Page 1


Leder

Den labre  redaktion

Sort er  det  nye  sorte Det  sort,  sort  snak,  der  fylder  vores  verden.  Sort  flyder   alle  vegne  og  formørker  vores  færden. Det  ser  sort  ud,   står  det  sort  på  hvidt  i  aviser.  Det  er  mørke,  mørke  tider   og  vi  kæmper  med  alle  vores  midler.  Det  sort  fra  morgen   til  aften,  uha  det  lyder  slemt,  men  det  er  også  sort  om   na en  og  det  hører  vi  ingen  brok  om  i  deba en.  Vores   verden  kører  langt  fra  som  i  de  gode  gamle  dage,  men  er   vores  nutid  virkelig  så  sort  eller  er  det  bare  moderne  at   klage?  De  farverige  timer  er  langt  fra  væk,  vi  glemmer,  at   de  findes,  fordi  vi  ikke  hører  et  kvæk.  De  sorte  overskifter   sælger  og  ingen  undrer  sig  over,  at  vi  sjældent  i  lyse   overskifter  svælger. Det  ser  sort  ud  nu,  men  det  lysner  i  det   erne,  siger  dem   med  professorhjerne.  Men  er  den  kloge  virkelig  den,  der   efter  lyset  leder,  eller  den  der  blindt  i  mørket,  det  unikke   smeder?  Hvem  har  sagt,  at  det  ser  sort  ud  i  mørket  og   lysere  ud  i  lyset?  Hvem  bestemte  egentlig,  at   rationaliteten  skulle  vinde  over  kreativiteten? Nogle  lektioner  læres  bedst  i  det  dunkle  efterår.  Det  er  i   mørket  et  glimt  af  stjernerne  vi  får  og  ideer  fremsæ er.  De   stjerner  er  der  ingen,  der  ser  under  de  lyse  forårsnæ er.   Det  er  når  det  er  allermest  sort,  at  vi  lærer  og  tænker  stort   og  var  livet  bare  lu er  lyse  dage,  ville vi  intet  nyt  opdage.  

Petra K.  Jensen

Camilla B.  Laursen

Redaktør, skribent  &  korrektur

Skribent &  korrektur

Christine A.  Svop

Mie L.  Nielsen

Skribent &  korrektur

Skribent

Lisbeth Burich

Stine H.  Nielsen

Skribent, korrektur  &  kagebager

Skribent &  korrektur

Rie D.  Jespersen

Katrine Sørensen

Vi har  mørket  for  at  kunne  gro,  til  at  slappe  af,  sove  og  få   lidt  ro  fra  de  lystne  lyse  dage  -  nej,  der  er  ingen  grund  til   at  klage. Det  er  i  mørket  verden  udfoldes  og  gror,  og  bare   rolig  hverken  de e  blad  eller  verden,  er  så  sort  som  I  tror!

Cecilie Bresson Redaktør

Skribent &  korrektur

Layout

Charlo e Heikendorf

Naja M.  Hjortshøj

Skribent &  layout

Skribent &  korrektur


Indhold

21

DET VÆRSTE Christine  Svop

22

TEMA: SORT

EN SNAK  OM  MØRKE Gæsteforelæsning  af  Michael  Kamp  

Petra K.  Jensen  

03

HEKSE, DÆMONER  OG  SINDSSYGDOM  I   DET  MØRKE  ØSTAFRIKA

26

DIGT Thomas  R.  Petersen  

Hvordan spiller  hekeri  sammen  med  kristendom  og  islam?

Christine A.  Svop

05

27

PÅ EVENTYR  I  EXETER  

BREAKING THE  ICE

Et negativt  syn  på  et  udvekslingsophold  

About being  black  in  Denmark

Lisbeth Burich

Petra K.  Jensen -

09

SIDE 9  VILD  

10

SYNES DU  DET  SER  SORT  UD?

29

KEND DIN  UNDERVISER

30

BEDSTE BEDSTE Lisbeth  Burich  

11

ANTROPOLOGERNE HAR  FAT  I  DEN   LANGE  ENDE

31

SORT? JA  OG? Det  ser  sort  ud  for  familiens  sorte  får

Thyge Christensen  

Der er  ingen  grund  til  at  ”gå  i  sort”  over  fremtiden

Naja M.  Hjortshøj  

33

-

13

Poul L.  Damgaard  

ABSOLUTE EXOTIC Lilibeth  C.  Rasmussen  

14

KATASTROFEHVALERNE

GRÅZONE

OLD OLE:  MØRKETS  VEJ Der  er  ugler  i  mosen

33

NYT FRA  FAGRÅDET Antropologisk  selvtidllid  og  den  forførende  tværfaglighed

Ole Høiris  

17

Marie, Emilie  &  Charlo e  

VOXPOP Jagten på  det  nye  sort  blandt  de  studerende  på  Moesgaard  

35

THERE AND  BACK  AGAIN   Tanker  og  savn  før  feltarbejdet  

Stine H.  Nielsen  &  Rie  D.  Jespersen

19

DANMARK FOR  NYBEGYNDERE   At  være  international  studerende  i  Aarhus  

Tobias L.  Bojesen

37

DIGT Thomas Rørby  Petersen  

Lisbeth Burich  &  Naja  M.  Hjortshøj

 

INFORMANTEN



Studiebladet på   antropologi

Sort forside Fotograf:  Lucas  Adler  Hyldebrandt Model:  Josephine  Holm  Bach  

Lavet for  og  af   antropologistuderende   ved  Aarhus  Universitet

Hvid forside Fotograf:  Lucas  Adler  Hyldebrandt Model:  Bjørn  Jespersen  

Institut for Kultur  &  Samfund

Trykkeri Fællestrykkeri for  sundhedsvidenskab   og  humaniora Opslag 300  eksemplarer Website www.studiebladetinformanten.wordpress.com


- 03 // TEMA : SORT

Hekse, dæmoner og sindssygdom

i det mørke Østafrika Hvordan spiller hekseri og kristendom/islam sammen som modsatrettede trossystemer, som dyrkes parallelt i et moderne Østafrika? Det var egentlig ikke dette som var min problemstilling, da jeg tog af sted på metodeøvelse med 23 andre studerende til Tanzania i landsbyen Rundugai på 2. semester. Egentlig handlede mit og Ea Finnemann-Schultz’ projekt  om  religionspraksis  med  fo-­‐‑ kus på bøn, hvor vi kiggede på forskellene mellem de muslimske og kristne landsbyboere. Men i løbet af feltarbejdet åbnede feltet også op for et indblik i, hvordan traditionelle trosopfattelser blev sammenkædet  med  de  ”nye”  verdensreligioner  i  forskellige  kreative  fortolkninger  i  landsbyen.  Jeg   fandt emnet så spændende, at jeg også valgte at forfølge det, da jeg efterfølgende var på et højskoleophold med Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya. Her fik jeg et indblik i en anden type trosfortolkning blandt unge i slumkvarteret i industribyen Nanyuki. Hvad jeg fandt ud af om emnet, vil jeg belyse her. Metodeøvelse Christine Svop 3. semester Parallelle behandlingssystemer Ifølge de officielle tal er 45 % i Tanzania kristne, 45 % muslimer og 10 % dyrker oprindelige religioner. I Kenyas tilfælde er 83 % kristne, 11 % muslimer og kun 6 % dyrker oprindelige religioner. Disse tal skal dog tages med forbehold, for i begge lande er det helt normalt at dyrke forfædrenes ånder og tro på hekseri og magi sideløbende med kristendom eller islam. Desuden findes også naturvidenskabelige forklaringer, hvilket umiddelbart kan lyde som et paradoks, da verdensbillederne i disse forskellige trossystemer på mange måder modsætter sig hinanden. Således oplevede jeg i Rundugai, at mine informanter kunne omtale det samme fænomen som enten en fysisk sygdom, som skulle behandles af en medicinmand eller læge; en psykisk sygdom, som burde behandles med terapi; en sindssygdom, som ikke kunne behandles; en dæmon, som skulle uddrives ved hjælp af bøn; eller en forhekselse, som skulle tilses af heksedoktoren. I

mange tilfælde viste det sig dog, at disse forklaringer ikke modsatte sig hinanden, men supplerede hinanden som parallelle behandlingssystemer. Hvis ikke kirken hjalp på ens problem, kunne man altid gå til en heksedoktor og prøve – eller til en medicinmand, hvis man altså havde pengene til at betale dem! Hekseri i et kristent verdensbillede I nogle tilfælde kom modsætningsforholdet dog alligevel til udtryk, hvilket f.eks. kunne ses ved, at de fleste informanter kun modvilligt talte om hekseri, og hvis de gjorde, lagde de afstand til praksissen og sagde, at det ikke var noget de troede på. Her blev heksedoktorerne også beskrevet  som  ’købmænd’,  som   tog penge for goder, som ellers blev givet gratis i kirken. Men hvad jeg især oplevede mange eksempler på var, at hekseri blev fortolket ind i et kristent verdensbillede. Således blev fænomenet ofte iklædt kristne klæder, idet de forklarede, at forhekselser i virkeligheden var satans værk, altså dæmonbesættelser. I mødet med den hvide europæer, som på mange måder måske også repræsenterede missionæren, der bragte kristendommen til Østafrika i sin tid, lagde informanterne altså afstand til hekseri ved at omta-

le det som dæmoner, som netop mentes at være et fænomen, der passede bedre ind i det kristne verdensbillede, idet det i modsætning til hekseri kunne behandles i kirken. Således viste det sig, at eksorcisme både i Rundugai og Nanyuki var en udbredt praksis, og vi overværede også selv en dæmonuddrivelse, da vi var til gudstjeneste i Rundugai. Ea og jeg oplevede også at få et forestående interview med en informant aflyst, fordi hendes datter var blevet besat af en dæmon, og hun derfor havde været i kirken for at bede hele natten og simpelthen var for udmattet. Sorte og hvide hekse Alligevel oplevede jeg, at hekseri som et traditionelt afrikansk trossystem trods alt var bibeholdt i højere grad i Rundugai end i Nanyuki. I Rundugai blev der nemlig skelnet mellem de sorte hekse, som forheksede, og de hvide heksedoktorer, som afheksede. Her blev sorte hekse set som helt igennem illegitime og amoralske, hvorimod hvide heksedoktorer traditionelt blev set som gode og legitime. Med kristendommens indtræden er de hvide heksedoktorer dog blevet lidt af en gråzone.


TEMA : SORT // 04 -

I Nanyuki, derimod, var der umiddelbart ikke noget begreb om hvide hekse. Her mente informanterne, at alle hekse var sorte og ville andre mennesker ondt. Her er det svært at lade være med at lave paralleller til de heksejagte, som fandt sted i Europa for nogle århundrede siden, hvor hekse også blev indskrevet i et kristent forklaringsunivers som satans budbringere. Man kunne næsten få associationer til en moderne heksejagt med kristendommens indtræden i Østafrika! Generelt så jeg altså en tendens til, at det  på  flere  planer  ser  mere  ”sort”   ud for østafrikansk hekseri end det tidligere har gjort! Et spørgsmål om morale Den udbredte holdning til forskellen mellem hekseri og kristendom/islam for informanterne var især af moralsk karakter. At bede til Gud er et spørgsmål om at udvikle sig spirituelt ved at komme tættere på Gud og blive et bedre menneske. Men centralt er også, at bønnen har en problemløsende funktion, hvor man kan bede om alt fra rigdom, godt vejr, at få kureret sygdomme til at få løst familiestridigheder. Men som bl.a. en kvindelig informant fra den kenyanske slum i Nanyuki pointerede (som snydt ud af næsen på Webers Den protestantiske etik og kapitalismens   ånd):   ”But   at   the   same   time  you  pray,  you  work!  You  don’t   just  pray.  You  have  to  take  action.”    

Prisen for at få løst sine problemer via hekseri er dog langt værre og i modsætning til bøn højst amoralsk. Som en mandlig informant fra Nanyuki eksemplificerede:  ”So  if  I  am  a   young man and I want to get rich so fast, I just go to black magic and get big houses, nice cars. But it is not beneficial to you. You have to do this so you can get this. For example you have to kill one of your family members  so  you  can  get  rich!”For  at   få adgang til de goder, hekseri kan udbyde, er det altså nødvendigt først at skulle gøre andre mennesker ondt!

Hekseri og globaliseringen Generelt oplevede jeg i Nanyuki en langt større intolerance over for alt, hvad der ikke passede ind i et kristent verdensbillede. Her fandt jeg en klar sammenkobling med det faktum, at Nanyuki er en større by med en del turisme og derfor langt mere moderniseret og vestligt påvirket end den mere afsides landsby Rundugai. Her skal det også pointeres, at hvor jeg i Rundugai havde informanter fra vidt forskellige aldersgrupper, havde jeg kun med unge mennesker under 30 at gøre i Nanyuki. Og disse var et tydeligt eksempel på den moderniseringsproces, der er ved at ske i Kenya, hvor unge mennesker mere og mere fraskriver sig fællesskaberne i familierne og indskriver sig i en moderne individualiseringsproces. I denne forbindelse fraskriver de sig også de traditionelle religiøse opfattelser om forfaderdyrkelse, shamanisme og hekseri for i stedet at dyrke kristendommen. Det virker derfor som oplagt at knytte denne forskel i opfattelser af hekseri til globaliseringsprocessen. Et jaloux folkefærd Men i samme åndedrag som de unge informanter i Nanyuki fraskrev sig alt, der havde med hekseri at gøre, kunne de fortælle historier om

folk i nabolaget, som de helt og holdent kunne bekræfte var blevet forhekset af jaloux naboer, ægtefæller, venner eller fjender. For både i Rundugai og Nanyuki hang hekseri stærkt sammen med jalousi. Som den mandlige informant fra Nanyuki også   forklarede:   ”In   the   African   community people feel jealous about your family, about your working beliefs, about your nice phone. So  because  I  feel  bad  about  you,  I’m   going to the witchdoctor to curse you,  and  you  will  get  sick.” Så selvom de unge i Nanyuki tog afstand til hekseri og opfattede det som noget forkert, der blev foretaget i det skjulte, tog de alligevel del i diskursen og forklarede urimelige hændelser i deres lokalsamfund med netop hekseri. Hekseri som et moderne fænomen Set i bakspejlet kan jeg nikke genkendende til store dele af Peter Geschieres (1998) analyser af hekseri i en moderne verden. Geschiere beskriver  hekseri  som  ’dynamiske  usy-­‐‑ stematiske   koncepter’,   der   kan   for-­‐‑ handles og genfortolkes. Altså et fleksibelt, tvetydigt system, hvor det både kan anvendes til at dræbe og helbrede. I mit feltarbejde så jeg dog bevægelse mod, at det hvide og helbredende i højere grad blev varetaget af kirken, mens hekseri mest tog sig af det sorte og dræbende. Men hekseribegrebet er stadig en fleksibel størrelse, og i kraft af dette oplevede jeg, at det blev brugt til at forklare det uforklarlige, f.eks. når der hændte gode moralske mennesker noget skidt, mens der hændte dårlige umoralske noget godt, hvilket af mange ellers ville blive set som uforklarligt inden for et kristent verdensbillede alene. Ud fra mit møde med hekseri må det siges at fungere som en rummelig kategori med mange forskellige udlægninger og fortolkninger, som manifesterer sig forskelligt i konkrete sammenhænge iblandet kristne forklaringer i dagens Østafrika. 


05

// TEMA: SORT

Breaking the Ice About Being Black in Denmark

Interview

This is the background for the present article, as I was literally

Petra K. Jensen 5. semester

curious to have such – what I thought to be passé – notions elaborated. But how would I know what is passé, when it comes to being black? My looks are as far from black as white goes, lacking only the pink eyes and color void lashes and brows of an albino. I notice that the upper part of her gums is black too, when she opens her mouth and replies:

Sau Kibuka is a black woman in her thirties from the Mamba clan in Uganda - she now lives with her Danish husband and two children in a small town outside of Aarhus in Denmark. Sau is a strong looking woman. I’m studying her, trying to make out the source of her strength, when we meet in my home for the interview. It isn’t her build, her arms in particular, nor her size - she’s tall, but the rest appears average – no it’s something else; it’s her neck. The way she holds her head tilted slightly backwards, her forehead pointing to the sky. I soon learn why the bulk of her strength accumulated in precisely that part of her body. I learn such in the course of the interview, when it becomes blatantly clear, that it has taken her a great amount of strength to continuously hold her head high, every time she is met with the silent accusation: Nigger. Estranged “What’s it like being black in Denmark?”, I ask her. On her blog, which is where we became acquainted, she writes about it in a manner that almost makes you feel that the Danish North is the new American South. In her post she airs views like: “I hesitate to say this, but it is a fact. There is an insidious air of racism that lies under the surface of society. As a person of color you feel it and if one is not careful, it drags you down slowly”.

remember promising myself upon travelling to Europe that I’d never turn into one of those people – ‘It’s because I’m black’. (…) It is lonely. You walk down the streets of Aarhus, perhaps down

(main street), and you almost never see anyone who looks like you.” “Everything is completely new time my mother visited. We had been out shopping and had seen yellow signs that said everywhere. When we got back from town, she was like: What does this ‘utsal’ mean? I explained the word (sale) and she followed with a phrasing that described my own experience alike: My God, it’s like being a child again!” Baptism by Fire She goes on to talk about the compared to Ugandan and Kenyan people (she also lived in Kenya for 10 yrs.) and how that too was a great transitional hurdle. She says: “Here time is very rigid and means everything. There are complicated timetables and the bus arrives at a I would just go down to the road and wait, if I had to take a bus. (…)” “It’s really what I would call a learning experience moving to Denmark. And it’s hard, because you feel like a child again, with no control and all of a sudden very dependent on, in my case, my husband. In that sense I hated every minute!” I notice that she pulls her head back an extra centimeter or two, while I recall her having expressed the move to Denmark with these three “Most people moving to a foreign country would probably share your feeling of being lost in translation regardless of color”, I comment. Sau agrees and begins explaining


TEMA: SORT // 06

Foto: Halans

what the particular challenges have been in regards to being black. Apt Handling? and glance at her empty cup, again asking whether she’d like some biscuits I’ve arranged in the small bowl between us. She kindly refuses. “For starters there was the bank episode. Before moving to Denmark I researched which banks were apt when it came to handling English speaking costumers. ‘Danske Bank’ was allegedly the answer. sought out that bank, wanting to open an account. The man who sat on the other side of the counter reacted as follows: “Where is your husband?” to which I replied: Why is that important? He then said: “I think it’s best if you come back with your husband. I’d also like to know what your education is?” I was confused open a bank account? Why was he asking me about my husband and my educational background? Stunned from the unexpected turn of what should’ve been a mere routine expedition, I left the bank and never opened an account there.” She gives other examples of obstacles related to being black in Denmark: “Since I was staying home, while my husband was working, the task of going house shopping, as we wanted to move into something bigger. So I found a house that I was interested in, but the real estate woman wouldn’t let me make a

booking without my husband. First she asked: Are you married? Then the perpetual: Where’s your husband?” Another example goes: “Every time I am to meet my husband in a restaurant and I am the only black person present, heads turn to goggle at me. It is quite uncomfortable.” Earlier she mentioned that Danes, to not staring, but that was when she was talking about walking down the street. Evidently the same doesn’t apply to contexts like restaurants. Zip it up I can’t help thinking that it’s normal to want to look at something or someone that stands out; someone either beautiful, obese, extremely fairskinned, with a blue Mohawk, weird piercing or a red Hindu spot on the

into the categories Danes are accustomed to roof of their nose. It is possible that people stare at Sau, who is very darkskinned, simply because she deviates from the Scandinavian paleness. Even though it can be argued that such goggling human behavior is natural, it doesn’t necessarily make it less uncomfortable for the person

restrict natural human behavior in the name of civilization and progress, we would probably still have the caveman’s club in our hands, grunting at each other over some meaty bones. “In the airport”, Sau breaks my train of thought, “They always stop me. I’m quite often the only black the only one to get stopped. It’s embarrassing really, everybody else is walking right past, but ‘you’ they single out. They take you to the side and unzip your bags, going through it up and you zip it up and you leave.” UnEmployeé of the Month (137 months in a row) “My husband says that people most likely treat me the way they sometimes do, because they aren’t used to meeting educated black Danes are accustomed to, e.g. refugees, Muslims, etc. (Not that they can’t be educated) I’m from a part of Africa lesser known to the common Dane than for instance Somalia.” Sau has a Bachelor in French and Sociology and mastered in Management. Before moving to Denmark she lived in England for working as an HR consultant. She was afraid that moving to Denmark would disrupt her career, now that she was on a rising path in England. But wanting to be with her husband, she researched the various career opportunities in Denmark extensively wrote how open they are to foreign applicants. After much consideration


07

// TEMA: SORT

Fotos: Lumir Etincelle

she therefore decided to take the chance of uprooting herself. Since coming to Denmark in 2006 she has applied for more than 200 eligible white-collar jobs and when numerous blue-collar jobs where she’d be highly overeducated. In the beginning she found all the

studying Danish at Language school. Those were the early optimistic days.

conveyed on TV. There they’d have you believe that everyone’s starving Sau has fond memories of her childhood from whence she recalls a doesn’t deny that Africa has a lot of hesitates to envision her children growing up here rather than there. She recounts a visit she made with

one of the last days of our vacation

I couldn’t even get a job

language school and a consequently to get her into the swing of Danish where she took a course in Logistics in

the various factors one needs to too great and too exhausting a task.” that I’ve only seen it on TV just like her. It’s useless though. People have very black and white ideas about Africa. But Africa is not just animals and slum. And why is it suddenly my responsibility to defend a continent? I didn’t sign up for that. It’s like I’m an involantary ambassador.” Kill with Kindness commuted for many years by train to her workplace outside of town. They

or washing dishes

women and two white women. Sau explains how she quickly became acquainted with the two black

for jobs with no relevance to the level of her education or area of expertise.

close friends with. The two white

Sau says that in a way it was a nice compliment he had passed her. Other people fail to see the nuances quite simply because they’re ignorant More than animals and slum It is suggested that part of the problem underlying the black stereotype is the African images

vain. A Danish woman came over to

where

they

were

talking

about

claiming that they were bad providers for their families. Immediately I was

ever knew by appearance. At one point she tried to address she’d discovered worked in the same department as her. So she greeted the woman in a hearty and forthcoming hi in return that sooner sounded should it always be me reaching out? Surely other people see me too.”


TEMA: SORT // 08 In Denmark the past repeated itself

I see you, you see me godmorgen (Danish

Gymnasiet

Super Brugsen HEJ

Super Brugsen

There’s this nod - I see you, you see me

The Nod

Tegning: Thomas Rørby Petersen


09 // TEMA : SORT

Vild

9

Side


SYNES DU DET SER SORT UD?- -


11 // TEMA : SORT

Antropologerne har fat i den lange ende Der er  ingen  grund  til  at  ”gå  i  sort”  over  fremtiden,  når  man  er  antropologistuderende.  En  del  af   jer  sidder  nok  og  tænker  over,  hvordan  en  mangeårig  akademisk  uddannelse  skal  kunne  omsæ es   i   praksis   på   det   moderne   arbejdsmarked.   Men   antropolog   Kathrine   Krøijer   Hørsted   viser,   at   antropologiske  færdigheder  åbner  op  for  mange  måder  at  erobre  verden  på.    Antropologer  i  job Naja  M.  Hjortshøj 3.  semester   Det   er   en   regnfuld   tirsdag   eftermiddag,   da   jeg   mødes   med   Kathrine   på   Café   Drudenfuss   i   Graven   til   en   snak   om   hendes   daglige  arbejde  som  antropolog  her  i   Aarhus.  Kathrine  fortæller,  at  hun  er   ansat   på   Sociallægeinstitutionen,   en   del   af   beskæftigelsesforvaltningen   i   Aarhus   Kommune,   som   sigter   på   at   hjælpe   ledige   med   helbredsproblemer   i   arbejde.   Kathrine   har   i   3   år   været   en   del   af   det   såkaldte   Kulturprojekt   på   Sociallægeinstitutionen,   som   fokuserer   på   ledige,   der   ikke   har   en   vestlig   baggrund.   Der   er   tale   om   en   målgruppe,   som   oftest   har   været   arbejdsløse   i   mange   år,   eller   måske   aldrig   har   haft   et   job   i   Danmark.   I   samarbejde   med   en   håndfuld   andre   antropologer   har   Kathrine   været   med   til   at   udvikle   forskellige   måder   at   arbejde   med   denne   gruppe   på,   fx   gennem   samtaler   og   kurser.   Succeskriteriet   har   ikke   været   at   få   alle   klienterne   i   job,   men   at   få   dem   tæ ere  på  arbejdsmarkedet  og  bedre   integreret   i   det   danske   samfund.   Udrejselængsel Kathrine   blev   færdig   som   antropolog   på   Københavns  

Universitet i  2005.  Hun  endte  med  at   lave   sit   speciale   på   baggrund   af   et   syv   måneders   feltarbejde   i   Tibet,   hvor   hun   levede   sammen   med   en   bondefamilie   langt   ude   på   landet.   Efter   studiet   rejste   hun   og   hendes   mand  til  USA,  hvor  Kathrine  hurtigt   fik   kontakt   til   et   antropologisk   netværk,   der   åbnede   døren   for   mange  spændende  muligheder.  Hun   fik   arbejde   som   frivillig   i   en   nonprofit   organisation,   der   forsøger   at   skaffe   fa ige   amerikanske   familier   tag   over   hovedet.   Derefter   blev   hun   tilbudt   et   job   hos   verdens   førende   fremtidsforskningsinstitut   i   San   Francisco.  I  kraft  af  hendes  kendskab   til   den   tibetanske   kultur   kom   hun   med   i   den   afdeling,   der   beskæftiger   sig   med   Kina,   og   hendes   arbejde   på   institu et   bestod   bl.a.   i   at   finde   ud   af,   hvordan   fremtidens   brugere   af   teknologi   lever   og   tænker   i   denne   del   af   verden.   Som   Kathrine   selv   udtrykker   det,   havde   hun   ”aldrig  

regnet med,   at   et   traditionelt   feltarbejde  i  Tibet  skulle  åbne  op  for   et   job   på   et   af   verdens   førende   fremtidsforskningsinstitu er!”.   Studieliv  vs.  Arbejdslivs Kathrine   har   således   allerede   fået   afprøvet   sine   antropologiske   færdigheder   i   vidt   forskellige   kontekster.   Hun   indrømmer,   at   hun   undervejs   på   antropologistudiet   havde   følelsen  af,  at  arbejdslivet   var   et   slags   ”lukket   land”.   Hun   mener,   der   er   stor   forskel   på   arbejdsverdenen   og   studieverdenen,   og  giver  udtryk  for,  at  det  ville  være   godt,   hvis   denne   grænse   kunne   ”blødes   lidt   op”.   Bl.a.   foreslår   hun,   at   man   kunne   lave   et   stærkere   samarbejde   mellem   antropologistudiet   og   virksomheder   ved   eksempelvis   at   lade   en   lille   gruppe   studerende   løse   en   eller   anden   problematik   på   arbejdspladsen.   Samtidig   påpeger   .

Kathrine med  sin  1-årige  da er   Evt.  billede  beskrivelse  


TEMA : SORT // 12 Kathrine, at   man   som   antropologistuderende   endelig   ikke   må   lade   sig   skræmme   af   fremtiden.   For   vi   kan   nemlig   noget   som   antropologer.  ”Vi  har  fat  i  den  lange   ende,”   siger   hun.   Imens   café   la en   langsomt   bliver   drukket,   og   regnen   siler   ned   uden   for   den   stemningsfyldte   café,   spørger   jeg   lidt   nærmere   ind   til,   hvordan  Kathrine  konkret  anvender   sine   antropologiske   kompetencer   i   sit   arbejde   på   Kulturprojektet.   Her   nævner   hun   først   og   fremmest   den   metodiske   tilgang   i   form   af   det   etnografiske   interview,   da   jobbet   indebærer   mange   samtaler   med   forskellige   klienter.   Kathrine   fortæller   om,   hvordan   hun   i   starten   næsten   fik   hjertebanken,   da   hun   hørte,  at  der  ikke  ville  være  tid  til  at   optage  alle  interviewene  på  bånd  og   transskribere  dem  efterfølgende.  Det   ville   simpelthen   tage   for   lang   tid.   ”Jamen,   hvordan   skal   det   så   blive   godt   nok   og   videnskabeligt?”,   tænkte   Kathrine.   Imidlertid   fandt   hun   hurtigt  ud   af,  at  det   faktisk   var   helt   okay   bare   at   sidde   og   ly e   og   tage   notater   indimellem   i   interviewene.   Hun   mener,   det   er   en   god   øvelse   for   en   antropolog   at   må e   tilpasse   sig   de   forhold,   der   er   på  arbejdsmarkedet.   Forskellige  kulturelle  opfa elser Kathrine   har   også   brugt   antropologien   til   at   forstå   de   forskellige   virkeligheder,   som   klienterne   på   Kulturprojektet   er   en   del   af.   ”Det   handler   om   at   arbejde   ud   fra   et   helhedsorienteret   menneskesyn,”   siger   hun.   I   mange   ikke-vestlige   kulturer   er   beslutningen  om  at  gå  ud  og  finde  et   arbejde,  eller  måske  begynde  at  tage   medicin,   ikke   et   individuelt   anliggende,   men   derimod   noget   som   familien   tager   stilling   til.   På   Kulturprojektet   gør   de   meget   ud   af   at   forklare   klienterne,   at   læger,   jobkonsulenter   og   socialrådgivere   arbejder   ud   fra   andre   kulturelle  

Med store  øjne   fortæller  kvinden,   at  hun  så  sin   afdøde  søn  for   sig,  første  gang   hun  mødte   danskeren   opfa elser.   Det   er   altså   ikke   for   at   være   ond,   man   vil   sende   nogen   i   arbejde,   men   fordi   man   i   Danmark   mener,   at   arbejde   er   forbundet   med   lykke,   og   at   det   er   muligt   at   kombinere   arbejde   og   sygdom.   Omvendt   har   Kulturprojektet   også   fokuseret   på   at   forklare   de   nævnte   faggrupper,  at  denne  gruppe  af  folk   med  anden  etnisk  baggrund  langtfra   er   homogen.   Efter   en   evaluering   af   Kulturprojektet   har   det   vist   sig,   at   mange   af   de   200   klienter,   som   har   deltaget  i  projektet,  har  fået  positive   oplevelser   ud   af   det   og   et   bedre   fundament   for   at   kunne   begå   sig   i   det   danske   samfund.   Nogen   har   endda   sagt   ”ejj,   hvorfor   fik   vi   ikke   det   her   at   vide,   da   vi   kom   til   Danmark   for   20   år   siden?”.  

Interviewet er  ved  at  være  slut,  og  vi   begynder  langsomt  at  gøre  os  klar  til   at   træde   ud   i   det   efterårskolde   septembervejr.   Kathrine   siger,   at   man   skal   huske   at   nyde   livet   som   studerende   på   antropologi.   Selvom   hun   ikke   konkret   bruger   Bourdieu   eller   Foucault   i   sit   daglige   arbejde,   er   det   trods   alt   teoretikere,   som   sidder   på   hendes   rygrad,   og   som   hun   indirekte   inddrager   i   de   vurderinger,   hun   foretager   sig.   Så   lad   være   med   at   ”gå   i   sort”   og   fortvivle   over,   hvad   disse   abstrakte   teorier   skal   bruges   til.   Det   er   dem,   der   er   med   til   at   forme   én   som   antropolog,   og   virkelighedens   muligheder   skal   nok   åbenbare   sig   på  længere  sigt.  


13

// TEMA: SORT

Teksten stammer fra kunstværket ”Absolut Exotic” af kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen. Videoen er udstillet på Statens Museum for Kunst,

Min ex har fundet en ny ’hex

Det er inn at være neger - yt med asi-a-te piger det er faktisk tem lig´mærklig´ gik og troed´ jeg var noget særlig. Han vil et neger surrogat Havde mig en halv asiat Hendes røv er neger-pumpet, For tredje gang blir´ jeg dumpet På grund af en pige-neger, vil ej mere konkkurere. Reduceret til eksotisk ikon er der egentlig nogen, som vil min person? Når jeg er i byen på bar mænd der spør´ hvor jeg er fra Smiler, men tænker gæt din nar Fra sydsjælland lyder mit svar tænker om min hud den var hvid ville ikke score en skid.

Det er inn at være neger - yt med asi-a-te piger det er faktisk tem lig´mærklig´ gik og troed´ jeg var noget særlig. Han vil et neger surrogat Havde mig en halv asiat Hendes røv er neger-pumpet, For tredje gang blir´ jeg dumpet På grund af en pige-neger, vil ej mere konkkurere. Reduceret til eksotisk ikon er der egentlig nogen, som vil min person? Når jeg er i byen på bar mænd der spør´ hvor jeg er fra Smiler, men tænker gæt din nar Fra sydsjælland lyder mit svar tænker om min hud den var hvid ville ikke score en skid.


TEMA: SORT // 14

Mørkets vej menneskets uendelige forfald Denne artikel giver et indblik i, hvordan man gennem tiderne har udlagt den menneske-lige forfaldshistorie.

-

Ugler i Mosen

-

Ole Høiris, docent “Old Ole”

-

-

-

-

-

-

Den kristne forfaldsidé -

Det menneskelige moralske forfald blev på forskellig vis brugt til at kategorisere de nye folk, man mødte under de store opdagelser efter det 15. århundrede

-

-

-

-


15

// TEMA: SORT

Nostalgien er et universelt menneskeligt træk, og den danner et fantastisk udgangspunkt for en kritik af nutiden Illustration: Thomas Petersen

neskeofringer til dybt at ønske Guds frelse. Det var det, der var sket i Rom, og nu gentog det sig i Amerika, hvor spanierne som Guds udvalgte folk formidlede denne omvending. Den ædle vilde og det civilisatoriske forfald Men nu banker verdsligheden på. I sit berømte essay fra 1580 Om Kannibaler skriver Montaigne, at disse vilde indianere var vilde på samme måde som naturens frugter, det vil sige, at de var naturlige i modsætning til os selv, som har degenereret dyder og evner ved at tilpasse dem vor egen korrumperede smag. Og Montaigne stiller så den rene, store og stærke moder natur op mod vore egne forsøg på at forbedre naturen i en grad, så den er ved at blive kvalt. Disse kannibaler kendte ikke udtryk for noget negativt – løgn, gæld, hykleri, bureaukrati, bagtalelse osv. De levede simpelt. Dagene gik med dans og jagt, og hver morgen og aften

kom præsten forbi og sagde til mændene, at de skulle elske deres koner og være modige i krig. Blev man fanget, var man så stolt, at man hellere ville fandt det langt mere moralsk at partere og spise et dødt menneske end at torturere et levende. neskelige natur; en slags verdslig sjæl. Nu skulle alt i hele den menneskelige udvikling gøres til den menneskelige fornufts produkt. Men da man ikke kunne gøre mennesket til sin egen skaber, altså ikke kunne smide Skaranstalte et totalt menneskeligt forfald fra den bibelske situation, hvor mennesket kendte både agerbrug, tamdyr, metaller, musik osv., til det rent instinktive menneske. Her kunne fornuftens verdslige udvikling tage sin begyndelse. Forfaldet blev placeret efter Babelstårnet,

hvor der var så få mennesker i verden, at der, da de spredte sig fra Babylon, var mad nok, uden at menneskene beEksistenskampen var suspenderet, og derfor glemte menneskene alt, hvad de hidtil havde kendt til. Her var det totale forfald i den ellers lyse og optimistiske oplysningstid. Det forhindrede dog ikke, at forfaldet skete til en paradisisk tilværelse, for netop her udlevede mennesket sin sande natur, og den var der mange, der ville gøre god. Verdens ondskab skulle derfor tilskrives et forfald fra den sande menneskelige natur, tabet af naturlighed og dermed lykke på udviklingens og civilisationens alter. En parallel til Montaignes kannibaler var 200 år senere den franske påvisning af naturlighedens forfald i sin sammenligning af de franske og tahitianske forhold. På Tahiti levede folk naturligt med fri sex og glæde ved de børn, der blev resultatet, uan-


TEMA: SORT // 16 tion og udvikling med naturlighed og gisk blevet underbygget af den amerikanske antropolog M. Sahlins. Han viste, at man i det oprindelige jægersamler-samfund kun behøvede at arbejde ca. to timer om dagen for at få opfyldt alle sine behov. Her kunne man få alt, hvad man ønskede, fordi man kun ønskede sig det, man kunne få. Derefter fulgte også for Sahlins forfaldet, nu i modernistisk betydning i form af længere arbejdstid. Nostalgien er åbenbart et unisen ved en sådan lykkelig fortid er, at den danner et fantastisk udgang-

-

-

Naturligheden og lykken blev omvendt proportional med fornuftens og den kristne morals sejr

blev tidligere dyrket ved at lade vilde udtale sig kritisk om den europæiske samtid. Senere blev det den antrop-

-

feltarbejdet havde monopol på videnparadisiske liv. Og efter at vi opgav -

-

Antropologien og forfaldet -

iske fortidshav, som vi var med til at selv. Ud over sig selv mente og mener

-

i en verden af social ar-mod. Mørkets vej, det sociale forfald til den yderste

-

vejen til lyset for dem, der var rige nok.

-

-

-

Acosta, Joseph. 1590. Historia natural y moral de las Indias. Madrid. Engelsk udgave: The natural and moral history og the Indies, bd. II: The moral history. London 1880. Diderot, Dennis. 1772. Supplément au Voyage de Bougainville. Paris. Høiris, Ole. 2010. Antropologiens idéhistorie. 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede. Aarhus Universitetsforlag Montaigne, Michel de. 1580. Sur les cannibales. Paris. Sahlins, Marshal. 1972. Stone age economics, kapitel 1: The


- 17 // TEMA : SORT

Voxpop

Træk en gammel sweater på...? Første gang jeg besøgte Moesgaard, for at finde ud af om det var antropologi, der skulle blive min levevej, indprentede en udtalelse fra den rundvisende studerende sig så godt hos mig, at jeg husker den i  dag,  mere  end  tre  år  senere:  ”Med  tiden  begynder  alle  at  gå  i  sweater  og  gummistøvler  her-­‐‑ ude,  fordi  her  er  så  koldt  og  mudret”.  Ikke  den  mest  indbydende  beskrivelse  af  studiemiljøet,  men   åbenbart heller ikke nok til at afskrække mig. Men holder det? Er antropologistuderende en flok sweaterklædte hippier, der let kunne forveksles med en flok lystfiskere? Vi har taget et tjek på de studerendes  beklædning,  en  råkold  torsdag  på  Moesgaard,  i  jagten  på  det  nye  sort… Voxpop Stine Hauberg Nielsen 1. semester

Rie Dalsgaard Jespersen 5. semester

Louise, 1. semester: Hvad har du på i dag? Jeg har Nike sko på, et halstørklæde, som jeg har købt i Italien – meget billigt!, og ellers bare en hel almindelig t-shit og grå cardigan. Og  Vero  Moda  ”Wonder  – leggins”! Har du tænkt over det, du har på? Ja, man tænker da altid lidt over det. Jeg tænker over, hvad jeg føler mig tilpas og afslappet i. Moesgårds omgivelser lægger ligesom også op til en afslappet stil. Hvad så når du har timer inde i byen? Det kommer an på hvor langt jeg skal cykle – Så meget praktisk. Jeg har prøvet at cykle i nederdel, og det gik ikke særlig godt. Hvad mener du er på mode på Moesgård i øjeblikket? Der er generelt mange, der har en rigtig afslappet stil. Der er ikke mange, der kommer i stiletter. Wedges måske, men de ryger heller ikke ned igennem brostenene. Hvor får du inspiration fra? Jeg kigger faktisk lidt på modeblogs en gang i mellem. Så ja, Internettet er en god mulighed. Hvad  er  det  ”nye  sort”  her  på  Moesgård? Striktrøjer - fordi der er så pissekoldt herude!

Jeppe, 1. semester: Hvad har du på i dag? Jeg har mine yndlingsjeans på, mine yndlings-Converse, en skjorte og en sort T-shirt. Hvad mener du er på mode på Moesgård i øjeblikket? Det er meget praktisk orienteret. Et fællestræk ved pigerne er, at der er mange, der har sådan lidt eksotiske accessories, der vidner om, at de har været ude i verden. Fx en ørering med et lidt eksotisk touch. Så der er faktisk kendetegn ved antropologistuderende? Ja, det tror jeg. Dreads kører bare lidt bedre herude. Hvad er  det  ”nye  sort”  på  Moesgård? Det må nok være sweateren – nu bliver det jo også koldere og koldere.


TEMA : SORT // 18 ”Man kan  kende  antropologer  på  antropologknolden (en  hårknold  placeret  på  toppen   af  hovedet,  red.)”  – Julie, 1. semester, forhistorisk arkæologi.

Arkæologer om antropologernes tøjstil

”Antropologer er  sådan  lidt  hipstersmarte.  De  går  i  sådan  noget  moder-­‐‑ ne,  populært  tøj”  – Kasper, 1. semester, forhistorisk arkæologi.

”I virkeligheden  går  de  jo  bare  i  det   samme  tøj  som  os”  – Mette, 3. semester, forhistorisk arkæologi.

Steffen, 7. semester: Hvad har du på i dag? Jeg har et par sko, sokker, bukser, T-shirt og en trøje udenpå. En jakke og en hat. Hvad mener du er på mode på Moesgård i øjeblikket? Jeg tænker sweatre, en meget afslappet stil. Sådan lidt blødt tøj. Mange flade sko. Lange bukser – ikke mange kjoler fra pigernes side. Hvad er  ”det  nye  sort”  på  Moesgård? For mænd er det skæg – det er der mange der har, inklusiv mig selv. Og for pigerne er det nok sådan en strikcardigan (siger han og peger på os, som begge har én på!).

Alexandra, 3. semester: Hvad har du på? I dag er jeg ret casual. Mørkeblå All-Stars på fødderne. Olivengrønne løse bukser, en mørkeblå tank-top og en rar cardigan i grå – og et partisaner tørklæde. Og så lidt smykker. Hvad er dit generelle syn på mode på Moesgård? Der er en generel tendens til to former for påklædning; den ene er sådan virkelig afslappet med gummistøvler og uglet hår, og den anden er hvis man lige har haft lidt ekstra tid. – Til forelæsning kl. 12 ser man som regel lidt mere gennemført ud.

Isabell, 1. semester: Hvad har du på i dag? Jeg har gamacher fra Vila, et par vinterstøvler fra Bianco og min uld bluse/kjole fra Støy Munkholm. Hvad er dit syn på mode på Moesgård? Det er meget afslappet. Hvad er  ”det  nye  sort”  på   Moesgård? Helt klar bordeauxrød. 


19 // TEMA : SORT

Danmark for nybegyndere At være  international  studerende  i  Aarhus Det   er   ofte   en   stor   omvæltning   at   komme   til   et  nyt   land   som   udenlandsk   studerende.   En  undersøgelse   viste  for  nylig,  at  internationale  studerende  på  danske  universiteter  har  svært  ved  at  opnå  kontakt  med   danske  studerende,  og  at  mange  føler  sig  isolerede  og  ensomme  under  deres  ophold  i  Danmark.  Men  er   der  udelukkende  tale  om,  at  de  udenlandske  studerende  render  rundt  i  et  kulturelt  og  sprogligt  ”mørke”,   eller  er  der  også  lyse  sider  ved  at  være  på  udveksling  i  Danmark?  Vi  har  besøgt  ”International  Night”  i   Studenterhuset  i  Aarhus  for  at  høre  nogle  internationale  studerendes  egne  svar.    Studieliv Naja  &  Lisbeth 3.  &  7.  semester  

Det er  tirsdag  aften  i  Studenterhusets   café.  Vi  træder  som  nogle  af  de  første   ind  i  det  fint  dekorerede  lokale,  hvor   fyrfadslysene   er   tændt,   og   et   par   piger   er   ved   at   hænge   superheltebilleder   op   rundt   omkring   på   væggene.   Disse   siger   tilsyneladende   noget   om   aftenens   tema.   Mens   vi   sidder  ved  café-bordet,  bliver  lokalet   langsomt   fyldt   op,   og   de   studerende   samler   sig   i   små   grupper   omkring   bordene.   Lokalet   runger   af   fremmede   sprog   i   alle   retninger   –   ingen   er   i   tvivl   om,   at   det   her   er   ”International   Night”.   Der   går   ikke   lang  tid,  før  det  er  umuligt  at  finde  et   frit  bord  at  sæ e  sig  ved.  Vi  er  begge   overraskede   over,   at   så   mange   dukker   op   på   en   tirsdag   aften.   Med   den   positive   stemning,   der   hænger   over   rummet,   er   det   svært   at   forestille   sig,   at   der   i   december   blev   offentliggjort   en   undersøgelse,   udformet   i   samarbejde   mellem   Danske   Elever   og   Studerendes   Kollegieråd   og   Styrelsen   for   Universiteter  og  Internationalisering,   som   viste   et   helt   andet   billede.   Undersøgelsen   påpegede,   at   internationale  studerende  i  Danmark   har   vanskeligheder   ved   at   etablere   kontakter   til   deres   danske   medstuderende,   hvilket   for   nogle  

udenlandske studerende   medfører   ensomhedsrelaterede  problemer  eller   generel  utilfredshed  med  udby et  af   deres  ophold.   Internationalt  studiemiljø Til   gengæld   er   det   ikke   så  underligt,   at   der   er   fuldt   hus   til   netop   ”International   Night”arrangementet.   Undersøgelsen   viste   nemlig   også,   at   de   internationale   studerende   har   væsentlig   le ere   ved   at   skabe   kontakt   til   hinanden   end   til   de   danske   studerende.   De e   udsagn   bekræfter   Natalie   og   Rita,   to   studerende   på   hhv.   21   og   23   år,   begge   fra   Prag   i   Tjekkiet,   og   begge   Erasmus-studerende  på  jura.  De  kom   til  Aarhus  for  tre   uger  siden,  og  skal   blive  i  byen  semestret  ud.  De  to  piger   har   desuden   taget   deres   veninde   Ewa   fra   Prag   med   til   ”International   Night”,  og  de  tre  piger  vil  gerne  dele   ud   af   deres   førstehåndsindtryk   af   at   være   studerende   i   Danmark.   De   fortæller,  at  de  indtil  videre  mest  har   været   sammen   med   nogle   få   andre   tjekkiske  studerende,  og  at  de  på  den  

måde har   fået   skabt   sig   en   lille   gruppe.   De   har   endnu   ikke   haft   særlig   meget   kontakt   med   danske   studerende.   Både   Natalie   og   Rita   fortæller,   at   de   er   indlogeret   på   kollegier,   hvor   de   har   deres   eget   separate   køkken   og   bad.   De e   betyder,   at   de   sjældent   støder   på   de   danske   beboere.   Rita   siger,   at   på   hendes   kollegium   holder   folk   sig   for   det   meste   for   sig   selv.   Natalie   fortæller   dog,   at   hun   har   snakket   med   nogle   af   danskerne   fra   sit   kollegium,   bl.a.   til   kollegiets   torsdagsbar.   Begge   piger   har   desuden   deltaget   i   Universitetets   Fredagsbar   og   været   på   bar   inde   i   byen,   hvor   de   også   er   stødt   på   danskere.   I   begyndelsen   af   opholdet   deltog   pigerne   i   en   mentor-middag,   hvor   de   fik   snakket   med   deres   danske  mentor  og  serveret  mad  lavet   af   danske   studerende.   Det   synes   de   var   rigtig   hyggeligt.   Mentorordningen   er   et   forholdsvist   nyt   tiltag,   som   sigter   på   at   etablere   kontakt   mellem   danske   og   internationale   studerende.   I  

Simon fra  Frankrig  og  Deimante  fra  Litauen  


TEMA : SORT // 20 introforløbet har  pigerne  dog  næsten   udelukkende   været   sammen   med   andre   internationale   studerende,   hvilket   de   ikke   synes   har   været   positivt   for   deres   integration   i   det   danske  studiemiljø.   Mødet  med  dansk  kultur De  tjekkiske  piger  vil  gerne  tilbringe   mere   tid   med   danskere,   og   begge   påpeger,  at  de  formentlig  heller  ikke   har  været  nok  udadvendte  og  aktive   for   at   skabe   kontakt.   De   tror   dog   ikke,   at   sproget   bliver   et   problem.   ”De   danske   studerende   taler   jo   godt   engelsk”,   siger   de.   Natalie   og   Rita   fortæller  om,  hvordan  de  allerede  er   begyndt   at   tilegne   sig   ”danske   vaner”,  fx  bruger  de  begge  nu  cyklen   meget   til   at   komme   rundt.   I   Prag,   siger   de,   er   det   normalt,   at   de   studerende   enten   tager   bilen   eller   bliver  kørt  til  skole  af  deres  forældre.   De   danske   studerende   virker   derimod   meget   ”sporty”,   synes   de.   Da   vi   spørger   dem,   hvorfor   de   tror,   det   er   svært   for   internationale   studerende   at   skabe   kontakt   til   danske,   svarer   de,   at   det   måske   kan   skyldes   længden   af   udlandsopholdet.   I   og   med   at   Erasmus-studerende   kun   er   i   landet   ét  semester,  kan  forholdet  mellem  de   studerende   godt   blive   ret   overfladisk,   da   både   de   danske   og   udenlandske   studerende   er   bevidste   om,   at   kontakten   måske   ikke   varer   ved  bagefter.  Alligevel  er   Natalie  og   Rita   nysgerrige   på   at   dykke   længere   ned  i  den  danske  kultur. .

Sproglige og  kulturelle   udfordringer Et   par   uger   senere   vender   vi   tilbage   til   ”International   Night”.   Her   støder   vi   på   to   internationale   studerende,   som   befinder   sig   i   en   helt   anden   situation   end   Natalie   og   Rita.   22årige  Simon  fra  Frankrig  og  25-årige   Deimante   fra   Litauen   har   begge   allerede   tilbragt   mere   end   et   år   i   Danmark.  Simon  tilbragte  hele  sidste   år   som   udvekslingsstudent   på   ”Computer   Science”,   og   .

Natalie, Rita  &  Ewa  fra  Prag   færdiggjorde   dermed   sin   kandidat.   Deimante   studerer   ”International   Relations”,   og   er   på   kandidatens   andet  år.  Hun  fortæller,  at  hun  indtil   videre   mest   har   tilbragt   tid   med   andre   internationale   studerende,   da   det   bare   er   le ere   at   være   sammen   med  nogen,  som  er  i  samme  båd  som   en  selv.  ”Og  så  er  det  fedt  at  lære  så   mange   forskellige   kulturer   at   kende”,   siger   hun.   Deimante   har   taget   danskkurser   sideløbende   med   sit   studie,   men   hun   synes,   at   dansk   er   enormt   svært   at   lære.   I  de  første  fem  måneder  af  sit  ophold   var   Simon   næsten   udelukkende   sammen   med   internationale   studerende,   da   han   ønskede   at   forbedre   sit   engelske.   Efterfølgende   har   han   været   meget   aktiv   for   at   forbedre   sit   danske   sprog.   I   øjeblikket   bor   og   arbejder   han   som   au-pair   hos   en   familie   i   Lystrup,   mens   han   forsøger   at   finde   sig   en   praktikplads.   Han   bruger   således   meget   dansk   i   sin   dagligdag.   Samtidig  siger  han,  at  det  tager  tid  at   opbygge  relationer  til  danskere.  Han   synes,   at   danskerne   umiddelbart   er   venlige   og   imødekommende,   hvis   man   kommer   og   spørger   om   hjælp,   men   at   det   er   det   næste   skridt   i   retning   mod   en   mere   venskabelig   kontakt,   som   kan   være   vanskelig.   Simon   fortæller   trods   alt,   at   han   efterhånden   har   fået   skabt   flere   bekendtskaber   blandt   danske   studerende.  Han  siger  med  et  glimt  i   øjet,  at  det  er  meget  nemmere  at  tale   dansk   med   danskere,   hvis   de   er   fulde.   Så   lægger   de   ikke   så   meget  

mærke til,   at   man   som   udlænding   ikke   mestrer   sproget   perfekt,   og   samtalen   kører   derfor   le ere.   At  finde  lys  i  mørket Er   det   muligt   for   internationale   studerende   at   finde   en   vej   ud   af   det   kulturelle   og   sproglige   ”mørke”   og   dermed   nedbryde   den   barriere,   som   må e  eksistere  mellem  dem  og  deres   danske   medstuderende?   Vores   samtale  med  de  tjekkiske  piger  viser,   at   de   er   parate   og   motiverede   til   at   integrere   sig   i   det   danske   studiemiljø.   Det   kræver   tid   og   tålmodighed,   som   Simon   påpeger   i   interviewet.   For   det   er   tilsyneladende   ikke   helt   let   at   komme  ind  på  livet  af  danskerne.  Og   kan  man  overhovedet  nå  at  opbygge   venskabelig  kontakt  til  danskere,  når   man  kun  er  i  Danmark  et  halvt  år  på   udveksling?   Vores   interviews   viser,   at   kulturelle   og   sproglige   barrierer   ikke   nødvendigvis   betyder,   at   de   udenlandske   studerende   oplever   konstant   ”mørke”   og   ensomhed   i   løbet  af  deres  ophold.  De  studerende   kan   således   vælge   at   samle   sig   om   andre   kulturelle   værdier   end   danske.   De e   gælder   især   de   fællesskaber,   som   de   udenlandske   studerende   sammen   formår   at   opbygge.   Her   finder   de   et   sprogligt   sammenhold   og   personer   i   samme   situation   som   dem   selv.   Det   tyder   på,   at   disse   fællesskaber   kan   være   med  til  at  tænde  et  lys  i  ”mørket”  og   give   internationale   studerende   følelsen   af   et   positivt   studieophold   i   Danmark.   .  


21

// TEMA: SORT

Det Værste

Det værste er at jeg er her nu og alligevel slet ikke er til stede At blive fanget af en byges blytunge regndråber på en bidende kold, bælgmørk novemberdag og så i modvind på cykel er det værste Det værste er når grimme tanker går i ring i en nedadgående sort spiral uden ende og jeg ingen tid har, selvom jeg egentlig ikke har andet end tid Eller er det det værste, når tiden derimod helt holder op i lærdomsanstaltens trænge læsesale Når vi skændes over småligheder og ligegyldigheder om tomme ord og halvfyldte øldåser og hiver hinanden ned i hukommelsesløse huller hvor vi glemmer, hvordan vi kom derned eller hvordan vi kommer op igen er værst Det værste er barndommens monstre som stadig kryber sig ind under dørkarme og gennem sprækker Det er det værste for mig

Af Christine Svop, 3. semester

Stærkt inspireret af Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”Det værste og det bedste”


TEMA: SORT //

En snak om mørke Der blev på Informanten gjort et heldigt fund, da vi snublede over en notits på First Class om, at der skulle indbudt af engelsk-studiet på AU i forbindelse med en bachelor-workshop om uhyrer – ja, det overraskede

Reportage

uhyggeligt; det er hans engelske

hjerte var stoppet og mørket var over

undertrykker et smil og fokuserer ”Hvorfor Næsten alle stole er taget i det lille lokale, arrangementet er blevet presset ind i, da jeg ankommer en fredag formiddag i mit til lejligheden om halsen dingler et vedhæng, der forestiller et lyserødt røntgen portræt I’m in character, Oppe ved tavlen er jeg ikke i tvivl om, hvem af de to samtalende mænd, der er professor-arrangør og hvem, endnu længere af den

gys?”

spørger

han

”det er en fantastisk udfordring at tage den frygt, som vi kender fra

fra hans ellers ganske almindelige

Monsters, Inc.

Kamp forklarer, at det er nemmere ubehagelige

kameravinkler

og

derimod, er det ikke uhyggeligt

Twilight sørget selv om de virkelig har ødelagt ke

bag protagonisten, fordi vi mangler kameravinklen af protagonistens ryg, som set fra det indtrængende monsters

kors, hvidløg, helligt vand, sollys og

uhyggeligt at læse en beskrivelse af et hjemsøgt hus uden de ominøse

har set det hundrede gange før

Boo! Nej, du blev ikke bange vel?

ser han meget pæn og venlig ud,

dét, der er Kamps pointe, samt den

en lille abrupt lyd, førend hendes

meget fordi han har lyst, som fordi han føler han bliver nødt til at redde nogen af de ovennævnte remedier, men fra tween og teenage love, fra

in character. forbandelse - udover dødens og

ting som dangerous, not-natural og agent with malicious intent. Arrangøren At gøre dig bange på skrift I det samme han begynder at tale, virker det pludseligt slet ikke

dengang de var rigtig uhyggelige,”

Foto: Sandra Falkevik

længere var sig selv, men alligevel

22


23

// TEMA: SORT

Foto: Eschipul

At denne person pludselig fremstod for én, som hul og besat af tanken om at smadre ens kranium og fortære ens hjerne – det er uhyggeligt.” af zombiens repertoire, der virker people you love, eating you”, som han udtrykker det. Kamp peger på et andet aspekt, da han udbreder sig videre: ”Den klassiske zombie er også skræmmende, fordi den er udtryk for vores dårlige sider; de sider af os selv, der i overført forstand omtankeløst æder.” Var der nogen, der sagde moderne når lige et øjeblik at analogisere julemåneden med et ”zombie outbreak”, inden den lykkeligvis af The Walking Dead og The Dead. ”Forestil jer, at ligegyldigt hvor meget I løber, så er zombietilstedeværelsen en uafrystelig konstant. I kan se horden på horisontlinjen, og langsomt, men stødt, haler den sig skæbnesvangert ind på jer.” ”Kulturrelativistisk” monstersyn Den sidste bog, Kamp har skrevet, hedder Bunker 137. Den fremhæver han, da snakken drejes over på, hvad der egentlig gør et monster til man vil. Bogen handler om en gruppe sidste dage forskanser sig i en bunker. Efterfølgende opdager de, at de ikke er alene dernede, men deler rum med zombier. Romanen er ikke en horror versus horror a la Alien versus Predator. I stedet

til synonymer med. Han mener, det er en farlig distancering, som tjener til at forvrænge det faktum, at de var rigtige mennesker ligesom du og jeg med en personlighed og følelser. Hitler havde kæledyr, for fanden!

Kamp

syntes,

det

kunne

være

uhyre mod uhyre – men med det mennesker og ikke endimensionelle helvedeshunde, og desuden ikke nøjes med det, men oveni købet gøre dem til helte. ”Det var en ny måde at tænke det på,” siger han. I det lys er

Hitler havde kæledyr, for fanden! kontekst, hvilket måske er én af Kamps pointer med opstillingen.

Forældre-horror Hvad er Kamp selv bange for? I forlængelse af snakken om nazister, og af at blive far selv, påpeger han, hvor frygteligt det må være for forældre at opleve deres børn blive onde; blive det, der ligner, eller er egentlige monstre. Det er der næsten kommet en ny genre ud af i hans seneste skriverier: Forældrehorror – skrækken forbundet med at være forældre.

Mine tanker vandrer over på Turners Betwixt and Between, hvor man hverken er det ene eller det andet, men opholder sig i en slags ved ikke, hvordan deres børn bliver som voksne, de er endnu under tilblivelse og kan i princippet ende osv. Kamp Cemetery

nævner

The

Pet

gyser. Især den lille blonde dreng, der vender tilbage fra de døde, som noget til at knuge siderne, da han læste dem. Det er oplagt at drage en parallel mellem bogen og det at være forældre, hvor man ikke helt ved, hvor man har sine børn, trods kærlighed, længerevarende kendskab og fortrolighed. Men det kan gælde for alle slags menneskelige relationer: Uanset hvor pålidelige og programmerede vi kan forekomme, er det menneskelige element i høj grad utilregnelighedens. Det kan måske forklare, hvorfor vi føler os nødsaget til at væbne os med en vis mistillid til hinanden i overlevelsens står valget mellem dig og de andre, så vidt ikke ondskab, men vores der værker under påvirkning af selvopretholdelsesdriften. Det er altså både børn og voksne, der kan opleves i uforudsigelighedens angstfulde skær, selvom det brænder stærkere hos børn, forstået på den måde, at deres identitet anses for mindre færdig end voksnes, hvorfor de fx først betragtes som myndige,


TEMA: SORT // når de er 18 år. Indtil da er de opholdt i en slags pendant til liminalfasen, værende på den ene side en del af samfundet, og på den anden afskåret fra fuld deltagelse i det. Frygten kan også gå den anden vej; Kamp giver et eksempel fra dengang han selv var barn: ”Jeg så Invasion of the Body Snatchers. (Han rømmer sig). mor, pludselig en alien freak hybride, som har overtaget hendes krop. Jeg så jeg besvimede nær enden af den. Tyve

Ole med de store blonde krøller og blå øjne, når han skærer øret af sin kat. På en hård stol mellem de gloende ansigter piller jeg ved min halskæde med det lyserøde kranium, mens jeg kigger på Kamps hagedusk piske frem og tilbage, frem og tilbage, frem og BOO!

Kamp anbefaler: Film:

Black Box For lige at opsummere: Det er ikke nemt at skrive horror, men Kamp er mand for fortsat at gøre det, hvad han udtrykker med en bemærkning om, at han holder af at skræmme folk fra vid og sans og opbygge den fornødne og mimik, men med de rå, sorte ord. Zombier er ikke yt, men vi skal have mere end brains og gore. Twilight er yt, med mindre man ikke synes, det gør noget, at vampyrer og varulve skal handle om teenlove. Vampyrer er yt, med mulighed for at blive in igen, hvis de kan redde dem fra den omtalte genreform. Måske en garvet kan skrive dem fri af Twilight-åget? baggrund af forelæsningen det stof, som gør nogen eller noget vi troede, eller gerne vil vide, os sikre på, ukontrollabelt. Det kan, som jeg har været inde på, være de kære børn, der vækker angst hos forældrene i kraft af deres usikre tilstand af metamorfose. Der kan ligge et monster gemt i lille

Det er for så vidt ikke ondskab, men vores mandelkerne

Kings The Shining (1980). Ifølge både Kamps, min og mange andres smag, er versionen). ikke ved svær agorafobi) - Das Boot (1981) (IMDb-rating: 8,5) - The Omen (1976) (IMDb-rating: 7,6) - The Children (2008) (IMDb-rating: 6,1)

besvimede til) (tilrådes ikke ved svær klaustrofobi) - Dawn of the Dead (1978) (IMDb-rating: 8,0) - The Grudge (2004) (IMDb-rating: 5,8) - The Happening (2008) (IMDb-rating: 5,1) Bøger: - Stephen Kings Pet Cemetery - The Walking Dead-tegneserien (Robert Kirkman, Tony Moore og senere Charlie Adlard – 1# var i 2003) såvel som TVserien, hvor tredje sæson er i fuld gang. - Dennis Jürgensens novelle Dumme Dukke (1985)

Kamp anbefaler ikke: Film: - The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 2 (2012) - The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 1 (2011) - The Twilight Saga: New Moon (2009) - Twilight (2008)

Foto: Welovethedark

Det anbefales, som med alle andre gyserhistorier, at de nydes, når der er mørkt udenfor, og gerne også når man er alene hjemme.

Kamps egne bøger: Romaner: - Bunker 137 (2011) - Moln – Jorden husker (2011) - Bobs saga 3: I mørke er alle helte grå (2009) - Hvor de gamle visner (2008) - Fordærv (2007) - Bobs saga 2: Elvere og andre halv-trolde (2007) - Bobs saga 1: Tørre tæsk og springskaller (2006)

Noveller: - Fremmed Stjerne (2012)

nye koloni – 2011) Velkommen til dybet – 2011) - Cornelia (fra antologien Horror.dk 2008) Fagbøger: - Moderne Asetro (2008)

24


25

// TEMA: SORT

“FORÆLDREHORROR” Når børn bliver monstre Foto: e_monk


TEMA: SORT // 26

Mudret vand Tykt, grumset stopper din næse blinder dig fylder dine lunger bliver dig du synker kæmper lidt imod resignerer den taknemmelige Bund tager imod dig som et forsvundet barn Hun er blød og omsorgsfuld snegle bliver dine venner de lever på dig og du er glad du glemmer, at der nogen sinde var en anden måde der er ingen grund til at bevæge sig mad kommer til dig venner kommer til dig Bund passer på dig din hud er rynket dit tøj er rådnet væk dine øjne blinde din identitet .. ændret du er lykkelig uvidende Af Thomas Rørby Petersen


27

// TEMA: SORT

På eventyr i Exeter Elisabeth II’s land - med de negative briller på. Artikel Lisbeth Burich typiske danske universitetsstuderendes præstation blegner ved siden Jeg har rejst i ti timer, stået på en forladt busstation i regnvejr, spurgt mig frem til mit nye hjem James Owen trappeafsatsen og hiver efter vejret, læser jeg beskeden på den seddel, der Welcome to the Sluthut står der i alle forestille mig, hvordan det vil blive at bo sammen med fem engelske studer-

nilowski gjorde, da han sejlede i land på Trobrianderne – om end der her er ser, så man tror, de har fået ecstasy i drop, og hårdtpumpet club-musik

kommer på penicillinkur, fordi hun har reddet sig en alcohol-induced landet i nogle glasskår på en fordrukuden grænser, og det er ikke bare i bofællers verden er tømmermænd ikke en undtagelsestilstand, det er Kaos i køkkenet Fælleskøkkenet ligner en krigszone på borde, stole og gulv er gryder og pander med madrester i, smidt tilfælskone, der gør fællesarealer rent to gange i ugen (mage til service!), men hendes arbejde drukner i den svinesti, der allerede et par timer efter hendes udstå tanken om at lave mad i det her køkken, og jeg begynder så småt

I mine bofællers verden er tømmermænd ikke en undtagelsestilstand, det er status quo at indstille mig på udsigten til fedtet takeaway-mad hver dag det næste ske sprog ret godt, så jeg bliver chokersamtalen i min lejlighed ryger hen taler om, hvornår vi skal prelashe (se ordliste), og pludselig udbryder min bofælle med et grin: Who chundered in

Foto: Lisbeth Burich


TEMA: SORT // 28

Jeg lukker øjnene og siger pif, paf, puf, og så bliver det Shakespeare the corridor last night? Jeg sidder bare og ser forvirret ud. Nogle gange beder jeg om en forklaring. Men når hver anden sætning er uforståelig, kan det godt virke som skruen uden ende. Ælle-bælle på uni Næste dag på universitetet. Det viser sig at jeg ikke kan få de fag, som jeg havde ønsket – i stedet for Creative writing, hvor jeg rigtig skulle have udfoldet mig kreativt og skulle have skrevet noveller og digte og jeg ved ikke hvad, får jeg valget mellem et tur før år 1800. Hmph. Jeg lukker øjnene og siger pif, paf, puf, og så bliver det Shakespeare. Den første uge på studiet kommer jeg ikke til nogen form for undervisning, da al min tid går med at løbe forvirret og stakåndet rundt mellem forskellige afdelinger på universitetet (campus ligger på en bakke). Fagene skal på plads og det er ikke så ligetil – ECTS-point, ledige pladser, skemaplanlægning og mine egne forudsætninger skal alt sammen gå op i en højere enhed. Det er som om at alt det forarbejde, jeg har lavet hjemmefra, er spildt. Det hele er blevet nul-

Foto: Lisbeth Burich

Ingenting er blevet, som jeg forestillede mig: Hverken studiet eller lejligheden eller bofællerne stillet efter jeg kom herover. Ingenting er blevet, som jeg forestillede mig: Hverken studiet eller lejligheden eller bofællerne. Jeg kan nu se frem til et halvt år med fucking Shakespeare og seks fuldstændigt ustyrlige, drikfældige teenagere, i en lejlighed som burde erklæres ubeboelig. Jeg sidder i en universitetscafé, alene og fulddenne erkendelse rammer mig. Fuck, fuck, fuck. Hvad er det, jeg har rodet mig ud i?

Profeten Caféen, jeg sidder på, tilhører universitets biograf, og lige som jeg sidder og bliver panikslagen, kommer der en midaldrende engelsk mand ud af biografsalens mørke. Det er operatøren. Jeg tror, han kan se, at her er en damsel in distress, så han henvteressant samtale, alligevel føler jeg mig sært opløftet efter han er gået. Måske er det den måde, han siger You’re going to have a splendid time here, på en varm og indtrængende måde, måske er det bare dét, at nogen kærer og alle er mig fremmed. Jeg pakker mine ting sammen og ranker ryggen, jeg skal videre til et pubquiz-arrangement for nye udvekslingsstuderende. Biografoperatørens ord ligger som en dyne omkring mig. Det skal nok gå alt sammen. Der bliver fundet en løsning. Det skal nok blive splendid. Ordliste: chunder = kaste op prelashing = forfeste

Det vidste du ikke om Exeter: sitetets professorer. - Devon lægger scene til Jane Austen’s berømte roman ”Fornuft og Følelse”. (måske kender du TV-programmet af samme navn). - Området er desuden kendt for sine udsøgte æbler og cider-produktion.

-


// TEMA: SORT

Kend din underviser Hvad er din undervisers forhold til hvide løgne, tomme lærreder og spøgelser? Få svaret her, hvor vi har

Illustration: Thomas Petersen

29

Hvad er det nye sort? Det er ”tænk nu det hele sammen. Lad vær med at dele alting op”. Hvad er den værste omgang sorte snak du har lagt øre til? Antropologiuddannelsen. Er du bange for mørket? Det var jeg, da jeg var lille. Der var jeg vildt bange for mørket.

Michael Dupont, Ph.d og ekstern lektor, Emne: Vidensantropologi

Hvad er det nye sort? Hvad betyder det? Det udtryk har jeg aldrig hørt. [Udtrykket forklares, red] Nå, jamen så bliver det fællesskaber som reaktion på individualismen.

En studerende i min studietid, som troede, han var en hund og kravlede rundt under bordene. Er du bange for mørke? Nej.

Ole Høiris, Docent, Emne: Antropologiens Faghistorie


TEMA: SORT // 30

Hvad er det nye sort? Puha… der går jeg lidt blank. Hvad er den værste omgang sort snak, du har lagt ører til?

Er du bange for mørke? Nej, det er jeg ikke.

Martin Lindhardt, Ekstern lektor, Emne: Pinsekristendom i Tanzania og Chile

Bedste bedste (chokoladekage) Kageopskrift Lisbeth Burich 7. semester

Blød og spongy med bid af kakao. Med rigeligt smør og sukker, som mormor bager den! Prøv den nu eller fortryd. OBS: Opskriften er testet og godkendt af Informantens smagspanel. 300 g smør/margarine 400 g sukker 4 æg 1½ dl mælk 2 tsk vaniljepulver 2 tsk bagepulver 8 spsk kakao 350 g mel

I en stor skål røres 300 g smør eller margarine med 400 g sukker. 4 æg røres i. I en anden skål blandes 2 tsk vaniljepulver, 2 tsk bagepulver og 8 spsk kakao med 350 g mel. Tilsæt de tørre ingredienser til æggemassen sammen med 1½ dl mælk. Rør derefter 1½ dl spilkogende vand i dejen. Hæld dejen i en 28 x 25 cm form og bag ved 175 grader (ikke varmluft!) i


31 // TEMA : SORT

Sort? Ja, og? Lad mig  bare  hoppe  ud  i  det:  Det  ser  sort  ud  for  familiens  sorte  får,  hvis  han  eller  hun  har  det  sorte  uheld  at  komme  i  den  sorte   skole,  hvor  læreren  snakker  sort,  og  hverdagen  præges  af  sortsyn.  Og  hvis  man  så  bagefter  bliver  afsløret  i  sort  arbejde  og  måske   lidt  sortbørs,  så  er  der  snart  kun  den  sorte  humor  tilbage  til  at  le e  stemningen.    

Betragtninger Thyge Christensen Og   hvad   kan   vi   så   bruge   det   til?   Vi   kan   få   bekræftet   Wikipedias   beskrivelse:   Sort   symboliserer det absolu e   urkaos. Sort   står   for   na en,   skræk,   ulykke,  tilintetgørelse,  død.  Mismod,   tungsind,   alvor. Siden   Alexander den Stores   død   323   f.Kr. har   sort   været   sorgens   farve i Vesten.   De   sidste   to   ord   er   vigtige  –  i  Vesten.   Højskolelæreren   Garba   Diallo,   der   stammer  fra  Mauretanien,  har  mange   gange   valgt   at   vende   logikken   rent   sprogligt,  så  han  taler  f.eks.  om  hvidt   arbejde  (når  man  snyder  med  skat  og   moms).  Og  mere  skal  der  vel  ikke  til   for   at   minde   os   om,   at   noget   så   indarbejdet   som   farvens   symbolværdi   –   som   vi   ofte   har   taget   for   givet   og   betragtet   som   alment   –   er  bundet  til  en  kulturkreds. Den   sorte   farve   betegnes   som   regel   som   fravær   af   lys   (at   Goethe   mener   noget   andet,   lader   vi   ligge   her)   –   og   det   kan   naturvidenskabsmænd   over   hele   Jorden   arbejde   sikkert   sammen   om  at  analysere,  men  værdien  af  sort   som  symbol  kan  ikke  tages  for  givet.   Når  The   Grundtvig   Institute   of   Nigeria   taler   om   Education   for   Life   er   det   naturligvis  ikke  i  modsætning  til   den   sorte   skole.   Og   når   man   i   kinesisk   kultur   associerer   sort   med   elementet   vand,   handler   det   ikke   om   forurening,   og   sort   som   det   kvindelige   princip   yin   er   ikke   en   kommentar   til   kvindeundertrykkelse.

Det ser   efterhånden   sort   ud   for   den   hvide   mands   byrde   –   i   betydningen   det   moralske   ansvar   for   at   udbrede   vore   livsformer   og   værdier   til   hele   verden.   Andre   kulturkredses   forudsætninger   er   i   globaliseringens   tidsalder   på   utallige   områder   ved   at   blive  ligeværdige  med  vore. Men  ordet  sort  kan  stadigvæk  vække   debat  hos  os.  Hvor  mange  kræfter  er   der   dog   ikke   brugt   på   en   diskussion   om   det   rimelige   i   at   kalde   nogen   for   neger.   Selv   er   jeg   aldrig   stødt   på   eksempler  på,  at  det  er  godt  at  kalde   nogen   andet   end   det,   de   selv   foretrækker.   I  fodboldens  verden Forleden   var  jeg   vidne  til,   at  en  sort,   italiensk   fodboldspiller   knuste   det   danske  håb  om  at  få  point  med  hjem   fra   VM-kvalifikationskampen   i   Milano.   Og   det   minder   mig   om   et   kort   interview   i   dansk   tv,   da   en   journalist   for   ganske   mange   år   siden   –   og   alligevel   forbavsende   få   -   spurgte   en   mandlig   landholdspiller,   hvad   det   betød   for   ham   at   være   den   første   sorte   fodboldspiller   på   det   danske   landshold   (måske   sagde   han   farvede).   Svaret   var   gudskelov:   ”Det   opfa er   jeg   som   fuldstændig   irrelevant”.   (Og   når   jeg   har   skrevet   mandlig,   skyldes   det,   at   den   første   sorte   fodboldspiller   på   et   dansk   landshold   var   en   kvinde,   Bonny   Madsen.) Lad   os   bare   blive   ved   fodbolden   for   at  understrege,  at  den  sorte  hudfarve   endnu   i   dag   tillægges   en   særlig   værdi   –   at   racefordommenes   tid   endnu   ikke   er   forbi.   I   Frankrig   har   der   været   en   livlig   debat   på  

baggrund af   om   landets   fiasko   ved   slutrunden  i  Sydafrika,  og  mange  har   erklæret,   at   problemet   er   sorte   spillere,   der   dominerer   ”les   Bleus”.   Argumentet   gik   på,   at   de   sorte   jo   er   tungere   og   langsommere   end   moderne   fodbolds   succesfyldte   Messi-typer.   Den   diskussion   kørte   længe   i   pressen   og   befolkningen,   men   ændrede   vist   kurs,   da   nogen   undersøgte   påstanden.   Det   viste   sig   nemlig,   at   de   sorte   spillere   i   gennemsnit   ikke   er   tungere   end   de   hvide.   Da   jeg   (uden   held)   googlede   efter   navnet   på   den   første   sorte   mandlige   fodboldspiller   på   landsholdet,   faldt   jeg   over   nogle   indlæg   på   danmarksnationalefront.dk   -   og   blev   mindet   om,   at   ikke   alle   mener   som   jeg,   at   hudfarve   er   irrelevant   i   alle   andre   sammenhænge   end   der,   hvor   emnet   er   hudfarve.   ”Danish   Pride”  


TEMA : SORT // 32 -

erklærer, at   det   er   en   uheldig   udvikling   med   farvede   spillere   på   landsholdet:   ”Så   gider   jeg   aldrig   se   dem   spille   mere.   Det   er   utroligt,   at   man   ikke   kan   se   fodbold,   uden   at   ens   hold,   skal   sværtes   til   med   farvede  spillere...    Det  er  en  sørgelig   udvikling   over   hele   linjen.”   Og   ”DK   for  Danskerne”  svarer,  at  ”det  bliver   det   nye   "ʺfranske"ʺ   landshold...   føj.” Der  er  jo  også  ganske  ofte  problemer   med   chikane   i   form   af   abelyde   og   lignende   på   danske   stadions,   når   spillere   vurderes   på   baggrund   af   deres   hudfarve   og   ikke   deres   spillestil  og  talent. Skridt  på  vejen Nå,   nok   om   fodbold.   Men   lad   mig   lige  minde  om,  at  historien  byder  på   stærke   anvendelser   af   ordet   sort   fra   en   konstruktiv   vinkel.   Black   is   beautiful   har   været   et   kraftfuldt   slogan  i  en  tid,  hvor  det  at  være  sort   var   stemplende   i   forhold   til   alle   typer   re igheder.   I   dag   vil   påstanden   black  is  beautiful   vel   bare   vække  til  et  ja,  og??  Hvem  mener  vel   det   modsa e?   Så   vidt   vides   har   ingen   af   de e   gamle   mundhelds   kendte   ophavsmænd   omtalt   hvidt   som   grimt.   Det   er   jo   ikke   pointen.   Den  er  historisk  bestemt.   Når   den   sydafrikanske   antiapartheidhelt   Steve   Biko   anvendte   begrebet   Black   Consciousness,   var   det   for   at   bekæmpe   den   følelse   af   mindreværd,   som   undertrykkelsen   af   de   sorte   havde   medført   for   store   dele  af  befolkningen.  Men  det  var  et  

taktisk våben  i  en  given  situation,  for   hans  grundbudskab  var,  at  farven  er   ligegyldig.   ”Mennesket   er   menneske.” Jeg   vil   godt   give   et   bud   på,   hvorfor   der  trods  alle  forandringer  er  kny et   ret   vedholdende   følelser   til   farven   sort,   når   den   efter   min   bedste   overbevisning   er   ligegyldig.   Den   vestlige   kultur   –   ikke   mindst   den   nordeuropæiske   –   har   gennem   århundreder   været   stærkt   præget   af   et   livssyn,   der   bygger   på   den   enkle   modsætning.   Det   har   været   så   udpræget,  at  mange  nok  har  opfa et   det   som   et   alment   menneskeligt   forhold,   at   vi   kun   opfa er   et   fænomen   i   forhold   til   dets   modsætning.   Det   levner   jo   ikke   megen  plads  til  nuancer. Men   i   Burkina   Faso   har   jeg   oplevet   en   kultur,   der   langt   mere   bygger   på   sammenhænge   end   på   den   enkle   modsætning.   Og   jeg   har   forstået,   hvordan   de e   fører   til   en   større   forståelse   for   helheder,   og   at   forskelligheder   snarere   opfa es   som   en   inspiration   end   som   et   problem.   De e   forhold   kan   eksemplificeres   i   de   mange   dilemmaeventyr   (se   infoboks),   der   styrker   den   sociale   kompetence   og   mindsker   risikoen   for   simplificering   i   opfa elsen   af   komplicerede  forhold.   Når   den   enkle   modsætning   er   selve   grundlaget,   bygges   menneskets   identitet   op   i   forhold   til   modsætningen.   Man   opfa er   kun   det   gode   som   modsætning   til   det   onde,   det   smukke   i   modsætning   til   det   grimme,   det   rigtige   i  

modsætning til   det   forkerte.   Sorthvidt.

Dilemmaeventyr? .

Dilemmaeventyr afslu es  med,  at   fortælleren  stiller  et  spørgsmål  såsom:   Hvem  af  de  to  skal  han  gifte  sig  med?   Hvem  skal  han  redde,  sin  kone  eller  sin   mor?  Hvem  af  de  tre  var  en  rigtig  mand?   Tilhørerne  diskuterer  så  historiens   dilemma  –  og  det  handler  ikke  om  at  få   ret,  der  er  ikke  en  facitliste.  Pointen  er   primært,  at  tilhørerne  under   diskussionen  udvikler  deres  sociale   kompetencer  ved  at  rumme  flere   standpunkter,  og  trænes  i  at  formulere   dem  uden  at  vælge  en  hurtig  ”løsning”.   Dilemmaeventyr  er  en  forberedelse  til/en   træning  i  et  liv  i  en  kompleks  kultur.  

Mod et  mere  komplekst  livssyn Den  traditionelle  kolonialisme  havde   som   ambition   at   udbrede   vores   tanker   og   systemer   til   hele   verden.   Modsætningen   vi-dem   var   grundlæggende.  Vi  var  forrest  og  de   var  underudviklede  –  både  i  forhold   til   teknik   og   til   kultur   i   bred   forstand.   Sådan   var   den   almindelige   opfa else.   Og   den   er   ikke   helt   død   endnu. Men   den   globalisering,   der   nu   er   under   udvikling,   har   tydelige   eksempler   på   et   brud   med   denne   logik.  Multikulturen  gør  det  stille  og   roligt   klart,   at   der   er   forskellige,   ligeværdige   kulturelle   udgangspunkter.   Fremtiden   vil   blive   præget   af   forholdet   mellem   kulturerne,   ikke   tage   udgangspunkt   i   modsætningen  


33 // TEMA : SORT

mellem dem.   Kulturen   i   det   indre   Vestafrika,   som   jeg   ser   den,   giver   plads   til   udvikling   af   individualiteten   –   mens   individualismen   har   trange   kår.   I   en   kultur,   der   har   bygget   sin   identitetsdannelse   på   den   enkle   modsætning,   har   det   store   konsekvenser,  at  livssynet  får  et  mere   komplekst  grundlag.  For  nogle  vil  det   opleves   som   en   svækkelse   af   egen   identitet,   og   det   er   som   bekendt   skræmmende.   Eksemplerne   på   Danmarks   Nationalfronts   forum   på   ne et  er  ikke  de  eneste  fra  det  seneste   årti.   Da   nu   stikordet   for   denne   artikel   har   været  sort,  vil  jeg  gerne  slå  fast,  at  det   ikke   bør   og   ikke   behøver   at   gå   ud   over  den  kulturelle  mangfoldighed,  at   forskellene   i   hudfarve   efterhånden   udlignes.   Kultur   er   bundet   til   andre   forudsætninger   end   hudfarve.   Men   især   vil   jeg   understrege,   at   det   omtalte  identitetstab  ikke  har  noget  at   gøre   med   et   perspektiv,   hvor   raceblandingen  bliver  så  udpræget,  at   det   bliver   urimeligt   at   tale   om   særskilte   racer.   Vi   er   –   heldigvis   –   på   vej  derhen,  hvor  det  ikke  er  synderligt   beskrivende   at   definere   nogen   som   sort,   gul   eller   hvid.   Hvor   personlighed   er   vigtigere   end  

hudfarve. Og   det   er   uvant   for   dem,   der   bygger   deres   opfa else   af   verden   på  fortidens  vedtagne  præmisser. I   bogen   En   boy’s   liv   lader   den   camerounske   forfa er   Ferdinand   Oyono   hovedpersonen   opsøge   et   hestevæddeløb   (så   vidt   jeg   husker),   hvor   han   ikke   vil   genkendes   af   sin   arbejdsgiver  –  men  han  minder  sig  og   en   kammerat   om,   at   de   hvide   aldrig   kan   genkende   deres   boy   et   uventet   sted.   At   se   nogen   som   race   skygger   for  de e  at  se  mennesket.   Men   jeg   kan   også   nævne   et   eksempel   fra   vores   egen   tid,   hvor   en   lærer   i   en   af  folkeskolens  store  klasser  for  nogle   år   siden   lavede   et   tema   om   racisme.   Gennem   mange   timer   arbejdede   eleverne  med  emnet,  uden  at  nogen  af  

dem tænkte   på,   at   flere   af   deres   klassekammerater   var   adopterede   fra   Asien.   I   disse   tilfælde   var   individualiteten   altså   så   meget   vigtigere   end   raceaspektet,   at   mennesket   skyggede   for   hudfarven.   Adskillige   undersøgelser   viser   da   også,   at   racistiske   fordomme   trives   bedst   i   de   områder   i   Danmark,   hvor   der   er   færrest   indbyggere   med   en   anden   hudfarve   end   den   traditionelt   nordiske.  Og  vice  versa. Det   virkeligt   betydningsfulde   i,   at   USA   får   fire   år   siden   endelig   fik   en   præsident   med   afrikansk   baggrund,   ligger   ikke   i,   at   det   styrker   de   sortes   identitet,   men   i   at   det   fører   os   alle   endnu   et   skridt   videre   ad   den   vej,   hvor  hudfarven  er  ligegyldig.  

Udsnit af  bibliografi: Man  kan  ikke  vaske  én  hånd   Hvordan  hænger  det  sammen?  (2011)  -  Den  af  sine  bøger  han  mener   er  mest  interessant  for  antropologer.  Den  handler  om  burkinske   værdier,  som  han  har  studeret  gennem  årene  –  fredstraditioner,   dilemmaeventyr  m.m.   .

Sådan har  jeg  hørt  det  –  Historier  fra  Burkina  Faso  (1997)  –  Heri  er   der  f.eks.  en  efterskrift  om  den  mundtlige  traditions  værdier  og   betydning.   Thyge  Christensen Rejseleder,  forfa er  og   foredragsholder  med  Burkina   Faso  som  emneområde  

Se h p://trekkingbureauet.dk/afrika/vestafrika/burkina-faso-2012.html.   Aktiv  i  Venskabsforeningen  Danmark-Burkina  Faso  (burkinafaso.dk)  og  i   foreningen  Red  Børnene  i  Burkina  Faso  (groom-gorom.dk).  

Katastrofehvalerne Poul L.  Damgaard Buen  fra  mågens  næb  til  vingespids  som  udgangspunkt  for  en  forestilling  om  arkitektur.  Hendes  le e skelen   gennem  skema  åbner  op  for  fiktiv  katedral  i  rummet  mellem  skibet  og  hendes  gang  mod  skibet.  Et  blueprint   efterladt på  molen.  Lanterner  hænger  fra  masterne,  og  appelsiner  ruller  på  dækket  som  skibets  proviant.  Hun  står   nu  på  kajen,  hendes  hage  hvilende  på  rælingen,  hvorfra  hun  kan  se  forhænget  til  kabyssen  bevæge  sig  let  i  vinden.   Hun  ser  hans  silhuet  gennem  sejlet.  Denne  gang  dykker  han  længere  ned,  og  hun  tænker  på  ham  med  den  nøgne   krop  som  stående  i  byens  museum  efter  åbningstid.  Det  hvisler  fra  byen  mod  havnen  i et  øjeblik,  hvor  svømmeren   har  fri  udsigt til  nedstyrtede skrænter.  Hvalen  på  afveje  er  derude et  sted,  og  metalskelet anbragt på  stranden  i   montre  er  et minde  om  fiskerne  der  sled.  I  hendes katedral  er  der  en  altertavle,  og  som han  hænger  der  på  korset er   han  nærmest  en  svømmer,  hvis  liv er  tag  for  tag.  Katastrofehvaler  og  frie  væseners  sjæle  i  et  mørklagt  træfpunkt   oplagt  i  magasiner  som  væltede  skæbner.  Hun  står tilbage  i  en  tiltagende  vind  under  sort  kvadrat.  


35 // GRÅZONE

Antropologisk selvtillid og den forførende faglighed Et aktuelt  dilemma   Vi  vil  i  denne  artikel  argumentere  for,  at  kernefagligheden  i  antropologi-uddannelsen  bør  prioriteres  langt  højere  på   vores  studie,  end  den  gør  i  dag,  hvor  næsten  en  tredjedel  af  bacheloruddannelsen  tvinger  os  ud  i  tværfaglige  fag.   Denne  artikel  er  udtryk  for  vores  egne  subjektive  holdninger  på  området,  men  ikke  desto  mindre  vil  vi  som   repræsentanter  for  Fagrådet  gerne  sæ e  gang  i  en  konstruktiv  debat  om  emnet,  såvel  som  at  arbejde  hen  i  mod  en   kontinuerlig  forbedring  af  antropologiuddannelsen. Nyt  fra  Fagrådet Marie,  Emilie  og  Charlotte 3.  semester Smag  for  antropologien   Som   studerende   på   tredje   semester   har   vi   nu   rigtigt   fået   smag   for   antropologien.   Den   faglige   pære   er   for   alvor   begyndt   at   lyse,   og   de   tunge   teorier   giver   mening   i   vores   fyldte   hoveder.   Det   er   som   om,   at   visse   brikker   er   faldet   på   plads   henover   sommeren.   Antropologien   er  på  sin  vis  blevet   en  integreret  del   af   vores   hverdag   –   vi   både   tænker   antropologisk  og  forstår  os  selv  som   kommende   antropologer.   Vi   er   blevet   en   del   af   Moesgård,   og   Moesgård   er   blevet   en   del   af   os.   På   tredje   semester   har   vi   endvidere   givet   os   i   kast   med   to   nye   fag;   dels  

Antropologisk Analyse,   som   har   til   formål  at  ruste  os  udi  antropologiske   analysestrategier  og  dels  HUM-fag  –   et   obligatorisk   tværhumanistisk  

vores antropologiske   fundament  endnu   er  under  udvikling valgfag  re et  mod  alle  humanistiske   bachelorstuderende   på   tværs   af   centrale  fag.   Tværfaglighed  vs.  kernefaglighed   Netop   nu   hvor   antropologien   er   kommet   ind   under   huden   på   os,   giver  HUM-faget  anledning  til  vores   skepsis.   De e   bunder   i,   at   vores   antropologiske   fundament   endnu   er  

under udvikling,   og   vi   mener   på   denne   baggrund   ikke,   at   vi   på   nuværende   tidspunkt   har   faglig   styrke   nok   til   at   begive   os   ud   i   et   tværfagligt   miljø.   Det   er   afgjort   konstruktivt   at   møde   og  samarbejde   med   andre   fag.   Ydermere   anerkender   vi,   at   tværfagligheden   kan   øge   den   individuelles   bevidsthed   omkring   ens   egen   faglighed.   HUM-fag   har   da   også   til   formål   at   give   den   studerende   kompetencer   udi   følgende:   



Samarbejdsevne til  at  indgå  i   faglige  fællesskaber  med   studerende  fra  andre   fagområder. Faglig  selvstændighed  til  at   kunne  diskutere  og  reflektere   over  en  tværfaglig   problemstilling  i  tilknytning   til  HUM-faget


GRÅZONE // 36 -

Teambuilding i  fagrådet  2011 Tanken  er  således  udmærket.  Det  er   så   afgjort   vigtigt   at   komme   ud   blandt   andre   fagligheder   og   udbrede   kendskabet   til   antropologiens   værktøjer   og   undgå,   at   studiet   bliver   navlepillende   og   selvrefererende. Vi  mener  imidlertid   ikke,  at  vores  antropologiske  rygrad   endnu   er   styrket   nok   til   at   indgå   i   disse   faglige   fællesskaber.   Vores   ønske   består   således   i   at   fremme   kernefagligheden   på   såvel   antropologi   som   øvrige   humanistiske   uddannelser.   Tværfagligt   samarbejde   skal   med   andre   ord   bygge   på   stærke   kernefagligheder.   Vi  oplever  desuden,  at  underviserne   på   de   respektive   HUM-fag   ikke   er   særligt   fokuseret   på   tværfaglighed;   derimod   underviser   de   med   fokus   på   deres   kernefag,   hvilket   de  

Kernefagligheden er  på  sin  vis  ens   identitet  og  ståsted selvsagt  også  er  bedst  til.   Tværfagligheden   må   for   underviserne   ligeledes   være   en   kilde  til  frustration,  idet  de  skal  tage   hensyn  til  forskellige  fagligheder  og   må  prioritere  tværfaglighed  frem  for   kernefaglighed.   Resultatet   heraf   bliver   i   vores   optik   en   fortyndet   faglighed   og   endvidere   overvejelser   om,   hvorvidt   tiden   kunne   bruges   bedre.   Vi   er   ydermere   bevidste   om   det   faktum,   at   uddannelsesinstitutionernes   generelle   fokus   på   tværfagligheden  

udspringer af   erhvervslivets   efterspørgsel.     Vi   mener   imidlertid,   at   tværfagligheden   fylder   for   meget   og   derfor   truer   det   kernefaglige   fundament. På   vores   kommende   tredje   år   på   antropologi   lurer   tilvalgsfag,   som   ligeledes   har   tværfagligheden   i   fokus.  Studerende  kan  vælge  vidt  og   bredt   mellem   en   række   fag   i   både   ind-   og   udland,   og   som   antropologistuderende   har   vi   frit   valg  såfremt,  vi  ikke  vælger  hverken   psykologi   eller   sociologi   –   disse   fag   er   for   nært   beslægtede   med   antropologien.  Denne  udsigt  vækker   fornyet  bekymring  og  frustration,  og   vi   frygter,   at   tilvalgsfaget   blot   vil   bidrage   til   en   øget   udvanding   af   vores   antropologiske   kernefaglighed.   "ʺI  dag  er  det  umuligt   at   tage   sig   en   rent   antropologisk   uddannelse.   Det   hele   skal   være   tværfagligt.   Men   problemet   er,   at   tværfaglighed   ingen   mening   giver,   hvis   det  oprindelige  fag  slet  ikke  er  på  plads.   Når   bunden mangler.”,   sådan   siger   den   kontroverselle   antropolog   Dennis   Nørmark,   der   i   kraft   af   sin   antropologiske   selvtillid   ofte   får   spalteplads  i  medierne.  Spørgsmålet   er,  hvorvidt  vi  ender  med  at  besidde   en   faglig   selvtillid   tillige   med   Nørmarks,   eller   om   vi   blot   ender   som   forvirrede   kandidater.   Vi   frygter  for  sidstnævnte.   Hvad  gør  vi  så? Hvordan   bevæger   vi   os   fra   forvirring   og   frustration   til   styrket   kernefaglighed?   For   at   være   i   stand  

til at   forsvare   sin   faglighed   offentligt,  kræver  det  en  stærk  faglig   bevidsthed   og   følelsen   af   et   solidt   grundlag.   Kernefagligheden   er   på   sin   vis   ens   identitet   og   ståsted,   og   det   kan  som  omtalt  være   vanskeligt   at   samarbejde   med   andre,   før   man   har  sit  eget  fundament  på  plads.  Det   er   med   andre   ord   nødvendigt   at   kende  grænserne  for  sit  eget  fag,  før   du   kan   indgå   i   et   konstruktivt   samarbejde. En  artikel  i  Information  beskriver  to   forskellige   måder   at   lære   på   –   henholdsvis   et   overflade-   og   et   dybdelæringsniveau.   Dybdelæring   dækker   over   den   studerendes   evne   til   at   tænke   kritisk   og   udvikle   en   selvstændig   forståelse   for   emnet.   Vi   mener,  at  det  er  vigtigt  at  styrke  den   dybdegående   læring.   Endvidere   er   motivation   en   afgørende   faktor,   og   højere  forventninger  samt  kreativitet   fra   undervisernes   vil   ofte   blive   belønnet  med  en  øget  indsats  fra  de   studerende.   For   motivationen   mangler   ikke   blandt   de   studerende   på   antropologi   –   her   er   valget   af   antropologien   taget   på   baggrund   af   interesse.   Imidlertid   kan   denne   motivation   være   overskygget   af   faglig   frustration   grundet   manglende   fordybelse   og   tid   til   kernefaglighed.     Tværfagligheden   kommer   ikke   af   sig   selv   blot   fordi,   folk   sæ es   sammen. Vi   kunne   således   ønske   for   fremtiden,   at   kernefagligeden   bliver   styrket   for   herigennem   at   sikre   et   solidt  tværfagligt  grundlag.  


- 37 // GRÅZONE

There and Back Again Tanker og savn før feltarbejdet. Har du overvejet, hvor hårdt et feltarbejde kan være? Man er isoleret fra familie, venner og kæreste og hele ens sociale liv i Danmark må sættes på pause. Der ligger meget mere i feltarbejdet end kun det teoretiske og bureaukratiske. Det følelsesmæssige kan trods mange måneders forberedelse være både overvældende og overraskende. I forbindelse med et feltarbejde i Sibirien, bliver nogle af disse følelser behandlet i denne artikel.

Feltforberedelse Tobias (Bille) Lybech Bojesen 9. semester Skæg i Sibirien Jeg ser undersøgende på mig selv, mens saksen fjerner fuldskægget på mine kinder. Badeværelset omkring mig er tomt. De sidste ting i lejligheden skal med mig af sted. Der er en uge til afgang, men nu fjerner jeg skægget, som jeg har fået at vide ikke er rart at bære i 30 graders frost i Sibirien. Kondensen fra min ånde vil sætte sig som is i hårene og kan give frostskader i ansigtet. Det har jeg ikke lyst til. Det er ikke så koldt endnu, når jeg ankommer til Petro-

pavlovsk i Kamchatka, men nu gør jeg det altså. I Petropavlovsk skal jeg have fat på de sparsomme billetter, der skal bringe mig til de nordligere landsbyer med helikopter. Jeg skal undersøge, hvordan unge mennesker forholder sig til at leve i isolerede landsbyer, og hvordan muligheder og håb for fremtiden kolliderer, mens fremtid bliver nutid. Jeg har læst ufattelige mængder af litteratur og forsøgt at sætte det hele ind i en større teoretisk ramme. Temaerne er migration, håb, flow i forhold til begivenheder og hverdag samt det overordnede tema tid. Det har været krævende på en helt anden måde end det feltarbejde, der nu skal give empiri til mine tanker. Der kunne

Foto: Hey Paul, http://www.flickr.com/photos/10775233@N00

gøres spændende antropologi om forskningsprojektbeskrivelser og de håb, der ligger i planlægningsprocessen. Den frustration, der ligger i at forberede sig praktisk og teoretisk på de problemer og forhold, man potentielt kan støde ind i som antropolog i felten, ligger fjernt fra de følelsesmæssige tæsk, jeg tager nu. At vente på bureaukratiet i forbindelse med ansøgninger og tilladelser er pludseligt voldsomt trivielt i forhold til at sætte sin sociale tilværelse på pause og kaste sig ud i noget, man ikke helt kan forberede sig på. Felten og kærligheden Derfor handler det lige nu om at holde mig beskæftiget, også fordi Maria allerede er taget på feltarbejde i Brasilien for en uge siden, og det brænder i hele kroppen, fordi jeg savner hende. Jeg kommer hjem igen om 3 måneder, men hun er først hjemme igen til jul. Mine øjne ser sløve ud i spejlet, og det hvide afløses af små røde blodsprængninger og får mig næsten til at se syg ud. Jeg har ikke sovet rigtigt siden jeg spiste en is med hende ved skinnerne under Bruuns galleri. Solen varmede for første gang i lang tid, og først da toget kom, gik vi ind i mørket på den overdækkede perron. Jeg fortalte Maria, at jeg elsker hende, mens hun stod i døren til toget, og at jeg kommer til at savne hende mere for


GRÅZONE // 38 -

Foto: YM GUILLAUME, http://www.fotopedia.com/users/yvsmryves hvert minut, indtil jeg ser hende igen. Alt bliver okay, lover jeg, og jeg smilede, mens jeg sagde, at jeg aldrig før har glædet mig så meget til jul. Hendes underlæbe dirrede ukontrolleret og tårerne løb ned

At vente på bureaukratiet i forbindelse med ansøgninger og tilladelser er pludseligt voldsomt trivielt i forhold til at sætte sin sociale tilværelse på pause og kaste sig ud i noget, man ikke helt kan forberede sig på. over næsen på hende. Jeg kyssede hende. Og igen. Jeg græd ikke før dørene lukkede og toget kørte væk, men da stod jeg helt alene tilbage omgivet af mennesker og hulkede højt. Et par ved siden af mig kiggede mig begge lige i øjnene, og jeg stirrede tomt tilbage gennem min mur af saltvand. Jeg forlod banegården langsomt og slæbende og satte mig

udenfor på en bænk. Jeg havde lyst til at ringe til hende og sige, at jeg ville med eller i det mindste ville tage med hende til Hamburg og sætte hende på flyet, men jeg gjorde det ikke. Jeg kan mærke, min hjerne leger med min krop, da det giver et kraftigt stød i maven. Det gør fysisk ondt og snottet begynder at løbe igen. Jeg tørrer mig i ansigtet med mit ærme og tager min telefon op af lommen. Jeg finder mine forældres nummer og trykker for at ringe op. Telefonen når ikke at ringe op, før jeg afbryder igen. De er ikke hjemme, de er på ferie i Europa et sted, og det ved jeg egentlig godt. Jeg ringer til Jakob i stedet og spørger, om vi skal se en film. Hos ham bor også to af mine andre gode venner, og de har skiftedes til at holde mig ved selskab om aftenerne, siden jeg blev alene i en stor tom lejlighed. Alting er pakket ned, mens vi er væk, og vi er i praksis flyttet ud af lejligheden. Det var en dårlig ide at lade hende tage før af sted, for nu føler jeg mig forladt herhjemme, mere end jeg føler mig på vej af sted. Hun har ikke mulighed for at kontakte mig den første uge, og derefter forsvin-

der jeg ud i vildmarken. Tre måneder uden kontakt.

Det er netop, fordi vi antropologer også er mennesker, at antropologien er så spændende. Den menneskelige antropolog I vasken foran ligger et par måneders skægvækst og bunker sig op. Jeg smider det i toilettet og kigger igen i spejlet. Jeg ser et par år yngre ud uden skægget, og da jeg bagefter tænder for bruseren og træder ind under vandet, mens det langsomt bliver varmt, føles det hele meget lettere igen. Det kommer lidt i bølger, og så længe jeg er i gang med noget og sammen med nogen, holder jeg savnet til Maria og spændingen for mit livs tur på afstand. Det er netop, fordi vi antropologer også er mennesker, at antropologien er så spændende. Vi ses på den anden side .


VEND BLADET


Leder

Den ho e  redaktion

Hvid er   resultatet,   når   alle   farver   sammenføjes   i   lysspektret.   Hvid   er   udgangspunktet,   når   du   sidder   foran  et  ubeskrevet  lærred.  De e  aspekt  af  tvetydighed   eller  siamesisk  antonymi  –  tilstedeværelse  og  fravær  på   samme   gang,   er   sigende   for   farvens   tematiske   behandling   i   bladet.   På   den   ene   side   opfa er   vi   hvid   som   hvid,   i   det   de   røde,   grønne   og   blå   afsnit   af   farvespektret   ”overlapper”.   I   det   tilfælde   kan   vi   neurologisk   ikke   skelne   de   mange   nuancer   fra   hinanden,   hvorfor   vores   hjerne   selekterer   og   går   i   ”hvid”.   Det   kan   næsten   sammenlignes   med,   at   hjernen   foretager   det   hvide   snit   på   sig   selv,   for   at   besky e   sig   mod  en  overflod  af  nuancer,  den  ikke  kan  rumme.  Hvid   er   da   i   en   eller   forstand:   Antropocentrisk;   det   er   mennesket   og   dets   tolkning   -   omend   det   sker   neurologisk   ufrivilligt   -   der   er   i   centrum.   Anderledes   forholder   det   sig   med   det   tomme   lærred,   der   kan   antænde   en   antropofobisk   (menneskefrygt)   reaktion  hos  beskueren,  da  det  måske  genkender  mødet   med   intetheden   på   et   eksistentielt   plan.   Det   bliver   midlertidigt   bange   for   sig   selv   og   andre   –   dvs.   for   sin   væren  til  som  menneske,  grundet  erkendelsen  af,  at  dets   sind  i  sin  mest  dekonstruerede  form  er  ganske  blankt.  Er   det   sandt,   ’driver   frygten   værket’   bogstaveligt   talt,   når   vi   giver   os   til   at   udfylde   og   beskrive   det   hvide   blad   –   tabula   rasa,   der   i   led   med   denne   tanke   handler   om   overlevelse,   fortrængning,   skønhed   og   skabelse.   Altså   er   hvid   vores   neurologiske   redning   i   én   sammenhæng   og   vores   incitament   til   at   skabe   i   en   anden.  De e  tilsyneladende  paradoks  og  mind  fuck  er  én   fortolkning,  og  tegner  et  godt  billede  af,  hvordan  vi  har   villet   behandle   emnet.   Vi   vil   gerne   provokere   (mild   form   af   at   vække   angst)   og   vi   vil   gerne   undersøge,   hvordan  hvid  har  forgrenet  sig  som  fortolkningsunivers   (vild  form  for  semantisk  rumrejse).  Bon  voyage!  

Petra K.  Jensen Redaktør

Cecilie Bresson

Camilla B.  Laursen

Redaktør, skribent  &  layout

Skribent &  korrektur

Christine A.  Svop

Mie L.  Nielsen

Skribent &  korrektur

Skribent

Lisbeth Burich

Stine H.  Nielsen

Skribent, korrektur  &  kagebager

Skribent &  korrektur

Rie D.  Jespersen

Katrine Sørensen

Skribent &  korrektur

Layout

Charlo e Heikendorf

Naja M.  Hjortshøj

Skribent &  layout

Skribent &  korrektur


Indhold

17

Christina i  Ghana

Christina

21

TEMA: HVID

GHANA

GÆT ET  BRYLLUPSRITUAL Hvor  meget  ved  du  egentlig  om  bryllupper?  

Cecilie Bresson

03

HVID I  VIETNAM Hvordan  opfa es  den  hvide  farve  i  lande,  hvor   befolkningen  ikke  er  vant  til  at  se  den  i  det  virkelige  liv?  

23

Mellemrum, midlertidighed  og  muligheder  

Cecil M.  S.  Pallesen  

Camilla B.  Laursen  

05

25

PÅ EVENTYR  I  EXETER Lisbeth  Burich

26

-

Post-postmoderne reflaktioner  over  et  feltarbejde  

Tror du  på  spøgelser?

Charlo e Heikendorf

SIDE 9  VILD

10

JEG TALER  OM  ELLER  NÆR  VED  EN  ANDEN

VOXPOP Rie D.  Jespersen  

09

DET BEDSTE   Christine  A.  Svop

Et positivt  syn  på  et  udvekslingsophold

07

ET MINTGRØNT  HUS  

29

KEND DIN  UNDERVISER

30

HVID CHOKOLADEDRØM

OLD OLE:  LYSETS  VEJ

Lisbeth Burich

Der er  ugler  i  mosen

31

Ole  Høiris

HVID HAT  MED  FJER   Poul  L.  Damgaard  

-

13

14

DIGT Thomass R.  Petersen

GRÅZONE

TABULA RASA

33

NYT FRA  FAGLEDEREN Ole  Høiris

15

AFRIKANSK STAR  QUALITY Jeg  er  ikke  Madonna  men  jeg  har  rejst  i  Afrika

35

GIV DIG  TID  TIL  FELTFORBEREDELSE Der  er  mange  ting,  man  skal  have  styr  på,  før  et  feltarbejde

Vibeke Chistoffersen  

Tobias L.  Bojesen  

16

FILMANMELDELSE

37

White Chicks

Thomas Rørby  Petersen  

Cecilie Bresson

 

INFORMANTEN



Studiebladet på   antropologi

Hvid forside Fotograf:  Lucas  Adler  Hyldebrandt Model:  Bjørn  Jespersen  

Lavet for  og  af   antropologistuderende   ved  Aarhus  Universitet

Sort forside Fotograf:  Lucas  Adler  Hyldebrandt Model:  Josephine  Holm  Bach  

Institut for Kultur  &  Samfund

DIGT

Trykkeri Fællestrykkeri  for  sundhedsvidenskab   og  humaniora Opslag 300  eksemplarer Website www.studiebladetinformanten.wordpress.com


03 // TEMA : HVID

Hvid i Vietnam Hvor stor en rolle spiller hudfarve? Og hvordan opfattes den hvide farve i lande, hvor befolkningen ikke er vant til at se den i det virkelige liv? Denne fortællende, men ikke desto mindre faktuelle artikel, er baseret på mine oplevelser og erfaringer med det at være hvid på mit volontørophold for Mellemfolkeligt Samvirke i Vũng Liêm, Vietnam, i foråret 2012.

Rejseartikel Camilla B. Laursen 1. semester

”Helloo, wha’s   yo’r   name?”,   råber   vietnameseren efter danskeren, da hun cykler gennem byen for første gang. Han har aldrig set et hvidt menneske før, og benytter derfor lejligheden til at få afprøvet nogle af de engelske gloser, han har lært i skolen. Danskeren har aldrig fået så meget opmærksomhed før og hilser smilende tilbage, hvilket udløser en tydelig fnisen blandt de vietnamesiske teenagere på fortovscafeen. Kvinderne på markedet er lige så

har seks tæer på den ene fod – en eftervirkning af krigen og spredningen af Agent Orange, som også har sat sit præg på denne lille del af Vietnam. Hun   rækker   pludselig   ar-­‐‑ men  ud  og  trykker  hårdt  sin  pegefin-­‐‑ ger   ned   i   danskerens   vinterhvide   arm.  ”  Đẹp”,  siger  hun  og  griner,  så   hele det halvrådne tandsæt blottes under den vietnamesiske stråhat. Danskeren kigger spørgende på hende, indtil tolken endelig oversætter: ”the  woman  says  you  are  beautiful”.   Her på markedet virker fjendtligheden over for den nation, hvis soldater for under 50 år siden hærgede byen, til at være fortrængt, og de lokales nysgerrighed over for - og fascination af det hvide menneske er overvældende. En ting er at se et hvidt menneske på tv, men der er

ikke mange i landsbyen, som har prøvet at stå ansigt til ansigt med et i virkeligheden. På æresrunde Komplimenterne følger danskeren som ved magnetisk tiltrækning, idet hun cykler rundt til skolerne på landet. Inden hun i næste uge begynder at arbejde der, skal hun aflægge dem alle et besøg og hilse på rektorer, lærere og enkelte klasser. Da hun på sine cykelture passerer de små huse, som er lavet af siv og blikplader, står de vietnamesiske familier og kigger ud af sprækkerne i de forhæng, som udgør indgangene til deres hjem. Et forældrepar tager mod til sig, og da danskeren næsten er forbi huset, råber de et kort og entusiastisk ”hello!”. Herefter   skubber   de   deres  

”YELLOW”, råber han, hvorefter børnene gentager som et ekko:  ”HELLOW”   forbløffede over danskerens tilstedeværelse i den lille landsby i Mekongdeltaet. De har ikke set en som hende   siden   det,   de   selv   kalder   ”The   American   War”.   ”Er   hun   amerika-­‐‑ ner?”,   spørger   kvinderne   nysgerrigt   danskerens   tolk.   ”Nej,   hun   er   fra   Danmark”,  svarer  tolken.  En  af  kvin-­‐‑ derne, en midaldrende frugtsælger,

Evt. billede beskrivelse


TEMA : HVID // 04 -

lille 3-4-årige dreng ud gennem forhænget, så han kan se det hvide menneske, som ruller forbi i den bagende middagssol. Begejstringen er lige så stor, da danskeren ankommer til skolerne. På hver skole trykker hun rektorens hånd, siger  ”xin  chào,  tôi  tên  là  Lan,   tôi  Đan  Mạch”  (”hej,  jeg  hedder  Lan,   jeg  er  fra  Danmark”  – Lan er hendes nye, vietnamesiske navn). Hun smiler om kap med rektoren og lærerstanden, som overhælder hende med komplimenter og iste, alt imens sveden driver ned ad hendes ryg. Herefter kommer hun på ”æresrunde”   til   de   forskellige   klas-­‐‑ ser, som er fulde af nysgerrige og jublende børn. Her prøver rektoren at lære sine elever et engelsk ord for danskerens   hårfarve:   ”YELLOW”,   råber han, hvorefter børnene gentager   som   et   ekko:   ”HELLOW”.   Alle   svarer i kor. Undtagen den lille pige, som har siddet og grædt i et hjørne, lige siden hun fik øje på det hvide menneske ved siden af rektoren. Invitationer, bebrejdelser og ”whitening  lotion” I ugerne efter danskerens ankomst bliver hun inviteret til et utal af arrangementer, får mad og gaver fra et utal af vietnamesere, og får et utal af rabatter på markedet. Befolkningen vil gerne have, at hun føler sig velkommen og viser stolte deres familier, traditioner og hverdagsliv frem.

Danskeren bliver endda inviteret til middag hos en vietnamesisk kvinde, som mener, at hendes besøg har en metafysisk betydning. Med store øjne fortæller kvinden, at hun så sin afdøde søn for sig, første gang hun mødte danskeren.

Med store øjne fortæller kvinden, at hun så sin afdøde søn for sig, første gang hun mødte danskeren På markedet kommunikerer danskeren med sælgerne med tegn, fagter og et par vietnamesiske gloser: I det ene øjeblik i forsøget på at forklare, at hun ikke kan tage imod tilbuddet om at gifte sig med æggesælgerens søn, og i det næste i forsøget på at sige pænt nej tak til den strøm af mundbind/ansigtsmasker, hatte, strikhandsker, langærmede hættetrøjer, og nylonstrømper designede til klipklappere, som hun bliver foreslået at købe som værn mod solen. Sveden pibler frem på hendes pande alene ved tanken om at skulle cykle rundt i 35-40 graders varme i vestligt inspireret vintertøj – så meget skal man vel ikke kæmpe for at holde sig bleg? Da danskeren roser vietnamesernes hudfarve, peger de

hovedrystende på hendes arm, og signalerer til hende, at hun bruger sin hat for lidt. I en hastigt flydende ordstrøm bebrejder den ene af de vietnamesiske kvinder tolken, at danskeren snart ligner en af de fattige arbejdere i rismarken. Da danskeren spørger efter solcreme, går kvinden ivrigt om bag bunkerne af varer i hendes markedsbod og låser en hvid flaske   ud   af   værdiskabet.   ”+   WHITENING”,   står   der   med   store   bogstaver på flasken. Vietnameserens geisha-lignende ansigtskulør vidner om, at hun selv bruger en del af  dette  ”vidundermiddel”.  Danske-­‐‑ ren kigger skeptisk på flasken og spørger, om der ikke findes en forebyggende solcreme uden ”whitening”,   men   her   ryster   vietna-­‐‑ meseren uforstående på hovedet. Hun vil gerne tilbyde det bedste til sin gæst: denne person, som på en gang er fremmed og anderledes, og som på samme tid ligner de idoler, hun følger på tv. Danskeren kigger på sin endnu lyse håndflade. Er det kun denne hvide farve, som har skaffet hende star quality i Vietnam, og er det derfor, hun er blevet modtaget så godt i den sydvietnamesiske landsby? Eller ville vietnameserne på grund af deres kulturelle tradition for at møde fremmede med åbenhed, høflighed og gavmildhed have modtaget hende på samme måde, uafhængigt af hendes hudfarve? 


05

// TEMA: HVID

På eventyr i Exeter Sagen er risengrød land - med de positive briller på.

Artikel Lisbeth Burich 7. semester Jeg har aldrig i mit liv følt mig så varmt modtaget. Da jeg går ind ad døren til mit nye hjem James Owen Court i Exeter, når jeg knapt at gå ind på mit værelse og lukke døren efter mig, før jeg hører trippende fødder og et forsigtigt bank-bank-bank på døren. Jeg åbner og der står en lille pige (ikke mere end 1,55 m), som med store armbevægelser og smil byder mig velkommen i lejligheden og derefter hiver mig med ind i køkkenet. Her sidder mine andre nye bofæller. det ellers ned med spørgsmål. ”Hvor kommer du fra?”, ”Er du sulten?? Her, tag noget af min mad”, ”Skal vi hjælpe dig med noget?”, ”Hvor ligger Danmark?”, ”Taler du hollandsk?” osv. osv. Og jeg som frygtede, at jeg bare ville blive ignoreret af mine

nye bofæller. Det her er næsten for semesteret ud. Jeg bliver inviteret til og inddraget i alt, hvad mine bofæller går og laver. Til alle festerne. Selvom jeg ofte takker nej til tilbuddene, giver mine bofæller ikke op – de bliver stædigt ved med at ville have mig med til alting. Det kan jeg godt li’. Pubkultur Køkkenet ligner stadig et bombet lokum, men utroligt nok så vænner jeg mig efterhånden til det. Jeg ser ikke rodet og madresterne. Jeg ser kun den lille rene plet, som jeg arbejder ved. Jeg begynder at lave mad, også til mine bofæller, som elsker det, de kan nemlig ikke selv lave mad. De lever af takeaway og billige færdigretter fra fryseren. Jeg laver risengrød bofæller tigger og be’r. Jeg har aldrig lavet så meget risengrød som nu. De er meget billigt. Englænderne har en pub- og cafékultur, som man må se langt efter derhjemme. Englænderne

Jeg begynder at lave mad, også til mine bofæller, som elsker det, de kan nemlig ikke selv lave mad går i det hele taget mere ud end danskerne – i stedet for at invitere venner hjem til sig selv, mødes man på pubben. Det gør det nemmere at mødes spontant. I starten havde jeg et lager af rugkommentarer fra mine bofæller),

Foto: Lisbeth Burich


TEMA: HVID // 06

Foto: Lisbeth Burich men efterhånden går jeg native på madfronten. Jeg lever af bacon, hvidt toastbrød, pommes frites, stærk sort the, scones og cider – og jeg elsker det. Den engelske diæt er bizar, men ekstremt vanedannende. Også på andre fronter tilpasser jeg mig den nye kultur. Når jeg går rundt omkring i Exeters gader slynger jeg sorry! og excuse me! til højre og til venstre, som om jeg havde tics. Og hjemme i lejligheden begynder jeg så småt at føle mig hjemme i jargonen. maden er for skanky til at kunne spises, og om hvor vi skal prelashe i aften. mig: Lizzie, I tend to forget that you’re not English. Det er nok det vildeste kompliment jeg nogensinde har fået. Et enestående aspekt af engelsk universitetskultur er de mange societies man kan melde sig ind i. Det er studenterforeninger, som breder sig over alle interesseområder fra fagområder

Det forhadte Shakespearekursus viser sig at være en fornøjelse, alene på grund af under-visningens høje kvalitet

chokolade. Der er over 100 foreninger, altså noget for enhver smag. Jeg er der til arrangementer for den ene eller anden forening om aftenen og i weekenderne. Gennem disse foreninger møder jeg mange nye mennesker, og inden jeg ser mig om, har jeg fået et stort netværk af både engelske og internationale venner, som jeg stadig er i kontakt med. Dagligdagen på universitetet bliver en kæmpe øjenåbner for, hvordan undervisning også kan afvikles. Vi bliver undervist i hold på cirka ti studerende, der sidder om et rundt bord med underviseren som tovholder på diskussionen. Og så diskuterer vi ellers. Der bliver ping-pong’et mellem de studerende og ikke bare mellem de studerende og underviseren. Det føles mere frit og uformelt sammenlignet med den undervisning, jeg kender hjemmefra. Det forhadte Shakespeare-kursus viser sig at være en fornøjelse, alene på grund af undervisningens høje kvalitet. Og i forbindelse med kurset arrangeres der en tur til Stratford-upon-Avon for at se Royal Shakespeare Company’s opsætning af ”Trold kan tæmmes”. En oplevelse for livet, som Så kom dog afsted Og nu, hvor sommeren er gået på hæld, og jeg sidder ved tastaturet i en salig nostalgisk rus, sender jeg en kærlig tanke til biografoperatøren, som forvissede mig om, at det hele nok skulle blive ok. At det skulle blive gik som forventet – i stedet gik det over al forventning. Det lyder måske nok banalt, men set i bakspejlet tror jeg, at det, der

Så gør det dog! Og gør det med et åbent sind

gør et godt udvekslingsophold, er at holde øjne og ører åbne og tage imod det, der kommer. At se muligheder i stedet for begrænsninger. Og til jer, der går med en lille drøm i maven om at tage på udveksling, kan jeg bare sige: Så gør det dog! Og gør det med et åbent sind. For lige meget hvordan det udarter sig, skal det nok blive splendid.

indfødte termer indsamlet af mig selv under uautoriseret feltarbejde blandt engelske studerende: skanky = halvfordærvet (mad) manky = halvfordærvet (mad) chunder = kaste op prelashing = forfeste doing an alcohol run = ritualiseret alkoholindkøb umiddelbart op til festen, en del af forfesten alright? = hva’ så?/ hvordan går det?


07 // TEMA : HVID

Voxpop

Tror du på spøgelser? Rie D. Jespersen 5. semester

Som antropologistuderende kan man næsten ikke undgå at have hørt rygter om spøgelser på Moesgaard. Er det Evans-Pritchard, der spøger i sit gamle gæsteværelse? Eller var det noget med en røver, der ville giftes med herremandens datter? Rammerne passer i hvert fald perfekt til spøgelseshistorier. Men hvad siger de studerende? Tror de på spøgelser eller er det det pure opspind? Og har de nogensinde set et spøgelse?

Simon, antropologistuderende.

Kristina, antropologistuderende.

Tror du på spøgelser? Nej. Hvorfor ikke? Fordi jeg er et meget rationelt menneske, og det giver ingen mening at der findes spøgelser. Har du aldrig oplevet noget der var uforklarligt? Nej, ikke uforklarligt, så er det bare fordi jeg ikke har vidst, hvad det var der skete. Nej, ikke sådan noget overnaturligt noget.

Tror du på spøgelser? Det gør jeg i hvert fald. Har du nogensinde oplevet et eller andet uforklarligt? Ja, jeg har flere gange set en ånd, så det tror jeg helt bestemt på. Synes du spøgelser er uhyggelige? Nej, overhovedet ikke, det er slet ikke ligesom i filmene, på nogen som helst måde. Det er ikke hvor de ligner zombier og kommer og siger bøh, det er slet ikke på den måde. De har en meget beroligende energi omkring sig, så du ikke er i tvivl om, at det er en ånd, og ikke et menneske.


TEMA : HVID // 08 -

Lasse, antropologistuderende.

Sara, antropologistuderende.

Tror du på spøgelser? Nej, det gør jeg ikke. Hvorfor ikke? Jeg har aldrig nogensinde oplevet hverken et godt argument for, at der skulle være det, eller diverse YouTube-klip, der ellers viser spøgelser, og jeg ved ikke hvad. Der er aldrig nogen af dem, der har overbevist mig, og jeg har heller aldrig været ude for noget, jeg synes har overbevist mig om, at der var spøgelser. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle tro på spøgelser. Jeg kender heller ikke nogen, der gør det, tror jeg. Måske gør jeg, men der er ikke nogen, der har snakket med mig om det. Så der er ikke engang nogen der har prøvet at overbevise mig om det.

Tror du på spøgelser? Hm… jeg  ved  ikke.  Jeg  kan  i  hvert  fald  godt  lide   spøgelseshistorier. Jeg er ikke sikker på jeg tror på spøgelser  sådan  som…  Nej  det  tror  jeg  ikke  jeg   gør. Men jeg tror da på, at der er et eller andet, og jeg tror godt på at folk måske kan gå igen, men det er heller ikke helt min forståelse af spøgelser. Spøgelser er uhyggelige, og det synes jeg ikke nødvendigvis folk der går igen er. Har du nogensinde oplevet et spøgelse eller noget uforklarligt? Ja, det har jeg, men efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet i tvivl om det er noget jeg husker forkert fra min barndom. Men det er det, jeg mener med, at jeg godt tror folk kan gå igen, for det er det, jeg tror jeg har oplevet i min barndom, men jeg er bare i tvivl om det er noget jeg husker forkert. 


09

// TEMA: HVID

Tour de Moesgaard 2012


TEMA: HVID //

Lysets vej menneskets uendelige fremskridt

Ugler i Mosen Ole Høiris, docent “Old Ole” og fandt på, at alle mennesker havde en fælles oprindelse, og at barbarerne var repræsentanter for denne oprindelse. Barbarerne leve-de ifølge Thukydid, som grækerne engang havde gjort. Denne idé blev udfoldet mente, at mennesket udviklede sig via erfaringen. I de første tider vandrede menneske-ne rundt og levede af planter, stort set som dyrene. Så udviklede mennesket former for ly, og fødetilberedning, og truslen fra de vilde dyr førte menneskene sammen i grupper, hvad der førte til sprogets Beherskelsen af ilden førte til udviklingen af metallurgi og minedrift, hvad der igen medførte udvikling af nye redskaber til krig, agerbrug og vævning. Til sidst udviklede mennes-

ifere områder. Udviklingshjælp er else. Forskelle i udviklingsniveau skulle også forklares. I de Hippokratiske skrifter fra midten af 300-tallet f.v.t. blev det fastslået, at størrelsen af den årlige klimavariation var ligefrem proportional med kvalite-ten af mandens sæd, hvad der igen bestemte menneskenes udviklingspotentiale. Også Aristoteles brugte klimaet til at forklare forskellene. For ham var folk i de kolde og de varme områder udviklingsmæssigt handikappede på forskellig vis, mens folk i midten havde alle fordelene. Derfor nåede midterområde, som for Aristoteles var Athen. Senere placerede Vitruv Rom i denne midte, og i oplysningstiden blev samme model brugt til at placere Frankrig som midten. Vi her i Danmark har aldrig været midte, men til gengæld har gode folk som Paulus Diocanus i 700-tallet og Johannes V. Jensen i første halvdel af det 20. århundrede vist, at vi ved at leve her i Norden får et enormt ud-

og musik. Hvad Demokrit formulerede i tid, en center-periferi model. For Herodot var afstanden fra Grækenland ligefrem proportional med lav placering i udviklingen. Længst væk levede nomaderne. Inden for nomaderne levede agerbrugerne, og inderst og øverst kom den græ-ske bystat. Fra den mørke dyriske eksistens kæmpede mennesket sig med hånd og ånd op gennem den udvikling, der realiserede det menneskelige potentiale. Og fra de græske bystater kunne udviklingen så hjælpes frem i de per-

Illustration: Thomas Petersen

først realisere, når vi kommer under sydligere himmel-strøg. Ja, faktisk er derne, der har skabt menneskehedens udvikling. Blandt grækernes barbarer var romerne, og det kunne ikke undgå at gøre romerne sure, da de nu sad på verdensmagten. Derfor vendte de op og ned på udviklingen og placerede sig selv øverst med den ver-denshistoriske opgave at sprede det romerske til alle mennesker.

Lysets genkomst i oplysningstiden

De kristne havde ikke nogen cyklisk verdenshistoriske opgave at tilføre alle mennesker de romerske dyder, således så de kristne det som deres opgave at tilføre alle mennesker frelsen. Den kristne middelalder var en sortseerperiode, så først med oplysningstiden kommer optimismen rigtig tilbage. Nu er livets mening ikke at forberede sig til evigheden, men at søge lykken i livet. Oplysningstidens udvikling skulle nu fra ende til anden være verdslig. Derfor skulle der skabes en verdslig begyndelse i form af det rent dyriske menneske, vildskaben. Det dyriske, og det vil sige det rent instinktive menneske, var et menneske i fuld overensstemmelse med sin natur; en slags verdslig sjæl. I det følgende ser vi så på den tænkning, hvor denne natur nok var naturlig, men også rå, brutal og dyrisk. Den ædle vilde var jo udgangspunkt for naturlighedens forfald. Fornuften blev nu det middel, der skulle få det dyriske menneske til at suspendere de negative sider af sin natur. Oplysningstidens evolution

10


11

// TEMA: HVID Modernitetens optimistiske evolution

var slet og ret fornuftens fortrĂŚngning af instinkterne og dermed dens civilisering af mennesket. Fornuftens hvordan skulle man holde de ins-

overvinde naturen.

sammen? Bedste og mest almindelige -

Med evolutionen kunne alle samfund dig viste menneskehedens udvikling. -

lineĂŚre udvikling gik i store trĂŚk -

dom og sikkerhed. Hermed tog mennesket det store skridt fra ren natur til -

-

-

-

og dyrehold til samtidens handeluden at mennesket tilsyneladende uoverensstemmelse med vor natur.

strakte og kvinden kun det naturlige

-

var lig med forskel i udviklingsniveau og dermed i tid. Og hermed var de-

Anarki stod i vejen for udvikling

stod direkte over for eksistenskam-

-


TEMA: HVID //

Lykken og foreningen med den menneskelige natur fristeder, hvor modernitetens

kvinde nok kan forsørge sig selv, men aldrig en familie. Kun på ét område var kvinderne ifølge den marxistiske forskning omkring 1900 foran. Kvinderne var nemlig allerede under kapitalismen blevet monogame. Det ville mændene først blive under kommunismen.

optimistisk forlød fra den amerikan-

Den endelige lykke

fristeder, hvor modernitetens roller

Modernitetens evolutionisme var insamler-samfundene, var neger-ingen af moderniteten – ingen stat, ingen økonomi, ingen skrift, ingen klasser osv. – hvorfor moderniteten kunne fremstilles som enden på udviklinmuleret forskellige afslutninger med Marx’ kommunisme og klassesamfundets ophævelse på den ene side og Spencers liberalisme og den totale Begge var modernitetens ultimative tusindårsrige, og begge var paradisiske på den måde, at alle kunne få alt, hvad de ønskede, fordi de kun ønskede, hvad de kunne få. kun begærets op-hør, der kan give afslutning dog blevet mere beskeden med det parlamentariske demokrati og den kapitalistiske markedsøkonomi som de centrale faktorer, som det i slutningen af det 20. århundrede så

os – måske fordi dens krav er i uoverensstemmelse med menneskets na-

sig selv. Vi har set det med forskel-

naturen eller til ferielandet. Men også inden for antropologien har vi skabt et fristed for modernitetens disciplinerende rollespil. Vi fremstiller nu sivt, kreativt osv. individ, hvis ord og gøren i en socio-materiel verden vi kan isolere fra den grumme moderskulle inddrage begærets destruktive økonomi. Og samtidig kan denne eksistensen af en menneskelig natur afvises.

Diaconus, Paulus ca. 780-800: Historia Langobadorum. Duchet, Michéle. 1971. Anthropologie et histoire au siècle des lumières. Paris. Fukuyama, Francis. 1992. The End of History and the Last Man. New York. Herodot. 1979. Historie. København. Høiris, Ole. 2010. Antropologiens idéhistorie. 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede. Aarhus Universitetsforlag. Kraft, Jens. 1660. Kort Fortælling af de vilde Folks fornemmeste Indretninger, Skikke og Meninger, til Oplysning af det menneskeliges Oprindelse og Fremgang i Almindelighed. Starcke, Carl N. 1976. The Primitive Family in its Origin and Development. Chicago.

12


13 // TEMA : HVID

Lyset balancerer Sagte På  spidsen  af  en  nål over  hovedet  af  Mennesker Det  ligner  et skildpaddeskjold  der  står  op men  helt  glat  og  uden  åbninger og  næsten  halvt  så  stort  som  os og  utroligt  smukt En  konstant  bølge står  mellem  os en  umulig  sitren Vores  nerveender  kæler  med  hinanden i  en  febrilsk,  men  kærlig  rytme Skildpaddeskjoldet  er  lys,  men  også  organisk som  et  væsen Der  mumler  uden  mæle Overalt  hvor  vi  færdes er  det  med  os Det  oplyser  verden  for  os hver  især Uden  det,  er  vi  fortabte Som  dagene  går,  er  der  mindre  tilbage En  dag,  er  der  ikke  mere Lyset  slukker og  vi  stopper Sådan  kan  det  gå

Thomas Rørby  Petersen


TABULA RASA // - 14 -


15 // TEMA : HVID

Afrikansk Star Quality Jeg er hverken Justin Bieber eller Madonna, men jeg har rejst i Afrika, og jeg forestiller mig, at der ikke  er  den  store  forskel:  ”You  are  so  beautiful”,  ”I  love  you”,  ”Can  I  have  your  picture?”.   Folk, der vender sig, når man går forbi, og samler sig i flokke for at kigge, når man køber en mango  på  markedet.  Beundringen  vil  ingen  ende  tage,  og  det  er  jo  egentlig  ikke  så  tosset  endda…

Rejseartikel Vibeke Christoffersen 7. semester Et hav  af  NGO’er Inden for det sidste år har jeg været så heldig hele to gange at kunne rejse til Sierra Leone med organisationen Afrika InTouch. Der er næsten ingen turister i Sierra Leone – og den smule, der er, er forsvarligt gemt væk på de få bounty-strande nær hovedstaden Freetown. Men det betyder ikke, at der ingen hvide mennesker er! Der er faktisk en hel del, som alle er tilknyttet det hav af NGO’er,   der   holder   til   på   hvert   et   gadehjørne. Projekterne, som alle drives af udenlandske midler, beskæftiger sig med alverdens aspek-

ter af menneskelivet: Der er seksualundervisning og uddeling af kondomer ved sportsarrangementer, ITundervisning (i Word og Excel, samt hvordan man vasker en computer uden vand og sæbe), børns rettigheder, vandforsyning, husbygning, medicin, og meget, meget mere.

Hvorfor kan denne hvide kvinde ikke levere flere genbrugssko, når jeg nu ved, at det er de hvide, der skaffer alverdens andre fornødenheder? Ethvert hvidt menneske i gadebilledet kommer fra en af disse velgøren-

de organisationer, som sender enorme økonomiske midler til det yderst fattige land (en almindelig månedsløn ligger på 200 kr.). Som hvidt menneske bliver man derfor associeret med penge, ressourcer og varer i massevis – alt fra computere til genbrugssko. Skomysteriet En dag møder jeg Mr. Muhammed – en mand   midt   i   30’erne,   som   sælger   genbrugssko. Han når ikke langt i introduktionen af sig selv, før han siger:  ”Please  tell  people  in  Denmark   to send more containers with shoes! Send  them  to  Mr.  Muhammed”.   Der er blandt helt almindelige sierraleonere ikke en særlig stor viden om de  mange  NGO’eres  arbejdsform,  og   hvordan eksempelvis genbrugssko kommer fra Danmark til Afrika. Derfor tror Mr. Muhammed, at jeg kan skaffe de sko, han går og mangler. Oplevelsen af den hvide som én, der kan skaffe hvad som helst, skaber hos befolkningen en strategisk interesse, idet de begynder at overveje, hvad de kan få ud af de hvide. Men befolkningen oplever også ofte, at de ikke får de ting, de beder om til   stor   undren!   ’Hvorfor   kan   denne   hvide kvinde ikke levere flere genbrugssko, når jeg nu ved, at det er de hvide, der skaffer alverdens andre fornødenheder?’   De   hvide   bliver   nogle mystiske personer, for man ved aldrig, hvornår relationen giver pote. Denne uigennemskuelighed er


TEMA : HVID // 16 -

til klar irritation for nogen, men også en tydelig kilde til nysgerrighed og fascination for andre – f.eks. Emma, som du nu skal høre om. Jalousi og stjernenykker På en af mine ture blev jeg tilknyttet en sierraleonsk pige, Emma på 18 år, som skulle være min guide og min ’gatekeeper’ til   samfundet.   Det   var   vigtigt for min adgang til felten, at Emma kunne vise mig rundt og oversætte kulturelle mærkværdigheder for mig. Men en dag kom en anden ung kvinde fra lokalområdet hen   til   mig   og   sagde:   ”Emma   bliver   så sur, når vi snakker med dig. Hun er jaloux og vil have dig for sig

selv.” Da  gik  det  virkelig  op  for  mig,   hvor høj min status i samfundet var, og at det direkte påvirkede min adgang til at snakke med visse mennesker og opleve visse situationer. En ophøjet status kan bestemt give udfordringer, når der skal laves feltarbejde. For mig var det største problem imidlertid ikke adgang til felten. Mit største problem var, at sierraleonernes syn på mig påvirkede min egen selvopfattelse. Mit ego blev bekræftet hele dagen igennem, hver eneste dag, og der gik ikke lang tid, før jeg følte, at jeg fortjente at sidde på familiens eneste stol, at spise min mad før de andre fik resterne, at modtage

White Chicks Filmanmeldelse Cecilie Bresson 3. semester

I filmen White Chicks møder vi de sorte FBI-agenter, Kevin og Marcus, der sjældent har heldet med sig når det kommer til FBI-missioner. Da de endnu engang kvajer sig, giver chefen dem en sidste chance for at redde deres karrierer ved at eskortere to hvide rigmandsdøtre, Tiffany og Brittany, til et eksklusivt event i The Hamptons, idet FBI har en mistanke

om at nogen vil forsøge at kipnappe de to døtre. Uheldige som de to FBIagenterne nu engang er, går også dette galt, fordi døtrene nægter at tage af sted. Kevin og Marcus ved at deres karrierer hænger i en tynd tråd og beslutter desperat at indtage rollerne som de to rigmandsdøtre i The Hamptons. Klædt ud som rigmandsdøtrene, omgivet af FBI, jetset veninder, kone og pressen, rusker de op i det fine jetset miljø. En film fyldt med sort og hvid humor til at sætte kulør på en ellers kedelig regnvejrsdag. 

store gaver som tak for mit besøg, osv. Kategoriseringen af mig i deres samfund fik betydning for min opførsel og interaktion med de lokale. Deres interesse for og fascination af mig tændte mit begær efter berømthed (som X Factor og lignende talentshows viser, at mange andre også stræber efter) og opfyldte et ønske om at være kendt og beundret. For hvem vil ikke gerne have status? Hvem vil ikke gerne ses op til? – Hvem kunne ikke synes, det var sjovt at være Madonna – bare for en uges tid? 


17 // TEMA : HVID

Rejseindtryk fra Ghana En antropologistuderendes refleksion over udviklingsarbejde Der lyder råb og latter, og en masse børnehænder slås om at få lov at røre ved os. Det røde støv hvirvler rundt, og solen brænder os ubønhørligt i nakken, da vi stiger ud af bilernes velsignede kølighed. Det er mere overvældende, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Allerede på lang afstand kunne vi se, hvordan den store flok af mennesker vinkede og kom os i møde, da vi i vores biler nærmede os den lille landsby. Og nu står jeg her – i en lille landsby i det nordlige Ghana, hvor man bor i lerhytter uden adgang til elektricitet og rent drikkevand. Vi bydes velkommen med trommer og dans, og selvom de færreste kan engelsk, er det nemt at forstå og føle den åbenhed og gæstfrihed, som jeg med tiden erfarer, er ganske typisk for ghaneserne.

Rejseartikel Christina Alstrup Nielsen 5. semester Uddannelse i Ghana Jeg er rejst hertil som en del af en lille gruppe fra IBIS – en dansk NGO, der arbejder for uddannelse i Afrika og Latinamerika. Formålet med vores rejse til Ghana er at besøge nogle af de skoler, som med

Men samtidig møder jeg et næsten desperat håb om at videregive det, de selv kalder ’den  traditionelle   kultur’  til  de  yngre   generationer. IBIS’   hjælp   allerede   er   etableret,   samt nogle nye projektlandsbyer, hvor man håber at kunne oprette skoler. Et af de største problemer i Ghanas uddannelsessystem er, at alt for mange bor for langt væk fra de offentlige skoler. Dette forsøger IBIS at afhjælpe ved, i samarbejde med

den ghanesiske stat, at oprette såkaldte satellitskoler ude i de små landsbysamfund. For mig er det samtidig en unik mulighed for at komme tæt på mennesker, jeg ellers aldrig havde fået muligheden for at møde. At bo hos dem, spise med dem og tale sammen gav mig indblik i traditioner og måder at anskue livet på, som ligger langt fra det samfund, jeg er opvokset i. Det skulle dog vise sig at være en ganske særlig oplevelse, der satte mange tanker i gang.

Slægtskabsar og den hvide mands ankomst At befinde sig i et samfund, der på mange måder indeholder spor fra meget af det, man som antropologistuderende er stødt på, når man har kæmpet sig igennem kompendium efter kompendium, er virkelig fascinerende. Tekster, som jeg troede, at min hjerne for længst havde fortrængt, dukker frem i hukommelsens grå tåge, idet jeg med mine egne sanser oplever et samfund med patrilineær slægtskabsstruktur, polygyni og indviklede, klassifika-

Evt. billede beskrivelse


TEMA : HVID // 18 -

toriske slægtskaber, hvor det som udefrakommende kan være næsten umuligt at finde ud af, hvem der biologisk set er onkel og nevø, og hvem der blot er én blandt flere, der betegnes som onkel. Alt dette slår mig for alvor, da jeg sidder i en lille, mørk lerhytte og taler med nogle tilsyneladende fremstående mænd om de ar, de alle har på kinderne. Ar, der alt efter antal og mønster, henviser til forskellige slægter og ikke mindst social status i samfundet.

Hvem er det, der ønsker netop denne form for udvikling – Vesten eller landsbybeboerne selv? Min første reaktion er undren. Ikke så meget over, hvorfor man vælger at påføre sine børn sår, der senere skal blive til ar, for kropsudsmykninger og andre former for kropslige symboler er jo velkendt verden over. Men mere en undren over, hvorfor kun nogle af de børn, jeg møder, har fået arrene. Svaret virker måske simpelt – at den øgede kontakt med omverdenen har sat sit præg på det, vi ville kalde den oprindelige kultur – men jeg kan ikke lade være med alligevel at studse over det, og en følelse, der måske kunne minde om melankoli, vokser frem. Det er måske nok den klassiske diskussion om kultursammenstød og vestlig indflydelse, men min undren øges blot i mine samtaler med landsbyens beboere. Selv giver de udtryk for, at de finder skikken med ar gammeldags, og derfor undgår mange at føre den videre til sine børn. Det er selvfølgelig en forståelig forklaring, for også mange skikke i det danske samfund er gået i glemmebogen.


19 // TEMA : HVID

Men samtidig møder jeg et næsten desperat håb om at videregive det, de selv  kalder  ’den  traditionelle  kul-­‐‑ tur’   til   de   yngre   generationer.   I   takt   med den hvide mands ankommen, og   senere   hen   NGO’ernes   arbejde,   hvilket jeg i denne sammenhæng jo selv er en del af, har fokus flyttet sig fra de traditionelle levemåder til håb om udvikling. Som repræsentant for IBIS talte jeg meget med landsbybefolkningen om uddannelse, og hvilke tanker de selv gjorde sig derom. Der blev udtrykt et stærkt ønske om, at der skal skabes plads til uddannelse såvel som traditionel levemåde, hvor børnene både kan gå i skole, men også har tid til at hjælpe til i markerne for at lære landbrug som håndværk, og til at lære andre traditioner som dans, musik og gamle fortællinger. Trods min overbevisning om, at uddannelse er vejen til udvikling, dukker ét bestemt spørgsmål alligevel op gang på gang: Hvem er det, der ønsker netop

denne form for udvikling – Vesten eller landsbybeboerne selv? Her er uden tvivl tale om en arbejdsskade fra studiet, men jeg synes alligevel, at spørgsmålet er relevant. For selvom uddannelse kan skabe udvikling, må man også overveje konsekvenserne af en sådan udvikling – og hvilken udvikling er der tale om?

At det, der i Vesten opfattes som  ’det   gode  liv’,  også  er  det,  de   her stræber efter, kan jeg ikke tage dem ilde op. Skam eller stolthed? Min undren skal ikke opfattes som et argument imod udviklingsarbejdet, for jeg er selvfølgelig enig i, at alle bør have adgang til rent drikkevand, elektricitet og skolegang! I stedet skal det betragtes som en

anledning til refleksion over måden, hvorpå udviklingsarbejdet gennemføres. Og denne undren over for hvis skyld, der egentlig gennemføres udviklingsarbejde, vokser, da jeg i en anden landsby for alvor oplever Vestens påvirkning. Her har de elektricitet og tv og dermed i højere grad adgang til information om vestlig kultur, og det er med en dårlig smag i munden, at jeg må modtage skamfulde undskyldninger over, at de ikke kan tilbyde mig fine værelser, rindende vand   og   ’rigtige’   toiletter.  

...hvormed alt der ikke er vestligt på en måde bliver mindre rigtigt. At det,  der  i  Vesten  opfattes  som  ’det   gode  liv’,  også  er  det,  de  her  stræber   efter, kan jeg ikke tage dem ilde op. For hos dem står Vesten som idealet


TEMA : HVID // 20 -

for alt, hvad der er godt; et samfund, som er svært at fatte, men nemt at drømme om. Hvis det blot var luksuslivet med rent drikkevand og funktionelle afløb, som de søgte, ville min undren være mindre. For der er da tale om et praktisk ønske, der ville gøre hverdagen nemmere! Men det er mere end dette, jeg hører, når de forlegne viser deres hjem frem. Og det går langsomt op for mig, at Vesten ikke blot repræsenterer praktiske goder, men derimod fungerer som symbol på alt, der er rigtigt, hvormed alt der ikke er vestligt på en måde bliver mindre rigtigt. Denne forlegenhed står i stærk kontrast til mine oplevelser i den første landsby, hvor jeg som nævnt oplevede en stolthed over det traditionelle og et ønske om at videregive det til de næste generationer. I min søgen efter et svar på denne kontrast, kan jeg ikke lade være med at fokusere på den åbenlyse forskel mellem de to lands-

byer; at den første næsten intet ved om Vesten.

Hvis man hverken kan læse eller skrive, hvordan skal man så kunne komme ind til storbyen, når man ikke kan genkende pladsnummeret på sin billet til bussen? Kan udvikling gå hånd i hånd med det traditionelle? Hos dem, jeg talte med i begge landsbyer, er der et stort ønske om uddannelse til deres børn. Det er helt tydeligt, at uddannelse for dem betyder muligheder, som de ikke selv har haft. En ældre kvinde beskrev dette med en meget fin historie: Hvis man hverken kan læse eller

skrive, hvordan skal man så kunne komme ind til storbyen, når man ikke kan genkende pladsnummeret på sin billet til bussen? Den logisk tænkende vil her indvende, at man vel blot kan spørge om hjælp, hvilket jeg faktisk oplevede flere gøre på indenrigsflyvningerne. Men dette er ikke pointen. Derimod var det vigtigt for mig at få bekræftet, at det for landsbyens beboere rent faktisk er ønskværdigt at få en skole – også selvom dette har indflydelse på den levemåde, de før har haft. Men samtidig beskrev de i den første landsby også denne frygt for, at deres kultur skulle gå tabt, når de yngre generationer voksede op under forandrede forhold. Og det er netop dette aspekt af udviklingsarbejdet, som jeg mener, man bør holde sig for øje – på trods af at det kan virke som en kliché, at påpege behovet for at respektere det traditionelle. 


21 // TEMA : HVID

Gæt et Bryllupsritual Leg og  lær Cecilie  Bresson   3.  semester

Hvor meget  ved  du  egentlig  om   bryllupper  og  deres  ritualer?   Det  kan  du  finde  ud  af  nu.  

Sådan gør  du:   Sæt  streg  mellem  bryllupsritualet  og  det  land  hvor  du  tror  ritualet  finder  sted. Opgaven  er  til  børn  i  alle  aldre  -  frarådes  dog  børn  under  3  år.   Du  skal  bruge:   En  blyant  eller  kuglepen   En  lille  smule  geografisk  sans   En  god  portion  barnlighed   En  omgang  flagkendskab  


TEMA : HVID // 22 I medgang  og  nødder Bruden  bærer  hvidt  for  at  symbolisere  renhed  og  glæde.  Under  ceremonien  lover  parret   at  elske  og  ære  hinanden  i  medgang  og  modgang.  Når  brudeparret  kommer  ud  af  kirken   kaster  gæsterne  ris  over  dem  -  denne  skik  strammer  fra  før  i  tiden,  hvor  gæsterne  kastede   nødder  over  parret  som  et  symbol  på  frugtbarhed  og  håbet  om  sunde  børn.  Under   bryllupsfesten  skærer  bruden  og  brudgommen  i  samarbejde  kagen  for  -  den  øverste  del   af  kagen  gemmes  af  brudeparret  indtil  barnedåben  af  deres  første  barn. Romantisk  adskillelse Brudeparret  må  ikke  se  hinanden  før  ægteskabet  er  indgået  og  de  sidder  derfor  i  hver   deres  værelse  under  brylluppet.  To  vidner  bruges  til  at  videre  bringe  brudeparrets   bekræftelse  af  ægteskabet  til  hinanden.  Parret  bliver  adspurgt  3  gange  om  de  ønsker  at   indgå  ægteskabet.  Bruden  modtager  slik  og  gaver  af  brudgommens  familie  imens  at   brudgommen  ligeledes  får  slik  og  gaver  af  brudens  familie.   Brændende  kærlighed En  hellig  ild  er  en  central  del  af  den  tre  timer  lange  ceremoni  bestående  af  15  forskellige   ritualer.  Bruden  og  brudgommen  kaster  offergaver,  ris  og  smør,  på  den  hellige  ild  som   tak  for  gudernes  velsignelse  og  ønsket  om  et  langt  og  lykkeligt  liv.  Til  sidst  i  ceremonien   tager  parret  syv  trin  rundt  om  den  hellige  ild  -  for  hvert  trin  de  tager,  afgiver  de  et  løfte.   Disse  løfter  omhandler  mad,  godt  helbred,  rigdom,  held,  børn,  lykke  og  livslangt   venskab. Gavmild  med  gaver   I  forbindelse  med  bryllupsceremonien  gives  der  tolv  symbolske  gaver  til  brudeparret.   Madvarer  udgør  en  stor  del  af  gaverne.  Derudover  er  det  blandt  gaverne  et  spyd  og  et   skjold  der  gives  som  et  symbol  på  brudgommens  styrke  og  evne  til  at  forsvare  sin   familie.   Jura  og  vin Et  dokument,  en  ægteskabskontrakt,  læses  op  for  brudeparret  og  gæsterne.  Heri  står  de   løfter,  som  brudeparret  giver  hinanden  om  et  langt  og  lykkeligt  ægteskab.  Brudeparret   underskriver  herefter  kontrakten.  Herefter  velsignes  parret  syv  gange,  en  gang  for  hver  af   de  syv  skabelsesdage.  Ceremonien  ender  med,  at  brudgommen  træder  på  et  vinglas   således  at  det  knuses  -  det  skal  vise  parret,  at  der  både  vil  være  glade  og  sorgfulde   stunder  i  deres  ægteskab.     Brødets  velsignelse En  brudepige  bryder  et  sødet  brød  over  brudeparrets  hoveder  under  brudeceremonien  for   at  symbolisere  frugtbarhed.  Under  vielsen  dypper  brudeparret  lillefingrene  i  honning  og   mader  hinanden  med  det  med  ønsket  om  en  fælles,  sød  fremtid. Al  magt  til  kyllingen Bruden  og  brudgommen  hiver  i  hver  deres  ende  af  en  kylling  -  personen  der  får  den   største  del  af  kyllingen  skal  bidrage  til  deres  ægteskab  med  den  største  del  af  sin  families   arv.  Bryllupsgæsterne  får  hver  en  lille  portion  gul  kyllingeret  -  den  gule  farve  er  et   symbol  på  evig  kærlighed.   Sødmens  lykke   Efter  bryllupsceremonien  kastes  der  mønter,  søde  sager  og  nødder  over  bruden.   Dørtærsklen  til  det  nybagte  ægtepars  nye  hus  pyntes  med  smør  og  honning  som  et   symbol  på  harmoni  og  sødme  i  parrets  ægteskab.   Rosinsk  rigdom   I  forbindelse  med  bryllupsfesten,  kaster  gommens  far  rosiner  på  gulvet,  hvorefter   gæsterne  hurtigt  skal  indsamle  så  mange  rosiner  som  muligt.  Rosinerne  er  et  tegn  på   velstand  -  jo  flere  rosiner  der  samles  desto  større  rigdom  i  ægteskabet.  


23

// TEMA: HVID

Om mellemrum, midlertidighed, m lukrative forretningsmuligheder og luksuriøse liv drømmer mange om en fremtid et andet sted. Frihed i London

Feltarbejde Cecil Marie Schou Pallesena Ph.D. studerende Det mintgrønne hus på Kibo Road er sat til salg. De håber, de snart får det -

-

ten på god business. Under kolonit-

-

istrationen. Mange indere blev fragtet

hvor han nu bor med sin kone i det for nogle år siden, og som de også

dannede blev indsat som mellemled

Sønnen er ingeniør og kunne ikke for-

taler, som om hun skulle bo her for den den kommende regntid er omme, don. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at er den slags mennesker, som overveper dog alligevel hele tiden op i mit hoved: er de virkelig sikre på, de vil

Jeg mødte ham, da han sammen med sin kone var på en uges spontan ferie i Moshi for at sige farvel til sine gamle venner inden barndomshjemmet blivvemodig, men på den anden side var -

En kultur for sig

øvrigt, kvalm ved tanken om at skulle

og deres måde at bedrive samfund på. Inderne kom for at tjene penge. Indernes relationer til afrikanerne

søn, hvor de drev en virksomhed, og gruppe af mennesker, et minoritets-

samme måde engageret sig i samfunindisk baggrund. Ikke hvid, ikke sort hundrede år. Allerede i det første århundrede efter Kristus lagde de til på

hvor de føler sig hjemme.

ter og har rødder i Gujarat, Indien. De lever et privilegeret liv i Moshi, hjem, tjenestefolk, smukke sarier og har drevet en forretning i centrum af derhjemme og deltager i aktiviteterne i templet. Om lørdagen spiller de bridge.

-

et liv i et samfund, hvor de ikke kon-

melankoli. Snart skal de tage afsked -

langt fra så diskriminerede som afrikanerne.

Europæerne kom for at udvikle Afrika. Inderne kom for at tjene penge

nogen deres religion, og de har ikke og de relationer, de har haft til afriningsforbindelser og tjenestefolk. Og sådan er det stort set stadig: inderne et mellemrum mellem sort og hvid, mellem dem som udvikler og dem og kaotiske og til tider korrupte afrihar de passet sig selv i århundreder. Mange har tjent masser af penge og levet det gode liv. Alle, med meget få det, de selv betegner som deres kultur. De taler Gujarati, praktiserer deres religion blandt andre indere, kvinderne går i indiske sarier og salwar -


TEMA: HVID //

muligheder og et mintgrønt hus diske navne og de allerfærreste kunne drømme om at gifte sig med en afrikaner. En europæer måske til nøds – men ikke en afrikaner. De spiser den mad, som deres forældre lærte dem at spise, og de tilbereder den med indiske råvarer og køkkenredskaber. Et sted midt imellem Mellemrummet mellem afrikanere og europæere er således ikke det eneste mellemrum, som præger de østafrikanske inderes liv. Følelsen af ligesom forestillingen om en god fremtid i Europa præger mange inderes liv. Østafrika er en mellemstation; et midlertidigt sted, som tilfældigvis blev der, hvor mange liv blev levet og leves. Selvfølgelig skete det for mange, at det midlertidige sted blev et hjemsted, for det er svært at undgå, at man han føler sig mest hjemme i Tanzania af alle steder. Hans statsborgerskab er tanzaniansk. Alligevel er det symptomatisk, at han nu foretrækker at bo i London. Hans tilknytning til Tanzania spoleres af, at han er en fremmed. Han er så tilstrækkeligt distanceret fra landet, at han ikke føler hverken grund eller pligt til at blive. Fremmedgørelse over, at livet i London ikke nødven-

digvis bliver en dans på roser. De kommer til at have lang vej til Jaintemplet, de får ingen mangotræer i haven, og der er sandsynligvis heller andet end det allermest nødvendige. Alligevel er de ikke i tvivl om, at de vil væk herfra. Faktisk har de været på vej af sted i mange år. Men de følte mars forældre, som boede hos dem i huset på Kibo Road, stadig levede, og da blev de også enige med sig selv og hinanden om, at livet her ikke var så skidt endda. De kunne godt klare nogle år mere. Midlertidigheden har således været tilstedeværende i en stor del af deres liv, måske især siden de østafrikanske landes selvstændighed i starten af 1960’erne og de derpå følgende omstruktureringer, hvor folk af indiske oprindelse, som generelt sad på store dele af landenes er født og opvokset i hhv. Tanzania og pludselig var et sted, hvor de ikke var som ’fremmede’, hvis ikke ligefrem get for at have ’en fod i døren’. Mayna valgte i 60erne at beholde sit britiske statsborgerskab, og på den måde har

Midlertidigheden har været tilstedeværende i en stor del af deres liv de haft en mulighed for at rejse videre, når det blev nødvendigt. Behov for hjemlighed Men på trods af denne midlertidighed, som har været et, delvist, Maynas liv i Tanzania, så har de også haft behov for at leve et fuldt og helt liv, der hvor de nu befandt sig. Et liv, hvor de har haft stærke relationer til andre herboende indere, hvor de har engageret sig både i forretningsliv og i aktiviteterne i templet; hvor de har køkkenhave. Og Mayna vander stadig køkkenhaven og glæder sig til, at mangoerne vokser sig store og søde. Tiden vil vise, om det mintgrønne hus på Kibo Road får nye beboere inden da.

Foto: Cecil Marie Schou Pallesen

24


25 // TEMA : HVID

Det bedste Christine A.  Svop Det  bedste  er  den  søvnløse  nat     hvor  jeg  indfanges  af  na etimens  funklende  øje   der  flimrer  magisk  under  et  tyndt  skiftende  skydække og  med  sit  hvide  spøgelseslys  i  et  splitsekund spreder  svaret  på  livets  store  spørgsmål  ud  for  mine  fødder At  glæde  sig  til  at  skulle  se  dig eller  til  dagen  derpå eller  til  en  underfundig  flimrende  fremtid der  venter  lige  om  hjørnet  er  bedst Det  bedste  er  når  blodet  bruser  og  bobler og  alle  livets  fataliteter  og  fortrædeligheder  bliver  futile   fordi  civilisationens  grænseland  er  nået Ord  som  broccoli,  ambivalens  og  social  incest er  de  bedste Det  bedste  er  ikke  en  uåbnet  bog  fuld  af  gådefulde  hemmeligheder  og  uløste  mysterier selvom  tyngden  af  en  fremmed  bog  fylder  mig  med  en  forventningsfuld  kriblen Det  bedste  er  gensynet  med  en  gammel  bog som  både  fylder  mig  med  nostalgi  og  nysgerrighed       fordi  sprogrigdommens  spraglede  nuancer   for  længst  er  gået  tabt  i  hjernekamrenes  kryptiske  kroge: Det  er  det  bedste  for  mig

Stærkt inspireret  af  Søren  Ulrik  Thomsens  digtsamling  ”Det  værste  og  det  bedste”


TEMA: HVID // 26 - -

Jeg taler om eller nær ved en anden Post-postmoderne reflektioner  over  feltarbejde  set  igennem  en  monitorskærm Med  inspiration  fra  etnografisk  filmhistorie  berører  artiklen  emner  som  antropologisk   metode,  postkolonial  kritik  og  den  nødvendige  selvrefleksion.

Metodeøvelse Charlo e Heikendorf   MA  i  Visuel  Antropologi

Mit sidste  feltarbejde  foregik  med  et   kamera   i   hånden   og   øjnene   på   det   lille   billede   på   monitorskærmen.   Selvom   jeg   brugte   et   kamera   sammen   med   min   notesblok,   så   var   min  metode  den,  som  etnografer  har   sværget   til   siden   Bronislaw   Malinowski:  deltagerobservationen. Visuel   antropologi   er   en   skæv   lille   kvist   på   antropologiens   træ;   for  

visuel antropologi   er  en  skæv  lille   kvist  på  antropologiens   kontroversielt   og   uhåndterligt   til   at   være   ”rigtig”   antropologi   og   for   akademisk   til   at   producere   dokumentarfilm,  der  sælger.  Når  jeg   fortæller   om   mit   feltarbejde   og   snakker   metode   med   antropologer,   får   jeg   samme   tvivlende   blik   og   samme   skeptiske   remse.   Visuel   antropologi   er   visuelle   noter,   det   er   uvidenskabeligt,   og   det   tingsliggør   informanterne.  Javel  så. Meget   af   den   nutidige   kritik   af   feltarbejde   med   et   kamera   –   videoetnografi   og   etnografisk   film   –  

lyder som   et   genfærd   af   den   postmoderne  og  postkoloniale  kritik,   der   førte   til   antropologiens   crisis  of   representation.  Repræsentationskrisen   så  antropologien  og  etnografisk  film   som   en   kolonial   praksis   med   rod   i   oplysningstiden,  hvor  informanterne   bliver   tingsliggjort   for   at   kunne   indgå   i   et   naturvidenskabeligt   paradigme,   der   søger   forklaring   for   –   frem   for   forståelse   af   –   sociale   mønstre.   Antropologien   skulle   samle,   forklare   og   præservere   forsvindende   folkeslag   og   traditionelle  levevis. Den   postkoloniale   løsning   på   kritikken   af   antropologisk   praksis   var   indfødte   etnografer.   Indfødte   etnografer   arbejder   med   og   i   egen  

kultur, så   de   kan   efter   sigende   repræsentere   kulturen   uden   den   koloniale   etnocentrisme,   som   vestlige   etnografer   havde   med   sig   i   bagagen.   Kayapo-videoerne   (1987)   er   et   eksempel   på   indfødte   etnografer   og   videoetnografi.   Antropologen   Terence   Turner   og   filmskaberen   Michael   Beckham   trænede   udvalgte   mænd   fra   den   brasilanske   Kayapo-stamme   til   at   bruge   videokamera   og   klippefaciliteter   med   det   formål,   at   de  så  ville  optage  deres  historie  med   deres   egen   kulturelle   æstetik   og   repræsentation.   Kayapo-videoerne   er  et  interessant  eksperiment,  og  det   illustrerer   fint,   hvordan   informanter   aktivt   påvirker   resultatet   og  


27 // TEMA : HVID metoden i   et   antropologisk   feltarbejde.   Men   det   er   et   eksperiment,   hvor   den   postkoloniale  kritisk  er  så  klar  og  tydelig,   at   projektet   i   sig   selv   et   udtryk   for   1980ernes   vestlige   antropologi.   Nødvendigt   for   udviklingen   af   antropologien   –   og   for   at   indse   at   antropologer   er   mere   og   andet   end   ”oversæ ere”  fra  en  kultur  til  en  anden  –   men  i  sig  selv  ingen  forgyldt  løsning.   Videoetnografi  og  etnografisk  film I   to   måneder   har   jeg   lavet   feltarbejde   med   et   videokamera   i   en   økologisk   byhave   i   London.   Da   jeg   gik   i   gang,   tog   jeg   op   med   mig   selv   og   min   vejleder,   hvilken   form   for   visuel   antropologi   jeg   ønskede   at   bedrive.   Sådan   som   jeg   ser   det,   er   det   værd   at   skelne   mellem   videoetnografi,   etnografiske   film   og   de   elementer  af  visuel  antropologi,  der  ikke   nødvendigvis   forudsæ er   et   videokamera,  og  som  derfor   ikke   indgår   direkte   i   denne   artikel.   Videoetnografi   kan   være   det   at   tage   visuelle   noter   med   et   videokamera   og   at   inddrage   ens   informanter   direkte   i   filmprocessen.   Hvor   videoetnografi   er   en   proces,   er   etnografisk  film  et  produkt.  Definitioner  i   den   visuelle   antropologi   er   dog   stadig   langt  fra  at  blive  doxa. Mit   feltarbejde   i   øko-byhaven   havde   til   formål   at   producere   en   etnografisk   film.   Så   selvom   jeg   forsøgte   at   være   deltagende,   åben   om   min   proces   og   dog   observerende,   blev   jeg   ofte   nødt   til   at   bryde   ind,   bede   mine   informanter  om  at   fortælle  noget  igen  eller  opfordre  til  visse   handlinger   –   f.eks.   at   omplante   jordbær   under   et   interview   –   for   at   få   en   mere   retfærdig   repræsentation   af   haven   og   aktørerne  i  den. Jeg   valgte   at   være   en   person   med   et   kamera.   Til   de   månedlige   plantekurser   eller   når   der   kom   nye   frivillige   i   haven,   blev   jeg   introduceret   af   mine   hovedinformanter,   eller   jeg   introducerede   mig   selv,   fortalte   om   mit   projekt   og   bad   om   tilladelse   til   at   filme.   Jeg   valgte   side   i   den   klassiske   MeadBateson   diskussion   om   videoetnografisk   metode. Gregory   Bateson   og   Margaret   Mead   brugte   videooptagelser   som   del   af   deres  


TEMA : HVID // 28 feltarbejde i  Bali  i  1940erne,  og  deres   diskussion   om   kameraets   rolle   illustrerer   de   to   yderpunkter   i   tilgangen   til   videoetnografi.   Mead   mente,   at   videokameraet   skulle   stå   på   en   trefod   og   filme   den   objektive   virkelighed,  mens  Bateson  mente,  at   kameraet   burde   følge   det,   der   sker   med   sit   eget   subjektive   perspektiv.   Det   perspektiv,   som   Mead   repræsenterer,   viste   sig   i   form   af   observational   cinema,   der   med   sine   lange   scener   og   minimale   klipning   mente   at   vise   virkeligheden   direkte   og  umediteret. “I   do   not   intend   to   speak   about,   just  speak  nearby” Når  jeg  selv  har  et  kamera  i  hånden,   tror   jeg   ikke   længere   på   objektive   repræsentationer.   Jeg   tror   på   en   retfærdig   repræsentation,   der   er   under  indflydelse  af  filmhistorien  og   kulturelle   forhold.   I   felten   er   jeg   en   person;   det   er   mig,   der   holder   kameraet,   som   vælger,   hvornår   jeg   trykker   record,   og   det   er   mig,   der   klipper   materialet   til   et   færdigt   produkt.   Det   materiale,   som   ender   på  kameraet,  er  i  høj  grad  et  produkt   af   forholdet   mellem   informanterne   og  mig. Antropologer   før   min   tid   har   forholdt   sin   kritisk   til   Meads   tro   på   objektiv   repræsentation.   I   den   eksperimentale   ende   af   etnografiske   film   har   produktioner   af   Timothy   Asch   og   Trinh   Minh-Ha   endda   konfronteret   antropologien   med   sit   koloniale   og   vestlige   bias.   Asch’s   The   Ax-Fight   (1975)   og   Minh-Has   Reassemblage   (1981)   er   filmiske   mimicry  af  klassisk  etnografi  med  en   surrealistisk   twist.   Informanten   fra   en   anderledes   kultur   end   filmskaberen   bliver   fremstillet   som   en  eksotisk  Anden,  så  filmene  bliver   stærkt   selvrefleksive.   I   Reassemblage   fremstiller   Minh-Ha   sine   subjekter   fra   det   klassiske   antropologiske   perspektiv;   det   vil   sige   en   lærd,   vestlige   mand.   Minh-Has   mandlige   subjekter   bliver   fremstillet   som  

repræsentanter for   deres   eksotiske   afrikanske  stamme,  mens  kvinderne   er   øjenguf;   objects  of  desire.   Det   som   først   blev   beskrevet   i   Malinowskis   dagbøger   og   sidenhen   ”videnskabeliggjort”   i   blandt   andet   Meads   Sex  and  Temperament  in  Three   Primitive   Societies,   stiller   Minh-Ha   frem   for   den   postkoloniale   beskuer.   Minh-Ha   forklarer   ikke   sine   informanter  som  objekter;  som  voice -over-stemmen   i   Reassemblage   siger:   “I   do   not   intend   to   speak   about,   just   speak  nearby”. Postkolonial   kritik   af   nutid   visuel   antropologi Jeg  vælger  at  fremhæve  Minh-Ha  og   Asch,   ikke   fordi   de   er   idealeksempler   på   etnografiske   filmskabere,   eller   fordi   jeg   mener,   det   er   fremtiden   for   visuel   antropologi.   Hvad   Minh-Ha   og   Asch   mestrer,   er   selvrefleksivitet   i   deres   metode.   Deres   film   er   i   høj   grad   etnografiske   film   om   antropologer   og   er   en   postkolonial   videnskab. Når   jeg   hører   visuel   antropologi   beskrevet   som   visuelle   noter   eller   tingsliggørende,   tænker   jeg   altid   på   Meads   argument   og   observational   cinema.  Jeg  mener  da  helt  bestemt  at   videoetnografi   kan   bruges   som   visuelle   noter,  men  ligesom  skrevne   noter,   så   er   der   tale   om   personlige   noter.   Min   håndskrift   er   tæt   på   at   være  ulæselig  af  andre  end  mig  selv   og  mine  noter  uforståelige.  

den visuelle   repræsentation  af   mine  informanter  er   også  en  repræsentation   af  vores  forhold På   samme   måde   er   mine   videoklip   også  personlige.  Det  er  mig,  der  har   optaget  dem,  og  jeg  ved,  hvorfor  jeg   trykkede   start   og   stop   på   det   tidspunkt,   hvorfor   jeg   valgte   den  

vinkel og   det   fokus   frem   for   et   andet. Videoetnografien   må   bare   ikke   reduceres   til   noter   og   intet   andet.   Video   har   en   inkluderende   effekt,   som   skrift   ikke   har   –   kayapovideoerne   er   et   eksempel   på   et   skriftløst   samfund   som   brugte   visuelle  medier  –  og  det  giver  det  et   potentiale,   som   noget   antropologer   taler  med  sine  informanter  om  og  et   potentiale  til  videreformidling.   Etnografien   er   en   disciplin,   hvor   vi   som   etnografer   bruger   os   selv   som   redskaber   til   at   skabe   og   dyrke   ligeværdige   og   empatiske   relationer   til   vores   informanter.   Det   forhold   jeg  har  til  min  informant  er  påvirket   af,   men   ikke   determineret   af   det   faktum,   at   jeg   har   et   kamera.   For   mine   informanter   er   jeg   ’Charlo e   der   filmer’,   men   jeg   er   også   ’Charlo e   fra   Danmark’,   ’Charlo e   der   altid   har   couchsurferer   på   besøg’   og   ’Charlo e   der   gerne   vil   snakke,   mens   hun   siver   kompost’.   Den  visuelle  repræsentation  af  mine   informanter   er   også   en   repræsentation   af   vores   forhold   og   af  mine  roller  i  feltet. Den   postkoloniale   dårlige   samvi ighed,   der   hjemsøger   kritikken  af  visuel  antropologi,  er  en   vigtig   påmindelse   om   selvrefleksivitet.   Men   så   længe   det   er  den  primære   kritik  –  og  en  kritik   re et   udelukkende   mod   etnografi   med  kamera  –  må  den  for  min  skyld   gerne   afgrænse   sin   hjemsøgelse   til   firsernes  selvransagelse.  Til  gengæld   må   visuelle   antropologer   tage   op   med   sig   selv,   hvad   de   laver;   videoetnografi   og/eller   etnografiske   film.   Den   film,   der   kom   ud   af   mit   feltarbejde   i   øko-byhaven,   er   en   etnografisk   film   ment   udelukkende   for   et   smalt   akademisk   publikum.   Ligesom   mange   andre   antropologiske   film   har   den   ikke   stor  underholdningsværdi,  men  den   er   en   retfærdig   repræsentation   af   mine  informanter.  


// TEMA: HVID

Kend din underviser Hvad er din undervisers forhold til hvide løgne, tomme lærreder og spøgelser? Få svaret her, hvor vi har

Illustration: Thomas Petersen

29

Har du nogensinde fortalt en hvid løgn? Ja, jeg har fortalt utallige hvide løgne for at redde folks ansigter og røv. Hvis jeg siger hvidt lærred til dig, hvad siger du så? Så siger jeg lige sekundet før, man laver et maleri Har du set Moesgård-spøgelset? Nej, det har jeg ikke.

Michael Dupont, Ph.d og ekstern lektor, Emne: Vidensantropologi

Har du nogensinde fortalt en hvid løgn? Og i så fald hvilken?

Hvis jeg siger hvidt lærred til dig, hvad siger du så? Biograf. Har du set Moesgaard-spøgelset? Ja! Jeg ved, hvem det er… Der er faktisk to historier. Den ene handler om den hvide dame, som var en sekretær, der holdt øje med, om censorerne kom ædru hjem og ikke havde damer med. Hun holder til på gangen øverst oppe – der, hvor der er gæsteværelser. Den anden historie er om vandstæren ved Skovmøllen. Den er efter sigende en forhekset prinsesse, som engang har tabt sin vielsesring i Giber Å. Forban-

Ole Høiris, Docent, Emne: Antropologiens Faghistorie


TEMA: HVID // 30

Har du nogensinde fortalt en hvid løgn? Ja, det har jeg nok. Gør vi ikke hele tiden det? - For at komme ud af en situation. Hvis jeg siger hvidt lærred, hvad siger du så? Så siger jeg power-point undervisning. Har du nogensinde set Moesgård-spøgelset? Nej.

Martin Lindhardt, Ekstern lektor, Emne: Pinsekristendom i Tanzania og Chile

Hvid chokoladedrøm med hindbær og lakrids Kageopskrift Lisbeth Burich 7. semester Kombinationen af hvid chokolade, hindbær og lakrids er himmelsk! Og det har chocolatieren Summerbird for længst fundet ud af. Jeg indrømmer gerne, at denne dessert er kraftigt inspireret af Her forklædt som mousse, men ligeså himmelsk. Servér den for gæster og mærk den symbolske kapital rulle ind på din kulinariske konto.

Til 6 personer (eller 3 grådige personer) 250 g. hvid chokolade, brækket i store stykker 1 æggehvide lakridspulver (fås fx i Irma) weizerbageriet)

glas eller skåle. -

med et drys lakridspulver og et drys


31 // TEMA : HVID

Hvid Hat med Fjer Poul L.  Damgaard

De vandfald  som  bare  hele  tiden  strømmer  til.  Lyt  til  de   fanatiske  stemmer.  De  knækker  på  stemmebåndet  i  deres   fascination  af  det  billede  som  byder  sig.  Så  et  tog  i  dag,   som  faldt  fra  hinanden.  Næste  station  blev  stående  på   monitor  i  en  tid,  hvor  klangen  ryster  i  glasset  flere   øjeblikke  efter  vinden  lægger  sig  ved  kysten.  Her  er   trapperne  bare  længere.  Sagte  rislen  på  fremmede  huse.   Hinandens  støvler  farer  ikke  væk,  som  den  forskrækkede   kat  ved  braget.  Toner  fra  himlens  farvel  ved  banelegemet.   Starter  her.  


33 // GRÅZONE

Nyt fra faglederen Faglederartikel Ole Høiris UFO

Vi har fået godkendt en ny linje på kandidatuddannelsen: Visuel antropologi. Den begynder efterår 2013. Metodekurset på 2. semester af bacheloruddannelsen vil fremover blive organiseret sådan, at en gruppe på ca. 25 får mulighed for at gennemføre kurset i Nepal, en anden gruppe i Tanzania og resten her i landet og nærmeste omegn. De studerende har gjort opmærksom på, at arbejdsbyrden på både 1. semester og 2. semester er ulige fordelt,

således at der ikke er meget at lave i begyndelsen af semesteret, mens det er meget tungt i slutningen. Fra efteråret 2013 vil vi forsøge at skabe bedre balance. Der vil i foråret 2013 være mulighed for kandidatstuderende på metodekurset for at deltage i en studietur (feltarbejde) sammen med religionsvidenskab til Allahabad, hvor der er en stor pilgrimsfest med ca. 80 millioner deltagere. Studienævnet har givet tilskud til turen.

Evt. billede beskrivelse


GRÅZONE // 34 -

Med en bevilling med overskriften Rammesatte studieaktiviteter på 52.500 kr. er det blevet muligt at lave et musealt forløb med besøg på Nationalmuseet her i efteråret. Studievejledningen står for det praktiske. Antropologi har indstillet følgende til instituttets aftagerpanel: Chefsygeplejerske på Aarhus Sygehus Vibeke Krøl, tidligere ambassadør i Vestafrika og nuværende kontorchef i udenrigsministeriet Birgitte Markussen og kontorchef i forsknings-

styrelsen og vores censorformand, Kristoffer Brix Berthelsen. Der er nedsat tre udvalg, som skal se på, om progressionen i studierne inden for hhv. teori, metode og regionalt tema er tilfredsstillende, således at kurserne på studiet gennemføres på et højere fagligt niveau.

projekt. Dette vil fordre langt mere af den studerende end eksaminerne normalt kræver, men til gengæld kan det blive rigtig fint for både projekterne og for de studerende, der vil indgå i dem. 

Vi vil forsøge at finde en model, hvor vi kan udnytte de store forskningsprojekter til at uddanne kandidatstuderende, således at man tidligt i kandidatstudiet tilknyttes et

Fotograf: Katrine Sørensen


35 // GRÅZONE

Giv dig tid til

feltforberedelse Der er mange ting, man skal have styr på, når man skal på feltarbejde. Det akademiske får man stor hjælp til i metodefaget og under feltforberedelse på 8. semester, men der kan ligge meget arbejde gemt i de praktiske detaljer og i bureaukratiet. Jeg savnede et overblik, da jeg startede på mine forberedelser, så her kommer et forsøg på at give dig ét fra min position på vej ud af døren. Feltforberedelse Tobias (Bille) Lybech Bojesen 9. semester

Hvor vil du hen og hvad vil du undersøge? Overvej om du vil et bestemt sted hen og finde et tema ud fra stedet, eller om du har sat dig fast på et tema og derefter finder et sted, der kan levere dette. Når du begynder at pejle dig ind på det ene, det andet eller dem begge, skal du begynde at finde andre der har erfaring med temaet, stedet eller noget, der lugter af det. Der er ingen grund til at komme til andre med en komplet projektbeskrivelse i denne fase. Det er nu du skal tage imod al den hjælp og rådgivning du kan få fra de gamle erfarne rotter på Moesgaard, inde på universitetet eller hvor ekspertisen ellers kan sidde placeret. Det behøver ikke at være forskere, men kan også være rejsebureauer, fotografer, venner, journalister, læger, embedsmænd, piloter eller nogen der bor i nærheden af din interesse, både herhjemme og i udlandet. De fleste mennesker er ivrige efter at hjælpe dig, hvis de har ekspertise at dele ud af. Jo flere du får inddraget nu, desto større et netværk kan hjælpe dig resten af forløbet. Din vejleder ved nemlig ikke nødvendigvis noget om det sted, du skal hen. Du skal have styr på hvordan du kommer til området, hvor du kan

bo, hvad det koster, hvornår det er bedst at tage af sted, hvad du skal have med, og om det kræver tilladelser eller visum at være der. Når du har fået andre indviet i projektet, så få dem og tidligere undervisere til at skrive anbefalinger til dig. De kan være guld værd i forbindelse med støtteansøgninger. Taler du sproget? Hvis du ikke taler sproget, så kom i gang med at lære det. Du kan komme langt med engelsk mange steder og du kan måske også få hjælp af en tolk, men jo mere du selv kan, jo bedre og lettere kan du arbejde. Der er sprogkurser på FOF og andre aftenkurser, men de er langsomme, og du vil sikkert få mere ud af at tage af sted før tid og tage et kursus i området eller finde en privatlærer herhjemme. Jeg har taget russiskkurser i et år herhjemme, men ville ønske jeg var kommet tidligere i gang. Kontakt eksempelvis de propædeutiske kurser på områdestudier og spørg

om du må deltage eller om en af deres modersmålstalende vil undervise dig. Bureaukrati del 1 Det kan tage evigheder at få tilladelser og visum. Mange steder er det ikke nødvendigt at søge om noget som helst, men tjek det. Alle dine forberedelser kan løbe ud i ingenting, hvis du pludselig sidder derude og mangler et stykke papir. Udkantsrusland er eksempelvis et mareridt på det punkt. Spørg ikke bare en instans, men gerne flere. De enkelte administrative enheder har ikke altid overblik over andre dele af bureaukratiet. Her kan professionelle rejsearrangører hjælpe dig, men tal igen med forskere, der har været der, da det kan kræve en ekstra tilladelse at forske. Selv med en forskertilladelse kan du løbe ind i problemer, så hold gerne dine kort lidt tæt til kroppen overfor administrative enheder, hvis din forskning på nogen måde kan være kontroversiel.

Adresser du måske får brug for:  SU-kontoret ved AU: http://studerende.au.dk/su/  Feltarbejdsstøtte fra ARTS: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/Kandidat/ studiestoette.pdf

 



Ansøgning om tildeling af vejleder: http://aal.au.dk/fileadmin/www.aal.au.dk/ antropologi_og_etnografi/uddannelse/kandidat/vejlfeltarb.pdf Legater: Knud Højgaard: http://www.khf.dk/ Nordea: http://www.nordeafonden.dk/legater-til-kandidatstuderende Oticon: http://www.oticonfonden.dk/ansoegning.htm Studiesamlingen ved Moesgaard Museum: http://www.moesmus.dk/da/undersoegelser-ogforskning/etnografi-og-antropologi/de-etnografiske-samlinger/ Legatoversigt: http://www.so.dk/studie/legater/


GRÅZONE // 36 -

Foto: GoodNCrazy, http://www.flickr.com/photos/40215657@N03 Hvis du kan være der på et turistvisum, så er det klart det letteste. Bureaukrati del 2 Vær desuden opmærksom på det danske bureaukrati. Hvis du fremlejer din lejlighed og flytter din adresse hjem til dine forældre, skal du have en godkendelse fra SU kontoret på AU, hvilket igen kræver et meritbevis med præcise datoer for opholdet fra dit studie. Uden dette kan du blive rykket over på hjemmeboende SU mens du er væk. Hvis du også kontakter borgerservice, vil de sikkert vejlede dig til at melde dig ud af samfundet, mens du er væk. Det betyder noget for din skat og dit fradrag. Få styr på det, så du ikke kommer hjem til et skattesmæk eller beskyldninger om socialt bedrageri. Husk til sidst i denne forbindelse, at Danmark på dette område er lukket ned fra midt i juni til starten af august. I denne periode, skal du ikke forvente at få hjælp af nogen offentlige instanser herhjemme, heller ikke Universitetet, da alle beslutningstagere er på ferie. Økonomi Når du har fundet ud af hvad rejsen, visum, forsikring og alle de andre småting løber op i, så find ud af, hvad du selv kan skaffe og hvad du skal have støtte til fra andre. Her er mange muligheder og selvom et SUlån lyder besnærende let, så tænk

lidt alternativt. Søg legater og fonde og hold øje med deadlines i god tid, da nogle kun modtager ansøgninger én gang om året. Det kan føles som spildte arbejdstimer, når du modtager afvisning på afvisning fra fonde og legatkontorer, men har du først fået en støtteerklæring, så er dine anstrengelser, normalt allerede betalt hjem og lidt til. Der er mange om buddet her, og de store fonde modtager hundreder og nogle af dem i tusindvis af ansøgninger. Det skal du ikke bekymre dig om. Der er mange andre, der kan støtte dig. Start på Moesgaard, hvor studiesamlingen giver gode penge til de studerende, der vil samle noget ind for dem. Det behøver ikke at være gamle masker eller andet eksotisk, det kan også være lyd, billeder og moderne genstande. Kontakt Ulrik, Thomas eller Morten i kælderen og lav et møde med dem. De er meget hjælpsomme og meget interesserede i at inkludere studerende i deres arbejde. ARTS har også en pulje til studerende, der skal på feltarbejde eller på feltpraktik. Derudover er mange virksomheder interesserede i at støtte forskningsprojekter mod til gengæld at få et foredrag om turen efterfølgende for deres medarbejdere eller for deres kunder. Her kan det hjælpe at tænke bredt for at få netop dit projekt til at være relevant for deres virksomhed. Vi skal bo i en

Foto: madmack66, http://www.flickr.com/photos/67038581@N00 landsby, der lever af fiskeri og jagt, så det var oplagt at kontakt outdoor, fiskeri- og jagtbutikker. Det er der kommet overvældende meget ud af. Når du så kommer hjem igen, er der flere penge at hente for små fokuserede artikler ledsaget af dine billeder. Det behøver ikke være om dit primære fokus, men om dine små oplevelser fra dagligdagen blandet med din store antropologiske viden. Der er mange specialiserede magasiner om mad, jægere, kvinder, mode, fiskeri, bolig og lignende, der giver pænt for velskrevne artikler med gode billeder. Kom i gang! Der er intet revolutionerende i det ovenstående, faktisk er det meste noget du vil høre på feltforberedelse. Men når feltforberedelseseksamen er afleveret, og du ånder lettet ud efter et hårdt semester, så er alting lukket, og alle de folk, du skal have til at hjælpe dig med dit spændende projekt, er på ferie. Hvis du derimod starter langsomt med at kontakte folk med dine spinkle ideer allerede når du starter på kandidaten, så bliver dine planer lettere at gennemføre, og du får et ekspertnetværk, der kan hjælpe dig, hver gang du støder på et problem. Der vil endda sikkert være mindre arbejde i det for dig i det lange løb, og din kæreste har en chance for at planlægge at komme med. 


37 // GRÅZONE

dråber vanddråber overalt hvirvler hidsigt pisker danser svæver står stille hypnotiserer erner  alt erner  os summer vibrerer synger til  os opløser os ophæver os dråber  overalt en  evig  dans uden  retning med  evig  mening

Thomas Rørby  Petersen

Informanten_SORT/HVID  

studieblad

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you