Informanten_SORT/HVID

27 // TEMA : HVID metoden i et antropologisk feltarbejde.

Men det er et eksperiment, hvor den postkoloniale kritisk er så klar og tydelig, at projektet i sig selv et udtryk for 1980ernes vestlige antropologi.

Nødvendigt for udviklingen af antropologien – og for at indse at antropologer er mere og andet end ”oversæ ere” fra en kultur til en anden – men i sig selv ingen forgyldt løsning.

Videoetnografi og etnografisk film I to måneder har jeg lavet feltarbejde med et videokamera i en økologisk byhave i London. Da jeg gik i gang, tog jeg op med mig selv og min vejleder, hvilken form for visuel antropologi jeg ønskede at bedrive. Sådan som jeg ser det, er det værd at skelne mellem videoetnografi, etnografiske film og de elementer af visuel antropologi, der ikke nødvendigvis forudsæ er et videokamera, og som derfor ikke indgår direkte i denne artikel. Videoetnografi kan være det at tage visuelle noter med et videokamera og at inddrage ens informanter direkte i filmprocessen.

Hvor videoetnografi er en proces, er etnografisk film et produkt. Definitioner i den visuelle antropologi er dog stadig langt fra at blive doxa.

Mit feltarbejde i øko-byhaven havde til formål at producere en etnografisk film.

Så selvom jeg forsøgte at være deltagende, åben om min proces og dog observerende, blev jeg ofte nødt til at bryde ind, bede mine informanter om at fortælle noget igen eller opfordre til visse handlinger – f.eks. at omplante jordbær under et interview – for at få en mere retfærdig repræsentation af haven og aktørerne i den.

Jeg valgte at være en person med et kamera. Til de månedlige plantekurser eller når der kom nye frivillige i haven, blev jeg introduceret af mine hovedinformanter, eller jeg introducerede mig selv, fortalte om mit projekt og bad om tilladelse til at filme.

Jeg valgte side i den klassiske MeadBateson diskussion om videoetnografisk metode.

Gregory Bateson og Margaret Mead brugte videooptagelser som del af deres