3 minute read

Leder

Next Article
Bondemarkens fugl

Bondemarkens fugl

Ved denne udgivelse af Jagthunden fylder vores magasin 80 år. Jagthunden udkom nemlig første gang i oktober 1942. Dansk Gordon Setter Klub blev stiftet i 1922, det vil sige at klubben fylder 100 år. Dansk Kennel Klub blev stiftet i 1897, og fylder som bekendt 125 år. Det er mange jubilæer lige på en gang, og det sætter nogle tanker i gang om, hvor ny, grøn, ung og uerfaren man selv er, selvom man føler sig halvgammel, når der står 1992 på stamtavlen.

Mon ikke også Jørgen Hindse følte sig grøn og ny, da han for 45 år siden overtog formandsposten for DKK?

Advertisement

Som Harris skrev i sidste nummer af Jagthunden, så vidner det om livskraft og stabilitet, når en klub kan fejre 125-års fødselsdag, men det gør det så sandelig også for en klub på 100 og et tidsskrift på 80! Livskraften skal da om noget understreges for de to, DGSK og Jagthunden, da disse mere eller mindre drives på frivillige kræfter, fællesskaber og hundepassion!

Jeg glæder mig hver gang vi tager hul på en ny bladproduktion, men det er da ikke en selvfølge, at der i dag stadig er et fysisk magasin, der hedder Jagthunden.

Prøv at tænk på, hvilken udvikling der har været på mediesiden de sidste 80 år! Jagthundens tidligere redaktører har virkelig skulle holde godt fast, for at følge med udviklingen, for det er gået stærkt! Mange fysiske tidsskrifter har under tiden måtte kapitulere, men dette blad har fået lov at leve på trods af dyr porto, typografstrejke og massiv konkurrence fra de sociale medier og internettet. Derfor sender jeg en tak til mine forgængere, for hvis ikke der var nogen, der har kæmpet for bladets bevarelse og for at lave et blad med et indhold, som medlemmerne værdsætter og gider at læse, ja så var bladet der nok ikke i dag.

“Bladet skal ikke stivne i tørt belæringsstof”, sagde den kendte engelsksetterprofil, V. Stilling Andersen (ifølge EPs artikel, se side 8) og det mener jeg sandelig heller ikke bladet gør, eller har gjort tidligere. Men jeg kan godt blive spørgelysten over, hvorfor datidens (1942ernes) dagspresse, de store og kendte, så som BilledBladet, Politiken og Berlingske Tidende m.fl. kendte til vores medie og vores klubber. Det tror jeg ærligt talt ikke rigtig, at de gør i dag. Nogle gange når jeg møder folk med stående hund rundt om i landet, ja så kender ikke engang DE Jagthunden...

Hvorfor er vi med de ståene hunde blevet mindre synlige? Skyldes det, at man i dag i højere grad “står på jagt” end “går på jagt”? Skyldes det reformeringen af landbruget, som har ændret vort vildts biotoper? – se bare (på side 22) hvor begrænset mængden af agerhøns er blevet over de sidste 80 år. Er det fordi jagt er “ilde” set på i dag, så vi helst holder os under radaren? Er vores passion og interesse uinteressant?

Spørgsmålene er mange. Hvis nogen har svaret, lægger jeg gerne øre til.

Kender du FORDELENE ved at være medlem af DANSK KENNEL KLUB?

DKK HAR EKSISTERET SIDEN 1897 OG GÅR IND FOR SERIØST OG ANSVARSBEVIDST HUNDEARBEJDE FOR HUNDE DER LIGNER OG DU’R

WIEGAARDEN . 172984 En lang række tilbud gør hurtigt årskontingentet på 572 kr. til en god investering:

Du får adgang til www.hundeweb.dk med oplysning om aner, sundhedsdata, resultater mm. Ret til at stambogsføre hvalpe i DKK, den eneste danske FCI-anerkendte organisation. Du får medlemsbladet HUNDEN – Danmarks eneste specialmagasin om hunde – 10 gange om året. Som DKK-medlem kan du stille på DKK’s internationale vinderklasser. Du får mulighed for at tegne både din lovpligtige hundeansvars forsikring og den udvidede hundeansvarsforsikring med stor rabat. Gratis råd og vejledning hos DKK’s hundekonsulenter og juridiske konsulent.

Se mere om DKK’s øvrige medlemsfordele og tilmeld dig på www.dkk.dk eller kontakt os på tlf. 56 18 81 00

This article is from: