Hvad er CRISPR? Kort sagt er CRISPR, også kaldet CRISPR-Cas9, en genteknologi, der kan ændre DNA. CRISPR består af to dele. Forestil dig en mikroskopisk saks, som kan klippe et helt præcist sted på genomet og fjerne et gen, der koder for en uønsket effekt f.eks. kræft eller en genfejl. Dette element af CRISPR er Cas9. Det sekundære element af teknologien er gRNA, som er en guide for Cas9, så ’saksen klipper’ det rigtige gen ud. Når dette indgreb i DNA’et er foretaget, vil aminosyrekæden forsøge at reparere sig selv, og i denne proces kan forskerne erstatte det udklippede gen med en substitut efter eget valg. Dermed skabes en menneskeligt styret mutation. Dette videnskabelige vidunderbarn er ikke importeret fra science fiction, men er blevet udviklet over de seneste tre årtier, hvor man identificerede CRISPR-proteinet i en bakterie, der naturligt har ’saksen’ som et led i sit adaptive immunsystem. Francisco Mojica var den første forsker til at identificere CRISPR tilbage i 1993, og siden da har forskningen på området virkelig taget fart - forskningsgrupper til at udforske CRISPR under nye forudsætninger formes dagligt. CRISPR er revolutionerende, fordi det overgår sine forgængere i både præcision og pris. Førstnævnte har primært begejstret forskere, men sidstnævnte får store konsekvenser for CRISPR’s fremtid.
Kuren er CRISPR CRISPR kan blive det afgørende skridt i kampen mod forgængelighed. Den seneste rapport fra dødsårsagsregisteret viste, at den hyppigste dødsårsag i Danmark i 2015 var kræft. Desuden dør et stigende antal danskere af sygdomme i hjernen, hvor især demens tager livet af mange. I historieskrivningen har døden til alle tider haft status som en uundgåelig del af livet. I psykologien har vi sågar en hel gren, eksistentiel psykologi, dedikeret til at omfavne dødens præmis i deres terapiform. Døden er en naturlig følge og afslutning på livet, men vi kan ikke fornægte, at menneskets bestræbelser på at udskyde den sidste dag stadig bliver flere. I dag kurerer og helbreder vi utallige mennesker, som for 100 år siden ville være døde af deres sygdomme. CRISPR gør det muligt at kurere stadig flere - forudsætningen er blot, at vi finder frem til gener, der koder for sygdommene og erstatter dem med gener, som koder for bedre modstandsdygtighed og dermed nedsætter diverse sygdomsrisici. CRISPR bliver således et all-around værktøj, der kan kurere alt fra farveblindhed til Alzheimers. Teknologien rummer alt det bedste og alt det værste. Den er på én gang et livsmirakel og en ironisk dødsdom. Resultatet af et voksende antal mennesker på planeten betyder trods alt et liv for den enkelte i nuet, men i sin yderste konsekvens død for os alle i fremtiden. Dette er ikke ment som en hjemmel til at nægte CRISPR-behandling til kræftsyge patienter. Hvad der skal bringes til diskussion er, hvor grænsen for menneskelig indblanding skal gå. Hvornår skal vi lade mennesker dø? Fremtiden er uvis, men faktum er, at vi bliver flere og flere mennesker, og at ikke alle kan leve for evigt. I horisonten tegner der sig et billede af menneskeheden som jordens bakterie, der konstant bliver mere resistent over for, hvad livet måtte bringe.
27