Idrætsliv nr. 1 2022

Page 1

MARTS 2022 NR. 1

COMEBACK

Christian Eriksen er tilbage. Tema om comebackets finurlige psykologi

SARA SLOTTS

SUCCES Sara Slott Petersen er nyt medlem af Sportens Hall of Fame

Sportstech Nye digitale trends rammer foreningerne

Sneharen

Mød den grønlandske skiskytte Ukaleq Slettemark


g r a o i ft b u , r r e u l t l e e r r m e t d r k u lasse a ndst l n? K dla u

Sælg skrabelodder for Diabetesforeningen ...

... OG TJEN PENGE 14 kr. pr. lod

Læs mere og tilmeld jer på diabetes.dk/lotteri eller ring på telefon 63 12 90 17 Overskuddet støtter blandt andet børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes


SPORTSPRÆMIER

DEKI


NÅR CHRISTIAN KAN... Da Christian Eriksen i slutningen af februar luntede ind på banen til sin debut for Brentford F.C., var jeg næppe den eneste dansker, der fik en mindre klump i halsen. Den danske fodboldstjernes comeback var smukt, enestående og livsbekræftende. Hele Christian Eriksen-fortællingen - med særligt fokus på de dramatiske minutter i Parken - kommer naturligvis til at stå ualmindeligt skarpt i dansk sportshistorie. Det er en vild og dramatisk fortælling, som de færeste danskere nogensinde kan glemme, og så indeholder den tilmed en lykkelig slutning. Knap så meget ’shine’ fik hækkeløberen Sara Slott Petersens comeback, da hun for nogle år siden efter graviditet, fødsel og barsel atter fandt løbeskoene frem igen og gjorde et hamrende succesrigt comeback. Sara Slott Petersen angreb efter sin graviditet atletikkarrieren på en helt ny måde, og pludselig kom de store resultater også. Men som Sara Slott siger i vores interview med hende i dette nummer: ”Jeg er selvfølgelig stolt af mine medaljer, men jeg er lige så stolt af, at jeg turde få et barn midt i karrieren.”

18

Christian Eriksen og Sara Slott Petersens respektive comeback-historier er naturligvis vildt forskellige og kan i virkeligheden slet ikke sammenlignes. Det vælger jeg så at gøre alligevel. For begge topatleter viser lige præcis den vilje, det mentale overskud og den refleksion over liv, karriere og fremtid, man kan bruge til noget som helt almindelig dansker. I hvert fald hvis man tilhører den kategori, der har lidt svært ved at tage sig sammen til at genoptage et aktivt idrætsliv på grund af alverdens dårlige undskyldninger. Men måske man bare skulle sige: ’Når Christian Eriksen kan rejse sig fra det værst scenarie, så kan jeg også begynde at spille badminton igen.’ Det giver god mening.

38

Jacob Bech Andersen Ansvarshavende redaktør

IDRÆTSLIV

Idrættens Hus 2605 Brøndby Telefon 43 26 20 29 idraetsliv@dif.dk

4

IDRÆTSLIV MARTS 2022

Magasinet udgives af DIF og udkommer seks gange om året til cirka 9.000 idrætsforeninger, 62 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 24 41 12 13

Skribenter Lars Hestbech, Louise Dyring Mbae, Morten Friis Bolvinkel, Anne Wolf, Jakob Draminsky, Johan Lyngholm-Bjerge, Nadia Molbæk Misimi Layout Formegon ApS 1508

Abonnementer Sarah Christine Olesen sco@dif.dk 43 26 28 06 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Oplag 15.000

Tryk KLS PurePrint

Forside Lars Møller

Annoncer FL Reklame fl@flreklame.dk Tlf. 70 22 18 70


INDHOLD

24

32

6

DIF MENER

8

UPDATE

14

INKLUSION AF KØNSIDENTITETER

16

TIPPET: PAS PÅ LEASINGAFTALER

18

TEKNOLOGIEN RYKKER IND I FORENINGERNE

24

INTERVIEW: SARA SLOTT PETERSEN

30

INSPIRATION

32

SPORT I PIX. VINTER-OL

38

TEMA: DET STORE COMEBACK

46

LÆS, KLIK OG HØR

48

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

52

RUNDT I IDRÆTSDANMARK

54

IDRÆTSLIVET IFØLGE UKALEQ SLETTEMARK

48 IDRÆTSLIV MARTS 2022

5


DIF MENER

Hans Natorp Formand, Danmarks Idrætsforbund

NYD IDRÆTTEN I SVÆR TID Der er meget at bekymre sig om for tiden. Vi har beskæftiget os med en pandemi igennem de seneste to år, og knap havde den sluppet sit tag i os, før Rusland invaderede Ukraine og kastede verden ud i den værste sikkerhedspolitiske krise i over 75 år. Det er en krig og en krise, som også får stor betydning for idrætten. I skrivende stund sker der så meget, at det er helt umuligt at sige, hvad situationen er, når Idrætsliv udkommer, og disse linjer bliver læst. Men selv om situationen er alvorlig og bekymrende, så må vi ikke glemme at lade os begejstre og glædes i fællesskab med andre. Derfor lyder min opfordring, som følger: Kom ud i det danske land i 2022 og tag del i de mange store idrætsoplevelser. Både som deltager og som tilskuer. Der er masser af muligheder i 2022. Der er et væld af små motionsløb i foreningsdanmark, man kan deltage i. Men der er også de helt store arrangementer. DIF er med til at arrangere Royal Run den 6. juni i København/Frederiksberg, Aarhus, Aalborg, Kolding, Næstved og på Bornholm. Her er der plads til alle. Både til konkurrenceløbere og til dem, der for første gang i livet sætter et nummer på trøjen og lunter afsted. Sommerens største idrætsbegivenhed på dansk grund bliver Tour de France-starten med tre etaper i Danmark. Jeg håber, at så mange danskere som muligt vil troppe op ved landevejene og bakke op om verdens bedste cykelryttere. Eller hvad med selv at cykle en etape?

Der er masser af fantastisk sport at opleve i 2022. Blandt andet kommer verdens bedste cykelryttere og Tour de France-feltet til Danmark til sommer.

6

IDRÆTSLIV MARTS 2022

I Danmark er vi verdensmestre i at koble breddeaktiviteter på de store eliteidrætsbegivenheder, og det gør vi også i forbindelse med Tour de France-starten. Danmark er en cykelnation, og det fejrer vi med et kæmpe motionsløb. Tour de Storebælt kalder vi motionsløbet, som finder sted tre uger før, de professionelle ryttere kører første etape af Tour de France. Motionsløbet med 20.000 deltagere slutter med en tur over Storebæltsbroen, som også lægger asfalt til afslutningen på anden etape af Tour de France. Hvis man mere er til at kigge på frem for at deltage, så er der rig mulighed for at opleve atleter i en lang række idrætsgrene. Mulighederne for dette har nok aldrig været større end i år. Den 23.-26. juni afvikles DM-ugen for første gang nogensinde. I løbet af de fire dage afvikler mindst 30 idrætter deres DM i Aalborg. Atletik, roning, rugby, svømning, taekwondo, fægtning, triatlon, cykling og så videre. Et slags mini-OL lige her i Danmark. Og så har jeg endnu ikke nævnt de mange andre sportsbegivenheder, som specialforbundene og Sport Event Denmark har hentet til Danmark i 2022: Blandt andet VM i karate, petanque, kvindeishockey, kørestolsrugby, ridning, mountainbike-maraton, styrkeløft og orienteringsløb. Sådan kunne jeg blive ved, men budskabet er klart: I en verden med masser at bekymringer er det vigtigt også at blive inspireret og underholdt, og her kan idrætten i 2022 tilbyde en masse forskelligt.


HOSTING

WINNERS Godt Nytår! Glæd dig til et væld af internationale sportsevents i Danmark i 2022: Europæisk Kongres, Cykling 5.-6. marts, Odense VM Duatlon, Mellemdistance 7. maj, Viborg VM Petanque 12.-15. maj, Greve Tour de Storebælt 11. juni, Roskilde, Kalundborg, Korsør, Nyborg VM Orienteringsløb, Urban 26.-30. juni, Vejle, Kolding, Fredericia Tour de France Grand Départ 1.-3. juli, København, Roskilde, Nyborg, Vejle, Sønderborg EM 49er, 49erFX og Nacra17 1.-7. juli, Aarhus EM Kano & Kajak, Maraton 25.-31. juli, Silkeborg EM 5 Kegle Billard, Individuelt 4.-7. august, Randers VM Ridesport 6.-8. august, Herning SailGP 19.-20. august, København VM Ishockey, Kvinder 26. august-4. september, Herning, Frederikshavn VM Karate, Wado 26.-28. august, Holstebro EM Stand Up Paddle 27. august-4. september, Hvide Sande MTB Challenge 17. september, Haderslev VM MTB, Maraton 17.-18. september, Haderslev VM Kørestolsrugby 8.-16. oktober, Vejle Verdenskongres, Styrkeløft 13. november, Viborg VM Styrkeløft 14.-20. november, Viborg

2022 er året, hvor Sport Event Denmark leverer store sportsoplevelser til danskerne for 15. år i træk i tæt og værdifuldt samarbejde med specialforbund/ arrangører og værtsbyer over det ganske land. Mange flere events er i vente de kommende år.


UPDATE SKOLE OL FOR FULD SKRUE

Foto: Skole OL

”Jeg synes, det var en mega fed oplevelse, og fedt at man er sammen som et hold." Sådan lyder det fra en elev, der deltog ved Skole OL’s finalestævne i 2019. Elevens begejstring over Skole OL står ikke alene. Ny rapport fra Syddansk Universitet viser, at Skole OL bidrager til, at flere børn og unge oplever glæden ved bevægelse og fremmer trivslen hos de danske skoleelever. Efter et par års fysisk coronapause er Skole OL nu tilbage for fuld skrue. I skrivende stund er mere end 1000 danske klasser tilmeldt Skole OL 2022. Finalerne afholdes i Billund 14.-17. juni.

8

IDRÆTSLIV MARTS 2022


UPDATE

IDRÆTSLIV MARTS 2022

9


UPDATE SKAL KLUBBENS PIGER PÅ SPORTSCAMP? Styrk sammenholdet i din forening og tilbyd teenagepigerne i din klub en fantastisk sportsoplevelse. Undersøgelser viser, at det generelt er en udfordring at fastholde unge piger i de danske idrætsforeninger, når de når teenagealderen. Derfor yder DIF og Always for femte år i træk støtte til sportscamps over hele landet, hvor unge piger kan komme på en spændende sportslejr. Alle foreninger under DIF, som har aktiviteter for piger i alderen 12-15 år, kan søge om tilskud til en sportscamp. Puljen er åben for ansøgninger fra 1. marts 2022 til 1. april 2022. Læs mere på dif.dk/always.

MOTIONSUGE VENDER TILBAGE

GODE TANKER TIL UKRAINE Situationen i Ukraine er forfærdelig, kaotisk og bekymrende. Krigen påvirker naturligvis også DIF og den øvrige sportsverden. ”Ruslands militære invasion i Ukraine påvirker os alle dybt. Det er skræmmende billeder og rapporter, der kommer fra de eskalerende krigshandlinger time for time. Ruslands angreb på den ukrainske befolkning er totalt uacceptabel og kræver international fordømmelse og sanktioner,” fastslår formanden for DIF, Hans Natorp. Danmarks Idrætsforbund følger den alvorlige og tragiske udvikling tæt og holder kontakt til regeringen, forbund og andre samarbejdspartnere. DIF støtter offensivt internationalt koordinerede sanktioner mod russisk og hviderussisk idræt.

10

IDRÆTSLIV MARTS 2022

Sidste år så Danmarks Motionsuge dagens lys, hvor DIF og de største af idrættens øvrige organisationer gik sammen med DR for at inspirere den danske befolkning til at bevæge sig mere. Det resulterede i et overdådigt ’tag-selv-bord’ med tusindvis af gratis aktiviteter og bevægelsestilbud over hele landet. Cirka 3,1 millioner danskere hørte om eller deltog i aktiviteterne. Det var med andre ord så stor en succes, at parterne nu er blevet enige om, at Danmarks Motionsuge skal fortsætte i 2022, 2023 og 2024. Sæt kryds i kalenderen og glæd dig til uge 41. Hvad enten du er borger med mod på nye aktiviteter - eller en del af en idrætsforening, som vil åbne dørene og være en del af bevægelsesfesten, så er motionsugen noget for dig.


UPDATE OL-HJÆLP TIL ATLETER DIF og Team Danmark har udpeget syv atleter, som fremover får støtte via IOC-midler. Målet er bedre forberedelser frem mod OL i Paris i 2024. Der er tale om Caroline Bohé (mountainbike), Kirstine Andersen (bueskydning), Signe Bro (svømning), Kojo Musah (atletik/ sprint), Alberte Kjær Pedersen (triatlon) samt Mathias Madsen og Lærke Marie Olsen (judo). ”Vi tror på, at disse syv atleter har muligheden for at udvikle sig yderligere og levere en god indsats ved OL i Paris i 2024. Støtten skal hjælpe atleterne i deres bestræbelser på at få de bedst mulige forberedelser frem mod legene,” siger Søren Simonsen, der er OL-chef de mission i DIF.

KÆMPE DM-FEST

Foto. Feldballe Film og TV

Slår du vejen forbi Aalborg fra den 23.-26. juni, får du masser af sport, fans, fest og medaljer. Her afholdes Danmarks nye sportslige folkefest ’DM-ugen’. I skrivende stund skal der dystes om den officielle DM-titel i hele 30 idrætsgrene. Det svarer til cirka halvdelen af alle forbund i DIF. I DM-ugen vil du blandt andet kunne opleve Danmarks bedste atleter konkurrere inden for cykling, tennis atletik, hockey, triatlon og sejlsport. Det hele bliver serveret i Aalborgs smukke rammer – og ikke mindst med et samlingssted på havnen, hvor sporten præsenteres i nye og festlige rammer. Læs meget mere om DM-ugen på www.dmugen.dk

NÅR GRÆNSER BRYDES

Vi skal være sammen om idrætten, men vi skal ikke bryde hinandens grænser. Hvis det sker, er det ikke bare en grænseoverskridende oplevelse for den enkelte, men også for idrætsforeningens frivillige ledere. Derfor opfordrer DIF alle foreninger til at udarbejde samværspolitik og på forhånd drøfte, hvor grænserne går. Det kan være vanskeligt at tale om, men der er hjælp at hente. Sammen med en række partnere har DIF været med til at udvikle kampagnesitet Når Grænser Brydes. På sitet er der blandt andet en digital værktøjskasse med konkrete redskaber til foreningerne. Her finder du en færdig køreplan til en workshop i foreningen og en række dilemmakort, som man kan tale ud fra, når emnet er svært eller privat. Find værktøjskassen på graenser-brydes.dk

IDRÆTSLIV MARTS 2022

11


UPDATE DANMARKS SEJESTE IDRÆTSLÆRER 33-årige Vibeke Korup er kåret som Danmark Sejeste Idrætslærer 2022. Prisen uddeles af Skole OL i samarbejde med Dansk Skoleidræt, DIF, Nordea-fonden og Trygfonden, som hylder idrætsfaget og de mange fantastiske idrætslæreres indsats. Vibeke Korup er idrætslærer på Antvorskov Skole i Slagelse, og med prisen vandt Vibeke 25.000 kroner til brug på nyt udstyr til idrætsundervisningen samt et kursus fra Dansk Skoleidræt til alle skolens idrætslærere til en værdi af 75.000 kr. Skole OL har i løbet af efteråret 2021 modtaget lidt over 400 indstillinger.

MOD PÅ MERE VINTERSPORT? Sad nerverne uden på tøjet, da curlingkvindernes kampe gang på gang blev afgjort på sidste sten ved vinter-OL i Beijing? Eller fik du kuldegysninger, da de danske ishockeyherrer overraskende slog Letland og sikrede sig en OL-kvartfinaleplads? Måske drømmer du om at blive den næste danske olympiske slalomkører eller kunstskøjteløber? Selvom det ikke bugner med skibakker og bobslædebaner i Danmark, er der stadig rig mulighed for at dyrke vintersportsgrene som dansker – i Danmark. Fire vinterolympiske specialforbund er nu i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund gået sammen og har lanceret hjemmesiden vintersport.dk. Her finder du en lang række tilbud blandt mere end 100 vintersportsklubber i Danmark. Læs mere på vintersport.dk.

Citatet:

”Vi er glade for at se, at mange kommuner af egen drift har igangsat fritidspasordninger. Dermed bliver mange børn hjulpet ind i idrætsforeningerne. Men det er ikke så simpelt, at kommunerne bare kan betale en masse kontingenter, og så kører alt på skinner.” DIF’s formand, Hans Natorp, i debatten om brug af såkaldte fritidspas i kommunerne. Læs hele Hans Natorps kommentar på dif.dk

12

IDRÆTSLIV MARTS 2022


UPDATE BØRN DYRKER MEST MOTION Små børn er vilde med at bevæge sig, og det sætter nye tal fra Idrættens Analyseinstitut en tyk streg under. Hele 82 procent af de tre til seksårige børn dyrker idræt og motion mindst én gang om ugen. De fleste af børnene brænder krudtet af i landets idrætsforeninger, og de hænger sig heldigvis ikke i, om deres forældre også er fysisk aktive. En undersøgelse fra Bevæg dig for livet viser nemlig, at kun hver anden forælder med små børn op til seks år dyrker idræt og motion regelmæssigt. Til sammenligning er 62 procent af forældre med hjemmeboende børn over seks år fysisk aktive.

VETERANER I JOBFORLØB

Ledige veteraner i job og en styrkelse af landsdækkende idrætstilbud til psykisk og fysisk skadede krigsveteraner. Sådan lyder resultatet af efterårets Veteran Match, som nu er bogført med flere opløftende facitstreger. I en fælles national indsats faciliteret af DIF Soldaterprojekt deltog samtlige 3F Superliga-klubber, hele Metal Ligaen og en række udvalgte kommuner i initiativet, der havde til formål at anerkende og hjælpe ledige veteraner videre i livet. I alt mødte 82 veteraner op fordelt på seks jobmatch-events landet over. 37 af de deltagende veteraner blev matchet med en virksomhed med henblik på videre dialog om beskæftigelse. I januar 2022 var 25 af disse veteraner i job.

PADELTENNIS OG DIF I SAMARBEJDE

Padeltennis stormer frem i det danske idrætsmiljø. Nu er DIF og Dansk Padel Forbund (DPF) blevet enige om at indgå et konstruktivt samarbejde med det overordnede sigte at udvikle den foreningsbårne padelsport og modne DPF til at kunne blive optaget som selvstændigt specialforbund i DIF - og gerne med virkning fra 1. januar 2024. Både DIF og DPF ser frem til, at den nye samarbejdslinje kommer det samlede foreningsbårne padelsportsmiljø til gode - både her og nu og i den fremtidige udvikling af en idrætsgren, som er i rivende vækst.

IDRÆTSLIV MARTS 2022

13


JEANNE KORNUM

NYHED

JAKOB DRAMINSKY

”KØN ER MERE FLYDENDE VORES IDRÆTS­TILBUD REF Ny DIF-rapport kommer med syv anbefalinger til, hvordan personer med særlige kønsidentitetsforhold lettere kan blive en del af landets idrætsforeninger.

H

vad gør den frivillige træner, hvis 12-årige Sofus en dag møder op til træning og fortæller, at han fremover vil kaldes Sofie og træne med pigerne, fordi han føler sig som en pige? Kan træneren sende Sofie over til pigernes træner? Hvad betyder det for konkurrencen på pigeholdet? Hvor skal Sofie klæde om? Hvordan reagerer holdkammeraterne? Og er Sofies alder, niveau og idrætsgren afgørende for trænerens svar? Spørgsmålene og dilemmaerne er mange og svære at besvare. Derfor har DIF udarbejdet en rapport, som giver råd og guider specialforbund, foreninger og idrætsdan-

Dilemmaer Foreningsidrætten er til for alle. Den skal være inkluderende, og alle er velkomne uanset fx alder, køn og kulturel baggrund. Samtidig skal idrættens konkurrencer være lige, da det fascinerer og motiverer både tilskuere og atleter. Men de to fundamentale værdier kan være svært forenelige, når det handler om idræt for transkønnede, interkønnede og non-binære, og derfor opstår der svære dilemmaer. ”Det er en udfordring, hvordan vi både sikrer inklusion og lige konkurrence i DIF-idrætten, når personer med forskellige kønsidentiteter deltager. Her clasher køn

"DET ER EN UDFORDRING, HVORDAN VI BÅDE SIKRER INKLUSION OG LIGE KONKURRENCE I DIF-IDRÆTTEN" Rikke Rønholt Albertsen, bestyrelsesmedlem i DIF

mark i arbejdet med at skabe trygge og inkluderende idrætsmiljøer for alle uanset kønsidentitet. ”Antalsmæssigt har vi ikke mange erfaringer med inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære i DIF-idrætten. Men vi kan spørge os selv, om vi har skræmt nogen væk med idrættens traditionelle og kønsopdelte kultur? Vi ser derfor denne rapport som en mulighed for at anerkende, at køn er mere flydende end det, vores idrætstilbud reflekterer,” siger Rikke Rønholt Albertsen, der er bestyrelsesmedlem i DIF.

14

IDRÆTSLIV MARTS 2022

som en social konstruktion med køn som en fysiologisk virkelighed. Og vi er i idrætten derfor i nogle sammenhænge nødt til at vælge, hvor inklusion og hvor lige idræt vægter tungest,” siger Rikke Rønholt Albertsen. Hun fortsætter: ”Derfor skal vores forbund vurdere, hvor dilemmaerne opstår hos dem, og her skal rapportens syv råd være en guide. Vi ønsker med andre ord at klæde vores 62 specialforbund, 9.000 foreninger og halve million frivillige på, så de ved, hvad de skal gøre, når de fx stilles over for 12-årige Sofus, der ønsker at hedde Sofie og dyrke idræt med pigerne. Hvis det overhovedet er vigtigt at kønsopdele i den enkelte idræt?”


END DET, EFLEKTERER”

INKLUSIO N AF TRANSK ØNNEDE , INTERKØ NNEDE O G NONBINÆRE I IDRÆTT EN

ANBEFA LINGER TIL SPEC OG IDRÆ IALFORB TSFORE UND NINGER

DIF decemb

er 2021

DE SYV RÅD I DIF's nye rapport stilles der ikke krav og regler til specialforbundene og idrætsforeningerne, men de syv gode råd favner tilsammen nuancerne ved inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære i idrætten. Nedenfor er rådene skåret helt ind til benet af formidlingsmæssige årsager. De detaljerede råd kan læses i fuld længde i rapporten på dif.dk. Råd 1: Tag stilling til dilemmaerne omkring kønsidentitetsforhold, så de ikke kommer overraskende, når situationen opstår. Råd 2: Afdæk hvor ’kønnet’ idrætten er, og dermed hvor stor en rolle det fx spiller at være stor, stærk og udholdende. Råd 3: Lad de mandlige rækker være åbne for alle, da de fysiske forudsætninger hos transpersoner, interkønnede og non-binære ikke skaber konkurrencemæssige fordele. Råd 4: Lad inklusion være tungtvejende i bredde- og motionsidrætten, da det her primært handler om det sociale, sundhed og frirummet frem for sportsresultatet. Råd 5: Lad inklusion være tungtvejende i børne- og ungeidrætten, da børn – uanset kønsidentitet – oftest bare gerne vil være sammen med vennerne og ligesindede. Råd 6: Lav en inkluderende kultur i idrætten. Det handler fx om at sætte grænser for sprogbrug og skabe inkluderende faciliteter og miljøer, hvor alle er trygge. Råd 7: Lad lige konkurrence være tungtvejende i kvindernes eliteidræt for at prioritere hensynet til den store gruppe, der har fået tildelt køn som kvinde ved fødslen.


FORENINGER

DIF

NADIA MOLBÆK MISIMI

TIPPET PAS PÅ LEASING­ AFTALER Flere idrætsforeninger overtales til at indgå leasingaftaler om ladestationer til blandt andet smarthones med lovning om, at leasingudgiften dækkes via reklameindtægter. Det er ikke altid en god idé.

N

år noget lyder for godt til at være sandt, så er det desværre ofte også tilfældet. Det er i hvert fald læringen for fodboldklubben, Aabybro IF, der i foråret 2019 indgik en 5-årig leasingaftale på en ladestation med en reklameskærm til brug for opladning af mobiltelefoner og tablets: ”Vi blev kontaktet af en sælger, som forsikrede os om, at det var en risikofri investering. Og selvom det lød godt, var vi så skeptiske, at vi valgte at invitere sælgeren med på et bestyrelsesmøde. Det var vigtigt for os, at det ikke kom til at belaste klubkassen – og igen blev vi forsikret om, at aftalen var helt uden risiko. Udgifterne ville blive dækket af reklameindtægter, som muligvis endda ville tilføje lidt ekstra til klubkassen,” forklarer Tommy Olesen, der er advokat og også er aktivt medlem af Aabybro IF. Aabybro IF valgte at indgå en 5-årig leasingaftale med tilhørende service- og support­ aftale i forventning om, at alle udgifter ville blive fuldt reklamefinansieret. Sådan skulle det desværre ikke gå. Reelt har det vist sig, at Aabybro IF har indgået en 5-årig uopsigelig lejeaftale med en samlet forpligtelse på ca. kr. 95.000 inkl. moms i aftaleperioden.

TIP 1 Undgå at indgå leasingaftaler medmindre man har personer i foreningen, som har erfaringer med sådanne aftaler.

TIP 2 Er I allerede 'fanget i fælden', så undersøg jeres muligheder for at gå rettens vej.

TIP 3 Vil I gerne have en ladestation i klubhuset, så undersøg mulighederne for at købe en i stedet for at leje.

En dyr lærestreg Godt gemt væk i det komplekse kontraktgrundlag fremgår det, at reklamefinansieringen kun gælder for det første år. Det faktum blev ikke nævnt, da bestyrelsen spurgte til risici – tværtimod: ”Det er et ret komplekst aftalegrundlag, som man absolut ikke kan forvente, at frivillige foreningsledere kan gennemskue. Efter det første år viser det sig typisk, at der ikke er indgået nogen af de forudsatte og lovede reklameaftaler. Der er med andre ord ingen reklameindtægter - kun udgifter til leje og support,” fastslår Tommy Olesen. DIF har løbende advaret mod de pågældende leasingaftaler, men sagerne bliver ved med at dukke op. Juridisk konsulent i DIF Anders Young Rasmussen siger: ”Vi må konstatere, at det her marked er en udfordring for flere idrætsforeninger, og vi vil i DIF gerne opfordre foreningerne til, at man ser sig voldsomt godt for i forhold til at lave leasingaftaler om eksempelvis reklamefinansierede ladestationer.

16

IDRÆTSLIV MARTS 2022

ing s a Le


R@PFCQ QFI KVA LMIASAIPAO gľh]\]l Ө g]n]l ^lX aXp]n Ө S]hh]l ^il ebp]n

Faellesskab

Beachvolley

re

Adventu

Watersport

Det bedste svømmeudstyr på markedet • Målrettet konkurrencesvømmere • Performance-optimerende • Teknologisk avanceret • Gennemtænkt design

SVERIGESVEJ 12 • 8700 HORSENS • TLF. +45 8693 3922 INFO@LML-SPORT.DK • WWW.LML-SPORT.DK

P] g]l] jľ

FEPҶ\d

Ҡbam\d

F\lōnmaǀcmdie]h Pǀh\]lZil`


TREND

LYNGBY SVØMMEKLUB, GREVE GYMNASTIK OG TRAMPOLIN

JOHAN LYNGHOLM-BJERGE

TEKNOLOGIEN RYKKER IND I FORENINGERNE Nye digitale trends kan blive en gamechanger for foreninger og virksomheder. Ny rapport dokumenterer dansk sportsteknologis eksplosive udvikling.

F

orestil dig, at du som atlet kan diskutere og træne specifikke real time kampsituationer, inden du rent fysisk er i kamp – takket være simulationer i Virtual Reality. Forestil dig en app, der via kunstig intelligens digitaliserer og visualiserer dine ruter på klatrevæggen med hjælp fra en teknologi, der kaldes ’M.A.G.I.C.’. Og forestil dig en teknologi, der med enkelte tryk på smartphonen kan lette det administrative bøvl med indhentning af ID-oplysninger på trænere og bestyrelsesmedlemmer. Jovist, de støvede baglokaler med fastnettelefoner findes stadig i foreningsdanmark, men den moderne teknologi er på fremmarch i idrætten både på elite- og breddeniveau. Ovenstående er eksempler på nogle af de mange spirende tech-løsninger, som er godt i gang med at blive implementeret både nationalt og internationalt og et godt billede på den udvikling, der brager derudaf med kurs mod foreningsidrætten. Den udvikling slås fast i en ny rapport, der for første gang kortlægger den aktuelle status i den danske sportstech-industri.

18

IDRÆTSLIV MARTS 2022

Eksporteventyr Analysen af sporttech-branchen i Danmark, som er udarbejdet for DIF Innovation Lab, dokumenterer, at dansk sportstech er i kraftig udvikling med en omsætning i 2021 på anslåede 1,8 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 65 procent i forhold til 2020, og kigger vi længere frem, forventes der en stigning i omsætning til op mod fem milliarder kroner i 2025. Den udviklingskurve er bemærkelsesværdig og i sync med udviklingen internationalt, hvor sportstechbranchen de seneste år er vokset eksponentielt. Nye startups vinder frem i innovative miljøer med ambitioner om store eksporteventyr a la golfsimulatorgiganten TrackMan, som på få år er vokset til at beskæftige cirka 500 mand og i 2021 omsatte for omkring en milliard kroner.

Gevinst Sådanne danske eksporteventyr rimer måske ikke meget på den enkelte lille idrætsforening i Danmark, men omvendt kan vækstkurven i dansk sportstech blive en gevinst for dansk idræt.

Udviklingen inden for sportsteknologi er i rivende udvikling.


Med netværket SportsTech Denmark faciliteret af DIF Innovation Lab er der etableret en forlænget arm mellem startupvirksomhederne og foreningsdanmark, og det gavner alle parter. For med nye teknologiske hjælpemidler i træningen er der basis for, at niveauet og engagementet kan hæves blandt udøvere på alle niveauer. ”Vi har en stor interesse i at afprøve og implementere nye teknologiske hjælpemidler og har gode erfaringer med det,” fortæller Mikkel Bruun, elitetræner i Lyngby Svømmeklub.

Siden efteråret 2020 har svømmeklubben samarbejdet med firmaet bag undervandskameraet Athlee – tidligere kaldet SwimCam. Athlee gør det muligt at livestreame svømmernes bevægelser under vandet, så træneren kan følge med fra bassinkanten og give feedback, mens svømmeren ligger i vandet. Tidligere har træneren typisk været reduceret til kameramand, hvorefter optagelserne skulle kigges igennem inden feedback, men med Athlee kan svømmerne få glæde af en øjeblikkelig feedback.

”Det er rigtig godt til at præstationsoptimere, fordi vi kan give hurtigere og mere præcis coaching. Svømmerne implementerer rettelserne hurtigere og bliver også mere interesserede i deres svømning og udvikling, fordi de hele tiden kan følge med på skærmen,” forklarer Mikkel Bruun, inden han kommer med en vigtig pointe om implementeringer af techløsninger i foreningsdanmark: ”Det må ikke være for besværligt at håndtere. Der er mange foreninger, der ikke har så mange ressourcer, så det skal være nemt og tilgængeligt, så man hurtigt kan komme i gang.”

”Vi har en stor interesse i at afprøve og implementere nye teknologiske hjælpemidler og har gode erfaringer med det” Mikkel Bruun, elitetræner i Lyngby Svømmeklub

IDRÆTSLIV MARTS 2022

19


Teknologien er flyttet ind i den daglige træning i svømmehallerne.

”Der kommer hele tiden flere og flere sportstech-aktører på markedet” Niels Henrik Sørensen, der er Head of Sportstech i DIF Innovation Lab

20

IDRÆTSLIV MARTS 2022

Teknologi og digitalisering Dansk Svømmeunion har været med til at rådgive og skabe kontakter til folkene bag Athlee. Talentansvarlig i Dansk Svømmeunion Thomas Stub har fulgt Athlees udvikling og bifalder konceptet, der på nuværende tidspunkt hjælper og styrker trænere og svømmere i adskillige svømmeklubber rundt i landet, ligesom det er på vej ud i internationale klubber. For selvom det nationale træningscenter stadig råder over bedre og mere omfattende teknologi, er det vigtigt for Dansk Svømmeu-

nion som forbund at bakke op om initiativer, der kan hjælpe landets svømmeklubber. Her er teknologien et vigtigt redskab. ”Teknologien sniger sig ind i sporten, og det gælder også svømning. Det er vi selvfølgelig opmærksomme på i samarbejde med Team Danmark. Teknologi og digitalisering er helt afgjort veje, vi skal være obs på at følge, og hvis der er nogle, der har en god idé, vil vi altid gerne lytte. Men det er også vigtigt at sige, at det skal være løsninger, der kan hæve niveauet i dansk svømmesports træningsmiljøer,” fastslår Thomas Stub.


3 digitale trends STREAMING Flere og flere danskere streamer sportsevents, konkurrencer eller helt almindelig dag-til-dag træning. Streaming henvender sig både til elite og breddesporten, da det reelt ikke kræver andet end en smart­ phone med internetforbindelse. Streaming åbner op for nye måder for fans, udøvere, trænere og tilskuere at engagere sig i idrætten, og det baner vej for mange nye apps og produkter, der udnytter den udvikling. DATA Sporten bliver mere og mere datadrevet. Det kan være fans, der ønsker specifikke data på eksempelvis puls hos en fodboldspiller under en tv-kamp, eller en cykelrytters watt under et løb. Det skaber et øget tech-marked på det felt.

”Det gør det helt sikkert nemmere for mig som træner at kommunikere med mit hold” Camilla Kruse, træner og holdleder i Greve Gymnastik & Trampolin.

Bredde Også på breddeniveau er tech-produkter på vej ud i foreningerne. Videoplatformen VEO, der giver ungdomshold mulighed for at livestreame og optage fodboldkampe med henblik på coaching, er allerede udbredt landet over, og i Greve Gymnastik & Trampolin er 2022 blevet indledt med test af trådløse høretelefoner fra Silent Fit. Udstyret, der er udviklet på radioteknologi og derigennem giver et stabilt signal, er designet med henblik på holdtræning, hvor samtlige brugere kobles til træneren eller instruktøren, som så kan coache og guide gennem ørebøfferne.

Det frigør lederen fra at råbe et helt hold op til træning eller turneringer i støjfulde haller, ligesom gymnasten kan holde fokus på musikken eller trænerens dessiner uden at blive afledt af anden støj. ”Det er et spændende produkt, som vi lige har haft med ude til et stævne, hvor vi benyttede det under opvarmningen. Det gør det helt sikkert nemmere for mig som træner at kommunikere med mit hold,” fortæller træner og holdleder Camilla Kruse, der er ansvarlig for et konkurrencehold for piger i alderen 10-12 år i Greve Gymnastik & Trampolin.

Derudover vinder nye teknologier frem, som bruges i forbindelse med performance-optimering - det være sig i eliten, men også i breddesporten, hvor trænere kan filme en junior-fodboldkamp for efterfølgende at evaluere sammen med spillerne. Eller det kan være finpudsning af et svømmetag i bassinet. ADMINISTRATION Flere og flere digitale løsninger vinder frem med det formål at lette det administrative arbejde i bestyrelser og foreninger. Som eksempelvis styring af medlemsdata og indsamling af ID på bestyrelse og trænere. Alt sammen for at bestyrelserne kan fokusere på kernen i foreningsarbejdet i stedet for tunge administrative opgaver.

21


i Greve Gymnastik & Trampolin har flere af de unge gymnaster testet trådløse høretelefoner fra Silent Fit. Udstyret, er designet med henblik på holdtræning, hvor samtlige brugere kobles til træneren eller instruktøren, som så kan coache og guide gennem ørebøfferne.

”Det er endnu for tidligt at sige, om vi kan eller vil investere i det, men det er meget givende for os at få nogle erfaringer med, hvad teknologien potentielt kan hjælpe os med,” fortsætter Camilla Kruse.

Flere aktører Netop adgangen til test af nye og fremtidige produkter er noget af det, der kan styrke den danske sportstech-branche fremadrettet og i sidste ende komme foreningerne til gode. Det fortæller Niels Henrik Sørensen, der er Head of Sportstech i DIF Innovation Lab. ”Der kommer hele tiden flere og flere sportstech-aktører på markedet, men de har brug for at teste deres produkter af, så de kan optimere og udvikle dem, så de matcher behovet i foreningerne. Omvendt kan foreningerne ved at være åbne for tests blive præsenteret for nogle produkter, de ikke anede eksisterede, men som måske kan være med til at udvikle dem,” siger Niels Henrik Sørensen. Han har i regi af innovationslabbet derfor stort fokus på at appellere til forbund om at udbrede kendskabet til mulighederne inden for dansk sportsteknologi. Blandt andet via webinarer og netværksmøder. Sikkert er det da også, at udviklingen inden for dansk sportstech ikke kommer af sig selv. Det er således også en af konklusionerne i den nye rapport. For selvom Danmark har fuldt fart på techudviklingen, er der også store udfordringer, som truer med at bremse den hastigt voksende kurve. Herunder markedsadgang nationalt og især internationalt, mangel på arbejdskraft og understøttende kapital til at få gode idéer til at flyve højt. De rammer skal styrkes fra det politiske organ, mens det for danske idrætsforeninger mere handler om at holde sig orienteret om en nutid og en fremtid, hvor alternative produkter er blevet let tilgængelige. Hvad enten det handler om virtual reality, simulatorer eller et streamingbaseret undervandskamera, der kan forbedre svømmetræningen.

VÆR MED TIL AT TESTE FREMTIDEN Som forening har du gode muligheder for at afprøve nogle af de nye teknologiske produkter målrettet sportsverdenen. Også inden de reelt er på markedet, men blot under udvikling. Dermed kan du være med til at præge og tilpasse produkterne, så de giver mest mulig værdi for den enkelte bruger. DIF Innovation Lab fungerer som bindeled mellem producent og idrætsforening og hører meget gerne fra interesserede foreninger. Hvis du er repræsentant for en idrætsforening indgår i et testforløb, får du en grundig introduktion, hvorefter du får gratis adgang til de digitale løsninger. Når testperioden er slut, bliver der samlet op på erfaringerne. Det kræver ingen særlige IT-kundskaber eller sportsligt niveau at indgå i et testforløb. Du skal blot give din ærlige mening om løsningerne.

TRE NYE PRODUKTER DER SØGER TESTFORENINGER:

IDfication: En app, der gør det nemt for administrative medarbejdere i en forening at indhente ID på relevante personer. Eksempelvis trænere og bestyrelsesmedlemmer . ReSport: En online platform for køb og salg af brugt sportsudstyr – en slags DBA for sportsudstyr. Feedback box: En online platform, der giver trænere mulighed for at give feedback på afstand. En udøver kan uploade en træningsvideo på platformen og anmode sin træner om feedback. Er du interesseret i at indgå i et testforløb, kan du kontakte: Charlotte Mathiesen, designer i DIF Udvikling: cma@dif.dk, 27203542

22

IDRÆTSLIV MARTS 2022


Vil I tjene penge til klubben og holdet? Vi hjælper sports klubber, foreninger og skoler med at tjene penge til rejser, udstyr eller hvad man kan have brug for.

Sådan foregår det: Det foregår helt enkelt ved at I videresælger noget alle har behov for hver eneste dag: toiletpapir, køkkenruller og bambus sokker

Konceptet er et fantastisk alternativ til lodder og kalender salg.

SupportUs er hjælp til selvhjælp

Supportus produkter Toiletpapir og Køkkenrulle

Vores koncept giver Vi hjælper sports klubber, foreninger god fortjeneste og er og skoler med at tjene penge til rejser, udstyr eller hvad man kan have brug for. RISIKOFRIT! Sådan foregår det:

Toiletpapir

Køkkenrulle

Det foregår helt enkelt ved at I videresælger noget alle har behov for hver eneste dag: toiletpapir, køkkenruller og bambus sokker

Sælg for 300-350kr Tjen 100-150kr

Sælg for 300-350kr Tjen 100-150kr

3 lags hvidt papir Miljø venligt, Eco label

3 lags hvidt papir Miljø venligt, Eco label

Konceptet er et fantastisk alternativ til lodder og kalender salg.

SupportUs Tina Håkonsen E-mail: tina@supportus.dk Mobil: 40 20 21 12 www.supportus.dk

56 ruller i en sæk

28 ruller i en sæk

Vores koncept giver god fortjeneste og er RISIKOFRIT!

Følg med IDRÆTSLIV MARTS 2022

23


INTERVIEW

L ARS MØLLER OG DIF

L ARS HESTBECH OG JACOB BECH ANDERSEN

VELKOMMEN I KLUBBEN Sara Slott Petersen er nyt medlem af Sportens Hall of Fame. Karrieren har budt på talrige store bedrifter og ikke mindst både EM-guld og OL-sølv. Alligevel er det en helt anden begivenhed, som Sara Slott Petersen mener har haft størst betydning for karrieren.

24

IDRÆTSLIV MARTS 2022


IDRÆTSLIV MARTS 2022

25


M

ichael Laudrup er der. Anja Andersen er der. Camilla Martin er. Og nu er en ny sportsstjerne tjekket ind i Danmarks fornemmeste idrætsklub Sportens Hall of Fame. Sara Slott Petersen, der vandt sølv i 400 meter hækkeløb ved OL i 2016, er blevet optaget i Sportens Hall of Fame, som rummer historiens bedste danske atleter. Dermed er statuen det første, man møder, hvis man besøger Idrættens Hus i Brøndby. ”Ja, jeg har fået en super god plads herude det første år, så må vi se, hvor langt nede på gangene i Idrættens Hus, jeg havner på sigt,” griner Sara Slott Petersen med adresse til de 38 statuer i Hall of Fame, der er placeret rundt omkring i den store idrætsbunker i Brøndby. Sara Slott Petersen indrømmer dog, at hun godt kunne tænke sig, at hendes buste bliver placeret tæt på atletikkollegaen Wilson Kipketers. ”Det er jo en kæmpe ære at være med i det her selskab sammen med dansk idræts allerstørste stjerner, men jeg må da indrømme, at som atletikudøver så må jeg sige, at Wilson Kipketer er den største i min bog. Men jeg er jo nok heller ikke så objektiv,” siger Sara Slott Petersen – endnu engang ledsaget af et stort smil.

Højdepunktet Når Sara Slott Petersens vej til Sports Hall of Fame skal kortlægges, vil de fleste nok pege på, at finaleløbet ved OL i Rio i 400 meter hækkeløb har banet vejen. På Det Olympiske Stadion i Rio løb hun karrierens suverænt hurtigste tid, kom ind på andenpladsen og vandt dermed som den første kvindelige danske løber en OL-medalje. Men den tidligere hækkeløber mener ikke, at OL-sølvet i Rio er højdepunktet. Efter lidt betænkningstid peger hun i stedet på fødslen af sin søn i 2013. På det tidspunkt var hun midt i 20’erne og midt i karrieren, så graviditeten overraskede mange i sportsmiljøet, da en graviditet ofte markerer afslutningen på en kvindelig eliteidrætsudøvers karriere. Men i Sara Slott Petersens tilfælde blev netop graviditeten afgørende for, at hun endte i Sportens Hall of Fame. ”Da jeg blev gravid, trænede og trænede jeg på atletikbanen, men jeg kom ikke rigtig nogen vegne. Jeg havde trænet, siden jeg var 13 år, og jeg havde mistet gnisten. Det var som at gå på arbejde. Men det ændrede sig med fødslen af min søn,” siger Sara Slott Petersen.

”Jeg er selvfølgelig stolt af mine medaljer, men jeg er lige så stolt af, at jeg turde få et barn midt i karrieren” Facts Navn: Sara Slott Petersen Født: 9. april 1987 Sport: Atletikudøver (hækkeløber) Udvalgte resultater: 400 meter hækkeløb, OL-sølv i 2016, EM-guld i 2016, nummer 4 ved VM i 2015. 25 x DM-guld. Bedste tid: 400 meter hæk: 53.55 sekunder, 2016 i Rio (dansk og nordisk rekord) Udvalgt hæder: Årets Olympiske Håb i 2008, vinder af Kulturministerens Idrætspris 2016, fanebærer ved OL i Tokyo i 2021

26

IDRÆTSLIV MARTS 2022

”Graviditeten betød, at min træner (Mikkel Larsen red.) pludselig fik tid til at tænke grundigt over, hvordan det var, vi trænede. Han fik overskud til at søge inspiration rundt om i verden,” husker hun.

Rystede posen Selvom Sara Slott Petersen blev kåret til Årets Olympiske Håb i 2008, så var der i 2013 ikke meget, der tydede på, at der var OL-medaljer i horisonten. Hun kvalificerede sig godt nok til OL i London, men var langt fra en finaleplads. Hun tænkte dengang, at de, der havde peget på hende som et olympisk håb, måske havde fortrudt det. Fødslen af hendes søn betød nemlig også, at hun fremover ikke ville bruge så meget tid på sin træning som hidtil, da hun også prioriterede at være sammen med sin søn og resten af familien.


”Sådan noget var helt uden for det muliges kunst for sådan en som mig” ”Da jeg skulle træne mindre fremover, var min træner og jeg pisket til at træne bedre og ikke mere. Inden graviditeten troede vi, at vi havde fundet den rigtige opskrift. Vi trænede helt vildt meget, og havde det ikke været for fødslen af min søn, så var vi nok bare fortsat i samme rille. Men nu fik vi rystet posen, og det gav mig et kæmpe boost,” husker Sara Slott Petersen.

Stolthed Da hun vendte tilbage på træningsbanen efter fødslen, gik der ikke lang tid, før hun kunne mærke fremgang. I oktober 2013, samme år hvor hun fødte sin søn, var hun med landsholdet og kunne mærke, at hun var en anden løber. Hun mærkede, at den anderledes træning flyttede hende til et nyt niveau. Inden hendes dreng fejrede sin første fødselsdag, kvalificerede hun sig til EM, og tiderne blev bare bedre og bedre. I 2015 fik hun sit store gennembrud med en fjerdeplads ved VM, og året efter kulminerede hendes karriere med EM-guld og OL-sølv. ”Jeg er selvfølgelig stolt af mine medaljer, men jeg er lige så stolt af, at jeg turde få et barn midt i karrieren. Tidligere har kvinder måske haft drømmen om et barn, men ikke turdet forfølge den drøm. Jeg viste de andre kvinder i eliteidrætten, at det godt kan lade sig gøre at blive mor og fortsætte karrieren. Graviditeten var karrieredefinerende for mig, og sådan en pause kan jeg kun anbefale alle eliteatleter at tage,” fastslår den nu 34-årige hækkeløber, der afsluttede karrieren sidste sommer ved OL i Tokyo.

Et liv i idrætsforeningen

Sara Slott Petersen på toppen af sin karriere, da hun vandt OL-sølv i Rio 2016.

Selvom Sara Slott Petersen endte med at få en karriere på øverste hylde, så blev hun alligevel overrasket, da hun fik beskeden om optagelsen i Sportens Hall of Fame. ”Jeg blev meget forbløffet. Min opfattelse var, at sådan noget var helt uden for det muliges kunst for sådan en som mig. Jeg havde jo ikke vundet mange medaljer, for det gør man ikke, når man konkurrer i min idrætsdisciplin. Derfor havde jeg ikke turdet håbe på sådan en anerkendelse. At jeg bliver optaget i Spor-

IDRÆTSLIV MARTS 2022

27


Sportens Hall of Fame Sara Slott Petersen, atletikudøver (optaget i 2022) Rasmus Quist, roer (optaget i 2021) Mads Rasmussen, roer (2021) Mikkel Kessler, bokser (2020) Lotte Friis, svømmer (optaget i 2019) Tom Kristensen, racerkører (optaget i 2018) Eskild Ebbesen, roer (2017) Peter Gade, badmintonspiller (2016) Lars Christiansen, håndboldspiller (2015) Brian Laudrup, fodboldspiller (2014) Camilla Martin, badmintonspiller (2013) Camilla Andersen, håndboldspiller (2012) Hans Nielsen, speedwaykører (2011) Poul-Erik Høyer, badmintonspiller (2010) Jesper Bank, sejlsportsudøver (2009) Wilson Kipketer, atletikudøver (2008) Peter Schmeichel, fodboldspiller (2008) Michael Laudrup, fodboldspiller (2007) Anja Andersen, håndboldspiller (2007)

28

IDRÆTSLIV MARTS 2022

Tom Bogs, bokser (2002) Preben Elkjær, fodboldspiller (1999) Morten Olsen, fodboldspiller (1998) Morten Frost, badmintonspiller (1997) Erik Gundersen, speedwaykører (1996) Allan Simonsen, fodboldspiller (1995) Leif Mortensen, cykelrytter (1994) Niels Fredborg, cykelrytter (1993) Gunnar ’Nu’ Hansen, sportsjournalist (1993) Ole Olsen, speedwaykører (1992) Lene Køppen, badmintonspiller (1992) Ole Ritter, cykelrytter (1992) Erik Hansen, kajakroer (1992) Erland Kops, badmintonspiller (1992) Kurt Nielsen, tennisspiller (1992) Paul Elvstrøm, sejlsportsmand (1992) Lis Hartel, dressurrytter (1992) Ragnhild Hveger, svømmer (1992) Knud Lundberg, sportsjournalist, fodboldspiller mv. (1992)

tens Hall of Fame ser jeg derfor ikke kun som et anerkendende nik i forhold til mine præstationer, men også til den vej, jeg har taget og til mit engagement i den danske foreningskultur,” vurderer Sara Slott Petersen, som er blevet hængende i idrætsforeningen gennem hele karrieren. Idrætsforeningen var atletikklubben Aarhus 1900, hvor Sara Slott Petersen sideløbende med sin egen karriere i en lang årrække også var ungdomstræner. ”Jeg har aldrig prøvet ikke at være en del af Aarhus 1900. Den har med sine gode og sunde sportsværdier dannet mig som person og formet mig som sportsudøver. Den gav mig et godt fundament, og klubledelsen har gjort alt, hvad den kunne, for at støtte mig. Jeg kunne sikkert have valgt noget bedre rent økonomisk end Aarhus 1900, men der er bare et helt særligt miljø i klubben, som jeg altid har sat enorm stor pris på,” siger hun.

Fremtiden Efter karrierens sidste løb på det olympiske stadion er der gået et halvt års tid. Nu venter en ny karriere for aarhusianeren. Hun gav


NAT PÅ MUSEET

H

vad sker der egentlig i Sporten Hall of Fame, når lyset slukkes om natten i Idrættens Hus? Da racerlegenden Tom Kristensen for et par år siden blev optaget i idrættens ypperste selskab Sportens Hall of Fame, lagde han ikke skjul på, at han så frem til, at busten af ham nu skulle pryde gangene i Idrættens Hus i Brøndby, hvor Sportens Hall of Fame er placeret. ”Jeg glæder mig til, at statuen kommer til at høre en masse røverhistorier fra de mange andre fremragende atleter, når lyset i Idrættens Hus bliver slukket om natten,” sagde Tom Kristensen med et glimt i øjet.

Fest med Camilla Martin

Sara Slott Petersen blev i forbindelse med OL i Tokyo 2020 udnævnt til fanebærer sammen med sejleren Jonas Warrer. Efter De Olympiske Lege stoppede hun sin karriere endeligt.

sig selv lov til at slappe godt og grundigt af oven på Tokyo-legene, og hun har endnu ikke besluttet sig for, hvordan det næste kapitel i hendes liv skal skrives. ”Det skal jeg finde ud af nu, men der er meget, jeg kan tage med fra min atletikkarriere. Blandt andet min vedholdenhed og robusthed i forhold til at overkomme forhindringer. Da jeg var 14 år, satte jeg mig et mål om at vinde medaljer som 30-årig. Det krævede en masse afsavn, men det lykkedes,” siger Sara Slott Pedersen og peger på en anden erfaring fra sin atletikkarriere, som kan bruges fremover. ”I sportens verden lærer man, at man ikke lykkes alene. Man lærer om værdien af et team. Jeg havde aldrig vundet en OL-medalje uden mit team af trænere og behandlere osv. Det giver mig en ydmyghed, for jeg anerkender, at der er så mange, der er stået tidligt op hver eneste morgen for at hjælpe mig på vej.”

Det er ikke nogen kedelig tanke. For hvad sker der egentligt med statuerne af Danmarks største idrætspersonligheder, når det bliver nat? Sara Slott Persen har også et bud: ”Ha ha, jamen det er da en sjov tanke. Statuerne har nok en kæmpe fest. Tom Kristensen har nok ret i, at der sker lidt af hvert,” siger Sara Slott Petersen og fortsætter: ”Min statue siger i hvert fald nok ikke nej til en god fest. Jeg tænker, den kommer til at have det ganske sjovt – måske sammen med Camilla Martin. Hun er vist også frisk på lidt fest, tænker jeg,” lyder det grinende fra Sara Slott Petersen. Der er gratis adgang til Sportens Hall of Fame, og du finder de 38 statuer i stueetagen og på 1. sal i Idrættens Hus.

IDRÆTSLIV MARTS 2022

29


NYT

INSPIRATION Bordtennis Danmar k

PIGEINDSATS 2022-25 - En del af et sundt fællesskab

TURBO PÅ ERHVERVS­ UDDANNELSER PIGEINDSATS I Hvordan får man flere unge til at uddanne sig BORDTENNIS som mekanikere og pladesmede? I et helt nyt projekt målrettet erhvervsuddannelserne bruges gokarts og motorsport som redskaber. Konceptet hedder ’Kartingslalom, skills og samarbejde’. Det er Dansk Automobil Sports Union, der nu sætter strøm til projektet. ”Ved at bringe motorsporten ind i er­hvervsuddannelserne bringer vi samtidig nogle af sportens vigtigste værdier i spil over for eleverne, der i langt højere grad efterlyser mere motiverende og faglig relevant undervisning,” siger Mikkel Bøyesen, udviklingschef i DASU.

Flere piger skal finde glæden ved bordtennis. Det er den store målsætning i Bordtennis Danmark, som netop har lanceret en større pigeindsats. Bordtennisunionen ønsker at investere i piger i bordtennis, ligesom mange andre nationer i Europa gør. Drømmen er, at pigerne først inspireres til at dyrke bordtennis, og derefter bliver sporten i lige så lang tid, som de vil. Pigeindsatsen består af fire spor og handler blandt andet om trænerudvikling, klubmiljøer og klubsamarbejder.

VIL HAVE TABTE FORENINGS­ SJÆLE TILBAGE De sidste års corona-nedlukninger har haft store konsekvenser for både idrætsforeninger og for danskernes trivsel, idet mange foreningsaktiviteter har været sat på standby, og en del medlemmer er forsvundet. Med kampagnen Aktive Medspillere er klubberne Viborg FF og Bjerringbro-Silkeborg Håndbold nu gået sammen med lokale aktører i kampen for at få gang i idrætshjulene igen. Blandt andet vil man ’erstatte’ coronapas med aktivitetspas, der skal give børn og unge adgang til at prøve kræfter med diverse idrætsaktiviteter. Det helt store mål med Aktive Medspillere er at få medlemmerne tilbage i idrætsforeningerne,” siger kommerciel chef hos Viborg FF, Rasmus Ingeman.

ROYAL RUN MEDALJE GÅR GENBRUGSVEJEN

Foto Royal Run

Genbrug er god brug, også for de mange idrætsevents, der finder sted det kommende stykke tid. Til Royal Run bliver der også tænkt bæredygtigt i alt lige fra brug af venue dressing til produktion af de medaljer, der kommer til at hænge om halsen på de mange deltagere, når de har ramt målstregen. Medaljepladen er lavet af genanvendte akrylplader, mens medaljebåndet er lavet af PET, som er et materiale af plastikflasker, der er smeltet om og lavet til tekstilfibre.

30

IDRÆTSLIV MARTS 2022


førstehjælpsbevis dommerkort trænerkursus anatomi psykologi fysiologi motivation træningslejre turneringer instruktør styrketræning

idræt som studieretning

gymnasieforberedende

et år på efterskole med

bordtennis badminton challenge fitness dans spring fodbold svømning håndbold

IDRÆT SOM STUDIERETNING Idræt som studieretning er for dig der gerne vil gå forrest, arbejde projektorienteret og motivere/udvikle andre. Du opbygger stærke faglige og sociale kompetencer, der rækker langt ud over din egen sportsgren, og du vil få et solidt fundament til at videreuddanne dig inden for sportens verden. ER DU IDRÆTSNØRD? Studieretningen er for dig, der kan lide at blive udfordret fagligt og har mod på at opleve dine primære skolefag, dansk, engelsk, samfundsfag og matematik i en sammenhæng hvor initiativ, events og fremfor alt idræt er omdrejningspunktet. Ud over den praktiske træning vil du også blive undervist i bl.a. anatomi, fysiologi, styrke- og udholdenhedstræning, programlægning, instruktionsteknik, idrætspsykologi og motivation. Idræt som studieretning vil være det naturlige springbræt for dig, der tænker på en uddannelse indenfor idræt, fysiologi eller undervisning. Idræt som studieretning er gymnasieforberedende. LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ HALVORSMINDE.DK

RING OG BOOK EN

RUNDVISNING 98 92 12 22

IDRÆTSLIV MARTS 2022

31


SPORT I PIX

L ARS MØLLER, ULRIK PEDERSEN, GET T Y IMAGES OG DIF

JAKOB DRAMINSKY

BYE BYE BEIJING Kinesere i corona-rumdragter, dansk ishockeysucces, en grønlandsk snehare og en 15årig kunstskøjteløber med doping i blodet. Vinter-OL i Beijing bød på lidt af hvert.

1

2

32

3

IDRÆTSLIV MARTS 2022


M

ed 62 atleter i fem sportsgrene sendte DIF det suverænt største danske hold med SAS-flyet til vinter-OL, da den olympiske ild blev tændt 4. februar i den kinesiske hovedstad. Og legene blev på mange måder historiske og spektakulære.

Resultatmæssigt gik det op og ned for dem med Dannebrog på brystet. ”De danske atleters indsats ved vinter-OL har været på det jævne,” udtalte DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, umiddelbart efter, at den olympiske ild slukkede i Beijing. Og ’jævn’ er nok den helt rette betegnelse med både en sidsteplads i mændenes curlingturnering og en historisk kvartfinaleplads til de danske ishockeymænd. Nogle floppede, mens andre overpræsterede, og sammenlagt giver det en ’jævn’ dansk indsats.

Doping og darling Hvis man fjerner de danske briller fra næsetippen og erstatter dem med internationale briller, så vil vinter-OL i Beijing udover et væld af coronarestriktioner blandt andet blive husket for en historisk norsk dominans – især i sneen. 16 guldmedaljer kunne vores naboer mod nord pakke ned i flybagagen, da legene lukkede og slukkede, hvilket ikke er lykkedes for andre nationer tidligere. Vinter-OL i Beijing vil også blive husket for to teenagepiger fra Kina og Rusland. Eileen Gu på blot 18 år beviste med tre medaljer, hvoraf to var af guld, at hun er freestyledisciplinernes dronning. At hun samtidig er født og opvokset i USA, men valgte at stille op til vinter-OL for Kina, gjorde hende ikke mindre omtalt. Omtalt blev russiske Kamila Valieva bestemt også. Lige så yndefyldt, som russiske Kamila Valieva kunne bevæge sig på isen i piruetter og spring, lige så tungt og brutalt faldt hun sammen. Den 15-årige skøjteprinsesse skulle have strålet med guld om halsen. I stedet endte hun bogstaveligt talt ’på røven’ og med doping i blodet. Om fire år er der vinter-OL i italienske Milano-Cortina. Vi håber på endnu et stort dansk hold, spektakulære præstationer og ingen corona i sidevognen.

4

6 01 OL-åbningsceremoni med et dansk hold på historiske 62 atleter 02 Den danske speedskater Viktor Hald Thorup på sin 5000-meter i den spektakulære ’The Ice Ribbon’ 03 Ishockeyspiller Jesper Jensen Aabo på vej i isen mod Schweiz 04 Russiske Kamila Valieva på 15 år var guldfavorit, men med en dopingdom over hovedet kunne hun ikke stå for presset, faldt og mistede den forventede medalje 05 Peter Regin og Sebastian Dahm i jubel efter sejr over Letland 06 Søstrene Denise og Madeleine Dupont var med til deres tredje vinter-OL sammen

5

IDRÆTSLIV MARTS 2022

33


8

7

10

9 07 Danskfødte Nikolaj Sørensen stillede op for Canada og blev 9’er i isdans med partneren og kæresten Laurence Fournier Beaudry 08 De danske ishockeyhandsker tørres mellem to perioder 09 De danske kvinder endte med to sejre som nummer ni og næstsidst i curlingturneringen 10 De danske curlingherrer kæmpede, men tabte og blev nummer 10 og sidst 11 Disciplinen mass start med to danske deltagere. Ingen af dem nåede finalen. 12 De kinesiske OL-værter tog coronarestriktionerne alvorligt, så selv snemænd blev iført mundbind og visir 13 Olympic Village, hvor 60 ud af de 62 danske atleter boede. De to sidste danskere boede i OL-byer i bjergene. 14 Det blev hverken til guld, sølv eller bronze til de danske atleter, men derfor var medaljerne flotte alligevel 15 Slalomkører Casper Dyrbye blev nummer 30, hvilket er det bedste danske alpine OL-resultat i over 20 år. 16 Ishockeyspiller Frans Nielsen og curlingskipper Madeleine Dupont bar sammen den danske fane under åbningsceremonien

34

IDRÆTSLIV MARTS 2022

11

12


13

14

15

16

IDRÆTSLIV MARTS 2022

35


17

19

18 17 Selv i ’vaskehallen’, hvor atleterne fik vasket tøj, var der ’rumdragter, mundbind og visir 18 De danske ishockeykvinder fik OL-debut, vandt en og tabte tre kampe 19 Ukaleq Slettemark, hvis navn betyder snehare på grønlandsk, repræsenterede Danmark i skiskydning 20 Viktor Hald Thorup deltog ved sit andet OL. Han blev nummer nr. 19 på 5000 meteren og kom ikke i finalen i mass start, hvilket han selv var skuffet over 21 Dansk/grønlandske Ukaleq Slettemark har allerede rettet blikket mod vinter-OL i Milano-Cortina i 2024 22 Eillen Gu, der er født i USA, men stillede op for Kina, blev med tre OL-medaljer legenes freestyledronning 23 Johannes Thingnes Bø blev symbolet på Norges historiske guldsucces. Norge vandt 16 OL-guldmedaljer. Thingnes Bø vandt fire af dem.

22

20

36

IDRÆTSLIV MARTS 2022


21

23

IDRÆTSLIV MARTS 2022

37


TENDENS

38

IDRÆTSLIV MARTS 2022

RITZAU SCANPIX, ANDERS K JÆRBYE/DBUFOTO OG HORSENS HH

MORTEN FRIIS BOLVINKEL


COMEBACK Når målet er allerlængst væk, skal der graves dybt i den mentale værktøjskasse. Med udgangspunkt i tre unikke skæbnefortællinger ser Idrætsliv nærmere på psykologien bag det vellykkede comeback inden for såvel elite- som breddeidræt.

E

n sommerdag i juni falder en af dansk idræts største profiler pludselig til jorden. Han ligger livløs på plænen i Parken, mens tusindvis af tilskuere og millioner af tv-seere holder vejret og begraver ansigterne i deres håndflader. Beredskabet sætter i sprint hen over banen og giver livreddende førstehjælp, mens ængstelige fodboldspillere i rødt og hvidt danner ring om deres holdkammerat. Han køres væk på en båre og forlader et stadion, hvor bølgegang og slutrundeeufori er afløst af chok og frygt for den totale tragedie. Ingen ved, hvad der er op og ned, og minutterne føles som timer, før den lykkelige melding endelig kommer: Christian Eriksen er ved bevidsthed.

Hårde måneder Siden den forfærdelige dag i juni sidste år har den danske landsholdsstjerne kæmpet sig tilbage. Endda i en sådan grad, at han i slutningen af februar tørnede ud for Brentford FC i den engelske Premier League. Christian Eriksen har med andre ord gjort et fantas­ tisk comeback. ”Det var meget specielt at være tilbage, ” sagde Christian i et interview med TV3+ efter kampen og fortsatte: ”Jeg har skullet starte min karriere og mit liv forfra på grund af alt det, der skete. Det har været mange hårde måneder både fysisk, men også psykisk. Heldigvis står jeg et godt sted nu. Jeg kan kun takke min familie og lægerne for, at jeg står her, hvor jeg står.

Fortællingen om kendte topatleters comebacks til idrætten popper op med jævne mellemrum, og Christian Eriksen er uden tvivl et af de mest bemærkelsesværdige eksempler – på godt og ondt. Men comebacks sker langt fra kun på idrættens højeste niveau. Ude i foreningsdanmark er der hver dag helt almindelige danske motionister, der snører sportsskoene igen og gør comeback efter lang tids fravær fra idræt og motion. ”Selvfølgelig er der forskel på udøvere af elitesport og breddeidræt, når det kommer til eksempelvis træningsdisciplin, men mange af de mentale ingredienser i opskriften er de samme, når vi taler comeback.”, siger mentalcoach Lars Robl.

Imponeret Efter en lang karriere som jægersoldat i forsvaret har Lars Robl uddannet sig til psykolog og bevæget sig ind i idrættens verden. Her har

”Det er ekstremt imponerende og vidner om stor mental styrke, at Christian Eriksen allerede er tilbage” Lars Robl, mentalcoach

han de senere år været tæt på mange atleter og teams i sit virke som mentalcoach og sportschef, og han var med til at yde krisehjælp til det danske fodboldlandshold under EM, hvor han støttede og rådgav træner Kasper Hjulmand. Derfor er Lars Robl glad for at se, at landsholdet og ikke mindst Christian Eriksen er kommet godt videre. Lars Robl er ganske imponeret af den danske playmakers comeback. ”Der er jo ikke tale om en forstuvet ankel, men om en reel nærdødsoplevelse efter et hjertestop. Det er ikke småting, men en voldsom oplevelse, som han har skullet bearbejde sammen med sine nærmeste. Så det er ekstremt imponerende og vidner om stor mental styrke, at Cristian Eriksen allerede er tilbage på banen”, siger Lars Robl og fortsætter: ”Det vigtigste efter sådan en hændelse er, at man først og fremmest accepterer det skete og giver plads til de følelser og reaktioner, der kommer. Også de svære og ubehagelige følelser for at undgå, at kroppen går i forsvar og fortrænger det skete, for så kan der komme en efterreaktion. Så første fase er accepten, som skaber fundamentet for at kunne se fremad.”

Nye drømme Efter den første fase kan nye mål og drømme tage form, og her er det afgørende at spørge sig selv, hvorfor de er så vigtige at opnå. For det er i svaret på det spørgsmål, man finder energien og motivationen til at overvinde modstand og forhindringer undervejs, forklarer Lars Robl og uddyber:

IDRÆTSLIV MARTS 2022

39


”I Eriksens tilfælde er der et brændende ønske om at spille VM til december og blive en del af landsholdet igen – og det handler jo helt sikkert om mere end det rent fodboldmæssige. Han har kigget på bundlinjen og gjort op, hvorfor det er afgørende for ham at komme tilbage til fodbolden og overvinde det, der skete i Parken”. Psykologen peger også på vigtigheden af at kunne skelne mellem fakta og følelser, når man vender tilbage til topsport efter sådan en oplevelse. Christian Eriksen skal med andre ord stole på lægerne og den såkaldt ICD-enhed, han har fået opereret ind i sit hjerte. For han kan ikke præstere på banen, hvis han render rundt og frygter at kollapse igen. ”Hvis tvivlen og de ubehagelige følelser dukker op, er han nødt til at holde fokus på fakta og den faglige vurdering af, at han kan spille igen. Og derudover er det vigtigt for den mentale balance, at beslutningen om et comeback er 100 procent afstemt med familien. Det har Eriksen også selv påpeget betydningen af i flere interviews”, siger Lars Robl.

40

IDRÆTSLIV MARTS 2022

Fødderne brændte af smerte Et noget andet, men alligevel ganske imponerende comeback i dansk topidræt blev gennemført i 2014 af en målvogter, der må betegnes som en institution i dansk håndbold. I en alder af 47 år spiller den tidligere landsholdsmålmand Søren Haagen stadig håndbold på højt plan i 1. divisionsklubben Høj Elite, men det stod ikke skrevet i stjernerne, at han skulle ende med at få en lang karriere mellem stængerne. For efter en succesrig tid i GOG og på landsholdet i slutningen af 90’erne og et par gode år i den tyske storklub SG Flensburg Handewitt blev han pludselig ramt af en lumsk bindevævssygdom. ”Jeg var blevet dansk mester, stod på mål for landsholdet og havde lige forlænget min kontrakt i min tyske drømmeklub. Så kom den her lidelse, og jeg fik ekstremt ondt i fødderne. Brændende diffuse smerter, som var så kraftige, at jeg havde svært ved at være i mig selv. Det var virkelig smertefuldt og frustrerende”, fortæller Søren Haagen. Da det var værst, måtte han sidde på en

plastikstol, når han gik i bad for ikke at belaste fødderne. Og når han skulle handle ind, foregik det kun i supermarkeder, hvor han vidste præcis, hvor tingene stod på hylderne. Derfor var et karrierestop uundgåeligt i 2001. ”Det var en stor skuffelse og en sorg, at jeg ikke længere kunne udleve min drøm og gøre det, jeg elskede. Jeg stod på toppen af min karriere og troede, at jeg havde mange år endnu. Samtidig var vi ved at finde os godt til rette i Tyskland som familie og havde også en fin indtægt. Så det var på alle måder et stort mentalt slag at måtte opgive det liv, og i flere år efter havde jeg svært ved at se Flensborg og landsholdet spille, fordi det var noget, jeg gerne ville være en del af”, siger Søren Haagen.

På toppen som 40-årig Da det tyske håndboldeventyr fik en brat afslutning, vendte Søren Haagen hjem til Danmark, hvor han måtte acceptere situationen og indlede et andet liv. Han blev træner og fik senere en læreruddannelse, men drømmen om et comeback forsvandt aldrig.


”Jeg tror de fleste kender til, at det er lettere sagt end gjort at nå en drøm eller et mål. Hvad enten det handler om faste ugentlige løbture, et comeback til serie 4-fodbold eller noget helt tredje” Lars Robl, mentalcoach ”Da jeg fik min diagnose, fik jeg at vide, at lidelsen kunne arte sig på flere måder. Den kunne komme og gå, udvikle sig til en gigtsygdom, brænde ud og blive mildere eller måske endda helt forsvinde med tiden. Så håbet og drømmen om at spille håndbold igen var der jo hele tiden”, forklarer Søren Haagen. I mange år var et comeback ikke muligt på grund af lidelsen, men mere end et årti efter det egentlige karrierestop kunne han igen stille sig foran det bolsjestribede håndboldbur. Smerterne var aftaget og blevet tålelige, og i første omgang skulle han forsøge at hjælpe til i divisionsklubben Faaborg ØH. Der gik dog ikke længe, før de gamle sydfynske venner fra GOG bød sig til, og 2014 var Søren Haagen igen at finde i den bedste danske række i en alder af 40 år. ”Jeg havde ikke spillet på højeste niveau i 12-13 år, så det var en fantastisk følelse at være tilbage. Drømmen om tophåndbold blev stille og roligt et mål, da jeg begyndte at få det bedre fysisk og kom godt i gang i Faaborg

Lars Robl har i de senere år været tæt på mange atleter og teams i sit virke som mentalcoach.

IDRÆTSLIV MARTS 2022

41


ØH. Der fandt jeg motivationen, og så hjalp det nok også, at jeg er nogenlunde viljestærk og målrettet,” siger den underspillede vestjyde.

Mental udfordring Da Søren Haagen var en ung og fremadstormende målvogter med ild i øjnene, var han en anden spiller, end han er nu. Han vidste, at han var en af de allerbedste på sit felt, så selvtilliden var stor, mens behovet for at arbejde med det Søren Haagen, 47-årig topmålmand mentale var knapt så stort. ”Jeg havde en meget stor tro på egne evner, så i starten af min karriere havde jeg ikke så meget brug for mentaltræning. Det var bare frem over banen, og jeg var også meget Håndboldmålmand Søren Haagen gjorde et mere aggressiv i min attitude på banen denfantastisk comeback, da gang. Når jeg ser tilbage, var det næsten som han som 40-årig vendte om, at kampene var en krig mod en fjende, tilbage til håndbold på topplan. som bare skulle elimineres. Jeg er jo stadig med for at vinde, men nu nyder jeg samtidig

”Jeg havde ikke spillet på højeste niveau i 12-13 år, så det var en fantastisk følelse at være tilbage”

42

IDRÆTSLIV MARTS 2022


René Stein Petersen (nr. 3. fra tv) er en klassisk dansk motionist, der har genoptaget sin yndlingssport efter en lang pause.

”Det sociale er i den grad med til at motivere mig til at komme til træning igen og igen” René Stein Petersen, håndboldmotionist, Horsens HH

spillet og kampene mere”, siger den rutinerede håndboldherre og tilføjer: ”Men siden mit comeback har jeg haft et større behov for at minde mig selv om, at jeg er god nok. Måske fordi jeg er godt oppe i årene i forhold til de andre. Men så tager jeg lige en tur mentalt, hvor jeg fokuserer på de kvaliteter, jeg trods alt har i kraft af min erfaring, min evne til at forudsige spillet og så videre”. Indtil sidste år spillede Søren Haagen håndbold på højeste niveau i ligaklubben GOG sammen med landsholdsprofiler som Mathias Gidsel og Emil Jakobsen. Nu parerer han bolde for Høj Elite, der kæmper med om oprykningen til den bedste række. I slutningen af marts fylder han 48 år, og derfor er det trods alt nærliggende at spørge, hvor længe han kan blive ved på højt niveau: ”Det klassiske svar er jo nok, at jeg vil fortsætte, så længe jeg kan bidrage. Jeg mistede jo nogle gode år halvvejs i min karriere, så jeg håber at kunne blive ved lidt endnu. Det kunne da være sjovt at runde de 50 år på det her plan, før jeg drosler ned til hyggeniveau”, griner Søren Haagen, der åbenlyst ikke kan få nok af livet med holdånd, harpiks og håndboldsko.

Samme psykologi for motionister

Halvdelen ønsker et comeback

Christian Eriksen og Søren Haagen er to lysende eksempler på, at store udfordringer kan overvindes. De har haft fingrene langt nede i den mentale værktøjskasse, og ifølge mentalcoach Lars Robl er redskaberne stort set de samme, når det handler om motionisters comeback til idræt efter længere tids fravær. ”Ligesom for Eriksen og Haagen, så handler det for motionisten om at finde ud af, hvorfor det er så vigtigt at nå den pågældende drøm eller mål. Og så handler det om at lægge en realistisk plan med specifikke handlinger, som man selv har indflydelse på”, siger psykologen og fortsætter: ”Jeg tror de fleste kender til, at det er lettere sagt end gjort at nå en drøm eller et mål. Hvad enten det handler om faste ugentlige løbture, et comeback til serie 4-fodbold eller noget helt tredje. For man kan hurtigt ryge af sporet, når der opstår tvivl undervejs. Det skal man undgå at lade sig rive med af, hvis man vil lykkes. Og så er det vigtigt med en vis realisme i ambitionsniveauet, ligesom struktur og faste aftaler er gode redskaber, når man ønsker en adfærdsændring.”

For et par år siden lavede Danmarks Idrætsforbund en undersøgelse blandt cirka 800 frafaldne medlemmer i seks forskellige idrætter. Her svarede 54 procent af de adspurgte, at de især havde et ønske om at vende tilbage til enten samme idræt eller samme forening, som de tidligere havde været aktive i. Udfordringen er bare, at det kan være svært at komme af sted, når børnefamilie og job kræver tid og overskud, når en flytning har brudt de gode vaner, eller når fysikken er et helt andet sted end tidligere. En af dem, der i mange år var faldet ud af foreningsidrætten, er 47-årige René Stein Petersen fra Horsens. Han havde ellers altid være fysisk aktiv og spillede fodbold og håndbold til langt op i 20’erne, før han blev tvunget til at stoppe. ”Jeg brækkede mit skinneben to steder og rev et ledbånd over i forbindelse med en fodboldkamp. Og da benet langt om længe var godt igen, var mit hold gået lidt i opløsning. Nogle havde fået børn og havde ikke længere tid, mens andre var flyttet. Og så endte det altså også med et længere exit fra

IDRÆTSLIV MARTS 2022

43


foreningsidrætten for mit vedkommende”, fortæller René Stein Petersen. Senere flyttede han selv til en anden by på grund af et nyt job og forhold, og her blev foreningslivet heller ikke prioriteret som det første. Til sidst havde han taget 30 kilo på, men så skete der noget, som blev en mental gamechanger. ”Min bror inviterede mig med til noget håndbold, hvor jeg løb rundt og snublede over mine egne ben. Her mærkede jeg virkelig, hvor elendig min form var blevet. Det var bare ikke fedt at være så begrænset på fysikken, og rent helbredsmæssigt var det jo heller ikke optimalt, så der skulle ske noget”, siger René Stein Petersen.

Fra tanke til handling Efter 15 års fravær fra foreningsidrætten var det blevet tid til comeback. Først tog han del i et lokalt livsstilsprojekt, som gav det første vægttab, og siden har de gamle håndboldsko fået nyt liv i klubben Horsens HH. ”Selvfølgelig var der nogle vaner og barrierer, der lige skulle overvindes i starten, så jeg ikke endte med at blive siddende hjemme i sofaen. Det var også hårdt for kroppen i starten, hvilket gav lidt udfordringer, men så fik jeg meldt mig til Five-a-side Håndbold. Det er en rigtig god aktivitet uden kropskontakt,

"Selvfølgelig var der nogle vaner og barrierer, der lige skulle overvindes i starten, så jeg ikke endte med at blive siddende hjemme i sofaen," siger håndboldmotionist René Stein Petersen.

44

IDRÆTSLIV MARTS 2022

hvor der til gengældt er masser af bevægelse. Og jeg kunne hurtigt mærke, at det gav mig en masse energi”, siger René Stein Petersen. Five-a-side Håndbold er en af mange tilpassede idrætskoncepter, der er udviklet af ’Bevæg dig for livet’ med henblik på at få flere tidligere aktive tilbage på banen. Det har været med til at bane vejen for mange comebacks ude i klubberne, hvor også idrætsfællesskabet er en afgørende faktor: ”Det sociale er i den grad med til at motivere mig til at komme til træning igen og igen. For det første er det jo vildt hyggeligt at være en del af et hold, men samtidig forpligter det også. For hvis medlemmerne melder afbud til træningen i tide og utide, er der jo ingen, der får spillet håndbold. Så på den måde har man et ansvar over for holdkammeraterne, hvilket også giver et rygstød til at komme afsted”, slutter René Stein Petersen. Siden René Stein Petersen blev aktiv igen, har han smidt de 30 kilo, han havde taget på i årene uden idræt. Samtidig er det sociale netværk vokset, og også datteren får glæde af den genfundne håndboldglæde, da han har påtaget sig trænergerningen for hendes hold. Ligesom Christian Eriksen, Søren Haagen, har motionisten René Stein Petersen altså gennemført et flot comeback til idrætten efter mange års fravær.

Fire trin til comeback 1. Formulér en meningsfuld drøm og sæt dig et mål, som er realistisk. 2. Find ud af, hvorfor drømmen/ målet er så vigtigt for dig. Det er i dette svar, du finder energien til at fortsætte, når det bliver svært undervejs. 3. Bryd drømmen/målet ned i en realistisk plan, der bygger på nogle konkrete handlinger. Handlinger, som du selv er herre over, og som fører dig frem mod drømmen/målet. 4. Når du kommer i tvivl undervejs, så undgå at lade dig rive med af de ubehagelige følelser, som tvivlen medfører. Acceptér dem, giv hurtigt slip på dem og bliv på din plan. KILDE: De fire råd til det vellykkede comeback kommer fra psykolog og mentalcoach Lars Robl, som er tidligere mangeårig jægersoldat i forsvaret og i dag har sin primære beskæftigelse hos Dansk Svømmeunion, hvor han er ansat som sportschef.


FEM STORE COMEBACKS Det er altid imponerende, når atleter er dømt ude, men trodser enorme udfordringer og vender stærkt tilbage. Her er fem af de helt store comebacks.

Muhammad Ali Et af sportshistoriens største ikoner slog allerede sit navn fast i bokseringen som 18-årig, da han vandt OL-guld. Få år senere tog han en VM-titel som professionel, og det hele kørte som smurt i muskelbalsam frem til 1966. Her var Vietnam-krigen i fuld gang, og da Muhammad Ali nægtede at lade sig hverve af den amerikanske hær, blev han frataget sine titler og udelukket fra sporten. Han blev også idømt fem års fængsel, men forblev på fri fod, mens hans sag blev appelleret. Det endte med en frifindelse efter fire år, og dermed kunne Muhammad Ali igen indlede jagten på VM-titlen. En titel, som han genvandt i 1974 efter at have besejret Joe Frazier og dernæst legendariske George Foreman i nogle af boksehistoriens største kampe. Michael Jordan En anden af tidens allerstørste stjerner har også gennemført et beundringsværdigt comeback. Basketball-fænomenet Michael Jordan styrede sit hold til tre NBA-mesterskaber i træk og vandt OL med det såkaldte Dream Team i 1992. Året efter kom han i mediernes søgelys for gambling med store indsatser, men han indstillede efter eget udsagn karrieren, fordi hans far blev myrdet. Det betød sejrstørke til Chicago Bulls de følgende år, indtil Michael Jordan annoncerede comeback. Herefter vandt klubben igen tre mesterskaber på stribe fra 1996 til 1998. En fascinerende historie, som du i øvrigt kan se i Netflix-dokumentaren 'The Last Dance'.

Monica Seles Den jugoslaviske tennisdronning, som senere blev amerikansk statsborger, sad tungt på tronen fra starten af sin karriere. Som blot 16-årig vandt hun French Open og sikrede sig yderligere syv Grand Slam-sejre af 11 mulige i årene efter. Desværre blev der sat en brat stopper for kometens succes i 1993, da en sindsforvirret tilskuer forvildede sig ind på banen i Hamborg og stak hende i ryggen med en kniv. Det kostede to år uden for rampelyset og en lang kamp for at komme tilbage til toppen. Det kom hun dog, og inden sit karrierestop vandt Monica Seles blandt andet endnu en Grand Slam.

Eskild Ebbesen Når nu vi er i gang med de store comebacks, skal vi også have lov at kippe med Dannebrog. For danske Eskild Ebbesen var mand for en imponerende tilbagevenden til rosporten efter sit stop i 2004. Indtil da havde han været en afgørende del af den såkaldte 'Guldfirer', som havde vundet to OL-guldmedaljer og et hav af VM-titler. Efter Eskild Ebbesens stop, var der dog ikke den samme kraft og rytme i båden, og succesen udeblev. Derfor besluttede han sig for at genoptage rosporten i 2006, og to år senere kunne de stærke ro-arme atter hæves over hovedet. I 2008 var 'Guldfireren' nemlig tilbage på medaljeskamlens øverste trin ved OL, mens det blev til bronze i 2012, inden Eskild Ebbesen igen lagde årene på hylden. Niki Lauda Den tredobbelte Formel 1-verdensmester Niki Lauda er en legende – også, når det kommer til de helt store comebacks. En uge før et løb på Nürburgring i Tyskland havde han opfordret sine kollegaer i feltet til at boykotte løbet på grund af manglende sikkerhed. Alligevel blev det afviklet, og det endte med at Laudas Ferrari bragede ind i en barriere, blev ramt af flere andre biler og brød i brand. Østrigerens hjelm blev revet af, og han var fanget i cockpittet, men blev reddet ud og overlevede. Trods svære forbrændinger i ansigtet og et mistet øre, gav den stædige østriger ikke op og var tilbage i bilen få uger senere. På grund af sit fravær missede han titlen som verdensmester i den igangværende sæson, men allerede året efter genvandt han titlen.

IDRÆTSLIV MARTS 2022

45


NYE UDGIVELSER

LÆS, KLIK OG HØR … Nye bøger og apps med afsæt i idrætten.

MAKE BADMINTON GREAT AGAIN Danmark har i snart 80 år vundet alt, hvad der kan vindes i badminton: All England, EM, VM og OL. Adskillige verdensstjerner som Lene Køppen, Poul Erik Høyer, Peter Gade, Camilla Martin og ikke mindst Viktor Axelsen er alle fostret i Danmark. Men hvorfor får badminton ikke den opmærksomhed i Danmark, som den fortje-

IDRÆTSMONITOR Danmarks nye, uafhængige medie om idræt sætter fokus på idrættens udvikling og samfundsbetydning. Idrætsmonitor er således ikke et traditionelt sportsmedie om kampe og resultater, men mediet henvender sig til alle, der er optaget af idrættens udvikling og vilkår – alt det, der foregår udenfor banerne i foreninger, klubber, organisationer og kommuner. Idrætsmonitor er et abonnementsmedie, der udkommer digitalt alle hverdage. ”Idrætsmonitor” er udgivet af Monitormedier. De første 14 dage er gratis, og man kan købe fuld adgang til Idrætsmonitor.dk for 1.250 kr. i kvartalet.

46

IDRÆTSLIV MARTS 2022

ner? Det spørgsmål rejser komikeren Frank Hvam over tre afsnit i serien ’Make Badminton Great Again’, hvor han folder badmintonhistorien ud og undersøger, hvordan badminton igen kan komme til at shine.

”Frank Hvam: Make Badminton Great Again” består af tre afsnit og kan streames på DR TV.

PARASPORT DANMARKS PODCAST-SERIE I 1971 blev Dansk Handicap Idræts-Forbund stiftet. I dag hedder forbundet Parasport Danmark, som i anledningen af deres 50 års-jubilæum i 2021 har udgivet en podcastserie, der giver et indblik i den danske parasport fra et historisk perspektiv. Snakken handler blandt andet om politiske magtkampe, Danmarks deltagelse ved de Paralympiske Lege og Special Olympics, de første forbundsmesterskaber og personlige beretninger fra de danske paraatleter og trænere. ”Parasport Danmarks podcast-serie” kan blandt andet findes på Apple podcasts og Spotify.

DREAMS & DETAILS Hvordan genopfinder man sin virksomhed, mens det stadig går godt? Og hvad har en vindersæson i Formel 1 med virksomhedsledelse at gøre? Anden udgave af bogen DREAMS & DETAILS tager afsæt i, at virksomheder kan hente inspiration fra sportens verden, og bogen kan være relevant for både trænere, ledere og sportsudøvere. Forfatterne har nemlig udfoldet en lederskabsmodel baseret på drømme, der inspirer mennesker til at være en del af noget meningsfyldt og spændende. ”Dreams & Details” er skrevet af Jim Hagemann Snabe og Mikael Trolle og udgivet af Spintype. Bogen har en vejledende pris på 300 kr.


TAG PÅ TRÆNINGSLEJR I NATURSKØNNE OMGIVELSER Skræddersyet sportsophold Mange faciliteter · Få et tilbud i dag

2150 m² multihal · 36 sovepladser i hytter Lokaler til overnatning over 36 personer Fuld forplejning · Fodboldbaner, kunstgræs, skydning og svømmehal m.m.*

Læs mere på arenamidt.dk danhostel@arenamidt.dk *gennem samarbejdspartnere

godt udstyr bedre oplevelser R FRA ARC’TERYX 20% MEDLEMSRABAT* I KÆMPE UDVALG AF NYHEDE

*Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabataftaler. Rabatten er gældende ved fremvisning af gyldigt medlemskort. Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Århus, Randers & Aalborg eller på www.friluftsland.dk


FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

ØRSTED

”I KARATE ER VI ALLE ENS” Jesper Smith Løntoft lægger rigtig mange timer i sin karateklub, som han selv stiftede for 10 år siden. For ham er karate ikke længere en sport – det er en livsstil.

48

IDRÆTSLIV MARTS 2022

ANNE WOLF


IDRÆTSLIV MARTS 2022

49


”Jeg har dyrket karate, siden jeg var fem år gammel. Dengang var jeg lidt rodløs - en knægt med alt for meget krudt i røven. Karate skabte ro i mit hoved og gav mig mulighed for at komme af med nogle aggressioner under kontrollerede former. Det hjalp også, at jeg hurtigt fandt ud af, at jeg var ret god til det. Jeg blev senere elitekæmper og var inde over landsholdet en periode. I dag er karate gået fra at være en sport til at være en livsstil. Jeg ville slet ikke kunne se mig selv ikke dyrke karate” ”For 10 år siden trænede jeg i en lille klub på Amager, hvor jeg begyndte at tage fat i nogle af de unge i forhold til mere stævneaktivitet, som jeg selv syntes var hammersjovt. Men klubben var ikke gearet til sådan et set-up og kunne desuden bedre lide den mere traditionelle del af sporten. Dengang havde jeg arbejdet som lærer i nogle år og vidste, at der ikke lå andre klubber på Østerbro inden for den stilart, som jeg træner. Så jeg besluttede mig for at lave min egen klub, for så kunne jeg få det, som jeg gerne ville have det” ”Jeg er sådan en, der har lidt svært ved at sidde stille. Jeg kan godt lide, at der sker noget. Så jeg har det egentlig bedst, når jeg har lidt travlt. Der er mange, der siger: 'Pas nu på dig selv Jesper', men det gør jeg jo også. Selvfølgelig skal man lære at trække vejret en gang imellem, hvilket jeg nok ikke har lært i andres øjne, men det synes jeg selv, at jeg gør.” ”Da jeg var barn, syntes jeg, at der var en meget hård tone i klubberne. I dag er det en anden tone, men der er stadig nogle traditioner for, hvordan man opfører sig til karate. De værdier prøver vi at lade børnene og de unge tage med videre i alt, de foretager sig. Når de forlader klubben, så forventer jeg, at de opfører sig lige så godt andre steder. At de i skolen respekterer deres klassekammerater, lytter når der bliver sagt stop og håndterer konflikter på en god måde i stedet for bare at slå igen. Det er mit indtryk, at de tager det til sig.”

50

IDRÆTSLIV MARTS 2022

”Mange af de elever i skolen, som godt kan være lidt vanskelige, og som de færreste lærere kan rumme – medmindre de har de rigtige værktøjer - dem kan karate rumme, fordi de rammer som sporten dyrkes i, passer rigtig godt til elever, som har det svært. I karate er vi alle ens. Vi har alle det samme tøj på.” ”Nogle gange har jeg dog nogle instruktører, som er frustrerede over ’lille Peter’. Peter som er lidt distræt, og som måske forstyrrer en lille smule, men ellers er enormt sød. Det kan nogle instruktører godt være lidt frustrerede over, hvor jeg så siger til dem: ”Du skal bare huske, at Peter ikke er her for din skyld, men du er her for Peters. Så du skal give Peter noget, fordi han forventer at få noget af dig som instruktør”. Så skal de selvfølgelig lære at håndtere Peter på en god måde. Der tror jeg, at hvis man taler i en stille og rolig tone og forklarer, hvordan tingene hænger sammen, så forstår de fleste det godt – også lille Peter. På den måde svinger det godt med inklusionstanken” ”De fleste normale mennesker ville nok tænke, at jeg bruger alt for meget tid på karate. Men vi er jo alle indrettet forskelligt, og det giver mig en masse energi og lyst til at fortsætte, når man ser børn og unge være glade for, at man er der, at de får smil på læben og sved på panden, og at de næste dag i skolen fortæller, at de bare har haft den fedeste træning”

”Vi går meget op i det sociale i klubben, for karate har en udfordring i forhold til fodbold, fordi vi har ikke en målmand, en midtbanespiller og en angriber. Det er en individuel sport på et hold. Så det sociale skal dyrkes på en anden måde, end man normalt ville gøre til holdsport. Så derfor tager vi os tid til f.eks. at drage til Lalandia med 100 børn, have en trampolindag, og vi har netop afholdt fastelavn. Jeg prøver at sætte gang i sådan nogle ting, fordi karate jo netop ikke er en holdsport” ”Det var sindssygt fedt at blive nomineret til Årets Energibundt. Jeg gør jo ikke det her for anerkendelsens skyld, men fordi det er fedt at give andre noget, som jeg kan se, at de bliver glade for. Men det er selvfølgelig fedt en gang imellem at få et skulderklap og blive bekræftet i, at det man gør, det også er godt for andre. Det var en af mine forældre og instruktører i klubben, som nominerede mig. Det blev jeg både overrasket og taknemmelig over.

”De fleste normale mennesker ville nok tænke, at jeg bruger alt for meget tid på karate”


Fakta: Navn: Jesper Smith Løntoft Alder: 40 år Civilstatus: Gift og far til to Stilling: Lærer på Langelinieskolen på Østerbro Frivillig: Chefinstruktør i og stifter af Østerbro Shotokan Karate Detaljen: Nomineret til Årets Energibundt 2021 af DIF og Ørsted.

IDRÆTSLIV MARTS 2022

51


FORENINGSDANMARK SØG STØTTE I FORENINGSPULJEN

Idrætsforeninger kan nu søge økonomisk støtte i DIF og DGI’s foreningspulje, som hvert år uddeler cirka 44 millioner kroner. Puljen har som mål at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling. Alle idrætsforeninger kan søge puljen, Læs mere under ’støttemuligheder’ på DIF.dk.

TUNE IF ER ÅRETS IDRÆTSFORENING

For at hædre det gode arbejde i de danske idrætsforeninger er DIF og Danske Spil gået sammen om at kåre årets idrætsforening i Danmark. Vinderen blev Tune IF fra Sjælland. ”Tune IF er et fantastisk eksempel på, hvad idrætsforeningerne betyder for det danske samfund. Foreningen og dens frivillige sørger for, at Tunes indbyggere har en masse sunde idrætstilbud, og så har foreningen samtidig overskud til at række ud til de borgere, som har brug for lidt ekstra hjælp” siger Niels Erik Folmann, direktør for Danske Licens Spil.

Siden 2018 har ’Bevæg dig for livet – Parasport og Idræt for Sindet’ arbejdet for at få flere mennesker med handicap eller psykiske vanskeligheder ind i de danske idrætsforeninger. Succesen har været så stor, at samarbejdet nu forlænges i tre år og udbredes til hele Danmark. Målet er at få flere kommuner til at prioritere en idrætsindsats for mennesker med handicap eller psykiske vanskeligheder og at få idrætsforeninger til at rumme målgrupperne.

Foto: Frederik Frost

RUMMELIGE FORENINGER

FORENINGSLIV AFHJÆLPER ENSOMHED

Hver dag dropper studerende ud af videregående uddannelser på grund af ensomhed og mistrivsel. Idrætten og de positive foreningsfællesskaber kan være med til at løse problemet. ”Vi skal sørge for, at de studerende hjælpes ind i de positive fællesskaber, som findes overalt. Ikke mindst i foreningsidrætten, hvor man både kan bevæge sig og tanke op på den sociale og mentale sundhed,” siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Foto: Mikkel Bock Bonnesen

Foto: Lars Thomsen 52

IDRÆTSLIV MARTS 2022


IDRÆTSLIV MARTS 2022

53


IDRÆTSLIVET IFØLGE...

L ARS MØLLER

JAKOB DRAMINSKY

UKALEQ SLETTEMARK Den debuterende grønlandsk/danske skiskytte om æblejuice, Grønland, blå tape og evnen til at være ualmindelig træfsikker med sit gevær. At deltage ved OL var… ”…helt fantastisk. Jeg har fået så meget erfaring og mødt alle de store stjerner i konkurrence. Det har givet mig et kæmpe boost, som jeg vil bruge fremover.”

Jeg skyder ekstremt godt, fordi… ”…jeg har forberedt mig så godt. Gennem hele sæsonen har jeg arbejdet med laserskydning, min indstilling, ændret på våben, og taget fat i alle små detaljer. Det giver resultater.”

Vinter-OL er stort fordi… ”… til OL topper alle. Alle ser frem til OL, og alle forsøger at være i deres livs form. Det er det højeste niveau, alle følger med, og alle interesserer sig pludselig for vintersport og skiskydning.”

Inden jeg skal i konkurrence… ”…visualiserer jeg altid ruten og skydningen, pudser våbenet og drikker æblejuice blandet med danskvand.”

At være den bedst skydende atlet i skiskydningskonkurrencerne ved OL i Beijing og ramme 30 træffere ud af 30 mulige var.. ”… selvfølgelig noget, jeg var vildt stolt af. Det har betalt sig at forberede sig rigtig godt mentalt og fokusere meget på skydningen. Nu skal jeg arbejde videre med min form og mine præstationer i sporet, og så tror jeg, at jeg kan lave mange gode resultater fremover.”

Jeg har blå tape på kinderne … ”…for at undgå frostskader i ansigtet. Det var bidende koldt ved vinter-OL med ned til minus 16 grader og en chillfaktor på minus 26.” ”Jeg er stolt over at… ”…repræsentere rigsfællesskabet og stolt over at stille op under det danske flag – for både Grønland og Danmark.”

”Min lillebror er…” ”… også god til skiskydning. Han har muligheder for at kvalificere sig til næste vinter-OL om fire år, hvis han tager de skridt i den kommende tid. Det kunne virkeligt være sjovt, hvis vi skulle til OL sammen.” Jeg drømmer om…, ”…at I også ser mig til OL om fire år – og om otte år – og om 12 år. I kommer til at se meget mere til mig.”

FACTS: Navn: Ukaleq Slettemark Alder: 20 år Sportsgren: Skiskydning Bedste resultat: Guld ved Youth VM i 2019 Detaljen: Ukaleq er født og opvokset på Grønland. Navnet Ukaleq betyder snehare på grønlandsk

"Jeg har fået så meget erfaring og mødt alle de store stjerner" 54

IDRÆTSLIV MARTS 2022


IDRÆTSLIV MARTS 2022

55


Er du træt af kedsommeligt papirarbejde?

Bliv endnu dygtigere og ha’ det sjovt samtidig Snedkergårdsvej 11 | Hørby 9300 Sæby | T 98 46 63 00 hørbyefterskole.dk

Rødovre Idrætsanlæg ønsker alle medlemmer

Lad os klare foreningens administrative arbejde! - Så du kan bruge tid på aktiviteter. Vi løser i forvejen opgaver for over 100 foreninger i hele landet.

VELKOMMEN Rødovrehallen, Rødovre Parkvej 425 Tlf. 3637 9400 • www.rk.dk/rki

Tlf. 6137 1849 - mail@charlotte-kjaer.dk - www.charlotte-kjaer.dk

HJÆLP TIL AT ADMINISTRERE DINE MEDLEMMER? Hos MedlemsKontoret.dk tilbyder vi dig og din forening professionel administration af medlemmer til faste lave priser • • • • • • • •

Online medlemsliste Online indmeldelse Online kortbetaling Online bookingsystem Kontingentopkrævning Betalingsservice E-mail generator Bogføring og regnskab

Sammen udvikler vi vores talenter Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone. Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg. Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!

BOOK EN RUNDVISNING - VI SES!

Vi laver arbejdet samvittighedsfuldt og til tiden Vi har alle nødvendige programmer info@medlemskontoret.dk - Tlf: 81 10 17 20

HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk


skal placeres i gruppen– Medaljer

være priser på varerne.

Mollerupvej 7 8240 Risskov Tlf. 86 78 55 56 www.mollerupgolfclub.dk

TRÆNINGSLEJR I FYRTÅRN TOMMERUP Sportspakke pr. pers. 330 kr/døgn (dækker overnatning og fuld forplejning)

Ring og hør nærmere Tallerupvej 85 • 5690 Tommerup • Tlf.: +45 6376 7670 info@fyrtom.dk • fyrtårntommerup.dk

EN ANDERLEDES FODBOLDSKOLE

BRA

Pantaenius – ske hvad der vil!

ZIL

LZ L I K S D. 28

PRIS

ni

- 30 ju

- U17

R U14

ALDE

695,-

LZ

-SKIL

AZIL

/BR GE.DK

E

COLL

BALL

OT ZILFO

BRA

pantaenius.dk

Gudhjem Jernkaasvej 1 B • 3760 Gudhjem Tlf. 56 48 50 55

URSMEDEN & EB SPORTSPRÆMIER

Din lokale leverandør af sportspræmier, pokaler og medaljer

verer r a r g le Vi teria a m i alle Disse billeder skal placeres i gruppen– Medaljer

Der skal ikke være priser på varerne.

Disse billeder skal placeres i gruppen– Medaljer

Der skal ikke være priser på varerne.

Disse skal placeres i ”Pokaler”

Følg med


FOTO

TEMA XXX

TJEN PENGE TIL KLUBBEN - FORENINGEN - HOLDET Salg af bæredygtige Bambusa strømper

Bambusa tilbyder jeres klub/forening eller hold et risikofrit samarbejde, hvor I har mulighed for at tjene penge til stævner, oplevelser eller nye redskaber. En forening med 50 medlemmer opnår i gennemsnit 18.750 kroner i gevinst, gennem et samarbejde med os.

Kontakt os for at høre mere

Porschevej 12, 7100 Vejle 58

IDRÆTSLIV MARTS 2022

Tlf +45 26 32 80 80

post@bambusa.dk

www.bambusa.dk

TEKST


Kan købes Kan købes på apoteket på apoteket og online og online apoteker apoteker

® Actimove Actimove® SPORTS EDITION SPORTSEDITION

Støtteprodukter Støtteprodukter udviklet personer, udviklettiltilpersoner, der pådraget harpådraget derhar sig sportsskader, sigsportsskader, eller ønsker somønsker ellersom atatforebygge nye forebyggenye

Bo Spellerberg BoSpellerberg Professionel Håndboldspiller ProfessionelHåndboldspiller 245 Danmark forDanmark A-landskampefor 245A-landskampe

skader. skader.

• Kompressionsegenskaber støtte sikrerstøtte • Kompressionsegenskabersikrer ogogstabilitet, medatat hjælpermed somhjælper stabilitet,som lindre smerte og reducere hævelse. hævelse. reducere og lindre smerte • Actimove Sports Edition erer fremstillet fremstillet Edition Sports • Actimove ® ® AIR-teknologi, ogog med COOLMAX logi, AIR-tekno COOLMAX med erer designet tiltil atat tørre hurtigt med med hurtigt tørre designet enestående åndbarhed, så huden huden så , enestående åndbarhed forbliver afkølet ogog tør under brug. brug. under tør afkølet forbliver

Knæstøtte Håndledsstøtte Knæstøtte Håndledsstøtte Åben patella patella Åben

Justerbar Justerbar

Albuerem Albuerem

Varme/kulde indlæg indlæg Varme/kulde

• Actimove Sports Edition erer lavet afaf lavet Edition Sports • Actimove slidstærkt ogog åndbart materiale som som materiale åndbart slidstærkt 59 IDRÆTSLIV MARTS 2022 hverken indeholder neopren, bomuld hverken indeholder neopren, bomuld eller latex. latex. eller


SPORTSPRÆMIER

DEKI

• Pokaler • Medaljer • Stofmærker • Pins • Vimpler • Emblemer

Siden

1969

Besøg os på www.deki.dk Her kan du bl.a. download komplet farvekatalog eller bestille direkte fra vores webshop og opnå 5% internetrabat.

Danmarksnt af me i t r o s e t s r ø st lle a i r e i m æ r sportsp lasser prisk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.