Det handler om fællesskab

Årets familieweekend, Setterdagene, som afvikles på kryds af vores tre setterklubber, blev afholdt med højt humør, bagende sol, heftige regnbyger, glade hunde og flotte præstationer!

Hvad får tre specialklubber til at gå sammen og lave en fælles familieweekend med udstilling, apportprøve og samvær? Jo, det handler om fællesskab som overskriften siger. Men det handler også om venlig konkurrence, fordelen ved at være flere om at løfte arbejdsbyrden og en meget stor respekt for hinandens racer og deres egenskaber. Og så handler det om smukke omgivelser, solnedgange over det vilde Vesterhav ved Rødhus, udsøgt mad fra Thy, glade børn og dygtige hunde.

Under festmiddagen i teltet lørdag aften havde jeg en rigtig fin samtale med et ægtepar, som ligesom mig selv er sprunget ud som gordon setter-ejere. De fortalte om en masse udfordringer (lad os nu bare indrømme det – der er altså stor forskel på at træne apport med en gordon setter og en labrador retriever...) men også, hvordan det netværk, de havde opbygget efter Setterdagene, havde sat dem i kontakt med en træner i lokalområdet, som kendte til netop deres type hund, hvordan man læser sin hund og opbygger det gode samarbejde. Og det havde gjort en verden til forskel for netop dem og deres hunde, så de nu tror på det hele igen. Både på markprøve og apporteringsprøve...

Senere samme aften listede jeg ud fra festen for at se, hvad mit afkom lavede, og fandt min datter i selskab med sin nye, lille veninde og vores unghund i færd med at “lære” hunden agility. Det gik helt kanon og dyret drønede villigt gennem rør og hoppede over spring, indtil han fik øje på undertegnede og med sine knap 30 kg lykkeligt trak to småpiger hen ad grønsværen. Jo, settere er skam for alle.

ARRANGEMENTET – HVAD FOREGÅR DER?

Setterdagene bliver hvert år afholdt på Rødhus Klit Camping og er et samarbejde mellem klubberne for engelsk setter, irsk setter og gordon setter. Arrangementet har fast ligget den sidste weekend i skolernes sommerferie, dette ændres dog fra 2023.

Programmet ligger forholdsvist fast med ankomst og fælles grillning af medbragt mad fredag. Godkendt udstilling for de tre racer om lørdagen, samt apportprøve om søndagen. Dertil lægges en række familievenlige aktiviteter som ringtræning fredag aften inden udstillingen, jagtsti, ridetur på islandsk hest, fælles lufteture med mere.

I forbindelse med udstillingen afholdes også Barn og hund, hvilket er et helt fantastisk arrangement, som har til formål at lade børn øve sig i at udstille hund. Det var sågar så populært, at hvor der var mismatch mellem antal børn og hunde i husholdningen, kunne man jo altid låne nogens hund. Stor cadeau til arrangørerne af dette lille ekstra arrangement for at bruge tid og energi på at skabe en meget inkluderende og sjov aktivitet, der inddrager børnene på en meget fin måde i de voksnes hundeaktiviteter. Og tusind tak for de fine sponsorspærmier. De små, næste generations hundehandlere, er så taknemmlige for en lille goodie bag.

Eftersom antallet af deltagere er vokset støt de seneste 5 år, tager udstillingen hele dagen. Der er mange pragtfulde hunde, som skal udstilles og jeg var personligt imponeret af dommer Annette Bystrup, som holdt humøret højt og hovedet koldt på en usædvanligt varm dag, hvor solen bagte nådesløst fra en skyfri himmel. Selv langt ud på eftermiddagen var hun i højt humør og tog sig tid til at interagere med hver eneste hund og handler, hvormed hun skabte et meget trygt udstillingsmiljø. Vores 11-årige datter havde fået lov til at være handler for familiens hund (som pænt undlod at trække afsted med hende i den sammenhæng) og jeg så en dommer, som gav lige 10 ekstra sekunder til at lade barnet gøre det rigtigt.

Det samme gjaldt iøvrigt også de knap så unge handlere. Jeg overhørte en fabelagtig kommentar fra familien til en engelsk setter ejer (ingen navne nævnt her): “Altså far! Du har jo fået at vide flere gange, at hvis du træner det her udstilling, bliver det bedre. Men du gør det jo stadig ikke af den grund”. Det gik nu heldigvis fint med både hund og

til dagen udnævnte fører, trods måske en anelse mangelfuld forberedelse. Det er vel ikke alle jægere og hundeførere, der får et kick ud af at løbe i ring?

Under udstillingen listede jeg lidt rundt og spurgte både nye og “gamle” deltagere om deres oplevelser, baggrund for at lave dette arrangement og det at have racerne sammen. Fællesnævneren var som tidligere angivet “fællesskab”, men også værdien i at lære flere at kende med samme type hund. Værdien af at få nye ideer til træning med sin hund, måske nye områder at besøge og træne i – samt en ide om, hvor man kan søge yderligere viden og inspiration. Og så er der selvfølgelig de “gamle garvede” der har haft settere i 1000 år (mindst), har kendt hinanden mindst lige så længe og på mange måder ser det som den årlige fætter-kusine fest med pels og logrende hale. Og det er jo i grunden herligt.

Personligt var det min førte deltagelse på arrangementet. Vi købte en gordon setter-hvalp i 2021 og det viste sig, at ikke nok med, at vi havde fået en helt fantastisk hund (en anelse subjektivt beskrevet), vi har også fået et fantastisk netværk og virkelig gode venner i samme ombæring. Det er langt mere, end man forventer, når man anskaffer sig en lille, kluntet pelsklump med alt for store poter, men tilsvarende spidse hvalpetænder. ER DET STADIG NOGET FOR MIG OG MIN HUND, HVIS JEG IKKE SKAL KONKURRERE?

Selvom de officielle arrangementer på setterdagene omkredser udstillingen og apporteringsprøven, er det slet ikke spild af tid at deltage, selvom man måske har en hund, som ikke er udstililingsegnet og man enten ikke er klar til apporteringsprøve, ikke har interesse for det, eller allerede har bestået og ikke gider bruge tid på det.

Der er altid noget at lære, nye bekendtskaber at stifte, tips og tricks at få og vidensdeling klubberne imellem. Dog vil jeg helt personligt foreslå, at man fremadretett indtænker en til to ikke-konkurrencerettede aktiviteter i løbet af weekenden. Det kan være noget så simpelt som en fælles gåtur, orienteringsløb med hund eller organiseret apporttræning med instruktør. Der var også inden weekenden forslag om fælles løbetur med hund for dem, der dyrker canicross. Sidstnævnte havde jeg selv glædet mig meget til, men en hælspore hos den tobenede har sat al løb med hund i bero for en stund. Satser på at have to ben næste år...

Der er helt naturlige grænser for, hvor meget man kan pakke ind i et weekendprogram, og det hele organiseres af en styregruppe bestående af frivillige, så jeg tænker, at når jeg sidder her og på skrift foreslår øvrige aktiviteter, kan jeg jo passende lette måsen og hjælpe med at arrangere det næste år.

Håber vi ses i blæsten og klitterne i 2023