i
nfomaniac 24. udgivelse / Marts 2015
En humanist på Christiansborg - Sådan bruger Kalle sin kommunikationsuddannelse til at blive politiker
Kulturkalender
Optakt til Riberprisen! Læs interviewet med den nye vært & få hjælp til tøjkrisen!
Hvad sker der i marts?
Filmanmelderser
OSCAR EDITION
S t u d . C a n d . H va d fo r n o g e t ? Få bedre styr på hvad Hum.inf.’s kandidater egentlig går ud på..
Kolofon
24. udgivelse / marts ‘15 Facebook.com/informaniac.huminf
Redaktør
Gitte Kirstine Rahmberg (B)
Skribenter
Lenea Pedersen Lind (B) Gitte Kirstine Rahmberg Lykke Baden Lindberg Kirstine Christensen Søren Døssing Jensen Sandra Abildtrup Jonas Bjerregaard Lasse Møller Badstue Nanna-Louise Kudahl Pernilla Abildtrup
Layout
Ida Hübschmann (B) Hannah Hørgreen Gitte Kirstine Rahmberg
Korrekturlæsere Søren Døssing Jensen Gitte Kirstine Rahmberg Line Gildsig Christina Ladefoged Nanna-Louise Kudahl
Fotograf
Bodil Stride Jensen (B) Hannah Hørgreen Christina Nellemann
Marketing
Kirstine Christensen (B) Lykke Baden Lindberg Peter Andrew Sicari Christina Nellemann Andreas Tipsmark B = bestyrelse Forsidefoto: Hannah Hørgreen
> infomaniac
INDHOLD LLeeddeerr 4 5
En humanist på Christiansborg Sådan bliver du populær og får nye venner
6 Kulturkalender 7
Optakt til Riber - Inter view med Emil Kondrup
8
Riberprisen AKA tøjkrise!
9
Er du meldt ind i en A-kasse?
10 Stud.Cand.Hvadfornoget? 12 EdX - Innovation and Commercialization 13 Filmanmeldelser - Oscar edition
Humanistisk Informa-nå nej
“Det er længe siden, at Hum. Inf. har været på forsiden”, hørte jeg for sjov en af mine forelæsere sige på vores studietur sidst i februar. Det er nu lidt sjovt, men som en, der har et bachelorbevis, hvor der står “Humanistisk Informatik” på, så er det faktisk også lidt sørgeligt. Februarmåned startede jo ud med at Humanistisk Informatik skifter navn til det mere forståelige navn, Kommunikation og Digitale Medier. Så nu er Humanistisk Informatik ikke mere. Men vil Hum.Inf. ikke altid være Hum. Inf.? Selvom jeg synes, at det nye navn er bedre (og at en lille del af mig ville ønske, at det stod på mit bevis), så vil jeg altid være huminf’er. Ganske vist, det har været besværligt at skulle forklare alt og alle, hvad man læste og det har været svært for min mor at huske navnet på min uddannelse, men det var alligevel det værd. Men noget andet er - KomDiMedia - er det sådan, det skal forkortes nu? Det lyder bare lidt for sjovt (og ligger lidt for tæt på InDiMedia). Med det sagt, så nyd, at det nu bliver nemmere at forklare, hvad jeres (nu knap så) mystiske uddannelse indebærer og nyd denne måneds blad, hvor vi både har interviewet vores alle sammens Kalle og den nye vært for Riberprisen, Emil Kondrup.
- Gitte Kirstine
En Humanist på Christiansborg En cand.mag i kommunikation forbindes normalt med enten ekstern kommunikation som kampagneplanlægning og PR eller intern kommunikation som kommunikationskonsulent, men kandidaten kan også ruste til en politisk karriere. Giajenthiran Velmurugan, også kendt som Kalle, afsluttede sin kandidat i kommunikation i 2013, og den vil han nu gøre brug af i sin karriere som politiker.
Politik er et emne, som altid har fanget Kalles interesse, og på det seneste har han været aktiv i Radikale Venstre. Interessen er kun blevet større, og da en ledig plads som folketingskandidat opstod, valgte han at tage den. Kalles hovedfokus i valgkampagnen er bekæmpelse af fremmedhad, hvilket gør, mener han, at tidspunktet for hans valgkampagne er det rette, da han oplever, at en fremmedfjendsk retorik er opstået på Christiansborg. Valget af sit hovedfokus kommer på baggrund af, at han længe har oplevet, at det er et problem, som mangler både dækning og løsning. Det er netop i kampen mod bekæmpelsen af fremmedhad, at Kalle udnytter sin uddannelse i kommunikation. Uddannelsen har gjort ham ”kommunikationsminded”, da han ser mange forståelser og selvfølgeligheder i den politiske markedsføring, som, når han sammenligner sig med sine politiske kollegaer opdager, ikke er common knowledge. Eksempelvis mener Kalle, at mange politikere, som ellers er meget dygtige, arbejder mere på selve det politiske arbejde end at sælge deres budskaber. Han mener desuden, at med en så bred uddannelse som Humanistisk Informatik lærer man som studerende, at det ikke handler om enten eller, men både og. En politiker skal både have det politiske såvel som det markedsføringsmæssige perspektiv med sig. Kalle betoner yderligere vigtigheden af en humanistisk vinkel, hvor politikkerne i stedet for blot at tænke i systemer, burde tænke mere på det enkelte menneske, således mennesket kommer før systemet. Desuden kan Kalle bruge sine kommunikative kompetencer efter selve valgkampagnen, hvis han bliver valgt ind. Eksempelvis som når han sidder som politiker ved forhandlingsbordet, da han bl.a. skal forstå de forskellige interessenter og perspektiver, der ligger i forhandlingen. I forhold til valgkampagnen bruger Kalle en del kritisk diskursanalyse, når han sidder i debatter med andre politikere. Eksempelvis når han skal modargumentere de andre partiers argumenter og forklare publikum, hvilke antagelser modpartens argumenter bygger på. Generelt oplever Kalle, at selvom han ikke bruger konkrete modeller og teorier fra uddannelsen, når han fører valgkamp, så kommer hans baggrund i kommunikation til udtryk ved, at han er ekstra opmærksom på både verbal og nonverbal kommunikation. Uddannelsen i Humanistisk Informatik har rustet ham til at føre valgkamp og til at arbejde politisk, og det giver ham en stor fordel, når succeskriteriet for valgkampagnen er at komme ind på Christiansborg.
4
Skribent: Sandra Abildtrup Korrektur: Søren Døssing Jensen og Gitte Kirstine Rahmberg Layout: Ida Hübschmann
”
Det er netop i kampen mod bekæmpelsen af fremmedhad, at Kalle udnytter sin uddannelse i kommunikation.
”
sådan bliver du populær og får nye venner Ville du ønske, du var venner med de seje piger eller drenge fra klassen? Er der måske endda nogen, der driller dig i frikvartererne? Det hele skal nok gå, hvis blot du lærer, hvordan du bliver populær.
’Own’ at du er dårlig til fodbold
Alt kan blive et brand
Hvad jeg snakker om?
Du behøver faktisk ikke at være lige så god til at spille fodbold som de andre, for at de gider spille med dig. Det, du skal gøre, er meget simpelt. Du går ned til fodboldbanen og spørger, om du må være med. ”Jeg er ikke så god, som jer endnu, men jeg vil rigtig gerne lære det!”, siger du. De andre vil garanteret synes, at det er swag nok, at du er ærlig, og vil lade dig spille med. Undervejs gør du dit bedste, og du spørger de andre efter råd til, hvordan du kan blive bedre. Snart er du en fast del af et hold af spillere, som du kan lære en masse af. #værufuldkommen
Du har nogle særlige personlighedstræk. Måske har du også nogle værdier i livet. Måske er det disse, der er dit personlige brand? Og verdens populære brands ligner jo ikke alle hinanden? De er bare brands – noget unikt, som folk er blevet eksponeret så meget for, at de virker som det rigtige. De har formået at tale til vores følelser. Hvis du prøver for meget på at ’blende ind’, er du så overhovedet interessant? (Jeg har ikke lige en corny skolegårdsmetafor til den her pointe – but the point still stands!) #værkongruent
Jo, altså det jeg prøver at sige – eller måske spørge dig om – er; hvordan har du tænkt dig at få dit kommende job? Handler det om at fremstå så fagligt dygtig som muligt – eller om hvilket menneske du er, og den indstilling du har oppe i hovedet? Hvis vi skal iscenesætte os selv, skal det så være som perfekte individer eller ufuldkomne, autentiske mennesker? Hvad er det i virkeligheden, der får folk til at sige; velkommen om bord!? Er du afhængig af dine karakterer, eller hvad din uddannelse hedder, og hvor meget den er hadet af folk, der hedder Henrik? Eller er du et unikt individ? Et interessant brand, som man har lyst til at sparre med og drikke en kop kaffe i frokostpausen med?
#læservijuraellerhumaniora?
Skribent: Søren Døssing Jensen Korrektur: Line Gildsig Layout: Hannah Hørgreen
5
K u lt u rk a l e n d e r 1. marts – De 3 musketerer En rockmusical fra Østre Gasværk Teater, hvor du kan nyde de største hits fra 80’erne. Den vises i Aalborghallen og der er forestilling kl. 16.00 og 20.00, hvortil der skal købes billet. Pris: 310-430 kr.
3. marts – Karrieremesse Her har du som studerende mulighed for at møde og netværke med lokale, nationale og internationale virksomheder. Arrangementet er gratis og foregår fra kl. 10.00-16.00 i Gigantium.
7. og 8. marts – Outlet Mekka – Outlet og livstilsmesse 5. marts – Kandidat- og sidefagsdag Overvejer du at udbygge din uddannelse med en kandidatgrad, men er lidt i tvivl om, hvad du skal vælge? Så er dette arrangement lige noget for dig! Her har du mulighed for at høre om de forskellige kandidatuddannelser, sidefag og om mulighederne for at studere i udlandet. Arrangementet er gratis og foregår på Kroghstræde 3, fra kl. 13.30-17.30.
Vil du gøre en god handel indenfor modetøj, sko, smykker og fødevarer? Så kig forbi til dette arrangement. Der opfordres til, at man selv medbringer kontanter, da der ikke er nogle hæveautomater. Arrangementet foregår i Gigantium, lørdag kl. 10.00-17.00 og søndag kl. 10.00-16.00.
6. marts – Rytteriet Live 2 Et satireshow, der foregår i Aalborghallen kl. 20.00. Billetpris: 295-395 kr. 7. marts – Band Battle 1. semifinale. Arrangementet koster 50 kr, som betales ved indgangen og foregår på Skråen.
18. marts – Songwriters Battle 1. semifinale Dette foregår ligeledes på Skråen og koster 50 kr ved indgangen. 31. marts – Aalborgstævnet Her kan du opleve nord- og midtjyske efterskoler lave gymnastikopvisninger. Arrangementet er gratis og foregår i Gigantium, kl. 11.00-21.30.
6
Skribent: Korrektur: Layout:
Bodil Stride Jensen Christina Ladefoged Ida Hübschmann
Riberprisen - NU MED NY VÆRT
De seneste fire år har værten for Riberprisen været Mads Bork Jepsen, der med sit afsmittende og gode humør har været med til at gøre aftenen til en uforglemmelig oplevelse for de mange studerende på Humanistisk Informatik. I år bliver showet dog lidt anderledes. Årets vært er nemlig ikke den forhenværende, Mads Bork Jepsen, men den altid spøjse Emil Kondrup. Emil Kondrup er 21 år, studerer Humanistisk Informatik på fjerde semester og er i år, for første gang, vært på Riberprisen. Han har siden midt i september vidst, at han skulle være vært, og til ventetiden siger han: “Det er først nu her, at det sådan rigtig er begyndt at fylde noget. I starten havde vi møder hver fjortendes dag, men man havde stadigvæk en distance til det, for der var så lang tid. Nu er det blevet til ugentlige møder og ud over det, er vi ved at skyde noget video til Riberprisen. Så nu har man ret meget at se til. Nu fylder det meget. Nu må det gerne blive den 10 marts”. Emil har altså nok at se til med rollen som vært, ud over de opgaver, som studiet stiller. Med værtsrollen på skulderne står Emil blandt andet for at guide deltagerne gennem aftenen, få tutorerne på scenen samt løbende få sat ord på aftenen af deltagerne. Selvom aftenen nærmer sig, har Emil endnu ikke helt styr på sit manuskript. Dette betyder dog ikke, at nervøsiteten har indfundet sig. Der er nemlig al den hjælp at hente, som Emil får brug for: Han har både mulighed for at komme til en samtale med Jesper Bradsted, som er redaktionschef for TV2/Nord, samt mulighed for at kigge den forhenværende værts manuskripter igennem. Selv siger Emil: ”Det er mig selv, der laver manus. Jeg har relativt frie tøjler, men kan selvfølgelig også få rettet det i det omfang, jeg har lyst til”. Riberprisen finder i år sted på Skråen den 10. marts. Kort fortalt er Riberprisen et awardshow, som i år 2002 ændrede sig fra at være en julefrokost, hvor de studerendes tutorer uddelte præmier i form af skulderklap eller hjemmelavede præmier, til at være et stort, underholdende gallashow med overrækkelse af ti trofæer. Selv beskriver Emil Riberprisen som værende: ”Et awardshow, som skal hylde og kåre de bedste film henholdsvis i Aalborg og København og mediefag”.
Trods den nye vært er opbakningen stadig den samme, og showet er dermed så godt som udsolgt. Men hvad er deltagernes forventningerne til årets show med Emil som vært? Og hvordan er Emils egne forventninger? Mads Bork Jepsen har høje forventninger til Emils værtsrolle ved årets Riberpris: ”Emil har masser af humor og energi, og med disse to egenskaber kommer man langt som vært, så han er bestemt et godt valg”. Mads mener altså, at der er god grund til at glæde sig til årets Riberpris. Efter at have spurgt nogle af årets deltagere til Riberprisen, hvoraf nogle har debut som publikum og andre har været der før, opstår ord som plat, ironisk, afslappet, laid back og tilpas akavet til at beskrive forventningerne til Emil som vært. En studerende fra 2. semester udtaler: ”Jeg er sikker på, det bliver sært … på den gode måde”. Til disse kommentarer siger Emil: “Var der en, som sagde plat? Det tror jeg, er meget sigende. (…) Jeg bliver vært, som man kender mig. Altså jeg tager ikke nogen rolle udover værtsrollen kan man sige, men jeg går ikke ind og skal spille nogen rolle. Det bliver værtsrollen, som jeg er og ikke noget, at jeg skal ind være en anden person. Så man kan forvente sig lidt af en vært, som er den person, som jeg nu engang er”. Emil forsøger altså ikke nødvendigvis at tage den forhenværende værts plads, men medbringer sin egen karakteristiske charme. Selv siger han, at man som deltager ikke skal forvente, at han går videre af samme sti som Mads, men derimod medbringer noget anderledes til showet grundet sin alternative karakter. Vil man høre mere om Emil Kondrup, eller opnå en bedre forståelse af, hvordan han formidler gennem sin originale humor, kan man læse hans blog, som kan findes på følgende link: www.emilsblog. dk. Ellers er der blot tilbage at vente i spænding på, at det bliver den 10. marts. Vi ønsker her på redaktionen Emil al held og lykke. SKRIBENT: Pernilla Abildtrup KORREKTUR: Nanna-Louise Kudahl LAYOUT: Gitte Kirstine Rahmberg
7
Riberprisen AKA tøjkrise! Nu er det ved at være tid til et brag af en fest for de kreative hoveder på nu 2. semester. Deres spirende ideer skal vises frem på det store filmlærred til Riberprisen 2015! Åh hvor vi, på de højere semestre, dog savner muligheden for at klæde os på efter alle kunstens regler til denne udsøgte event. Det største dilemma til den aften er ikke om jeres film vinder, eller om I har penge nok med til at købe nok øl i baren så det holder hele aftenen, næh nej! Det er selvfølgelig hvad I skal have på, så I passer ind i hele gallastemningen, der uden tvivl vil være når I går på den røde løber og bliver skudt ned af en papparazi. Infomaniac har været på en lille shoppingtur for at I kan få lidt inspiration til hvad I skal have på på denne helt igennem enestående aften. Guiden er mest til pigerne da modellen ikke kunne få sig selv til at blive stylet som en mand. Vi er helt sikre på at begge køn bliver ekstra lækre og smækre den aften da Riberprisen jo er Kommunikation og digitale mediers egen gallaaften!
Skribent: Lykke Baden Lindberg Korrektur: Søren Døssing Jensen Korrektur: Gitte Kirstine Rahmberg Foto: Bodil Stride Jensen Layout: Hannah Hørgreen
8
Vis lidt skind og hop i den rygløse kjole. Den blå I ser på billedet er gulvlang og meget passende til en så fin event. Dog er det måske ikke den mest praktiske kjole hvis festen skal ende i gaden. Trods det er rygløse kjoler da bare for nice? Den beige kjole med blonderne er måske lidt mere gadevenlig, og tager sig samtidig rigtig godt ud på den røde løber. Vi smider et like herfra! Du kan også gå den alternative vej og tage en lidt casual kjole på og peppe den op med en hat eller lignende. Det er et Infomaniac topscore! Du kan altid hoppe i den lille sorte eller yndlingsdresset, så er du næsten klar. Tilføj nogle fede accessories til dit outfit, sæt håret op og på med hælene så er du godt kørende til en glimrende aften. Infomaniac vil være tilstede og se hvor hotte I alle sammen ser ud. Måske er det endda dig og dit outfit der ender på vores Instagram? Riberprisen 2015 here we come!
! u d Hey
. . . ! g i d Ja,
A-kasser. Du har sikkert hørt andre tale om dem. Du er sikkert blevet præsenteret for flere på Universitetet. Men har du tænkt nærmere over dem? Det burde du. En a-kasse er faktisk langt mere værd, end du tror.
Er du meldt ind i en a-kasse?
fremtiden”, men det er bare ikke helt tilfældet. Måske er der længe til, at du træder ud på arbejdsmarkedet, måske venter erhvervslivet lige om hjørnet. Uanset hvad, er det en god idé at få meldt sig ind i en a-kasse i god tid. De fleste a-kasser tilbyder gratis medlemskab så længe, du er studerende. Faktisk er der ingen undskyldning for, Giv din fremtid lidt opmærksomhed Puh… A-kasser er et tungt emne, og det kan umiddel- ikke at få meldt sig ind hurtigst muligt. bart virke uoverskueligt at skulle sætte sig ind i, hvad det rent faktisk vil sige at være medlem af en a-kasse. Helt Emilie Weinreich Jensen studererer kommunikation på lavpraktisk er en a-kasse en arbejdsløshedskasse og en 6. semester, Humanistisk Informatik og er marketingsasslags forening, hvis vigtigste opgave er at sikre økono- sistent hos CA a-kasse. Ifølge Emilie, er der mange flere misk bistand til dets medlemmer i tilfælde af arbejdsløs- ting at hente, hvis du er medlem af en a-kasse: hed. Med andre ord kan du få økonomisk støtte, hvis du CA a-kasse er din karrierepartner, der både under bliver ledig på arbejdsmarkedet efter dine studier. studiet og efterfølgende giver adgang til en masse medFagforeninger og a-kasser arbejder tæt sammen, og de lemstilbud, der giver dig et forspring i jagten på drømmekan være svære at skelne fra hinanden, hvis ikke områ- jobbet. Ofte kan du deltage gratis i mange kurser, foredet er undersøgt. Kort sagt kan fagforeningen hjælpe dig, drag eller workshops, der kan styrke dine kompetencer hvis du føler dig uretfærdigt behandlet på din arbejds- indenfor bestemte områder. plads eller hvis du skal køre en retssag mod eksempelvis en arbejdsgiver. A-kasserne hjælper dig derimod med Du får dermed muligheden for at dygtiggøre dig indenfor bl.a. InDesign, LinkedIn, Photoshop, Excel og meget økonomisk støtte, hvis det skulle blive nødvendigt. mere. Samtidig kan du bruge din a-kasse til at få god, personlig sparring i søgen efter nye jobs. Langsigtede planer betaler sig
”
Bevæg dig ind i junglen
”
Hvis du er interesseret i en a-kasse, der arbejder med folk inden for business-området; ledelse, marketing, kommunikation, HR, IT, consulting m.v., er CA et godt valg. Du er velkommen til at hive fat i mig eller besøge vores hjemmeside; www.ca.dk, understreger Emilie Weinreich Jensen og tilføjer:
At finde rundt i en verden fuld af kryptisk fagsprog og komplicerede regler kan lyde som en udfordring. Derfor er det også vigtigt, at du vælger en a-kasse, der forstår dig og dit fag. På Humanistisk Informatik er der i vores tilfælde flere muligheder for a-kasser, der arbejder tæt sammen med både HR-medarbejdere, PR-folk, reklame, Uanset hvad du vælger, så husk at din a-kasse er journalistik og kommunikation generelt. dit økonomiske sikkerhedsnet. A-kasserne giver dig mu Jeg vil anbefale de studerende at melde sig ind i lighed for at modtage dagpenge og hjælper dig med at en a-kasse i god tid. Det er gratis, og der er ingen bin- komme godt videre - en vigtig fordel at have med sig i dingsperiode. Husk dog, at du minimum skal være med- rygsækken. lem i 1 år, ellers kan du desværre ikke få dagpenge (glæde af de mange fordele), fortæller Emilie Weinreich Jensen.
”
”
Det er ens for alle a-kasser, at der er nogle få krav, der skal opfyldes. Det er derfor også vigtigt, at du giver dig selv god tid til at sætte dig ind i de betingelser, der er ved et medlemskab og får læst tingene godt igennem. Heldigvis er der flere a-kasser, der sætter fokus på at skære ind til benet, så du slipper for kringlede og uforståelige formuleringer. Du kan finde en oversigt over Danmarks Skribent: Lenea Pedersen Lind a-kasser på: www.a-kasser.dk, hvor CA a-kasse netop er Korrektur: Christina Ladefoged Layout: Hannah Hørgreen blevet testvinder i medlemsfremgang.
Indtil for nylig stod jeg selv overfor problemstillingen; hvorfor melde sig ind i en a-kasse? Faktisk havde jeg ikke skænket a-kasser en tanke, for “det er jo så langt ude i
9
Stud. Cand. Hvadfornoget? Langt størstedelen af os, som tager en bachelor i Kommunikation og Digitale Medier, tager efterfølgende en kandidatuddannelse. Hvis du er studerende på 6. semester, er det snart tid til valg af kandidat, hvilket skal ske allerede den 1. april 2015 - men ved du i virkeligheden, hvor mange muligheder, du har? Vi har lavet lidt research for dig og forsøgt at gøre mulighederne overskuelige. Mulighederne er nemlig mange, når man har en bachelorgrad i Kommunikation og Digitale Medier! Der er tre oplagte kandidatuddannelser, som du kan læse på Aalborg Universitet. Disse er Kommunikation, Informationsvidenskab og Interaktive Digitale Medier. Dem er vi alle stødt på i vores studietid på bacheloruddannelsen, men for en god ordens skyld får du her et kort overblik over, hvad det egentlig er, du kan vælge mellem!
KO MM UNIK AT ION
INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER
Kandidaten i Kommunikation indebærer kommunikation i mange forskellige afskygninger, så uanset om du vil arbejde med PR, marketing, journalistik eller er mere interesseret i organisations- og personaleudvikling, ja, så kan Kommunikation altså være en mulighed for dig! Kandidaten har tre grundlæggende forskningsfelter; Interpersonel kommunikation, Organisationskommunikation og Medier. Du bestemmer selv, hvor dit fokus skal ligge - enten på ét af de tre felter eller måske en kombination af flere. Det er altså dit ansvar at finde dine interessepunkter og dygtiggøre dig i disse for derved at skabe en unik, faglig profil. Dette gøres ved valg af relevante valgfag, samt ved at specialisere dig gennem dine semesterprojekter. Opbygningen af semestrene er sådan, at du på 7. og 8. semester arbejder problembaseret, som du kender det fra din bacheloruddannelse. På 9. semester har du mulighed for at komme i praktik og afprøve dine evner i praksis; praktikforløbet afsluttes med en skriftlig opgave. På 10. semester er vi tilbage ved den problembaserede læring, hvor du skal sætte prikken over i’et på din femårige uddannelse med din specialeafhandling.
Interaktive Digitale Mediers grundsten er nye medier samt de muligheder, de rummer for at skabe interaktion og oplevelser med og for brugeren. Med en kandidatgrad i Interaktive Digitale Medier bliver du i stand til at analysere, designe, planlægge, implementere, evaluere og formidle interaktive digitale medier. Du skal på denne uddannelse ligeledes specialisere dig samt skabe din egen faglige profil med de kompetencer, du ønsker at træde ud på arbejdsmarkedet med. Uddannelsen lægger dog vægt på, at du kan inddrage og håndtere alle typer af interaktive digitale medier i forhold til specifikke kontekster.
På Aalborg Universitets hjemmeside beskrives målet med kandidatuddannelsen i Kommunikation med følgende ord: “På kandidatuddannelsen i Kommunikation er målet, at du som studerende skal kunne undersøge og udvikle kommunikations- og informationsindsatser, og at du samtidig skal kunne planlægge, iværksætte, varetage og evaluere sådanne i og fra private og offentlige virksomheder og organisationer.” Hvad kan jeg arbejde med, når jeg har en kandidat i Kommunikation? Med en kandidat i Kommunikation har du mulighed for at varetage en række af forskellige jobs afhængig af den faglige profil, du har skabt. Har dit fokus undervejs på din kandidat været interpersonel kommunikation, vil du eksempelvis kunne arbejde som informationsmedarbejder, konsulent, coach eller som Human Ressource-medarbejder. Hvis du har specialiseret dig i medieformidlet kommunikation, vil mulige jobområder være Public Relations, markedsføring og reklamebranchen.
10
På www.aau.dk beskrives målet med uddannelsen som følger: “Målet med kandidatuddannelsen i Interaktive Digitale Medier er, at du som studerende skal blive i stand til at analysere, designe, planlægge, implementere, evaluere og formidle interaktive digitale mediefænomener. Dermed er fokus på produktion, design og kreative muligheder inden for feltet.” Interaktive Digitale Medier har et stort fokus på digitale medier, deres interaktionsmuligheder og indvirkning på virksomheder og samfundet. Hvis dette er dit interessefelt, er Interaktive Digitale Medier måske kandidatuddannelsen for dig! Hvilke jobmuligheder har jeg med en Kandidat i Interaktive Digitale Medier? Med en kandidat i Interaktive Digitale Medier vil du have kompetencer til at kunne blive ansat i flere forskellige typer af jobs, afhængig af din unikke, faglige profil. På www.aau.dk beskrives mulighederne som følgende: “Flertallet af kandidaterne fra Interaktive Digitale Medier arbejder typisk der, hvor der skal overvindes barrierer, løses problemer og ske en udvikling via kommunikation og/eller kommunikationsteknologi – det være sig mennesker imellem, mennesker og organisation imellem, virksomheder og offentlighed imellem, eller mennesker og informationsteknologi imellem.” Specifikke jobs, du vil kunne varetage med en kandidat i Interaktive Digitale Medier, er eksempelvis stillinger som projektleder, konsulent, spilprogrammør eller multimedieproducer. Derudover vil du have kompetencer til at arbejde med analyser, evalueringer, iværksætteri, undervisning eller måske noget helt femte!
INFORMATIONSVIDENSKAB Informationsvidenskab er for dig, som har interesse for relationen mellem individ og it, samt hvordan man kan designe, konstruere og udvikle informations- og kommunikationsteknologiske systemer med fokus på bæredygtighed. Kandidatuddannelsen har fokus på tilpasningen af informations- og kommunikationsteknologier til menneskelige og organisatoriske ressourcer. På www.aau.dk fremgår det, at du, som studerende på Informationsvidenskab, vil få kompetencer inden for følgende områder: • • • • • •
IKT, læring og samarbejde Viden og formalisering Kunstig intelligens Design af brugergrænseflader Systemudvikling Menneske-maskine interaktion
Hvilke jobmuligheder åbner Informationsvidenskab dørene for? Med en kandidat i Informationsvidenskab vil du kunne arbejde som teknologikonsulent, informationstilrettelægger, webdesigner, informationsmedarbejder eller systemudvikler. Du vil ydermere kunne varetage en lang række jobs i it-sektoren - eksempelvis som forsker, underviser, formidler, konsulent eller strategiudvikler. Det er ens for alle tre kandidatuddannelser, at du skal skabe en unik faglig profil gennem projekter, praktikforløb samt kandidatspeciale, som skal bane vejen for dit drømmejob!
Ud over de tre uddannelser, vi har opridset, har du et væld af muligheder - både på AAU, men også på landets øvrige Universiteter. Du kan blive klogere på, hvad dine muligheder er på AAU til Kandidat- og sidefagsdagen den 5. marts 2015. Derudover kan du tjekke, hvilke uddannelser bacheloren i Kommunikation og Digitale Medier giver adgang til på www.uddannelsestjekker. aau.dk. Hvis du er interesseret i at læse din kandidat på Aarhus Universitet, kan du på www. kandidat.au.dk indtaste dine interesser - eksempelvis “Medier, kommunikation og information”, hvorefter relevante uddannelser vil vises. Her vil du eksempelvis kunne læse om Corporate Communication, Digital Design og Virksomhedskommunikation. Ud over mulighederne på Aalborg Universitet i Aalborg og i København samt mulighederne på Aarhus Universitet kan du også finde mange spændende og relevante uddannelser på landets øvrige universiteter. Vi har desværre ikke plads til at nævne dem alle, men det er selvfølgelig en god idé at undersøge alle muligheder, inden du tager den vigtige beslutning.
Vigtige datoer for 6. semester studerende: • Torsdag den 5. marts 2015, kl. 13.30-17.30: Kandidat- og sidefagsdag på Aalborg Universitet på Kroghstræde 3. • Onsdag den 1. april: Ansøgning om plads på ønsket kandidatuddannelse.
Skribent: Korrektur: Layout:
Nanna-Louise Kudahl Christina Ladefoged Ida Hübschmann
11
EdX –
Innovation and Commercialization At være selvstuderende hos edX kræver en smule selvdisciplin. For mit vedkommende har det medført, at jeg en gang imellem har skullet trække mig selv op og tage mig sammen til at lave de opgaver, som faget ”Innovation and Commercialization” kræver - samtidig med at jeg skal læse teksterne og se videoforelæsningerne. Jeg må dog ærligt indrømme, at når jeg først er startet på ugens opgave, så bliver jeg bidt af den! I denne uge skulle vi se en forelæsning om hvordan, man implementerer innovation i forskellige organisationer samt hvilke metoder, man med fordel kan anvende i praksis. Dette var efterfulgt af en opgave, hvor vi skulle tage udgangspunkt i en virksomhed, som vi kendte, og brainstorme en idé til dem. Herefter skulle vi kort besvare, hvordan vi, ud fra de metoder, der var præsenteret, ville udføre forandringerne. Denne opgave medførte en meget intens proces i mit lille hjem, hvor jeg var fastholdt ved computeren i 4-5 timer - uden forstyrrelser fra hverken Facebook eller resten af verden. Jeg indrømmer gerne, at det måske ikke lyder af meget, men i forhold til nogle af de overspringshandlinger jeg tidligere har fået ind i mine studier, er det et klart tegn på, at det her fanger mig som studerende. Hertil skal det dog siges, at hvis du ønsker at læse nogle fag hos MOOC eller edX, kan du lægge de timer i det, du selv ønsker. Jeg har tidligere haft opgaver, som jeg kun har brugt 30 minutter på, så det er ikke et krav, at du bruger mange timer på det. Men som man siger tiden flyver, når man har det sjovt.
Skribent: Korrektur: Layout:
12
Kirstine Christensen Nanna-Louise Kudahl Ida Hübschmann
Som bruger af e-kurser vil jeg klart anbefale, at du prøver det. Det giver enormt meget til individet. Man får både en masse ny viden, men mange af kurserne er også planlagt således, at de får dig til at arbejde med det materiale, som du er blevet præsenteret for. Dette giver dig lidt erfaring, og det kan måske endda give dig ideer til hvordan, du kan supplere de metoder, som Kommunikation og Digitale medier præsenterer dig for. Jeg afslutter mit forløb den 14. april, og jeg er allerede nu ved at planlægge, hvad det næste forløb skal være. Kom og hop med på vognen, nu hvor du kan gøre det hele gratis!
FILMANMELDELSER Af Jonas Bjerregaard
OSCAR-edition
BIRDMAN
MED: Michael Keaton, Zach Galifianakis, Edward Norton Hvert eneste år bliver der pumpet tonsvis af film ud – det er kun en lille brøkdel af dem, der klarer ”the test of time” og bliver klassikere for deres tid. Jeg er overbevist om, at når vi ser tilbage om 20 år, så er Birdman en af denne slags film. Den brillierer indenfor alle områder; skuespil, instruktion, kameraarbejde, dialog, alt. Det er umuligt at sætte en finger på noget af dens håndværk. Både Keaton og Norton spiller dybe, interessante roller, der ofte føles som selvreflekterende, semi-parodierende versioner af dem selv. Dette tilføjer et ekstra realistisk aspekt til historien, med masser af små underholdende referencer. Deres energi sammen er i top og forstærkes yderligere af sublimt spil fra både Watts, Stone og endda Galifianakis. Hver karakter får i løbet af historien lov til at skinne igennem, og de er så troværdige og velskrevne, at man ofte har lyst til at følge dem alle på én gang, hvis det var muligt. Et af de mest imponerende aspekter ved filmen er, hvordan dens cinematography er lavet, så det føles som én lang optagelse ud i ét. Dette gør oplevelsen til en personlig og intim rejse med disse personer og er med til at understøtte teaterlivet i historien optimalt. Der er selvfølgelig små skjulte klip her og der, men mange af klippene er stadig 8-9 minutter ud i ét take, der kræver en sindssyg timing fra spillerne, instruktøren, kamerafolkene osv. for ikke at fejle bare det mindste. På dette punkt er filmen ren perfektion. En af grundene til, at jeg føler, denne film vil blive husket, er fordi, den ikke giver seerne alle svarene – det bliver til tider næsten David Lynch-agtigt, hvilket giver folk lyst til at diskutere, analysere de mange små detaljer og finde deres egen forklaring, så snart rulleteksterne starter. Jeg kan blive ved med at finde ting at rose, så som Keatons imminente mimik, den trommefyldte og kreativt implementerede underlægningsmusik, de imponerende, visuelle sceneskift og ikke mindst de stærke satiriske og kritiske elementer, der afspejler Hollywood-verdenen. I stedet kan jeg blot slutte af med at sige, at dette er kunst - vaskeægte filmkunst på den gode måde, uden det bliver for sært og abstrakt. Det er en stærk historie om at finde sig selv og ikke blive glemt, med overraskende lidt komik. I stedet understøttet af særdeles topklasse på alle de filmiske fronter. Birdman er unik – den har ALT det, jeg følte, Boyhood netop manglede!
10 ud af 10
BOYHOOD
MED: Ellar Coltrane, Patricia Arquette, Ethan Hawke
Boyhood er et ambitiøst projekt, og Linklater er uden tvivl en mand,
der sætter en ære i at tage sig tid til sine projekter, så de bliver præcis, som han ser dem for sig. At sætte sig for at lave en film, der følger de samme skuespillere, og strækker sig over en 12 års produktion, er et fantastisk og vovet koncept at kaste sig ud i, og der er bestemt meget, der kan gå galt undervejs. Dette bør Boyhood bestemt roses, anerkendes og huskes for – men blot fordi konceptet er unikt, betyder det ikke, at filmen automatisk bliver god. Boyhood er MEGET lang, og mange segmenter er træge at komme igennem. Den har ingen gennemgående historier, udover begrebet ”opvækst”, og introducerer godt nok undervejs en masse gode historiemæssige set-ups, men nægter så mærkeligt nok at følge op på en eneste af dem. Man kan argumentere for, at dette blot afspejler livet, som vi kender det. Men der er en grund til, at de fleste film, der bygger på rigtige historier, ændrer ting fra virkeligheden, fordi livet, det meste af tiden, netop er ret kedeligt. Et ord, Boyhood hurtigt bliver et synonym med. Pga. den lange produktionstid har de sikkert haft mange ting, de gerne ville have med, men når ens narrativ er så ikke-eksisterende og mest bare består af ”glimt fra en ungdom”, med scene efter scene af lommefilosoferende teenagers, så er næsten 3 timer meget langt at skulle følge med. Den formår dog en del bedre rent faktisk at give følelsen af, at de 12 år forløber, end sidste års Oscar vinder ”12 Years a Slave”, der ingen tidsfornemmelse havde. Skuespillet er udmærket, og dialogen er flydende og naturlig, i stil med, hvad man måske kender fra Linklaters ”Before”-serie – den savner så bare den charme og intimitet, som de film havde, der formår at bære en langsom pacing. Der er masser af småting, som er nemme at forbinde til ens egen ungdom, så den til tider både får én til at savne teenage-årene og glæde sig over, at de er fortid. Men der er langt mellem dens højdepunkter, og den efterlader ikke meget lyst til at tage turen igen!
5 ud af 10 13
FILMANMELDELSER Af Jonas Bjerregaard
OSCAR-edition
THE IMITATION GAME
AMERICAN SNIPER
Dette er den tredje sværvægter, efter Birdman og The Grand Budapest Hotel, til årets Oscarshow, med hele 8 nomineringer. En interessant historie om en side af 2. Verdenskrig, som de fleste folk nok ikke er bekendte med. Til trods for, at vi alle ved, hvordan krigen endte, formår den stadig at være spændende og med tilpas subplots og undertoner, at de hverken tager overhånd eller bliver skøjtet for let henover.
Selvom Eastwood gennem sine cowboy-roller er blevet udødeliggjort, så er det bag kameraet, at han langt mere har brillieret. Gang på gang har han i sit livs efterår taget publikum med storm med film som ”Million Dollar Baby”, ”Mystic River”, ”Gran Torino” og ”Changeling”. Desværre er hans nyeste skud på stammen ”American Sniper” ikke helt en, der kan mænge sig i den liga.
MED: Benedict Cumberbatch, Keira Knightley, Matthew Goode
Den er velcastet med et stjernespækket cast, der bl.a. inkluderer Matthew Goode, Keira Knightley, Mark Strong og Charles Dance. Alle gør sig virkelig godt i deres roller, men de bliver dog alle unægteligt overskygget af den altdominerende hovedrolle, Benedict Cumberbatch. Han er fuldstændig fantastisk i sit spil – overlegen, skrøbelig, excentrisk, manisk, varm kalkulerende og rørende! En skam, at dette er et meget stærkt Oscar-år, med folk som Keaton eller Redmayne i spidsen, for Cumberbatch kunne virkelig godt have fortjent en pris for sit portræt af virkelighedens Alan Turing. Ingen kunne have passet bedre til denne rolle. Keira Knightley er også nomineret til Bedste Kvindelige Birolle, og selvom hun bestemt også er udmærket heri, kan jeg på samme måde som med Bradley Cooper i ”American Sniper” ikke se, hvordan det decideret er nomineringsmateriale. Filmen har også svært ved at håndtere hendes karakter, og på trods af en god introduktion, ender hun med at føles en anelse ugennemarbejdet. Musikken er også et bemærkelsesværdigt og veludført element heri og komplimenterer filmens scener lækkert. Til min overraskelse har komponist Alexandre Desplat komponeret til mange af de nyere storfilm, uden at være blevet et velkendt navn endnu. Filmen kunne godt have været foruden den politiundersøgelse, der danner rammen om fortællingen, da den mest blot distraherer fra den egentlige historie og ikke tilføjer noget som helst nyt. Turings personlighed, livskamp og opfindelse er spændende og engagerende nok til sagtens at kunne stå på egne ben, uden at mikse politi, efterforskning og krydsforhør ind i det.
8 ud af 10 14
MED: Bradley Cooper, Sienna Miller, Kyle Gallner
Filmen er bestemt ikke dårlig, der er bare en tand for langt imellem dens virkelig interessante segmenter, hvor fokus er på, hvordan krig ødelægger et menneske. I stedet er det langtrukne ”shooter missioner”, der optager det meste af filmen, og nok er de intense og spændende nok, men ofte begynder det mere bare at minde om scener fra et krigsspil. Cooper spiller godt, især i de mere humane scener, hvor han skal træffe moralske valg, eller forsøge at tilpasse sig hjemmelivet igen efter krig - men han har også en tendens til at blive noget monoton i sit spil. Det er dog tydeligt at se, at han udelukkende bliver bedre og bedre med årene og virkelig har arbejdet sig væk fra de stereotype pretty-boy roller. Filmens lydside fortjener også ros, hvor der virkelig er gjort noget ud af at understøtte billederne, og derigennem skabe et rigt lydmiljø. At noget bygger på en virkelig historie er jo altid med til at gøre fortællingen ekstra imponerende, men ”American Sniper” hopper lidt for hovedkulds ned i ”America, fuck yeah”-clichéen, der gør alting meget sort og hvidt. Desuden synes jeg også, at slutningen var en anelse for ”nem”, i forhold til hvad hele filmen effektivt havde bygget op indtil da. Alt i alt så ligger filmen meget lunt. Det, den gør, gør den bestemt udmærket, men jeg har set masser af krigsfilm, der gør det bedre – især det store aspekt med at skulle vende hjem, efter det helvede man har været igennem, som krig jo er. Cooper udstråler nok menneskelighed og sårbarhed til at bære de fleste scener, men man ønsker at se en anelse mere. Jeg har overordnet svært ved at se Oscar-potentialet i denne titel, trods dens 6 nomineringer. ”Interstellar” burde i min mening have taget dens plads i konkurrencen om Bedste Film, mens Jake Gyllenhaal fra ”Nightcrawler” skulle have taget Bradley Coopers plads i konkurrencen om Bedste Mandlige Skuespiller.
5 ud af 10
FILMANMELDELSER Af Jonas Bjerregaard
OSCAR-edition
THE GRAND BUDAPEST HOTEL MED: Ralph Fiennes, F. Murray Abraham, Mathieu Amalric Årets anden nominerings-sværvægter, der sammen med Birdman har hele 9 nomineringer – og det er med rette! For alt hvad The Grand Budapest Hotel gør, gør den i storstilet topklasse og med en evig unik tilgang. Særligt billedsiden er enestående. Hver eneste indstilling er perfekt stillet op og udført, som en række af små, nøje gennemtænkte kunstværker. Wes Anderson er en instruktør med sin helt egen personlige og unikke stil – hans karakteristiske visuelle stil, der på én gang er flade, semi-symmetriske billeder, der alligevel altid er imponerende fuld af liv, farver og charme. Blandet med filmens legende kamerabevægelser og den knivskarpe klipning, får hele fortællingen til at føles nærmest som et løjerligt og nymoderne eventyr. Man kan ikke undgå at blive småfortryllet af den underholdende dialog og de skæve karakterer i dette farverige og charmerende univers. Filmen er spækket med imponerende starpower, og der går ikke mange minutter, mellem en kendt og elsket skuespiller forlader billedet, til en ny træder ind og stjæler opmærksomheden. Men som nævnt i flere af årets nominerede film, er der også her én overskyggende og dominerende performance over dem alle – nemlig Ralph Fiennes. Fiennes binder hele filmens galskab nydeligt sammen, og hans blanding af veltalende gentleman og britisk, snobbet overklasse gør rollen til en fryd at være i selskab med. Nok har han portrætteret mange, mere ikoniske roller gennem tiden, men Mr. Gustave H. er bestemt blandt hans bedre performances. Desværre for ham er det jo et ret stærkt år for mandlige roller, så der har tydeligvis ikke været plads til en nominering til ham. Grand Budapest Hotel er en film, som med garanti vil underholde og forbløffe sit publikum. Der findes ikke mange film som denne, og man føler sig i godt selskab hele vejen igennem. Den udgør, sammen med Birdman og Whiplash, uden tvivl mine tre favoritter til dette års show.
THE THEORY OF EVERYTHING MED: Eddie Redmayne, Felicity Jones, Tom Prior
De fleste voksne i dag er nok bekendt med videnskabsmanden, Stephen Hawking – geniet i kørestolen, der taler via en computer. Filmen ”The Theory of Everything” sikrer sig, at de fleste nu også bliver bekendt med historien bag manden – hans revolutionerende forskning i tid og sorte huller, sygdommen, der langsomt frarøvede ham de fleste evner, samt den kamp både ham og hans kone har gået igennem for hinanden. Det første, der springer i øjnene, er den fantastisk kemi, der gennemløbende og konstant er mellem Redmayne og Jones – dette er en SÅ vigtig ting, jeg føler, mange kærlighedsfilm i dag ofte glemmer. Skuespillet fra dem begge er også fejlfrit, og særligt Redmaynes spil er en sand tour de force fra start til slut, der i mange scener kun tillader ham at udtrykke sig via øjnene. Alligevel er man aldrig i tvivl om karakterens tanker, eller den sorg og evige kamp, han brænder inde med i den livløse krop. Det gøres kun endnu mere imponerende, når man tænker på, at filmen ikke er filmet kronologisk, og der derfor i processen konstant skal være fuld opmærksomhed, hvor i Hawkings krops forfald scenen er, og hvad han er i stand til. Filmen har en ret langsom pacing, men dette opvejes af de altid flotte og interessante indstillinger – næsten hvert eneste klip er lækkert sat op eller gør spændende brug af lyset. Jeg kunne godt have undet den en nominering i ”Bedste Cinematography”. Overordnet er det en sød og rørende film om et meget interessant liv – og den er værd at se, udelukkende pga. Redmaynes fabelagtige spil!
7 ud af 10
9 ud af 10 SKRIBENT: Jonas Bjerregaard KORREKTUR: Line Gildsig LAYOUT: Gitte Kirstine Rahmberg
15