4 minute read

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

”I KARATE ER VI ALLE ENS”

Jesper Smith Løntoft lægger rigtig mange timer i sin karateklub, som han selv stiftede for 10 år siden. For ham er karate ikke længere en sport – det er en livsstil.

”Jeg har dyrket karate, siden jeg var fem år gammel. Dengang var jeg lidt rodløs - en knægt med alt for meget krudt i røven. Karate skabte ro i mit hoved og gav mig mulighed for at komme af med nogle aggressioner under kontrollerede former. Det hjalp også, at jeg hurtigt fandt ud af, at jeg var ret god til det. Jeg blev senere elitekæmper og var inde over landsholdet en periode. I dag er karate gået fra at være en sport til at være en livsstil. Jeg ville slet ikke kunne se mig selv ikke dyrke karate”

”For 10 år siden trænede jeg i en lille klub på Amager, hvor jeg begyndte at tage fat i nogle af de unge i forhold til mere stævneaktivitet, som jeg selv syntes var hammersjovt. Men klubben var ikke gearet til sådan et set-up og kunne desuden bedre lide den mere traditionelle del af sporten. Dengang havde jeg arbejdet som lærer i nogle år og vidste, at der ikke lå andre klubber på Østerbro inden for den stilart, som jeg træner. Så jeg besluttede mig for at lave min egen klub, for så kunne jeg få det, som jeg gerne ville have det”

”Jeg er sådan en, der har lidt svært ved at sidde stille. Jeg kan godt lide, at der sker noget. Så jeg har det egentlig bedst, når jeg har lidt travlt. Der er mange, der siger: 'Pas nu på dig selv Jesper', men det gør jeg jo også. Selvfølgelig skal man lære at trække vejret en gang imellem, hvilket jeg nok ikke har lært i andres øjne, men det synes jeg selv, at jeg gør.”

”Da jeg var barn, syntes jeg, at der var en meget hård tone i klubberne. I dag er det en anden tone, men der er stadig nogle traditioner for, hvordan man opfører sig til karate. De værdier prøver vi at lade børnene og de unge tage med videre i alt, de foretager sig. Når de forlader klubben, så forventer jeg, at de opfører sig lige så godt andre steder. At de i skolen respekterer deres klassekammerater, lytter når der bliver sagt stop og håndterer konflikter på en god måde i stedet for bare at slå igen. Det er mit indtryk, at de tager det til sig.”

”Mange af de elever i skolen, som godt kan være lidt vanskelige, og som de færreste lærere kan rumme – medmindre de har de rigtige værktøjer - dem kan karate rumme, fordi de rammer som sporten dyrkes i, passer rigtig godt til elever, som har det svært. I karate er vi alle ens. Vi har alle det samme tøj på.”

”Nogle gange har jeg dog nogle instruktører, som er frustrerede over ’lille Peter’. Peter som er lidt distræt, og som måske forstyrrer en lille smule, men ellers er enormt sød. Det kan nogle instruktører godt være lidt frustrerede over, hvor jeg så siger til dem: ”Du skal bare huske, at Peter ikke er her for din skyld, men du er her for Peters. Så du skal give Peter noget, fordi han forventer at få noget af dig som instruktør”. Så skal de selvfølgelig lære at håndtere Peter på en god måde. Der tror jeg, at hvis man taler i en stille og rolig tone og forklarer, hvordan tingene hænger sammen, så forstår de fleste det godt – også lille Peter. På den måde svinger det godt med inklusionstanken”

”De fleste normale mennesker ville nok tænke, at jeg bruger alt for meget tid på karate. Men vi er jo alle indrettet forskelligt, og det giver mig en masse energi og lyst til at fortsætte, når man ser børn og unge være glade for, at man er der, at de får smil på læben og sved på panden, og at de næste dag i skolen fortæller, at de bare har haft den fedeste træning”

”Vi går meget op i det sociale i klubben, for karate har en udfordring i forhold til fodbold, fordi vi har ikke en målmand, en midtbanespiller og en angriber. Det er en individuel sport på et hold. Så det sociale skal dyrkes på en anden måde, end man normalt ville gøre til holdsport. Så derfor tager vi os tid til f.eks. at drage til Lalandia med 100 børn, have en trampolindag, og vi har netop afholdt fastelavn. Jeg prøver at sætte gang i sådan nogle ting, fordi karate jo netop ikke er en holdsport”

”Det var sindssygt fedt at blive nomineret til Årets Energibundt. Jeg gør jo ikke det her for anerkendelsens skyld, men fordi det er fedt at give andre noget, som jeg kan se, at de bliver glade for. Men det er selvfølgelig fedt en gang imellem at få et skulderklap og blive bekræftet i, at det man gør, det også er godt for andre. Det var en af mine forældre og instruktører i klubben, som nominerede mig. Det blev jeg både overrasket og taknemmelig over.

”De fleste normale mennesker ville nok tænke, at jeg bruger alt for meget tid på karate”

Fakta:

Navn: Jesper Smith Løntoft Alder: 40 år Civilstatus: Gift og far til to Stilling: Lærer på Langelinieskolen på Østerbro Frivillig: Chefinstruktør i og stifter af Østerbro Shotokan Karate Detaljen: Nomineret til Årets Energibundt 2021 af DIF og Ørsted.