/kirkeblad-1-2011

Page 6

6

minikonfirmander v/susanne østerby En festforestilling vi ikke glemmer ! Årets minikonfirmander leverede et brag af en festforestilling, da de fredag den 3. december 2010 opførte årets krybbespil i Lyngå kirke for forældre, søskende og bedsteforældre. Præsten Anders Bonde satte scenen i Lyngå kirke, hvor 16 minikonfirmander fra hhv. Skjød og Lyngå iklædt flotte kostumer fremkaldte latter og smil hos stolte forældre og bedsteforældre. Minikonfirmanderne formåede også sammen med de dygtige

piger fra Kantoriet, at få nakkehårene til at rejse sig med deres skønne replikker og sang, som meget flot blev akkompagneret af Anne Lise Quorning. Ingen tvivl om, at der var lagt et meget stort engagement i arbejdet af både Anne Lise og de frivillige hjælpere Anne Bjerre Lauridsen, Arne Christensen og Helle Mikkelsen. Afslutningen i Lyngå Kirke og konfirmandstue var en kulmination på 2 dages intensivt samvær mellem præst og minikonfirmander i Anders Bondes som-merhus på Djursland - den såkaldte ”overlevelsestur”. Festen startede med indkøb af slik på turen derud. Hvad der ellers foregik på den tur, har jeg fået indblik i fra min egen søn Frederik, der også var blandt årets minikonfirmander. ”Vi svømmede i Anders Bondes swim-

mingpool, og så fik vi spagetti og kødsovs til aftensmad og is til dessert”, fortæller Frederik. ” Og kødsovsen, den var bedre end din mor. Kødet var i brun sovs og uden de der grønsager, som du putter i”, forsætter han. Der blev også tid til at se julekalender i fjernsynet, men højdepunktet var den aftenhygge som fulgte efter, hvor Anders Bonde tryllebandt vores børn med en meget spændende beretning fra sin ungdom om rejser til Spanien og Betlehem. Jeg var i hvert fald tryllebundet, da jeg fik den genfortalt og ikke mindst, da Frederik på levende vis genfortalte episoden, hvor Anders´s rejsekammerat måtte kæmpe mod en mægtig tyr i Spanien og vandt 1 million kr., som blev spenderet på en krydstogtrejse. Historien var vist tilført lidt fantasi men i hvert fald meget spændende. Minikonfirmanderne har været samlet hver fredag eftermiddag gennem hele efteråret. På en af efterårets sidste fredage besøgte jeg konfirmandstuen og fik et lille indblik i, hvad børnene synes om at gå til minikonfirmand. Det er sjovt at gå til minikonfirmand og bygge en kirke, fortæller Maria. Ja og så griner vi meget, når Anders Bonde fortæller noget sjovt, forsætter Lykke. Freja synes, at det er lidt svært at bygge en kirke, men vi får hjælp, fortæller hun. Victors kirke, skal stå hjemme på hans værelse.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.