Issuu on Google+

April 2013 - 16. udgivelse

Hvad kan du blive?

Marketing- og kommunikationsbranchen

Kandidatvalg

- Informationsarkitektur & Oplevelsesdesign

Alt om Riberprisen! - Interview med Riber - Anmeldelse af film - Kjoler og outfits og meget mere...


Indhold Leder........................................................................................................................1

Kolofon

Infomaniac 16. udgivelse Facebook.com/infomaniac.huminf Infomaniac@hum-inf.dk

Redaktør

Hvad kan du blive?..................................................................................2

Nikita Janting Christensen (B)

Kulturkalender............................................................................................3

Layout

Nogle observationer om karakterer på HUM.INF.....4 Riber, hvad er der med dig og roulade?...........................5 Nordjyllands egen Ellen Degeneres........................................6 Hashtags..............................................................................................................7 Vinderne af Riberprisen 2014........................................................8 Reportage af Riberprisen...................................................................9 Riberprisen outfits..................................................................................10 Kandidat i informationsarkitektur..........................................11 Kandidat i oplevelsesdesign...........................................................12 Vidensvrøvl..............................................................................................13 Riberpris filmanmeldelser................................................................14 Oscarshowets nye Billy Crystal..............................................17

Ismail Vukicevic (B) Ida Hübschmann Nikita Janting Christensen

Marketing

Anne-marie Menendez(B)

Skribenter

Lenea Pedersen Lind (B) Nikita Janting Christensen Lykke Baden Lindberg Cecilia Anberg Lasse Badstue Møller Kirstine Christensen Ida Nebeling Hedegaard Jonas Bjerregaard Charlotte Top Nielsen

Korrektur

Louise Just Petersen Susanne Thrane Gitte Rahmberg Line Nielsen

Fotografi

Bodil Stride Jensen(B) B = Bestyrelse


LeDeR Velkommen til endnu en udgave af Infomaniac! I denne udgave er der fokus på glitter og glimmer i form af en Riberpris-præget udgave! Der vil blandt andet være et eksklusivt interview med Riberprisens grundlægger – Riber! Yderligere får vi ny rektor, som Infomaniac vil snakke lidt med i forhold til hans planer for fremtiden, og så vil der komme et modsvar fra Tom Nyvang på Agendas efterhånden forældede kritik af Humanistisk Informatik. Det er blevet en rigtig spændende udgave af Infomaniac, og vi håber, I vil nyde at læse den, trods at vi nu er inde i en stresset måned fyldt med projektskrivningstimer! Nå, jeg vil videre med min interaktive skraldespand og få skrevet noget motivationsteori! Adios Amigos! Nikita Janting

?


Hvad kan jeg blive? Marketingog kommunikationsbranchen – en bred vifte af arbejdsområder

Infomaniac har været ude for at snakke med Lisa Gyde Nielsen i Aalborg Lufthavn. Lisa har læst en bachelor i Humanistisk Informatik og en kandidat i kommunikation, som hun færdiggjorde i sommers. I dag arbejder hun ude i lufthavnen med titlen som PR- & Social Media Coordinator, en jobfunktion, der har et afsæt i hendes speciale. I Aalborg Lufthavn er hun ansvarlig for de sociale medier, hvor hun har som ansvarsområde at lægge strategier og administrere de sociale medier, som lufthavnen er aktiv på. Udover dette ansvar, har hun også mange andre arbejdsopgaver som udarbejdelse af nyhedsbrev, redigering af lufthavnens hjemmeside, udarbejdelse af artikler til magasiner samt at lave rejsebeskrivelser og nyheder til Aalborg Lufthavns hjemmeside. Lisa Gyde mener selv, at hun har drømmejobbet – dette er fordi, at hun finder rejsebranchen rigtig spændende, at hun har en varieret arbejdsdag og fordi sociale medier og marketing er et fag, der virkelig fanger hendes interesse.

”Min hverdag er langt fra typisk” ”Jeg synes egentligt ikke, at min hverdag er så typisk” lyder det fra Lisa, som nyder at lave noget nyt og spændende hver dag på jobbet. Hun fortæller, at hun har mange forskellige opgaver: ”Nogle dage arbejder jeg på strategier og handlingsplaner til sociale medier, andre dage på nyhedsbreve eller artikler og så har jeg også en del møder med samarbejdspartnere. Der kan være mange dage, hvor jeg sidder med flere opgaver i løbet af dagen. Jeg har lært at lægge opgaver fra mig og tage dem op igen senere. På studiet tog jeg oftest en opgave ad gangen og lavede den færdig, før jeg startede på en ny, så det er en lidt anderledes hverdag nu”.

”Jeg er rigtig glad for mit job og derfor lægger jeg gerne nogle interessetimer i det” Dem, der tager en uddannelse i dag, gør det ofte, fordi de ønsker spændende og varierede arbejdsdage. Spørger man Lisa, hvordan hendes erhverv kendetegnes, forklarer hun en overensstemmelse mellem hendes arbejde og hendes fritidsinteresser: ”Inden for marketing- og kommunikationsbranchen, er det ud fra min erfaring meget typisk, at ens arbejde også er ens hobby - der bliver lagt en del interessetimer i ens arbejde. Det er en branche, hvor fleksibilitet gerne skal være til stede og man finder med tiden ud af, hvordan man finder en god balance mellem arbejde og fritid. Man skal dog huske at holde fri, så man kan blive ved med at glæde sig til at gå på arbejde. Jeg er rigtig glad for mit job, og derfor vil jeg selvfølgelig gerne lægge nogle interessetimer i det.” Lisa forklarer også, hvordan en dag på arbejdet aldrig er ens og at det derfor er med en følelse af nysgerrighed, at man går på arbejde; idét man ved aldrig, hvilke opgaver der dukker op, da arbejdet er i takt med udviklingen på de sociale medier.

”En innovativ branche i konstant udvikling” Det der specielt tiltaler Lisa ved hendes erhverv er den konstante udvikling og muligheden for at være nytænkende og kreativ: ”Jeg synes, at det er fantastisk, at jeg kan arbejde med kommunikation, der skal have en effekt på andre. Om det så er ift. et køb eller en anden handling – bare dét, at jeg

kan udarbejde noget, som virker for andre, finder jeg utroligt spændende”. Spørger man Lisa, hvad hendes karrieremæssige ambitioner for fremtiden er, har hun svært ved at komme med et svar, da hun lige nu føler, at hun har drømmejobbet. Hvis hun alligevel skal komme på noget, så synes hun, at konceptudvikling er et tiltalende fag.

”Min praktikplads blev vejen til job” Lisa havde ikke, som så mange andre nyuddannede i dag, svært ved at finde sit første job – hun var nemlig så heldig at være lovet job inden endt uddannelse: ”Jeg var i den situation, at jeg to måneder inden færdiggørelsen af min kandidat var lovet job. Jeg fik en praktikplads i Aalborg Lufthavn på 8. semester og her fandt jeg det vildt interessant at arbejde i Marketingafdelingen, og de var tilsyneladende også glade for at have mig. Det viste sig så heldigvis, at de havde rigeligt at lave i afdelingen, plus at de gerne ville bevæge sig ud på nyere mediekanaler, når de kunne få ressourcerne til det. Heldigt for mig, endte det med, at de ansatte mig på fuldtid”.

”Det bedste ved studiet var det brede perspektiv på kommunikation og det sociale liv”

for marketing- og kommunikationsbranchen har jeg erfaret, hvor vigtigt det kan være at have en akademisk viden at trække på, når man skal kommunikere vigtige budskaber til kunder. Nej, man sidder ikke med sine teoretiske-modeller og putter alt ind i disse, men man bruger helt sikkert sin viden fra studiet i sit arbejde. Jeg er overbevist om, at en kombination af praktisk erfaring og teoretisk erfaring har været den bedste løsning for mig”.

Gode råd Hvis Lisa skal give et godt råd til de studerende på Humanistisk Informatik, så mener hun, at det er rigtig vigtigt, at man dyrker sine interesseområder på studiet, således at man former sin uddannelse efter det, man ønsker at bruge den til. Dertil kan hun kun tale for at få sig et relevant studiejob, hvor man kan få noget erfaring og måske endda en fod indenfor. Lisa påpeger, at man skal huske på, at man ikke kan alt, når man er færdig på studiet. Man skal ud og lære en hel masse nyt på arbejdsmarkedet, så det kan godt lægge et pres på én, hvis man har for høje forventninger til sig selv. Et sidste råd fra Lisa Gyde lyder på, at man skal vise motivation og engagement frem for alt: ”Når I skal søge job engang, så sørg for at vise, at I kan tilføre virksomheden noget”.

Dengang Lisa startede på AAU, havde hun ikke Humanistisk Informatik i tankerne. Hun startede faktisk først på Erhvervsøkonomi, og det var først efter et års tid, at det gik op for hende, at hun ikke skulle være erhvervsøkonom: ”Jeg vidste nok godt, at jeg var lidt mere ”blød” i det, derfor skiftede jeg til Humanistisk Informatik”. I løbet af de tre år på bacheloren var der gode og dårlige tider for Lisa Gyde, men generelt var hun rigtig glad for studietiden. Hun påpeger dog, at hun hørte til den gruppe, der glædede sig til at blive færdig og få et job. Lisa Gyde fortæller, at det bedste ved hendes studietid var studiekammeraterne og fællesskabet, men også det meget brede perspektiv på kommunikation, der er på Humanistisk Informatik. Hun ser dog samtidig dette brede perspektiv som noget negativt: ”Det kan være forvirrende, at studiet er så bredt, at man ikke føler sig specialiseret i noget. Det kommer dog i højere grad på kandidaten”.

”Dengang ville jeg arbejde i et reklamebureau” Da Lisa startede på 1. semester på Humanistisk Informatik, var hun overbevist om, at hun skulle arbejde ved et reklamebureau med konceptudvikling og kampagner. Hun fandt så senere ud af, at det er fantastisk at blive en del af en virksomhed, hvor man kommer helt ind under huden. Passionen, for den branche hun er i nu, opstod faktisk før hendes praktik i Aalborg Lufthavn. Lisa Gyde havde nemlig en række af studiejobs undervejs, nogle federe end andre. Hun startede ud med at arbejde som servitrice og rundviser, hvorefter jobbene blev mere og mere studierelevante, og hun endte med at få et studiejob i Aalborg lufthavn, som jo endte med at blive en guldgrube for hendes karriere med både en vej til praktikplads og fuldtidsjob.

Erfaring fra AAU Lisa Gyde ser den teoretiske erfaring fra studiet og den praktiske erfaring, hun har gjort sig siden som lige vigtige – det er nemlig kombinationen af de to, der er den bedste løsning: ”Der er ikke nogen tvivl om, at den praktiske erfaring er utrolig vigtig, men jeg tror på, at praktisk erfaring skal kombineres med teoretisk viden for at give det bedste resultat. Inden

Skribent Korrektur Layout

Cecilia Anberg Gitte Rahmberg og Louise Just Petersen Ida Hübschmann


Kulturkalender

LIVING ROOM – en Reumertvindende danseforestilling 1. april til 5. April – pris 140 ,-

– Aalborg Teater Nordkraft Oplev et rum gjort levende af en nærmest organisk videoscenografi samt dansere. Oplev teknologien blive udfordret og mærk rummet blive levende!

International Night - CUSTUME PARTY Ons 02/04 KL. 20:00 · Gratis Adgang

MEASURE FOR MEASURE 14.-18. April
19:30

Pris 50 ,-

- Studenterhuset Kostumefest på studenterhuset – Vind en pris for bedste kostume!

– Det Hem’lige Teater Et William Shakespeare stykke af Aalborg University Shakespeare. Intriger, begær og forviklinger er emner som er i højsædet i Measure for Measure forestillingen.

AALBORG UNIVERSITET 40 ÅR GRATIS FADØL & KÆMPE JUBILÆUMSFEST Fre 11/04 KL. 18:00 · Gratis Adgang

SLAMFRØ – POETRY SLAM

Man 28/04 KL. 20:00 · Gratis Adgang

- Studenterhuset Vær med til at fejre Aalborg Universitets fødselsdag i en kæmpe fest for alle som har haft eller har at gøre med Aalborg Universitet! Der vil være: Gratis eftermiddagssøl indtil kl.20.00, live musik kl.20-21 og byens bedste dansegulv.

- Studenterhuset Har du en poet gemt I dig? Så deltag i poetry slam på Studenterhuset! Ellers så mød op til en aften fyldt med lyrisk underholdning! Alt fra performance-lyrik til scenepoesi! Har du lyst til at deltage, så skriv til: poetry@studenterhuset.dk ”Slamfrø er en scene for folk, der har lyst til at prøve sig selv af, så er du debutant vil vi gøre hvad vi kan for at du får en succesfuld debut.”

Skribent : Nikita Janting Layout : Ida Hübschmann


Nogle observationer om karakterer på humanistisk informatik Agenda bragte i seneste nummer et genoptryk af en artikel, der er allerede i efteråret kunne læses i Jyllandsposten. Artiklens hovedpointer var i meget korte træk, at på uddannelserne under studienævnet for humanistisk informatik dumper hver femte specialestuderende og mens ingen det seneste år er dumpet på 1. og 2. semester på bacheloruddannelsen. Ud fra en journalistisk betragtning lyder det måske som en meget god historie. Læseren kan afhængig af sin egen forforståelse udvikle alle mulige antagelser om kvalitet, mangel på kvalitet, udvikling eller mangel på udvikling. Historien kan med lidt held få sit eget liv. Desværre for Agenda, skribenten og ikke mindst de studerende på humanistisk informatik, så er fakta ikke helt på plads, hvilket gør at artiklen vildleder læseren. Det er ganske vist korrekt, at der i 2013 var 5 specialestuderende, der dumpede på forskellige kandidatuddannelser under studienævnet for humanistisk informatik, men det var altså ud af langt over 100 specialeeksamener (jeg har ikke en opgørelse for kalenderåret 2013, men i studieåret 2012/13 afholdte vi 142 specialeeksamener). Det er i øvrigt heller ikke første gang nogen har dumpet et speciale hos os. I 2010/11 dumpede 3 og det samme antal året efter. Desværre er det heller ikke rigtigt, at ingen dumpede på 1./2. semester i studieåret 2012/13, som må være den periode artiklen i Agenda referer til. I faget Skriftlig kommunikation og retorik i praksis dumpede nemlig hele 29 studerende – ud af et stort hold ganske vist. De 29 har nok læst artiklen i Agenda med en lidt underlig smag i munden. Det er dog korrekt, at ingen dumpede i de store projektmoduler på 1. og 2. semester i det nævnte studieår. Sagens kerne er her, at man sagtens kan dumpe på humanistisk informatik. Naturligvis. Men uanset om det er på 2. eller 10. semester, så er det ikke noget eksaminatorer og censorer gør for sjov eller med tanke på at høje eller lave dumpeprocenter er attraktive. Eksaminatorer og censorer dumper de studerende, der i utilstrækkelig grad lever op til de studieordningsfastsatte mål for den enkelte prøve uden hensyntagen til, hvorfor målene ikke er indfriet. Som studerende er det måske ikke så rart at tænke på, at man aldrig kan være helt sikker på at bestå uanset, hvor langt man er kommet, men sådan er det nu en gang med karakterer og bedømmelse. Præstationen skal være god nok. Hele vejen. Også på specialeniveau. Artiklen i Agenda nævner også, at der gives mange høje karakter på humanistisk informatik (måske for mange?). I den forbindelse hæfter jeg mig ved, at der i studieåret 2012/13 synes at være givet 30% flere topkarakterer på det eksternt bedømte 2. semester end på det internt bedømte 1. semester (i projektmodulerne). Det kan være et naturligt forekommende statistisk udsving, men det antyder i hvert fald, at vi internt på humanistisk informatik i den ende af skalaen er mere kritiske end de eksterne censorer. Husk i den forbindelse på, at karakteren 12 kun kan gives hvis censor mener det er den rette karakter. Pas i øvrigt på ikke at lægge for meget i karakterstatistikker! Er 5 for få eller for mange? Er 29 for få eller for mange? Det kommer an på perspektivet man anlægger: Hvis netop disse antal ikke opfyldte målene i tilstrækkelig grad, ja så er det helt korrekt, at de dumpede. Men kan jeg så være tilfreds med, at 5 specialestuderende og 29 2. semesterstuderende ikke i tilstrækkelig grad opfyldte målene i specifikke prøver sidste år? Nej, egentlig ikke. Jeg ønsker alle studerende det bedste og derfor også både at vores krav er høje nok til at de studerende får en god og brugbar uddannelse og at de undervejs l��rer nok til at bestå prøverne. Fra studiets side prøver vi hele tiden at udvikle rammerne, så den enkeltes læring får de bedste vilkår (og er der pludselig flere end sædvanligt der dumper kigger vi naturligvis også på om rammerne ikke har været af sædvanlig standard), men det kræver stadig hårdt arbejde af hver enkelt studerende at bestå med høje karakterer. Skribent Layout

Tom Nyvang Ida Hübschmann


Riber, hvad er det med dig og Quick and roulade? om var ret sjovt og meget sødt.” Da vi spørger ind til, hvad Jørgen Ribers favoritting ved Riberprisen er, er der ingen tvivl at spore: ”Jeg kan skide godt lide at se alle de unge, smukke og flotte studerende sådan en aften, i stedet for bare at se dem i et auditorium.”

Gennem de seneste par år har sladderen i Friis gået på, hvad det nu også lige var med Jørgen Riber og de der roulader. Jørgen har gentagne gange talt om roulader til forelæsningerne, og så er der den famøse plakat, som hænger i Orange Lounge, hvor Jørgen står med en roulade i hånden. Vi har på Infomaniac besluttet os for at tage tyren ved hornene og spørge Jørgen, hvad det er med ham og de roulader? ”Det ved jeg godt! Jeg kan faktisk ikke så godt lide roulader. Det kom sig af, at vi skulle tage nogle stilbilleder til de frie studieaktiviteter. Jeg gør altid, som der bliver sagt af instruktøren, så da jeg skulle fotograferes i medialab stod jeg med en roulade i den ene hånd og en citronhalvmåne i den anden, mens jeg blev fotograferet. Da plakaten kom ud, stod der så noget med, at det var lækkert. Men det er ren fiktion.” Og bare lige for at understrege, så spiser Jørgen Riber kun økologiske grøntsager.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det kræver en enorm indsats og en masse frivillige at få stablet Riberprisen på benene. Der skal koordineres, sælges billetter, pyntes op, ryddes op, tjekkes udstyr og meget, meget mere. De sidste par år er der kommet flere og flere film med til Riberprisen. Men hvad synes Jørgen Riber om dette års udvalg af kortfilm? ”Der er mange film. Jeg synes, at fortællerteknikken er i orden. Det er til at følge handlingen, hvilket er ret afgørende. Og så har næsten hver eneste film et eller andet, Skribent: Kirstine Christensen Layout: Ismail Vukicevic der er meget flot eller smukt, som ligesom brænder sig Korrektur: Line Nielsen og Susanne Thrane fast. Det lykkes for rigtig gode film at have det næsten Fotograf: Bodil Stride Jensen hele vejen igennem. Det skaber en helhed.” Årets Riberpris var som altid en bragende succes, og hovedpersonen er, som mange formentlig vil give os ret Riberprisen Ser du en udvikling i filmene fra tidligere år til nu? i, en fest at være i selskab med. Nu er der et helt år til, I denne udgave af Infomaniac har vi særligt fokus på Ri- ”Ja, det gør jeg, men der bliver også altid lavet en eva- at Riberprisen løber af stablen igen, men vi glæder os. berprisen, der blev afholdt onsdag den 12. marts. I den luering af undervisningen og filmene, hvor vi kigger på, forbindelse er det kun på sin plads at tale med hovedper- hvor der skal sættes ind det kommende semester. Det har vi gjort nogle år, hvor vi efterånden har terpet og sonen selv – nemlig Jørgen Riber Christensen. fået svagheder væk.” Vi fanger Jørgen Riber oppe på VIP-tribunen på første række med udsigt over hele den festklædte sal. Humøret Tidligere årgange har haft nogle forskellige tendenser i er højt, og det er sikkert at sige, at Riberprisen blev nydt deres kortfilm. Blandt andet havde årgang 2013 en tendens til at bruge ”elevatorblikket”. Derfor skal vi selvfølaf festens hovedperson. gelig høre, om Jørgen Riber har lagt mærke til tendenser Vi, fra Infomaniac, sætter os til rette på den feststemte i årgangen 2014. tribune og spørger nysgerrigt ind til, hvordan Riberprisen Jørgen har tidligere på scenen joket med, at samtlige kortfilm årgang 2014 bruger dørhåndtag i deres film, startede for 10 år siden? ”Det er nogle år siden, vi begyndte at mødes en sidste men da vi spørger ham, fremhæver han noget helt andet kursusgang, hvor vi så filmene. Der var ikke så mange end dørhåndtag: dengang, så det kunne vi godt passe ind. Efterhånden, ”Der har været levn fra tidligere tiders definitioner på eller egentlig ret hurtigt, fandt vi ud af, at det var meget lykkelig kærlighed. Et parforhold var at ligge sammen sjovere, hvis vi tog et fælles gensyn af filmene til en ju- under et hæklet slumretæppe, sådan lidt biedermeilefrokost, hvor jeg tog nogle præmier med og delte dem ersk, og så samtidig en dyb problematisering af, hvor ud. Det udviklede sig til Riberprisen, som den er nu. Det svært det er at være forelsket og rumme kærlighed.”

dirty

Jørgen Riber

Yndlingsfarve? ”Der er jo citatet fra ”Monty Python and the Quest for the Holy Grail”, at hvis man svarer forkert, så ryger man jo ned i kløften. Det tør jeg næsten ikke svare på, men jeg kan nok godt lide mørk turkis. Jeg ved ikke hvorfor.”

Har du en livret? ”Ej, jeg kan lide så meget, især roulader – nårh nej.”

Kan du lide ninjaer? ”Ja, jeg kan aldrig nå at se dem, de er skide hurtige de ninjaer, det er jo et problem. Zombier er meget lettere, især de gamle langsomme. Der kan jeg ligesom følge med.”

Har du en livsfilosofi? ”Min livsfilosofi er nok tæt på den i Charles Dickens’ romaner, altså hvis man opfører sig anstændigt over for andre mennesker, så bliver verden et lidt bedre sted.”


Nordjyllands egen Ellen DeGeneres - Mads Bork Jepsen Skribent: Lenea Lind Layout: Ismail Vukicevic Korrektur: Line Nielsen og Susanne Thrane Fotograf: Bodil Stride Jensen

Riberprisen 2014

Op på tå Til dette års Riberpris havde publikum fornøjelsen af at opleve Mads i et par tårnhøje stiletter, hvilket viste sig at være en kæmpe succes. Det lille uforudsigelig indslag havde en høj underholdningsværdi for publikum, og så må man sige, at Mads klarede opgaven til UG. Tid og forberedelse ”Det er sådanne ting, der gør showet lidt sjovere”, forSelvom det må siges, at Mads Bork Jepsen er en gar- tæller Mads og fortsætter: ”Jeg er med på den værste, vet vært både inden for Nordjyllands faste rammer (Ri- hvilket er derfor man gennem årene har kunnet opleve berprisen) og som vært på Morgengymnastikken på mig i stiletter, set mig på scenen i underbukser og med DR3, kræver det alligevel sin mand at blive klar til at bar røv i introvideoerne.” Mads fortæller selv, at der brillere foran publikum og kameraer. En opgave, som ikke er mange grænser, når det kommer til at udfolde Mads forbereder sig på, lang tid før det store show lø- sig på scenen til Riberprisen – og alt er gjort med et ber af stablen: ”Forberedelserne til Riberprisen starter glimt i øjet. lang tid før selve aftenen. Der er mange møder, hvor det hele skal planlægges, og holdet bag starter et halvt år før”, fortæller Mads, der tilføjer, at han personligt bruger meget tid på at forberede manuskriptet, der både Store øjeblikke skal skrives og øves, hvilket begge er opgaver, han selv Riberprisen indeholder et væld af store øjeblikke, men står for. Mads er altså selv forfatter til manuskriptet, og spørger man Mads, hvilke oplevelser der har været det indeholder både en lun humor og en god omgang ekstra bemærkelsesværdige, lyder svaret: ”Jeg har selvironi – noget, vi er meget fan af på Infomaniac! mange store øjeblikke at tænke tilbage på, blandt andet mit interview med Søren Høy i 2011, og ikke mindst at Selvom forberedelserne er mange, er det ikke den helt store pengepung, Mads skal have frem, når der skal købes ind til tøj, makeup og hår. Riberprisen har mange sponsorer, der gerne skyder penge i showet, hvilket giver mulighed for, at Mads kan se endnu mere fantastisk ud for hvert år: ”Der er ikke den store økonomiske belastning ved at være vært på Riberprisen. Det er mere tiden, der bruges på forberedelser, der løber op”. Vores helt egen Mads Bork Jepsen leverede et brag af et show som vært på dette års Riberpris – en opgave, der ikke ligger lige til højrebenet, men som indeholder en oplevelse for livet.

jeg modtog en ærespris til stående bifald i år.” Netop denne ærespris blev Mads meget rørt over: ”Jeg er meget taknemmelig for prisen og de søde ord, jeg fik med på vejen af Steffen Krogsgaard”. En ting, som Mads altid glæder sig til ved at være vært på Riberprisen, er præsentationen af showet: ”Hele indgangen, hvor jeg danser op mellem publikum, hvor jeg kan høre og mærke, at stemningen stiger, og når jeg så ender på scenen og råber ”God aften og velkommen til Riberprisen”, er noget, jeg ser frem til hvert år”, fortæller Mads og tilføjer, at det er en helt fantastisk følelse at opleve en sådan stemning. Fremtiden Den helt store drøm for Mads, der er færdiguddannet på Humanistisk Informatik til sommer, er at blive vært på Melodi Grand Prix eller børnenes MGP, men én ting slår Mads dog fast: ”En ting er helt sikkert – Riberprisen vil altid have en speciel plads i mit hjerte”. Med

disse ord er der kun én ting at gøre, nemlig at krydse fingre for, at Mads for fremtiden vil spamme tv-skærmene hjemme i stuerne, og vi må da sige, at vi bliver lidt stolte over at se Mads godt på vej mod drømmen på DR3’s Morgengymnastikken. Til slut er vi på Infomaniac nysgerrige på, hvorvidt Mads har haft fornøjelsen af at dele en roulade med Jørgen Riber. Svaret fra Mads lyder: ”Hihi, jeg har endnu ikke spist roulade sammen med Riber, jeg venter dog stadig på en invitation.” Lad os håbe, den kommer inden for den nærmeste fremtid!

mads

Når tiden er kommet til den store aften, har Mads sine helt egne rutiner for at dulme nerverne: ”Jeg skal gerne lige rundt og give holdet bag en krammer, og så ønsker vi hinanden held og lykke. Ellers bruger jeg meget tid for mig selv for at finde det rigtige spændingsniveau og lige finde mig selv, inden det hele går i gang.” Derudover minder Mads hele tiden sig selv om, hvor meget han skal huske at nyde den store aften: ”Først når hele showforløbet er tænkt igennem, føler jeg mig tilpas og klar til at præstere på scenen”.

elle

n

Mads havde, udover hans stiletter, også disse gyldne sko på, under showet!


Hashtags Riberprisen, Beautiful, Happy and Drunk!

caroheinv stineskif

#publikumsprisen #bedsteeffekt #riberprisen2014 #sikkeenaften #ogsikkeenFEST

skrogsgard Riberprisen feat. Jonny Hefty og Heftys røv. #riberprisen #riberprisen14 #jonnyhefty @ hefjew

stinewassmann #riberprisen2014 #yoooo

#gladetyper, #yes, #smukkeskat, #riber14, #kæmpeshow,

larkedahl laurathomsen94 #riberprisen #riberprisen2014 #fed #aften #selfie #selfietime #love #selfies

larkedahl #riberprisen2014 #dejligetøzzer #gruppe17 #galla #riber #huminfaalborg @ helenasorensen @carolinefy @fionaagerbaek

jonasbuus92 Så klar på Riberprisen 14 #riberprisen14 #riberprisen #suitup #jakkesæt #AAU #HmInfAalborg #nordkraft #bajer

skrogsgard Riberprisen fra OB-vognen. Jan tæller, Sam råber og jeg spiller på klaveret. #Riberprisen #HDone #LanderGruppen #Riberprisen14 Skribent: Nikita Janting Layout: Ismail Vukicevic


Vinderne af Riberprisen

2014

- Derfor vandt filmen ”Ekko” Skribent: Kirstine Christensen og Lenea Lind Layout: Ismail Vukicevic Korrektur: Gitte Rahmberg og Louise Petersen Der er en stor ære at vinde Riberprisen og Infomaniac var så heldige at fange de glade vindere straks efter, de havde været på scenen for at modtage statuetten, men hvordan ender man egentlig med at stå med den eftertragtede pris i hånden? Ideer og indhold Man må sige, at der er rift om den prestigefyldte Riberpris, der hvert år uddeles til den absolut bedste film, der produceres under Medieproduktion på 1. semester. Dette års heldige vinder blev filmen ”Ekko”, der er udarbejdet af gruppe 38 på Humanistisk Informatik, Aalborg. Selvom der var mange gode film til dette års show, har filmen ”Ekko” alligevel skilt sig ud, og ideen bag var helt sikkert med til at gøre en forskel; ”det var en meget hård uge. Vi tænkte og tænkte, og da vi ikke troede, vi kunne tænke mere, kom ideen bare til os!” lyder det fra gruppen, der havde svært ved at få armene ned efter den store oplevelse. Det var i sidste øjeblik, at gruppen

bag ”Ekko” var helt klar over, hvad deres film skulle omhandle, og det er ikke en idé, der er set før. ”Tanken bag var, at vi ville tage ’dommedag’ og udvikle lidt på den – naturligvis uden at det blev for plat og zombie-agtigt”. Måske er en god idé ikke helt nok, og spørger man vinderholdet, kræver det en del ekstra arbejde og en god gruppe at stå med en vinderfilm som slutprodukt. ”Vi tror ærlig talt, at vi står med Riberprisen, fordi vi ikke havde en manus at gå efter”, fortæller gruppen og fortsætter; ”Vi var enige om, at vi skulle gå meget op i denne opgave og dermed investere meget tid i filmen. Vi er fem forskellige mennesker, der har bidraget til fem forskellige vinkler til det hele”. ”Og vinderen er…” Mange håber nok på at blive nomineret til årets Riberpris, men selvom man bliver det, kommer det som oftest bag på gruppen, og det samme skete for holdet bag ”Ekko”: ”Vi havde måske regnet med en chance for nominering for bedste billedside, men at nomineres til selve Riberprisen var bare så stort!”. Gruppen var imponeret over det stærke felt af nominerede til Riberprisen, men de er dog ikke i tvivl om, hvad der var ekstraordinært ved deres film; ”Vi havde en rigtig dygtig skuespiller, Mike, der leverede et virkelig flot stykke arbejde, og helheden skabte bare en anderledes og god film”. Selvom ”Ekko” blev nomineret til årets Riberpris, blev gruppen alligevel meget overraskede, da årets vinder blev offentliggjort: ”Vi var meget overraskede! Det hele gik så hurtigt meget pludseligt”, fortæller gruppen, og slutter af med at give de næste 1. semesters studerende et godt råd med på vejen: ”Find en original idé, lyt godt efter, hvad der bliver sagt til undervisningen og lyt til hinanden – Sådan får man en vinderfilm”.

Skribent: Lenea Lind og Kirstine Christensen Layout: Ismail Vukicevic Korrektur: Louise Just Petersen og Gitte Rahmberg Fotograf: Bodil Stride Jensen


Reportage Skribent: Lykke Baden Lindberg Layout: Ismail Vukicevic Korrektur: Louise Just Petersen og Gitte Rahmberg

Alle årgangene har været igennem det. Riberprisen. År efter år bliver vi, som studerende, draget til Riberprisen. Vi bliver opfordret af vores tutorer, vores undervisere og hinanden til at deltage i årets begivenhed. Glimmer, glitter og galla. Muligheden for at komme i det stiveste puds er tiltrækkende for nogen, mens andre kommer for festen og nogen kommer måske af helt andre grunde. Vores egen gallaaften vil aldrig gå i glemmebogen for nogen af os. Opdækkede borde, glimmer, lyd og lys. Alt i alt ét ekstravagant arrangement. Medie, PR, kommunikation, artikler, projektledelse og meget mere; Riberprisen har alt, hvad Humanistisk Informatik indeholder, og skaber både muligheder og glæde for dem, der deltager. Både bag kulisserne, men i særdeleshed for gæsterne.

Humøret er højt inden showet starter. Komplimenter strømmer gennem luften og er med til at skabe den muntre stemning i forhallen. Flere går arm i arm op i baren for at hente forsyninger til den store aften.

om, om deres film har vundet en discount pris har sat gang i mundtøjet på alle. Riber fortsætter og inddrager alle i priserne og præmierne. Alle tager det med et smil og jubler, når en film får en discountpris.

Showet Showet starter med vores allesammens Mads Bork Jepsen. Han springer ud som vært igen for fjerde år i træk. Han gejler publikum op til den vildeste fest med en fællesskål. Med sine glimmersko og jakke kan han med sin blotte tilstedeværelse generere jubel og hyl fra publikum. Festen starter for , idet Mads danser op ad midtergangen. Der klappes og forventningen om en fed aften stråler ud af alle gæsterne.

Aftenens prisuddeling forløber sig sideløbende med alle de sjove indslag. Alvoren falder over publikum idet, den første Riberpris-film skal nomineres. Filmen starter, og der bliver klappet og hujet som en gal fra langbordene. Det er en festlig aften og lige meget hvilken film, der nomineres til en pris, bliver der jublet og hylet som gale hunde blandt publikum.

Efter showets introvideo iklæder vores vært sig Inden showet i forskellige pappenisser til stor jubel hos pubTi minutter inden gæsterne bliver lukket ind i likum. Penissketchen skaber en hyggelig, men den pyntede sal i Nordkraft, pisker de frivillige lummer stemning og selskabet kan mærke, at hjælpere rundt og får de sidste detaljer på plads. det bliver en fed aften. Oppe fra forhallen kan vi se, at folk begynder at samles i Nordkraft. Der indleveres jakker og de Jørgen Riber introduceres og han lusker mod flotte munderinger kommer til syne. De frivillige scenen med sin lumske plasticpose i hånden. venter med spænding på at åbne dørene. Gæ- Alle jubler og følger spændt med i interviewet sterne begynder så småt at bevæge sig op ad mellem Mads og Riber. De to laver nogle jokes den lange trappe. ”Skal vi åbne nu?” spørger en på scenen og Mads knækker sammen af grin, af de frivillige. Svaret er ”ja” og beskeden råbes idet Riber overrasker ham med finurlige svar, fra person til person helt ind til den store sal med hvilket er til alles fornøjelse. de pyntede borde. Fotograferne, bartenderne og de frivillige står klar til at tage imod alle de flotte Riber overtager showet et øjeblik, da han i posen gæster. De første gæster kommer gennem døre- har gemt nogle discountpriser til flere af filmene. ne med smil på læberne, de virker spændte og Ved denne bekendtgørelse begynder folk at stikkigger sig omkring på de fine omgivelser. ke hovederne sammen ved bordene. Uvisheden

Mads bekendtgør i løbet af showet, at han vil tale med publikum og alle sidder på nåle med frygt for at blive valgt. Den første gruppe råbes op og findes ved bordet. Den ”frivillige” fra gruppen får stukket en mikrofon i hånden. Her stiger spændingen i rummet endnu mere, da ingen ved, hvad der skal til at ske. Der er et kort interview med en lettere pinligt berørt gæst, hvorefter det er tid til børnejuryen; to børn fortæller om deres syn på den film, den pågældende gruppe har indsendt. Der lyder latterbrøl fra salen, idet børnene begynder at forklare, hvad filmen handler om. De sjove input efterfulgt af latter og klapsalver udgør den stemningsfulde aften. Alle kroge af salen emmer af godt humør, festglæde og smil. Men nu bliver det alvor. Sidste års Riberpris-vindere kommer på scenen, og det er tid til at se, hvem der har vundet selveste Riberprisen.

Aftenens kulmination Og vinderen er… Ekko! Salen går amok og vinderne krammer hinanden og forsøger at fatte, hvad der lige er sket! De finder vej op på scenen til lyden af et vildt publikum, der hyler og klapper. Glimmer falder fra scenen og vinderne ser glade og overraskede ud. De forsvinder næsten i de mange mængder af glimmer og glitter, der omringer dem. Publikum er opstemte hele vejen igennem. Både under showet og i pauserne. Der er ingen tvivl om, at vi, som publikum, er suget ind i Riberprisens glitrende og fantastiske univers. Der hujes og jubles så snart der er lagt op til det. Småsummen ved bordene er med til at bekræfte, at hele aftenen handler om dem selv og deres film. Riberprisen har nået sit klimaks. Alle er glade og opstemte. Flere render op til scenen for at få lidt glæde af de uanede mængder af glimmer, der nu begraver scenen. I samarbejde med god underholdning, alkohol og fede film er hele aftenen kulmineret til en fed aften. Beretningen stopper her, men festen fortsatte på Saltlageret i gaden.


Skribenter Korrektur Layout Fotograf

Bodil Jensen, Kirstine Christensen, Lykke Lindberg og Lenea Lind Line Nielsen og Susanne Thrane Ida Hübschmann Bodil Jensen

Riberprisens outfits

Riberprisen er uden tvivl det fineste event, der afholdes på Humanistisk Informatik. Alle de studerende møder op i kjole og jakkesæt – det er jo trods alt vores egen lille Oscarfest. Her er et mindre udvalg af de fantastiske outfits, vi mødte til eventen.

Girl on fire Laber larve Her har vi en laber larve med en selvsikker udstråling. Stropløs overdel og fancy nederdel sat sammen til en helhed, der bare funker. Hun formår at toppe denne fantastiske kombination med et par lange elegante handsker, røde læber og opsat hår. Infomaniac er pjattet med det!

Cutiepie En græsk gudinde med et moderne twist. Den blå one shoulder kjole med glitrende bælte sidder flot med sine skæve vinkler på denne cutiepie! De iøjnefaldende øreringe og de frække sko komplimenterer kjolen fantastisk. Hun gør det godt, især med sine røde negle. Infomaniac giver thumbs up!

Ved indgangen bliver vores øje fanget af en pangrød nederdel, som vi bare må have fat i! Hun stiller glædeligt op og viser nederdelens flirtende egenskaber. Der er lagt op til en god aften. Hun er klar til en svingom. Infomaniac approooooooves!

Sexbomb Shine bright like a diamond!! Det gør vores næste sexbomb i hvert fald. Den hvide kjole lyser op i det ellers dunkle rum. Den frække slids afslører både ben og et par labre sko i en flot kongeblå farve. Den røde læbestift er prikken over i’et, og Infomaniac siger ja tak til hele pakken!

Hottie Med smilet smurt på stiller vores næste hottie op til et billede. Han er iført en blålig jakke med en fiks stribet butterfly. Med poseringen på plads og de nypudsede sko er han klar på en festlig aften. Informaniac ”Likes”.

Charmetrold Den charmerende unge fyr på billedet stiller glædeligt op til et billede i sit lækre røde jakkesæt. Hans look er gennemført med matchende butterfly, sokker og charmeklud. Han er med sit friske outfit blandt Infomaniacs favoritter.


Informationsarkitektur

Hvis man brænder for design af hjemmesider, strukturering af hjemmesider og systemer generelt, så er det en god uddannelse at vælge.

Med en bachelor i Humanistisk Informatik får du direkte adgang til fem kandidatuddannelser. I sidste måneds udgave af Infomaniac handlede det om kandidaterne i Interaktive Digitale Medier og Kommunikation. Vi fortsætter, hvor vi slap, og giver her en profil af Informationsarkitektur. Generelt om kandidaten Denne 2-årige engelsksprogede kandidat fokuserer først og fremmest på menneskers interaktion med og opbygningen af informationssystemer. Generelt er der altså tale om en kommunikationsvidenskabelig uddannelse, men det teknologiske aspekt medfører, at du som færdiguddannet fra kandidaten får titlen cand.it. Som aspirerende informationsarkitekt får du undervisning i at designe og vurdere computermedierede informationssystemer i et brugerorienteret perspektiv. Med knap så fine ord vil dette betyde at skulle arbejde med indholdet på eksempelvis en hjemmeside. Dette kan selvfølgelig forstås i bred forstand, for indhold kan dække over mangt og meget.

Som studerende lærer du altså at tage udgangspunkt i brugeren og dennes behov. Men hvordan inkorporerer du de data, som du får ud af brugeranalysen til konkret indhold på eksempelvis en database? Skal du besidde hardcore evner inden for programmering, før du kan overveje at søge ind på kandidaten?

Vi lærer om enterprice-systemer, hvor vi lærer at tænke det ind i en virksomhedskontekst; hvordan implementerer man det bedst?” Der er således en lidt mere teknisk tilgang til tingene, end hvad man eksempelvis som bachelorstuderende har været vant til, men det humanistiske perspektiv består stadig. Som projektemne kan man derfor eksempelvis beskæftige sig med brugergenereret data.

”Man kan ikke sige, vi sidder og programmerer som sådan, så man skal ikke være bange for at tage database-kurset eller CMS-kurset, for underviserne forventer ikke, du kender til emnet. Det er lige til, fordi de lærer dig, hvordan du gør.” ”Kandidaten er jo på engelsk, så vi skriver også projekter på engelsk. Sidste år skrev jeg om systemet Du behøver altså ikke være flydende i Vidensbasen Nordjylland (VBN). Jeg skrev sammen programmeringssprog, men som et minimum skal du med tre andre, og vi havde hver vores synspunkt på være åben og have lyst til at lære det basale. systemet. Mit synspunkt drejede sig om labelling og metadata af indholdet på VBN. Jeg arbejdede med ”Et kursus, der har været en udfordring for mig med en teori om, at brugerne skulle være med til at skabe min baggrund som studerende fra Humanistisk metadata, så det kom ud af forskernes hænder. Informatik, var et om databaser. Vi skulle lære at lave Vi skulle derudover aflevere nogle portofolier. De en database i MySQL Workbench. bestod af nogle forskellige opgaver, vi havde haft Derudover har vi lært at bruge CMS-systemer. Den i løbet af semestret med hjemmesideanalyser og slags fylder en del, da det er et krav for os at beherske –strukturer, persuasivt design og implementering det. Vi får introduktioner til en række meget anvendte af systemer i virksomheder.” CMS-systemer som Joomla, Wordpress og SharePoint.

Hvad handler det om? I et forsøg på at afmystificere uddannelsen har vi snakket med Charlotte Bust Sigvardt, der er en af de 12 studerende på uddannelsens 8. semester. ”Informationsarkitektur handler om opbygningen af information på eksempelvis hjemmesider, plakater og apps med brugeren i centrum. Vi beskæftiger os med opbygning af navigation og organisering af indhold med fokus på målgrupper og virksomheder.” Hvad lavede I på 7. semester? ”Sidste semester havde vi kurser omhandlende vidensorganisering og -kategorisering. Her trækker man på teorier omkring brugerfokus; hvordan skal man gribe det an, hvis brugeren er stærk eller svag rent teknisk? Hvordan tager man højde for brugerens tekniske formåen, så brugeren nemt kan finde rundt i en søgefunktion? Hvad er de generelle træk ved en bruger, der ikke er så vant på internettet i forhold til deres opførsel ved søgninger?”

Hvorfor valgte du Informationsarkitektur? ”Jeg har altid været et sted mellem humaniora og teknologi. Jeg har ikke rigtig følt, jeg har hørt til nogen steder. Da jeg kiggede på uddannelser, syntes jeg, at meget af det, der hørte under Teknisk-Naturvidenskab, var lidt for svært for mig at gå til. Jeg kunne ikke programmere – jeg kunne ikke engang HTML på det tidspunkt. Derudover var der en masse humanistiske uddannelser, hvor jeg følte det blev for humanistisk. Da jeg fandt ud af, at denne kandidat eksisterede, var det mit indtryk, at den blander alle de ting, jeg godt kan lide ved humaniora og teknologi. Man får lov til at kigge på teknologien ud fra et humanistisk synspunkt, uden det bliver for humanistisk. Man har nogle konkrete ting at forholde sig til som eksempelvis brugermønstre. Det er ikke sådan, at du skal sidde og gisne om en masse ting, som ikke er holdbare.” Informationsarkitektur blander ifølge Charlotte det bedste fra begge verdner. Informationsarkitektens rolle kan måske netop af denne grund vise sig at være uundværlig, når man som færdiguddannet skal ud på arbejdsmarkedet.

”Vi kan noget, som eksempelvis grafiske designere ikke kan, vi kan noget, som programmører ikke kan; vi er bindeleddet mellem dem, fordi vi kan kigge på brugeren og på den rigtige og gode organisering af data. Der vil jeg sige, at vi er meget brugbare ude på arbejdsmarkedet mange steder; hvis jeg slår en vilkårlig hjemmeside op, kunne jeg finde 10 fejl inden for de første fem minutter. Det er ikke kun brugbart inden for medier; man siger, den første informationsarkitekt var ham, der lavede oversigten over London Underground. Det er at kunne præsentere information på en meget brugervenlig måde.” Er du mere nysgerrig på, hvad Charlotte og hendes studiekammerater går og laver, kan du læse mere her: http://goo.gl/f0KnjX

Skribent: Ida Hedegaard Korrektur: Gitte Rahmberg og Louise Just Petersen Layout: Ida Hübschmann


Kandidat i Oplevelsesdesign

en nyere, alsidig og kreativ uddannelse

Det kan være utroligt svært at finde ud af, hvilken kandidatuddannelse du skal vælge efter endt bacheloruddannelse. Infomaniac tager dig i dette nummer i hånden og forsøger at finde ud af, hvad de forskellige overbygninger rummer - og hvad du kan bruge dem til, når du afslutter dem. En kandidat i Oplevelsesdesign er en af de nyere overbygninger, som du med b.la. en bachelor i Humanistisk Informatik, Art and Technology eller en professionsuddannelse i animation fra Viborg, UCN m.fl. kan vælge. Infomaniac mødte Stine Lund, der læser på 8. Semester, til en snak om denne uddannelse.

En uddannelse med en tværfaglig profil

kompetencer fra din bachelor, herunder æstetiske, medievidenskabelige, mentalitetshistoriske, oplevelsesøkonomiske teorier, kreative teknikker og digitalt design. Stine kalder dette semester “Fra ide til koncept”, da dette semester indebærer et projekt om konceptudvikling. Hun fortæller, at nogle vælger at arbejde videre på dette koncept, på 8. semester. “I den første uge har vi almindelig undervisning, og efterfølgende har vi tre ugers intensiv, tværfaglig workshop. Denne kalder vi for U-Crac. Det kan f.eks. være, at der kommer nogle fra Falck, og at vi som studerende så skal designe et hjælpemiddel, eller det kan være at lave et design for Nordsøen Oceanarium”, fortæller Stine Lund.

Cand. It. i Oplevelsesdesign er en tværfaglig uddannelse, der blev etableret i 2008. Uddannelsen hører hjemme under Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet. I Studieordningen betegnes uddannelsen således, at den bl.a. har til formål at give dig en bred vifte af viden om videnskabelige teorier inden for oplevelsesdesign, kreative teknikker og oplevelsesmetodologier til at udvikle digitale teknologier og produkter, bl.a. til formidling af oplevelser.

Stine, hvad forestiller du dig at lave på længere sigt?

“Åh, jeg har faktisk mange ideer. Lige nu arbejder jeg med, hvordan man kan markedsføre eller gøre nogle virksomheder mere stærke. Både i det fysiske design, men også interaktivt. Lige nu arbejder vi med ArtRebels som rekvirent. De har netop designet en populær kollektion til IKEA, og så afholder de årligt en festival: Trailerpark Festival. I den forbindelse har vi udviklet en installation for dem i plexiglas. Når man bevæger sig ind i installationen, så lyser den op og spiller musik, som hvis man var på en festival. Når man træder Der er mulighed for at praktisere det, man brænder for ud af installationen, så lukker den automatisk ned. Det har været sjovt at Der er så mange muligheder for kandidatuddannelser, så hvorfor valgte du være med til at udvikle. Vi elsker plexiglas på Oplevelsesdesign. I forhold til netop denne overbygning? f.eks. Oplevelsesøkonomi er denne uddannelse mere aktuel og langt mere levende”. “Vi fik lidt introduktion til overbygningen på Art and Technology. Desuden synes jeg, at involvering af kunst er super spændende - jeg anser ikke mig Find selv yderligere oplysninger på: selv som kunstner, snarere som formidler af kunst. Desuden har de ændret www.oplevelsesdesign.aau.dk studieordningen, så der i højere grad er mulighed for at praktisere det, man www.ug.dk brænder for. Hvis man for eksempel er god til programmering, så er der Eller tag op og få en snak med Stine Lund i Studievejledningen. mulighed for at gøre det her. Det er en praktisk uddannelse, og det kan jeg godt lide. Jeg havde faktisk også overvejet teknoantropologi, men den er Skribent: Charlotte Torp langt mere teoretisk.” Korrektur: Line Nielsen og Susanne Thrane Layout: Ida Hübschmann Men hvad så med de bachelorstuderende fra f.eks. Humanistisk Informatik? De har i højere grad et teoretisk afsæt, i forhold til dem der kommer fra en mere praksisorienteret bachelor – vil denne uddannelse være noget for dem?

Stine udtrykker, at man som studerende overbygger de kompetencer, man tillagde sig på sin bachelor, herunder at analysere, designe, teste og formidle digitale oplevelsesprodukter. Derfor kommer man nødvendigvis ikke til at producere digitale programmer, hvis ikke man har beskæftiget sig med dette tidligere. På denne uddannelse er der i højere grad fokus på at konceptudvikle og give dig viden om alt fra proces til praksis. Samtidigt er du selv med til at tone din uddannelse i netop den retning, du finder interessant, ved de valgfag der bliver udbudt på 7. og 8. Semester samt ved “Ja, i meget høj grad, da f.eks. kommunikation er helt centralt i denne uddannelse. Da vil jeg mene, at de studerende med en bachelor i Humanistisk at skrive projekter ud fra dine interesseområder. Informatik faktisk har en fordel i forhold til os andre, da de sikkert kender mange af de teoretikere, vi bliver præsenteret for”. Uddannelsens struktur Denne kandidatuddannelse indebærer 120 ECTS-point, som svarer til 2 år. 7. semester er forankret teoretisk og har fokus på at udvikle dine

Har du et godt råd til kommende studerende på Oplevelsesdesign?

“Mmmh, følg så godt med, du kan. Og helt lavpraktisk: Tag nogle små noter til alle teorier, du bliver præsenteret for. Det kan være rigtig svært at navigere i al materiale, teori og metode, og derfor vil det virkelig være en fordel for dig På dit 8. semester vil du blive undervist i teori og metode, som er koncentreret selv, hvis du har dit eget lille opslagsværk”. omkring ledelse og kreative processer samt metoder i forbindelse med itrelateret oplevelsesdesign. Her kan man vælge at benytte det koncept, man Vi elsker plexiglas på Oplevelsesdesign udviklede på 8. Semester, til at videreudvikle på dette semester. Alternativt Du får i kraft af denne uddannelse en bred faglig profil, som gør er det også muligt at udvikle et nyt, hvor man blot løber lidt hurtigere over dig i stand til at varetage en lang række kreative opgaver, herunder processen. Stine kalder dette semester for “Koncept til praksis”, da der iværksætteri og konsulentarbejde i virksomheder og ledelse? af designogså er mulighed for samarbejde med rekvirenter. og produktionsprocesser i forbindelse med frembringelse af digitale Valgfagene, der løber over 7. og 8. semester, foregår over to ugers (intensiv) oplevelsesprodukter - både ved offentlige- og private institutioner. varighed.

Stine Lund er 24 år og arbejder som studievejleder i Friis-bygningen. Infomaniac mødes med hende en tidlig morgen, inden hun skal til valgfag. Derudover læser hun nemlig på Oplevelsesdesignuddannelsen, som ligger i Nordkraft. Stine Lund har tidligere læst Arkitektur og Design i et år, inden 9. semester er et praktiskorienteret forløb, hvor du ligeledes vil indgå i et hun skiftede til Art and Technology på sin bacheloruddannelse. Stine har praksisnært forløb, hvor du skal samarbejde med en eller flere rekvirenter. langt, rødligt hår, er ejer af en læbepiercing, og så er hun iført en blålig Der er mange, der vælger at placere deres praktik på dette semester. hættetrøje med motiver af galakser og ulve. På 10. semester skal du skrive dit speciale, hvor emnet er frit, som du kender Vi har aftalt at mødes på hendes kontor i Friis. Hun kommer løbende ind det fra dine projekter på bacheloruddannelsen. Formaliabestemmelserne i lokalet, da hun ankommer, og sætter straks sin computer til strøm, fordi er dog en smule anderledes, end det du kender fra dine tidligere projekter. den ikke må gå ud, da hun kan risikere at miste sine data. ”Åndssvage computer”. Hun smiler stort, bruger fagter, og taler i et meget nuanceret og akademisk sprog. Stine Lund fortæller os her om sine oplevelser på Oplevelsesdesignuddannelsen.

“Ja, jeg er rigtig glad for at have valgt denne uddannelse. Jeg har det godt på Oplevelsesdesign, og den lever virkelig op til mine forventninger rent fagligt. Dog har jeg nogle ting, der skal læses op på, da de fleste af os studerende har en forskellig bachelorbaggrund. Desuden kan det nogle gange også være en udfordring, at vejledere har en anden baggrund, end den man er vant til.”

Er du tilfreds med dit valg?


Vidensvrøvl Forestil dig følgende scenarie: Dine “kammerater” i projektgruppen har givet dig æren af at stå for projektets videnskabteoretiske perspektiv: you are the chosen one! Alene tanken gør dig trist og træt af livet. Du prøver diskret at finde ledetråde til, hvad dine gruppemedlemmer forventer af dig, for du aner virkelig ikke, hvor du skal starte: hjælp mig! Du mistænker dem for at recitere mærkelige trylleformularer fra Harry Potter, indtil du hører et ord, der balancerer mellem både at være tilpas klogt og tilpas forståeligt for dine universitetstrætte ører: socialkonstruktivisme.

Men hvad i al verden kan du så bruge det til i dit projekt? Ofte kan du i en eller anden forstand kringle dit projekt til at være rammesat i en social konstrueret kontekst, eller også belyser mange (hvis ikke alle) projekter ganske enkelt socialt opståede problemstillinger. Læs: socialkonstruktivisme = profit!

Som så mange andre retninger inden for videnskabsteori kan du bruge socialkonstruktivismen til at fastslå og beskrive nøglebegreber. Viden kan forstås som en diskurs defineret af sociale strukturer; hvordan defineres viden på et universitet, på en fabrik, i et u-land, i Julemandens værksted, i en Kogt helt ned til et kort og forståeligt dansk tager socialkonstruktivisme udgangspunkt i, at et gymnasieklasse? fænomen er menneskeskabt. Et eksempel er kønsforskelle, der traditionelt set er blevet defineret ud fra et biologisk og fysiologisk Her kan det være vældig interessant at undersøge to (eller måske flere) forskellige grupper med perspektiv; kvinder er små og skrøbelige, mens mænd er store og stærke. Disse egenskaber er tilhørsforhold til den samme institution. bestemt ud fra individets størrelse og er altså biologisk betingede. En socialkonstruktivist vil dog argumentere for, at egenskaberne er socialt konstruerede. De er På mit andet studieår var jeg eksempelvis med til at undersøge, hvordan den ansatte og den resultatet af samfundsbestemte roller, som mennesket har pålagt de to køn. En feministisk ansættende part anskuede vidensarbejde. Med et lidt finere ord arbejdede vi ud fra en komparativ socialkonstruktivist vil i samme åndedrag elske at pointere, at kønsrollefordelingen komplementerer analytisk tilgang. Det viste sig, at disse ikke var helt afstemte, hvilket helt naturligt skabte problemer på arbejdspladsen. Med andre ord kan det siges, at den socialkonstruktivistiske tankegang var med det patriarkalske hierarki, men den slags gider jeg ikke bruge min tid på. til at belyse problematikkerne på den pågældende arbejdsplads. Fordi alle begreber er menneskeskabte, kan der argumenteres for, at verden ikke er bygget på et naturligt opstået fundament. Eller jo, det er den jo nok, men mennesket har lagt et fint lag over den. Fordi du læser en humanistisk uddannelse, vil mennesket sandsynligvis være det direkte eller I sin rene form eksisterer verden såmænd, men den er omsat til elementer i menneskets måde at indirekte omdrejningspunkt i dine projekter, og da mennesket er et socialt væsen, vil det være smart at være bevidst om de sociale processer, som mennesket indgår i. Du kan i hvert fald ikke gå anskue omgivelserne på. Verden er en fortolkning. Det lugter lidt af fænomenologi, men i et socialkonstruktivistisk udgangspunkt er fænomeners væren hele din bachelor uden at have brug for bare et lille overblik over, hvad sociale konstruktioner går resultatet af en samfundsmæssig proces, hvor det er kollektivet, der konstruerer virkeligheden og ud på, så få fingeren ud og vis dine gruppekammerater, at du har styr på det shit! Det er slet ikke så svært. ikke det enkelte individ.

Skribent Korrektur Layout

Ida Hedegaard Gitte Rahmberg og Louise Just Petersen Ida Hübschmann


OSCARSHOWETS NYE BILLY CRYSTAL En Oscarentusiasts refleksioner I år, d. 2 marts, rullede den 86. Academy Award-uddeling over skærmen, og Infomaniacs filmanmelder og selvudråbte Oscarentusiast sad traditionen tro oppe hele natten for 9. år i træk og fulgte spændt med. De sidste mange år er jeg altid gået rimelig skuffet i seng, efter et halvhjertet show er overstået, og tænkt “Hvorfor bliver jeg ved med at se frem til Oscarshowet, når det altid i sidste ende føles så tamt og trægt?”. I år var heldigvis undtagelsen, der bekræfter, hvorfor det er 100% værd at holde sig vågen hele natten og få det hele med, hvis man er filmelsker! Ellen DeGeneres var forrygende som vært og havde en fantastisk fest på scenen. Der var ingen kejtet generthed eller ligegyldige jazznumre, og hun var ganske enkelt veloplagt fra start til slut! I stedet for desperat at holde sig til leveringen af familievenlige jokes, virkede hun mere styret af ideer og impulser, og havde et utroligt underholdende og personligt spil med de mange kendte i salen. Dette inkluderede bl.a. episoder som pizzabestilling, impro-selfie og spontan pengeindsamling. Hendes humor var den helt rette balance af grov og venskabelig og tippede aldrig over til hverken for upassende eller for intetsigende. For min skyld må Ellen efter denne aften meget gerne blive “den nye Billy Crystal” for Oscarshowet, så vi slipper for katastrofer som f.eks. Anne Hathaway og James Franco i fremtiden! Filmmæssigt var det et virkelig stærkt år. Hver kategori indeholdt op til flere ligeværdige og potentielle vindere, hvilket gjorde, at det nemt kunne være blevet en aften med overraskelser. Desværre kom der ingen af de disse, og priserne blev alle givet til det “trygge og sikre valg”. Men for mit vedkommende var det nu stadig herligt at se Gravity dominere totalt, mens American Hustle gik tomhændet hjem! Showet var generelt en energifyldt fryd med fantastiske indslag – i stedet for tåbelige tributes som “periskoper i film” var der fede montage-sammenklipninger dedikeret til “klassiske filmhelte og ikoner gennem tiderne” med stor nostalgi. De musikalske indslag, der optrædes med undervejs, var ikke bare smukke, men også visuelt imponerende. Især den stemningsfyldte scene til “Moon Song” og Pharrells energifyldte optræden med “Happy” fortjener masser af ros! Talerne, der ofte har tendens til at være tåkrummende pinlige eller bare dræbende langtrukkende, var ligeledes også virkelig veludførte i år. Alt fra Letos hjertefyldte og stærke tale om AIDS, til sjove påfund, som at få hele ens tale til at rime, gik rent hjem - og så var der selvfølgelig McConaugheys gudstjeneste af en takketale. Det var skønt at se så forberedte vindere, der leverede stærke, mindeværdige øjeblikke i deres korte moment to shine på talerstolen, i stedet for blot at græde og opremse 50 navne, inden musikken spiller dem væk igen. Sidst, men ikke mindst, bør det danske studie faktisk også have velfortjent ros. Go’Morgen-værterne lod til at have lært meget af sidste år. På intet tidspunkt blev der desperat ævlet i munden på hinanden i showets korte pauser, og ikke én eneste gang kom tiden bag på dem, så der brat måtte klippes tilbage til Dolby Theatre. Der var god tilrettelæggelse, overblik og generel hyggelig stemning, og det er første gang, det har kørt så godt, siden Hans Pilgaard ikke længere står ved roret. Så alt i alt var det bare et sindssygt godt show, der fik en til at smile, grine, tænke og generelt føle sig i godt selskab. Jeg gik glad i seng i de tidlige morgentimer med håbet om, at de er i stand til at holde dette niveau de næste par år. For denne 86. gang var ganske enkelt en fryd for en Oscar-entusiast efter så mange års skuffelser! Skribent Korrektur Layout

Jonas Bjerregaard Line Nielsen og Susanne Thrane Ida Hübschmann


April 2014