vi er oppe imod urinstinkter fra hundens første dage, hvor den jagede for egen vindings skyld og overlevelse. Ikke for dig. Så lydighed og kontakt til fører baner vejen for de fantastiske øjeblikke.
Det er her, at man godt kan blive lidt skræmt, når man stifter bekendtskab med reglerne for at deltage på en markprøve med en voksen hund (>2 år). Der er mange ting, som den ikke må. Men, reglerne er fornuftige, fordi de er relateret rigtig jagt. Vi kan så diskutere, om en hund er voksen som toårig eller som treårig!
Det skal her kort slås fast, at det netop er markprøverne (kvalitetsprøverne), der er basisgrundlaget for god avl af danske
”Hun tog efterfølgende stand for en enlig agerhøne, og denne gang var det hele perfekt – den første gang!”
stående jagthunde. Det er her hunden bliver endegyldigt målt og vejet.
Når hunden er ung, så er der selvfølgelig meget mere elastik i reglerne. Det er netop i hundens unge år, at vi skal lade os indfange af dette unikke univers. Fra hundens første møde med fasan eller agerhøne, den første haretur og endelig hundens første stand. Kombineret med apporteringstræning, hvor hver apport er en lille sejr indtil, vi nærmest tager hundens apportering som en selvfølge. Der er plads til så mange små sejre, hvis man deltager på hundens præmisser. Nå ja, så er den da også en ”lortehund” en gang imellem.
”Så skulle resultatet af matchningen offentliggøres. Sandhedens time var inde – dommeren rømmede sig. Allerede efter den første sætning vidste jeg hvem der vandt. Et for mig fantastisk øjeblik – Rypen var hjemme!”
Deltagelse i markprøver er ikke nødvendigvis en forpligtelse, der følger den nye stolte hundeejer. Du kan som jæger opleve de samme momenter, da anlæggene for jagten er med i købet af den stående hund. Om stimuleringen af anlæggene sker i træningsseancer eller på rigtig jagt er underordnet. Det fede ved at skæve til markprøverne og især de træningsforløb, som tilbydes af alle specialklubber, er muligheden for at understøtte sin hund til udvikling af de jagtlige instinkter før jagtsæsonen, og dermed kan både hund og jæger på etisk forsvarlig vis nyde jagtens glæder både vinter og sensommer. Fordelen ved at være i det åbne landskab er, at jægeren kan overskue, hvad der sker med hunden, så der kan gribes ind rettidig.
”Søren, under de 3 timer gav hun mig tilbage alt hvad jeg havde brugt af tid på træningen under 2 år.” – Jens Illum Berg efter stand og fældning af 27 vagtler
Heldigvis er der fortsat lokale jagtforeninger, som afholder lokale markprøver, hvor der ses igennem fingre for mange fejl, da ideen er, at alle hunde og førere skal have en god dag i marken. Så er det også glædeligt, at flere klubber nu tilbyder træningsseancer under deres store hovedprøver. Måske er tiden inde til igen at drøfte en mellemklasse for de mere uprøvede hunde og førere?
For mit eget vedkommende har det været en lang rejse med mange fantastiske oplevelser. Den første stand, den første præmie og så kom der lige en pokal og vice versa. De nævnte citater finder du ikke i denne artikel, men er uddrag fra mine gamle historier, hvor hund, jeg m.fl. har oplevet noget FANTASTISK.
Søren Stenhøj i et øjebliks overvældende begejstring
Et par Sjællændere tager til Kaldaskerweekend
Tekst af Dorthe Metzker. Fotos af Henrik Bonderup.
Efter flere års tilløb, kom vi endelig afsted, (Franz har dog været afsted, for flere år siden, men dengang var jeg ikke med). Vi havde glædet os i lang tid, og campingvognen blev pakket og vi ankom til Mou omkring kl. 13.30.
Vi fik en hjertelig modtagelse af Kirsten, Keld og Ole . Med beskeden om, at da vi var de første, så vi kunne finde den plads, vi synes var den bedste. Hvilket vi gjorde, men det var ikke godt! For vi – som førstegangs kaldaskere – vidste jo ikke hvordan vognene skulle stå. Hvad vi så blev kærligt drillet med, resten af weekenden. Sikke en dejlig weekend.
Fredag aften gik med total hygge i basecamp og med den ene røverhistorie efter den anden iblandet en del skålen.
Lørdag stod den på både A og B prøve i apportering. Prøvelederen valgte at kører prøven igennem, inden der blev holdt frokost. Under frokosten blev der uddelt diplomer og pokaler. Kæmpe tillykke til de hunde der bestod. Og vi krydser finger for, bedre held næste gang, til de øvrige.
Vi var heldige at få to diplomer og en pokal med hjem samt en sølvske med en plakette på med DBK udstedt af Dorthe Kjærsgaard.
Som den ene dommer sagde : I kom, I så, I sejrede.
Til Kaldaskerfesten blev der serveret rigtig lækker mad lavet af Pernille. Under middagen blev der afholdt amerikansk lotteri, hvilket var lige så underholdende som til hovedprøven.
Efter middagen blev årets Kaldasker uddelt. De nominerede var Torben, Asger og Franz. Den heldige vinder blev Franz – for den flotte, men ikke helt korrekte placering af campingvognen.
Søndag formiddag, var der udstilling med med baby-, mellem-, åben- og brugsklasser. Kæmpe tillykke, til de udstillede hunde. Vi havde pokal fonden med, hvilket der var flere der benyttede sig af. Tak for det - det hjælper os alle.
Vi pakkede derefter sammen og drog trætte hjemad.
Tak for en fantastisk hyggelig, men varm weekend. Og vi fik næsten ikke snakket hund, så det må vi gøre til næste år.
Franz Nybro Metzker og Strandbys Frække Frida
Apporteringstræning i Køge/Herfølge
Af Lissi Rasmussen
Mandag den 8. august var sidste apporteringstræning i Køge/Herfølge og igen i år har vi haft nogle dejlige mandagsaftener.
Vi startede træningen i begyndelsen af maj til slutningen af juni, så holdt vi en kort pause og startede op igen midt i juli og kørte indtil 8. august, hvorefter der var apporteringsprøve. I alt har 19 forskellige personer været der med deres hunde, nogle en enkelt gang, andre 3-4 gange og nogle hver eneste gang.
Vi har været rigtig heldige med, at René fra Køge/Herfølge Jagtforening har været instruktør for de unge i “hvalpegården”. De har trænet en kombination af lydighed og apportering og hvor har det været fantastisk at følge disse unge hunde gå fra intet at kunne til at apportere både på land og på vand. 7 af de 19 personer har fulgt træningen i “hvalpegården”. Stor TAK til René.
De øvrige hunde (gamle i gården) har trænet selv og sammen med de andre og der er altid gode råd at få, når hunden er lidt umulig.
Midt i det hele holdt vi også den Sjællandske racedyst udtagelse på området og havde en dejlig aften.
Efter træningen tænder vi hver gang grillen (hvis altså vejret tillader det – og der har vist kun været to gange i år, hvor det ikke har ladet sig gøre) og så hygger vi med at grille vores medbragte mad og så går snakken og verdenssituationen bliver vendt. På den måde får de nye også lært “de gamle” at kende og omvendt.
Sidste gang sluttede vi også af med kaffe og nylavet æblekage med flødeskum.
Tak for i år, det har været nogle rigtig dejlige aftener, vi glæder os meget til at se alle igen til marktræninger, lydighedstræning osv. – og ikke mindst til apporteringstræningen næste år.
Apporteringsprøve på Sjælland
Af Merete Larsen.
Der var i alt tilmeldt syv hunde på SJDs prøve + en eftertilmeldt, en enkelt hund, Louis, var tilmeldt begge prøver.
På DBKs prøve var der tilmeldt fire hunde. De førere, der skulle på DBKs prøve, mødte op kl. 9 og drog straks ud til slæbsterrænet, så alle fire slæb kunne gennemføres, inden det blev alt for varmt. Tre af hundene gik slæbet perfekt.
Da de returnerede til prøveterrænet, var de resterende hunde mødt, og vi startede med SJD prøvens duebane. Alle otte hunde, på nær en, bestod.
Vi fortsatte på kaninbanen, også her bestod alle hunde på nær en hund. Derefter fortsatte vi med hundene på DBKs prøvens duebane, hvor alle tre tilbageværende hunde kom godt igennem, inden vi kom til vandbanerne.
På SJD prøven var der to hunde, der ikke bestod, mens resten fik enten 8, 9 eller 10 point. På DBKs prøve kom alle tre hunde igennem med max point (næsten).
På DBKs prøve bestod tre hunde. Da der kun var en hund på SJDs prøve med 30 point, var det kun til talent fløjten der skulle matches. De to hunde der skulle matche, var Karla og Lussac. Under matchningen viste det sig hurtigt, at et års aldersforskel på de to hunde var til den ældste hunds fordel.
Lussac arbejdede hurtigt og effektivt, mens han samlede fire emner op og afleverede dem til Claus. Mens Karla suste rundt og havde en fest. Hun fik dog afleveret en enkelt fugl til Kell. Der var ikke behov for matchning på DBKs prøve, da Claus havde taget tid på duebanen. Her var det Raia der var hurtigst med tiden 2.03.34, Louis lå lige efter med tiden 2.07.01, mens Diesels tid var 5.08.37.
Så når alt var gjort op, så stod Louis og Allan Rasmussen som en flot vinder af begge prøver. Stort tillykke til Allan og Louis.
Lussac og Claus Rasmussen blev en flot vinder af talent fløjten også et stort tillykke til Claus og Lussac.
Frokosten der var lagt ind imellem afprøvningen og matchningen, blev som sædvanligt en hyggelig frokost med masser af snak og gode/sjove anekdoter fra “gamle dage”.
Tak til alle der hjalp - uden kunne vi ikke lave et så flot arrangement.
Apporteringsprøve på Fyn
Af Benny Kuhlmann.
Lørdag d. 20/8 var der apporteringsprøve på Fyn. Der deltog 14 på SJDs prøve og tre på Bretonklubbens b-prøve. Der var tre debutanter på SJDs prøve, alle tre bestod, de to af dem fik 29 point og skulle matche om vinder af a-prøven: Aulumboens Q-Kamma v. Simon Ravn og Strandbys Helix, v. Mike Sørensen.
Kamma og Simon Ravn vandt på tiden. Breton Klubbens Apporteringsprøve: – Østfyns Aya v. Jørn Brænder, 1. præmie – Kuhlmanns D-Nelson v. Per Iversen, 1. præmie
Nelson og Per Iversen blev vinder af prøven med max point. Stort tillykke!
DANSK POINTER KLUB
www.pointerklub.dk
Formand Flemming Fuglede Jørgensen Trudslevvej 58, 9480 Løkken Tlf.: 98 88 30 03 / 20 30 00 03 E-mail: kontakt@borupgaard.eu
Poul Ellehøj fylder 85 år
På vegne af Dansk Pointer klub, Peter Due
Vores dygtige, vidende og hjælpsomme pointermand, Poul Ellehøj, fylder 85 år d. 3. november 2022
Poul har været en alsidig hundesportsmand med flere racer, og altid budt alle stående hunde velkomne på alle de prøver han arrangerede ved Faxe. Poul har ført mange flotte Pointere til flotte resultater også i Nordisk match.
Tillykke!
Kasserer Anny Diederichsen Riglandsevej 3, Drenderup 6580 Vandrup Tlf.: 75 59 82 53 / 61 30 82 53 E-mail: stenmarken@email.dk
Klubredaktør Alex Nissen Blangstrupvej 12, 5610 Assens Tlf. 40 43 48 50 E-mail: alexnissen@c.dk
Anne-Marie Larsen fylder 60 år
På vegne af Dansk Pointer klub, JSL
Fredag den 7. oktober 2022 fylder Anne-Marie Larsen, Kennel Villestofte, 60 år. Anne-Marie kom til verden i 1962 på Skovsgaard i Villestofte ved Odense, der hvor hendes far, Gunnar Larsen, senere grundlagde Kennel Villestofte. Efterhånden som interessen for pointeren steg på fødegården, begyndte Anne-Marie også som ganske ung pige at involvere sig. Det startede med, at hun førte sin fars hunde på udstilling. Anne-Marie var allerede, dengang som nu, god til at vise en pointers kvaliteter frem i udstillingsringen. Hurtigt begyndte Anne-Marie også at interessere sig for arbejdet med pointeren i marken og deltagelse på markprøver. Anne-Marie fik sin egen første pointer; Metrinelunds Grit. Dette faldt dog sammen med det tidspunkt i livet, hvor der også skulle stiftes familie og tiden til jagthundesporten blev sparsom. Grit var en fantastisk jagthund og avlede bl.a. den velkendte Chjang ved Niels Holger Lykke.
Da det travle småbørnsfamilieliv begyndte at give lidt overskud på tid, tog Anne-Marie igen fat med pointeren og har haft det siden. Mange gode pointere har været i Anne-Maries hænder og også sat sine spor i Kennel Villestofte, som Anne-Marie helt naturligt i dag er medejer af. Villestoftes Cille kom til i 90’erne. En fantastisk hund som avlede Derbyvinderen 2001; Villestoftes Roy. Anne-Marie nåede også →
selv at blive placeret på Derby med Villestoftes Storm som 4. vinder i 2014. En af de helt store hunde, og nok efter Anne-Marie´s eget udsagn, den bedste hun har haft, var Villestoftes Sidsel. Sidsel vandt både DPK efterårsvinderklasse i 2010 samt efterfølgende år åben klasse på DPK hovedprøve, en meget stilren hund af de helt store linjer. Anne-Marie fik i 2012 Villestoftes Asta. En stor og stærk tæve som også fik tre kuld hvalpe, hvoraf det sidste blev på New Zealand. En lang historie omkring Asta’s rejse til New Zealand kan læses på Kennel Villestoftes hjemmeside, men det er kun hundefolk med sådan en arbejdsomhed og stædighed som Anne-Marie, der kan få sådan et projekt til at lykkedes. I skrivende stund har Anne-Marie selvfølgelig et dejligt kuld Villestofte hvalpe liggende efter Villestoftes Saga. Dette siger noget om hendes ihærdighed for Kennel Villestofte og for pointeren, som vi alle sætter stor pris på.
Anne Marie har også været aktiv i DPK bestyrelse som kasserer i en længere årrække, ligesom hun også har varetaget bestyrelsesposter i flere af de traditionsrige fynske jagthundeklubber. Anne-Marie lægger også glædeligt terræn til DPK prøver, når disse er på Fyn, ligesom hun gerne hjælper nye hundeførere med en tur i marken.
Anne-Marie! Du og din kennel er en fantastisk ambassadør for pointeren og DPK, hvilket vi sætter stor pris på. Du ønskes hjerteligt tillykke med din runde dag, og vi glæder os fortsat til at se dig i marken og på udstilling.
Beståede hunde på DPK apporteringsprøve Sjælland 6. august 2022
Weimaraner, Hot Shot’s Qolon v. Pia
Pointer, Stevnsboens m. Claus
Pointer, Otis v. Tonny
Breton, Stevnsåens Xena v. Karen
Pointer, Riff v. Bent Weimaraner, Hot Shot’s Saga v. Karin
Pointer, Pokalvinder Alf v. Claus Søgaard
Tak til Niels og Bjarne for en fin og vellykket prøve.
Hvalpe til salg
Kennel Krogsøgård Tæve: Krogsøgårds Bruen Sussi Han: Bredsgaard’s Enso Født: 20. April 2022 3 hvalpe tilbage
Kennel Rimfaxe Tæve: Niholys Bess Han: Franchannas Pointer Boss Født: 23. juni 2022 1 hvalp tilbage
Kennel Villestofte Tæve: Villestofte’s Saga Han: Södersjöns Rusty Født: 19. august 2022 5 hvalpe tilbage
ENGELSK SETTER KLUB I DANMARK
www.engelsksetterklub.dk
Formand Allan Nissen Poulskrovej 27, 6360 Tinglev Tlf.: 74 64 23 56 E-mail: allan-nissen@outlook.com
Kasserer Peer Vinding Clausen Ravnsøvej 6, 7200 Grindsted Tlf.: 40 55 27 23 E-mail: pvc@vindingetco.dk
Klubredaktør Sarah Cecilie Clausen Lourupvej 30, 6670 Holsted Tlf.: +45 51 55 68 41 E-mail: sc@kjls.dk
Familiedage ved Rødhus Klit
Det var igen i år nogle vellykkede familiedage ved Rødhus Klit i samarbejde med DISK og DGSK. Selve arrangementet kan der læses mere om i en større artikel på fællessiderne i bladet.
Træning på Trehøje Hede
Traditionen tro afholder klubben hvert år, den anden weekend i august, træning på Trehøje Hede ved Herning. I år var ingen undtagelse, og med Anne Boelsgaard og Allan Olesen som tovholder for træningsweekenden, blev den som vanligt meget vellykket. På trods af temperaturen nærmede sig tæt ved 30 grader den weekend, så mødte hundeførerne talstærkt og topmotiverede op med deres hunde. Sliptiden blev lidt kortere end vanligt, men med hyppige vandingspauser fik alle hundene noget ud af træningen i de smukke omgivelser på heden.
Der blev i forbindelse med arrangementet holdt både apporteringsprøve og udstilling. Under udstillingen blev Senjas Tessa v. Allan Højrup bedst i racen, mens Kongvoldsrypas Maximus v. Arne Larsen blev bedst i modsatte køn. Senja’s Tessa blev desuden dansk udstillingschampion på denne udstilling ved tildeling af sit tredje certifikat.
Nordvestjydens Sep bliver bedste juniorhan, mens Simo’s TM Luca bliver bedste åben klasse han. Madame Curie bliver bedste juniortæve, mens Vestsalling Laika bliver bedste åben klasse tæve.
Apporteringsprøven blev afholdt med klubmesterskab for øje, og vundet af Nordvestjydens Petit v. Anton Dahl, som dermed kan kalde sig klubmester i apportering år 2022.
Vel mødt til familiedage den første weekend i august næste år.
Store Badedag på Tuse Næs
Igen i år afholdt klubben Store badedag på Tuse Næs. Udover fine bademuligheder med hundene i det gode vejr, så talte aktiviteterne denne gang også apporteringskonkurrence samt lerdueskydning. Der var flot tilslutning af både to- og firbenede. Dagen blev rundet af med fællesspisning og efterfølgende en hyggelig stund.
Kommende aktiviteter
DANMARKSMESTERSKABET + 9. oktober Dette års DM afholdes med mødested ved Højmølle Kro, Nykøbingvej 112, 4863 Eskilstrup. Der er velkomst og opråb kl. 8.00.
Frokost afholdes ved Udby Kro, Københavnsvej 588, 4750 Lundby mens afslutningen foregår på Iselingen Gods, Iselingen 1, 4760 Vordingborg, hvor der vil være mulighed for at købe kaffe og kage.
Ordførende dommer ved dette års DM er Poul Erik Dahl, mens Claus Nielsen og Erling Clausen er meddommere. Sv. Aage Vad står som reserve.
Hundeførere/tilskuere kan bestille morgenmad ved henvendelse til Højmølle Kro. Frokost bestilles senest den 05.10.2022 kl.12.00 ved Udby Kro (185 kr.). Oplys ved bestilling at det er vedrørende DM.
SETTERDAGE: NU ALTID 2. WEEKEND I AUGUST De tre bestyrelser og tovholdergruppen har nu besluttet, at familie arrangementet med udstilling og kåring af klubmestre i apportering altid ligger 2. weekend i august.
Læs mere
Se mere om Setterdagene på side 64 og i artiklen af Hanne Fris på side 18 i dette nummer af Jagthunden.
DANSK GORDON SETTER KLUB
www.dgsk.dk
Formand John Bak Maderne 2, 4480 Store Fuglede Tlf.: 21 49 65 51 E-mail: formand@dgsk.dk
Kasserer Bjarke Farsinsen Valmuevej 17, Faarup 7900 Nykøbing Mors Tlf.: 51 88 95 03 E-mail: kasserer@dgsk.dk
Klubredaktør Anne Eliasen Tlf.: 21 93 88 24 E-mail: jagthunden@dgsk.dk
Nyt fra bestyrelsen
Avlsfond Der er tidligere blevet oprettet en avlsfond, hvor man som medlem af DGSK, har kunnet søge om støtte til import af hvalp/hund, og tilskud til parring med udenlandsk hund. Man vil i fremtiden kunne finde retningslinjer for at ansøge fonden, under fanebladet avl på hjemmesiden.
VEDTÆGTER FOR DANSK GORDON SETTER KLUBS AVLSFOND
§ 1 Fondens navn er Dansk Gordon Setter Klubs avlsfond.
§ 2 Fondens formål er at styrke avlen inden for jagt- og markprøvelinjerne af gordon setteren i Danmark gennem støtte til sæd eller avls emner, hvis linjer så vidt muligt ikke er repræsenteret i Danmark.
§ 3 Fondens midler står på en separat konto ejet af Dansk Gordon Setter Klub, og revideres dermed sammen med klubbens øvrige regnskab.
§ 4 Fondens midler administreres af den til enhver tid siddende bestyrelse i Dansk Gordon Setter Klub, og bestyrelsen beslutter selv, hvordan og i hvilket omfang, der tilføres midler til fonden. § 5 Fondens midler kan kun ansøges af medlemmer af Dansk Gordon Setter Klub.
§ 6 Der kan ansøges om støtte op til kr. 5000,- Ansøger skal minimum selv bidrage med det samme beløb, som der ansøges om.
§ 7 Ansøgning om støtte til et avlsemne sendes på e-mail til formand@dgsk.dk. Ansøgningen skal indeholde budget, oplysninger og dokumentation vedrørende det aktuelle avlsemner samt ejerforhold. Ansøgninger kan indsendes løbende, og vil blive behandlet på førstkommende bestyrelsesmøde.
Ny hovedsponsor Vi kan også fortælle, at klubben har indgået aftale med en ny hovedsponsor. Vi havde bedt tre producenter af hundefoder om at komme med et tilbud, og to af dem vendte tilbage. Valget faldet på PROF.DOG, som vi mener kom med det mest fordelsagtige tilbud for klubben.
To lækre otte uger gamle hanhvalpe har leget i sandkassen og har nu kastet sig over hver en fasanvinge.
Udstillingen på Setterdage
I år blev der stillet 22 Gordon settere på udstillingen. Dommer var Anette Bystrup, og vi kan kort opsummere dagens resultater således: BIR (Bedst i racen): Sydåens J Cody ejer/fører Anne Geisler Elmgreen og BIM (Bedst i modsat køn) Nakkehages TD Laika ejer Christian Berthelsen/fører Christina Bak.
Bedste baby Røroviddas Kjeld, Bedste UK (unghund): Sydåens J Cody, Bedste ÅK (Åben klasse) Pointmanns Flaks, Bedste BK (Brugs klasse) han: Sydåens Brus, Bedste ÅK tæve: Sydåens Bella, Bedste BK tæve Nakkehages TD Laika.
Klubbens apporteringsmester 2022
Hvert år findes DGSK apporteringsmester på Setterdage.
I år blev det Åens Q Uniq v. ejer/fører Preben Pedersen der løb med æren. UniQ og Preben blev samtidig Bedste Åben klasse hund, og kunne dermed også hjemføre denne pokal.
Da der ikke var nogen unghunde som bestod i år, så blev denne pokal ikke uddelt.
Stort tillykke til Preben og Åens Q UniQ.
Foto: Torben Striboldt
Læs mere
Se mere om Setterdagene på side 64 og i artiklen af Hanne Fris på side 18 i dette nummer af Jagthunden.
BIR Sydåens J Cody og BIM Nakkehages TD Laika samt Anne og Christina. Foto: Torben Striboldt
Rypeland...
Af Klaus Aude
Vi var mange fra Dansk Gordon Setter Klub, der i perioden d. 27/8 - 2/9 havde en fantastisk oplevelsesrigtur med 22 deltagere. Vi var på Gordon Castle i Norge, hvor NGK (Norsk Gordonsetter Klub) velvilligt havde stillet unikke faciliteter til rådighed. Turen var igen i år arrangeret af Erik Lystrup og Jesper Brinkmann.
2022 var et oplevelsesrigt år med masser af ryper og dertil hundesituationer. Specielt i år var der rigt med liv af ryper, og hundene fik lov til yde deres ypperste.
Som altid var der flere hunderacer repræsenteret i træningsugen med fælles omdrejningspunkt for vores jagthunde, og ikke mindst samarbejdet mellem hund og fører.
Ligesom sidste år var vejret med os, og vi havde seks solrige dage i de norske fjelde, som har været sundt for liv og sjæl - både for hund og fører.
Vi ser frem til et forhåbentligt lige så godt genbesøg i 2023.
Se mere på side 24 i Jagthunden 01, februar 2022. Denne findes online på sjid.dk hvis ikke man har det fysiske blad.
Setterdage: Gode fotos af vores hunde
I forbindelse med Setterdage var der i år et virtuelt tilbud med Tips og tricks til at tage bedre fotos. Der blev efterfølgende lavet en lille konkurrence om at tage det bedste fotos, ud fra de opmærksomhedspunkter som der var talt om på dagen.
Her ser I tre indsendte fotos. Alle har arbejdet med opmærksomhedspunkterne, men Christina Bak vinder på skarpheden i hendes foto.
Tillykke til Christina
Christinas vinderbillede ses til højre, de to yderligere ses herunder.
Foto Hanna
Setterdage: nu altid 2. weekend i august
Der har gennem de senere år været en del forvirring omkring, hvornår der er Setterdage.
De tre bestyrelser og tovholdergruppen har nu besluttet, at familiearrangementet med udstilling og kåring af klubmestre i apportering altid ligger 2. weekend i august.
Læs mere
Se mere om Setterdagene i artiklen af Hanne Fris på side 18 i dette nummer af Jagthunden.
DANSK IRSK SETTER KLUB
www.redclub-denmark.dk
Formand Gunnar Jensen Lyngvej 18, 8660 Skanderborg Tlf.: 51 32 40 35 E-mail: gj.kirstinekjaer@outlook.dk
Kasserer Henrik Englyst Nielsen Tingvejen 43B, 4400 Kalundborg Tlf.: 21 90 02 84 E-mail: englyst64@hotmail.com
Klubredaktør Helle Høst-Madsen Højlystvej 23, 4300 Holbæk Tlf.: +45 2182 6137 E-mail: hhmadsen@live.dk
Ny redaktør søges!
Vi søger en ny redaktør for siderne. Siderne skal bestå af små interviews, portrætter, billeder, opslag om aktiviteter mm., men der er også en stor frihed til at udvikle videre på siderne. Bladet udkommer 6 gange om året.
Kunne det være noget for dig og står du med en lille redaktørdrøm, så må du meget gerne henvende dig til klubbens formand.
Nogen dage er bare bedre end andre…
Setterdagene blev på alle måder en fantastisk weekend for Working Gundogs Enduro (Dirk) og Gunnar Jensen. Ikke alene blev han klubmester 2022 i Dansk Irsk Setter Klub og samlet vinder af apporteringsprøven, men han vandt også udstillingen og er nu både Dansk, Norsk og Svensk udstillings Champignon.
En imponerende indsats i matchningen sikrede Gunnar og Dirk den samlede sejer i årets Setter mesterskab i apportering. Dansk Irsksetter klub ønsker Gunnar og Dirk stort tillykke med de flotte resultater.
Setterdage: Udstilling i Rødhus 30. juli 2022
BEDST I RACEN - BIR Working Gundogs Enduro v. Birte og Gunnar Jensen
BEDST I MODSAT KØN - BIM Bjerkaasens Bs-Siff v. Heidi Nørgaard Jensen
HANNER Juniorklasse 1. vinder, excellent CK 2. BHK Norrsetter BQ Sammy
Brugsklasse 1. vinder, excellent CK 1.BHK CERT BIR Working Gundogs Enduro 2. vinder, excellent CK 3.BHK Norrsetter SO Shot
TÆVER Juniorklasse 1. vidner, excellent CK Norrsetter BQ Cocia
Åbenklasse 1. vinder, excellent CK 3.BTK Vilslev TK Qina
2. vinder, excellent Vorrehøjs Jazz
Brugsklasse 1. vinder, excellent CK 2.BTK CERT Norrsetter SO Billie Jean
2. vinder, excellent CK 4.BTK Norrsetter SIO Maggie 3. vinder, excellent CK Norrsetter SIO Betty Blue
Veteranklasse 1. vinder, excellent CK 1.BTK Vet. CERT BIM Bjerkaasen’s Bs-Siff
Ny hvalpeformidler
Henrik er ny hvalpeformidler i DISK. Så hvis du søger en irsk setter hvalp eller har hvalpe på vej, er du meget velkommen til at kontakte ham.
Kontakt info: Henrik Englyst Nielsen Tlf: +45 21 90 02 84 Mail: englyst64@hotmail.com