i
nfomaniac 26. udgivelse / Maj 2015
Red SU-budgettet med STUDIERABATTER Fleksibel fremtid forude - Regeringen vil udvide retskrav
TIPS TIL
KARNEVALSKOSTUMER
SEMESTERFEST Guide til hvordan et festudvalg arrangerer de fedeste fester
Gode ideer til hvor I kan holde jeres gruppemøder
Kolofon
26. udgivelse / maj ‘15 Facebook.com/informaniac.huminf
Redaktør Gitte Kirstine Rahmberg (B)
Skribenter
Lenea Pedersen Lind (B) Gitte Kirstine Rahmberg Lykke Baden Lindberg Søren Døssing Jensen Jonas Bjerregaard Lasse Møller Badstue Nanna-Louise Kudahl Pernilla Abildtrup Louise Binder Benedicte Vogn Nikolaj Rodkjær Kristensen Steffen Kabel
Layout
Ida Hübschmann (B) Hannah Hørgreen Camilla Steen Ipsen Kasper Toft Kristensen
Korrektur
Søren Døssing Jensen Maria Boll Hansen Gitte Kirstine Rahmberg Christina Ladefoged Nanna-Louise Kudahl
Fotograf
Bodil Stride Jensen (B) Hannah Hørgreen Christina Nellemann
Marketing Kirstine Christensen (B) Lykke Baden Lindberg Peter Andrew Sicari Christina Nellemann Andreas Tipsmark B = bestyrelse Forsidefoto: Hannah Hørgreen
> infomaniac
INDHOLD 4 Red SU-budgettet med studierabatter 5 Kulturkalender 6
F l e k s i b e l f r e m t i d fo r u d e - R e g e r i n g e n v i l u d v i d e r e t s k r av
7
Ko s t u m e t t i l k a r n e v a l l i g g e r a l l e r e d e i s k a b e t
8
S e m e s t e r fe s t e n s A B C - e n g u i d e t i l n y b e g y n d e r e
10 ” H v o r s k a l v i v æ r e i m o r g e n ? ” 1 1 E t f l a s h b a c k i fe d fe e d b a c k 1 2 D e r fo r s n a k ke r v i s å f * # k i n g g r i m t t i l h i n a n d e n p å n e t t e t
LLeeddeerr Selvom maj måned er fyldt med sol og fuglekvidder, er det også en af de travleste måneder, når man er studerende på AAU. Slutspurten for projektperioden starter og sommerferien er ved at være synlig i horisonten. Inden vi kan ånde lettede op og aflevere projektet, skal vi dog lige over den sidste bjergtop - nogle kan allerede ånde lettet op, mens andre har lidt problemer op ad toppen. Jeg har en lille hemmelighed at dele med jer; uanset hvor sort det ser ud, lykkes det som regel altid i sidste ende. Husk dét midt i “kampens hede” :) I denne måneds blad har Infomaniac været ude at researche for at finde de bedste studiepladser til os på Humanistisk Informatik - hvor skal I sidde i morgen? Vi har også kigget lidt på det med feedback i gruppen, og så har vi kigget lidt på tonen på internettet, der bliver hårdere og hårdere. God læselyst og god projektskrivning - nu vil vi på Infomaniac også begrave os i projektboblen :)
13 Ingen dømmer
- Gitte Kirstine
15 %
Red SU-budgettet med studierabatter 10% 17% Langt de fleste studerende kender det. Køleskabet i ndeholder ikke andet end en halv pakke billig leverpostej, rugbrød og øl. Aftensmaden står igen på spaghetti med ketchup, alt imens man drømmer om den sprøde og lækre pizza, man foretrak i stedet. Også byturen er droppet til fordel for en hjemmeaften på sofaen. Livet på SU kan være trængt og pengene små. Men bare rolig; du er ikke den eneste med et stigende SU-lån og begrænset midler sidst på måneden. Der findes alternativer til at forlænge dine penges levetid, og derved få et sjovere studieliv, som ikke indebærer optagelsen af irriterende og dyre lån. Den gyldne løsning herpå er udnyttelse af de tonsvis af studierabatter, som mange virksomheder udbyder. Der findes nemlig et utal af relevante rabatter at hente som studerende, som gør det både sjovere og nemmere at overholdet budgettet. Hvorfor ikke benytte sig af dem og derved få råd til mere sjov og selvforkælelse i hverdagen?
Alle rabatter samlet ét sted
Det kan dog være lettere besværligt at finde rundt i rabatjunglen, da skiltning i butikkerne oftest er ikke-eksisterende. Der findes forskellige sites, der gør jagten på rabatterne enklere og lettere tilgængelige, hvor de har samlet dem alle ét sted. En af disse portaler står Lasse Tindbæk bag,
10%
4
studerende ved AU i Herning. Han var rigtig træt af aldrig at vide, hvor rabatterne blev udbudt, og han bestemte sig derfor for at komme med en løsning på det, hvilket blev startskuddet for Studiz. Studiz er en studieportal, der samler alle aktuelle studierabatter til dig – ganske gratis! Ideen hertil udsprang af Lasses irritation over virksomheders dårlige skiltning omkring studierabatter. Han besluttede sig derfor for at gøre det til sit mål at forbedre hverdagen for landets studerende. Studiz har på nuværende tidspunkt samlet over 1100 studierabatter, hvilket stiger progressivt. Rabatterne spænder bredt, hvor du kan opnå besparelse på alt lige fra tøj og mad til rejser og bøger. Der findes næsten rabat på alt, hvad der kan hjælpe dig mod et sjovere og billigere studieliv; så næste gang du skal have pungen op af lommen, så tjek enten Studiz.dk eller en af de mange andre portaler. Måske virker 10% ikke af meget ved det enkelte køb, men på den lange bane kan selv de små beløb have betydning for budgettet. Og hvem vil ikke gøre sit for undgå at skulle leve af havregryn eller rugbrød den sidste uge af måneden? Udnyttelse af studierabatterne kan vise sig at være gavnligt, og der kan være rigtig mange penge at hente, så det er bare med at komme i gang med at rabatte den!
Konceptet bag Studiz er enkelt, og kommer sig af en filosofi, der hedder af studerende – for studerende. Det er nemlig studerende, der står bag virksomheden, og dagligt indhenter nye rabatter med visionen om at skabet et sjovere studieliv for dig. Hos Studiz er det den studerende, der er i fokus hele vejen rundt, og derfor går hele overskuddet til afholdelse af – og støtte til – studierelevante events i hele landet.
Digitalt studiekort
Udover at gøre livet som studerende nemmere ved at samle alle studierabatter ét sted, har Studiz også udviklet et digitalt studiekort, som du kan tilgå direkte i deres app og derfor aldrig glemmer. Du er fri for at medbringe det gamle plastikkort, hver gang du skal bruge dit studiekort, og det eneste, du skal gøre, er blot at verificere dig som studerende én gang hvert semester – og så selvfølgelig huske din mobil, men den glemmer man vel aldrig? Det digitale studiekort er udviklet i samarbejde med WAYF, hvilket sikrer, at det er gyldigt så længe, at du er at studieaktiv, og derfor giver dig adgang til hundredevis af studierabatter. Vink farvel til studiegælden med studierabatter! Happy deal hunting.
Studiepris
Skribent: Louise Binder Korrektur: Maria Boll Hansen Layout: Camilla Steen Ipsen
Kulturkalender Forårsbyttemarked
Verdens sjoveste lagkagefabrik
70-årsdagen for Danmarks befrielse
Karnevalsløbet
Hvornår? Den 2. maj klokken 10.00-14.00. Hvor? Studenterhuset.
Hvornår? Den 9. maj klokken 12.00-15.00. Hvor? I Friis mellem Bahne og Tiger of Sweden.
Hvornår? Den 20. maj fra klokken 17.00-20.00 Hvor? Aalborg Havnefront Læs mere på www.aalborghavnefront.dk
Byt dine gamle ting til nye (brugte) ting til Forårsbyttemarkedet. Tag en pose fyldt med dit gamle tøj eller dine gamle grydeskeer og medbring det til byttemarkedet, hvor du kan bytte det til det, du lige går og mangler. I stedet for blot at smide ud og købe nyt, hjælper du miljøet ved at bytte dig til det, du mangler - eller det, du ikke vidste, at du manglede. Det er Danmarks Naturfredning, der står bag arrangementet.
Nu har du muligheden for at afprøve dine evner som konditor, hvor du kan være kreativ og pynte din egen mini-lagkage. Det er gratis og for alle - men der er kun 600 lagkager! Som ekstra underholdning er der human beatbox. (Husk at instagramme din lagkage med #infomaniac)
Hvornår? Den 5. maj klokken 14.00-17.30. Hvor? Aalborg Historiske Museum. Pris? 45 kroner inklusiv entré, kaffe og småkager! Tilmelding er nødvendig. Aalborg Historiske Museum markerer 70-årsdagen for Danmarks befrielse, og giver dig mulighed for at kigge nærmere på genstande fra besættelsen - og så er der byvandring i besættelsestidens Aalborg. Læs mere på www.nordmus.dk/arrangementer-aalborg.
Lopper på havnen
I FORM-løbet
Hvornår? Den 3. maj klokken 11.00-16.00. Hvor? Aktivitetspladsen på Aalborg Havnefront.
Hvornår? Den 17. maj. Pris? Prisen for et startnummer er 242 kroner, og er I fire, der tilmelder jer sammen, får I en picnickurv, som I kan nyde bagefter. Læs mere på www.iform.dk
Besøg dette udendørs loppemarked på havnen, hvor der er op til 100 stand med alt fra tøj til Bjørn Wiinblad.
Disse to nedenstående arrangementer kræver vel næppe nogen nærmere forklaring, da de højst sandsynligt, for nogle studerende, nærmest er omdrejningspunktet for et helt semester. Karnevallet er nærmest en aalborgensisk helligdag og det aalborgensiske nytår. Hvis du mod alt forventning ikke kender til projektafleveringsdatoen endnu, så bringer vi den her: Projektaflevering den 21. maj. Hvis du ikke kender datoen for karneval, er den nærmere dato nedenunder, men hvis du ikke kender til karneval endnu, så spørg en i din gruppe (eller læs mere på www.aalborgkarneval.dk - og husk især at tjekke artiklen om karnevalskostumer i bladet) Karneval den 23. maj.
Battle of Carnival Bands Hvornår? Den 15. og 16. maj. Læs mere på: http://www.aalborgkarneval.dk/dk/ battle-of-carnival-bands/ Den 15. maj skydes karnevalsugen i gang med paraden, hvor en række internationale karnevalsgrupper deltager, og den 16. maj deltager de i en battle mod de lokale karnevalsgrupper i Kildeparken.
Skribent: Gitte Kirstine Rahmberg Korrektur: Nanna-Louise Kudahl Layout: Camilla Steen Ipsen
5
Fleksibel fremtid forude - regeringen vil udvide retskrav Er du blandt de studerende, der ville ønske, de havde længere tid til at opnå klarsyn om, hvilken retning, de skal specialisere sig i gennem deres kandidatuddannelse? Eller blandt dem, der bare godt kunne tænke sig at komme ud i erhvervslivet efter bacheloren? Afprøve noget af al den teoretiske viden, de har tilegnet sig og opnå uvurderlig praktiske erfaringer, eventuelt inden de med fornyet motivation vender tilbage til skolebænken? I så fald har du nok gentagne gange bandet det berygtede retskrav hen hvor peberet gror for at begrænse disse muligheder. Men mist ikke modet – der er måske håb forude! ”Traditionelt har det ikke været det store problem på AAU, da nemført en relevant BA, som får denne mulighed. Og det er vi vi ikke har haft mange kandidatuddannelser med adgangsbeimod,” siger han. grænsning, men det har ændret sig markant efter dimensioneringsreformen, hvor især Dermed melder regeringen sig nu ind i et kor ”Ved at afskaffe retmange af vores kandidatuddannelser på AAU allerede bestående af SF, Dansk Folkeparti skravet, så bliver det CPH er blevet voldsomt adog Enhedslisten, der alle synger en sang for ”Vores umiddelbare reaktion er, at initiativet muligt at lave opudvidelse af retskravet. Ifølge Søren Valgreen er godt,” udtaler Søren Valgreen Knudsen, der Jeg er overbevist om, gangsbegrænsede,” udtaler tagelsesprøver og Søren Valgreen Knudsen. Knudsen virker en udvidelse altså tættere er uddannelsespolitisk ordfører i Studenterat al den snak omadgangsbegrænsning end nogensinde på at kunne blive en realitet, samfundet ved AAU, og tilføjer: ”Jeg er overpå alle kandidatudkring retskravet, som Tilbage i oktober 2013 hvis altså ikke det forpurres af det kommende bevist om, at al den snak omkring retskravet, dannelser uanset, om folketingsvalg: som vi ser, er første del af regeringens forsøg vi ser, er første del af nedsatte regeringen det man har en relevant på at skabe et større bachelorarbejdsmarked. regeringens forsøg såkaldte Kvalitetsudvalg BA. med det formål at højne ”Hvis ministeren får lavet en lov om udvidelse Folk kan komme ud og prøve det af, og hvis på at skabe et større kvaliteten og styrke relevaf retskravet, så vil det være den model, man det ikke fungerer for dem, eller hvis de findbachelorarbejdsansen af de videregående uddannelser i forforsøger sig med uanset, hvem der står med magten efter valget. er noget, som de ønsker at studere i detaljen, hold til erhvervslivet. Udvalget fremsatte i sin Hvis der ikke kommer noget nærmere inden valget, og vi får et kan de vende tilbage til universitetet og tage marked. afsluttende rapport fra januar i år en anbefalregeringsskifte, så kan det godt være, at retskravet forsvinder,” sig en kandidat. På den måde skaber man et ing om helt at afskaffe retskravet. Dette forslag har både Liberal udtaler han, inden han afsluttende tilføjer: ”I så fald er Studenråderum for den enkelte studerende til at beslutte selv, og det, Alliance og Venstre siden har været ude at støtte op omkring. tersamfundet selvfølgeligt klar til at tage kampen for bevarelse synes jeg, er vejen frem. Derfor mener vi også, at vi skal have Men med det nye udspil modsætter regeringen sig udvalgets af retskravet.” udvidet retskravet til 4 år.” anbefaling, som er noget, Søren Valgreen Knudsen påskønner: Retskravet giver i sin nuværende forfatning kun studerende ”Ved at afskaffe retskravet, så bliver det muligt at lave opkrav på at komme ind på en kandidatuddannelse såfremt, de tagelsesprøver og adgangsbegrænsning på alle kandidatuddanfortsætter i umiddelbar forlængelse af deres bachelor. Skulle nelse uanset, om man har en relevant BA. Det vil betyde, at det man derfor af en eller anden årsag være nødsaget til at holde Skribent: Nikolaj Rodkjær Kristensen ikke er alle, som vil prøve kræfter med en kandidatuddannelse, pause efter sine bachelorstudier, er man således ikke sikker på Korrektur: Maria Boll Hansen og som jo må vurderes at have evnerne i og med, at de har genat blive optaget på en kandidatuddannelse. Layout: Kasper Kristensen Den 8. april kunne Politiken således berette, at uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) havde fremlagt et nyt udspil fra regeringen om at udvide retskravet med to år. I Studentersamfundet glæder man sig over udspillet.
6
Karneval 2015 Skribent: Lykke Baden Lindberg Korrektur: Christina Ladefoged Fotograf: Bodil Stride Jensen Layout: Hannah Hørgreen Endnu et år, hvor vi kan komme til Karneval, i dejlige Aalborg. Kostumer, øl, hygge og en solrig dag plejer at være, hvordan mit karneval ser ud. Så lad os håbe, at vejret er med os endnu en gang. Hyggen kommer automatisk af den sprudlende energi fra alle de glade mennesker og den pumpende musik fra diverse højtalere. Du bliver omringet af kyllinger, ulve, postkasser og meget andet. Men hvor passer du ind i billedet? Kommer du iklædt årets tema – Tabu? Her på Infomaniac ved vi, at alle os fattige studerende ikke altid har pengene til et mega dyrt kostume. Derfor udnævner vi Karneval 2015 til at være... dadadadammm…. Karneval på budget! De nedenstående kostumer er skabt ud fra ting fundet i hjemmet. De følger ikke helt temaet, men det kan være, du kan få dem til det. Tænk kreativt. Jeg vil vove at påstå, at alle kan lave dem, og derved have lidt flere penge at købe sprut for. Hvis Morgengrim eller Sporty ikke er noget for dig, kan du jo altid lave et low budget-kostume, eventuelt kan du rocke en “walk of shame”, klæde dig ud som modsatte køn eller alt muligt andet. Vi ses i paraden!
”Morgengrim? - Kald det, hvad du vil” I løbet af dagen vil dit kostume og dit hår formentlig alligevel falde fra hinanden, makeuppen løber og du ligner ikke Snehvide mere. Hvis du vælger at gå som “Morgengrim”, “Lige stået op” eller “På vej i seng”, ja - så vil dit kostume kun blive bedre i løbet af dagen, samtidig kræver det ikke særlig meget forberedelse, da du kan sove i dit kostume og få en mere realistisk feel. Jeg har tilføjet en bamse for hyggens skyld.
“Sporty” Det andet kostume er mere eller mindre mit aflagte håndboldtøj fra, da jeg var 13 år gammel. Det passer nogenlunde og fungerer som kostume til en karnevalsdag. Det skulle ikke være svært at opstøve lidt træningstøj. Tilføj en fløjte og bed dem, du møder om at lave nogle squats, så skal du nok blive populær i mængden! Held og lykke med det! Dig og dine venner kan jo gøre en sport ud af at finde det rigtige kostume.
7
- en guide til nybegyndere I takt med at det nye semester er godt i gang og foråret er ved at finde sin plads i det danske vejr, blomstrer flere og flere grunde til at danse natten lang frem. Så sidder du i et festudvalg og mangler inspiration til at få fyret op under de efterhånden støvede dansesko eller er du blot nysgerrig omkring, hvordan man får et helt semester samlet til en fest, så fortvivl ikke: Efter at have talt med næstformanden i festudvalget for Kommunikation & Digitale Medier 2014, Maria Kyvsgaard, sidder vi nu klar med en guide til lige netop dig.
8
ABC
Punkt 1: Alliér dig med andre festglade mennesker
Når man skal holde en semesterfest, kan det være svært at gøre alene. Alliér dig derfor med andre festglade og motiverede mennesker, som kan hjælpe dig med at bibeholde overblikket. Vi spurgte Maria, hvilke poster, der var vigtige at få besat, og hertil svarede hun: “Det er vigtigt at have en formand og det er vigtig at have en, som har styr på pengene. Men jeg synes bestemt også, det er vigtigt med PR, så vi ligesom kan få ordet ud”. At alliere sig med andre med det formål at holde en semesterfest, er altså i bund og grund som at danne en projektgruppe: Find en tovholder, som har det overordnede overblik og holder styr på alle jeres aftaler, en koordinator, som kan strukturere deadlines og sørge for, at de bliver overholdt og sidst, men ikke mindst: Find de kreative sjæle, som kan hjælpe til med at fremmane opfindsomme ideer.
Punkt 4: Promovér, kommunikér, indsaml!
Med udvalg, dato, lokation og aftaler på plads kan du nu sætte fokus på selve begivenheden: Her handler det om at få smidt datoen ud hurtigst muligt, så folk kan få sat et kryds i kalenderen. Dernæst skal beskrivelsen laves, hvor det vigtige er at få oplysningerne ud, så de er iøjnefaldende og ikke kan misforstås. Er der eksempelvis fri fadøl fra klokken 21.00 til 22.00, skal det stå centralt i beskrivelsen, så det både er med til at få flere deltagende, men også så det står helt klart, hvornår man skal ankomme til festlighederne. Men er det så bare det rene besvær at være med til at holde de store fester, eller har det også sine fordele? Vi spurgte Maria, og hun svarede dertil:
“Altså der er ikke så mange frynsegoder, som nogen måske vil tro. Det er jo i virkeligheden bare et ansvar, for vi skal sørge for, at tingene er, som de skal være, og for fanden bruge vores fritid på at planlægge vores fester og gå og sørge for, at nu er der penge til det og skal betale ting Punkt 2: Kend din målgruppe At kende sin målgruppe er vigtig, da dette er selve essensen af festen. Tager man udgangspunkt i en semesterfest, og have aftaler i hus, men jeg synes, der er rigtig meget socialt i det. Der er et fællesskab, kan man forhøre sig hos sine medstuderende omkring, hvad der er vigtigst for dem: Kan de bedst lide at sidde i og der er en virkelig fed solidaritet i festudvalget. Det er bare sådan en lille hyggelig hjørnet, nyde en god whiskey, mens The Dubliners spiller i højtalerne, eller vil de have fri fadøl og danse natten lang festfamilie, og det er mega lækkert”. til det nyeste fra Medina? Vil de helst feste i forlængelse af Fredagsbaren eller skal det være i anledning af noget, som for eksempel projektaflevering? Disse spørgsmål er gode at have i baghovedet, når man skal finde frem til sin Så sidder du nu endnu mere og overvejer at holde et brag af en fest for hele dit semester, er det bare om at komme i gang. Selvom man påtager sig et kæmpe målgruppe. Husk dog, at det ene ikke altid udelukker det andet. ansvar, medfører det også en masse nyt til det sociale, og du lærer at administrere en fest, hvor mange elementer spiller ind. Maria Kyvsgaard Punkt 3: Beliggenhed og dato Når du så har lært din målgruppe at kende, kan du begynde at finde din lokation og dato for, hvornår og hvor selve giver det de varmeste anbefalinger og er kun glad for, at hun på første festen skal finde sted. Nu tænker du måske: “Jamen skal jeg ikke bare selv vælge en dato, og så se, hvor mange semester meldte sig ind i et festudvalg. der kommer?”, men nej - som Maria Kyvsgaard udtaler: “Datoen er også rimelig vigtig i forhold til, om folk har råd til at komme og til gå i byen”. Læg derfor gerne datoen i starten af måneden, og sørg for, at den ikke kommer til at overlappe andre vigtige datoer, som eksempelvis dagen før afleveringsfrist eller arrangementer planlagt af Skribent: Pernilla Abildtrup Korrektur: Christina Ladefoged universitetet. Layout: Ida Hübschmann Når datoen så er fastlagt, kan du for alvor begynde at tænke på lokationen: Her skal der især tages højde for din målgruppes præferencer og det forventede antal af tilmeldte. Bliver I ikke over 100 mennesker og har I ingen startkapital, er det en god ide at låne sig ind et sted. I Aalborg er Jomfru Ane Gade Danmarks svar på Rio de Janeiro, og det er dermed sagt et oplagt sted at holde sin fest, da der ud over fest og farver også er en masse steder at vælge imellem. Men hvordan udvælger man sig så det helt rigtige sted? Tager man udgangspunkt i Marias egen erfaring, så: “ [...] startede vi lige med en håndfuld øl, og så rykkede vi ellers rundt nogle forskellige steder i gaden og snakkede med nogle mennesker. Og fandt ud af, hvad der virkede hensigtsmæssigt, hvad der virkede fedt”. Det handler altså bare om at tage sine allierede i hånden, gøre en tur ud af det og få de bedste tilbud indhentet. Spørg ind til stedernes erfaring med at holde fester og tag ved lære af det, så du ved, hvilke forbehold du skal tage.
9
”Hvor skal vi være i morgen?” Kender du det, når du og din gruppe ikke ved, hvor I skal holde gruppemøde næste gang? Med over 15.000 studerende alene på Aalborg Universitet, er der ikke noget at sige til, at pladsen til tider kan virke lidt trang. Selvom der nok ikke findes nogle steder, der altid står mennesketomme, har vi alligevel, i denne artikel, forsøgt at samle overblikket over nogle steder i Aalborg Centrum, som er værd at overveje, næste gang I skal finde et sted at holde gruppemøde. Jeres opgave er blot at finde ud af, hvad der fungerer bedst for jer.
De første overvejelser
I første omgang bør I tænke over, hvad dagens gruppemøde skal indeholde. Er det en otte timers lang skrivedag, hvor I er afhængige af bl.a. strømstik? Eller er det en lettere diskussion eller brainstorm I har foran jer, hvor måske papir og blyant vil være at foretrække? Lige meget hvad, er det vigtigt på forhånd at overveje, hvad dagen skal bruges til. I forbindelse med hvad I skal lave til gruppearbejdet, må I også overveje, hvilket lyd- og støjniveau omkring jer, der vil være bedst at arbejde i. Lige så snart I bevæger jer ud af jeres hoveddør og ud i offentligheden, kan I ikke på samme måde forvente fuldstændig stilhed, og I må acceptere den eventuelle støj, der kan forekomme.
sterprojekter. Men hvor kan man tage hen, når gruppelokalerne på Create er optaget? Her er det vigtigt at huske på, at selvom vi, som studerende på Kommunikation & Digitale Medier, har tilholdssted på Create, er denne bygning altså kun én ud af mange. Der ligger eksempelvis en anden afdeling på Strandvejen, som bliver kaldt Basis. På Basis finder man en kantine, med god plads og rig mulighed for gruppearbejde. Selve kantinen drives af Chartwells, som driver alle AAU-kantiner i Aalborg, og denne minder derfor utrolig meget om den kantine, som man er vant til på Create. Hvis du er en af dem, der har købt et klippekort til kaffe i kantinen på Create, er det en god idé at medbringe det på Basis – de tager nemlig også i mod klippekortet her. Selvom Basis som udgangspunkt ikke er et område, hvor netop vores uddannelse hører til, er vi stadig lige så velkomne som alle andre AAU-studerende. For at kunne få adgang udenfor de normale åbningstider, skal du blot have aktiveret dit studiekort på det pågældende betjentkontor.
Bøger, bøger og atter bøger
Som universitetsstuderende kan du nok nikke genkendende til, at man skal bruge mange forskellige bøger i løbet af et semesterprojekt – alt lige fra Heidegger og Gadamer til Steinar Kvale. Hvis det næste gruppearbejde skal bruges på at læse og skrive, eksempelvis teoriafsnit, vil biblioteket være Når pladsen bliver trang… Semestret er for alvor i gang, og studerende på alle oplagt at benytte, da de ligeledes har plads til grupsemestre er i fuld gang med at skrive deres seme- pearbejde. Dog er det i dette tilfælde godt at være
på forkant med de bøger, man skal bruge, da det ofte sker, at den bog, man skal bruge, er udlånt. Hvis man rimelig akut står og skal bruge en af de bøger, der bare altid er udlånt, er der stadig hjælp at hente. Endnu engang bør man overveje AAU – dog nærmere betegnet de biblioteker de har liggende rundt omkring i Aalborg. AAU har blandt andet et universitetsbibliotek beliggende på Strandvejen og i Nordkraft, hvor man kan finde flere forskellige bøger, som kun er til brug på bibliotekets område. Det kan naturligvis virke som både en god og en dårlig løsning, alt efter, hvordan man personligt bedst selv arbejder. Men hvis det virkelig er akut, vil de færreste nok takke nej til tilbuddet. Udover bøger til brug i biblioteket, har biblioteket i Nordkraft blandt andet også en vandhane med både koldt og kogende vand, et køleskab og mikroovn til fri afbenyttelse.
Noget med kaffe
Er du en af dem, der ikke rigtig orker at slæbe dit eget kaffe-kit med til gruppearbejde? Så er Aalborg heldigvis en by med mange forskellige cafémuligheder. Er du til hyggelig baggrundsmusik og forskellige slags kaffe, kan du eksempelvis tage på Baresso. Mad er der måske ikke så meget af, da menukortet primært omfatter kaffe og kage. Her kan du desuden få et stempelkort, som giver dig hver tiende drik gratis – det er da værd at tage med, hvis man ofte sidder på Baresso. Er du mere til et sted, hvor det også vil være muligt
at få lidt at spise? Så kunne man vælge eksempelvis Café Vi2 på C. W. Obels Plads, eller måske Sunset Boulevard, alt efter hvilket budget man sætter. Begge steder sælger kaffe – spørgsmålet er bare, om du foretrækker en friskbrygget stempelkaffe eller om du finder en billig kaffe fra en maskine ganske udmærket. Hvis du derimod leder efter en SU-venlig kop kaffe eller sodavand som det eneste, kan det være, at caféen på Studenterhuset er noget for dig. Cafeen har åbent mandag til lørdag og sælger blandt andet øl, vand og varme drikke. Hvis I, i jeres gruppe sætter pris på et lille afbræk i projektskrivningen en gang imellem, er der på Studenterhuset mulighed for eksempelvis et slag bordfodbold eller pool.
Sol, sommer og semesterprojekt
Nu da foråret begynder at vise sig fra sin gode side og sommeren for alvor er på vej, er der mulighed for at benytte de mange udendørsarealer i byen. Hvis ikke baggården hjemme hos dig selv eller en af dine medstuderende er en mulighed, kan I eksempelvis tage et tæppe under armen, og sætte jer ned på græsarealet ved havnen, i Østre Anlæg eller måske i Karolinelund. Det er naturligvis ikke det mest oplagte sted at have den otte timer lange skrivedag, men hvis man har en kort dag foran sig og dagen ikke kræver bestemte forhold, kan man vel lige så godt komme ud i solen og få noget frisk luft. Frisk luft skulle eftersigende være god, hvis man skal komme på nogle gode ideer. Skribent: Benedicte Vogn Korrektur: Christina Ladefoged Layout: Hannah Hørgreen
10
Et flashback i fed feedback
Som studerende på Kommunikation og Digitale Medier har du sikkert gennemført utallige kurser, som eksempelvis Kommunikationstræning. Men går du på sjette semester eller er du i gang med din kandidat, kan det måske godt være en smule svært at huske, hvad det lige præcis var, det kursus på andet semester handlede om, som ja - eksempelvis Kommunikationstræning. På dette kursus lærte du at give feedback på her-og-nu samtaler og det har du selvfølgelig aldrig glemt. Eller har du? Hvis du har, så keep reading, for vi giver dig nu en opsummering af, hvordan det nu egentlig lige er, man gør. At kunne give feedback i en her-og-nu samtale er relevant til eksempelvis at opnå de bedste mulige eksamensoplæg, men også til hvordan man skal agere til jobsamtaler. Derfor kan det være en god ide at lade gruppemedlemmer fremvise deres eksamensoplæg, mens de resterende observerer og herefter giver feedback. Umiddelbart lyder det ikke helt nemt, men heldigvis har Helle Alrø og Marianne Kristiansen sammen lavet en feedback model, som kan hjælpe dig og din gruppe langt hen af vejen. Feedback-modellen består af fire elementer, som er iagttagelse, oplevelse, fortolkning og forslag. Det første element omhandler de neutrale observationer, hvor du uden at tolke forklarer, hvad det rent faktisk er, du ser. Lægger du mærke til, at dit gruppemedlem kigger rigtig meget ned lige
så snart, hun begynder at tale, eller bevæger hun armene rigtig meget? Det kan også være noget verbalt, du bider mærke i, som eksempelvis et overordentlig brug af “Så at sige”, “Øhm” eller “Tjah”. Heri ligger der også en glimrende mulighed for at få brugt en masse af de fagtermer, som trænger til at blive støvet af.
Sidste element i modellen er forslag, hvori betegnelsen ligger lidt i ordet. Her giver du råd og forslag til, hvad der kan forbedres. Husk dog at bruge konkrete eksempler som belæg for dine forbedringsforslag. Men er det så bare det, eller er der noget, man yderligere skal tage højde for? Og ja, det er der.
For at sætte dit gruppemedlem ind i, hvilken betydning dine iagttagelser har for selve oplægget, kan du tilknytte oplevelse, hvor du fortæller om din egen personlige reaktion på de individuelle iagttagelser. Det kunne eksempelvis være: “Når du siger øhm og kigger ned, føler jeg mig selv usikker og begynder at tvivle på din troværdighed”. Dette kan måske godt virke en smule for pædagogisk og måske endda overflødigt, men det giver dit gruppemedlem et bedre indblik i, hvilke følelser hun rammer hos sin modtager.
Det vigtigste ved at give feedback er, at den skal være efterspurgt. Er den ikke det, kan du fremstå bedrevidende og det kan dermed munde ud i, at din modtager slet ikke lytter, men i stedet føler irritation. Herudover er det vigtigt at gøre feedbacken til en dialogisk process, hvor du løbende spørger modtageren ind til, om din feedback er forståelig, så du dermed sikrer dig, at I er på bølgelængde, og at du samtidig ikke overskrider nogle grænser.
Hernæst kan du koble din fortolkning på, hvor du giver et bud på, hvad der egentlig kan ligge bagved den måde, dit gruppemedlem agerer på. Bygger vi videre på ovenstående eksempel med ordet “øhm”, kan fortolkningen lyde således: “Det er som om du ikke helt er forberedt på, hvad det ordret er, du skal sige”. Dette giver dit gruppemedlem stof til eftertanke og hun bliver måske også selv mere klar over, hvordan hun fremstår.
Med disse ting opfrisket på nethinden skulle du nu gerne være klar til endnu engang at give feedback på Alrø-manérer, og dermed klargøre hele din projektgruppe til den perfekte eksamen.
Skribent: Pernilla Abildtrup Korrektur: Gitte Kirstine Rahmberg og Søren Døssing Jensen Layout: Camilla Steen Ipsen
11
å s i v r e k k a n
s r o f r De
g n i k # f*
t e t t e n å p n
e d n a n i h l i t t
grim
”Folk der ønsker andre noget dårligt, burde blive hængt op i sine n****r, så kan de lære det!” Du kan sikkert selv komme i tanke om mange flere hadefulde kommentarer på Facebook, nationen! og Youtube. Men hvorfor gør vi det egentlig? Taler hårdere til hinanden på nettet end ansigt til ansigt? Og fortsætter vi ved med det?
Hvem taler jeg med? En anden faktor er, at vi ikke ved, hvem vi taler med online. Vi ser kun et profilbillede og et navn. Vi ved ikke om personen er den person, som vedkommende udgiver sig for at være, og derfor er det svært at forholde sig til personen.
Vi vil høres og forstås Når vi taler sammen ansigt til ansigt, så aflæser vi hele tiden hinandens reaktioner. Jeg siger noget og ser med det samme din reaktion. Jeg aflæser den ikke blot på baggrund af dine ord men også på baggrund af dit kropssprog. Derimod, når vi kommunikerer på nettet, er det sværere at aflæse hinandens reaktioner, fordi den non-verbale dimension af kommunikationen ikke kan ses gennem skærmen. Derfor kan jeg blive i tvivl om, om du forstår, hvad jeg siger. Når jeg er i tvivl om, om jeg bliver forstået, råber jeg højere. Derfor sender du også et højtråbende svar tilbage til mig.
Alt er gratis på nettet Derudover er det omkostningsfrit at ytre sin mening. Der eksisterer en kultur online, hvor det er almindeligt, at der er forskel på, hvad man siger, og hvad man reelt vil gøre. Derfor er det heller ikke altid, at eksempelvis dødstrusler på nettet skal tages alvorligt. Afsenderen tænker muligvis ikke så meget over, at der sidder en i den anden ende og måske også tænker ”det er jo bare noget, jeg skriver” og trykker send. I det fysiske rum er det mere forpligtende at komme med eksempelvis en dødstrussel, og vi kan godt regne med, at personen vi sidder og kigger i øjnene sørger for, at vi kommer til at høre for det.
12
e og
nlin o , t g i s n sigt til a n a n o i t ika rnet n e t u n i m s m n - Ko tide på frem
Som et 10-årigt barn med et 10 år gammelt stykke legetøj En yderligere forklaring på hvorfor vi taler så grimt på nettet er, at det er en meget ny kommunikationsform – ca. 10 års erfaring har vi med at kommunikere med tastefingrene. Til modpol har vi kommunikeret ansigt-til-ansigt i flere tusinde år. Dette kan være grund til lidt lys i sindet, hvis man er en af dem, der bliver lidt trist af at se en hadefuld kommentar på nettet. For med erfaring kommer som bekendt kunnen.
Denne artikel er skrevet med brug af interviews med professor Vincent Hendricks foretaget af hhv. RÆSON og TV2. Skribent: Søren Døssing Jensen Korrektur: Maria Boll Hansen Layout: Hannah Hørgreen
Ingen dø mmer Forestil dig en generation, der er vokset op i en kultur, hvor ingen dømmer. Lyder det ikke bare skønt? Kan du overhovedet forestille dig det? Ingen fordomme, ingen angst, ingen sociale begrænsninger. Folk ville jo knalde på gaden! Sikker, herlig, frejdig sex, midt på åben gade. Der er ingen, der dømmer dig! Det ser sgu da smadder hyggeligt ud! Men nok om sex. Tænk på den spirende kreativitet. En kulturel opblomstring af talentfulde ambitiøse unge musikanter - eller spiludviklere, for den sags skyld. Har du en passion i livet, så følger du den, uhæmmet. Teknologisk har vi udviklet os så meget, at der reelt ikke er særlig meget arbejde tilbage. Størstedelen af befolkningen er vegetarer, vi dyrker frugt og grønt til os selv og ikke til de grise, vi slagter, så mad er der nok af. Vi har dermed frie tøjler til at spilde vores liv lige præcis, som vi vil. Brug dit liv på at perfektere et enkelt maleri. Brug et enkelt år på til at udforske Paris. Og når jeg bruger ordet ”vi”, så mener jeg jo selvfølgelig alle mennesker på hele jorden. Vi indså, hvor tåbeligt, det var at dele os allesammen op i bitte små grupper, og så holde os for os selv. Nu er vi bare - mennesker. Jordboere. Susanne og Peter - og alle os andre. Der er hverken bandekrig eller storstilet systematisk racistisk eller kønsbaseret diskrimination. Dem, der dømmer, de bliver set ned på og får ikke nogen kærester. De uddør simpelthen som race. Line går altid baglæns i skole, og det er bare helt cool. Hun scorer som regel en del highfives på det - faktisk er der ved at gå en smule dille i det. Jacob går meget sjældent rundt med tøj på. ”Det er jo forår!” udbryder han ofte, midt i Februar. Og jo, folk de kigger da. Men det er ren og skær interesse. En nøgen mand, ej, hvor pokkers! Spøjst, det ville det være. Skørt og vanvittigt, til tider - men altid interessant. Og det interessante, det er saftsuseme da noget af det vigtigste og herligste i vores eksistens. Hver dag ville du se noget henrivende. Mona, der sidder og tegner i parken med lilla hår og et heste-kostume på. Mathias, der på tredjedagen af sin druktur, endelig finder sin udkårne og kommende brud, Babe, den kække gris, og stolt spankulerer ned ad gaden med grisen i favnen. Møjn, han er strøgen! Og snart nøgen.. Men igen, nok om sex. Begynder du at kunne se min pointe? Eller blev det hele bare lidt for mærkeligt, og sidesporsagtigt? Jeg håber, at du i det mindste kan tage et eller andet fra historien med dig. Om det så bliver inspiration til at være mere kreativ, eller lumre tanker om sex på åben gade - det er op til dig selv. Skribent: Steffen Kabel Korrektur: Søren Døssing Jensen og Gitte Kirstine Rahmberg Layout: Ida Hübschmann
13
Gitte Kirstine Rahmberg Chefredaktør
Steffen Kabel Skribent
Lenea Pedersen Lind Skribentredaktør
Ida Hübschmann Layoutredaktør
Bodil Stride Jensen Fotografredaktør
Kirstine Christensen Marketingsredaktør
Lykke Baden Lindberg Skribent & Marketing
Søren Døssing Jensen Skribent & Korrektur
Lasse Møller Badstue Skribent
Pernilla Abildtrup Skribent
Nanna-Louise Kudahl Skribent & Korrektur
Nikolaj Rodkjær Kristensen Skribent
Benedicte Vogn Skribent
Louise Binder Skribent
Jonas Bjerregaard Filmanmelder
Hannah Hørgreen Fotograf & Layout
Camilla Steen Ipsen Layout
Kasper Kristensen Layout
Christina Nellemann Fotograf & Marketing
Peter Andrew Sicari Marketing
Andreas Tipsmark Marketing
i
H O L D E T
B A G
nfomaniac
Christina Ladefoged Korrektur
Maria Boll Hansen Korrektur